Istandsættelsesrapport Antvorskov ruin KULTURARVSSTYRELSEN

Transkript

1 Istandsættelsesrapport 2010 Antvorskov ruin KULTURARVSSTYRELSEN

2 Indhold Indledning... side 3 Historie... side 3 Administration... side 4 Registrering... side 4 Restaurering... side 9 Vedligeholdelse/pleje... side 12 Andre projekter.... side 12 Bilag... side 12 2

3 KULTURARVSSTYRELSEN Bevaring Danmarks Ruiner Jørgen Frandsen Indledning Historie Rekonstruktion Jørgen Ganshorn. I marts måned 2007 væltede der under en storm et træ ned over den vestre støttepille på Spottebænken ved Antvorskov Kloster. Flere af støttepillens over 1 tons tunge granitsten blev slået løse og var i fare for at styrte ned af skrænten og beskadige køkkenfløjens nordmur. Området ved og nedenfor støttepillen blev afspærret for publikum for at undgå ulykker for de mange besøgende ved ruinen. Anlæggets historie Antvorskov kloster var et Johanitterkloster, stiftet formodentligt i 1164, af Valdemar den 1. Klostret var hovedsæde for Johanitterordenen i Norden. I 1580 blev klostret verdsliggjort og ombygget til kongeslot for Frederik den II. Siden var det bolig for skiftende lensmænd indtil 1717, hvor det udlægges til rytterdistrikt. I 1774 sælges det sammen med dets jorde til private, og i 1816 rives Antvorskov ned. Nordøst for den nuværende ruin op mod klosterbanken er sat en terrassemur, den såkaldte Spottebænk, der stabiliserer kørervejen til det øverste plateau på klosterbanken og sikrer skråningen ned mod køkkenfløjen. Terrassemuren er formodentligt fra den højgotiske periode af klosterbyggeriet. Udgravningshistorie Den nuværende ruin blev fremgravet i af ejeren Th. Schou. I udgravedes selve klosterbanken af Nationalmuseet v. H.H. Schou og C.M. Smidt, og i gravedes igen ved den østlige del omkring folestalden. Senest i 1959 foretoges udgravninger på arealerne ved motorvejen. A: Spottebænk Istandsættelseshistorie Efter de første udgravninger i slutningen af 1800-tallet blev murværket restaureret af J.B. Løffler og E. Schiødte. Restaureringen blev foretaget ved bl.a. nyopmuring af facademure, cementafdækninger og rekonstruktioner af byggedetaljer ud fra fundne spor. I blev ruinen igen restaureret, hvor størstedelen af den tidligere cementbaserede opmuring fra 1800-tallets restaurering blev udskiftet med kalkmørtel. Spottebænkens 3. fag fra vest blev afrenset for bevoksning, muld og løse dele, udtørret og derefter istandsat med kalkmørtel, så der ingen steder var bagfald eller lunker. Alle stræbepiller blev gået efter i fugningerne, og afdækninger blev reguleret, så vandet kan ledes af. 3

