Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
|
|
- Ivar Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største deltagelse ses hos de lavest uddannede, der gennem livet opnår måneders voksen- og efteruddannelse, mens faglærte får knap 9 måneder. Den primære årsag er, at ufaglærte ofte deltager i almene kurser, der er længere end de erhvervsrettede kurser (fx AMU-kurserne), som faglærte deltager i. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl og forskningschef Mikkel Baadsgaard. oktober Analysens hovedkonklusioner Knap hver femte dansker deltog i en voksen- eller efteruddannelse i, men der er stor forskel på, hvem der deltager i de forskellige former. I gennemsnit deltager danskerne i måneders voksen- og efteruddannelse gennem livet. Ufaglærte har den højeste livsdeltagelse på over måneder, hvilket primært skyldes lange almene kurser. Faglærte deltager i gennemsnit i 8,7 måneders efteruddannelse, hvilket primært er drevet af faglige kurser. Almene kurser udgør lidt over halvdelen af den samlede kursusaktivitet, og deltagerne er typisk lavtuddannede og personer uden arbejde, mens deltagerne i de erhvervsrettede eller videregående kurser i højere grad er beskæftigede med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 77 Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil 8 87 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade, sal. København V 77
2 Knap hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse I figur viser udviklingen i antal årselever på de tre hovedområder i perioden fra -. Da mange af kurserne er korte forløb er den samlede aktivitet opgjort i antallet af årselever. Som det fremgår, har der i perioden fra 7 til været en forholdsvis kraftig stigning i antallet af årselever fra.8 årselever i 7 til 7. årselever i dvs. en stigning på 8. årselever. Denne stigning er navnlig trukket af det almene område, hvor der har været en stigning på godt. årselever fra 7 til. I samme periode har der været en stigning på. årselever på det erhvervsfaglige område. I var der samlet set. årselever inden for de almene uddannelser, svarende til godt halvdelen af den samlede offentlige VEU-aktivitet. Det erhvervsfaglige og det videregående uddannelsesområde står hver for omkring pct. af den offentlige VEU-aktivitet. Figur. Udvikling i VEU fordelt på hovedområder. årselever 8 7. årselever Almene Erhvervsfaglig Videregående Anm: Periodeangivelsen er baseret på skoleår dvs. dækker skoleåret. juli 9 til. juni. Ser man på den samlede VEU-deltagelse uanset længden af forløbet, så har knap hver femte dansker mellem 8 og 9 år deltaget i en eller anden form for voksen- eller efteruddannelse i, jf. tabel. Flest - mere end hver syvende dansker - har deltaget i erhvervsrettet VEU, mens godt procent deltog i almene kurser og procent har deltaget i videregående kurser. Opdeler man VEU-deltagelsen på højeste fuldførte ordinære uddannelse, så er deltagelsen størst blandt faglærte, hvor næsten hver fjerde deltog i et VEU-forløb i. Dernæst har ufaglærte den højeste deltagelse med et niveau på gennemsnittet, mens personer med videregående uddannelser har den laveste deltagelse på procent af de 8-9-årige. Det er bemærkelsesværdigt, at andelen af faglærte, der deltaget i et erhvervsrettet VEUforløb er næsten dobbelt så høj som andelen af ufaglærte. Danmarks Statistiks oplyst på Statistikbanken at der er manglende oplysninger for enkelte af uddannelserne under erhvervsskolerne vedr. skoleåret. Det betyder, at analysen undervurderer deltagelsen i erhvervsrettet VEU i.
