Udviklingsplan for. Hampen. Hampen Borgerforening
|
|
|
- Caroline Karlsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingsplan for Hampen Hampen Borgerforening Oktober 2008
2 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Hampen Borgerforening med hjælp fra Plankonsulent Henrik Bojsen, COWI A/S, Aalborg. Kontaktperson Anne-Marie Breum Berg Mail Fotos Robert Mogensen, COWI A/S
3 Udviklingsplan for Hampen Forord På en planworkshop d. 8. september 2008 i Menighedshuset blev fremtiden for Hampen drøftet. Resultatet i form af et forslag til udviklingsplan blev drøftes på et borgermøde i Hampen d. 6. oktober, og planen blev godkendt med enkelte rettelser. Tilstede ved planworkshoppen var: Rita Simonsen, tilflytter Peter Jessen, Børnehaveleder Kirsten Bylod Pedersen, borger Karsten Berg, FDF Signe Nielsen, efterlønner Jens Chr. Madsen, Idrætsforeningen Ronar Mogensen, borger Henning Jensen, Borgerforeningen Anne-Marie Berg, Borgerforeningen Benny Rasmussen, tilflytter Emil Thomsen, tømremester Planen rummer en opsamling på borgerns opfattelse af identiteten eller de væsentligste karakteristika ved Hampen. Dernæst rummer den en liste af udviklingstemaer, som deltagerne ved planworkshoppen bragte på banen. Endelig rummer den et status-afsnit, der uddyber identitetsafsnittet ved at tilføje COWIs registrering af byen. Udviklingsplanen bliver Hampens bidrag til debatten om Kommuneplanen for Ikast-Brande Kommune for perioden Planen sætter fokus på centrale temaer, der viser borgernes ønsker til landsbyens fremtid. Kommuneplanen er under udarbejdelse, og det er vigtigt, at vi som borgere gør vores indflydelse gældende. Hampen Borgerforening ser denne plan som et godt udgangspunkt for projekter som gavner Hampens udvikling i de kommende år. Vi ser frem til, at borgerne løfter i flok, når ønskerne i planen sammen med Ikast-Brande Kommune skal føres ud i livet gennem projekter. Hampen Borgerforening
4 Udviklingsplan for Hampen Landsbyens identitet Ved planworkshoppen trak borgerne følgende punkter frem som vigtige i Hampens identitet: Byens centrale placering Der er adgang til en række større jyske byer og deres arbejdspladser - Horsens, Vejle, Århus Silkeborg, Viborg, Herning etc. Selvom Hampen ligger lidt væk fra alting, så har landsbyen en central placering, hvis man har bil og er klar til at pendle. Naturen er tæt på Landsbyen har smuk natur lige ved bagdøren: Hampen Sø & Plantage, den jyske højderyg og hedearealer. Der er meget fine rekreative muligheder ved Hampen. Hampen er lidt slidt og mangler vedligehold Fortovene i landsbyen er i dårlig stand. Der er nogle steder rodet, og der er huse, som trænger til oprydning og istandsættelse - Hampen er lidt slidt. Hallen er et af mødestederne i Hampen Der er god opbakning til fællesaktiviteter Borgerne møder op når der er fælles begivenheder i landsbyen som byfest, revy, travebanko og fællesspisning eksempelvis. Denne værdifulde tradition med at støtte op om de lokale arrangementer gør at borgerne i Hampen får mange lejligheder til at mødes i løbet af året. Landsbyen er grupperet i to Der er en del af byens borgere, som har boet i Hampen i mange år og er velintegrerede i det sociale liv. Samtidig er der en vis udskiftning, som betyder at der kommer tilflyttere til byen. Nogle af tilflytterne oplever, at det kan være svært at blive en del af det sociale liv, og byen kan således karakteriseres som opdelt i to grupper.
