Beretning fra censorformandskabet for fysioterapeutuddannelserne

Transkript

1 Beretning fra censorformandskabet for fysioterapeutuddannelserne

2 Indholdsfortegnelse Første del... 2 Resume Indledning Årets arbejde i Censorformandskabet Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og censorformandskabet Grundlaget for eksamen Fagligt niveau Udvalgte fagområder Prøveformer Ensartet og retfærdig behandling Klager og ankesager Årets temaer Evaluering af skabelonen... 5 Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne Allokering af censorer Antal censorrapporter Karaktergennemsnit for de enkelte professionshøjskoler fordelt på modulprøver Censorernes vurderinger af eksamen

3 Første del Resume Censorkorpset har i det forløbne år medvirket ved 515 eksterne prøver ved Professionshøjskolernes fysioterapeutuddannelser. Ved langt hovedparten af disse prøver har censorerne indsendt deres censorrapporter, og givet deres vurdering af prøveafvikling, både hvad angår de administrative som de faglige forhold. Det altovervejende billede er, at prøveafviklingen fungerer meget tilfredsstillende; samarbejdet med professionshøjskolernes administrative medarbejdere beskrives som særdeles velfungerende og præget af imødekommenhed og hjælpsomhed i forbindelse med udførelsen af censoropgaven. Med hensyn til prøvernes faglige indhold og evne til at dække de pågældende modulers læringsmål er der også tilfredshed hos censorerne. Også samarbejdet med eksaminatorerne beskrives med ganske få undtagelser som forbilledligt. Prøveresultaterne viser et samlet landsgennemsnit på middel eller over middel på samtlige moduler, med modul 12; den kliniske prøve og modul 14-prøven; bachelorprøven som absolutte topscorere. Dette giver et indtryk af en uddannelse, hvor det er lykkedes at få den kliniske kompetence og den videnskabelige forståelse til at gå hånd i hånd. Censorformandskabet har i det forløbne år yderligere udbygget samarbejdet med Professionshøjskolernes Censorsekretariat; et samarbejde som fungerer fremragende, hvilket også udtrykkes af censorerne. Ikke mindst overgangen til elektronisk allokering og tilbagemelding har høstet stor ros. Censorformandskabet har igen i år haft et frugtbart samarbejde med uddannelseslederne. Der har været fokus på klageprocedurer, habilitetsregler og plagiatkontrol; det sidste arbejdes der videre med i det kommende år. Endelig har censorformandskabet afholdt to regionsmøder, hvor der har været fokus på kvalitetssikring af prøver, og hvor der også har været mulighed for erfaringsudveksling mellem de fremmødte censorer. 1. Indledning Fysioterapeutuddannelsernes Censorformandskab består af formand Dorte Høst; fysioterapeut og projektleder ved Bispebjerg Hospital og næstformand og lektor ved Professionshøjskolen Metropol Nils Erik Sjöberg. Censorkorpset består af 329 censorer, hvoraf 221 er aftagercensorer. Kønsfordelingen er 112 mandlige og 217 kvindelige censorer; hvilket svarer til 66% kvinder og 36% mænd. Censorformandskabet har i det seneste år drøftet muligheder for også at benytte udenlandske censorer; men hidtil har det været fravalgt, primært af økonomiske årsager. I det kommende år forventer vi at afprøve muligheden for at benytte nordiske censorer og har derfor I samarbejde med Professionshøjskolen Metropol og Høgskolen i Oslo planlagt et samarbejde. Korpset har i det forløbne år varetaget censureringen af 527 prøver fordelt på de 10 danske professionshøjskolers fysioterapeutuddannelser. I 22 tilfælde har der været behov for ad hoc allokeringer og efterfølgende beskikkelse, da man i disse situationen enten ikke har kunnet tildeles en censor eller en censor har fået akut forfald. Disse situationer er blevet løst gnidningsløst i samarbejde mellem sekretariatet, den pågældende uddannelse og censorformandskabet. 2

