Markedsbaseret dyrevelfærd - løse søer. Styregruppemøde onsdag den 16. januar klokken 14-16
|
|
- Frans Bak
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Markedsbaseret dyrevelfærd - løse søer Styregruppemøde onsdag den 16. januar klokken Institut for fødevare-og ressourceøkonomi (IFRO) Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C mødelokale ved kantinen, bygning A, stuen Dagsorden 1. Velkomst og projektoversigt (Peter Sandøe, IFRO) 10 min. 2. Projektgennemgang a. WP4 omkostninger (kort gennemgang samt diskussion) (Jørgen D. Jensen, IFRO) (se bilag A) 20 min. b. WP3 detailhandel (kort gennemgang samt diskussion) (Lars Esbjerg, MAPP) (se bilag B) 20 min c. WP2 forbrugere (kort gennemgang samt diskussion) (Tove Christensen, IFRO) (se bilag C) 20 min d. WP 1 borgere (kort gennemgang samt diskussion) (Jesper Lassen, IFRO) 10 min. e. WP5 konklusion og formidling (kort gennemgang) (Peter Sandøe) 5 min. 3. Diskussion af projektet (ordstyrer Peter Sandøe) ca. 30 min. 4. Afrunding af mødet (Peter Sandøe) 5 min. 1
2 BILAG A WP4 - Omkostningsanalyser Jørgen Dejgård Jensen IFRO, Københavns Universitet Januar 2013 Resultater af litteraturstudie vedrørende omkostninger forbundet med løsgående søer Produktionen af smågrise sker indenfor en produktionscyklus i tre faser: løbnings-fasen (typisk ca. en uge), drægtighedsfasen (22-23 uger) og fare-/diegivningsfasen (4-5 uger), og de tre faser indebærer også forskellig opstaldning. Med det formål at danne et overblik over omkostningsforskelle mellem alternative produktionssystemer for smågrisproduktion, er der gennemført et systematisk review af den tilgængelige litteratur. På baggrund af en række identificerede nøgleord welfare, pig, hog, piglet, sow, breeding, gestation, farrowing og cost er der gennemført søgninger for forskellige kombinationer af disse nøgleord i web-databaserne ScienceDirect og Google Scholar. Søgeresultaternes er indledningsvis grovsorteret på baggrund af en screening af publikationstitlerne, og dernæst finsorteret på grundlag af publikationernes abstracts eller sammendrag. De på denne baggrund identificerede relevante publikationer er herefter blevet gennemlæst med det formål at uddrage relevante økonomiske nøgletal til brug for vurdering af omkostningsforskelle mellem forskellige produktionssystemer. I det følgende redegøres for nogle hovedresultater fra dette litteraturstudie. Omfanget af relevant litteratur vedrørende løbnings-fasen har vist sig at være forholdsvis begrænset. I en rapport af Lund et al. (2010) er der foretaget økonomiske vurderinger for to forskellige produktionssystemer for denne fase: individuel opstaldning i løbe-bokse og flok-opstaldning, hvor søerne har fri adgang til æde-/insemineringsbokse. Ifølge disse økonomiske vurderinger vil investeringsomkostningen pr. løbningsplads være ca. 70 pct. højere for flokopstaldning end for individuel boks-opstaldning og også et højere arbejdsforbrug relateret til strøelse. Der er fundet seks studier, som undersøger omkostninger ved forskellige drægtigheds-staldsystemer til søer. Overordnet kan systemerne kategoriseres i fire typer: bokse, individuelle drægtighedsstier, gruppestier og udendørs systemer. Resultaterne af disse undersøgelser tyder på, at disse systemer væsentligst adskiller sig fra hinanden med hensyn til investeringsomfang, hvor indendørs sti-systemer er mere investeringskrævende (op mod pct.) end drægtighedsboks på grund af det større stiareal pr. so, mens udendørs systemer er mindre investeringstunge (i størrelsesorden pct. mindre) end boks-systemer. Nogle af de refererede studier angiver, at kapitalomkostningerne udgør i størrelsesordenen 25-30% af de samlede omkostninger i drægtighedsfasen. Samlet set vurderes der således at være tale om meromkostninger i størrelsesordenen 8-10 pct. i drægtighedsfasen for indendørs produktionssystemer med løsgående søer. 2
