Udviklingsplan for. Drantum. Drantum Forsamlingshus
|
|
|
- Albert Berg
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingsplan for Drantum Drantum Forsamlingshus Januar 2009
2 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet Drantum Forsamlingshus med hjælp fra Plankonsulent Henrik Bojsen, COWI A/S, Aalborg. Kontaktperson Kurt Mose Jensen mail Fotos Robert Mogensen, COWI A/S
3 Udviklingsplan for Drantum Forord På en planworkshop d. 8. januar 2009 i Drantum Forsamlingshus blev fremtiden for Drantum drøftet. Resultatet var et forslag til udviklingsplan, som blev debateret og justereret ved et borgermøde d. 27. januar 2009 samme sted. Tilstede ved planworkshoppen var: Kurt Mose Jensen Ruth Juhl Jensen Ursula Bach Hanne Olsen Jesper Vonge Jensen Lisbeth Jørgensen Michael Husum Thomas Lindhartsen Kiki Kror Oluf Sørensen John Pedersen Berit Lyngaas Thomas Schnedler Planforslaget rummer en opsamling på borgernes opfattelse af identiteten eller de væsentligste karakteristika ved Drantum. Dernæst rummer den målsætninger for udviklingen i landsbyen, og en liste af indsatstemaer, begge bragt på banen af deltagerne ved planworkshoppen. Endelig rummer den et statusafsnit, der uddyber identitetsafsnittet med udgangspunkt i COWIs registrering af byen. Udviklingsplanen bliver Drantum bidrag til debatten om Kommuneplanen for Ikast-Brande Kommune for perioden Planen sætter fokus på centrale temaer, der viser borgernes ønsker til landsbyens fremtid. Kommuneplanen er under udarbejdelse, og det er vigtigt, at vi som borgere gør vores indflydelse gældende. Bestyrelsen Drantum Forsamlingshus ser denne plan som et godt udgangspunkt for projekter, som gavner Drantums udvikling i de kommende år. Vi ser frem til, at borgerne løfter i flok, når ønskerne i planen skal føres ud i livet gennem projekter. Bestyrelsen Drantum Forsamlingshus
4 Udviklingsplan for Drantum Landsbyens identitet Ved planworkshoppen blev følgende punkter trukket frem som vigtige i Drantums identitet: Naturen Drantum er omgivet af natur i form af bæk, eng & mose, skov og plantage Det gode sammenhold Byens borgere har et godt sammenhold der bl.a. plejes ved arrangementer i forsamlingshuset Stor åbenhed og imødekommenhed Drantum har ry for at være et sted hvor man passer på hinanden, hjælper hinanden. Der er plads til alle, men man skal selv opsøge fællesskabet. Man er både på landet og tæt på byen Drantum ligger tæt på Brande med gode muligheder indenfor shopping og service, men samtidig er landsbyen midt i et landskab med natur og landbrug. Cykelafstanden til Brande Afstanden fra Drantum til Brande er så kort, at man kan cykle på arbejde, til skole og fritidsaktiviteter som daglig motion. Gode pendlingsmuligheder Fra Drantum kan man via vej og jernbane let pendle til byer som Vejle, Horsens, Herning, Ikast, Silkeborg. Luft og råderum Der er plads og mulighed for at gøre som man vil, indenfor rimelighedens rammer. Ingen soveby - aktiviteter og liv i dagtimerne Landsbyen har sine egne virksomheder, der betyder, at der er liv i dagtimerne Billige store byggegrunde Med de store jordbrugsparceller er en række borgere flyttet til Drantum og har fået mulighed for at bygge på billige og store byggegrunde. Forsamlingshuset Forsamlingshuset lever op til sit navn og er således stedet, hvor man samles i Drantum. Samtidig bruges huset af et større opland, både i forbindelse med koncerter og bankospil.