4 2. Årets arbejde i Censorformandskabet I 2012 overgik censorallokeringen til Professionshøjskolernes Censorsekretariat, hvilket har betydet at udsendelse, registrering og databearbejdning af censorrapporter varetages herfra. Censorformandskabet har et fortrinligt samarbejde med censorsekretariatet, som yder en særdeles kompetent service. Dette betyder, at censorallokeringen har fungeret upåklageligt; også i akutsituationer hvor ny censor på grund af afbud eller sygdom i sidste øjeblik skulle skaffes. Der har i dette indberetningsår været fem indberetninger hvor censorer har påtalt problemer i forbindelse med prøveafviklingen. De påtalte problemer er efterfølgende blevet drøftet på møder mellem censorformandskabet og de pågældende uddannelsesledere. Censorformandskabet har i indberetningsåret afgivet høringssvar i forbindelse med ændring af universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts Fysioterapeutuddannelsernes Censorformandskab kan tilslutte sig det i høring udsendte forslag til ændring af universitetsloven. Men ønsker dog samtidig at udtrykke bekymring om hvorvidt den øgede mulighed for meritoverførsel og krav om hurtigere gennemførsel, trods intentioner om det modsatte, risikerer på sigt at påvirke det faglige niveau negativt, hvilket specielt i relation til professionsuddannelser, som giver adgang til autorisation, kunne influere patientsikkerheden. For anden gang har censorformandskabet i dette indberetningsår afviklet de bekendtgørelsesfastsatte møder med censorerne som regionsmøder, denne gang i henholdsvis Århus og Odense. De gennemgående temaer for regionsmøderne har været behandling af anke og klagesager, og validitet og reliabilitet ved prøver. Der har ved forårets møder været ca. 40 deltagere og et tilsvarende antal forventes at deltage i efterårets møder i henholdsvis Aalborg og København. Endelig er der afholdt 2 kontaktmøder med repræsentanter for fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling, og et møde med samtlige uddannelsesledere. 3. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og censorformandskabet Som ovenfor nævnt har censorformandskabet afholdt samlet tre møder med uddannelseslederne for fysioterapeutuddannelserne. Møderne har drejet sig om drøftelse af habilitetsproblematikker og desuden har man drøftet klageprocedurer og behandling af klagesager. Møderne har været konstruktive og præget af det fælles ønske om velfungerende prøver og deraf følgende bidrag til kvalitetssikring af fysioterapeutuddannelsen. Desuden har man drøftet problemstillinger vedrørende plagiering, hvor der i UC-viden nu er udviklet et fælles system. Dette er pilottestet, og der vil i løbet af de næste år lægges yderligere materiale ind i portalen og dermed vil plagiatkontrol blive bedre. På trods af at det er institutionernes ansvar at tjekke for plagiering har censorformandskabet opfordret censorerne til at være opmærksomme plagiering. 4. Grundlaget for eksamen 4.1 Fagligt niveau Generelt vurderer censorerne det faglige niveau som tilfredsstillende i forhold til målbeskrivelserne. Enkelte censorer påpeger, at der i visse prøver kun vanskeligt kan sikres at alle læringsmål tilgodeses. Specielt ved bachelorprøven opnås særdeles fine karakterer, hvilket også harmonerer fint med at adskillige censorer giver udtryk for, at de studerende virker klar til at fortsætte på den nyoprettede kandidatuddannelse i fysioterapi. På nedenstående figur 1 ses landsgennemsnitskarakteren på de enkelte moduler. 3

5 Figur 1: Landsgennemsnitskarakteren på de enkelte moduler Af figuren fremgår det, at man på samtlige moduler har et tilfredsstillende karakterniveau, gående fra laveste for modul 11 på 6,98 til det højeste på modul 14, bachelorprøven, på 8,96. Karakterfordelingerne mellem de forskellige uddannelser fremgår af beretningens anden del 4.2 Udvalgte fagområder Flere censorer har bemærket, at modulstrukturen betyder en mindre faglig tyngde på de sundhedsvidenskabelige fagområder som anatomi og fysiologi, og enkelte udtrykker ligefrem bekymring for at fremtidens fysioterapeuter vil være ringere stillet med hensyn til viden inden for disse fagområder. Censorformandskabet vil i de kommende år følge udviklingen nøje ligesom den løbende drøftes med uddannelseslederne. 4.3 Prøveformer De ministerielt beskikkede censorer benyttes på modul 4, 8, 11, 12 og 14. Prøverne fordeles på følgende måde: Tre prøver (60%) er blandede mundtlig/praktiske, én prøve (20%) er rent skriftlig, og én prøve (20%) er blandet mundtlig/skriftlig Modul 4, mundtlig/praktisk: består af et skriftligt træningsoplæg til en udvalgt målpopulation; dette oplæg danner baggrund for en praktisk demonstration, hvorefter den studerende ved en mundtlig prøve redegør for fysiologiske forhold i relation til målpopulationen. Modul 8, mundtlig/praktisk: afprøvning af diagnostik og behandling på baggrund af en case. Modul 11, skriftlig prøve: hvor der redegøres for relationen mellem teori og praksis på baggrund af patientsituationer. Modul 12, klinisk prøve: hvor den studerende undersøger og behandler en patient/klient, og efterfølgende eksamineres på baggrund af den kliniske situation. Modul 14, mundtlig prøve: på baggrund af det udarbejdede bachelorprojekt. 4.4 Ensartet og retfærdig behandling Det fremgår af censorrapporterne, at det er censorernes opfattelse, at prøverne har været afholdt i overensstemmelse med gældende bekendtgørelser og studieordninger. I et enkelt tilfælde har en censor dog eksamineret på en uddannelsesinstitution, hvor vedkommende selv tidligere (indenfor 2 år) har været ansat. Censorformandskabet har mindet uddannelserne om den fælles beslutning om, at man ikke benytter censorer som har været ansat på institutionen før efter 2 år. 4