3 Tabel. Andel 8-9-årige, der har deltaget i VEU opdelt på højeste uddannelse I alt Almen Erhvervsrettet Videregående Ufaglærte 8, 7,,8, Faglærte,9,7,8, Videregående udd.,,,9, Alle 8,8,7,7, Anm: Bemærk, at summen af andelene over de forskellige typer af VEU godt kan være større end den samlede deltagelse, da man godt kan deltage i flere typer. Periodeangivelsen er baseret på skoleår dvs. dækker skoleåret. juli 9 til. juni. Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (VEUV ). Korrigerer man for, hvor meget VEU de forskellige uddannelsesgrupper har deltaget i, så er deltagelsen størst blandt ufaglærte, hvilket primært sker i almene kurser, jf. tabel. Faktisk er VEU-graden dobbelt så stor blandt ufaglærte som blandt faglærte, hvilket ufaglærte har deltaget i dobbelt så meget efteruddannelse som faglærte. Tabel. Andel årselever blandt 8-9-årige opdelt på højeste uddannelse I alt Almen Erhvervsrettet Videregående Andel årselever (VEU-grad) Ufaglærte,9,,, Faglærte,,,8, Videregående udd.,8,,, Alle,,,, Anm:. Periodeangivelsen er baseret på skoleår dvs. dækker skoleåret. juli 9 til. juni. Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (VEUV ). Boks. Sådan måles danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Via Danmarks Statistiks registerdata er det muligt at belyse danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Registrene dækker de former for kurser, der kører i offentligt finansieret regi og dækker en meget bred vifte af uddannelsestilbud, som overordnet kan inddeles i tre områder: almene kurser (fx danskundervisning, HF, folkehøjskoler), erhvervsfaglige kurser (fx AMU-kurser, Voksenerhvervsuddannelse (VEUD), GVU) og videregående kurser (VFV samt diplom- og masteruddannelser). I registrene er alle kurser registreret uanset om der er tale om et kursus, der varer en dag eller det er egentlige uddannelse, der varer flere måneder eller år. Derfor skelnes der i analysen mellem deltagelse og antallet af årselever. Størst VEU-deltagelse blandt kvinder og indvandrere En opdeling på køn viser, at det blandt de 8-9-årige mænd er 9,8 pct., der i løbet af har deltaget i offentlige VEU-aktiviteter, mens den tilsvarende andel for kvinder er 7, pct., jf. figur A-B Det er således en lidt større andel af mændene, der deltager. På trods af denne svage overvægt af mandlige deltagere viser tabel, at kvinder fylder mest i VEU-statistikken, når man ser på antal årselever. Det skyldes grundlæggende, at kvinder i gennemsnit deltager i længere kurser end mænd. Omregnet til årselever er det således, pct. af kvinderne, der deltog i VEU, mens den tilsvarende andel blandt mændene er,9 pct. Den kønsmæssige forskel i VEU-graden (antal årselever pr. person) afspejler først og fremmest, at kvinder i højere grad deltager i almene VEU-uddannelselser end mænd.
4 Figur A. VEU-deltagelse fordelt på køn Figur B. Andel årselever fordelt på køn,,,,,,,,,,,,,,,,,, Mænd Andel deltagere Kvinder,,,,, Mænd Kvinder Almen Erhvervsfaglig Videregående,,, Anm: Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar. VEU-omfanget er opgjort på baggrund af skoleåret 9/. Anm: Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar. VEU-omfanget er opgjort på baggrund af skoleåret 9/. Blandt ikke-vestlige indvandrere er VEU-graden omkring tre gange højere end blandt personer med dansk oprindelse, jf. figur A-B. Denne overvægt af ikke-vestlige indvandrere afspejler fortrinsvis en klar overvægt på de almene uddannelser, herunder