Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Transkript

1 Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i løbet af 21 og 211. Ledigheden inden for de offentlige uddannelser er steget med over 7. fuldtidspersoner siden 4. kvartal 28 svarende til mere end tredobling. Dermed er ledigheden inden for de offentlige LO-fag steget mere end for nogen anden uddannelsesgruppe. af Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl & senioranalytiker Jes Vilhelmsen 25. maj 212 Analysens hovedkonklusioner Ledigheden for de offentlige brancheuddannelser inden for LO har været støt stigende fra 28 frem til januar 212. Det er modsat alle andre uddannelsesgrupper i analysen, hvor man har oplevet en aftagende vækst i ledigheden i både 21 og 211. Dermed har de offentlige fag inden for LO med en tredobling af ledigheden haft den største stigning i ledigheden målt i fuldtidspersoner fra 4. kvartal 28 til 4. kvartal 211. I 4. kvartal 211 var mere end 1. fuldtidsledige med en offentlig brancheuddannelse, og samme niveau ses blandt uddannede med en uddannelse, der både kan bruges inden for de offentlige og private fag. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil [email protected] Konsulent Anne-Mette Steinmeier Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Ledigheden for offentlige uddannelser er historisk høj AE har i samarbejde med LO-projektet lavet et større analysearbejde for at belyse ledighedssituationen inden for de offentlige LO-fag 1. Formålet med analysen er at undersøge ledighedsudviklingen for personer, der er uddannet inden for LO-fagene i den offentlige sektor. Ikke desto mindre er der en række uddannelser, der både passer ind i den offentlige og private sektor. Derfor vil der i analysen både optræde en kategori for offentlige brancheuddannelser og offentlige private brancheuddannelser. Oversigt over de valgte uddannelser ses i bilagsoversigt 1. Figur 1 viser udviklingen i fuldtidsledigheden for forskellige grupper af personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse frem til januar Det ses, at alle uddannelsesgrupper har haft en stigende ledighed siden 28, men at der har været små fald i ledigheden i både 21 og 211 for de fleste uddannelsesgrupper 3. For de offentlige brancheuddannelser (fx SOSU-assistenter og pædagogiske assistenter) har der dog ikke været fald i ledigheden, derimod er ledigheden steget støt siden krisen satte ind. I løbet af de sidste måneder af 211 har ledigheden i de offentlige brancheuddannelser overhalet de offentlige/private brancheuddannelser. Alt i alt var der i december fuldtidsledige inden for de offentlige brancheuddannelser, mens tallet for de offentlige/private brancheuddannelser var 1.1 fuldtidspersoner. Figur 1. Udviklingen i fuldtidsledigheden fordelt på uddannelser 1. pers Antal pers Erhvervsfaglig (v. akse) Alle ledige m. udd (v. akse) Kort el. mellemlang Lang videregående Off. brancheudd. Off./private brancheudd. Anm.: Figuren viser udviklingen i ledigheden for alle med de givne uddannelser. Bemærk, at Erhvervsfaglige uddannelser og Alle ledige med uddannelse er på venstre akse, mens de øvrige serier er på højre akse. Alle dækker kun personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tallene er sæsonkorrigerede. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 212-version). Tabel 1 viser tallene bag udviklingen. Det ses, at netop de offentlige brancheuddannelser har den største relative stigning i ledigheden, idet der er tale om en tredobling, hvilket er langt mere end for nogen anden uddannelsesgrupper. I 4. kvartal 211 var mere end 1. fuldtidsledige med en offentlig bran- 1 Den samlede rapport hedder Ledighed blandt nyuddannede inden for LO-fagene. 2 Tallene for januar 212 er sandsynligvis for lavt, idet man altid mangler indberetninger fra for sent indleverede dagpengekort. Derfor vil den korrigerede ledighed, som Danmarks Statistik laver, sandsynligvis være endnu højere end den viste i figur 1. 3 Det er vigtigt at holde sig in mente, når man læser figurerne og tabellerne, at ufaglærte ikke indgår i hovedtallet for alle. Alle dækker kun personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2

