Danska försök med olika typer av grisningsboxar. Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion
|
|
- Laurits Bjerre
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danska försök med olika typer av grisningsboxar Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion
2 VIGTIGT! Kan ikke laves om Derfor byg rigtigt første gang Tænk tænk tænk Hvad skal stien kunne Hvad er vigtigst! 2
3 Status Brug af boks Lavere pattegrisedødelighed ved søer i boks i de første fire dage Fysiske karakteristika ved pattegrise Ca. 80% af de pattegrise der døde dag 0-1 havde tomme maver Den hyppigste dødsårsag var klemning Pattegrisedødelighed i produktionsbesætninger Nogle løse søer producerer på niveau med søer i fareboks, men en større andel løse søer havde 2 eller flere døde efter udjævning 3
4 Status - pattegrisedødelighed Erfaring 1205
5 Tak til Ph.d-student Janni Hales, Department of Large Animal Sciences, University of Copenhagen M.Sc. Anne Michelé Devreese, Department of Large Animal Sciences, University of Copenhagen Associate Professor Pig Production, MSc, PhD, Head of Animal Science studies, Christian Fink Hansen, Department of Large Animal Sciences, University of Copenhagen
6 Materiale og metode Forsøgsgruppe Periode CC CL LC LL P1 C C L L P2 C L C L P3 L L L L P1 = Dag 114 i drægtigheden til slut faring P2 = Dag 0 til dag 4 P3 = Dag 4 to dag 7 C = Soen var i boks (C=crate) L = Soen var løs (L=Loose) Hales et al., Abstracts EAAP 2013, Nantes, p.177
7 Resultater Kuldnummer 3.5 ±1.93 Kuldstørrelse 18.5 ± 4.23 totalfødte grise/kuld 1.4 ± 1.61 dødfødte grise/kuld Ingen forskel mellem grupper(p = 0.58) Hales et al., Abstracts EAAP 2013, Nantes, p.177
8 Resultater Boks 1 Løs P-værdi Søer, stk Faringslængde BFP til BLP 2, min 387 (264; 646) 390 (227; 580) 0.41 BFP til BLL 2, min 353 (249; 505) 374 (224; 503) 0.25 Fødselsinterval 3, min 11 (5; 25) 11 (5; 25) Treatment from day 114 of gestation to the end of farrowing. 2 Duration of farrowing: BFP = birth of first piglet, BLP = birth of last piglet, BLL = Birth of last live born piglet. 3 Time interval between two succeeding piglets. Hales et al., Abstracts EAAP 2013, Nantes, p.177
9 Resultater Opstaldning før faringp1 1 Boks Løs Opstaldning efter faring P2 Boks Løs Boks Løs P-værdi Søer, n Pattegrisedødelighed før udjævning, % 6.3 ± 0.01 a 8.1 ± 0.01 a 7.4 ± 0.01 a 14.7 ± 0.02 b < Udjævnet til, stk 13.2 ± ± ± ± Dødelighed efter udjævning-d4, % 5.5 ± 0.01 ac 10.3 ± 0.08 b 3.8 ± 0.01 c 9.2 ± 0.01 ab < Dødelighed d4-d7, % 5.3 ± ± ± ± P1 = Day 114 of gestation to end of farrowing, P2 = Day 0 to day 4, and P3 = day 4 to day 7. a,b Values within a row with different superscripts differ significantly at P<0.05. Hales et al., Abstracts EAAP 2013, Nantes, p.177
10 Konklusion Faringsforløbet var ikke påvirket af, som søerne var i boks eller løse før og under faring i dette forsøg Pattegriseoverlevelsen blev forbedret ved at søerne var i boks i de første fire dage efter faring Svarer til tidligere resultater (Moustsen et al., 2013)
11 Løse søer på flere måder Personale Pattegrise Løse søer 11
12 Tænk stien skal fungere Alle kuld hver dag Alle kuld nogle dage Nogle kuld nogle dage Få kuld en gang Før faring få dage Faring en dag Første dage efter faring Diegivning
13 Indretning Perioder : Før, under og efter Principper og detaljer Kan sammensættes forskelligt Sammenligne med drægtige søer Ædeboks per so ESF Vådfoder i langkrybbe Gulvfodring Samme i løbeafdelingen Måske ikke så mange indretninger Men nogle faglige principper, som skal være opfyldt Perioder, som stiller forskellige krav Hvad er så den rigtige faresti-indretning? 13
14 Baggrund 1. Hulen tæt på gangen Pattegrise skal tilses hver dag Sikkert Hurtigt Minimere smitte 2. Leje-område i tilknytning til hulen Soen vælger ofte at lægge sig ved pattegrise Delvist fast gulv Miljø Delvist fast gulv er billigt ift teknologiløsning (Forberedt til) Mulighed for punktudsugning Varme udtørring og pattegriseoverlevelse Fastholde og udnytte materiale 3. Soen går væk (vender væk) fra foder, når den gøder 14
15 Detaljer i faresti Lukke pattegrise i hule Regulere åbningshøjde Foder og vand, mens boks er lukket
16 To stidesign FF = Fri Faring SWAP = Sow Welfare and Piglet protection AU/DB/VSP + KU/VSP 16
17 En tur rundt i FF- og SWAP-stierne Staldindretning/Farestald/L osdriftssti.aspx 17
18 FF og SWAP FF FF SWAP FF Tænk løs eller fra løs til løs mest muligt FF FF FF FF
19 VIGTIGT! Kan ikke laves om Derfor byg rigtigt første gang Tænk tænk tænk Hvad skal stien kunne Hvad er vigtigst! 19
Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?
Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende hales@sund.ku.dk Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker vam@lf.dk Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000
Læs mereSWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer
SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion Janni Hales, produktchef, Jyden MMF-seminar Horsens 1. maj 2017 CITAT Stenalderen
Læs mereHøj produktivitet med løse søer i farestalden
Høj produktivitet med løse søer i farestalden Pasning af løse søer Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, SEGES Svineproduktion Stiindretning store kuld og omverden Højproduktive søer/ Store kuld HVORDAN
Læs mereFARESTIER TIL LØSE SØER
FARESTIER TIL LØSE SØER Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker, vam@seges.dk VSP Innovation, Staldsystemer VSP TAKE HOME MESSAGES Faresti - Fremtiden er løse søer i farestalden Indretning soen er løs Der
Læs mereFarestier til løse søer
TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan
Læs mereKULD MED LAV OG HØJ DØDELIGHED
KULD MED LAV OG HØJ DØDELIGHED NOTAT NR. 1720 Med udgangspunkt i data fra forsøg i danske produktionsbesætninger med løsgående søer i farestalden og litteratur er mulige forskelle mellem kuld med lav og
Læs mereLøse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger
Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Daniel Pedersen besætningsejer og underviser Niels Aage Arve besætningsejer Vivi Aarestrup Moustsen VSP / KU Vores erfaringer med løse søer i farestalden
Læs mereLøse søer i farestalden
Løse søer i farestalden Janni Hales, Product Manager, MSc, PhD Mange typer farestier til løse søer Kassesti Kombisti JLF 14/model 3000 Kombisti JLF15 Løsdriftssti Løsdriftssti m/boks JLF10 SWAP Løsdriftssti
Læs mereFarestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen
Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side
Læs mereFARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS
Støttet af: FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS MEDDELELSE NR. 1008 Der var ikke forskel i faringsforløbet eller i antal dødfødte ved løse søer i forhold til søer i boks. Der var højere pattegrisedødelighed
Læs mereFARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME
FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME Dyrlæge Flemming Thorup, Chefforsker 2. november 2016 SvineRådgivningen Skjern REPRODUKTIONSSYGDOMME HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Effektiv brunstkontrol
Læs mereDANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003
DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm
Læs mereLØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.?
LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.? Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, M.Sc Kongres for Svineproducenter Herning, den 25. oktober 2016 CITAT
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereERFARINGER MED KORTVARIG OPBOKSNING I FARESTALDE TIL LØSE SØER
ERFARINGER MED KORTVARIG OPBOKSNING I FARESTALDE TIL LØSE SØER ERFARING NR. 1712 (LFID 130-29597) Brug af kortvarig opboksning af soen i en begrænset periode omkring faring kan i følge danske og udenlandske
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mereKULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE
KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE MEDDELELSE NR 11 Nyfødte pattegrise, som enten blev hos egen mor eller som blev sorteret efter størrelse, havde samme overlevelse og vægt
Læs mereKODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING
KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereHVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.
HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.
Læs mereHVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?
HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder Team Fodereffektivitet, Videncenter for Svineproduktion Minikonference Comwell Middelfart 21.september 2015 ET KIG PÅ DATA BAG LANDSGENNEMSNITTET
Læs mereFarestien til 15 og 20 grise
Farestien til 15 og 20 grise VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Lisbeth Brogaard Petersen 12. August 2010 internt seminar The investigations were supported by grants from Danish ministry of food agriculture and
Læs merePATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE
PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE MEDDELELSE NR. 923 Pattegrises fysiske karakteristika havde betydning for grisenes overlevelse i et system med løsdrift. Forskellige karakteristika
Læs mereSEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?
MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD GØR DE Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-. marts Dan: Der skal overleve en gris mere pr. kuld i Altså
Læs mereBaggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store
Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller
Læs mereBRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereSokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013
Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereEr niveauet for pattegrisedødelighed højere i frilandssohold end i indendørs sohold? Datagrundlag
Pattegrisedødelighed ved frilandssvineproduktion af Anne Grete Kongsted & Vivi Aarestrup Larsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugssystemer Datagrundlag Baggrunden for de resultater der
Læs mereKassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø
Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner
Læs mereBedre overlevelse blandt pattegrisene
Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mereSoens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Læs mereAvl for moderegenskaber
Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43
Læs mereDER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN
Støttet af: DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN ERFARING NR. 1901 Lige efter kuldudjævning er der i gennemsnit én pattegris, som ikke dier ved hver diegivning. Det kan
Læs mereDRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs merePattegrisedødelighed i DK
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,
Læs mereReproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup
VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Reproduktion Fagdyrlægekursus. Marts 2 Flemming Thorup Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-13 Indhold
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni
Læs mereWorkshop Faresti med so i boks
En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse
Læs mereDRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første
Læs mereDM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017
DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017 DELTAGERE Bygholm Landbrugsskole Jakob Nielsen Anna Rose Compton Dalum Landbrugsskole Christian Klevin Koefoed Nataliia Kharchenko
Læs mereHOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN
HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter
Læs mereBedre overlevelse blandt pattegrisene
Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mereBLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE
BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.
Læs mereKONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER
KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mereLØSE SØER I FARESTALDEN
LØSE SØER I FARESTALDEN Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, PhD, MSc., SEGES Svineproduktion Adjungeret lektor, Husdyrproduktion, Svin, Københavns Universitet 2018 05 24 FREMTIDEN Højproduktive søer Løse
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereValg af stald til drægtige søer
Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen
Læs mereDANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER
DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER MEDDELELSE NR. 1165 Når der benyttes DanBred Duroc-orner, fravænnes der 0,4 grise mere pr. kuld end hvis der benyttes Pietrain.
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs merePOSITIV EFFEKT AF VARMETILSÆTNING TIL DE MINDSTE NYFØDTE GRISE
POSITIV EFFEKT AF VARMETILSÆTNING TIL DE MINDSTE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1176 Ekstra varmetilsætning på begge sider af den farende so gav en signifikant højere rektaltemperatur hos grise, der vejede
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereFosterudvikling hos højtydende danske søer
Fosterudvikling hos højtydende danske søer Svinekongres 2019 Onsdag den 23. oktober Anja Varmløse Strathe, Adjunkt Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab 24-10-2019 2 Agenda Baggrund for undersøgelse
Læs mereTEMPERATURREGULERING OG SKYGGE
TEMPERATURREGULERING OG SKYGGE - HVORDAN OG HVORFOR? TEMPERATURREGULERING OG SKYGGE - HVORDAN OG HVORFOR? Varmebelastning Kuldepåvirkning Afsluttede undersøgelser Hytteklima og pattegrisedødelighed Poppel
Læs mere09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed
Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,
Læs mereFUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mereVarme til pattegrisene - de første timer er afgørende!
Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende! Trine Sund Kammersgaard, Agronom, PhD. Svinerådgiver, Midtjysk Svinerådgivning PhD. Projekt ved Aarhus Universitet, Foulum og Wageningen University,
Læs mereSucces grundlægges i drægtighedsstalden
Succes grundlægges i drægtighedsstalden Gunner Sørensen, Team Fodereffektivitet & Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet Indlæg 39 - Svinekongres 23. oktober 2019 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige
Læs mereVARME I SPALTEGULV VED FARING MINDSKER PATTEGRISEDØDELIGHED I KASSESTIER
VARME I SPALTEGULV VED FARING MINDSKER PATTEGRISEDØDELIGHED I KASSESTIER ERFARING NR. 1324 Varme i spaltegulv bag soen ved faring resulterede i en lavere pattegrisedødelighed. Varme kan alternativt tilføres
Læs mereFokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
Læs mereMÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
Læs mereBENEOCARB S TIL SØER FØR FARING ER IKKE DEN NEMME VEJ TIL FÆRRE DØDFØDTE GRISE
Støttet af: BENEOCARB S TIL SØER FØR FARING ER IKKE DEN NEMME VEJ TIL FÆRRE DØDFØDTE GRISE ERFARING NR. 1909 Supplerende tildeling af 4 deciliter sirup i form af BeneoCarb S pr. dag i mindst to døgn før
Læs mereHYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER
Støttet af: HYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER ERFARING NR. 1903 I tre besætninger var 65-73 pct. af det faste gulv i farestien rent og tørt i diegivningsperioden. I den fjerde
Læs merePattegrises tilvækst dag 0 til 2
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer
Læs mereHvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring
Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereGOD FARING OG GODT I GANG
GOD FARING OG GODT I GANG Svinekongres D. 25 Oktober 2017 - Oplæg 44 Trine Friis Pedersen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet Peter Kappel Theil, Senior forsker, Aarhus Universitet AGENDA 1) Hvad er
Læs mereFORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE
STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE JAN TIND SØRENSEN OG LENE JUUL PEDERSEN DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA -
Læs mereIUGR og andre svagfødte grise
Institut for Produktionsdyr og Heste IUGR og andre svagfødte grise Charlotte Amdi Williams Ph.d., Post doc, ca@sund.ku.dk Københavns Universitet, IPH Laura Lundgaard Jensen, dyrlæge, LVK, llj@lvk.dk Slide
Læs mereHøj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1
Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise
Læs mereIDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER
IDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER ERFARING NR. 1111 Skitseforslag viser relevante løsninger i forbindelse med renovering fra bokse til løsgående, drægtige søer INSTITUTION:
Læs mereFODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES ERFARING NR. 1315 Handlingsplaner og opfølgning reducerede det gennemsnitlige sofoderforbrug med 65
Læs mereIndretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F
Indretning og brug af løbestalde Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Dette skal vi nå i dag: Lovgivning Løsdrift i løbestalden Indretning Bokse Ornekontakt Stier til løsdrift Polte
Læs mereEFFEKT AF PRE-GRUPPERING AF SØER PÅ FOREKOMST AF BENPROBLEMER
Støttet af: EFFEKT AF PRE-GRUPPERING AF SØER PÅ FOREKOMST AF BENPROBLEMER MEDDELELSE NR. 1060 Frekvensen af søer, der blev udtaget af stien eller der blev medicinsk behandlet på grund af benproblemer reduceres
Læs mereSØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER
SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:
Læs mereNATTEVAGTEN I FARESTALDEN
NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereHold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug
Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Demoprojekt Holdbarhed hos unge søer Succeskriterie: - Mindst 80% af søerne skal løbes til 3. læg Hvorfor fokus på unge søers
Læs mereMålet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F
Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden
Læs mereMÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE
MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 1125 Mælkeerstatning forbedrer ikke de mindste pattegrises evne til at overleve eller vokse. INSTITUTION: FORFATTER: UDGIVET: SEGES SVINEPRODUKTION,
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereNYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER
NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum 21 juni 2016, Billund 22 juni 2016, Aulum SvineRådgivningen 1 Dagsorden
Læs mereGØDEADFÆRD I TRE FORSKELLIGE TYPER AF STIER TIL LØSGÅENDE, DIEGIVENDE SØER
GØDEADFÆRD I TRE FORSKELLIGE TYPER AF STIER TIL LØSGÅENDE, DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1721 Via opsamlingsbakker under spaltegulvet blev afsætning af gødning fra løsgående, diegivende søer registreret
Læs mereReducer foderforbruget i soholdet med 10 procent
Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.
Læs mereUdnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
Læs mereEFFEKT AF GUMMIMÅTTER I FARESTIER SOM FOREBYGGELSE MOD SKULDERSÅR
& European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF GUMMIMÅTTER I FARESTIER SOM FOREBYGGELSE MOD SKULDERSÅR MEDDELELSE NR. 912 Gummimåtte med skumkerne i faresti havde forebyggende effekt overfor
Læs mereUDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
Læs mereReproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:
Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life 2011 VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Og lidt andet om soens reproduktion Mål Fortælle om normale forventninger til soen Give jer et indtryk af de hyppigste årsager
Læs mere