Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
|
|
- Andrea Iversen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse. Mindre end hver 1. gennemfører en lang videregående uddannelse. Det gør til gengæld hver femte af dem, der ikke har ufaglærte forældre. Chancerne for at få en uddannelse ud over grundskolen er på ingen måde ligeligt fordelt. Mens 6 ud af 1 børn af ufaglærte forældre får en ungdomsuddannelse, gælder det samme 9 ud af 1 børn af akademikere. af Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud.polit. Rasmus Salmon 6. april 218 Analysens hovedkonklusioner 6 ud af 1 unge med ufaglærte forældre har fået en ungdomsuddannelse som 25-årig. Det betyder samtidig, at 4 ud af 1 med ufaglærte forældre selv er ufaglærte som 25- årig i dag. Den sociale arv er fortsat stærk. Erhvervsuddannelserne er bedst til at skabe mønsterbrydere. Over pct. af de unge, der bliver mønsterbrydere, får en erhvervsuddannelse. 25 pct. af mønsterbryderne har gennemført en videregående uddannelse som 25-årig. Folkeskolen spiller en nøglerolle for at løfte børn fra ufaglærte hjem. 9 procent af de unge, der fik mindst 7 i dansk og matematik, har gennemført en uddannelse. Kun hver tredje af dem, der fik under 2, gennemførte senere en uddannelse. En større andel piger end drenge bliver mønsterbrydere, ligesom en større andel indvandrere/efterkommere bryder den negative sociale arv end blandt etniske danskere. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf Mobil ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 11 København V
2 Erhvervsuddannelserne hjælper flest til at bryde den sociale arv AE har de seneste år opgjort antallet af mønsterbrydere i befolkningen. En mønsterbryder er i denne analyse defineret som en ung, der er barn af ufaglærte men selv får en uddannelse udover grundskoleniveau. I denne analyse ser vi på andelen af mønsterbrydere, dvs. hvor mange ud af alle de unge, der har ufaglærte forældre i dag har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, når de er 25 år. Fra starten af erne til 213 har andelen af mønsterbrydere været faldende. Det ses af figur 1, som viser andelen af mønsterbrydere ud af alle unge fra ufaglærte hjem. I 23 og 24 blev cirka 61 pct. af unge med ufaglærte forældre mønsterbrydere. Ti år senere var det kun 53 pct. af de unge, der brød det ufaglærte mønster. Siden 213 er kurven dog vendt, så der hvert år været en stigning i andelen af unge med ufaglærte forældre, der selv får en uddannelse udover grundskolen. I 217 kom andelen af mønsterbrydere op på 59 pct. Tæt på niveauet før krisen. Den stigende andel mønsterbrydere skal ses i lyset af, at der i det hele taget bliver færre unge, der har to ufaglærte forældre. I midten af 9 erne var der ca. 2. unge med to ufaglærte forældre pr. årgang. Det tal er i dag nede på ca. 8. unge pr. årgang (se bilagsfigur 1). Det er derfor meget positivt, at andelen af mønsterbrydere stiger og næsten er tilbage på før-krise-niveau til trods for, at bruttogruppen af, hvem der overhovedet kan blive mønsterbryder, skrumper. Figur 1. Udvikling i andelen af mønsterbrydere, 25-årige Andel mønsterbrydere Anm: Andel mønsterbrydere er her defineret som andelen af de 25-årige, hvis forældre var ufaglærte, da den 25-årige var 16 år, som har fuldført enten en gymnasial, erhvervs - eller videregående uddannelse. Se metodeboks 1. Omkring 59 pct. af unge fra ufaglærte hjem bliver altså i dag mønsterbrydere. Hvordan bryder de mønsteret? Af figur 2 fremgår det, at mere end pct. af dem, der bliver mønsterbrydere i dag, har brudt den negative sociale arv ved at tage en erhvervsuddannelse. 23 pct. af mønsterbryderne har som 25-årig gennemført gymnasiet som den højeste fuldførte uddannelse, 5 pct. har en kort videregående uddannelse, 11 pct. har fået en mellemlang videregående og 9 pct. en lang videregående uddannelse, dvs. en 2
3 bacheloruddannelse eller en kandidat. Dermed er det næsten hver 1. af mønsterbryderne, som bryder mønsteret ret markant ved at tage en 5-årig akademisk uddannelse ovenpå gymnasiet. De skal bemærkes, at der ses på den højeste fuldførte uddannelse for 25-årige, der er børn af ufaglærte. Derfor vil der være nogen, der ikke har færdiggjort deres uddannelse endnu. De vil være placeret efter højeste fuldførte uddannelse som fx kan være en bacheloruddannelse eller en gymnasial uddannelse. Figur 2. Mønsterbrydere fordelt på højeste uddannelse, 25-årige Titel Gymnasiet EUD KVU MVU LVU Titel Andel mønsterbrydere Anm.: Figuren omfatter 25-årige med ufaglærte forældre. Dog kun dem, der boede i Danmark da de var 16 år. LVU er incl. bachelorer. Ser man på, hvilke uddannelser mønsterbryderne har taget sammenlignet med unge, der ikke har ufaglærte forældre, kan man se, at erhvervsuddannelserne trækker relativt flere unge med ufaglærte forældre end unge, hvor forældrene har en uddannelse. I absolutte tal er der dog flere