3 cheuddannelse, og samme niveau ses blandt uddannede med en uddannelse, der både kan bruges inden for de offentlige og private fag. Af tabellen ser man samtidig ledigheden opgjort i forhold til arbejdsstyrken, og her ses det, at ledigheden i 4. kvartal 211 er højere blandt personer med en erhvervsfaglig uddannelse end både gennemsnittet blandt alle med en uddannelse og blandt akademikere. De offentlige brancheuddannelser har en ledighedsprocent på 6,2 procent, mens de offentlige/private ligger på 7,4 procent. Fordelen ved at måle ledigheden i forhold til arbejdsstyrken er, at det siger noget om, hvor stort et problem ledigheden er i forhold til alle med uddannelsen. Det ses af tabel 1, at ledighedsprocenten er steget allermest for de offentlige brancheuddannelser og de offentlige/private brancheuddannelser med 4,3-4,4 procentpoint det er 1 procentpoint mere end gennemsnittet. Udviklingen i ledighedsprocenten 4 ses også i figur 2. Bemærkelsesværdigt er det også, at ledighedsprocenten for de offentlige brancheuddannelser er steget enormt over perioden. Fra at følge gennemsnittet for alle med en erhvervskompetencegivende uddannelse i 28, så ligger ledighedsprocenten for de offentlige brancheuddannelser i dag i toppen på niveau med alle erhvervsuddannelserne på over 6 procent af arbejdsstyrken. Det er også interessant, at når det gælder ledigheden i procent af arbejdsstyrken, så er ledigheden for erhvervsuddannelserne højere end for akademikerne. Tabel 1. Udvikling i ledigheden 4. kvt , fuldtidspersoner 4. kv kv. 211 Ændring, antal Ændring, pct. 4. kv kv. 211 Ændring, antal Antal pers. Pct. Pct. -point Erhvervsfaglig ,1 2,7 6,6 3,9 Kort el. mellemlang ,5 1,9 4,7 2,8 Lang videregående ,5 2,7 5,5 2,8 Off. brancheudd ,5 1,8 6,2 4,3 Off./priv. brancheudd ,9 3,1 7,4 4,4 Alle ledige ,2 2,4 5,8 3,4 Anm: Tabellen viser udviklingen i ledigheden blandt personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Pga. databrud i arbejdsstyrketallene er arbejdsstyrken fra 29 brugt når der regnes ledighedsprocent i 28. Alle dækker kun personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sæsonkorrigeret. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 212-version). 4 Man skal dog være opmærksom på, at ledighedsprocenten er forbundet med en del usikkerhed for de uddannelser, hvor der er sket store ændringer i arbejdsstyrken siden 28, som fx inden for PAU-uddannelsen, hvor relativt mange er blevet uddannet i

4 Figur 2. Ledighed i procent af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken 1 Pct. af arbejdsstyrken Alle ledige Erhvervsfaglig Kort el. mellemlang Lang videregående Off. brancheudd. Off./private brancheudd. Anm.: Figuren viser udviklingen i ledigheden for alle med en erhvervskompetencegivende uddannelse målt ifht. arbejdsstyrken. Alle dækker kun personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ledigheden er opgjort som fuldtidspersoner, og serien er sæsonkorrigeret. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 212-version). Voldsomt stigende ledighed inden for SOSU-fagene og administration Det er især inden for ældreområdet og administration at ledigheden er vokset særlig meget siden 28. Tabel 2 viser ledigheden målt på de forskellige uddannelsesretninger inden for de offentlige fag. Sundhed og ældre har oplevet en markant stigning i ledigheden med næsten en firdobling. I slutningen af 28 var der knap 1.2 ledige, mens tallet i dag er på 4.5 personer. Der svarer til en stigning på næsten 3 procent. Administration, der dækker over én uddannelse nemlig Offentlig administration, har haft en meget stor stigning i ledigheden med en tidobling fra 17 til 164 ledige på tre år. Det skal dog bemærkes, at der er tale om et meget lavt antal ledige og et meget lavt udgangsniveau med få ledige 5 Antalsmæssigt har også Specialområdet, der dækker pædagoguddannelsen, oplevet en stor stigning på knap 3.5 personer. Inden for Børneområdet/SFO, der dækker PAU-uddannelsen, er ledigheden antalsmæssigt fordoblet. Eftersom uddannelsen er ny, var der få ledige i 28 6, mens der i 211 var lidt over 7 ledige med en PAU-uddannelse. Fra november 211 til januar 212 er ledigheden steget med næsten 2 personer. De foregående måneder var stigningen på cirka 1 personer pr. måned. 5 Det ser ud til, at der på figur 11 sker et strukturelt skifte i ledigheden i slutningen af 211. Det omvendte sker på figur 12. Det bør undersøges, om der er sket nogle ændringer i afgangen fra uddannelsen. 6 Den gamle PGU ligger dog i også i denne gruppe. Der er der nyuddannede fra før

