Indsattes perspektiver på stofbrugsbehandling i danske fængsler

Transkript

1 Indsattes perspektiver på stofbrugsbehandling i danske fængsler [email protected]

2 Baggrund Deltagere: 2 lukkede og 2 åbne fængsler Øget behandlingsindsats siden 2003 Behandlingsgaranti for indsatte stofbrugere 2007 Skærpet narkotikapolitik i fængsler 2003 Fx rutinemæssig urinkontrol 2

3 Data Kvalitative interview med behandlere og sundhedspersonale Kvalitative interview med fængselsbetjente Observationer En internetbaseret spørgeskemaundersøgelse til fængselsbetjente Kvalitative interview med indsatte 3

4 Litteratur: Kolind, T., V.A. Frank & H.V. Dahl (2010). Drug treatment or alleviating the negative consequences of imprisonement? A critical view of prison-based drug treatment in Denmark. I: International Journal of Drug Policy 21(1): Kolind, T., H. Dahl, L. Nielsen & V.A. Frank (2009). Fængselsbetjentes erfaringer med stofbehandling, narkotikakontrol og indsattes brug af rusmidler i de danske fængsler. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning: 85. Kolind, T. & V. A. Frank (2009). Hashbehandling i danske fængsler - behandlernes erfaringer. Når behandling skal foregå i spændingsfeltet mellem tillid og kontrol. I: STOF 12: 4-8. Dahl, H., V. A. Frank & T. Kolind (2008). Cannabis treatment in Danish prisons: a product of new directions in national drug policy? I: Cannabis in Europe: Dynamics in Perception, Policy and Markets. D. J. Korf. Berlin: Pabst Science Publisher: Frank, V. A. & T. Kolind (2008). Dilemmas experienced in prison-based cannabis treatment - drug policy in Danish prisons. I: Drug Policy. History, Theory and Consequences. V. A. Frank, B. Bjerge & E. Houborg. Aarhus: Aarhus University Press:

5 Hashbehandlingsprogrammerne: Forskellige i forhold til organisering og intensitet Forskellige i deres opbygning og valg af metoder Typisk fra 6-12 klienter i programmet Løber over 6-8 uger eller ubegrænset (for en detaljeret beskrivelse af programmerne se Frank & Kolind 2008). 5

6 Skærper narkotikakontrol: Nøgleord: Nul-tolerance Både overfor indførelse, salg, besiddelse og forbrug Indførelse af rutinemæssig urinkontrol fra 2004 Tester også for cannabis Sanktioner: bøde, strafcelle, inddragelse af ret til udgang, politianmeldelse 6

7 Mænd i alderen år Gennemsnitsalder 28 år. Interviewpersoner: Rusmiddelbrug/-misbrug ud over hash: kokain, amfetamin, ecstacy, benzodiazepiner og/eller alkohol forud for afsoningen. Domslængde: mellem 8 måneder og 12 år. 7

8 Indsattes erfaringer og perspektiver to tematikker: Indsattes motivation for at deltage i behandling Behandling som et frirum 8

9 Indsattes motivation for at gå i behandling: Ønske om reduktion eller ophør af hashbrug Den skærpede narkotikapolitik og dens konsekvenser Relationer udenfor fængslet 9

10 Det er lidt svært at finde motivationen, når man sidder inde. Man bliver sådan lidt ligeglad med tingene. Så den store motivationsfaktor, det er orloven, at kunne komme ud på orlov (Indsat 15). Tiden går lidt hurtigere, hvis man ryger hash. Det er først, når det begynder at få konsekvenser. Hvis jeg bliver taget med en positiv urinprøve, så bliver min kæreste og familien kede af det (Indsat 8). 10

11 Du kan ikke få prøveløsladelse, hvis du ikke lægger rene urinprøver. Så det er motivation nok i sig selv, vil jeg mene (Indsat 18). Det er primært for at vise, at jeg har ændret mig og fremstår så godt som muligt, når min prøveløsladelse kommer på tale. Så det er med en skjult bagtanke (Indsat 11). 11

12 Indsattes motivation for at gå i behandling: Ønske om reduktion eller ophør af hashbrug Den skærpede narkotikapolitik og dens konsekvenser Relationer udenfor fængslet 12

13 Når man nærmer sig slutningen af 20erne og omkring de 30 år, der begynder man at tænke lidt mere over tingene. For mit eget vedkommende er det at være blevet far, mens jeg har siddet inde det der har givet mig meget stor motivation [til at stoppe med at ryge hash]. At kunne være sammen med min søn (Indsat 15). 13

14 Jeg har røget hash i det meste af min afsoning og blev ved med at få afslag på min udgang. Nu er jeg stoppet. Jeg har ikke røget hash i et halvt år eller der omkring. Det kom efter min far døde af kræft, og jeg tog nogle beslutninger i mit liv. Den vigtigste årsag til at jeg er stoppet er, at jeg kan komme ud og få min frihed. Men det har ikke noget med systemet at gøre, det er udelukkende af personlige årsager (Indsat 1). 14

15 Indsattes erfaringer og perspektiver to tematikker: Indsattes motivation for at deltage i behandling Behandling som et frirum 15

16 Det at snakke med en behandler, som kommer helt udefra, som hverken er betjent eller indsat, det skaber et frirum. Han har jo ingen interesse i noget. Det er fortroligt og bliver et sted, hvor man lige kan få luftet nogle af de ting, som presser sig på (Indsat 8). Hvis der ikke havde været tavshedspligt for behandleren, så havde jeg ikke været med (Indsat 13). 16

17 Jeg har snakket med behandleren om nogle af de ting, der har gået mig på, både på afdelingen og derhjemme, frustrationen over at gå og vente på svar på at komme på udgang, og hvad der nu ellers har været (Indsat 1). 17

18 Det er jo lidt dobbelt, for der er utrolig meget brug for, at der er en person som behandleren. Det at jeg har en person, der forstår mig og som er fortrolig, som jeg ved, at hvis jeg er rigtig ked af det, så kommer det sgu ikke videre. Men samtidig er fængslet sådan et miljø, hvor man ikke snakker med andre om den slags. Det er ligesom to forskellige verdener (Indsat 8). 18

19 Tak! 19