grundlæggende danskundervisning. Også blandt ikke-vestlige efterkommere er der en klar overvægt sammenlignet med danskere. Figur A. VEU-deltagelse fordelt på herkomst Figur B. Andel årselever fordelt på herkomst,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Dansk I., vst. I., ej vst. E., vst. E., ej vest. Andel deltagere,,, Dansk I., vst. I., ej vst. E., vst. E., ej vest. Almen Erhvervsfaglig Videregående,, Anm: Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar. VEU-omfanget er opgjort på baggrund af skoleåret 9/. Anm: Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar. VEU-omfanget er opgjort på baggrund af skoleåret 9/. Personer med uoplyst uddannelse er klart den gruppe, der har den højeste VEU-grad, jf. tabel. Det skyldes, at denne gruppe langt overvejende består af indvandrere, der som nævnt bruger VEUsystemet forholdsvis meget bl.a. i forbindelse med grundlæggende danskundervisning. For de øvrige uddannelsesgrupper er det personer med grundskole, der anvender VEU mest, mens faglærte er den hoveduddannelsesgrupper der målt på VEU-graden bruger VEU-tilbuddene mindst. Ser man i stedet på hvor stor en andel af de enkelte uddannelsesgrupper, der benytter VEU i løbet af et år, er det faglærte, der ligger i top. Blandt de faglærte er det,8 pct., der deltager i VEU i løbet af et år, mens det kun er, pct. af de 8-9-årige med en videregående uddannelse, der deltager i VEU. Det bemærkes, at langt hovedparten af de ikke-vestlige efterkommere er unge under år, hvilket isoleret set bidrager til en forholdsvis høj VEUandel for denne gruppe, fordi unge som tidligere nævnt er den aldersgrupper, der anvender VEU mest.
5 Tabel. Voksen- og efteruddannelse fordelt på uddannelse VEU-grad (årselever pr. person) I alt Almen Erhvervsfaglig Videregående Deltagelsesandel Uoplyst,,,, 8, Grundskole,,9,, 8, Gymnasial,,,,, Faglært,,,8,,8 Videregående,7,,,, I alt,,,, 8,7 Anm: Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar. VEU-omfanget er opgjort på baggrund af skoleåret 9/. Unge har størst VEU-deltagelse Blandt -9-årige er det omkring pct., der deltager i VEU i løbet af et år. Det fremgår af figur, der viser hvor stor en andel af de enkelte aldersgrupper, der deltager i VEU i løbet af i større eller mindre omfang. Som det fremgår, er der i denne aldersgruppe ikke noget, der tyder på, at VEU-andelen er faldende med alderen. Fra omkring -års alderen er VEU-andelen svagt faldende, så det blandt de 8 og 9-årige kun er omkring pct., der deltager i VEU. Den aldersgruppe, der har den højeste deltagelse - når man ser bort fra omfanget af kurserne - er de --årige, hvor deltagelsen ligger på procent. Årsagen til den høje deltagelse er både almene kurser og erhvervsrettet VEU deriblandt voksenuddannelser på erhvervsskolerne. Det ses af figur, at deltagelsen i almene kurser falder med alderen fra ca. procent i 'erne til omkring procent i slutningen af 'erne, mens deltagelsen i erhvervsrettede uddannelser tiltager med alderen frem til slutningen af 'erne. Deltagelsen i videregående kurser som diplom- og masteruddannelser topper i 'erne men generelt er deltagelsen lav på omkring - procentpoint. Figur. Deltagelse i VEU opdelt på type og aldersgruppe Almen Erhvervrettet Videregående Anm: Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar. VEU-omfanget er opgjort på baggrund af skoleåret 9/. Den samlede deltagelse i de forskellige typer er målt. Bemærk, at man godt kan deltage i mere end ét type kursus.