5 Tabel 2. Ledighed inden for brancher, antal fuldtidspersoner 4. kv kv. 211 Ændring Antal pers. Pct. Off. brancheudd. Administration (fx kontor i off.adm) ,7 Off./priv. brancheudd. Børneområdet/SFO (PAU ere) ,1 Specialområdet (Pædagoger) ,2 Sundhed og ældre (fx SOSU er) ,5 I alt ,5 Administration (fx kontoransatte) ,1 Det grønne område (fx anlægsgart.) ,8 Rengøring og Køkken (fx servi.ass.) ,8 Teknik og service (fx ejendomsass.) ,8 Værker og forsyning (fx fors.op.) ,6 I alt ,9 Anm: Tabellen viser udviklingen i ledigheden blandt personer uddannelse inden for de to målgrupper. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 212-version). En stor del af de ledige er nyuddannede Figur 3 viser, at ledigheden blandt nyuddannede inden for de offentlige LO-fag er vokset kraftigt for de seneste års nyuddannede. I forhold til hvor få ledige nyuddannede, der var for få år siden, så er der i dag 8,3 procent af de nyuddannede inden for LO-fagene, der er ledige et halvt år efter de færdiggjorde deres uddannelse, hvilket svarer til hver tolvte nyuddannede. Dermed er en del af de, der lige nu er ramt af ledighed inden for de offentlige fag helt nyuddannede. Figur 3. Andel ledige nyuddannede, fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse. Pct. 25 Pct Erhvervsfaglig uddannelse Lang videregående uddannelse Off./private brancheudd. Kort el. mellemlang videregående u Off. brancheudd. Alle nyuddannede Anm.: Figuren viser andelen af nyuddanneden inden for uddannelsen eller målgruppen, der har været fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse. Årgangene er opdelt på rullende år, dvs. de dækker perioden fra 1. oktober året før og til 31. september i året. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (november 211-version). 5

6 Det har særligt store konsekvenser for nyuddannede, at gå direkte ud i ledighed, da de ikke har erfaringen i baghånden. Nyuddannede må ofte kæmpe om jobbene bagerst i køen. AE har tidligere analyseret konsekvenserne af at nyuddannede går direkte ud i ledighed efter endt uddannelse 7. For erhvervsuddannede koster det i gennemsnit 27 procent på årsindkomsten, at man har været ledig i længere tid efter endt uddannelse. Selv ti år efter koster det på både løn og beskæftigelseschancer, at være gået direkte ud i ledighed og i sidste ende er det dyrt for samfundsøkonomien, at have uddannet de unge til direkte ledighed, idet nogen aldrig kommer i arbejde, og nogen altid vil halte bagefter på lønnen. Samtidig med at ledigheden for de offentlige fag er tårnhøj, og det kan dokumenteres, at udviklingen har været særlig voldsom for nyuddannede, så er det paradoksalt at optagene på mange af de offentligt rettede fag har været stort de seneste år. Mere end 2.5 personer er lige nu i gang med en uddannelse til pædagogisk assistent, imens 14. personer er i gang med en SOSU-uddannelse. Man må derfor overveje, om udviklingen i ledigheden inden for erhvervsuddannelserne og i særdeleshed de offentligt rettede erhvervsuddannede ikke kræver en ny prioritering. Tidligere har der været kampagner og projekter rettet imod ledige akademikere, og spørgsmålet er, om der ikke også er behov for en særlig indsats for nyuddannede med en erhvervsuddannelse, der i øjeblikket oplever en rekordhøj og fortsat stigende ledighed. Den økonomiske krise har betydet, at Danmark i årene fremover står med et underskud på den offentlige saldo. Regeringens 22-plan, der ventes offentliggjort i maj 212, skal netop komme med løsninger til, hvordan de offentlige underskud vendes til balance i de kommende år frem mod 22. Forventningen er, at der næppe er råd til de markante vækststigninger, vi så i det offentlige forbrug i årene inden krisen. Lavere offentlig forbrugsvækst vil alt andet lige betyde, at de mange ledige med en uddannelse rettet imod den offentlige sektor får sværere ved at finde beskæftigelse. Samtidig vil konkurrencen om jobbene blive øget, fordi endnu flere nyuddannede fra de hårdest ramte uddannelser i de kommende år bliver færdige. 7 Se analysen Nyuddannedes ledighed koster milliarder fra 19. november