3 Litteratursøgningen har identificeret 14 publikationer, som adresserer omkostningerne ved forskellige fare- og diegivningssystemer. Disse systemer kan opdeles i 4-5 overordnede typer: farebokse, simple individuelle farestier, designede individuelle farestier, gruppestier og udendørs systemer. Fire faktorer spiller især ind i forhold til økonomiske vurderinger: smågrisedødelighed, investeringer, arbejdsomkostninger og omkostninger til strøelse. En del af studierne tyder på en højere smågrisedødelighed i gruppesystemer, og i nogen grad i individuelle simple farestier, hvorimod en række af studierne tyder på, at der kan opnås samme smågrise-overlevelse i designede individuelle stier og i udendørs systemer som i individuelle fare-bokse. På grund af et højere gulvareal pr. so er bygningsomkostningerne ved systemer til indendørs løsgående søer generelt højere end for individuelle farebokse (flere af studierne angiver 20-40% højere investeringsomkostninger), mens bygningsomkostningerne i forbindelse med udendørs produktion i flere studier findes at være lavere end for boks-systemerne. Desuden kræver en del af de alternative indendørs fare-systemer strøelse i stierne, hvilket også udgør en ekstraomkostning, sammenlignet med fareboks-systemer. For farebokssystemer udgør kapitalomkostninger i størrelsesordenen 20% af de samlede omkostninger i forbindelse med farings- og diegivningsfasen. Det vil sige, at de samlede meromkostninger i farings- /diegivningsfasen ved alternative indendørs produktionssystemer kan skønnes at ligge i størrelsesordenen 4-5%. Hvis der ses på meromkostninger over den samlede produktionscyklus for smågrisproduktionen, kan et skøn denne meromkostning dannes som et vægtet gennemsnit af meromkostningerne i de respektive faser, hvor der vægtes med fasernes respektive længder. Samlet vurderes meromkostningerne til løsgående søer i indendørs produktionssystemer at ligge i størrelsesordenen 5-10% på baggrund af de resultater, der har kunnet findes i den internationale videnskabelige litteratur på området. 3
4 BILAG B WP3 Detailhandelshandels- og markedsanalyse Lars Esbjerg og Kathrine Nørgaard Hansen MAPP, Aarhus Universitet Januar 2013 Litteraturstudiet er færdiggjort. På baggrund af den forforståelse, der er opbygget gennem denne, er interviewguiden blevet udarbejdet. Vi er i gang med at gennemføre interviews i Danmark og har indtil videre afholdt interviews med: 1) Danish Crown (salgschef på hjemmemarked) 2) Friland 3) Rema1000 (kategorichef og købmænd) 4) Irma (kategorichef) 5) Landbrug & Fødevarer 6) Center for Svineindustrien I interviewene har vi haft fokus på at afklare dels den nuværende aktørinteraktion i forsyningskæden og dels hvordan normerne i svineindustrien dannes og reformuleres. Derudover er der lagt vægt på at afdække aktørernes syn på hvilke muligheder, der eksisterer for markedsføring af kød fra løsgående søer. For de allerede afholdte interviews er analysen påbegyndt, således at vi kan bygge videre på den viden vi opnår i efterfølgende interviews. Et interessant foreløbigt resultat er, at en detailkæde efterspørger, at slagterierne kan levere kød fra løsgående søer i farestier, hvilket ligger over 2013-kravene. Sådan en specialproduktion medfører en meromkostning, hvorfor andre supermarkedskæders og ikke mindst eksportmarkeders behov for kød fra løsgående søer i farestier af den pågældende detailkæde vurderes at have stor indflydelse på, om slagterierne kan efterleve et sådant ønske. Dette eksempel belyser hvordan aktørers individuelle fortolkning af markedet influerer på deres samarbejde med andre aktører omkring produktionen af svinekød med et højere niveau af dyrevelfærd. Således er aktørernes fortolkning af markedet med til at påvirke, hvordan de arbejder fremadrettet for at producere svinekød med et højere niveau af dyrevelfærd, da supermarkedets interesse bygger på deres nichemarked og slagteriets inkluderer flere markeder i deres perspektiv. Flere af aktørerne i industrien og forsyningskæden samarbejder for at øge salget af svinekød med en højere dyrevelfærd. Eksempelvis har flere aktører indgået et samarbejde om udvikling af et uddannelsesprogram rettet mod slagterne i bestemte detailkæder. Dette program er efter deltagernes vurdering således med til at forme slagternes syn på svinekød og dyrevelfærd. Slagterne opnår derved de værktøjer, som opfattes som nødvendige for at videregive informationen til forbrugerne, hvilket af vores informanter opleves at skabe gode resultater for salget. Mange aktører vurderer, at det at kød stammer fra løsgående søer ikke kan stå alene som det centrale parameter i markedsføringen af kødet. Dette skyldes dels, at dyrevelfærd ikke opfattes at spille en altafgørende rolle i forbrugernes valg, hvor egenskaber som smagsoplevelsen og kvaliteten ses som 4
