Beretning for Censorkorpset for de Folkesundhedsvidenskabelige uddannelser i Danmark for perioden fra den 1. april 2010 til den 31. marts 2011.

Transkript

1 Beretning for Censorkorpset for de Folkesundhedsvidenskabelige uddannelser i Danmark for perioden fra den 1. april 2010 til den 31. marts Det nye censorkorps for de folkesundhedsvidenskabelige uddannelser i Danmark begyndte sin virksomhedsperiode den 1. april 2010 efter beskikkelse af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Censorkorpset valgte efterfølgende sit formandskab, som i beretningsperioden har bestået af konsulent, ekstern lektor, ph.d., læge Henrik Sælan, som formand, og som næstformænd: overlæge, dr.med., cand.mag. Henri Goldstein, senior fagleder dr.med., sociolog Lars Iversen, forskningschef, ph.d., psykolog Edith Montgomery og specialkonsulent, ph.d., bromatolog Gert Nielsen. Følgende har været suppleanter: lektor, ph.d., sociolog Pernille Tanggaard Andersen, psykolog Hans Dag Jensen og overlæge, lic.med. Marianne Kastrup. Censorkorpset yder censur til bachelor og kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab, Master of Public Health uddannelsen og IT og Sundhed, hvilket omfatter Århus, Syddansk og Københavns Universiteter. Herudover er det planen, at en ny kandidatuddannelse i fysioterapi også skal betjenes af det folkesundhedsvidenskabelige censorkorps. Overassistent Janne Krogh har fungeret som leder af formandskabets sekretariat, som efter aftale mellem universiteterne er henlagt til SDU. Censorkorpset består af i alt 144 censorer, hvoraf godt 2/3 har været virksomme i det første år, jf. tabel 1. Fordelingen afspejler i nogen grad de studerendes valg af emner til de forskellige opgaver, men formandskabet skal også bestræbe sig på, at den resterende del af korpset også kommer i funktion. Censorformandskabet har afholdt ét møde med repræsentanter fra uddannelserne og studieadministrativt personale fra universiteterne. Den 15. november 2010 afholdt formandskabet et møde for det samlede censorkorps, hvor den nye bekendtgørelse om Eksamen og Censur ved universitetsuddannelser (nr. 857 af 1. juli 2010) var hovedemnet for mødet. Censorernes opgaver er ifølge den nye bekendtgørelse uændrede, idet censor skal påse, 1. at kravene til indholdet af uddannelsens prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat for uddannelsen, herunder uddannelsesbekendtgørelse og studieordning, 2. at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og 3. at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning i karakterbekendtgørelsen og andre regler for uddannelsen og studieordningen. Desuden skal censorerne rådgive om prøvesystemet, dets form og indhold, og afgive beretning om forløbet samt medvirke ved behandling af klager og anker over prøver.

2 For at opfylde bestemmelsen om, at krav mm. (punkt 1. for oven) er opfyldt skal censor således have skriftlige prøver og eksamensspørgsmål til gennemsyn før eksamen. Endvidere skal censor udfylde evalueringsskemaer efter hver eksamen, med henblik på at formandskabet kan udarbejde sin årlige beretning til universiteterne. I den forløbne periode var det kun 62 % af de censurerende censorer, der afleverede tilbagemeldingsskemaet. Det må kunne blive bedre. Tabel 1. Brug af censorer Antal censureringer pr. censor Antal Andel af korps: 0 (er ikke blevet spurgt) 43 30% 0 (er blevet spurgt men har takket nej) 6 4% % % % % Total % Der er nu opnået enighed mellem formandskabet og universiteterne om normer for censur, således at der stort set ikke er forskelle mellem de tre universiteter. Normerne kan læses på censorformandskabets hjemmeside: hvor man også kan finde bekendtgørelser mm. Udpegning af censorer Censorformandskabet har det endelige ansvar for udpegningen af censorer til eksaminer, men for at sikre samarbejdet med uddannelserne sker dette almindeligvis ved at formandskabet udpeger censorer blandt en række forslag fremsat af kursusleder(e). Derved søger formandskabet at afbalancere hensynet til den neutrale udpegning overfor hensynet om ikke at få en for tung arbejdsgang. I den rådende ordning foreslår kursuslederen minimum 5 censorer, når der skal udpeges 2, ved specialer accepteres 3 forslag. Ordningen fungerer i det store og hele, men det forekommer lejlighedsvis, at kursusledere ikke kan finde nok kvalificerede censorer, oftest fordi der har været mange afbud blandt de foreslåede. Problemet har fortsat været størst ved mundtlige eksaminer på SDU. Med SDU er det nu aftalt: - at man på SDU forsøger at sammenslå speciale eksamener til mindst to pr. dag, - at bachelor eksamen programmet fortsættes med flere eksamener pr. dag, - at eksamen kan foregå i Odense, hvis der kun er et speciale, og vejleder er fra Odense, og den studerende er indforstået hermed. I tilfælde af at eksamen foregår i Odense meddeles det til sekretariatet sammen med anmodning om censorudpegning. Udpegede censorer oplyses om fagets omfang, obligatorisk pensum og litteratur, antal studerende, eksamensform og de skal få eventuelle opgavetekster til godkendelse før eksamen, jf. ovenfor.