5 Udviklingsplan for Hampen Målsætning og indsatstemaer Hampen ønsker at udnytte sin gunstige placering nær natur og tæt på arbejdspladser til at sikre en udvikling af byen, bl.a. med flere borgere. Syv målsætninger og det samme antal indsatstemaer viser mål og vejen derhen for Hampen i de kommende 12 år. Målsætning for udviklingen i Hampen Borgerne prioriterer følgende mål for udviklingen af Hampen i de kommende 12 år: at byen får flere borgere, gerne op til 100 i løbet af de næste 12 år at der bliver bedre sammenhæng mellem landsbyen og Hampen Sø og mere generelt mellem landsbyen og den omgivende natur at der skabes flere fælles rekreative arealer i landsbyen at de fælles sociale aktiviteter fastholdes og at der bliver udbygget med kulturelle aktiviteter at Hampen får et ansigtsløft og en opfriskning at de små virksomheder ved byen bliver fastholdt at servicen med SFO, børnehave og butik fastholdes og bliver udbygget med en vuggestue Den gamle station i Hampen rummer en vigtig del af landsbyens historie
6 Udviklingsplan for Hampen Tema 1: Legeplads og opholdsreal på det gl. baneareal Det gamle baneareal ligger centralt i byen og har i nogen tid ligget ubenyttet og uplejet hen. Skov og Naturstyrelsen og Borgerforeningen har gennemført en udtynding af beplantningen og etableret en hundeskov for landsbyen. Borgerne har et ønske om at få etableret en legeplads og et opholdsareal med mulighed for fælles aktiviteter i hver sin ende af det gamel baneareal. Tema 2: Kulturelle aktiviteter Der er idag mange fælles aktiviteter med socialt sigte i Hampen. Borgerne ønsker, at der skal være et element af kulturelle aktiviteter også og vil nedsætte en arbejdsgruppe, som skal være tovholder i forhold til at trække kulturrelle arrangementer til byen. Tema 3: Velkomst til nye borgere Borgerforeningen vil arbejde med at styrke velkomsten til nye borgere i Hampen. Velkomstfolder, en blomst, målrettede social arrangementer kan blive elementer i indsatsen, som skal være med til at fastholde tilflyttere og give en større kontinuitet i byen. Tema 4: Udstykning af byggegrunde Hampen har brug for nye borgere til at sikre byens vitalitet og opretholdelse af serviceniveauet. Derfor skal byen markedsføres som bosætningsby og der skal sikres mulighed for at købe byggegrunde. Tema 5: Renovering af byrum Byens fortove og vejbelægningen trænger til renovering, så Hampen kommer til at fremstå pænere og mere velholdt. Hvis Ikast-Brande Kommune giver de offentlige arealer et løft, vil det også kunne smitte af på den øvrige del af byen. Etablering af trafikdæmpning gerne kombineret med et visuelt løft af byrummet er et andet ønske, der skal være med til at gøre Hampen til en mere attraktiv by at færdes i for gående og cyklister. Tema 6: Arbejdsgruppe med folkus på oprydning og forskønnelse Haver, indkørsler og parkeringspladser i byen trænger nogle steder til at få et løft i form af oprydning og forskønnelse. Borgerne vil danne en arbejdsgruppe, der skal lave fælles oprydningsdage og andre aktiviteter for at skabe en større bevidsthed i landsbyen om betydningen af at Hampen fremstår mere ryddelig. Tema 7: Tunnel under A13 til Hampen Sø A13 danner iøjeblikket en barriere mellem byen og Hampen Sø. Borgerne ønsker en tunnel anlagt for at styrke sammenhængen mellem byen og søen, der er en rekreativ perle i umiddelbar nærhed af byen.