5 værende af højere betydning. Dels kan dyrevelfærd indbefatte forskellige dimensioner og kød fra løsgående søer vurderes til at blive et for snævert fokusområde. Flere informanter vurderer, at forbrugerne ikke er tilstrækkelig opmærksomme på, at søer har stået fikseret. Derfor tyder de foreløbige resultater på, at markedsføring af kød fra løsgående søer skal indgå i en pakke af flere markedsføringsparameter. Denne vurdering beror på aktørernes syn på forbrugerne. I den forbindelse er det interessant at bemærke hvordan aktørerne skaber deres respektive forståelse af forbrugerne. De foreløbige resultater tyder således på, at der også kan opstå potentielle barrierer for øget salg og markedsføring af kød fra løsgående søer som følge af måden hvorpå forskellige aktører opbygger en forståelse af forbrugerne. Nogle aktørers viden om forbrugerne bygger på markedsanalyser og forbrugerundersøgelser, hvorimod andre primært danner deres forståelse af forbrugerne på baggrund af deres egne overbevisninger. Såfremt en aktør ikke selv har tiltro til kød fra løsgående søer i farestalde, da dette ikke er noget de selv efterspørger, kan dette skabe en hindring for at detailhandlen vil engagere sig i at markedsføre kødprodukter fra løsgående søer. Yderligere fremhæver flere aktører, at de fleste forbrugerne ikke interesserer sig for eller har den nødvendige viden om de forskellige mærkningsordninger. Det bliver interessant at sammenholde dette resultat med WP2 for at vurdere, om aktørernes syn på forbrugerne stemmer overens med det forbrugerne selv giver udtryk for. Vi agter i løbet af januar at lave de sidste interviews i Danmark. Mere specifikt mangler vi at interviewe følgende aktører: 1) 3 primærproducenter (konventionel, friland og økologisk producent). 2) Danish Crown (salgschef eksport) 3) Tican (salgschef hjemmemarked og eksport) 4) Irma (købmand) 5) Superbest (kategorichef, købmand og slagter) 6) Dyrenes Beskyttelse Derefter vil vi vende fokus mod de valgte eksportmarkeder. Spørgsmål til styregruppen Vi vil gerne bede styregruppen om (1) at afklare, hvem vi ellers skal snakke med i DK og (2) at hjælpe med at identificere (og senere måske kontakte) relevante informanter på de valgte eksportmarkeder (Tyskland, Storbritannien, Sverige, USA, Kina og Australien). 5
6 BILAG C WP2 - Forbrugerundersøgelser Tove Christensen og Sara Kondrup IFRO, Københavns Universitet Januar 2013 Spørgsmål til styregruppen: Hvad mener I hver især der er det væsentligste at få ud af spørgeskemaet? Kommentarer til udkast generelt Spørgeskemaudkast FORMÅLET med forbrugeranalyserne er at give et kvantitativt bud på, hvordan befolkningen vægter velfærd hos løsgående søer i forhold til andre mulige velfærdsfremmende tiltag i svineproduktionen. Mere specifikt, så gennemføres en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at afdække holdninger omfattende bl.a. - Hvor vigtige er forskellige typer so- og svinevelfærd? - Hvor vigtig er pris i forhold til udvalgte typer so- og svinevelfærd (betalingsviljestudie)? - Hvordan varierer holdninger og betalingsviljer med forklarende variable som fx forbrugsvolumen, sociodemografi? - I hvilken grad afhænger forbrugernes syn på et produkt af hvordan det markedsføres (fx som ny generel standard, som del af en supermarkedskædes private mærke, som et nyt produkt der lanceres bredt i forskellige supermarkedskæder)? - Hvordan påvirker eksisterende viden og ny information om produktionsformer holdninger og betalingsviljer? Resultaterne fra spørgeskemaet analyseres og fortolkes bredt ved brug af erfaringerne opnået fra litteraturstudierne samt fokusgruppe- og detailinterviews. Herigennem er det ønsket at vi opnår mere specifik viden om hvad vi kan forvente af holdninger til og markedsbetingelser for helt løsgående søer og hvordan de evt. kan påvirkes. Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen - Ca. 900 respondenter i 4 skemavarianter dvs. 300 svar per variant. - Online typiske svarprocenter på %. - Omfang minutter. - Målgruppe: Alle over 18 år. Repræsentativ på regioner, socialgrupper og evt. alder - Det praktiske varetages af analyseinstitut (Userneeds, Megafon, Yougov, ) 6