6 Der er stor forskel på deltagelsesprofilen gennem livet mellem ufaglærte og faglærte, jf. figur A-B. Almene VEU-kurser fylder langt mere for ufaglærte end ufaglærte, og frem til -årsalderen udgør almene kurser størstedelen af VEU-deltagelse for ufaglærte. Derimod udgør erhvervsrettede kurser størstedelen af VEU-deltagelsen for faglærte. Uanset hvilken aldersgruppe man ser på, så er deltagelsen i erhvervsrettede kurser større blandt faglærte end ufaglærte. Figur A. Deltagelse i VEU, ufaglærte Almen Erhvervrettet Videregående Figur B. Deltagelse i VEU, faglærte Almen Erhvervrettet Videregående Anm.: 8-9-åriges deltagelse i VEU i (skoleår). Ufaglærte dækker både grundskole, gymnasial uddannelse samt uoplyst uddannelse. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registerdata. Anm.: 8-9-åriges deltagelse i VEU i (skoleår). Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registerdata. Tager man i opgørelsen højde for de enkelte VEU-kursers varighed, er der imidlertid en klar tendens til, at VEU-indsatsen falder med alderen. Det fremgår af figur, der viser VEU-graden målt som antal årselever på VEU i forhold til antallet i aldersgruppen. Som det fremgår, falder VEU-graden fra knap pct. for -årige til knap ½ pct. for -årige. Samtidig viser figuren, at der er en klar tendens til, at de almene VEU-kurser udgør langt hovedparten af VEU-aktiviteten for de yngre, mens de erhvervsfaglige og videregående VEU-kurser spiller en større rolle for de ældre aldersgrupper. Figur. VEU-Årselever i pct. af aldersgruppen, Almen Erhvervs Videregående Anm: Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar. VEU-omfanget er opgjort på baggrund af skoleåret 9/.
7 Det ses tydeligt på figur 7A,-B at der er stor forskel på VEU-omfanget mellem ufaglærte og faglærte. Almene kurser udgør den største andel af den samlede kursusdeltagelse for ufaglærte igennem hele livet, mens erhvervsrettede kurser fylder lige så meget som almene kurser for faglærte. Figur 7A. VEU-årselever, ufaglærte Figur 7B. VEU-årselever, faglærte Almen Erhvervsrettet Videregående Almen Erhvervsrettet Videregående Anm.: 8-9-åriges deltagelse i VEU i (skoleår). Ufaglærte dækker både grundskole, gymnasial uddannelse samt uoplyst uddannelse. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registerdata. Anm.: 8-9-åriges deltagelse i VEU i (skoleår). Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registerdata. Ud fra andelen af årselever er det muligt at beregne, hvor mange dages deltagelse, der i gennemsnit er tale om gennem livet. Fordi der typisk er tale om meget små forløb svarer den gennemsnitlige VEUgrad på, procent til gennemsnitlig knap 8 dages VEU-deltagelse for hver 8-9-årig i, jf. tabel. Tabel. Gennemsnit VEU-deltagelse blandt 8-9-årige opdelt på type I alt Almen Erhvervsrettet Videregående VEU-grad, pct. af alle 8-9-årige,,,, Antal dages deltagelse, gns. 8-9-årige 7,8,9,9, Anm: Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar. VEU-omfanget er opgjort på baggrund af skoleåret 9/. Tabel viser den samlede VEU-deltagelse gennem livet målt i måneder, når man måler fra 8 til 9-års alderen. Summer man over de forskellige aldersgrupper, så svarer deltagelsen i til at gennemsnitlig person deltager i voksen- og efteruddannelse i måneder gennem livet. Typisk bruges knap måneder på almene kurser, mens godt måneder bruges på videregående kurser, mens den mindste deltagelse opgjort på varighed er på erhvervsrettede kurser, hvor man i gennem livet typisk bruger, måned. Ufaglærte deltager i længere forløb end andre uddannelsesgrupper, og årsagen er igen de almene kurser, der udgør knap ud af ufaglærtes samlede gennemsnitlige deltagelse på måneder. Over livet bruger faglærte dobbelt så lang tid på erhvervsrettede kurser som ufaglærte, mens personer med videregående uddannelser bruger cirka gange så lang tid i videregående som faglærte og ufaglærte. 7