4 Administration Antvorskov klosterruin er i privateje. Plejen af arealet udføres af Slagelse Kommune. Fredningsnummer: 3622:18 Stednummer: Antvorskov Ruin ca Spottebænken ses øverst til højre. Registrering Spottebænken Beskadiget støttepille. Den høje del af støttemuren. Kommune: Slagelse Kommune Arbejdet i 2010 udførtes af Kulturarvsstyrelsen, Bevaring, under tilsyn af arkitekt Jørgen Frandsen. Generel beskrivelse Hele spottebænken består af en ca. øst vest beliggende terrassemur, der mod vest afsluttes med en skrå side. Syd for muren er der fra vest 3 støttepiller samt spor af en fjerde støttepille i den østlige del. Den bevarede synlige del af terrassemurens sydfacade er ca. 30,5 m lang og den skrå afslutning mod vest ca. 4 m lang. Sydfacaden består nederst af fundamentssten af uforarbejdet marksten sat i kalkmørtel. Fundamentstenenes topkote er mod vest ca. 63,3 DVR i facaden faldende mod øst med ca. 1 m pr. 20 meter. Over fundamentstenene er bevaret dele af en teglstensmur. Muren er bedst bevaret mellem tredje og fjerde støttepille (SP3 SP4) mod øst, hvor der er bevaret murkerne i munkesten i op til 13 skifter (topkote 63,45 DVR) over udligningsskifter på 2 skifter. Skifterne er både rene binderforbandt og skifter med munkeforbandt. I udligningsskifterne findes også sten på kant. I murkernen, ca. 1 sten bag facaden, er der indmuret mange natursten med størrelse op til ca. 0,7 m., stenene er udlagt i lag med bundhøjder, der svarer til facadens skiftehøjder. Ud fra sten i overfladen forventes muren at have en dybde på 2,5 2,8 m. Mod vest er der oven på den skrå afslutning en 1½ stens mur opmuret i røde munkesten med en længde på 1,8 m og op til 5 skifter. Den vestligste støttepille (SP1) er opsat ved murens vestlige afslutning. Støttepillen er ca. 1,8 m bred og ca. 1,7 m dyb med vandret topflade i ca. kote 63,10 DVR. Den anden støttepille (SP2) er opsat ca. 9,3 m fra vestafslutningen og er ca. 1,8 m bred og ca. 1,8 m dyb med vandret topflade i ca. kote 62,70 DVR. Den tredje støttepille (SP3) er opsat ca. 16,6 m fra vestafslutningen og er ca. 2,4 m bred og ca. 1,9 m dyb med vandret topflade i ca. kote 62,45 DVR. Den fjerde støttepille er kun bevaret med 2 store sten i pillens facade. Stenene har topkote i ca. 62,10 DVR. Ud fra disse sten har støttepillen (SP4) været opsat ca. 25,7 m fra vestafslutningen og været ca. 1,8 m bred og ca. 2,0 m dyb. Tidligere restaureringer Under fronten af SP2 er der understøbt et betonfundament. Nederst i fronten på SP1 er der mellem fundamentet og de nederste granitfacadesten undermuret med en blanding af gule normalsten og røde munkesten, sat i en hård cementbaseret mørtel. Den skrå side mod vest og støttepillerne er omfuget og delvist omsat med en hård cementbaseret mørtel, der indeholder originale røde munkestensfragmenter og mange hulrum. 4

5 Muren oven på den skrå afslutning mod vest er omfuget/omsat med en kalkmørtel. Den bevarede oprindelige munkestensfacademur bag SP2 er omfuget på de vandrette overflader med en kalkmørtel. Den høje murkerne mellem SP3 og SP4 er partielt efterfuget med både cementbaseret mørtel og kalkmørtel. Fotoregistrering Spottebænken er fotoregistreret før, under og efter istandsættelsesarbejdet. Vestligste støttepille SP1. Støttemur mellem SP1 og SP2. Støttemur mellem Sp2 og SP3. Opmåling Kulturarvsstyrelsens landmåler Niels-Christian Clemmensen har afsat målepunkter ved spottebænken den Målepunkterne er kvadratiske jernspyd, der er banket i til jordniveau. Målepunkt 2010A: Afsat syd for køkkenfløjen ud for den midterste støttepille (SP2) i spottebænken. Afsat 16,9 m fra køkkenfløjens nordmur og 10,2 m øst for den østlige dørfals i det runde trappetårn. Målepunkter 2010B og 2010C: Afsat i køkkenfløjen syd for spottebænken. Målepunkt 2010B: Afsat 2,02 m fra vestgavl og 8,65 m fra nordmur. Målepunkt 2010C: Afsat 21,47 m fra vestgavl og 8,97 m fra nordmur. Afstanden mellem 2010B og 2010C er 19,47 m. Målepunkt 2010D og 2010E: Afsat nord for spottebænken. Målepunkt 2010D: Afsat 1,47 m nordvest for den vestligste store sten ved spottebænkens nordvestlige afslutning og 1,90 m øst for trappens øverste østligste trins sydøsthjørne. Målepunkt 2010E: Afsat 4,95 m nord for den bevarede østligste støttepilles (SP3) øverste sydøstlige hjørne og 6,20 m vest for nordlige jernpæl ved jernlågen. Afstanden mellem 2010D og 2010E er 22,70 m. Målepunkt 2010FM: Toppen af FM-fredningsstenen ved hestestaldens vestgavl. Støttemur øst for SP3. 5