7 Udviklingsplan for Hampen Status og befolkningsstatistik Hampen er opstået som stationsby. Det overordnede vejnet med A13 og Diagonalvejen sikrer fortsat byen en god tilgængelighed, og planer om en motorvej mellem Kolding og Aalborg kan få betydning for byens fremtidige erhvervsudvikling. Samtidig ligger byen midt i smuk og attraktivt naturområder, der peger på muligheder for at tiltrække nye borgere. Befolkningsstatistikken viser en svagt faldende tendens, men til gengæld går gennesnitalderen i byen den samme vej. Hampen - historie og tilgængelighed Hampen er opstået som stationsby på banen mellem Funder og Brande, og Hampen Station åbnede i Plantagedriften på egnen har gjort at byen har haft og stadigvæk har en del arbejdspladser indenfor træindustri og håndværk med Palsgaard og 4 mindre tømrer/snedkervirksomheder. Byens opståen var betinget af den gode tilgængelighed med jernbane og der er fortsat med A13 og Diagonalvejen meget fine adgangsforhold til både nord sydøst og sydvest fra Hampen. Staten overvejer iøjeblikket at anlægge en motorvej mellem Kolding og Aalborg med en linjeføring i nærheden af Hampen, hvilket yderligere vil styrke byens position i forhold til den bærende infrastruktur i Jylland. Hampen Smede- og Maskinforretnings nybyggede hal
8 Udviklingsplan for Hampen Beskyttet natur, kommunale planer og udstykningsmuligheder I umiddelbar nærhed af Hampen er der en række små og større naturområder, som er beskyttet af bl.a. Planloven og Naturbeskyttelsesloven. Lovene kan findes på webadressen Kortet herunder viser ligeledes de to lokalplaner, som er gældende i Hampen. Det drejer sig om Lokalplan 10.02, vedtaget i 1994, der regulerer bl.a. campingpladsens fysiske placering og indretning. Det drejer sig dernæst om Lokalplan 10.5.J.1, vedtaget i 1999, der åbner mulighed for at udstykke jodbrugsparceller i det afmærkede område. I den gældende kommuneplan har Hampen status som landzone, men der er i regionplanen foretaget en afgrænsning af landsbyen. Felterne indkredset med røde stiplede linjer markerer de områder, der blev nævnt af de deltagende borgere som mulige nye udstykningsområder på Planworkshoppen i Hampen. Dette kort er hentet fra Hampen_planer_bindinger Målforhold 1:10000 Dato 26/ Signaturforklaring Miljøministeriet, Kort & Matrikelstyrelsen Landsbyanalyse og registrering Som optakt til planworkshoppen har COWI gennemført en analyse og vurdering af Hampen. Borgere har gennemført en registrering af byens foreningsliv, brugen af naturområder og samarbejde med oplandet mv. Både analyse og registrering er blevet præsenteret på planworkshoppen og har dermed været en del af udgangspunktet for dialogen om identitet, udviklingsmål og indsatstemaer. De kan ses på Ikast-Brande Kommunes website under adressen
9 Udviklingsplan for Hampen Befolkningsstatistik Første figur viser udviklingen i befolkningstallet fra i landsbyen. Anden figur viser fødselsbalancen (fødte minus døde), flyttebalancen (tilflyttede minus fraflyttede) samt summen af de to balancer i et værdi, der kaldes Udvikling. De tre parametre angives for Ikast & Brande, 4 bystørrelser, landområderne, kommunen samlet samt landsbyen helt ude i højre side. Tredie figur viser udviklingen i gennemsnitsalderen fra 2003 til landsbyen igen til højre. Befolkningstal Fødselsbalance Flyttebalance Udvikling Ikast Brande By Landsby Landsby Landsby <200 Landområder Kommunetotal Hampen Snitalder 2003 Snitalder Ikast Brande By Landsby Landsby Landsby <200 Landområder Kommunetotal Hampen
10
Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen
Udviklingsplan for Boest Projektgruppen Februar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Projektgruppen
Udviklingsplan for. Gludsted. Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn
Udviklingsplan for Gludsted Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn Oktober 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan
Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg
Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne
Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd
Udviklingsplan for Isenvad Isenvad Lokalråd Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Isenvad Lokalråd
Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus
Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7
Udviklingsplan for. Drantum. Drantum Forsamlingshus
Udviklingsplan for Drantum Drantum Forsamlingshus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet Drantum
Udviklingsplan for. St. Thorlund. Thorlund Gymnastikforening
Udviklingsplan for St. Thorlund Thorlund Gymnastikforening Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet
Udviklingsplan for. Krondal. Krondal og Omegns Borgerforening
Udviklingsplan for Krondal Krondal og Omegns Borgerforening December 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet
Udviklingsplan for. Munklinde. Munklindes Venner
Udviklingsplan for Munklinde Munklindes Venner Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Inskription på væggen af det nedlagte
Udviklingsplan for. Uhre. Uhre Udviklingsråd
Udviklingsplan for Uhre Uhre Udviklingsråd November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Uhre Udviklingsråd
Udviklingsplan for. Blåhøj. Beboerforeningen for Blåhøj. og omegn
Udviklingsplan for Blåhøj Beboerforeningen for Blåhøj og omegn November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er
Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning
Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Udviklingsplan Nimtofte 2012-2020 - diskussionoplæg til borgermøde 30. november 2012
Udviklingsplan Nimtofte 2012-2020 - diskussionoplæg til borgermøde 30. november 2012 www.nimtofte.dk Nimtofte Håndværker-, Handels- og borgerforening og Nimtofte og Omegns Distriktsråd 2012 1 INDHOLD FORORD
Hvordan skal vi udvikle Grundfør?
