Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Transkript

1 Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside marts Ved Henriette Rensbro 9. juni 2008 Resumé: Den fjernede mur var tilsyneladende af nyere dato og der var ingen bemærkelsesværdige konstruktive detaljer. Den østligste 1/3 af muren adskilte sig og den er sandsynligvis lidt ældre. Der blev ikke påtruffet grave i søgegrøfterne. Muldlaget er cm tykt på indersiden af muren og uden lagdeling. Kun i den vestligste søgegrøft i kirkegårdens NVhjørne var lagdeling som efter gentagne opfyldninger/planeringer. Her blev undergrunden ikke fundet. Muligvis er det sådan, at de stejle skråninger på ydersiden af kirkegårdsmuren (i den udstrækning de ikke er naturlige) mod nord skyldes afgravning på ydersiden og i NV hjørnet skyldes opfyldning på indersiden. Der blev registreret ét anlæg i undergrunden i grøft 2. Der er ikke hjemtaget genstande. Side 1 af 6

2 Baggrund Kirkegårdsmuren på nordsiden af kirkegården vender ud mod Vråvej. Udmiddelbart nedenfor muren starter en stejl skråning ned mod vejen, hvilket er årsag til murens ustabilitet og talrige reparationer med cement og beton gennem tiden. Det igangværende anlægsarbejde går ud på at fjerne den gamle mur og rejse et nyt stendige. Og ikke mindst udføres jordarbejde, således at der på ydersiden af diget etableres en vandret afsats, før skrænten starter. Herved opnås, at det nye dige på vanlig vis kan opbygges med et spinkelt fundament og alligevel være skridsikker. Det eksisterende fundament under den østlige 1/3 af murforløbet genbruges, bortset fra de østligste 6 meter. Arbejdet udføres af Anlægsgartner Lars Rasmussen, Gistrup for Brøgger Arkitektfirma A/S. Metode og forløb Undersøgelsen forløb over to dage d. 17. og 18. marts 2008 og var begrænset til at overvåge nedrivningen af muren, hvilket kun i meget begrænset omfang indbefattede berøring af jordlag (bortset fra opgravningen af de østligste 6 meter af murfundamentet). at grave fire søgegrøfter på tværs af murforløbet samt en 5. grøft i kirkegårdens NVhjørne. Søgegrøfterne blev placeret, hvor det kunne lade sig gøre for træer. Side 2 af 6

3 Noget af den vestligste del af muren blev efterfølgende revet ned uden overvågning. Da det p.g.a. trafiksikkerheden på Vråvej ikke kunne lade sig gøre, at arbejde videre samme dag. Og det blev vurderet ikke at være nødvendigt med yderligere registrering. Forud for nedrivningen af muren var en tæt bevoksning ryddet og der var fyldt jord på den østlige del af skrænten, således at gravemaskinen kunne holde på ydersiden af muren. Desuden var resterne af hulvejen neden for skrænten delvist fyldt op, således at hulvejen ikke længere er så klart markeret i terrænet. 10 meter N Kirkeværge Verner Jensen og museumsassistent Gert Jensen fra Børglum Kloster besøgte flere gange udgravningen. Per Lysdahl fra Vendsyssel Historiske Museum kom også forbi, for at fortælle om sine planer om et udgravningsprojekt på kirkegårdens højeste del med klokketårnet af træ. Her er der i 1800-tallet registreret fundamenter fra en større bygning. Denne bygning vil han gerne Side 3 af 6

4 påvise er en kirke, hvilket de lærde strides om. Metoden skulle være at grave grøfter i stierne og afprøve, om der er et smallere kor i øst. Vendsyssel Historiske Museum vil i samarbejde med Afd. for Middelalder- og Renæssancearkæologi på Aarhus Universitet formulere et skriftligt projekt. Det er dog usædvanligt, at der gives tilladelse til at foretage udgravninger på kirkegårde, når det ikke er påkrævet p.g.a. anlægsarbejde eller risiko for, at spor forsvinder som følge af slid og begravelser. Den højeste del af kirkegården set mod syd. Registreringer Kirkegårdsmurens østlige 1/3 adskilte sig fra den øvrige del ved fortrinsvis at bestå af sten og ved at havde et 1 meter dybt og 1 meter bredt fundament. De østligste 6 meter af fundamentet blev gravet væk for at undersøge dybde og stabilitet, hverefter det blev besluttet at lade den resterende del af fundamentet frem til knækket i murforløbet ligge urørt. Så vidt det kommende og oprettede digeforløb tillader det, vil fundamentet derfor blive genanvendt. Det drejer sig om ca. 10 meter. De vestlige 2/3 af nordmuren bestod af sten støbt i beton og var uden fundament. Side 4 af 6

5 Langs kirkegårdens nordmur er muldlaget cm tykt og uden lagdeling. Undergrundsmaterialet er hårdt, gult ler. Der blev ikke set spor af grave i søgegrøfterne. Kun ét anlæg i undergrunden blev registreret i grøft 2 ca. 50 cm indenfor indersiden af muren. Det er et rundt anlæg med diam. 60 cm og 20 cm dybt fra toppen af undergrunden. Bunden er flad. Fyldet er homogent, gråsort, vådt og meget leret muld. Anlæg i grøft 2 set fra nordøst. Set fra sydøst. I søgegrøft 5 i kirkegårdens NVhjørne er lagdeling som muligvis er tegn på gentagne opfyldninger eller planeringer. For ikke at destabilisere hele området blev der kun gravet ned til knap 1 meters dybde. I det niveau var undergrunden endnu ikke nået. Side 5 af 6

6 Det er velkendt, at åbningen i muren ved trappen ned til vejen var delvist sat af kvadrer, hvoraf den ene har indhugget ornament i form af et nøglehul. Disse kvadersten bliver efter aftale med kirkeværgen liggende på kirkegården. Ifølge Gert Jensen er der en aftale med Hans Krongaard Kristensen fra Aarhus Universitet om, at han kommer og ser nærmere på dem. Alle øvrige sten fra den nedbrudte mur er kørt i depot på gården Børglum Kloster hos Hans og Anne Rottbøll. Side 6 af 6