6 Støttemur østligste del. Målepunktsdata: X og Y: UTM32 Euref89, Kote: DVR Målepunkt X Y Kote 2010A B C D E FN Referencepunkter: KMS Målepunkt X Y Helstensmur på skrå afslutning mod vest. SP1. Opmåling spottebænkens vestlige del. SP2. SP3 og støttemur. Opmåling spottebænkens østlige del. 6

7 Skrå vestre afslutning. Manglende fundament. Opmålinger: Spottebænk plan 1:50. Snit i spottebænk mellem SP1 og SP2 og den syd for liggende køkkenfløjs nordmur. 8 m nord for facaden til 11 m syd for facaden 1:50 Snit mellem SP3 og SP4 i den høje munkestensmurkerne 1:50. Snit øst for SP4 1:50. Sandstensfragment 1:4 Skadesbeskrivelse Vestlig skrå mur: Manglende facademur grundet kraftig bevoksning samt enkelte revnede fuger. Manglende understøtning i facaden østlige del. Fritstående skrå mur: Delvist løst murværk, revnede og løse fuger. Støttemur mellem SP1 og SP2: Enkelte udskredne fundamentsten. Større løse partier af sten i murkerne er i fare for at nedskride. Støttemur mellem SP2 og SP4: Partielt løs murkerne. Lunker i murkernen. SP1. Fundament i fronten. Støttemur øst for SP4: Enkelte løse sten og fuger i murkernen. Vestligste støttepille SP1: Nedtaget 4 store facadesten i Revnede fuger. Større parti af betonopmuring. Partielt manglende fundering. Støttepille SP2 og SP3: Revnede fuger og partielt manglende fundering. Udskredne natursten mellem SP1 og SP2. Støttemur øst for SP3. Trappe mellem ruin og lapidarium: Nedskredne og løse trin. Bygningsarkæologiske undersøgelser Støttemuren: Muren er opmuret med en række synlige ubearbejdede natursten sat ovenpå et fundament (som ikke er undersøgt). De synlige sten er sat i mørtel og har originalt haft mørtel imellem stenene. Over naturstenene var facaden opmuret i røde munkesten med en gennemsnitsstørrelse på 9x13x27 (se stendiagram). Øst for SP3 kunne teglstensmuren i murkernen konstateres i min. 13 skifter. Længst mod øst (øst for SP4) fremgravedes et enkelt skifte af original sydfacade lagt i munkeforbandt. Muren har formodentlig været opført af skiftevis munkeforbandt og binderskifter, hvor munkeforbandtet ikke har været helt regelmæssigt. Mellem de nederste granitsten og facadeopmuringens munkestensopmuring er der udligningsskifter af munkesten. Mørtlen er en meget fed hård mørtel, der indeholder mange ulæskede 7