8 Tabel. Gennemsnitlig VEU-deltagelse gennem livet opgjort på type og ordinært uddannelsesni- Al deltagelse Almen Erhvervsrettet Videregåede Antal måneder Ufaglærte, 9,,, Faglærte 8,7,8,, Videregående 9,,,9, Alle,,7,,7 Anm: Tabellen viser den samlede deltagelse i alle former for VEU, når man konstruerer et livsforløb som summen af aldersgruppernes deltagelse. 8-9 år. Ikke-beskæftigede deltager i mere VEU end beskæftigede Beskæftigede deltager oftere i VEU end personer uden for beskæftigelse, men når man korrigerer for varigheden af kurserne, så er VEU-graden, dvs. antal årselever i pct. af gruppen, størst for personer uden for beskæftigelse. Det ses i figur 8A-B. Forklaringen er, at mange uden for beskæftigelse deltager i almen VEU., procent af de ikke-beskæftigede har deltaget fuldtids i almen VEU i, hvilket er mere end det dobbelt af gennemsnittet for alle 8-9-årige. Omregnet til årselever er der flest beskæftigede, der tager erhvervsrettet og almen VEU. Andelen af årselever blandt beskæftigede svarer til, dages VEU-forløb, mens deltagelsen blandt personer uden for beskæftigelse er, dage. Det illustrerer den store forskel i varigheden af kurserne. Figur 8A. VEU-deltagelse fordelt på status Figur 8B. VEU-grad fordelt på status,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Beskæftiget Andel deltagere Uden for beskæftigelse,,, Beskæftiget Uden for beskæftigelse Almen Erhvervsfaglig Videregående,, Anm: Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar. VEU-omfanget er opgjort på baggrund af skoleåret 9/. Anm: Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar. VEU-omfanget er opgjort på baggrund af skoleåret 9/. Tabel viser VEU-deltagelsen for beskæftigede opdelt på brancher. Beskæftigede i landbruget, industrien, byggeriet og handelssektoren har den højeste deltagelse i i VEU, mens beskæftigede i informations- og finanssektoren i langt mindre grad har deltaget i VEU i. Målt i årselever, altså når man tager højde for hvor længe kurserne varer, så er andelen af årselever størst inden for erhvervsservice og offentlig administration. En af forklaringerne er en stor deltagelse i videregående VEU, men også Almen VEU fylder godt inden for erhvervsservice. Den højeste VEU-grad inden for erhvervsrettet VEU ses i industrien, hvor deltagelsen i svarer til at knap procent af alle ansatte har deltaget fuldtids i VEU. 8
9 Tabel. Voksen og efteruddannelse fordelt på brancher, kun beskæftigede Årselever målt i befolkningen Deltagere I alt Almen Erhverv Videre Landbrug, skovbrug og fiskeri,,,7,,7 Industri og forsyning,,,9,, Bygge og anlæg,,,8,, Handel og transport mv.,7,8,,, Information og kommunikation,,,,, Finansiering og forsikring,,,,, Ejendomshandel og udlejning,,,, 8, Erhvervsservice,,,,8 8, Offentlig administration m.m.,,,, 8, Kultur, fritid og anden service,,7,,, I alt,8,,,7, Anm: Tabellen dækker nyeste skoleår fra. juli 9 til og med. juni koblet op på befolkningen pr.. januar. Uoplyst er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Store geografiske forskelle i VEU-deltagelsen Over landet er der stor forskel på VEU-deltagelsen, når man ser på andelen af årselever. Figur 9 viser andelen af årselever i befolkningen pr. kommune, når der ses på alle former for VEU. Det er altså VEUgraden på, procent på landsplan, der er fordelt ud på alle kommuner. De mørke områder er der, hvor VEU-deltagelsen er størst, og det især i Nordjylland, Østjylland og omkring Odense, Slagelse, Vestegnen og København. Tabel 7 viser VEU-deltagelsen for de enkelte landsdele opdelt på VEU-type. Det ses, at mange af de landsdele, hvor andelen af årslever er høj, er trukket op af megen deltagelse i almene kurser. Når det gælder erhvervsrettet VEU er det Syd- og Vestjylland samt Fyn og Bornholm, der har den højeste andel årselever i befolkningen. 9
10 Tabel 7. Voksen og efteruddannelse fordelt på landsdele, 8-9-årige Årselever målt i befolkningen Deltagere I alt Almen Erhverv Videre København by,,,,8, Københavns omegn,,,,, Nordsjælland,8,8,,, Vest- og Sydsjælland,9,9,, 8, Østsjælland,7,8,,, Bornholm,8,8,,,7 Fyn,,,,,9 Sydjylland,,,,,7 Vestjylland,9,9,,, Østjylland,,,, 9, Nordjylland,,,,,8 Alle,,,, 8, Anm: Tabellen dækker nyeste skoleår fra. juli 9 til og med. juni koblet op på befolkningen pr.. januar. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Figur 9. Andel årselever i befolkningen, 8-9-årige Anm: Figuren viser andelen af borgerne i kommunen (8-9 år), der har deltaget i VEU omregnet til årselever. Dækker nyeste skoleår fra. juli 9 til og med. juni koblet op på befolkningen pr.. januar. De mørke områder er der, hvor den største andel af befolkningen, har fået VEU. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.