7 Metode Den samlede rapport rummer to forskellige opgørelsesmetoder af ledigheden inden for LO-fagene. Den ene opgørelse viser ledigheden for alle med en uddannelse, mens den anden opgørelse viser ledigheden for nyuddannede frem til og med årgang 21, der er nyeste år, hvor det er muligt at måle på nyuddannede. Undersøgelse af aktuel ledighed inden for LO-fagene Den seneste udgave af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register dækker befolkningens modtagelse af offentlige ydelser frem til januar Hvis man sammenholder de seneste registeroplysninger om igangværende uddannelse fra pr. 1. oktober 21 med DREAM samtidig med at ledigheden måles ud fra modtagelse af dagpenge, så er det muligt, at komme med et bud på uddannelsesfordelingen for den aktuelle ledighed frem til starten af 212. (Mere om metoden ses i AE-analysen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen af den 28. oktober 211, se Fordelen ved denne metode er, at man kan måle på den helt aktuelle udvikling frem til januar 212. Omvendt dækker tallene i dette afsnit ikke kun nyuddannede, men alle med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tallene for ledigheden i januar 212 er dog usikre, da der mangler oplysninger fra eventuelt for sent indkomne dagpengekort for seneste måned i DREAM-databasen. Derfor må man forvente et ledighedstal, der er kunstigt lavt. Ledighedstallene er udtrukket månedsvis fra 28 frem til januar 212, og dernæst er tallene sæsonkorrigeret. Ledighedstallet for januar 212 er taget med i afsnittet på trods af usikkerheden, så den se tallene skal tolkes med stor varsomhed. Hvis der på trods af manglende dagpengekort er stigende ledighed i januar 212, kan man tolke som en reel stigning i ledigheden. Omvendt kan en faldende ledighed i januar 212 ikke nødvendigvis tages som udtryk for et reelt fald. Derudover er der usikkerhed forbundet med opdeling på uddannelserne for det seneste år. Selvom metoden har vist sig yderst valid (se omtalte AE-analyse), så vil ledighedstallene for de seneste måneder bygge på uddannelsesoplysninger, der er op til 16 måneder gamle 9. Overordnet set er der tale om en helt ny metode. Det er for første gang muligt, at opdele den helt aktuelle ledighed på uddannelsesgrupper. Tidligere i fx Danmarks Statistiks opgørelser har opgørelse af ledighed på uddannelsesgrupper altid være flere år forsinket i forhold til den aktuelle udvikling. Undersøgelse af ledighed for nyuddannede AE har via Danmarks Statistiks registerdata undersøgt ledigheden blandt nyuddannede inden for alle uddannelsesniveauer. Til analysen er blandt andet brugt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, der viser modtagelse af alle offentlige ydelser på ugebasis for alle danskere. Ud fra de nyeste tilgængelige data, er det muligt at belyse udviklingen i ledigheden for nyuddannede frem til og med årgang 21. Mere om metoden ses i boks 1. 8 Da første afsnit om nyuddannedes ledighed blev udarbejdet var de nye data endnu ikke tilgængelige 9 Seneste uddannelsesregister er fra 1. oktober 21, mens de seneste ledighedsdata er fra januar