6 5. Klager og ankesager Censorformandskabet har i indeværende beretningsår ingen viden om antallet af eksamensklager, eftersom klagerne håndteres af institutionerne, og først ved en ankesag involverer censorformandskabet. Det er på mødet med uddannelseslederne aftalt, at man fremover informeres om samtlige klagesager således, at man kan få et samlet overblik over dette. Der har i 2012/2013 været én ankesag. Et enigt ankenævn afviste. 6. Årets temaer Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har i år bedt censorerne om at kommentere på, om de oplever tværfaglighed og internationalisering i de afholdte prøver. 56% af censorerne svarer NEJ til om tværfaglighed kommer til udtryk i prøverne, mens 44% svarer JA. 67% svarer imidlertid, at tværfaglighed med fordel kan anvendes til at styrke kvaliteten i prøven. Det er censorformandskabets opfattelse, at censorerne har haft svært ved at besvare dette spørgsmål, eftersom begrebet tværfaglighed i denne sammenhæng ikke er entydigt, omend det er forsøgt defineret i spørgeskemaet. Tværfaglighed testes i modul 5, som afsluttes med en intern prøve. Censorerne har ikke mulighed for at forholde sig til den interne prøve. Det er imidlertid censorformandskabets opfattelse, at mange censorer, som er tilknyttet uddannelsen og dermed eksaminator på denne eksamen har svaret JA til spørgsmålet om tværfaglighed på baggrund af erfaringer fra denne interne modulprøve. 74% af censorerne svarer NEJ til om internationalisering kommer til udtryk i prøverne, mens 26% svarer JA. Det er censorernes opfattelse, at internationalisering med fordel kan anvendes og endvidere bidrage til at styrke kvaliteten i prøverne. Bortset fra at meget af den benyttede litteratur er international, er det ikke nogen større grad af internationalisering som præger prøverne. 7. Evaluering af skabelonen Skabelonen for udarbejdelse af årsberetningen er et udmærket redskab til at gøre rapporteringsarbejdet overskueligt og det er censorformandskabets opfattelse at det letter skriveprocessen noget. 5

7 Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne 1. Allokering af censorer Cirka 2/3 af de beskikkede censorer har censureret i det forløbne år (se nedestående figur 2). Tallene dækker det antal censorer, der er blevet tildelt en prøve i perioden. Censorer, som har fået tilbudt prøver, men som ikke er blevet allokeret til en prøve, optræder under: Allokeringer 0. Figuren viser, at omkring 1/3 har varetaget én censoropgave mens den sidste tredjedel har haft to eller flere opgaver. Censorformandskabet vurderer, at dette er en tilfredsstillende fordeling. Figur 2: Antal allokeringer per censor Cirka 70 % af censorkorpset består af aftagercensorer (se figur 3). Det er således censorformandskabets opfattelse, at der er en hensigtsmæssig fordeling, som understøtter ønsket om professionsforankring. Censorformandskabet anser det som en fordel, at så stor en andel er aftagercensorer. Det ville ellers være vanskeligt at allokere prøver hvis en større andel var interne censorer. Figur 3: Fordeling af intern/aftager blandt allokerede censorer (dækker perioden 1. august 2012 til 31. juli 2013) 2. Antal censorrapporter Der har i 2012/2013 været afhold 527 prøver og der er afgivet 350 censorrapporter; svarende til 67,7%. Resultatet er ikke tilfredsstillende, hvorfor censorformandsskabet det kommende år vil sætte fokus på at øge tilbagemeldingsprocenten. Rapporterne fordeles således: Modul Antal prøver Antal censorrapporter (67,9 %) (88,7 %) (56,9 %) (65,5 %) (64,6 %) 6