8 kalkstykker. Tilslaget er meget fint < 2 mm. Mellem SP1 og SP2 blev der fundet indmuret et glaseret rødt flisefragment ca. 7x11x2,5 cm. Cirka samme sted fandtes løs i murværket et tilhugget sandstendsfragment (muligvis kalksten?) med størrelse på ca. 20,5x13x9 cm. Fragmentet er ca. 13 cm højt med mørtel på to tilhuggede modstående sider, en let krummende tilhugget side uden mørtelspor, en vinkelret tilhugget side med en vinkelret fals 2,8x3,5 cm, hvori der i den ene side er hugget et spor. Oprindelig mørtel fra støttemuren. Glaseret flisefragment. Sandstensfragment. SP1. Fyld af nedbrudt teglsten. Byggeskel mellem støttemur (nederst) og støttepille SP2 (øverst). Vestligste støttepille SP1: Der er nedtaget 4 store sten fra støttepillen, 1 meget stor sten på det sydvestlige hjørne og 3 store sten fra det sydøstlige hjørne. Originalmørtlen er en mager kalkmørtel med meget tilslag i størrelsen 2-5 mm. Mørtlen var oprindeligt iblandet mange røde teglbrokker < 5 cm, men en stor del af teglbrokkerne er delvist/helt nedbrudte og fremstår nu som rødt teglpulver. Mørtlen var mange steder kraftigt nedbrudt indeholdende megen jord og rødder. I støttepillens nederste midterste del er den oprindeligt fyldt med røde teglbrokker uden bindemiddel. Dette fyldlag er kraftigt nedbrudt og fremstår i dag som rødt teglpulver, hvori der er en del planterødder. Over dette fyldlag er murkernen fyldt med mindre natursten og teglbrokker lagt i kalkmørtel. De bevarede resterende store facadesten er originale, idet de indad i støttepillens murkerne er sat i originalmørtlen. Støttepille SP3: I sydfacadens nederste del fandtes indmuret et mindre kalkstensfragment med indhugget fals på ca. 1,5x1,5 cm. Spottebænkens opbygning: Muren er gennemgående bag ved støttepillerne og uden forbandt med disse, og mørteltyperne i muren og støttepillerne er væsentligt forskellige. Støttemuren har oprindeligt været opsat som en blank mur, og først senere er støttepillerne blevet påmuret. 8

9 Restaurering Istandsættelsesarbejdet af Spottebænken foregik i perioden Bygherren: Kulturarvsstyrelsen, Bevaring, H. C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Tilsyn: Kulturarvsstyrelsen, Bevaring, H. C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. ved arkitekt maa Jørgen Frandsen. Stillads ved Spottebænken. Entreprenør: Murerfirmaet Mureren i Hyllinge, Murermester Jørgen Sørensen, Jørgen Vindsvej 8, Hyllinge, 4700 Næstved. Nedtagningen af de løse sten i den vestre støttepille blev foretaget med mobilkran opsat syd for jorddiget, der løber øst-vest syd for ruinkomplekset. Nedtagningen foretoges den Stenene blev udlagt midlertidigt nord for jorddiget. Byggeplads med materielskur (stålcontainer) opsat nord for jorddiget ved dets østlige afslutning. Foran containeren (mod vest) oprettedes tilslagsdepot, blandeplads og affaldsoplagring. HAKI-stillads opsat syd for spottebænken med adgangstårn hen over køkkenfløjens nordmur. Skrå hejselift opsat fra køkkenfløjen til stilladset. Løft af sten til SP1. Afrensning af støttemurens murkerne mellem SP1 og SP2. Arbejdsbeskrivelse Generel beskrivelse: Murene afrenses med håndværktøj for jord og rødder. Efter tørring afrenses med trykluft og der afsluttes med støvsugning. Inden fugning/- opmuring vandes med min. to gange kalkvand. Rødder i murværket, der ikke kan fjernes, uden der opstår store skader i fast originalt murværk, pensles med ukrudtsmidlet Roundup. Mørtlen er en kalkhydraulisk mørtel 1:2:6 med tilslag af bakkesand 0-8 mm. Kalken er en kulekalk og den hydrauliske kalk en jurakalk. Fuger efterbearbejdes med træfugeske efter fortørring. Mellem granitstenene i facaden opmures med granitsten og røde munkestensfragmenter. Vestlig skrå mur: Ved murens østlige del udgraves nyt fundament i murens facade. Der udgraves til en dybde af ca. 0,4 m med en bredde på ca. 0,2-0,3 m. Fundamentet støbes i beton med vandret overflade lige under jordniveau. Den manglende nederste del af muren genopføres med nye granitsten lagt i kalkhydraulisk mørtel. Den kraftige bevoksning mellem de store facadesten fjernes og opmures med granitsten og nye røde munkestensfragmenter. Fritstående skrå mur: Muren omfuges partielt og løse sten ommures. Afrensning med trykluft af SP3 Støttemur mellem SP1 og SP2: En væltet natursten (nummer 7 fra vest) i den synlige nederste stenrække genopsættes. Mellem og under naturstenene i facaden genopføres murværket. 9