7 - Frafaldsanalyse! - Valgeksperiment hvor betalingsviljer afsløres OBS: Vi har mulighed for at bruge billeder til at beskrive staldsystemer og kødtyper. Eks. har vi mulighed for at undersøge om billeder ændrer effekt af verbal beskrivelse, om der er forskel på betalingsvilje afhængigt af om beskrivelse af produktionssystemer kommer før/efter (dvs. effekt af information). 5 emner i spørgeskemaet 1. Generel baggrundsinformation Sociodemografi Alder, indkomst/husstandsindkomst, uddannelse, geografisk bosted, urbanisering, antal børn Udvikling i forbrug af forskellige typer kød Hvor ofte spiser I hhv. oksekød, svinekød, kylling, fisk til aftensmad? Har det ændret sig de seneste 5 hhv. 10 år? 2. Specifik baggrundsinformation om kød Viden om produktionsforhold hos svin Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn (5- punktsskala fra helt uenig til meget enig): Alle søer er bundne hele tiden, alle søer er bundne undtagen når de er drægtige, pattegrise bliver ligesom kalve taget fra deres mor højst et døgn efter fødslen, pattegrise bliver taget fra deres mor når de er 5 uger gamle, hvor stor er pattegrisdødeligheden, frilandssøer går ude hele året rundt, frilandsgrise går ude hele året rundt, søer på friland har klart højere velfærd, søer i gode indendørs staldsystemer har det bedre end søer på friland,. (vi skal vælge nogle ud) Hvilke typer viden ønsker du mere af når du skal købe svinekød (5-punktsskala fra slet ikke til i høj grad) om miljøpåvirkning, fedt, næringsindhold, sporbarhed på lande og/eller bedriftsniveau, dyrevelfærd, hvordan påvirkes landmandens økonomi af kravene til forbedring af dyrenes forhold, bakteriekontrol, (kun dem der ønsker mere viden om dyrevelfærd bliver ledt videre til specifikke spørgsmål såsom hvordan har soen det, hvordan har grisene det, hvor gamle bliver de, hvordan er forholdene omkring slagtning,..) Holdninger til animalsk produktion Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn (5-punktsskala fra helt uenig til meget enig): Lovgivning er tilstrækkelig for at sikre et acceptabelt liv for svin, malkekvæg, kødkvæg, æglæggere, slagtekyllinger, fisk), Udbuddet af kødprodukter giver tilstrækkelige muligheder for at opfylde mine ønsker (hvis man ikke er helt enig bliver man ledt videre til spørgsmålet: Hvilke type animalske produkter savner du (åbent spørgsmål)?, Der er størst behov for at der sættes ind for at forbedre dyrevelfærden i dansk produktion hos malkekvægs-, kødkvægs, svine-, slagtekyllinge- eller ægproduktion, hvis man vil forbedre velfærden i svineproduktionen, så mener jeg det er vigtigst at først at sikre (løse søer i hele livsperioden, lavere pattegrisdødeligheden, mere plads til soen/smågrisen, mere socialt liv for soen/smågrisene, udendørs adgang, mere halm, bedre sygestier, mere foder, forbyde kastration, forbyde halekupering, andet/ingen af delene/det er fint som det er..) Hvem har ansvaret for at sikre ordentlig/acceptabel dyrevelfærd i svineproduktionen? Sæt gerne flere kryds: Jeg forventer at det er regeringen, erhvervet, de store detailkæder, forbrugeren der skal sætte dagsordenen, jeg forventer det er der skal betale. 7