5 Udviklingsplan for Drantum Målsætning og indsatstemaer Borgerne i Drantum ønsker fokus på trafiksikkerhed, fortsat moderat vækst i antallet af borgere, forsamlingshuset og aktiviteterne og endelig er der ønske om forbedrede kollektive transportmuligheder Målsætning for udviklingen i Drantum Borgerne prioriterer følgende mål for udviklingen af Drantum i de kommende 12 år: at trafiksikkerheden i byen forbedres bl.a via en aflastningsvej syd om Brande der involverer Brandlundvej, Hyvildvej og Vejlevej at der kommer cykelsti til Brande ad Hyvildvej at der sker en tilvækst på ca. 10 boliger i form af jordbrugsparceller og alm. parcelhusgrunde at der kommer dagpleje i området at telebusser gør forbindelsen til Brande nemmere at Drantum får byporte at Forsamlingshuset bliver moderniseret at de lokale erhvervsmuligheder fastholdes at der kommer flere aktiviteter for småbørn Spændende nybyggeri i Drantum
6 Udviklingsplan for Drantum Drantum rummer flere virksomheder indenfor transport og service Tema: Øget trafiksikkerhed Ikast-Brande Kommune kontaktes for at få realiseret en cykelsti til Brande. En cykelsti vil være med til at tiltrække børnefamilier til byen, og den vil også være en fordel for motionisterne fra Brande, som i dag bruger den gamle jernbane til Drantum og den meget befærdede vej tilbage til Brande. For at få den tunge lastbiltrafik ud ad byen, opfordres kommunen ligeledes til at etablere en aflastningsvej/forbindelsesvej mellem Brandlundvej og Vejlevej, tæt på Brande. Der er ligeledes brug for at få etableret hastighedsbegrænsning gennem byen - f.eks fartchikaner. Endelig skal der skiltes med gennekørselsforbud gennem Drantum. Tema: Ny boligudstykning Der skal udlægges areal til ca. 10 nye boliger. Grundstørrelsen varieres med mulighed for både jordbrugsparcel og alm. parcel Tema: Fællesskabet styrkes Der skal gennemføres en renovering af forsamlingshuset. De sidste penge skal findes til finansieringen. Det er håbet at huset derefter bliver brugt endnu mere - f.eks. også til privat legestue Der er ligeledes et ønske om, at kommunens fællesarealer (sportspladsen) skal vedligeholdes bedre, for at arealet kan bruges optimalt. Kommunen kontaktes. Endelig skal der laves flere aktiviteter for små børn i forbindelse med en modernisering af naturlegepladsen. Tema: Fastholde liv i Drantum Det er væsentligt med et fortsat erhvervsliv i byen for at fasthold liv i dagtimerne. Kommunen opfordres til i planlægningen at give mulighed for småerhverv. Som det er nu, kan mange borgere i Drantum ikke komme på internettet. Derfor skal der arbejdes på en forbedring af IT-forbindelsen. Oprettelse af en telebusordning vil forbedre forbindelsen til Brande både for børn, unge (ungdomsskolen ) og ældre. Tema: Synliggøre og styrke byens kvaliteter Kendskabet til byen skal øges, bl.a. ved at etablere byporte, som et unikt kultur- og identitetsbærede element for byen. Cykelture med Drantum på ruten skal synliggøres via turistforeningen. Der skal ligeledes gøres opmærksom på den dejlige natur omkring landsbyen, herunder udsigtspunkterne, eksempelvis gennem foldere, der distribueres til turister og andre besøgende.
7 Udviklingsplan for Drantum Status og befolkningsstatistik Drantum er med sine ca. 100 år ikke en særlig gammel landsby. Byen har bevæget sig fra serviceby for landbruget til grøn bosætningsby nær Brande, samtidig med at der fortsat er lokale virksomheder og landsbyfællesskabet stadig er en tydelig kvalitet. Landbruget og Den skæve bane Drantum er opstået som landsby i forbindelse med landbrugets kolonisering af heden, og byen har haft smed, brugs, mølle og skole. I forbindelse med bygningen af Den skæve bane mellem Funder og Bramming fik byen sin egen station i 1913, Banen nedlægges i 1960erne, og med landbrugets mekanisering bliver byens primære funktion beboelse. Byen bibeholder dog flere af sine lokale servicevirksomheder. Natur og landsbyfællesskab Drantums opland er fuld af natur og rekreative muligheder, og her har landsbyen fået en ny identitet med udbygning og nye borgere. Samtidig har fællesskabet omkring forsamlingshuset og de fælles begivenheder fortsat historien om et mindre og attraktivt alternativ til Brande og andre midtjyske byer.