10 For at sikre murkernen mod yderligere nedbrydning og nedskridning sikredes denne del af støttemurens murkerne med påmuring af ca. 3 skifter nyt murværk med røde munkesten i en dybde på indtil 2 stens dybde. Facaden opmures med vekslende skifter i løbere og bindere. Det øverste skifte lægges, så overfladen har lidt fald mod facaden. For at facaden kan følge de synlige underliggende granitsten og mørtelsporene på disses topoverflader, drejer murflugten vest for SP2 lidt mod nord i forhold til den bevarede murflugt bag SP2. Opfugtning af murkerne. Støttemur mellem SP2 og SP4: Enkelte løse munkesten i murkernen ommures og mørtelskader udbedres. Enkelte steder imures nye munkesten for at sikre originalt murværk. Lunker i murkernen udbedres, så vand afvandes fra murkernen. Støttemur øst for SP4: Bevoksningen fjernes fra støttemuren. Nyopmuring mellem SP1 og SP2. Forankring af sten i SP1. Vestligste støttepille SP1: Den bevarede del af SP1 sikres ved undermuring af den østre sides store granitsten. Fugerne under de bevarede store granitsten i fronten omfuges. En del af det løse materiale i den bevarede støttepillens midte fjernes, og der udmures mellem de bevarede facadesten med ren juramørtel 1:1 med tilslag 0-8 mm bakkesand, natursten og nye munkestensfragmenter. En større cementopmuring på støttepillens vestside fjernes. De fire nedtagne sten hejses op på plads med hver sit løft med mobilkran. I de to største af stenene monteres hejseøskener ved iboring af gevindstål, der fastgøres i udboringerne med tokomponentlim. Øsknerne placeres således, at de ikke er synlige efter færdigmontering af stenene. Der ibores et øsken i den nederste af de genopsatte sten. I øsknet monteres et syrefast armeringsjern (ø 6 mm), der bøjes ind i støttepillens kerne, således at stenen sikres mod udskridning. De øvrige hejseøskener bruges ligeledes til montering af syrefaste armeringsjern, der bøjes ind i murkernen for at sikre stenene mod udskridning eller monteres i nye iborede øskner på de genopsatte sten. Stenene fastmures med den rene juramørtel. Revner i den bevarede overflade omfuges i ren juramørtel. Støttepille SP2: Revnede fuger udhugges og omfuges. Støttepille SP3: Manglende udskredne partier placeret umiddelbart over fundamentet ved støttepillens sydfront, og sydøsthjørne genopmures med nye granitsten lagt i ren hydraulisk mørtel. Revnede fuger udhugges og omfuges. Trappe mellem ruin og lapidarium: Nedskredne sten i trappen genopsættes, og manglende sten suppleres med nye flade naturlige granitsten. Stenene sættes i enten sand eller ren hydraulisk mørtel. Genopsætning af sten på SP1. Lapidarium: Rummet bag gitteret rengøres, og nedfaldne udstillede sten genopsættes 10