8 3. Effekt af information Eksempel 1: Fra 1. januar 2013 skal samtlige drægtige søer i EU være løsgående indtil en uge før de farer. Søerne er drægtige i knap 4 måneder. Foruden kravet om løsgående drægtige søer, indføres også nye krav til hvor brede spalterne i gulvet må være samt krav om at der skal være permanent adgang til tilstrækkelige mængder beskæftigelses- og rodematerialer til alle dyregrupper i alle stalde. Opfølgning på informationen Kendte du til denne lov? Hvor vigtig synes du denne lov er? Hvad er det vigtigste i denne lov (løsgående drægtige søer, krav til spaltegulvene, krav om rodemateriale)? Der er snak om at markedsføre svinekød hvor søerne har været løsgående i hele deres ca. 3 årige lange liv. Hvor vigtig synes du denne ændring i produktionen er? Ville du selv være interesseret i at købe kød der har været produceret på den måde (svarmuligheder: ja, hvis det ikke påvirker prisen, ja og jeg vil også gerne betale lidt mere, ja og jeg vil også gerne betale meget mere, ved ikke)? Afsender af information Hvem har du mest tillid til når der gives information om dyrenes forhold (industrien, forbruger organisationer, myndighederne, anden uvildig tredje part, ved ikke). Hvem har du mest tillid til når der gives information om kødets kvalitet (industrien, forbruger organisationer, myndighederne, uvildig tredje part). I hvilken grad afhænger forbrugernes syn på et produkt af hvordan det markedsføres (fx som ny generel standard, som del af en supermarkedskædes private mærke, som et nyt produkt der lanceres bredt i forskellige supermarkedskæder)? Eksempel på information 2.?? Evt. information om produktionsomkostninger forbundet med forskellige tiltag for at se om det påvirker betalingsvilje og holdninger 4. Dyrevelfærd og svinekød 1. Dyrevelfærd ift. andre kødkvaliteter Hvor vigtige er følgende faktorer når du køber svinekød (5 punktsskala fra slet ikke vigtigt til meget vigtigt): Fedt, oprindelsesland, smag, udseende, nemt at tilberede, sikkerhed, sundhed, dyrevelfærd, Dyrevelfærd påvirker andre egenskaber (dyrevelfærd er vigtig for mig når jeg køber kød fordi det betyder at dyret har haft et godt liv/fordi kødet er sundere/fordi kødet smager bedre/fordi teksturen er bedre/.) Dyrevelfærd skal sælges sammen med andre egenskaber for at være stærk nok som salgsparameter (hvordan kan vi teste den hypotese?) 5. Valgeksperiment med svinekød fra forskellige produktionsformer og priser - ide - Pris for 500 gram svinekød (eller 1 dansk so) - Produktionsform 1 (friland, løse søer indendørs i boks/sti,fikserede søer bortset fra drægtighedsperioden) - Evt. Produktionsform 2 (evt. kastration/halekupering/plads) - Evt. Mærke (producent eks. Friland, detailhandel eks. Irma, fast food eks McDonald, lovgivning) - Evt. Kontrolmyndighed (egenkontrol, statskontrolleret som Ø mærket, DB) 8
Bilag til referat. Markedsbaseret dyrevelfærd - løse søer
Bilag til referat Markedsbaseret dyrevelfærd - løse søer Styregruppemøde tirsdag den 20. august (IFRO) Dagsorden 1. Velkomst og projektoversigt (Peter Sandøe, IFRO) 10 min. 2. Projektgennemgang WP 1 borgere
Læs mereMARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER
MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER WP2 FORBRUGERUNDERSØGELSER STYREGRUPPEMØDE 20. AUGUST 2013 Tove Christensen og Sara Vincentzen Kondrup Institut for fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet
Læs mereKAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD?
KAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet SLIDE
Læs mereVIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE?
VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE? WORKSHOP Markedsbaseret dyrevelfærd kan forbrugernes efterspørgsel sikre løse søer? 24. Februar 2014 Lektor Tove Christensen Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi
Læs mereProjektbeskrivelse Markedsdrevet dyrevelfærd Løse søer
Projektbeskrivelse Markedsdrevet dyrevelfærd Løse søer Sammendrag af projektets formål og indhold I den konventionelle svineproduktion er søer i dag næsten altid fikseret, mens de farer og dier. Så godt
Læs mereMarkedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017
Markedsanalyse 17. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke Det statslige
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning
Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereGår borgerne op i, om søerne er løse?