8 Det er analysens formål at analysere ledigheden inden for en række uddannelser, der retter sig i mod den offentlige sektor. LO-projektet har udvalgt de uddannelser, der er i fokus. De udvalgte uddannelser er inddelt i to målgrupper: Offentlige brancheuddannelser og offentlige/private brancheuddannelser. Boks 1. Sådan har vi gjort Uddannelsesregistrene fra Danmarks Statistik er opgjort fra 1. oktober året før til og med 3. september i året. Nyeste register dækker frem til 1. oktober 21. Det er samme opgørelse, som ligger til grund for tallene i Danmarks Statistik statistikbank. I analysen er alle, der har færdiggjort en uddannelse er opdelt på årgange gående fra 1. oktober året før til og med 3. september samme år. Dog ses der bort fra studerende, der enten er påbegyndt en ny uddannelse pr. 1. oktober eller modtager SU året efter de har færdiggjort uddannelsen De nyeste registre gør det muligt, at følge årgang 21 som den nyeste årgang. Denne årgang kan følges frem til slutningen af november 211. I udtrækket af nyuddannede er det sikret, at niveauerne for antal nyuddannede fra Danmarks Statistiks statistikbank rammes. Eneste forskel fra disse antal og dem, der er anvendt i rapporten, er at de nyuddannede, der er påbegyndt en ny uddannelse er udeladt. Det har dog vist sig, at Danmarks Statistik har haft problemer med at indhente data på SOSU og PAU-området i 21. På SOSU-området skriver DST i bemærkninger til elevregister 21, at data kan være mangelfulde, da man er overgået til et nyt dataindberetningssystem. På PAU-området har der været problemer med at få data fra skolerne, men problemerne skulle være blevet løst. I analysen er anvendt nedenstående fire ledighedsbegreber. Fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse: Det undersøges, hvor mange nyuddannede, der er fuldtidsledige efter 26 uger efter uddannelsen er afsluttet. Det er et krav, at den ledige har været ledig i mindst 4 uger for at blive betragtet som ledig på opgørelsestidspunktet. Dette mål er en slags statusopgørelse af ledighed, og tager ikke hensyn til at man kan have været i beskæftigelse i mellem uddannelsesafslutning og måletidspunktet. Fuldtidsledig 52 uger efter endt uddannelse: Det undersøges, hvor mange nyuddannede der er fuldtidsledige efter 52 uger efter uddannelsen er afsluttet. Det er et krav, at den ledige har været ledig i mindst 4 uger for at blive betragtet som ledig på opgørelsestidspunktet. Dette mål er en slags statusopgørelse af ledighed, og tager ikke hensyn til at man kan have været i beskæftigelse i mellem uddannelsesafslutning og måletidspunktet. Sammenhængende ledig i mindst 26 uger: Det undersøges, hvor mange nyuddannede, der har været ledige i uafbrudt 26 uger efter endt uddannelse. Man indgår i denne opgørelse, hvis man har påbegyndt et ledighedsforløb inden for 7 uger efter uddannelsesafslutning. Ledighedsforløbet ophører, når de nyuddannede har mindst 4 uger uden ydelse. Der er altså tale om et mål, der sikrer, at den nyuddannede ikke har nået at være i længerevarende beskæftigelsesforløb. Deltidsledighed tæller med i opgørelsen. Sammenhængende ledig i mindst 48 uger: Det undersøges, hvor mange nyuddannede, der har været ledige i uafbrudt 48 uger efter endt uddannelse. Det er ikke muligt at måle på 52 uger for nyeste årgang, og derfor er valgt 48 uger for alle årgangene så målingen er konsistent. Man indgår i denne opgørelse, hvis man har påbegyndt et ledighedsforløb inden for 7 uger efter uddannelsesafslutning. Ledighedsforløbet ophører, når den nyuddannede har mindst 4 uger uden ydelse. Der er altså tale om et mål, der sikrer, at den nyuddannede ikke har nået at være i længerevarende beskæftigelsesforløb. Deltidsledighed tæller med i opgørelsen. 8

9 Bilag 9

10 Bilagsoversigt 1. Oversigt over målgrupper Offentlige brancheuddannelser Branche Administration Børneområdet/SFO Specialområdet Sundhed og ældre Uddannelse Offentlig administration Pædagogisk assistent Pædagog SOSU-hjælper SOSU-assistent Neurofysiologiassistent Offentlige/private brancheuddannelser Branche Administration Uddannelse Kontor Lægesekretær mv. Tandklinikassistent Økonomi og administration Bioanalytiker Politik og administration Socialvidenskab Det grønne område Bygge og anlæg Dyrepasser Jordbrugsmaskinfører Anlægsgartner Skov og natur Lager og logistik Rengøring og Køkken Serviceassistent Ernæring Rengøring Køkken Teknik og service Ejendomsservice Transport (chauffører) Redder Værker og forsyning Forsyningsoperatør Smed Karrosseri Industrioperatør Mekaniker Elektronik og IT 1