11 på bænken. En væltet sten ved udstillingsrummets vestgavl genopsættes og sikres med 2 syrefaste stenankre, der monteres i den bagved stående mur med tokomponentlim. Færdigistandsat skrå mur. Kranløft: Stenen fra SP1 blev genopsat med mobilkran, der blev opsat syd for jorddiget, der løber øst-vest syd for ruinkomplekset. For at hejsene kunne foretages sikkerhedsmæssigt korrekt, blev enkelte grene fra blodbøgen, der står nord for spottebænken, fjernet. Vinterafdækning: Den del af spottebænken, hvor der blev foretaget murarbejde, blev overdækket med vandfaste plader med fald mod syd. Pladerne fastholdes med islåede jernspyd og remme om murværket. Færdigistandsat SP1. Færdigistandsat støttemur mellem SP1 og SP2 Materialer Munkesten: 85 stk. nye røde kulbrændte munkesten størrelse 9-9½ x 12½- 13 x 27-27½ leveret fra eget lager. 200 stk. nye røde kulbrændte munkesten størrelse 8½-9 x 13 x 28½ leveret fra Falkenløwe A/S Kalk: Xx stk. 20 liter spande med 25 kg. vådlæsket kulekalk leveret af Skandinavisk Jura-kalk A/S. Xx poser (Ny) jurakalk, klassificeret som EN NHL 5-Z. 1 pose Basis cement. Tilslag: X m 3 bakkesand 0-8 mm leveret fra xxxxxxxxxxxx 2 poser strandsand 0-5 mm brugt til cementmørtel. Lim: 3 stk. Fischer tokomponent injektionsmasse. Færdigistandsat SP3. Ankre: Syrefast gevindstål ø 12 mm. Syrefast øskener. Materialebeskrivelse Den Kalkhydrauliske mørtel 1:2:6 og den rene hydrauliske mørtel 1:1 blandes i tvangsblander på byggepladsen i min. 20 minutter. Den færdige mørtelblanding skal anvendes inden 2 timer, hvorefter den kasseres. Færdigistandsat støttemur mellem SP3 og SP4. 11

12 Arbejdets resultat Hele spottebænken er blevet istandsat undtagen den østligste del, der er delvist jorddækket, og derfor forbliver urestaureret. Støttemurens murkerneparti mellem SP2 og SP4 er udsat for konstant nedbrydning og vil skulle vedligeholdes med et interval på formodentligt år. Vinterafdækning. Økonomi Istandsættelsesarbejdet kostede i alt ca ,- kr. excl. moms Pleje Plejen af arealet foretages af Slagelse kommune. Græsarealer slås 2-3 gange og den stejle skrænt 1 gang om året. Udover dette tømmes skraldestativet og affald fjernes på arealet. Kilderegistrant Danmarks Ruiner 1, Antvorskov ruin - bevaringsarbejdet Skov- og Naturstyrelsen Kulturarvsstyrelsens, Notesbog 2010 (30.3, 12.4, , 22.4, 10.5, 18.5, 21.5, 4.6, 14.6, 1.7, 17.8, 7.10), Jørgen Frandsen. Fotoregistrering. Digital billedarkiv Kulturarvsstyrelsen 2010 (30.3, 14.4, 22.4, 4-5.5, 10.5, 18.5, 21.5, 27.7, 3-4.6, 14.6, 29.6, 7.10). Bilag Opmålinger og registreringer: 1. Plan spottebænk vestlige del samt et snit i spottebænk mellem SP1 og SP2 og den syd for liggende køkkenfløjs nordmur. 8 m nord for facaden til 11 m syd for facaden 1: Plan spottebænk østlige del samt to snit, et mellem SP3 og SP4 og et øst for SP4, 1:50 3. Stendiagram: Spottebænkens støttemur. 12

13 Bilag 1: Plan spottebænk vestlige del samt et snit i spottebænk mellem SP1 og SP2 og den syd for liggende køkkenfløjs nordmur. 8 m nord for facaden til 11 m syd for facaden. Nedkopieret 13

14 Bilag 2: Plan spottebænk østlige del samt to snit, et mellem SP3 og SP4 og et øst for SP4. Nedkopieret 14

15 Bilag 3: Stendiagram. Spottebænkens støttemur ANTVORSKOV STENDIAGRAM SPOTTEBÆNK JF Teglstensmål. Støttemur ved spottebænken. Røde tegl. MÅL ANTAL % , , , , , , ,