8 Udviklingsplan for Drantum Natur, kulturhistorie og den kommunale planlægning Drantum har beskyttet natur i form af Brogård Bæk, engdrag, småskove og plantager nærved. Flere steder er der ligeledes beskyttede kulturhistoriske mindesmærker i form af jord og stendiger samt gravhøje. Naturbeskyttelsen er reguleret af bl.a. Planloven og Naturbeskyttelsesloven, og Museumsloven regulerer beskyttelsen af de kulturhistoriske mindesmærker. Lovene kan findes på webadressen I Lokalplan 72, vedtaget i 2001, har Brande Kommune åbnet for udstykning af jodbrugsparceller i Drantum. I Brande Kommuneplan har Drantum status som landzone, og regionplanen for Ringkøbing Amt rummer en afgrænsning af landsbyen. Dette kort er hentet fra Drantum_bindinger_planer Målforhold 1:10471 Dato 5/ Signaturforklaring Miljøministeriet, Kort & Matrikelstyrelsen Landsbyanalyse og registrering Som optakt til planworkshoppen har COWI gennemført en analyse og vurdering af Drantum. Borgere har gennemført en registrering af byens foreningsliv, brugen af naturområder og samarbejde med oplandet mv. Både analyse og registrering er blevet præsenteret på planworkshoppen og har dermed været en del af udgangspunktet for dialogen om identitet, udviklingsmål og indsatstemaer. De kan ses på Ikast-Brande Kommunes website under adressen - klik videre til landdistrikter under nyttige links.
9 Udviklingsplan for Drantum Befolkningsstatistik Første figur viser udviklingen i befolkningstallet fra i landsbyen. Anden figur viser alderssammensætningen i procent fordelt på seks grupper. Procenttallene kan sammenlignes med Ikast & Brande, 4 bystørrelser, landområderne, kommunen samlet samt landsbyen helt ude i højre side. Tredie figur viser udviklingen i gennemsnitsalderen fra 2003 til landsbyen igen til højre Befolkningstal % 30% 0-5 år 6-16 år år år år 60+ år 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ikast Brande By Landsby Landsby Landsby <200 Landområder Kommunetotal Snitalder 2003 Snitalder 2008 Drantum Ikast Brande By Landsby Landsby Landsby <200 Landområder Kommunetotal Drantum
10
Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen
Udviklingsplan for Boest Projektgruppen Februar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Projektgruppen
Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd
Udviklingsplan for Isenvad Isenvad Lokalråd Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Isenvad Lokalråd
Udviklingsplan for. Gludsted. Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn
Udviklingsplan for Gludsted Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn Oktober 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan
Udviklingsplan for. St. Thorlund. Thorlund Gymnastikforening
Udviklingsplan for St. Thorlund Thorlund Gymnastikforening Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet
Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg
Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne
Udviklingsplan for. Krondal. Krondal og Omegns Borgerforening
Udviklingsplan for Krondal Krondal og Omegns Borgerforening December 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet
Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus
Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7
Udviklingsplan for. Munklinde. Munklindes Venner
Udviklingsplan for Munklinde Munklindes Venner Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Inskription på væggen af det nedlagte
Udviklingsplan for. Uhre. Uhre Udviklingsråd
Udviklingsplan for Uhre Uhre Udviklingsråd November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Uhre Udviklingsråd
Udviklingsplan for. Hampen. Hampen Borgerforening
Udviklingsplan for Hampen Hampen Borgerforening Oktober 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Hampen
Udviklingsplan for. Blåhøj. Beboerforeningen for Blåhøj. og omegn
Udviklingsplan for Blåhøj Beboerforeningen for Blåhøj og omegn November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er
Strukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger
Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning
Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!
