UNGE, RUSMIDLER OG RISIKOADFÆRD

Transkript

1 UNGE, RUSMIDLER OG RISIKOADFÆRD PH.D., LEKTOR CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING PSYKOLOGISK INSTITUT AARHUS UNI VERSITET

2 NEW CULTURE OF INTOXICATION Rusmiddelkulturen i Danmark blandt unge er kendetegnet ved: Tidlig start med beruselse (14-15år) Stort fokus på beruselse (Alle mål ligger højt i EU) Normalisering af hash (samt størst udbredelse) Det land i EU hvor færrest opfatter kokain som meget farligt Relativt stor udbredelse af eksperimentiel brug af amfetamin og kokain. 2

3 DEFINITIONER AF RISIKOADFÆRD Kognitiv psykologi & neurovidenskab Risiko kan defineres som at potentialet ved en valgt handling eller aktivitet (inklusiv valget af ikke-handling) kan lede til et tab (sundhedsmæssig konsekvens). Analytiske system Bevidsthedskontrol Viden Følelsesmæssig og affektuel bedømmelse Ikke bevidst erfaring 3

4 Frivillig risiko-tagning Tager risici på trods af viden Nydelse/affekt Ex fedt/rygning Nydelse i kraft af Risiko-tagning: Giver mulighed for at udøve kontrol Identitetsskabende Edgework I riskogruppe Livsstil forbundet med risiko En faglig/udvendig vurdering af sundhedsrisici Nydelse ved risici Risiko skaber en Kropslig chance eller mulighed Ex alkohol el. stof 4

5 David J Nutt, Leslie A King, Lawrence D Phillips. Lancet AARHUS 5

6 Forandring undervejs blandt de15-årige (Skolebørnsundersøgelsen) - Udviklingen i Danmark i tal Procent, som drikker alkohol mindst ugentligt, : Drenge: 46% Piger : 38% 2010: Drenge: 28% Piger: 19% Procent, som har prøvet at være fulde mindst to gange, : Drenge: 70% Piger: 63% 2010: Drenge: 57% Piger: 56% 6

7 TRE LIVSSTILE FOR 8-9-KLASSES UNGE 00 ERNE VS. 10 ERNE KVALITATIV ROCKOOL UNDERSØGELSE 2006 SAMT KVALITATIV UNDERSØGELSE I 2011 (BEGGE MED SAMME FOKUSGRUPPE DESIGN) ( klasses unge) De forsigtige: Har aldrig været fulde. Har ofte smagt alkohol (ca. 20%) Mainstream: Fulde første gang når de er ca. 14. Går til fest en gang i mellem (ca.65%) De erfarne: Opfatter sig selv som party-freaks. Debut som årige. Meget dominerende i fokusgrupperne (ca. 15%) 2011 (9. klasses unge) De forsigtige: Samme definition (ca. 70%) Mainstream: Er orienterede imod at begynde at drikke og feste men har kun lav erfaring. Har sjældent erfaring med fuldskab. (ca. 20%) De erfarne. Samme definition. Men har slet ikke samme magt i fokusgrupperne (ca. 10%) 7

8 PLADS TIL HVER SIN LIVSSTIL? KVALITATIV UNDERSØGELSE I 2011 AF 9.KLASSES UNGE Sidsel [mainstream]: Jeg har det også sådan, ja du har det som om du nyder livet men nyder man livet, er det virkeligt at nyde livet, at drikke sig fuld ( ) Lone [erfaren] Jeg synes bare ( ) Sidsel: (afbryder Lone) Ja det er nemlig lidt din, altså hvor min måske er noget andet og Helles er noget helt andet og Isabellas er noget. Der er forskellige måder at nyde livet på. Bare når man er teenager, så er det som om, at den mest normale måde, at nyde livet på er, er bare at feste igennem ( ) Helle [mainstream]: Hvis man for eksempel ser på facebook, at der er en eller anden, der lige har skrevet ej jeg var til fest i går og det var helt vildt fedt og jeg blev bare så fuld. Det er bare sådan noget - wow du er sej eller hvad, altså det ( ) Altså jeg føler ikke det på nogen måde er sejt og gå til fester og sådan nogle ting. 8

9 HVILKE FORANDRINGER ER DER I KULTUREN? De unge der drikker ses i nogen grad stadig som foran og mere modne Men: Diskurs om alkohol er fragmenteret og fravalg mere accepteret Performance-orientering (sport/skole) Kontrol- og risikoperspektiv (bekymring for kropsligt tab af kontrol) Tryghedsdiskurs (sikkerhed til fester med alkohol) Sundhedsdiskurs (Refleksion omkring konsekvenser af alkoholbrug) Både en sensitivitet for sundhedsrisici samt en affektuel tiltrækning til risiko som chance 9

10 17-19-åriges binge drikning, hash- og stofbrug fordelt på uddannelse. Pct. I gang klasse eller ingen ungdomsudd. Binge drukket 4+ Røget hash Har prøvet hårde stoffer I gang med gymnasial uddannelse I gang med erhvervsuddannelse Afsluttet erhvervsudd. eller gymnasial udd I gang med videregående uddannelse (kort/lang) (Järvinen, Demant & Østergaard, 2010)

11 NATKLUBGÆSTERNES ERFARING MED STOFFER, FORDELT PÅ KØN. PCT. SAMT 17-19ÅRIGES GENERELLE ERFARING. PCT Mænd Kvinder Total årige Hash 63 48** Kokain 39 20** 32 7 Amfetamin 38 20** 32 9 Ecstasy 29 15** 24 5 Ketamin 13 4** 10 1 LSD 12 5** 10 1 Fantasy 11 4** 8 1 Metamfetamin 7 3** 5 1 Heroin 3 1** 2 1 Note: N = betyder, at der er forskel mellem mænd og kvinders besvarelser på 5 % niveau. ** betyder at der er forskel mellem mænds og kvinders besvarelser på 1 % niveau. (Järvinen, Demant & Østergaard, 2010) 11

12 FRA REKREATIVT TIL REGELMÆSSIGT BRUG De fleste unge med stoferfaring har kun begrænset erfaring Majoriteten oplever, at de kan kontrollere deres stofbrug Ca. en tredjedel af hårdstofbrugerne fortæller, at de i perioder (kortere eller længere) har mistet kontrollen

13 HVORDAN ÆNDRE VI DERES PRAKSIS SUNDHEDSSTYRELSEN: NATIONAL SUNDHEDSPROFIL UNGE

14 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN PH.D., LEKTOR CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING PSYKOLOGISK INSTITUT AARHUS UNI VERSITET