3 Der har igen i perioden været flere henvendelser med henblik på at blive udpeget som censor, men formandskabet har ikke fundet, at der på nuværende tidspunkt er et behov for at udvide den folkesundhedsvidenskabelige del af korpset, jf. nedenfor om ny uddannelse. Der har heller ikke været noget ønske om at ad hoc beskikke en censor. Kontakt med censorer Udover mødet i november 2010 er kontakten med censorer som sædvanligt hovedsagelig foregået via tilbagemeldingsskemaer udfyldt efter eksamen. Som tidligere nævnt var det imidlertid kun 62 % af de censorer, som medvirkede ved en eksamen, som afleverede tilbagemeldingsskemaet. Det bliver forhåbentlig bedre i næste periode. Vi har fortsat ikke fundet anledning til hverken at ændre form eller temaer i tilbagemeldingsskemaerne. De skemaer vi får tilbage er også med få undtagelser veludfyldte. Et tilbagevendende kritikpunkt er censorernes anmærkninger om, at (især mundtlige) censureringer er underhonoreret i forhold til medgået tid. De nye systematiserede normer burde i større omfang tilgodese det reelle tidsforbrug og vi må se om tilbagemeldingerne om dette tema ændrer sig i den kommende periode. Om timedagpenge og refusion for rejsetid er fakta er dog fortsat og indtil videre: - hvis man er væk over 24 timer (fordi det er den billigste rejseform inklusive hotel), så har man ret til timedagpenge, - censorer får ikke refusion for tid medgået til transport, ej heller til forplejning under transport. Vedrørende uddannelsernes faglige niveau, er langt de fleste censorer tilfredse med niveauet. Der har i perioden været en bemærkning om, at fastsættelsen af eksamensdagen tog for lang tid, og i øvrigt kun få bemærkninger om konkrete forhold vedrørende fag, undervisere, eksamen eller eksamensadministrationen. Det skal gentages, at alle formelle forhold, som bekendtgørelser, studieordninger, normer mv. kan findes på hjemmesiden, som man finder ved at bruge linket som anført ovenfor. Der henvises i øvrigt til Tabel 2, der indeholder en opgørelse over censorernes tilbagemeldingsskemaer.

4 Tabel 2. Oversigt over besvarelser ved tilbagemeldingsskemaer Aarhus Universitet Administrationen er Faglige niveau Timeforbrug passende Andre bemærkninger Vurdering af uddannelsen som FSV Bachelor (4) MPH (5) : mere end norm. transporttid 5 5 Tilstrækkelig information om formalia Københavns Universitet Administrationen er Faglige niveau Timeforbrug passende FSV Bachelor (20) : mere end norm. FSV Kandidat (60) 58 1: for kort tid til censur 8 dage 1: uklarhed om rejseafregning : mere end norm. Andre bemærkninger Vurdering af uddannelsen som Tilstrækkelig information om formalia : en beskrivelse af censors funktion under mundtlig eks : uklart hvordan der gives karakter i 3 fag på en gang 1: svært at give individuelle karakter, når flere har skrevet opgaven og afsnittene er "blandede"