8 3. Gennemsnitskarakter og karakterfordeling på de enkelte moduler (landsgennemsnit) Landskaraktergennemsnittet i modul 4 er 7,54 (se figur 4). Censorformandsskabet vurderer, at dette er meget tilfredsstillende. Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning er et væsentligt indsatsområde, der har stor betydning for folkesundheden i Danmark og dermed kommende fysioterapeuter. At landskaraktergennemsnittet for dette modul er højt, er derfor positivt. Figur 4: Modul 4, Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning Landskaraktergennemsnittet i modul 8 er 7,50 (se figur 5). Landskaraktergennemsnittet for modul 8 vurderes yderst tilfredsstillende. Dette set i lyset af sundhedslovens tildeling af behandlingskompetence til fysioterapeuter uden lægehenvisning, hvilket forudsætter kompetente diagnostikere. Figur 5: Modul 8, Undersøgelse og behandling af belastningsskader og degenerative lidelser 7

9 Landskaraktergennemsnittet i modul 11 er 6,98 (se figur 6). Dette vurderes som et tilfredsstillende resultat. Figur 6: Modul 11, Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling Landskaraktergennemsnittet i modul 12 er 8,08 (se figur 7). At ca. 80% af de studerende opnår 7 eller derover i eksamensresultat er højt og kan tolkes som et højt uddannelsesniveau på den kliniske undervisning. Figur 7: Modul 12, Selvstændig professionsudøvelse 8

10 Landskaraktergennemsnittet i modul 14 er 8,96 (se figur 8). På den afsluttende bachelorprøve opnår ca. 85 % karakteren 7 eller derover. Censorformandskabet vurderer dette som et udtryk for en særdeles kompetent dimittendgruppe. Det høje gennemsnit på bachelorprøven afspejler de studerendes forståelse for betydningen af evidensbaseret praksis og må give anledning til et optimistisk syn på professionens fremtid. Figur 8: Modul 14, Afsluttende bachelorprøve 4. Karaktergennemsnit for de enkelte professionshøjskoler fordelt på modulprøver Der kommenteres ikke her på de individuelle variationer. Det er op til den enkelte uddannelse at forholde sig til dette i forbindelse med egen kvalitetssikring og udvikling. Karaktergennemsnittet for Haderslev mangler for modul 4, 8, 11, 12 og 14. Årsagen er, at censorer til prøver i Haderslev er bestilt af Esbjerg. Esbjerg har efterfølgende indberettet karakteren, hvorfor resultatet er registeret under Esbjerg. Karaktergennemsnittet for Roskilde mangler for modul 11 og 12. Årsagen er, at opgørelsen af denne statistik er sket inden indberetningen har fundet sted. Figur 9: Karaktergennemsnit for modul 4, Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 9

11 Figur 10: Karaktergennemsnit for modul 8: Undersøgelse og behandling af belastningsskader og degenerative lidelser Figur 11: Karaktergennemsnit for modul 11: Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 10

12 Figur 12: Karaktergennemsnit for modul 12: Selvstændig professionsudøvelse Figur 13: Karaktergennemsnit for modul 14: Bachelorprojektet 11

13 5. Censorernes vurderinger af eksamen Figur 14 viser, at 70,8 % af censorerne vurderer eksamensadministrationen som fortrinlig eller god. Det er censorformandskabets vurdering at overgangen til Professionshøjskolernes Censorsekretariat på alle områder har lettet arbejdsgangene omkring udpegning, allokering og rapportering, og dermed bidraget til det positive resultat. Figur 14: Hvordan vurderer du, at eksamensadministrationen har fungeret? Figur 15 viser, at 63,6 % af censorerne vurdere, at information vedrørende prøvegrundlag, fag/modulbeskrivelser og studieordning i det forløbne år har været fortrinlig eller god. Efter en periode hvor flere censorer har givet udtryk for, at man ønskede materialet direkte tilsendt, har censorerne tilsyneladende vænnet sig til selv at hente informationer fra uddannelsernes hjemmesider. Mange af de censorer, der har angivet fortrinlig eller god, har i de uddybede kommentarer bekrevet administrationen af information i positive vendinger. Figur 15: Hvordan vurderer du, at informationen om grundlaget for prøven har været? (fx information om fag/modulbeskrivelse, prøvebestemmelser og studieordninger) 12