Går borgerne op i, om søerne er løse? Jesper Lassen & Sara Kondrup Workshop om markedsbaseret dyrevelfærd Alexandersalen, Københavns Universitet Mandag d. 24. februar 2014 Dias 1 Hvad og hvorfor? Baggrund
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereHVAD MED FORBRUGERNE?
HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget
Læs mereMarkedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd
Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereØkonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder
Økonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder Jørgen Dejgård Jensen, Ramona Teuber, Kia Ditlevsen, Jesper Lassen, Sigrid Denver og Tove Christensen Institut for Fødevare-
Læs mere30. NOVEMBER Tilpas dit navn og titel ved at tilgå Diasmaster under Vis i topmenuen
1 HVAD AFGØR OM FORBRUGERE I IND- OG UDLAND VIL KØBE DANSK ØKOLOGI? Øget værditilvækst kræver, at produkter har noget ekstra at tilbyde forbrugerne sammenlignet med tilsvarende standardvarer Økologisk
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereDYREVELFÆRD SOM KONKURRENCEPARAMETER
DYREVELFÆRD SOM KONKURRENCEPARAMETER Peter Sandøe IPH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Tove Christensen IFRO (SCIENCE) www.dyreetik.dk www.animalethics.net Sted og dato Dias 1 TO SIDER AF SAMME MØNT? Dyrevelfærd
Læs mereDANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion
DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament
Læs mereForbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte
Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014
Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke
Læs mereHVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?
HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? SLIDE 2 OVERBLIK
Læs mereFarestier til løse søer
TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan
Læs mereEgenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd
Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1)
BEK nr 1220 af 23/10/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-15-31-00420 Senere ændringer
Læs merePenge og papir bremser økologisk fremdrift
Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel
Læs mereSokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013
Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier
Læs mereLøse søer i farestalden
Løse søer i farestalden Janni Hales, Product Manager, MSc, PhD Mange typer farestier til løse søer Kassesti Kombisti JLF 14/model 3000 Kombisti JLF15 Løsdriftssti Løsdriftssti m/boks JLF10 SWAP Løsdriftssti
Læs mereHvad er god dyrevelfærd? Forbrugeres forestillinger om og forventninger til dyrevelfærd i fødevareproduktionen
Hvad er god dyrevelfærd? Forbrugeres forestillinger om og forventninger til dyrevelfærd i fødevareproduktionen Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi jlas@ifro.ku.dk Dyreetisk Råd: 100
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1)
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Område og definitioner Kapitel 2 Krav til og egenkontrol med svinebesætninger Kapitel 3 Krav til slagterier Kapitel 4 Krav til øvrige virksomheder Kapitel 5 Krav
Læs mereVil øget forbrug af økologiske fødevarer føre til en sundere kostsammensætning?
Vil øget forbrug af økologiske fødevarer føre til en sundere kostsammensætning? Peter Sandøe, Kia Ditlevsen, Sigrid Denver, Jonas Nordström, Jesper Lassen og Tove Christensen Institut for Fødevare- og
Læs mereRegler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Læs mereDe økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes Publication date: 2003 Document version
Læs mereØkonomisk analyse. Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. kr.
Økonomisk analyse 21. februar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. Fødevareklyngen bidrager
Læs mereHøj produktivitet med løse søer i farestalden
Høj produktivitet med løse søer i farestalden Pasning af løse søer Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, SEGES Svineproduktion Stiindretning store kuld og omverden Højproduktive søer/ Store kuld HVORDAN
Læs mereMarkedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer
Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,
Læs mereDanmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark
Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)
Læs mereLøse søer Christensen, Tove; Tveit, Geir; Sandøe, Peter
university of copenhagen Løse søer Christensen, Tove; Tveit, Geir; Sandøe, Peter Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):
Læs mereMarkedssituationen for okse- og kalvekød. nationalt og globalt. Louise Juul Toft Markedsanalyse, forbrugerøkonomi og statistik
Markedssituationen for okse- og kalvekød nationalt og globalt Louise Juul Toft Markedsanalyse, forbrugerøkonomi og statistik Markedsanalyse og forbrugerindsigter i Landbrug & Fødevarer Forbrugerøkonomi,
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik FORBEREDENDE 2001/0021(CNS) 5. april 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og
Læs mereHandlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både
Læs mereEr der et marked for pesticidfri markafgrøder? - og dermed en vej mellem økologisk og konventionel produktion?
