FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol

Transkript

1 FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol

2 PLAN Misbrug og afhængighed Rekreativt og problematisk forbrug af rusmidler. Hvorfor tager unge rusmidler? Hvornår bliver et brug til et misbrug?

3 FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED ELLER MISBRUG - ER DER EN KLAR GRÆNSE? V/ METTE KRONBÆK, PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL Hvad sker der i samarbejdet mellem professionel og borger, hvis der ikke er enighed om, hvorvidt borgeres brug af eksempelvis rusmidler er problematisk? Med oplægget undersøges hvilke konsekvenser det kan have for borgere, alt efter om de bliver defineret som værende forbrugere, misbrugere eller afhængige.

4 MISBRUG OG AFHÆNGIGHED Psykisk afhængighed er en stærk trang (stofhunger, craving) til at indtage et rusmiddel for at opnå tilfredsstillelse eller lystfølelse og undgå ubehag. Fysisk afhængighed er en tilstand der manifesterer sig dels som stof-tolerance, dels som psykiske og fysiske forstyrrelser (abstinenssymptomer) når stofindtaget ophører. Abstinenser..

5 DIAGNOSEDEFINITIONER ICD10 definitioner: Ser misbrug som en sundhedspsykologisk diagnose med et individuelt fokus på den psykiske og fysiske tilstand hos den, der indtager rusmidlet DSM-V definitioner: Ser misbrug som en social diagnose, hvor der ikke i samme grad direkte fokuseres på den psykiske og fysiske tilstand, men i stedet for i højere grad på sociale konsekvenser ved misbruget DMS-IV er mere omfattende og flere vil falde ind under diagnosen misbrug DMS-IV end skadelig brug i ICD-10

6 MISBRUGER IFØLGE WHO Ifølge WHO s definition er»en misbruger den, der indtager et givent rusmiddel i et sådant omfang, at vedkommendes afhængighed fører til: mærkbare psykiske forstyrrelser nedsat fysisk sundhed ødelagte menneskelige relationer og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk.

7 AFHÆNGIGHEDSSYNDROM DSM- V I henhold til WHO har man udviklet et afhængighedssyndrom, hvis tre eller flere af følgende faktorer har været til stede i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år: 1. en stærk trang til at indtage det pågældende stof (craving) 2. svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen 3. abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse 4. toleransudvikling 5. dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug 6. fortsat brug trods erkendt skadevirkning.

8 WHO DSM -V Ved afhængighed og dermed trang til rusmidlet etableres biologiske forandringer i hjernen, som for nogle patienter gør tilstanden kronisk og i værste fald dødeligt forløbende. Desuden omtaler DSM-V, at kriterierne for afhængighedssyndromet ikke alene knytter sig til rusmidler, men også til overspisning, ekstrem sextrang eller ludomani, som også er omfattet af diagnosen.

9 MISBRUG Misbrug først og fremmest kulturelt og socialt betinget. Det at blive betragtet som stofmisbruger er betinget af det omgivende samfunds sociale og kulturelle strukturer, og betydningen af betegnelsen misbruger varierer fra land til land, bl.a. som det kommer til udtryk i landenes lovgivning. Forskellige sociale setting har forskellig ide om hvilken plads rusmidler uproblematisk i hverdagen

10 HVORFOR TAGER UNGE RUSMIDLER? Fysiologisk kan rusmidlet virke beroligende, bedøvende, søvndyssende, angstdæmpende, depressionshæmmende, euforiserende, smertestillende, opkvikkende m.m. 18 Præsentation af området. Socialt kan rusmidlet have en række virkninger der afhænger af den sammenhæng det indtages i. Indtagelsen af rusmidler kan være en adgangsbillet til visse subkulturer, og selve rusen kan bevirke at impulser som normalt undertrykkes, fx seksuelle eller aggressive, nemmere kan udleves. Rusen kan give en følelse af frigørelse fra ansvar. Psykisk kan rusmidlet virke dæmpende på selvkritikken, det kan styrke selvtilliden og befordre selvhævdelsen kedsomhed og hæmninger holdes på afstand.

11 HVEM BESTEMMER OM RUSMIDDELBRUGET ER PROBLEMATISK?

12 REKREATIVT OG PROBLEMATISK FORBRUG AF RUSMIDLER Hvornår bliver et forbrug problematisk? Hvem bestemmer hvornår et forbrug er problematisk? Er det rusmidlerne eller livssituationen generelt der er problematisk? Hvorledes forholder man sig til unge brug af rusmidler som professionel? Hvordan vurderer du at det er et misbrug?

13 Hvornår oplever der unge deres rusmiddelbrug er problematisk? Når de oplever problemer i forbindelse med cannabisbruget Når de mangler sociale kontekster hvor de kan ryge cannabis Når de begynder at betragte cannabisbrug unormalt

14 Hvad viser min forskning i forhold til forskelle på brug og misbrug? I forhold brugernes sociale liv?

15 At cannabisbrug ikke udvikler sig eksponentielt de ryger ikke bare mere og mere Meget cannabis Ingen cannabis

16 Forbruget går op og ned i samspil med brugerens livsomstændigheder Flyttet hjemmefra Flyttet til ny by Meget cannabis Ingen cannabis Startet uddannelse Fået barn

17 Man er ikke enten bruger eller misbruger men begge dele i løbet af en dag På arbejde MISBRUG Til fest blandt venner I skole På sommerferie I børnehaven og afleverer barn BRUG

18 At cannabisbrug for den enkelte ikke så meget er et juridisk, sundhedsmæssigt, politisk eller moral anliggende Det der er vigtig er oplevelsen af kontrol over eget forbrug Arbejde/ fritid Godt humør/dårligt humør Meget påvirket/ kontrolleret påvirket Social kompetent / mangle evne til indgå i sociale sammenhænge

19 TAK FOR I DAG Mette Kronbæk mekr@phmetropol.dk

20 UDGIVELSER I FORBINDELSE MED MIN PH.D Cannabisbehandling i Danmark opkomst og udvikling (2012). Bidrag i: Cannabis, forbrug, interventioner og marked; Dahl, H. V. & Frank, V.A. (red.) Samfund og rusmidler nr 2: Aarhus Universitets forlag. s Fortællinger om cannabisbrug (2013) Bidrag i: Misbrugsbehandling; organisering, indsatser og behov. Thylstrup, B. & M. Hesse, M. U. Pedersen & K. Frederiksen (red.)aarhus Universitets forlag s Perspectives on daily cannabis use: Consumerism or a problem for treatment? Kronbæk, M. & Frank, V.A. (2013) Perspectives on daily cannabis use: Consumerism or a problem for treatment? Nordic Studies on Alcohol and Drugs 30(5): Cannabisrygning hvornår er det brug og hvornår er det misbrug? (1014) STOF nr. 23 -kan hentes på