af sidstnævnte gruppe. Det ses af figur 3, som viser 25-årige unge højeste fuldførte uddannelse, både unge af ufaglærte forældre og dem, hvor forældrene ikke har ufaglærte. Det se også, at der særligt på de lange videregående uddannelser er stor forskel på andelen af unge med ufaglærte forældre og andelen af unge, der ikke har to ufaglærte forældre. Hver femte ung, der kommer fra et hjem, hvor mindst den ene forælder har en uddannelse ud over grundskolen, har gennemført en universitetsuddannelse, dvs. enten en bachelor- eller kandidatuddannelse som 25-årig. Omvendt kan man se, at mens 41 pct. af de unge, der har to ufaglærte forældre ikke har videre uddannelse end grundskolen som 25-årig, så er det kun 15 pct. af dem, hvor mindst den ene forælder har en uddannelse. 3
4 Figur årige unges højeste uddannelse, opdelt på forældres uddannelse Grundskole + uoplyst Gymnasiet EUD KVU MVU LVU Børn af ufaglærte Ikke børn af ufaglærte Anm: LVU er incl. bachelorer I tabel 1 ses, at chancerne for at få en ungdomsuddannelse ingenlunde er ligeligt fordelt i Danmark. 9 ud Tabel åriges højeste fuldførte uddannelse fordelt på forældrenes højeste uddannelse, 217 Forældrenes udd. Ufaglært af 1 børn af akademikere får en ungdomsuddannelse, mens det gælder 6 ud af 1 med ufaglærte forældre. Minimum ungdomsudd. Gymnasiet 25-åriges uddannelse EUD KVU MVU LVU + BACH. Ufaglært 41,1 58,9 13,7 3,4 2,7 6,6 5,4 1, Gymnasiet 23,1 76,9 27,8 19,6 4,4 9,5 15,7 1, EUD 2, 8, 18,2 34,7 5,1 11,2 1,7 1, KVU 13,8 86,2 23,9 24,3 5,7 13,2 19,2 1, MVU 11,5 88,5 29,9 16,8 4,9 12,5 24,5 1, LVU 7,2 92,8 29,8 6,4 3,2 8,3,2 1, I alt 18,8 81,2 22,4 25,6 4,5 1,6 18, 1, Anm: Ufaglært dækker grundskole + uoplyst, Forældrenes uddannelse er målt da den 25-årige var 16. LVU er incl. bachelorer Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata. I alt Folkeskolen lader til at spille en afgørende rolle for, om børn af ufaglærte forældre får en uddannelse. Figur 4 viser andelen af unge med ufaglærte forældre, der bliver mønsterbrydere fordelt på deres karakterer ved folkeskolens afgangsprøve. Figuren viser, at chancerne for at bryde den negative sociale arv stiger i takt med karakterniveauet. Blandt de unge med ufaglærte forældre, der opnåede mindst 7 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve, fik 9 pct. en ungdomsuddannelse Blandt dem, der fik under 2 i karakter, var det kun hver tredje, der senere gennemførte en uddannelse. 4
5 Sammenhængen i figuren skal ikke ses som et udtryk for, at det direkte er karakteren, der afgør chancerne for at bryde den negative sociale arv. Alle de tendenser, som kommenteres i denne analyse, er alene deskriptive sammenhænge. Det vil sige, at resultaterne i analysen påpeger umiddelbare sammenhænge mellem forskellige baggrundskarakteristika og andelen, der bryder den negative sociale arv. Formålet med figur 4 er i stedet at vise, at hvis man bliver tabt i grundskolen, så er der langt færre, der gennemfører en uddannelse, og dermed bryder den negative sociale arv. Omvendt hvis man klarer sig godt i grundskolen, er der mange, der får en uddannelse. Det er således særligt afgørende, at børn, der kommer fra hjem uden uddannelse kommer godt i gennem grundskolen. Det gælder både trivselsmæssigt og fagligt. Figur 4. Andelen af mønsterbrydere opdelt på karakterer ved 9. klasse Titel Titel Under 2 + manglende prøve Mellem 2 og 4 Melllem 4 og 7 Mindst Mønsterbrydere Anm: Figuren viser andelen af de unge med ufaglærte forældre inden for de forskellige grupper af karakterer, der bliver mønsterbrydere. Mønsterbrydere er her defineret som en 25-årige, hvis forældre var ufaglærte, da den 25-årige var 16 år, og som har fuldført enten en gymnasial, erhvervs - eller videregående uddannelse Se metodeboks 1. AE lavede i foråret 217 et større projekt, hvor man så på de forskellige baggrundsfaktorers isolerede betydning for chancerne for at blive mønsterbrydere i analysen Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer. Analysen viste, at fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, har negativ betydning i forhold til chancerne for at blive mønsterbryder. Samtidig viste analysen også at, hvis den unge klarer sig godt i folkeskolen, kan det kompensere for en svag hjemmebaggrund og øge chancerne for at blive mønsterbryder. Flest mønsterbrydere blandt kvinder og indvandrere/efterkommere Indtil nu har vi kigget på mønsterbrydernes uddannelsestendenser. For at blive lidt klogere på mønsterbryderne, vil vi afslutningsvis gå over til at se på, hvem de er ud fra deres køn og herkomst. Figur 5 viser udviklingen i andelen af henholdsvis mænd og kvinder, der bryder den sociale arv. Konsekvent har andelen af kvindelige mønsterbrydere været højere end andelen blandt mænd. I dag bliver 64 pct. af de kvinder, der har to ufaglærte forældre, mønsterbrydere. Endvidere viser figuren, at forskellen 5