5 MPH (14) : mere end norm/ transporttid IT Bachelor 1 ikke godt: 3 udeblev, 6 dumpede og 1 bestod 13 1: ingen vand, glas mv ved ikke 1 1: måtte selv finde studieordning mv Syddansk Universitet Administration er Faglige niveau Timeforbrug passende Andre bemærkninger Vurdering af uddannelsen som Tilstrækkelig information om formalia FSV Bachelor (15) 14 1: forsinket af postvæsenet 14 1: middelmådig 9 5: mere end norm./rejsetid 14 1: ved ikke 13 1: savner et link til studieordningen 1: savner liste over obl. litteratur til faget FSV Kandidat (20) 19 1: uklar lokaleangivelse : mere end norm./ transport 18 1: et meget beklageligt forløb omkring censors medvirken, som dog endte godt 1: vejleder mente at censor skulle eksaminere 19 1: ved ikke 18 1: savner liste over obl. litteratur til faget 1: tidsramme for studerendes oplæg, eksamination, votering uklar

6 Kontakt med uddannelserne og studielederne Formandskabet har afgivet 3 høringssvar i perioden. Et vedrørende studieordningen til kandidatuddannelsen i IT og sundhed, hvor det blev påpeget, at taksonomien i målbeskrivelsen kunne blive mere hensigtsmæssig, og at det også klart bør fremgå af målbeskrivelserne, at den studerende skal kunne forholde sig kritisk til stoffet for at kunne opnå karakteren 12. Til de to andre høringssvar havde formandskabet ikke bemærkninger; det ene vedrørte mindre eksamensændringer for FSV uddannelsen ved KU og det andet handlede om mindre ændringer af MPH uddannelsen ved KU for at kunne omfatte Erasmus Mundus studerende. Specialer og karakterniveau Tabel 3 viser en oversigt over MPH, FSV bachelor og speciale opgaver samt IT og sundhed på KU, SDU og AU med hensyn til antal og gennemsnitskarakter. Karakterniveauet for beretningsperioden er stadig højt, men der kan spores en nedadgående tendens for karakterniveauet på bacheloruddannelsen både ved KU og SDU. På kandidatuddannelsen ligger gennemsnittene på samme niveau som årene før, idet SDU ligger noget lavere end KU. Der har endnu ikke været bacheloreksaminationer for FSV ved AU og IT og sundhed i København. Tabel 3. Karaktergennemsnit på MPH, FSV bachelor og kandidatuddannelsen og IT og sundhed Antal studerende Karakter gennemsnit Bacheloruddannelsen FSV KU 50 9,4 Bacheloruddannelsen FSV SDU 28 7,7 Bacheloruddannelsen FSV AU 0 Kandidatuddannelsen FSV KU 67 10,9 Kandidatuddannelsen FSV SDU 19 8,9 MPH KU 29 9,3 MPH AU 10 8,2 IT og Sundhed 0 Klager og anker Formandskabet har i perioden behandlet 1 ankesag, hvor den studerende mente, at karakteren var for lav. Det fremgår af Tabel 4, at der var 9 klager ved KU og 5 ved SDU. Det er mindre end seneste år, hvor der var 18 klager i alt.

7 Tabel 4. Klage- og ankesager Klagesager Ankesager Bacheloruddannelsen FSV KU 8 0 Bacheloruddannelsen FSV SDU 3 0 Bacheloruddannelsen FSV AU 0 0 Kandidatuddannelsen FSV KU 0 0 Kandidatuddannelsen FSV SDU 2 0 MPH KU 1 1 MPH AU 0 0 IT og Sundhed 0 0 Fremtid Det er besluttet, at uddannelsen IT og sundhed fortsætter. Til efteråret begynder kandidatuddannelsen. I foråret 2011 fik formandskabet besked om, at Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af SDU s forslag havde udpeget korpset som censorkorps for den nye kandidatuddannelse i fysioterapi. Det vil medføre udpegning af yderligere en halv snes censorer med kompetencer indenfor det fysioterapeutiske område. Det nye Censorkorps for de Folkesundhedsvidenskabelige r i Danmark har arbejdet i et år og er efter formandskabets vurdering kommet godt fra start vi håber at det fortsætter. På censorformandskabets vegne Henrik Sælan Formand