14 Figur 16 viser censorerne vurderinger af deres normeret tidsforbrug til bedømmelsesarbejdet. Der er i alt 145 censorer, der har besvaret spørgsmålet vedrørende normeret tidsforbrug. Af disse har 113 censorer givet udtryk for, at den normerede tid til bedømmelserne er passende eller mere tid end nødvendigt. De censorer der angiver, at det normerede tidsforbrug er for lidt tid, henfører årsagen til, at de er nye censorer. Bedømmelser, hvor der angives for lidt tid, er næsten udelukkende skriftlige eller prøver, hvor der indgår skriftligt materiale. Én censor har undret sig over, at prøven indeholdt et skriftligt oplæg som dannede baggrund for forløbet uden, at der var afsat tid til at læse materialet. Censorformandskabet understreger, at hvis der indgår skriftligt materiale i en prøve, skal dette fremgår af prøvebeskrivelsen, og der skal afsættes tid til læsning. Figur 16: Hvordan vurderer du den til bedømmelsen normerede tid i forhold til bedømmelsesarbejdets krav og omfang? Figur 17 viser censorernes vurderinger af eksamensspørgsmålenes relevans og dækningsgrad i forhold til det aktuelle fag/modulbeskrivelse. Flere censorer skriver i deres rapporter, at nogle af læringsmålene er vanskelige at bedømme i den konkrete prøve. Eksempelvis i modul 12 hvor et element er evne til at instruere plejepersonale. Det er i den kliniske prøveopsætning ikke muligt at forholde sig hertil. Problemstillingen beskrives også i andre moduler, da en prøvesituation ikke kan favne alle læringsmål. Flere uddannelser imødegår denne udfordring ved i modulbeskrivelsen at indskrive forudsætninger for deltagelse i prøve. Den studerende skal eksempelvis i løbet af modulet have godkendt dokumentere deltagelse i konkrete praksisøvelser eller en opgave indenfor det pågældende læringsmål. Censorformandskabet opfordrer uddannelserne til at tydeliggøre overfor censorerne, når der foreligger sådanne situationer. Figur 17: Hvordan vurderer du eksamensspørgsmålenes relevans og dækningsgrad i forhold til det aktuelle fag/modulbeskrivelse? 13

15 Figur 18 viser censorernes vurdering af de studerendes faglige niveau. Censorerne udtrykker stor tilfredshed med eksamensformerne i forhold til at vurdere de studerendes faglige niveau. Specielt ved den kliniske modul 12 og den "parakliniske" modul 8 og 4 angives, at de praktiske elementer giver god mulighed for at bedømme den studerendes håndværksmæssige og patient/klienthåndteringsmæssige kvaliteter. Dog er der omkring 3,1 % som svarer mindre god. Kommentarer fra de censorer, som har svaret mindre god er eksempelvis: Jeg finder det uheldigt at prøvespørgsmålene er kendte i forvejen. Der er tilfælde, hvor censorerne angiver, at eksaminator har været lidt for snæver i de stillede spørgsmål. Figur 18: Hvordan vurderer du muligheden for at vurdere det faglige niveau hos den studerende ved den pågældende eksamensform? Figur 19 viser censorernes vurdering af eksamenssituationen (herunder forholdet mellem eksaminand, eksaminator og censor). Censorerne vurderer stor tilfredshed med eksamensafviklingen og relationen mellem de involverede parter. 241 af de 246 censorer, der har besvaret spørgsmålet, anser situationen for god eller meget god. Det er censorformandskabets vurdering, at censorer og eksaminatorer skaber et særdeles godt miljø for prøveafvikling, hvorfor kravet om lige betingelser ved eksamenerne tilgodeses. Figur 19: Hvordan vurderer du eksamenssituationen (herunder forholdet mellem eksaminand, eksaminator og censor)? 14

16 Afsluttende kommentarer Censorformandskabet vil alle samarbejdspartnere; sekretariatet, uddannelsesledere, ministerium. Vi vil også takke alle vore medcensorer for veludført censorarbejde, et særdeles væsentligt arbejde for kvalitetssikring og udvikling af grunduddannelsen i fysioterapi. September 2013 Dorte Høst Censorformand Nils Erik Sjöberg Næstformand 15