6 på, hvor mange mænd og kvinder der bryder det ufaglærte mønster, er steget fra år til år siden 23. Således er der næsten 1 procentpoint flere mønsterbryder blandt kvinderne end blandt mændene i dag. Figur 5. Udviklingen i andelen af mønsterbrydere fordelt på køn, 25-årige Andel mønserbrydere - mænd Andel mønserbrydere - Kvinder Anm: Andel mønsterbrydere er her defineret som andelen af de 25-årige, hvis forældre var ufaglærte, da den 25-årige var 16 år, som har fuldført enten en gymnasial, erhvervs - eller videregående uddannelse. Se metodeboks 1. Figur 6 viser andelen mønsterbryder fordelt på herkomst. Andelen af mønsterbrydere blandt 25-årige etniske danskere har gennem hele perioden ligget og svinget omkring procent. Andelen af mønsterbrydere for indvandrere og efterkommere lå i 1995 på et meget lavt niveau med en andel på lige under 3 procent. Der har dog været en støt stigning i andelen for denne gruppe, og siden 214 har andelen af mønsterbrydere været højere end blandt danskere. Figur 6. Udviklingen i andel mønsterbrydere fordelt på herkomst, 25-årige Andel mønsterbrydere - dansk Andel mønsterbrydere - indvand. + efterkom Anm: Andel mønsterbrydere er her defineret som andelen af de 25-årige, hvis forældre var ufaglærte, da den 25-årige var 16 år, som har fuldført enten en gymnasial, erhvervs - eller videregående uddannelse. Se metodeboks 1. 6
7 Således er der i dag 62,4 procent af de indvandre og efterkommere med ufaglærte, der faktisk bryder den negative sociale arv, mens det for etniske danskerne er 57,8 procent. Det skal pointeres, at gruppen af etniske danskere med ufaglærte forældre er markant større, men også at indvandrere og efterkommere efterhånden fylder en væsentligt større andel af de personer, der har to ufaglærte forældre end tidligere (se bilagsfigur 2). I dag udgør indvandrere og efterkommere mere end hver femte ung med ufaglærte forældre. Metodeboks 1. Sådan har vi gjort. Analysen dækker alle 25-årige i det pågældende år, som også var i befolkningen 9 år før, dvs. da de var 16 år. Endvidere er det et krav, at der er personoplysninger på mindst 1 af forældrene. Forældrenes uddannelse er målt, da de unge var 16 år. Adgangsgivende kurser (AUDD:35) er sidestillet med gymnasiet (AUDD:2). Uoplyst uddannelse er sidestillet med grundskole (AUDD:1). Indvandres medbragte uddannelse er medtaget i analysen. En potentiel mønsterbryder er defineret som en 25-årig, hvor ingen af forældrene har mere uddannelse end en grundskoleuddannelse. En mønsterbryder er en potentiel mønsterbryder som selv har gennemført mere uddannelse end grundskolen. Karaktererne er hentet fra 9. klassernes afgangsprøve. Den anvendte karakter er den laveste karakter af gennemsnittet inden for de to fag; dansk og matematik. Hvis man ikke har deltaget i et fag er karakteren sat svarende til -3. Hvis man har deltaget 9. klasses afgangsprøven flere gange er kun den nyeste karakter brugt. 7
8 Bilag Bilagsfigur 1. Antal potentielle mønsterbrydere fordelt, 25-årige Antal pers. 25. Antal pers Anm: Potentielle mønsterbrydere er her defineret som 25-årige, hvis forældre var ufaglærte, da den 25-årige var 16 år. Bilagsfigur 2. Antal potentielle mønsterbrydere fordelt på herkomst, 25-årige Personer 25. Personer Indvandre + efterkommere Danskere Anm: Potentielle mønsterbrydere er her defineret som 25-årige, hvis forældre var ufaglærte, da den 25-årige var 16 år. 8
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereFlere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereHver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse
Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse 84 pct. af eleverne i 9. klasse fik mindst karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven. Dermed var der hele 16 pct., der ikke opnåede
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereFattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer
Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereDrengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag
Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereFaglærte læser også videre
Erhvervsuddannelserne giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, hvorimod studenter fra gymnasiet skal læse videre for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men selvom en uddannelse til tømrer,
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereTidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv
Social arv i nationale tests Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Den sociale arv er stærk i Danmark. Mens knap 9 pct. af børnene fra overklassen og den højere klasse opnår gode
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereMange unge med handicap får ikke en ungdomsuddannelse
Mange unge med får ikke en ungdomsuddannelse Unge med et psykisk eller fysisk klarer sig markant dårligere i uddannelsessystemet sammenlignet med jævnaldrende unge. Således er unge med i væsentlig lavere