3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereHvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?
Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereI mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension
I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension I Danmark er der i dag ca. 237.000 personer, der modtager førtidspension. Målt i forhold til befolkningen er der flest førtidspensionister på Fyn
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereLedigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet
Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt
Læs merenordjyder har mistet jobbet under krisen
33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første
Læs mereUnge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads
Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereHver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet
29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereSværest at finde praktikplads på Sjælland
Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte
Læs mereDe store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge
De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge Hver femte private virksomhed har lærlinge ansat. I gennemsnit har virksomhederne 5, lærlinge ansat for hver 1 faglærte i personalet. Det er de
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereAntallet af private job er vokset i alle landsdele
Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker
Læs mereFå sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser
Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Selvom manglen på praktikpladser fortsat er massiv, og mere end 5. elever hver måned står uden praktikplads, er det under hver
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereHalvdelen af den danske jobfremgang
Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereVest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv
Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereAkademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016
Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs mereForventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper
Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs merebørn ramt af skolelukninger
24. børn ramt af skolelukninger Siden 8 har 24. folkeskoleelever oplevet, at deres skole er lukket. Geografisk er det især børn fra Fyn, Syd- og Nordjylland, som har oplevet skolelukninger. Skolelukningerne
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereHver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag
Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereStore dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen
Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen AE s jobprognose viser, at der i år og næste år vil komme op mod 48.000 flere personer i beskæftigelse. Beskæftigelsen forventes at stige over
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereVirksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu
Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu Selvom de nye praktikpladstal viser, at det er blevet en smule lettere at finde praktikplads, så bliver køen af unge, der står uden praktikplads
Læs mereDrengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag
Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang
Læs mereBranchemobilitet blandt NNFmedlemmer
Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereYngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte
Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereKontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse
Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse AE har sammenkørt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register med Danmarks Statistiks uddannelsesregistre for at belyse uddannelsesaktiviteten blandt kontant-
Læs mereMålsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mereForsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsformuer fordelt på pensionsordninger for alle årige
Gennemsnitlige pensionsformuer fordelt på pensionsordninger for alle 25-64-årige (kr.) (kr.) Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger 531.649 544.386 Privattegnede pensionsordninger 156.198 159.471
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereVoksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse
Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til
Læs mere27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse
27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke
Læs mereEn del unge førtidspensionister
En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereFærre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Læs mereStore virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte
Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager
Læs mereOver 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København
Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereAMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter
AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.
Læs mereForsikring & Pension Pensionsformuer
Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske
Læs mereStigende social ulighed i levetiden
Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereMange indvandrere har opbrugt dagpengeretten
Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereStor forskel i danskernes medicinforbrug
Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt
Læs mereSkolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch
Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch I perioden 8-1 er der lukket mere end folkeskoler i Danmark. Hvordan man håndterer en skolelukning, afhænger i høj grad af ens sociale og geografiske
Læs mere