Er der et marked for pesticidfri markafgrøder? - og dermed en vej mellem økologisk og konventionel produktion? Plantekongressen 2019 Thomas Roland, CSR-chef Hvad vi jeg sige? Dilemma: Der findes ikke et
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereHvilken vej bevæger svineproducenterne sig?
Hvilken vej bevæger svineproducenterne sig? Direktør Nicolaj Nørgaard Staldsystemers udvikling 0 pct. 0 pct. 100 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. 3-4 pct. 96-97 pct. Hvor skal dansk svineproduktion hen? Afvikling
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger
Læs mereSvineafgiftsfonden - Forslag til ændringsbudget
Svineafgiftsfonden - Budget budget) Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 35.705 37.800 18,7 5,9 1 Produktionsafgifter 90.203 92.042 45,4
Læs mereDYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion
DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH
Læs mereOpstramninger i DANISH ordningen
Dyrevelfærd Opstramninger i DANISH ordningen Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin 2014-2020 Større overlevelse blandt pattegrise Større overlevelse blandt søer På sigt skal alle søer gå i løsdrift
Læs mereDyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 7. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København
Læs mereIndkøbslisten flytter over på mobiltelefonen
Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen Marts 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 21. marts 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141
Læs mereMARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER
MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK VADEHAVET LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer
Læs mereBedre velfærd for svin
Bedre velfærd for svin maj 2019 BEDRE VELFÆRD FOR SVIN D18-333437 6 INITIATIVER SOM FORBEDRER VELFÆRD FOR SVIN I DANMARK Baggrund Danmark har verdens største svinehold målt i antal svin per indbygger.
Læs mereBrancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin
Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i forhold til økologiske svin.
Læs mere*2011
Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om forbrugeres holdning til svinekød og svineproduktion med fokus på løse søer Christensen, Tove
university of copenhagen University of Copenhagen Spørgeskemaundersøgelse om forbrugeres holdning til svinekød og svineproduktion med fokus på løse søer Christensen, Tove Publication date: 2015 Document
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereFYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017
FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Verificering af faste priser i forbindelse med tilskud til investeringer forbundet med etablering af løsdrift i farestalde Pedersen, Michael Friis; Schou,
Læs mereBRANCHEAFTALE. Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark
BRANCHEAFTALE Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark KAPITEL I 1. FORMÅL Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i
Læs mereKan vi opnå merværdi af dansk oksekød?
Kan vi opnå merværdi af dansk oksekød? Lars Esbjerg MAPP Centre for research on customer value in the food sector Efterfrågedriven innovation för högre kvalitet på nöt- och lammkött Ett treårigt EU-finansierat
Læs mereKoncept for et dansk dyrevelfærdsmærke
Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke Marts 2016 1. Generelt Der etableres i samspil med interessenterne et dyrevelfærdsmærke med henblik på at fremme markedsbaseret dyrevelfærd. Målet er at skabe bedre
Læs mereCoops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016
Coops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016 Dokumentkontrol Godkendt dato: 07-12-2016 Godkendt af: CSR-Board Dokument ejer: Signe D. Frese/ CSR udvikling Filnavn: Dyrevelfærdspolitik 1 Baggrund
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereDyrevelfærd - i forhold til et globaliseret marked - og krav fra forbrugerne
marked - og krav fra forbrugerne d. 12. juni 2012, Koldinghus Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S ESIGN ISH FARM D DAN Danish Farm Design A/S Sanderumvej 16B DK-5250 Odense SV Phone +45 6317
Læs mereRegler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 3. februar 2017 Erstatter version af 4. oktober 2016 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Læs mereDRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Læs mereDM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler
DM i svineproduktion - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Agroskolen Søren G. Jensen Simon G. Breinholt Bygholm Landbrugsskole Benjamin Svendgaard Rasmussen Anette Villum Jensen Erhvervsakademi
Læs mere2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.
Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215
Læs mereMARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER
MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK MOLS BJERGE LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer
Læs mereDYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011
VIDEN - VÆKST BALANCE DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 - Uvildig kontrol af alle danske svineproducenter Ansvarlig for dyrevelfærden Dyrevelfærd er under konstant udvikling. Målet for vores
Læs mereHvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS)
Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS) Anne Holst Andersen (AU, DMU) Laura Mørch Andersen (KU, LIFE) Tove Christensen (KU, LIFE) Sigrid Denver (KU, LIFE) Ulf Hjelmar
Læs mereVELKOMMEN. Christian Fink Hansen, sektordirektør
VELKOMMEN Christian Fink Hansen, sektordirektør 21.3.2018 Udbredelse af ASF ultimo december 2017 Part III: Forekomst af ASF i både tamsvin og vildsvin. Part II: forekomst af ASF i vildsvin Part I: Område
Læs mereVeterinært orienteringsmøde 2013
Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra
Læs merePUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion
PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion 1.5.2017 UDFORDRINGER Dyrevelfærd Antibiotika/zink Bæredygtighed (Konkurrenceevne slagtesvin) GRISEN 2017 1. Standardgrisen Volumen
Læs mereAltid klar til kontrol
Foredrag 66 Altid klar til kontrol Ann Kirstine Ballebye Lind, Dyrlæge, Sundhedskontrollen, SEGES, Landbrug & Fødevarer Asger Kjær Nielsen, cand.agro., Kvalitetschef DANISH SEGES, Landbrug & Fødevarer
Læs mereBilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt
Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereGM-MADEN ER GIVET FRI - MEN HVOR BLIVER KUNDERNE AF?
GM-MADEN ER GIVET FRI - MEN HVOR BLIVER KUNDERNE AF? Peter Sandøe og Jesper Lassen Center for Bioetik og Risikovurdering Københavns Universitet, LIFE www.bioethics.life.ku.dk PROBLEM Indtil 2005 politisk
Læs mereDanska försök med olika typer av grisningsboxar. Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion
Danska försök med olika typer av grisningsboxar Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion VIGTIGT! Kan ikke laves om Derfor byg rigtigt første gang Tænk tænk
Læs mereTabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion
Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Læs mereÅrsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris?
Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011 Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Danish Crown Nordic DC Nordic Friland K-Pack AB Nordic Randers KLS
Læs mereSWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer
SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion Janni Hales, produktchef, Jyden MMF-seminar Horsens 1. maj 2017 CITAT Stenalderen
Læs mereDokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013
Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes
Læs mereMarkedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016
Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed
Læs mereKan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?
Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget
Læs mereVelkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013
Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt
Læs mereHangriselugt reduktion i praksis
Hangriselugt reduktion i praksis 13. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Ornelugt Hangriselugt Ikke alle kan lugte skatol og androstenon Og er ikke lige følsomme Androstenon Skatol Karakteristika urin
Læs mereBekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)
Høringsudkast Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1) I medfør af 4 a, 14, stk. 3 og 4, og 28, stk. 5 og 7, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018nr. 50 af 11.
Læs mereUdviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014
Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De
Læs mereMarkedsanalyse. Kantinegæstens stemme
Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine
Læs mereHar sparringspartner i svinestalden
Har sparringspartner i svinestalden Henrik Aarø-Hansen skaber bedre resultater hos Lars Bertram, Ø. Snogbæk, og Hans Peter Bertram i Felsted. Når Juriy Nayuls og Vita Lastevych arbejder i stalden hos svineproducent
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE
VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE 213 Svineproducenter i verdensklasse Som svineproducent er du en del af et erhverv med visioner for fremtiden, for miljøet, for dyrenes velfærd og for
Læs mereDM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017
DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017 DELTAGERE Bygholm Landbrugsskole Jakob Nielsen Anna Rose Compton Dalum Landbrugsskole Christian Klevin Koefoed Nataliia Kharchenko
Læs mere1. Formål. 2. Metode. Survey: Legetøjsregler
04.06.14 Afrapportering Side 1 af 6 Survey: Legetøjsregler 1. Formål Formålet med nulpunktsmålingen er at afdække vidensniveauet og informationsbehovet om reglerne for legetøj hos fabrikanter, importører,
Læs mereFremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård
university of copenhagen Københavns Universitet Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mere- I pct. af ugen før ,0 99,3 98,6 98,7 97,9 98,3 - I pct. af samme uge sidste år 103,2 104,7 101,5 101,9 105,7 108,3
Priser og produktionstal for oksekød Nr. / 02-05- Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 8.500 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereSygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?
Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition
Læs mere