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereTusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Læs mereSkolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch
Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch I perioden 8-1 er der lukket mere end folkeskoler i Danmark. Hvordan man håndterer en skolelukning, afhænger i høj grad af ens sociale og geografiske
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereLave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald
Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereDrenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav
Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial
Læs mereStor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund
Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser
Læs mereNye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder
Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereFlere lærere uden uddannelse
Analysen viser, at 16, procent af de kommunalt ansatte i lærerstillinger i folkeskolen ikke har en læreruddannelse. Andelen af læreruddannede i lærerstillinger er faldet fra 89, procent til 83,8 procent
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereFolkeskolen taber terræn i hele landet
Folkeskolen taber terræn i hele landet Flere og flere danske skolebørn går i privatskole. Siden 27 er andelen af elever i privatskoler steget. De seneste tal viser, at hvert sjette barn i 1. klasse går
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereMange bogligt svage elever ender på kontanthjælp
Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereRegeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund
Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund AE har undersøgt, hvad partiernes forslag til karakterkrav i gymnasierne vil betyde, når man ser på sidste års studenter. Et karakterkrav
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereSamfundsmæssige investeringer i den almene sektor
Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk
Læs mereFolkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse
Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de
Læs mereVest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv
Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de
Læs mereFrafald på erhvervsuddannelserne er faldet
Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereDanmark bruger færre penge på uddannelse
Danmark bruger færre penge på uddannelse De seneste år er såvel antallet af studerende som udgifterne til uddannelse steget i mange OECD-lande. I Danmark er uddannelsesudgiften også steget lidt men det
Læs mereFærre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser
Centralisering af uddannelsesinstitutioner Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser I løbet af de sidste 2 år er der blevet færre kommuner, der har uddannelsessteder, der uddanner personer
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs merePortræt af nyuddannede ingeniører og scient. er
AE har for IDA portrætteret nyuddannede i forhold til deres baggrund på den videregående uddannelse, ungdomsuddannelsen, grundskolen og familiemæssige karakteristika. Derudover er de nyuddannede også fulgt
Læs mereUnder hver anden kommune har en videregående uddannelse
Under hver anden kommune har en videregående uddannelse Siden midten af 9 erne er der kommet færre kommuner, hvor det er muligt at læse en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Faldet i antallet
Læs merebørn ramt af skolelukninger
24. børn ramt af skolelukninger Siden 8 har 24. folkeskoleelever oplevet, at deres skole er lukket. Geografisk er det især børn fra Fyn, Syd- og Nordjylland, som har oplevet skolelukninger. Skolelukningerne
Læs mereFærre unge kan se frem til at få en uddannelse
Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereFlere unge mønsterbrydere
For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mere7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn
7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,
Læs mereDanmark er et af de lande, hvor flest går på privatskole
Danmark er et af de lande, hvor flest går på privatskole Danmark er et af de OECD-lande, der ligger højest, når det kommer til andelen af elever, der går på privatskole. I dag starter godt 17 pct. af eleverne
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereDanske svende blandt dem med lavest ledighed i EU
Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt
Læs mereOpbremsning i ledigheden blandt nyuddannede
Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereKrisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede
Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereFærre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereUdbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau
Læs mere