2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
N O T A T. Ansøgning om nyt boligområde i det østlige Skjern. Det ansøgte projekt
N O T A T Afdeling Plan Telefon 99741115 E-post [email protected] Dato 22. marts 2017 Sagsnummer 17-006411 Ansøgning om nyt boligområde i det østlige Skjern Det ansøgte projekt Ringkøbing-Skjern
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Offentlig høring. Fra den til den Debatoplæg til helhedsplan for Guldbæk
Offentlig høring Fra den 29.03.2017 til den 23.06.2017 Debatoplæg til helhedsplan for Guldbæk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Helhedsplanens baggrund og formål... 3 1.1 Realisering af helhedsplanen...
Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.
Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst
Landsbyudvikling: Procesplan og Invitation til Borgermøder
Landsbyudvikling: Procesplan og Invitation til Borgermøder Visionære Borgermøde om Landsbyudvikling i Sjelle og Omegn Tovholder: Sjelle Bylaug Procesplan for Sjelle: Formålet med dette visionære borgermøde
Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning
LANDSBYKATALOG 2001/2002
LANDSBYKATALOG 2001/2002 IDÉKATALOG FOR BÅSTRUP INDHOLD Baggrund og formål...1 Status og udfordringer...2 Hidtidig planlægning...3 Båstrup i fremtiden...4 Handlingsplan/projekter...6 Organisation og støttemuligheder...inderside
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål
Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk
UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Kommuneplantillæg nr. 15
Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-2025 Castberggård Kommuneplantillæg nr. 15 Baggrund I forbindelse med Lokalplan 1098, udarbejdes kommuneplantillæg nr. 15, for at sikre den fremtidige disponering
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Strategisk planlægning for landsbyer. Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen
Strategisk planlægning for landsbyer Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen, S og DF om Et Danmark
Tillæg nr. 7B. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose. Ringkøbing-Skjern Kommune
Tillæg nr. 7B Til Ringkøbing-plan 2009-2021 Område til vindmøller ved Videbæk Mose Kort- & Matrikelstyrelsen og Ringkøbing- Ringkøbing- 16. august 2011 1 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget
Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013
Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de
Kommuneplantillæg nr. 43 Ikast-Brande Kommuneplan Rekreativt område, Remmevej, Ikast
Rekreativt område, Remmevej, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande Områdets
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg
Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter
Hvordan skal vi udvikle Grundfør?
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i GRUNDFØR Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Grundfør og Borgerforeningen i Grundfør
Afgørelse i sagen om miljøvurdering af et erhvervsområde i Ikast-Brande Kommune
Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: [email protected] Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 19. maj 2009 J.nr. NKN-261-00104 MHE Afgørelse i sagen om miljøvurdering af et erhvervsområde
Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange
Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om
HVAD ER EN HELHEDSPLAN?
AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling
Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING
Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje
MODERNISERING AF RESENDALVEJ
MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.
Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv
Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:
Tema 5: Trafik og sikkerhed
Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet
Registrering af Voerladegård Registreringen er en del af et samlet projektforløb for landsbyerne i Skanderborg Kommune 2009.
Registrering af Voerladegård Registreringen er en del af et samlet projektforløb for landsbyerne i Skanderborg Kommune 2009. Samlingssteder og fælles begivenheder Tema Spørgsmål Svar Er der byfester, festival
Kommuneplantillæg og forslag til fælles lokalplan nr for Vejle Kommune og nr. 331 for Ikast-Brande Kommune
Velkommen til borgermøde om Vindmøller langs den Midtjyske Motorvej Kommuneplantillæg og forslag til fælles lokalplan nr. 1223 for Vejle Kommune og nr. 331 for Ikast-Brande Kommune Hotel Dalgas, Brande
Bevaringsværdige bygninger
18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for
Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger
Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende
Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Lokalpian nr for et område ved Søby, Præstemosen. ÆRØSKØBING KOMMUNE
Lokalpian nr. 19-7 for et område ved Søby, Præstemosen. ÆRØSKØBING KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse Lokalpian Kortbilag side 3 side 5 side 8 2 Redegørelse for et område ved Søby, Præstemosen. Lokaiplanens
Hvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer. Sara Aasted Paarup, 25. april 2019
Hvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer Sara Aasted Paarup, 25. april 2019 Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen,