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i GRUNDFØR Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Grundfør og Borgerforeningen i Grundfør
UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009
På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig
Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger
Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende
TAARBÆK BORGERFORENING VORES TAARBÆK FREM MOD 2025
VORES TAARBÆK FREM MOD 2025 De fleste vil kunne skrive under på, at Taarbæk er Verdens bedste landsby. Taarbæk er noget særligt. Når folk er flyttet hertil, vil de ikke væk igen. Men hvad er det, som tiltrækker
Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede
Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede
Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune
Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune Borgerplan for Sparkær 1 Forord Denne borgerplan er lavet med udgangspunkt i et stormøde i Sparkær forsamlingshus, februar 2008. Her deltog 170 af byens indbyggere.
(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg
(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Hvordan skal Den lokale udviklingsplan bruges: et fælles arbejdsdokument i forhold til udvikling af lokalområdet frem mod visionen
Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning
Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer
Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.
Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst
Forslag til ny udstykning i Tårs
Forslag til ny udstykning i Tårs Indledning Tårs er kommunens femtestørste by og har en smuk beliggenhed for foden af Jyske Ås. Vest for byen ligger Boller Sø med et rekreativt område. Under etablering
Udviklingsplan for Hald
Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger
Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende
Natursti Funder-Brande
Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet
Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål
Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk
- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften
Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at
Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ
Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan for SØDRING UDBYHØJ Randers Kommune Udarbejdet foråret 2013 Indhold Introduktion til arbejdet med landsbyplanen... 3 Planer og bindinger... 9 Indledning... 5 Værdier...
Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd
Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat
Hvordan skal vi udvikle Haldum?
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Etablering af ny midtjysk motorvej
Notat: Etablering af ny midtjysk motorvej Aftale om En grøn transportpolitik I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune
Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal
Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan
Forslag Offentlig høring Tillæg nr. 74 til Rammeområde 42.B3 og 42.T1 Boligområde sydvest for Sinding Hovedgade Område til tekniske anlæg nordøst for Sinding Hovedgade Fremlægges fra den 15. september
Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen
Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!
Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale
Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Strategisk planlægning for landsbyer. Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen
Strategisk planlægning for landsbyer Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen, S og DF om Et Danmark
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Lintrup. det idéelle hjørne
2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3
DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Stationsbyer i forandring
Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg
Opsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer
Opsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer Boligudvikling og infrastruktur Emne Bemærkninger Plancher med tegninger fra borgermødet Blåt scenarie Fordele: Meget attraktivt;
Offentlig høring. Fra den til den Debatoplæg til helhedsplan for Guldbæk
Offentlig høring Fra den 29.03.2017 til den 23.06.2017 Debatoplæg til helhedsplan for Guldbæk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Helhedsplanens baggrund og formål... 3 1.1 Realisering af helhedsplanen...
Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Adsbøl som Det lille Venedig og Kulturlandsbyen. Adsbøl hva ellers? Lokal Udviklingsplan Historie Analyse Vision Strategi Handling
Adsbøl som Det lille Venedig og Kulturlandsbyen Adsbøl hva ellers? Lokal Udviklingsplan 2011 2020 Historie Analyse Vision Strategi Handling Forord... 2 Beskrivelse af området... 2 Vision... 5 Strategi...
Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune
Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Kirke Eskilstrup, den 21. januar 2011 Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune Den aktive landsby er et velovervejet tilvalg Der er en skiftende tendens
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes
12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer
12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Visionsplan for Hårlev
Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog
Byfornyelse/Byforskønnelse i Ryomgård
Byfornyelse/Byforskønnelse i Ryomgård Oplæg til opstart af en områdefornyelsessag i henhold til lov om byfornyelse og udvikling af byer Ryomgård Distriktsråd og Erhvervsforening Side 1 Indholdsfortegnelse:
