IVERMECTINS EFFEKT MOD HESTENS
|
|
|
- Ellen Kristensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET IVERMECTINSEFFEKTMODHESTENS NEMATODERUNDERDANSKEFORHOLD Afleveret20.februar2009 Vejleder:MartinKrarupNielsen,dyrlæge,PhD FaggruppeMedicinogKirurg,InstitutforProduktionsdyrogHeste
2
3 SAMMENDRAG Anthelmintikaresistenseretvoksendeogudbredtproblemblandtgastrointestinalepara sitterpåverdensplanimangedyrearter.dererbeskrevetresistensimodallekommercielt tilgængeligeanthelmintika,ogproblemeterkendthosflerearterafhestensnematoder. Deterkendt,atkraftigbrugafanthelmintikaselektererforresistens.Eftermereend20 årsintensanvendelseafivermectintilbehandlingaformeinfektionerhoshesteudentegn påresistensudvikling,erderpådetsenestebeskrevetresistenshosparascarisequorum ograpporteretomforkorteteggreappearanceperiod(erp)forstrongylideægflereste deriverden. Det eksperimentelle arbejde sigtede mod, at fastslå ivermectins effekt overfor hestens almindeligstenematoderidanmark.ialt196hestebehandletudfraenselektivterapi strategiblevinddragetistudiet.79afdissehestevarinficeretmedparascarisequorum. 117hestevarudelukkendeinficeretmedstrongylider.Hesteneblevbehandletmediver mectin(ca.0,2mg/kg)oralpasta.fecaleggcountreductiontest(fecrt)blevudført10 15dageefterbehandling.GruppenafhesteinficeretmedP.equorumhavde96,9%effekt afbehandlingen.10%afhestenehavde<90%effekt.allehestemedstrongylideæghavde 100%effektafivermectinbehandlingen. Samtidigblevenlængerevarendeundersøgelseafstrongylideinficeredehesteudførtfor atfastlæggeeggreappearanceperiod(erp)hosdanskeheste.iundersøgelsendeltog9 besætninger, alle med selektiv behandlingsstrategi, med i alt 96 heste, der var blevet behandletmedivermectin(ca.0,2mg/kg)oralpasta.hestenevardoseretogbehandletaf ejeren.ugentligefecrtblevudførtfra2til6ugerefterbehandling.dengennemsnitlige effekt6ugerefterbehandlingvar96,9%.enenkeltbesætninghavdeforkorteterpmed <90%effekt6ugerefterbehandling. Hesteejernes dosering blev registreret og hestens vægt estimeret med vægtmålebånd. Heste, der var blevet overdoseret med ivermectin viste signifikant lavere effekt 5 og 6 ugerefterbehandling,endhestederikkevaroverdoseret.derblevfundetensignifikant effektafinfektionspressetibesætningenpåægudskillelsenefterbehandling.engruppe afubehandledehesteblevundersøgtsideløbendemedfecrtafdebehandledeheste.de ubehandledehesteudvisteenmarkantstigningifecaleggcount(fec)istudieperioden. Resultaternetyderpå,atdensærligestrategimedlovgivningomreceptpligteanthelmin tikaogselektivterapi,derharværetpraktiseretidanmarkdeseneste10år,kanhaveen positiveffektpåresistensniveauet.dererikkefundetivermectinresistenshosstrongyli derideundersøgteheste,oggennemsnitseffektenafivermectinoverforspolormerlangt højereendhvaddererrapporteretiandrelande.denfundneerperligeledeslangthøje reendhvadderfornyligerrapporteretfraandrelande. i
4 ABSTRACT Anthelminticaresistance is a growing and widespread problem among gastrointestinal parasitesworldwideinmanyhostspecies.resistanceagainstallcommerciallyavailable anthelminticshasbeenfoundinseveralspeciesofhorsenematodes.intenseuseofan thelminticsiswellknowntoselectforresistance.aftermorethan20yearsofintenseuse ofivermectininthetreatmentofworminfectionsinhorseswithnosignsofresistance development, resistance has recently been described in Parascaris equorum and short ened Egg Reappearance Period (ERP) for strongyle eggs has been reported in several countries. Theexperimentalworkaimedatdeterminingtheefficacyofivermectinincommonhorse nematodesindenmark.atotalof196horses,eachtreatedbyaselectivetherapystrate gywereinvolvedinthestudy.79ofthesehorseswereinfectedwithparascarisequorum. 117horseswereinfectedonlywithstrongyles.Horsesweretreatedwithivermectin(ap proximately 0.2 mg / kg) oral paste. Fecal Egg Count Reduction Test (FECRT) was per formed1015daysaftertreatment.thegroupofhorsesinfectedwithp.equorumhad 96.9%efficacyoftreatment.10%ofthehorsesshowed<90%efficacy.Allhorsesinfected withstrongyleshad100%efficacyoftreatmentwithivermectin. Atthesametimealongtermstudyofhorsesinfectedbystrongyleswasperformedto determineeggreappearanceperiod(erp)indanishhorses.thestudyinvolved9farms, eachwithaselectivetreatmentstrategy,withatotalof96horsesthathadbeentreated with ivermectin (approximately 0.2 mg / kg) oral paste. The horses were dosed and treatedbytheowner.weeklyfecrtwasperformedfrom2to6weeksposttreatment. Theaverageeffect6weeksposttreatmentwas96.9%.OnefarmhadshortenedERPwith <90%efficacy6weeksposttreatment. Horse owner's dosage was recorded and the weight of the horses was estimated by weightgirthtape.horseswhichhadbeenoverdosedwithivermectinshowedsignificantly lower efficacy 5 and 6 weeks after treatment than horses which were not overdosed. Futhermore,asignificanteffectofahighinfectionpressureatthefarmwasfoundonthe numberofeggshedposttreatment.agroupofuntreatedcontrolhorseswerestudiedin parallelwithfecrtoftreatedhorses.theuntreatedhorsesshowedamarkedincreasein FecalEggCount(FEC)duringthestudyperiod. Theresultssuggestthatthespecialstategywithprescriptiononlyanthelmiticslegislation andselectivetreatmentwhichhasbeenpracticedindenmarkforthelast10yearsmay haveapositiveeffecton thedegreeofresistance. Noivermectinresistance wasfound amongstrongylesintheobservedhorsesandtheaverageefficacyofivermectinagainstp. equorum is much higher than what has been reported from other countries. The ob servederpismuchhigherthanwhathasrecentlybeenreportedfromothercountriesas well. ii
5 FORORD Dette speciale er udarbejdet i forbindelse med afslutningen af mit veterinærstudium. Specialetsemneervalgtudfraetønskeomatudførebrugbartforskningsarbejdemeden højgradafkliniskrelevansogresultater,dereranvendeligeipraksis.samtidighavdejeg etønsketomatopnåbrugbarekliniskvidenogrelevantekliniskefærdigheder.speciale rapportenerdelvistskrevetpåartikelform,dadetermitmålatdefundneresultaterskal publiceresietfagligtrelevanttidsskriftsåledesatdekanopfyldemålsætningenoman vendelighedipraksis. Undervejsiprocessenharjegfåethjælpogstøttefrafleresiderafkompetentemenne sker,derharengageretsigimitarbejdepådeneneellerdenandenmåde.jegskylder demalleenstortakforhjælpogstøtte. Førstogfremmestensærligstortaktilminaltidhjælpsommeognærværendevejleder, postdoc dyrlæge og PhD Martin Krarup Nielsen, Institut for Produktionsdyr og He ste/faggruppe:medicinogkirurgi,forgodfeedback,konstruktivkritikogutrætteligtål modighedunderheleforløbet.detharværetenfornøjelseathaveensåengageretog interesseretvejlederpåspecialet. Ensærligtaktilpostdoccand.scient.,PhDChristianRitz,InstitutforGrundvidenskabog Miljø/Statisticsforstorhjælpogutrætteligtålmodighediforbindelsemeddenstatistiske behandling af mine resultater. Også tak til lektor Niels Chr. Kyvsgaard, Institut for Syg domsbiologi/faggruppenformikrobiologiforhjælpogpædagogiskindføringisas.lige ledestak tillaboranterne MariaRhod ogtinaroustpåuniversitetshospitaletforstore Husdyrforhjælpogtålmodighedunderdetpraktiskearbejde. Detpraktiske,eksperimentellearbejdeerudførtisamarbejdemedEquiLabiSlangerup, somjegskylderstortakforhjælpeniforbindelsemedopstartenafprojektet,indsamling afdataogkontakttilbesætningsoghesteejere,samtforhjælpenmedindsamlingafdata frahestenemedspolorm.derskallydeenstortakforsamarbejdsviljeoginteresseipro jektettilalledeltagendehesteogbesætningsejere. Mine studiekammerater, stud.med.vet. Ulla Vestergaard Andersen og stud.med.vet. KathrinePilegaardtakkesforhyggeligtsamværunderudførelsenafdeteksperimentelle arbejdeoggodefagligediskussionerbådeførogunderudarbejdelsenafspecialetsamt for gennemlæsning af manuskriptet. Dyrlæge Sara Dalsgaard og dyrlæge Ann Persson takkesforkonstruktivkritiksamtkorrekturlæsningafmanuskriptettilspecialet.sidstmen absolutikkemindstenstortaktilminkærestekristianforoverbærenhed,opbakningog støtteiprocessen,samtgodeforslagogkonstruktivkritikundervejs. Udarbejdelsenafspecialetharværetenlærerigprocesformig,ogjeghåber,atindholdet ogresultaternevilværebrugbareiovervågningenafivermectinresistensidanmark. Frederiksbergd.20.februar2009 MetteLindstrømLarsen,V9347 iii
6
7 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammendrag...i Abstract...ii Forord...iii Indholdsfortegnelse...v Forkortelsesliste...vii Indledning...ix Baggrund...ix Formål...ix Problemformulering...x Metode...x Specialetsopbygning...xi 1.Teori Nematodeinfektionerhosheste Strongylider P.equorum Fæcesundersøgelser Lovgivningomkringanthelmintika Avermectin/Milbemycin Ivermectin Resistens Definitioner Udviklingafanthelmintikaresistens Konsekvenserafresistens Relevantefaktorer,derpåvirkerhastighedenforudviklingafresistens Resistenshistoriskset Aktuelstatusforivermectinresistenshoshestenesnematoder ResistensiDanmark Udviklingafnyestoffer Detektionafresistens FECRT Invitrometodertildiagnostikafivermectinresistens Grænseværdierforivermectinresistens BeregningafFECR Anvendtegrænseværdierilitteraturen EggReappearancePeriod Tidligereanvendtegrænseværdier...25 v
8 2.FørsteArtikeludkastIvermectinseffekt...29 Undersøgelseafivermectinseffektmoddanskehestesnematoderogresistensniveauet hosdisse Sammendrag Abstract Introduktion MaterialerogMetoder Undersøgteheste FecalEggCountReduction Statistik Resultater HestemedParascarisequorum Hestemedudelukkendestrongylideæg Diskussion EffektenafIvermectinimodspolorm Effektmodstrongylider Betydningenafdendanskebehandlingsstrategi Resistensdefinitioneroggrænseværdier Studietsdesignogmetoder AnbefalingerforfremtidigbrugafivermectiniDanmark Referencer AndetArtikeludkastEggReappearancePeriod...57 UndersøgelseafEggReapperancePeriodiIvermectinbehandlededanskeHeste sammendrag Abstract Introduktion MaterialerogMetoder Udvælgelseafhestetilundersøgelsen Registreringerafdeltagendeheste FECRT Larvedyrkning Dedeltagendebesætninger Statistik Resultater ForkortetERP Effektafopstaldningssted Effektafinfektionspressetibesætningen Ubehandledeheste Effektafdoseringenspræcision Diskussion PositiveFEC4ugerefterbehandlingen Studietsdesignogmetoder...76 vi
9 3.6.3 DefinitionafERP Effektafdoseringenspræcision Effektafinfektionspressetibesætningen Kontrolheste Perspektiver Referencer Opsamlendediskussion Betydningenafdenselektivedanskebehandlingsstrategi Anvendelighedenafspecialetsfundipraksis AnvendelseafFECRTiresistensdiagnostik AnvendelseafERPikliniskpraksis Nyebehandlingsmuligheder Management Specialetskonklusioner Perspektivering Udvidedeundersøgelserafstudietsresultater Referencer...99 Appendiksliste...I Appendiks1 OrmestrategianbefaletafEquiLab...IV Appendiks2 Definitionerpårelevanteresistensbegreber...XII Appendiks3 BrevtildeltagendebesætningeriERPundersøgelsen...XVI Appendiks4 UddybendeoplysningeromdedeltagendebesætningeriERP...XXIV Appendiks5 Datatilartikeludkast1omivermectinresistens...XXXII Appendiks6 Datatilartikeludkast2omERP...XXXVI Appendiks7 Datatilartikeudkast2vedrørendekontrolheste...XLII Appendiks8 UdskriftfraSASmedanalyseresultaterfraERPundersøgelsen...XLVI Forsideillustrationer: Mineheste,XanthoogRoxsane,pågræs,august2007. BilledetertagetafChristianGrünerPhotography. Strongylideæg,egetfoto,oktober2008. Cyathostomlarve,egetfoto,november2008. vii
10 FORKORTELSESLISTE Liste over anvendte forkortelser i specialet. Ord og udtryk, for hvilke der eksisterer en forkortelse,dereraccepteretogalmindeligtbrugtideninternationalelitteraturderdet valgt at benytte denne internationale forkortelse. På listen af forkortelser er desuden anførtoversættelsetiletdanskudtryk. AM Avermectin/Milbemycin EPG EggPerGram,ægpr.gramfæces ERP EggReappearancePeriod,tidenfrabehandlingmedormekur,tilderfindesetdefi neretniveauafægifæces FEC FecalEggCount,fæcesundersøgelser FECR FecalEggCountReduction,reduktionIdenfækaleægtælling FECRT FecalEggCountReductionTest,undersøgelseafreduktionenidenfækaleæg tælling.foretagesvedatgentagefecefterbehandlingafhestenmedanthelmintikum LCL LowerConfidenceLevel,Nedregrænsefor95%konfidensinterval L 3 Tredjestatdiumlarver L 4 Fjerdestatdiumlarverosv. MDR MultiDrugResistant,multiresistenteorm WAAVP WorldAssociationfortheAdvancementofVeterinaryParasitology viii
11 INDLEDNING BAGGRUND Resistensblandtgastrointestinaleparasitteroverforanthelmintikaeretudbredtogvok sende problem på verdensplan. Blandt hestene er problemet beskrevet hos forskellige arter af orm mod alle kommercielt tilgængelige anthelmintika. Det er kendt, at kraftig brugafanthelmintikaselektererforresistens [134].Ivermectinharværetopfattetsomet enslags vidundermiddel",idetdereftermereend20årsintensbrugikkevarudviklet resistenshoshestensparasitter.idesenesteårerderbeskrevetresistensmodivermec tin hos Parascaris equorum [14,57,74,83,92,140,141,142,152] og rapporteret om forkortet Egg ReappearancePeriod(ERP)forstrongylideæg [95,96,105,152] flerestederiverden. I Danmark har der siden 1999 været en særlig lovgivning, der begrænser brugen af anthelmintika,idetdissestoffererpåreceptogsåledeskunmåanvendes,efterendiag nosestilletafendyrlæge [3].DettehargivetDanmarksærstatus,sometland,hvordyrlæ geninddragessområdgiveriforbindelsemedormestrategiogbehandling.selektivbe handling,hvorkunheste,derudskillermangeparasitæg,behandles,erdenmestanvend testrategiidanmark,imodsætningtildeflesteandrestederiverden,hvorprofylaktisk behandlingudenkendskabtilinfektionsbyrdeellerresistensstatuserdenprimærestrate gi [112]. PåtrodsafdennesærstatuserderudførtmegetlidtresistensforskningiDanmarkdese neste10år [113,140].IvermectinerdetabsolutmestanvendteanthelmintikumiDanmark [112],hvilketresultereriethøjtselektionspresforresistenspådettestof.Enundersøgelse afresistensniveauetforivermectinidanmarkerrelevant,bådesetilysetafdenbegyn denderesistensirestenafverdenogforatevalueredensærligedanskestrategi. FORMÅL Formåletmeddettespecialeer,medudgangspunktiovenståendeviden,atbidragetilen klarlægningafsituationenomkringivermectinseffektivitetidanmarkpånuværendetids punkt.specialetsigtersåledesmodatfastslåresistensniveauetfordealmindeligstene matoder hos heste og ERP for strongylide æg i ivermectinbehandlede danske heste. Kendskabtilresistensniveaueteressentieltforatvælgedetkorrekteanthelmintikumtil behandlingafdenaktueltdiagnosticeredeormeinfektion,ogenundersøgelseafdettevil derforbidragemedviden,derkananvendesipraktiserendedyrlægersdagligearbejde. ERPerikketidligereundersøgtidanskehesteogenafklaringafERPiDanmarkvilfastsæt teennormalværdiforerppånuværendetidspunktoggøredetmuligtatovervågeudvik lingenfremadrettet. ix
12 Indledning PROBLEMFORMULERING Projektetbeskæftigersigmedproblematikkenomkringresistensmodivermectinhosde almindeligstforekommendenematoderhosdanskehestemedsærligtfokuspåparascaris equorumogcyathostomer. Iforbindelsemedrutineundersøgelsermedhenblikpåormebehandlingafdanskeheste undersøgeseffektenafivermectindelsvedresistensundersøgelserogdelsvederpun dersøgelserafnoglegrupperafhestemedhenblikpå atfastlæggedetnuværendeniveau idanmark. METODE G Studieterdesignetsometfeltstudieforatafspejlemålsætningenomatskaberesultater,, dererdirekteanvendeligeialmenkliniskhestepraksis. UdvælgelsenafhestetilstudietersketisamarbejdemedEquiLab *,ogerillustreretifigur i.i1.equilabharudførtalledeindledendediagnostiskeprøveriforbindelsemedderes dagligearbejdeogstilletderesresultatertilrådighedfordettespeciale.ihenholdtillabo ratorietsstandardanbefalingererallehestemedstrongylideæg> >200ægpr.gramfæces (EPG)blevetbehandletogallehestemedpositivtfundafspolormægerligeledesbehand let.allehestetildeltagelseiundersøgelsenerbehandletmedivermectin.laboratoriets standardprocedure er udsendelse af ormekur via post direkte fra et apotek således at behandlingogdoseringpåhvilerejerenselv.laboratorietsvejledningertilklienternefin desiappendiks1.såledeserbehandlingenafheste,derskulleindgåidettestudiefore ståetafhesteejerenselv. Fæcesundersølgeser Strongylider Spolorm Resistensundersøgelse FECRT Resistensundersøgelse FECRT ERPundersøgelse FECRTugentligt26 ugerefterbehandling Figuri.i1Opbygningenafundersøgelserneogudvælgelsenafdeltagendehesteispecialetsekspe rimentelledel Udvælgelsen af heste til deltagelse i undersøgelsenaferpersket ud fra et krav om mindst10behandledehesteihverbesætningogetrentpraktiskhensyntilplaceringaf besætningenindenforstorkøbenhavn,såledesatindsamlingafprøverblevlogistiskmu ligt.ejernetilheste,dervarudvalgttilatdeltageierpundersøgelsenfiktilsendtetbrev,, derervedlagtsomappendiks4.hestetilresistensundersøgelsenharfordestrongylidein * EquiLab,v.StigLangeskovPetersen,JørlundeOverdrev7,3550Slangerup x
13 ficerede hestes vedkommende været de samme som deltog i ERPundersøgelsen samt hestederunderforløbetfraflyttededissebesætningerogdesudenenløsdriftbesætningi tilknytningtilenafdestalde,derindgikierpstudiet.fordespolorminficeredehestes vedkommende har Equi Lab forestået resistensundersøgelserne, der alle blev tilsendt medpost.dengeografiskeplaceringafdissehesteharderforikkeværetafgørende. Alle undersøgelser er foretaget ved hjælp af Fecal Egg Count Reduction Test (FECRT). FECRTforhestemedspolormudførtessomnævntafEquiLab,mensalleopfølgendeun dersøgelserpåhestemedstrongyliderblevudførtafundertegnedepåstudenterlabora toriet ved Universitetshospitalet for Store Husdyr. Resistensundersøgelsen bestod af FECRTafdebehandledeheste1015dageefterivermectinbehandlingen.ERPundersøgel senbestodafugentligtgentagnefecrt26ugerefterivermectinbehandlingen.denind ledende diagsnostik hos Equi Lab startede medio september FECRT er udført fra ultimoseptembertilmedionovember2009. AlleundersøgelsererforetagetmedensimpelMcMastermetode [129] medendetektions grænsepå50epg,derervalgtafflereårsager.delserdetdenmetode,derundervisesi påveterinærstudietidanmark,ogderforantagesdet,atdeterdenmetodeflestdyrlæ geranvenderideresarbejdeipraksis [112].DelserdettedenafEquiLabanvendtestan dardmetode,ogdeterdermedundgåetatændrepåderesprocedurer.metodenerbe skrevetindgåendeunderdenteoretiskegennemgang. SPECIALETSOPBYGNING Dette speciale er bygget op omkring ovennævnte undersøgelser. Først præsenteres et litteraturstudieietseparatteoriafsnit,derhartilformålatpræsenteredenaktuelleviden oggivelæserenengrundigintroduktiontilemnetanthelmintikaresistensogerphoshe ste. Specialet har hovedvægten på ivermectinresistens hos cyathostomer og spolorm samtforkorteterphoscyathostominficeredehesteefterivermectinbehandling.hoved vægtenidenteoretiskegennemgangvilderforværeplaceretindenfordisseområder. Herefter præsenteres resultaterne af specialets undersøgelser i to selvstændige viden skabeligeartikler,dererskrevetogopbyggetmedhenblikpåpublikationietfagligtrele vanttidsskrift.slutteligterderensammendragendediskussionogkonklusionafspecia letsfundsamtenkortperspektivering. Daartiklerneerformuleretmedhenblikpåpublikationhverforsig,forekommergenta gelseriintroduktionogdiskussionsamtideanvendtekilder.referencelistentilhverarti kelerplaceretumiddelbartefterartikeludkastet.allereferenceranvendtideøvrigeaf snitafrapportenerplaceretireferencelistenislutningenafspecialet.dettebetyderogså, at nummereringen af referencerne er selvstændig i de to artikler. Nummereringen af overskrifterogfigurererforatoverskuelighedensskyldfortsatkontinuerligtihelerap porten. StudenterlaboratorietvedInstitutforProduktionsdyrogHeste,DetBiovidenskabeligeFakultet, KøbenhavnsUniversitet.HøjbakkegaardsAllé5,2630Taastrup xi
14 Indledning Datafradeudførteundersøgelserersorteretefterdenordenihvilkendeoptræderispe cialet og vedlagt i appendiks 57. I appendiks 8 findes resultaterne af de i SAS udførte statistiskeanalyser. xii
15 1.TE EORI 1.1 NEMATODEINFEKTIONERHOSHESTE Hestens vigtigste nematoder består af cyathostomer (små strongylider) og to arter af storestrongylider;strongylusvulgarisogs.edentatussamtparascarisequorum(spolorm) [63].Disseartervilblivebeskrevetidetfølgende.Desudenhar,udoverdisse,bændelor men Anoplocephala perfoliataværet anført som en af hestens vigtigste parasitter [82]. Denneerikkemedtagetigennemgangenafrelevanteormidettespeciale,idetdetun dersøgtemiddel,ivermectin,ikkeerregistrerettilbrugimodbændelorm. Ietældreveterinærtspecialefra1999blevdetfundet,atdemestalmindeligeparasitter hos heste i Danmark er strongylider og spolorm [124]. Desuden blev der fundet enkelte oocyster fra Eimeria leuckartiogfå bændelormeæg. Spolormæg blev fundet hosføl og ungheste.derblevikkeiundersøgelsenforetagetartsdifferentieringafdefundnestron gylideæg.enspørgeskemaundersøgelseblandtdanskedyrlægerafsløredei2004,atdyr lægerneansåcyathostomer,storestrongyliderogspolorminævnterækkefølgesomde mestpatogeneparasitterhoshestene [112]. Rapporteromklinisketilfældeafgastrointestinaleparasitæresygdommehoshestehand ler ofte om kolik. Studier af sammenhængen mellem behandlingsstrategi og anfald af kolikhargivetmodstridenderesultater.etstudiefandt,atheste,derikkeindgikietre gelmæssigtormebehandlingsprogram, ikkehavdesignifikant højererisikoforkolik,end heste,derblevprofylaktiskbehandletregelmæssigt [21].Deterbådevist,atderikkeser udtilatværeensammenhæng [22],ogatderertegnpåensammenhængmellemkolikog behandling med ormekur inden for den sidsteuge [21]. Naturligt inficerede heste huser somminimumflereforskelligearterafstrongylider [45,126]. Figur1.11.Strongylideæg.Artsdifferintieringerikkemulig. 1
16 Teori STRONGYLIDER Denematoder,dertilhørerfamilienStrongylideaoginficererheste,inddelespåbaggrund afderesmorfologi,livscyklusogbiologiskeegenskaberitosubfamilier.deadskillesudfra størrelseogbuccalkapslensopbygningogbenævnesstorestrongyliderogsmåstrongyli der(cyathostomer) [79].Allestrongylidearterneharfællestrækidereslivscyklus;endirek teenkeltværtslivscyklus,hvortredjelarvestadium(l 3 )erdetinfektiveogoptagesunder græsning [45].Livscyklusopdelesidenpræparasitærefase,somomfatterstadiernefraæg till 3 udenforværten,ogdenparasitærefasefral 3 tiladult.denpræparasitærefaseer illustreretifigure1.12.æggeneudskillesmedfæcesoghastighedenafudviklingenfraæg till 3 erafhængigafmiljømæssigefaktorersomvarmeogfugtighed [45].Derfindesbåde migratoriske ognonmigratoriskestrongylider [108]. Ægfrastoreogsmåstrongyliderkan ikkeskelnesmorfologiskvedfæcesundersøgelsen(sefigur1.11).tildifferentieringmel lemdisseerdetnødvendigtatudførelarvedyrkning,hvorefterl 3 kandifferentieres [131]. Larvernesforskelligeudseendeerillustreretifigur1.13. Uembryoneretæg Infektiv tredjestadiumlarve (L 3 ) Embryoneretæg Andetstadiumlarve (L 2 ) Førstestadiumlarve (L 1 ) Figur1.21Defritlevendepræparaitærestadierafequinestrongylider.Dennedelaflivscyklener identiskforstoreogsmåstrongydlider.figurenerudarbejdetfritefterreferencenr. [111]. 2
17 Teori CYATHOSTOMER CyathostomerneersmåstrongylidertilhørendesubfamilienCyathostominae.Derfindes omkring50arterafcyathostomer [80].Ca.10arterbetragtessomdehyppigste [93,117,126]. Denindividuellehesthuserca.510forskelligealmindeligearterogfleremindrealminde lige arter cyathostomer [79,126]. Unge heste har typisk flere forskellige arter end ældre heste [16].Voksnecyathostomerer,uansetart,afensartetstørrelse<15mmlange [32],og leverihestenscolonogcecum [116].Cyathostomererdemestalmindeligenematoderhos heste [59],ogdetmåforventes,atallehesteerinficeretmedcyathostomer [126].Individuel lehestekanhuseopmod1millionorm [116]. Præpatensperioden varierer mellem arterne [135]. Den direkte livscyklus varer mindst 6 uger [45,135],mendennekanafbrydesafenperiodemedafbrudtudvikling,hvorlarverne findesienudviklingsmæssigdvaletilstandiformafetencysterethypobiotiskstadiumi tarmmucosaen [53]. Efter optag af L 3 transporteres larverne med tarmindholdet til stor tarmen, hvorde tidligel 3 findesilumeni en periodepå nogle dage,førde perforerer tarmmucosaenogencysteres.deforskelligearterafcyathostomerudviservariationved rørendehvoritarmenoghvordybtimucosaen,encysteringensker [125].Idetencysterede stadiumkanlarverneenten,iløbetafnogledage,udviklestill 4 ellergåihypobiose.dette dvalestadiummenesatkunneopretholdesiomkring2år [53].Påettidspunktvillarverne entendøinsituellerbrydeudfracystentiltarmlumensoml 4.Denkortestemuligepræ patensperiodefundeteksperimentelter56uger [130].Præpatensperiodenersandsynlig visvarierendefordeforskelligearter,mendererikkemegenvidenpådetteområde,da ægogdyrkedelarverikkekandifferentierespåspeciesniveau [125]. Udbrudfradenencysteredetilstandimucosakanskeilavtantalellersommassivtud brudafmangelarverpåéngang [32].ItarmlumenudviklesL 4 till 5 ogvideretildetadulte stadium,somfouragererpåtarmvæggen.devoksneormlæggeræg,dermedfæcesud skillestilomgivelserne [125].ÆggeneudviklesimiljøettilinfektiveL 3,derkanoptagesaf græssendeheste,hvorvedcyklusfortsættes [32].Æggenesudviklingkrævervarmeogfug tighedikorrektforhold [103].Defritlevendepræparasitærestadiererfølsommeoverfor ekstrememiljøforholdherundervarmeogtørkeogmiljøfaktorerhardermedafgørende betydningfordenvideretransmissionafinfektionen [32]. PRÆVALENSOGKLINISKBETYDNING Cyathostomerbetragtesgenereltsomlidetpatogene,menmassiveinfektionerkangive anledning til nedsat trivsel, reduceret tilvækst [109] og generaliserede problemer fra gastrointestinalkanalen,herunderdiarre [148].Denprimærekliniskebetydningerknyttet tillarvernesudbrudfradetencysteredestadieitarmmucosaeniformafsyndrometlarval cyathostominose [10, 107]. Syndromet er forbundet med massivt udbrud af encysterede larver,derkanværeårsagtillokalepatologiskeforandringeroggeneraliseretsubkutant ødem,akutdiarre,vægttabogdød [10,97,107].Larvalcyathostominoseerfundetatværeen hyppigårsagtilkolik [86]. 3
18 Teori Parasitter i stortarmens mucosa har siden starten af 1800tallet været associeret med diarrehosheste.etsyndrombeståendeafvægttab,diarreogevt.dødblevbeskreveti startenaf1900tallet,hvorcyathostomerstadigblevopfattetsomværendeaflaveller begrænsetpatogenbetydning(reviewaf [87] ).Senereblevmanopmærksompåsyndro met larval cyathostominose, og på, at cyathostomer kunne lede til akutte abdominale sygdomstilstande(reviewafreferencenr. [91] )oglivstruendekolik [148]. Cyathostomer optræder oftest i blandingsinfektioner sammen med store strongylider, hvorafisærs.vulgarisforårsagermegettydeligemakroskopiskelæsioner.dettekombine retmedfundafmegetstoremængdercyathostomerhostilsyneladenderaskehesteførte tilopfattelsenaf,atcyathostomerikkeerpatogene.(reviewaf [87] ).TidligerevarS.vulga ris langt mere udbredt og den højere patogenesitet gjorde, at det primære fokus i anthelmitikaterapi lå på denne parasit. Aggressive og effektive anthelmintikastrategier harførttilenlavereprævalensafs.vulgarissomfølgeafdenforholdsvislangelivscyklus. Dennelavereprævalensgjordecyathostomernemerealmindelige,ogmanopdagede,at ogsådissekanværepatogeneogudgøreentrussel [59]. Der er tegn på, at hestene udvikler en vis aldersbetinget immunitet overfor cyathosto mer,idetantalletaformhosungedyroftesterlangtstørreendhosældreheste [75].Præ valensenafcyathostomerinaturligtinficeredehesteforventesatvære100% [126]. Figur1.13 Tredjestadiumstrongylidelarver.Øverstsesencyathostomlarve. NederstsesenS.vulgarislarve(Illustrationfrareferencenr. [111] ) STORESTRONGYLIDER HestensstorestrongylidertilhørersubfamilienStrongylidae,deromfatterarterneS.vul garis,s.edentatusogs.equinusogtriodontophorusspp [79].Storestrongyliderharsom cyathostomernedirektelivscyklusmed5larvestadier,hvoraftredjestadiumerdetinfek tive(sefigur1.21).strongylusspp.larverforetagersomendelafdereslivscyklusparen teral migration under hvilken, de kan forårsage svær vævsbeskadigelse [42,91]. Triodon tophorusspp.ernonmigratoriske [108].S.vulgarisharenlivscykluspå40uger [135],doger dereksperimentelterfundetpræpatenstidernedtil22uger [130]. 4
19 Teori S.edentatusogS.equinusharligeledeslangelivscyklerpåhhv.1112og89måneder. MigrationsrutenforS.edentatusgårgennemtarmvæggenviaVenaportatilleverenog herfratildetsubperitonealebindevævogtilbagetiltarmvæggen,hvordeindkapslessom kasseøseknuder.s.equinuspenetrererstortarmensvægogmigrerergennemperitoneal hulen,leverogpancreastilbagetilcaecumogcolon [108]. PRÆVALENSOGKLINISKBETYDNINGAFS.VULGARIS TidligereblevS.vulgarisbetragtetsomhestensvigtigsteparasit,mennuansesdennogle stedersomudryddetefterintensivbehandlingmedeffektiveanthelmintika [59].Prævalen senafs.vulgarisvarindtilmidtenafsidsteårhundredeganskehøj,ogflerestudierrap porteredeomprævalenserpå100%(reviewaf [126] ).Omkring1980varprævalensenvæ sentligtlavereogietamerikanskstudiefra1975påaflivedehestefandtess.vulgarisi 27%afhesteneoglæsionerfraS.vulgarisi42%afhestene [126].I1999fandtesiSverigeen prævalenspå14%afbesætningernemedmindst1positivhest [81].Behandlingsstrategier, derhartilmålatnedbringeresistensniveauetvedatbehandlemindrehyppigtkanhave denkonsekvens,ats.vulgarisigenblivermerehyppig.endanskundersøgelsefra2008 fandtvedfæcesundersøgelsers.vulgarisi5%afdeundersøgtehesteog48%afbesæt ningerne [113]. Den patologiske betydning af S.vulgaris knyttes primært til de migrerende larvestadier, dererårsagtilvævsbeskadigelse,primærtiarteriamesentericacranialis,verminøsaneu risme,emboliogthrombotiskblokeringafblodkar(reviewafreferencerne [42,91] ).Deter afdenneårsags.vulgarisofteeromtaltsomhestensfarligsteparasit [41] P.EQUORUM Spolormen er den største nematode, der inficerer heste, og den kan blive på størrelse medenblyant.detadultestadiumleverihestenstyndtarmoglæggertykvæggedeimma tureæg,derudskillesifæces.æggenebliverinfektiveimiljøet,hvormodningenunder optimaleforholdtager10dage [19].Ægget,dererillustreretIfigur1.14,harentrælaget skalogerbeklædtmedetprotein,dergør,atdetkanklistretilnæstenalt,herunderhop pensyver.æggetklækkesførstefteroptagienpassendevært.spolormhunnenkanlægge mangetusindeægomdagen,ogæggenekanoverleveimiljøetiårevis,somfølgeafden særligeskal [19].Præpatensperiodener72115dage(ca.1215uger).Naturligtinficerede føludskillerægifæcesvedenalderafca.80dage.manmenerderforikke,atinfektionen sker efter under drægtigheden, men først postnatalt [18]. Eksperimentelt er der fundet præpatensperiodepå4550dage [20]. 5
20 Teori HesteninficeresvedatoptageægindeholdendeL 2 [45].Larvernemigrererfratyndtarmen tilleverenogkaniløbetaffådøgnefterinfektionenfindesileveren.714dageefterin fektionenmigrererlarvernefraleverentillungerne,hvorfradehostesopogsynkes.for løbeterillustreretifigure1.15.hvorvidtderskerhamskifteilungernekanikkeafgøres,, menlarverneundergårhamskiftemellemdag14og23uansethvilketorgan,debefinder sigi [20].Hovedpartenaformeneertilbageityndtarmenefter23dage.Ilumenaftynd tarmenvokserormenehurtigt [20],ogdenhurtigevækstresultererienkraftigselektionog færre,, men større parasitter. Spolormenes foretrukne placering er i duodenum og den proximaledelafjejunum,menvedkraftiginfektionfindesdeiheletyndtarmen [19].En undersøgelseviste,atantalletaformityndtarmenfaldtefterdag37postinfektionog,at patentinfektionudvikledespådag [20]. Figur1.14ÆgfraP.equorum.Billedetstam mmerfrareferencenr. [50] PRÆVALENSOGKLINISKBETYDNING P.equoruminficererprimærtfølogplage.Hosvoksnehestefindesspolormkunyderst sjældent, da der indtræder erhvervet immunitet [45].Næstenall le føl formodes at blive smittet,menikkealleudviklerinfektionmedvoksnespolorm,foreksempelpågrundaf behandlingmedanthelmintika [18]. DestørstepatologiskeforandringerforårsagetafP.equorumsesileveroglungerefter larvernesmigration.itarmkanalenseskunfåmakroskopiskeforandringer.klinisksesbl.a.. hoste,,næseflåd,utrivelighedogkolik.derfindesflererapporteromføl,dererdødesom følgeafmassivespolormeinfektioner,derhargivetårsagtiltarmruptur,peritonitiseller forstoppelsepågrundafsammenfiltredeormityndtarmen [18]. 6
21 Teori Uembryoneretæg Infektivtæg indeholdendel 2 Figur1.15PræparaitærestadierafP.equorum.L 2 udviklesiægget,derførstklækkesefteroptagi en passende vært. Larven foretager fra tarmen migration via vena porta til leveren og herfra til lungerne,hvorfradenhostesopogsynkes.restenafudviklingenforegårityndtarmen FÆCESUNDERSØGELSER Til diagnostik af ormeinfektioner anvendes i praksis fæcesundersøgelser, hvor udskilte parasitægidentificeres,ogantalletestimeres [71].Dettekaldespådanskfækalægtælling, menidennerapportanvendesdeninternationaletermfecaleggcount(fec).dererflere mulige teknikker til bestemmelse af FEC. Disse vil ikke blive beskrevet nærmere her. I DanmarkanvendestypiskensimpelMcMaster [112],dererenkvantitativflotationsteknik. DenMcMasterteknik,derblevanvendtiforbindelsemeddeteksperimentellearbejdetil dette speciale, er tidligere beskrevet i litteraturen [129], og vil kort blive omtalt afsnitet AnvendtMcMaster. Fæcesundersøgelsererletteogbilligeatudføre,menrummervariationerogusikkerhe der.detharværetfremført,atfecerafringediagnostiskværdi,somfølgeafmanglende korrelationmellemantalletafægifæcesogantalletafparasitterihesten [60,73].Derer ikke publiceret undersøgelser af denne relation hos heste. Desuden er det fremført, at detikkeersandsynligt,atæggenefindesligeligtfordeltienfæcesprøve,atdererstor variationvedkunatundersøgeenlillestikprøve,ogatderviloptrædevariationerifeci løbet af et døgn [150]. Ved fæcesundersøgelser estimeres ormebyrden på baggrund af ægudskillelsen,hvorforderudelukkendekandiagnosticeresæglæggendeormafhunkøn. Hannerogpræpatentelarvestadierkanikkediagnosticeres [60].Strongylidehunormenes frugtbarhedervistathavevariationerovertid [115].Afdenævnteårsagerhardetværet anført,atdenstatistiskeusikkerhedpåmcmasterundersøgelseneroptil50%,ogatre 7
22 Teori sultatetderforbøranføressometinterval [150].Ettidligereveterinærtspecialeharfundet usikkerhederpå+/500ægpr.gramfæces(epg) [65].Gentagnetællingerpåsammefæ cesprøvekanforbedresikkerhedenafprøven [34,150].Metodenerpåtrodsafdetteden bedstediagnostiskemetode,viharipraksis. Forholdetmelleminfektionsbyrdenogægudskillelsenhoshesteerikkekendt.Derfindes ingenstudierafvariationernepåudskillelsenafstrongylideæg,menienlængerevarende undersøgelsefandtesdagligevariationerpånogle100epg [53].Ietstørrestudiefandtes variationerpå300500epgovertodageikontrolhesteneogvariationerpåoptil1000 EPGoverenperiodepåenuge [95].Hosfårerdervedkontrolleredestudieraformbyrden ogægudskillelsenfundetengodkorrelationmellemormebyrdenogfechosalleandre arterendnematodirusspp. [101].Ienundersøgelseblevægudskillelsenfrahesteinficeret medspolormundersøgt,ogderblevsetstorvariation( epgover12dage)iæg talletvedfec [20].Deterderforkonkluderet,atdenfækaleægudskillelseforspolormva riererkraftigtfradagtildag [19],ogatvariationenserudtilatværestørreendvariatio nerneforstrongyliderne.hosmenneskererdetfundet,atfecforhageorm,dertilhører familienafstrongylider,korrelerergodttildenadulteormebyrde [138]. AlternativettilFECerimangetilfældepostmortemundersøgelser [121].Ipraksiserdette hverkenrelevantellermuligtialmindeligebesætninger.derarbejdespåatudviklesero logiske [37] og molekylære [64] metoder til at detektere og identificere larvale stadier af cyathostomer,ogdererfornyligtudvikletenpcrmetodetildetektionafægfras.vulga ris [114] ANVENDTMCMASTER IalleundersøgelseriforbindelsemeddettespecialeeranvendtensimpelMcMastermed endetektionsgrænsepå50epg [129],derformodesatværedenalmindeligstbenyttede metode i Danmark [112]. Fremgangsmåden var følgende: 4 g. gødning fra midten af fæ cesknoldenblevafvejetpåenvægtmedennøjagtighedpå0,1g.derblevtilsat56ml mættet sukker/ salt opløsning med automatpipette. Blandingen blev omrørt med træspatelogfiltreretgennem17trådgazenedietrentplasticbæger.deromrørtesmed engangspasteurpipetteidetderpipetteredesindogudetpargange.herefterafpipette redesvæskenvandretindimcmasterkammeret.tokamreblevundersøgtundermikro skopetstørlinse(40xforstørrelse)ogalleægindenfordetafmærkedefeltblevtalt,hvor efterepgkunneudregnes.1ægsvarertil50epg 1.2 LOVGIVNINGOMKRINGANTHELMINTIKA I1999blevindførtenlovændringiDanmark,derindebar,atanthelmintikablevrecept pligtige [3].Kravetomudskrivningafreceptindebæreretkravom,atbehandlingenfore gårpåbaggrundafendiagnosestilletafendyrlæge.præventivbehandlingblevsåledes 50gglucose/100mlmættetNaCl 8
23 Teori forbudt.lovændringenblevforetagetietforsøgpåatbremseudviklingenafanthelminti karesistensogharhaftdenkonsekvens,atovervågningogbehandlingafgastrointestinale parasitter i næsten 10 år har været et veterinært anliggende, hvilket er helt unikt for Danmark.Lovenharresultereti,atderidagbenyttesenselektivterapistrategiidefleste danske hestebesætninger [112]. Resistensundersøgelser i Danmark er særligt relevante grundetdennelovgivningsmæssigesærstatus. I 2006 kom en ændring af lovgivningen i EU, der omhandlede veterinærlægemidler til fødevareproducerende dyr, herunder heste. Dette direktiv fastsætter, at anthelmintika kunmåudleveresudenkravomrecept,hvisderikkeerrisikoforudviklingafresistens, selvvedukorrektanvendelse [4].SomfølgeafdenneændringindførteSverigei2007og Hollandi2008ligeledesreceptpåormekureogflereandreEUlandeventesatfølgemedi fremtiden. 1.3 AVERMECTIN/MILBEMYCIN Ivermectintilhørergruppenafavermectin/milbemyciner(AM),derermacrocykliskelac toner.udoverivermectinerfradennegruppeogsåmoxidectinregistrerettilbrugiheste. StofferneigruppenafAMerbredspektredepotentestoffer,derharenvispersisterende effektafenenkeltdosis [8,135] IVERMECTIN IvermectinerdetmestbenyttedeanthelmintikumiDanmark [112].Kemiskseterivermec tin en modificeret avermectin med et disaccharid koblet til carbonringstrukturen [135]. DenpræcisevirkningafAMpåhestensgastrointestinaleparasitterkendesikke,menan tagesatværetilsvarendedenvirkningmankenderfrahaemonchuscontortus,hvoreffek tenudøvespåengruppeglutamatafhængigechloridkanaler [30,31],derfindespånemato dernes muskelceller og sandsynligvis i pharynx [33]. Glutamat er en hæmmende neu rotransmitteridisseceller,ogivermectinvirkervedatåbnedenævntekanaler [31].Stof ferneparalysererormen,entenvedatefterlignevirkningenafglutamat,ellervedatæn dre på den måde glutamat binder til receptoren på. Således hindres ormene både i at bevægesigogoptageføde,hvorefterdenfjernessammenmedtarmindholdet [136].Virk ningenafivermectinerillustreretifigur1.31 Ivermectinerfedtopløseligt [135],ogoptageshurtigtefteroralindgift.Hoshesteert ½ 3,17 timer i optagelsesfasen [135] og den maximale koncentration på29 ng/ml opnås efter 7 timer, ved brug af det kommercielt tilgængelige præparat Noromectin Vet., som blev anvendtveddeteksperimentellearbejdeunderudarbejdelsenafdettespeciale [5].Under eliminationsfasenerhalveringstiden(t ½ )4,27dage [135].Stoffetudskillesprimærtviafæ ces [1,5]. 9
24 Teori IVM Figur1.31Virkningenafivermectinpåchloridkanalerinematodernesmuskelcellerogcelleri pharynx. Kanalen til venstre er lukket. Til højre er ivermectin bundet til kanalen, der ændrer konformation,ogresultererienøgetmembranpermeabilitetoverforchloridioner,dertrænger indogdepolariserercellen.(figurenertegnetafkristianjensen) IDanmarkerivermectinregistrerettilhestetilbehandlingaffølgendearterafindvolds orm:s.vulgaris(voksneog4.larvestadieriarterier),s.edentatus(voksneog4.larvesta dierivæv),s.equinus,(voksne),16arterafsmåstrongylider(voksne),trichostrongylus axei,(voksne),oxyurisequi(voksneogumodne),p.equorum(voksneog3.og4.stadie), Strongyloideswesteri(voksne),Onchocercaspp,Dictyocaulusarnfieldi(voksneogumod ne) og Gasterophilus spp (larvestadier i mund og mave) [1,5]. Ivermectin har ikke effekt modencysteredestadierafcyathostomer [49].Moxidectin,dererdetandetkommercielt tilgængeligeamtilheste,harsammespektrumoghardesudeneffektmoddeencystere destadierafcyathostomerogenlængerehalveringstid,hvilketgiverenmerelangvarig effektendivermectin [135].Ivermectinidenanbefalededoseringpå0,2mg/kgervedoral administrationhoshesteydersteffektivt.derer95100%effektmodvoksneogdefleste L 4 larverafcyathostomersamtdeflesteandrearternævntherover.modmigrerendel 4 af S.vulgarisharivermectin99%effekt [1]. 1.4 RESISTENS DEFINITIONER Litteraturen angiver, udtrykt på flere forskellige måder, at resistens optræder, når en størreandelafparasitterienpopulationudviklerevnentilatoverleveenbehandling,der generelterforventetatværeeffektivtmodsammeartogstadieafinfektion [123,132,135,136]. Kliniskresistenserdenobserveredemanglendeevnefordenanbefalededoseringtilat fjerneparasitterne.manglendeeffektafbehandling(treatmentfailure)kanskyldesklinisk resistens,mendetkanogsåskyldesenrækkeandreforhold,foreksempelfejldosering, forkertvalgafaktivtstofellerantagelseaf,atsymptomerneskyldesorm,selvomårsagen 10
25 Teori var en anden. Desuden kan tilstedeværelse af encysterede larver, der ekscysteres og etablerernyinfektion,hurtigreinfektionellerlignendefaktorerpåvirkedentilsyneladen deeffektafbehandlingen [32,123].Somkonsekvensafbehandlingskerderennaturligse lektionforgenetiskresistenteindivider.denneselektionbeskrivessomselektionspresset. Derhenvisesiøvrigttilappendiks2medordforklaringerpåforskelligeresistensbegreber. Anthelmintikamarkedsføresmedenanbefaletdosis,dererhøjereendstoffets99%ef fektniveaufordenartaform,somersværestatslåihjelmeddettestof [132].Selvomder er resistente orm til stede i en population, kan stoffet godt fortsat være effektivt mod andrearter,somermerefølsomme [132,134] REFUGIUM Refugieterbetegnelsenfordeorm,derikkerammesafbehandlingenmedanthelmintika ogdermedikkeudsættesforselektionforanthelmintikaresistens.begrebetervigtigtat forstå,foratkunneforholdesigtilbehandlingsstrategierogproblematikkenomkringud viklingafresistens.præparasitærestadierimiljøetvilaltidværeendelafrefugiet [151],og desudenhardeforskelligearteraformhar,påbaggrundafdereslivscyklusogafhængigt afhvilketanthelmintikummananvender,forskelligstørrelserefugium. Parasittensbiologiogepidemiologi,dynamikkeniværtsparasitforholdetsamtbehand lingsfrekvensogstrategierallefaktorer,dermedførervariationeristørrelsenpårefugiet [52,72].Detteerårsagtil,atandelenaformsomfindesirefugietvarierermedårstiden [135]. Dissevariationerirefugietsstørrelseharbetydningfordenhastighed,hvormedresistens udvikles [52, 72]. Når behandlede dyr udskiller æg fra resistente orm, vil disse i miljøet blandesmedafrefugiet.etstortrefugiumvilvirkefortyndende,sådenrelativeandelaf larvermedresistensfortyndes [100].Detteforholderillustreretifigur1.41. Dersesstoreindividuellevariationeriinfektionsgradenhoshesteienbesætning [117,125]. Figur1.41Refugietsbetydningsomfortyndendefaktoriforholdtilfrekvensenafresistentelar ver.hestentilvenstregræsserietstortrefugium,hvorderesistentelarverudgørenmindreandel af den samlede larvebyrde. Hesten til højre er omgivet af et mindre refugium, hvor det samme antalresistentelarverudgørenstørreandelafandelaflarvebyrden. 11
26 Teori Detersåledesvist,atenminoritetafhesteneudskillerhovedpartenaformene.Denne variation har været tilskrevet forskellige forhold omkring immunitet [51]. Regelmæssige undersøgelser af heste, der udskilte strongylideæg har vist, at heste, der flere gange i trækerfundetathavelavfec,ogsåharenstorsandsynlighedforathavelavfecvedden næsteundersøgelse [46,110].Refugietkanforstørresvedkunatbehandledemassivtinfice redeheste,hvorvedormeneidelavgradigtinficeredeheste,somikkebehandles,vilind gå i refugiet. Den relative fordeling af populationen mellem refugiet og værten på be handlingstidspunktetharstorbetydningforhastigheden,hvormedresistensudvikles [52]. Dennebetydningvilblivegennemgåetsenere UDVIKLINGAFANTHELMINTIKARESISTENS Resistensinematodepopulationeropstårsometresultatafselektionmedanthelmintika [32,134],idetintensbrugafanthelmintikaselektererforgenetiskellerfysiologiskresistente individer,derkanoverlevebehandlingen [121].Resistenseretnaturligfænomen,derfor ventesathaveeksisteretførbehandlingmedkemiskeanthelmintikablevpåbegyndt [32]. ResistenserarveligtognedarvesformentligdirektevedsimpleMendelskearveligheds principper [123]. For at udvikle resistens, er det nødvendigt, at gener for resistens er til stedeipopulationen [135].Voresforståelseaformenesgenetikerdårlig,mendetserudtil, atgenerneforresistensertilstedeogsåienfølsompopulation [123],elleratdekanudvik lesretnemtoverfågenerationer,hvilketdannergrundlagforenpotentielhurtigudvik ling af resistens [134]. Det er anført, at for hver succesfuld behandling, med det samme anthelmintikum,vilandelenafresistenteormidenbehandledepopulationstige,fordide orm,deroverleverenbehandlingkanreproduceresigoggivederesgenerforresistens videre til en ny generation [121]. Nogle nematodearter har forskellig følsomhed overfor behandlingafhængigaf,hvilketlivsstadiedeeri,ogderkanseskønsellerartsvariationer [136]. Cyathostomer, mod hvilke ivermectin kun virker mod de luminale stadier og ikke moddeencysteredelarver,eretoplagteksempelpådette [135].Enlilleændringibehand lingseffektenoverforenenkeltartkanværevanskeligellerumuligatregistrereienblan detormepopulation,hvisdet,somvedstrongyliderne,ikkeermuligtvedfæcesundersø gelsenatdifferentieremellemarterne [123,135].Larvedyrkningerkanderforværenødven digeiresistensdiagnostik. Resistenskanførsterkendesklinisk,nåretniveau,hvorderikkelængereerkliniskeffekt afbehandlingen,eropnået [121,123].Initieltudviklesresistenslangsomt,hvorefterdeteska lerer ret hurtigt til maximumniveau [123]. Dette mønster skyldes parasitternes kønnede formering, under hvilken generne rekombineres for hver generation. Herved kommer frekvensudviklingen af et sjældent gen til at foregå relativt langsomt i begyndelsen [29]. Deteranført,atdeteressentieltforforebyggelse,atresistensregistreresalleredepået tidligtstadium,såledesatmankanhindrespredningafderesistentegenertilrestenaf populationen [136]. 12
27 Teori IRREVERSIBELTILSTAND Anthelmentikaresistensserudtilatværepermanent.Dererikketegnpå,atormenebli ver følsomme overfor anthelmintika igen, selv hvis de ikke udsættes for stoffet. Dette betyderipraksis,atopnåetresistenserevig [72].Deteranført,atfølsomhedenoverforet stofteoretisksetburdekommetilbageigen,hvisanvendelsenophørte.deresistenteorm burdebliveudryddetsomfølgeafdårligtilpasningsevneellermodselektionefterbehand lingmedenandenstofgruppe.dettevilleiteorienfåfrekvensenafallelermedresistens moddetførstestoftilatfalde [72].Detervist,atallelernestadigvilværetilstedeipopula tionenogdenkraftigeselektion,dervilske,hvisanvendelsenafetmiddel,modhvilket dertidligereerudvikletresistens,genoptages,vilbetyde,atderhurtigtsesresistensigen [134].Hosfårharværetobserveretreversion;atfølsomhedenhosresistenteormvendte tilbage,mendennetilstandharkunvaretkortvarigt,nårbehandlingblevgenoptaget [76]. Resistensmåsåledesopfattessomenirreversibeltilstand KONSEKVENSERAFRESISTENS Behandlingenaformeinfektionerbyggeridagpåmedicineringiensådangrad,atnårder opstår resistens, bliver kontrollen af de parasitære infektioner problematisk [32]. Den yderste konsekvens af resistens vil være, at parasitære sygdomme ikke kan behandles med medicin [121], hvilket medfører øget risiko for parasitrelaterede sygdomme hos værtsdyrene [52]. Det er svært at forstå eller forudse resistens før det optræder klinisk. Derforermegetafdenidaganvendterådgivningomkringmanagementforatundgåresi stensrentteoretisk [133]. Med mereeffektivekemiskestoffertil atkontrollereparasitæreinfektioner øgessand synlighedenfor,atderviludviklesresistens,fordienmereeffektivbehandlingihøjere grad selekterer for overlevelse af de resistente orm, da følsomme orm ikke overlever behandlingen [123,134].Medtidenvilgenetforfølsomhedblivesjældnere,mensgenetfor resistensvilseshyppigere.medhenblikpåatmindskedenneselektionafderesistente gener,anbefalesdetatværeomhyggeligogforsigtigmedbrugenafdekemiskestofferog brugeikkekemiskestrategier,hvordetermuligt [134].Resistensmanagementeripraksis enbalancegangmellemforebyggelseafklinisksygdomogbevarelseafeffektiveanthel mintika. Overdrevet ormekontrol vil hurtigere resultere i udbredt resistens, og for lidt kontrolgiverrisikoforkliniskeparasitæresygdomme [133]. Detharværetanført,atdetkanværefristendeatøgedosisogsåledesfortsatudøveen effektpåparasitterneefteropståetresistens.sammekildeangiver,atfarenveddenne procedureer,atanthelmintikabyggerpåvirkningsmekanismer,derogsåfindesiværtsdy ret,ogdervilderforværerisikofor,atenøgetdosisvilværetoksiskforværten [122]. 13
28 Teori RELEVANTEFAKTORER,DERPÅVIRKERHASTIGHEDENFOR UDVIKLINGAFRESISTENS Selektionspressetbestemmer,hvorhurtigtresistensudvikles.Bestemmendeforselekti onspressets størrelse er genetiske, reproduktionsmæssige og adfærdsmæssige forhold ved parasitten samt valget af behandlingsstrategi herunder behandlingsfrekvensen [104]. Deteranført,atdergrundetlængdenaflivscyklus,værtsartsspecifikkeparasitterogtil stedeværelsenafrefugiumforventesenlangsomudviklingafresistenshosparasitter [32] GENETISKEFAKTORER Denematoder,derudviklerresistensmoddekemiskeanthelmintikahargenetiskeegen skaber,derselektererforudviklingenafresistens.førstogfremmesthardeethøjtni veauafgenetiskdiversitet,dereretudtrykforvariationigenomet [11].Enstørregenetisk diversitethosormenemedførerøgetsandsynlighedfor,atdervilværeresistentealleler tilstedeipopulationen.resistenskankunopståiindivider,derbærerallelerfragenerne fornedsatfølsomhedoverfordetanvendtestofogfindessåledesudelukkende,hvisden neallelertilstedeidenbehandledepopulation [52].Dengenetiskevariationipopulatio neraftrichostrongyloidenematodererstor [56]. Recessivnedarvningvilgivedenlangsomsteresistensudvikling,menarvegangenkanførst fastslås,nårdetaktuelletilfældeafresistenserkendt [135].HosH.contortuserdetfundet, at genet for ivermectinresistens nedarves dominant som en enkelt allel [77]. Antallet af overlevendevoksneormerafgørendeforhastigheden,hvormedresistensudvikles,idet disseormomgåendekanreproduceresig [36].Deterfremført,atstoffermedforlænget virkningstidvilfjerneenstørreandelafderesistenteadultefænotyper,mensamtidig,at enlangperiodemedsublethalpåvirkningvilselektereforresistens [58] REPRODUKTIONSMÆSSIGEFAKTORER Ormeneslivscyklusharindflydelsepåhastigheden,hvormedresistensudvikles,fordiden erafgørendefor,hvormangegenerationer,derkanudviklesomåret.parasittermedkort og direkte livscyklus, og deraf følgende kort generationsinterval, har størst risiko for at udvikle resistens [135, 136]. Alle hestens vigtige parasitter har direkte livscyklus [45]. Cyathostomerneslivscykluser på mindst6uger [130].S.vulgaris harenlivscyklus påop mod40uger [135].Dervilværeennaturligårstidsvariationipopulationensstørrelsesærligt medhensyntildepræparasitærestadier.tilsammenligningharfåretstrichostrongyloider enhøjerefrekvensafresistensendcyathostomerneogenlivscykluspå4uger [135].For skelleiværtsdyretvildogogsåhaveindflydelse. 14
29 Teori ADFÆRDSMÆSSIGEFAKTOREROGREFUGIETSBETYDNING Hestensomværtsdyrharnaturligtenpopulationsstruktur,dermuliggørethøjtgenflow hosparasitterne,idetdenaturligtbevægersigoveretstortområdeogdermedkanopta geinfektivelarvermedenandengenetisksammensætningenddem,deiforvejenhuser [11].Sammenmedenstorpopulationaformgiverdetteoptimaleforholdforspredningaf deresistentegener [52].Idetmodernehesteholdvilderværestorvariationidettegen flowafhængigafbesætning.noglebesætningerermegetstatiske,mensderiandresker enstorudskiftning.nogleharstorearealer,andreharmindre. Præparasitærelarvestadierudgørenstordelafrefugiet,dererdenmåskevigtigstefaktor iforholdtiludviklingafresistens [151].Etstørrerefugiumresultererilangsommereresi stensudvikling,fordiormeneirefugietikkebehandlesogdermedundgårselektionspro cessenforresistentealleler.ormeneirefugietforbliversåledesfølsommeogkanvirke fortyndende påandelenafresistente ormipopulationen (sefigur1.41).dermed ned sættesselektionspresset.refugietbestårforcyathostomernesvedkommendedesudenaf deencysteredestadieritarmmucosaenvedbehandlingmedivermectin [151].Deterbe skrevet,atselektionspressetkanudregnessomandelenafhvergeneration,dererafkom af orme, som har overlevet behandling med anthelmintika. Med et større refugium vil denneandelbliveforholdsvismindre [104]. Flereafhestensnematoderudførerparenteralmigrationunderderesudvikling.Etstudie harvisttegnpå,atmigrerendestadierafp.equorumermindrefølsommeoverfornormal dosering af ivermectin [35] end de intestinale stadier [90]. Der er ikke publiceret studier omkringkoncentrationsfordelingenafivermectiniforskelligevæv.detervist,atencyste redelarvestadierafcyathostomerikkepåvirkesafivermectinbehandling [49] VALGAFBEHANDLINGSSTRATEGI Traditioneltharormebehandlingenværetudførtudfraenaffølgendetrebehandlings strategier: Enten undertrykkende behandling med 68 ugers mellemrum, strategisk be handlingtimetnårdervarfærrestparasitterpåmarkenellerselektivbehandlingafheste overetvistinfektionsniveau,ellerhestesomudviserklinisketegnpåparasitærinfektion [133].Sidstnævntestrategierden,derefterlovændringeni1999anvendesideflestedan skehestebesætningeridag [112]. Denundertrykkendebehandlingsstrategihartidligereværetmegetudbredt.Måleterat holdeægudskillelsensålav,atniveauetaffornyetsmittepågræsmarkenbliverminimalt [15,45,88,139].Denvigtigsteenkeltfaktoriforholdtilhastighedenpåresistensudviklingener hosfårvistatværebehandlingsfrekvensen [6]. Strategiskbehandlingbyggerpåenstrategi,hvoromgivelsernebidragertilkontrolafor mene ved behandling på et tidspunkt, hvor eventuelle overlevne orm får de dårligste Genflowerbetegnelsenfortransportafgenetiskeallelerfraenpopulationtilenanden,populært sagtenblandingafarveanlægfraforskelligepopulationer 15
30 Teori betingelserforatreproduceresig [135].Deterdogproblematiskatfastlægge,hvornårdet rigtigetidspunktforbehandlingerplaceret,dadetbl.a.afhængerafklimatiskeforhold [134].Undertørkevilfåafdeoverlevneormefterbehandlingenhavemulighedforatre produceresig,dalarvernedørpåmarken [135]. Denselektiveterapierenbehandlingsstrategi,derikkedræberallefølsommeormipopu lationen,idetenbegrænsetdelafpopulationenudsættesforbehandlingmeddetformål atbremseselektionenforresistenteorm [133].Deresistentegenervildermed fortyndes mellemdefølsomme.idennebehandlingsstrategifårrefugietstorbetydning [151].Årsa gentildetteerillustreretifigur1.41. Idetfølgendegennemgåsnogleafdeargumenteroganbefalinger,deridesenesteårer fremførtilitteraturenvedrørendeforholdafbetydningforresistensudviklingen,nårbe handlingsstrategienfastlægges. RELEVANTETILTAGFORATFOREBYGGEELLERFORHALEUDVIKLINGENAFRESISTENS Vedønsketomatforhaleudviklingenafanthelmintikaresistenserdergrundlæggendetre områderpåhvilke,derkanfokuseres:valgaformemiddel,behandlingsfrekvensoggræs ningsstrategi [36].Dissetreområdervilblivebelystidetfølgende. Simuleringerogundersøgelserhosfårharvist,atdenstørsteselektionforresistenssker, nåreffektenafdetanvendtemiddeler9099,99%.simuleringerneviser,atselektionkan undgåsvedkunatbehandleendelafparasitpopulationenellervedbehandlingmedhen blik påenreduceret effektpå mindre end90% [134,135].Deterfremført,atstoffermed >99,99%effektburdeselekteremindreforresistens,dadervilværeforfåoverlevneindi vidertilatsikrereproduktionen.ipraksiskandettevisesigikkeatværerigtigt,ellerat selektionenblotbliverlangsommere [135].Selvvedekstremteffektivestofferskaldetta gesibetragtning,atdenfaktiskebiotilgængelighed ** ipraksisikkealtideroptimal.dette kanskyldesforskelligefaktorer,blandtandetværtensartogaldersamtukorrektvægt estimeringellerukomplettildelingafmedicinen,hvishestenikkesynkerheledentildelte mængde.dissefaktorervilflytteormekurensellershøjeeffektnediområdet,hvorderer kraftigstselektionforresistens [135]. Deteranført,atstoffermedlangvarigeffekt,foreksempelivermectinogmoxidectin,der ophobesifedtvævet,selektererkraftigereforresistensendkorterevirkendestoffer [134]. Den faldende koncentration af stoffet under eliminationsfasen efter behandling er ved computersimuleringermedmodelleraffårfundetathavemindreindflydelsepåselektio nenblandtdeinfektivelarver [36].Dermanglersikkerforskningbådeforogimoddette argument [134].Dererobserverettegnpå,atanthelmintikasfarmakokinetiskeforskellig hedideforskelligedyrearterkanværeendelafforklaringenpå,hvorfordererforskelpå ** Biotilgængelighedenerenfarmakokinetiskegenskabvedetstofogbeskriver,hvorstorenfrakti onafdentildeltedosering,deriuændretformnårdensystemiskecirkulationogdervedkanudøve dentiltænkteeffekt.definitionsmæssigthari.v.administreredemidler100%biotilgængelighed. Vedandreadministrationsformervilbiotilgængelighedenværenedsatgrundetufuldstændigab sorptionellerfirstpassmetabolismeileveren. 16
31 Teori niveauet af resistens mellem værter. Geder har en meget lav biotilgængelighed for anthelmintika.deresormudviserenmegethøjgradafresistens [72]. VALGAFANTHELMINTIKAOGBEHANDLINGSFREKVENS Detanbefalesudelukkendeatanvendeeffektivemidler.Midlermodhvilkedererudviklet resistens,ellerfraengruppeafstoffermodhvilkendererkendtresistens,børikkean vendes [63].Deteranbefaletatudføreårligeellerjævnligeresistensundersøgelserforat havekendskabtil,hvorvidtetmiddelereffektivtidenbesætning,derskalbehandles [61]. Samme kilde anbefaler, at brug af midler med < 90% effekt undgås. En fortsat brug af anthelmintikamodhvilkedererkonstateretresistensvilkungøresituationenværre,da selektionenforresistensøges [63,135]. Desudenerdetvigtigtatdosereormekurenkorrekt.Deteranbefalet,athestenevejes, elleratvægtenestimeresmedvægtmålebåndindendoseringen [63,119].Deterfremført,at ejeretypiskunderestimerervægtenafderesheste,ogatdetderforkanværenyttigt,at anbefaleensvagoverdosering,daunderdoseringkanselektereforresistens [63,135]. Denvigtigsteårsagtilhurtigselektionforanthelmintikaresistenservedcomputersimula tionervistatværebehandlingsfrekvensen [6].Detanbefalesderforatnedsætteantalletaf behandlingertiletnødvendigtminimumogeventueltattimebehandlingenefterforårog efterårsamteventueltsommer,hvorægudskillelsennaturligterhøjestogrefugietstørst [63,123]. GRÆSMARKSMANAGEMENT Somnonkemiskstrategiiforholdtilresistensudviklingogsmittebyrdeermanagementaf foldevistathavegodeffekt [63].Anvendelsenafanthelmintikaiforholdtilgræsningsstra tegienharstorbetydningforhastigheden,hvormedresistensudvikles [104],ligesomklima etharafgørendebetydning [135].Udviklingafresistenskræver,atderesistenteparasitter parrersig,læggeræg,ogatlarverneoverleveroginficererdennæstehest.mankansåle desforebyggeresistensvedatbrydedennekæde,foreksempelvedatfjernegødningog dermedægoglarverfrafolden [133].Deteranbefaletatfjernefæcesfrafoldenehyppigt, gernetogangeomugenisommerperioden [63].Samgræsningmedruminantererligeledes vistatværenyttigt,dahesteogruminanterikkedelerormebyrde [63].Desudenerenikke forhøjbelægningsgradafgørendeforatmindskesmittepresset,ligesomdetervigtigtat kendeormeogresistensstatusfornyankomnedyr [63].Hestekanmedbringeresistente orm,nårdeflyttesogderforerderstorrisikoforatfåresistenteormindibesætningen, hvismanharstorudskiftningafheste [135].Detharværetanbefalet,atsættedisseikaran tæneindtilstatuserkendt,såfoldeneikkekontamineresmedeventuelleresistenteorm [63]. 17
32 Teori 1.5 RESISTENSHISTORISKSET Deførsterapporteromanthelmintikaresistenskomislutningenaf1950 ereogstartenaf 1960 og omhandlede resistens mod phenotiazin hos fårets Haemonchus contortus [39]. Kortherefterfulgterapporteromphenotiazinresistenshoshestenssmåstrongylider [38,54, 120].Phenothiazinvarrettoksiskoverforværtsdyret,oghestenevarmerefølsommeend andredyrearter [93].I1961blevthiabendazolmarkedsført.Detvardetførstebredspek tredeanthelmintikumfragruppenafbenzimidazoler,somblevbegyndelsentildenmo derne kemiske strategi mod helmintiske parasitter hos husdyrene. Disse stoffer havde denfordel,ateteffektivtbredspektretmiddelkunnekombineresmedlavtoxicitetover forværtsdyret.thiabendazologdefølgendebenzimidazolerblevderforhurtigtaccepte retogmegetanvendte [72]. Iløbetaffåårkomrapporteromresistensmodbenzimidazolerne.Resistensblevførst rapporterethosh.contortus [27,43] ogdereftercyathostomerne( [40] refereretaf [72] ).Sene re blev resistens fundet hos flere af fårets trichostrongylide nematoder, og der blev iværksatundersøgelserafresistensprævalensen.i1970 ernefandtmansåledes,atben zimidazolresistensvaralmindeligtforekommendehosflerenematodearterhosbådefår oghesteoverheleverden.mønsteretgentogsigi1970 erneog1980 erneefterintroduk tionen af de nyere stofklasser imidazolthiazoltetrahydropyimidin og avermectin milbemycin (review af [72] ). Herefter kom de første publikationer om orm, der var resi stente overfor flere forskellige typer anthelmintika, de såkaldte multipledrug resistant worms (MDR orm). Det første fund blev gjort i fårets Trichostrongylus colubriformis og Ostertagiacircumcinctai1979 [137]. I1990 erneblevrapporterommdrormhosfåroggederhyppigereogomhandledeogså orm, der var resistente overfor avermectinmilbemyciner. Hermed var anthelmintikare sistensikkelængereetpotentieltfremtidigtproblemafakademiskinteresse,menogså entrusselforproduktionenaffåroggederimangedeleafverden [153].Forskningenog behandlingsintensitetenermindreindenforkvægproduktionen,hvordokumentationen primærtbestårafcasereports,ogproblemetmedresistensserudtilatværemindre [72]. Benzimidazolresistensermestudbredtogfindesoverheleverden,særligthosfår,geder oghestesnematoder,ogeretstortproblemallesteder,hvorstofgruppenharværetan vendt regelmæssigt [121]. I 1990 erne rapporteredes gentagne gange, at prævalensen af besætningermedbenzimidazolresistentecyathostomervarover75% [28,66,127,128,143].Der er i det sydlige USA rapporteret, at over 40% af besætningerne har pyrantelresistente cyathostomer [73].Dererikkedokumenteretresistenshoshestensstorestrongylider [28]. Dettekantænkesathaveensammenhængmeddereslængeregenerationsinterval [28]. Dereridagkonstateretresistenshosenellerflerearteraformmodallekommercielt tilgængeligeanthelmintikatilbehandlingafheste.tabel1.51giverettidsmæssigtover blik over, hvornår og hos hvilke orm, der er konstateret resistens på nuværende tids punkt. 18
33 Teori Tabel1.51 Tabellenangiver,hvornårdererkonstateretresistensimoddebredspektrede anthelmintikahoshesteoghoshvilkeorm.tabellenerredigeretefterreferencenr. [72]. Stof Kendtresistensmoddestorestofgrupperhosheste Introduceret årstal Førsterapportom resistens Resistenteorm Benzimidazol Thiabenda zol Cyathostomer( [40] refereretaf [72] ) Imidothiazolestetrahydropyrimidin Pyrantel Cyathostomer [17,66] AvermectinMilbemycin Ivermectin P.equorum [14,57] Bekræfteti2006 [74] Cyathostomermistænkt [47] Moxidectin P.equorummistænkt [14,141] AKTUELSTATUSFORIVERMECTINRESISTENSHOSHESTENES NEMATODER De fleste equine parasitologer er overbeviste om, at resistens mod ivermectin hos cyathostomerne er uundgåeligt [25, 72, 85, 135]. Cyathostomer er på nuværende tidspunkt resistenteoverforbådephenothiaziner,benzimidazolerogpyrantel,hvilketefterladeram somdenenestefuldteffektivegruppeafstoffer [134,140].Derfindesendnuingenrapporter omkring cyathostomers resistens overfor ivermectin på trods af mere end 25 års brug sometafdemestanvendtestoffer [72,93].Dogblevderi2008rapporteretomenenkelt hestiaustralienmedmanglendeeffektafivermectinimodstrongylideæg [47].Dettetil fælde er ikke undersøgt nærmere. Med den kapacitet cyathostomerne har udvist til at udvikleresistens,mådetforventes,atdeunderderigtige(ellerforkerte)forholdogsåhar kapacitettilatudvikleresistensmodam [133,134]. I2002komdenførsterapport,dervisteivermectinresistenshosParascarisequorum [14], ogåretefterrapporteredesdetsammeendnuengang [57].Iløbetafdesenereår,erder kommet flere rapporter omkring ivermectinresistens hos spolorm [83,92,94,105,140,141,152]. Problemetersidenbleveteftervistietkontrolleretstudie,hvorføl,derikketidligerehav deværetinficeretmedspolorm,bleveksperimenteltinficeretmedspolormæg,dervar mistænktforatstammefraresistenteorm [74].Efterenpræpatenstidpå10ugerfikfølle ne foretaget fæcesundersøgelser. Når FEC var >300 EPG blev føllene delt i en behand lingsogenkontrolgruppe.denbehandledegruppefikivermectin.13dagesenereblev beggegrupperaffølaflivet.idenmellemliggendetidblevaltfæcesopsamletogunder søgt,ogefteraflivningblevfølleneobduceret.dervarikkesignifikantforskelpåmæng denafspolormfordetogrupper [74]. Daivermectinogmoxidectintilhørersammegruppe,kandetforventes,atdervilopstå sideresistensimellemdem.moxidectinslængerevirkningstidoglarvocidaleeffektoverfor deencysteredestadierafcyathostomerkandermedselektereforivermectinresistens. 19
34 Teori RESISTENSIDANMARK I Danmark kom den første rapport om resistens hos hestens indvoldsparasitter i 1991, hvorderblevfundetudbredtresistenshoscyathostomernemodbenzimidazolerhos13 af16besætninger [9].I1998udførtesendnuenundersøgelse,derfandtbenzimidazolre sistenshosstrongyliderne,på79%afdeundersøgtebesætningerogmistankeompyran telresistenspå30%afbesætningerne [28].Derfandtesingenivermectinresistens.I2008 blev gennemført en undersøgelse af pyrantelresistens hos strongylider. Denne viste, at 18,75% af besætningerne var under grænsen for resistens med effekt <90% og nedre konfidensinterval<85% [113]. Derblevi2005registrerettegnpåivermectinresistenshosspolormienenkeltbesætning medenbehandlingseffektpå70% [140].Detteerikkeundersøgtnærmeresiden UDVIKLINGAFNYESTOFFER AMharindtilnuhaftgodeffektpåbådehestensstoreogsmåstrongylider.Derforerder ikkefraindustrienssidegjortmegetforatudviklenyestofklasserdesenesteår [72].Resi stenshoshestensparasittererforeløbigmindreudbredtendhosfårene,hvorproblemet erhyppigtforekommende.dererendnuikkepåvistormhoshestemodhvilke,derikke findeseteffektivtmiddel,menproblemetbørtagesalvorligt,idetamernøglestofferi equineanthelmintikapt. [72].Derforvildetfåbetydningforantalletafklinisketilfælde, hvis,ellernår,derudviklesresistensmoddissestoffer [71],forudsatatderikkeindendaer udvikletnye,bredspektredeanthelmintika.resistensniveauetharvistsigatkunnestige hurtigt [72] MONEPANTEL Dereringenkendteplanerommarkedsføringafnyemidleridennærmestefremtid [72]. Af de nye anthelmintika, der arbejdes på at udvikle, er Monepantel det mest lovende. Monepanteltilhørerennystofgruppe,derharbredanthelmintiskvirkningoglavtoksici tetoverforpattedyr.denhareffektoverforbådevoksneormoglarvestadierogerfore løbigtestetignavere,fårogkvægmedlovenderesultaterogeffektogsåoverfororm,der erresistenteellermultiresistenteoverfordetrenuværendestofgrupper [69,70].Midleter endnuikketestetpåheste. 1.6 DETEKTIONAFRESISTENS Anthelmintikaresistenskandetekteresentenvedinvivoellerinvitroundersøgelser.In vivoundersøgelserneomfatterfecaleggcountreductiontest(fecrt),deripraksiser denenesteanvendeligemetodesamtkontrolleredestudier,hvorgrupperafbehandlede ogikkebehandlededyraflivesogdentotaleormebyrdesammenlignes [144].Sidstnævnte metodeerdyr,ikkeanvendeligipraksisogvilikkeblivebeskrevetnærmere.fecrtan vendesidettespecialeogvilblivebeskrevetherunder. 20
35 Teori Derfindesenmængdeinvitrometoder,derhverisærerbrugbaretildetektionafresi stensmodenspecifikstofgruppeelleretbestemtanthelmintikum.deflesteafdissetest erudviklettildetektionafbenzimidazolresistenshosfår [144].Relevantemetodertildetek tionafivermectinresistensvilblivegennemgåetsenere FECRT FECRT er en simpel metode til at undersøge reduktion i det fækale ægudskillelsestal. Værtsdyret testes for udskillelse af parasitæg ved en fæcesundersøgelse med FEC, be handles mod parasitter og testes igen efter et tidsrum, hvor det anvendte middel kan forventesathavehafteffekt.detomålinger,førogefterbehandling,kansammenlignes oghermedkanreduktionenberegnes [24].Heste,derskaldeltageiFECRTbørbehandles med den fra forhandleren anbefalede dosering af ormemidlet [26]. For heste behandlet medivermectinanbefalesdetatlavefecrttest1417dageefterbehandling,menhvis fleremidlertestessamtidiganbefales1014dageafpraktiskeårsager [23]. FECRTkananvendestilatundersøgeresistensmodalletyperafanthelmintika [121,145] og erstandardmetodeforkliniskdiagnostikafanthelmintikaresistenshosheste [71].Metoden er standardiseret af World Association for the Advancement of Veterinary Parasitology (WAAVP) [24],mentilhestemanglerderretningslinjerogenaflitteraturengenereltaccep teretstandardfor,hvordantestenskaludføresogdataanalyseres,ligesomderikkeeren vedtagetgrænseværdifor,hvornårdertalesomresistensforandremidlerendbenzimi dazoler [71,119].EnsvaghedvedFECRTer,atdenførstafslørerresistens,nårdeterudvik let.fecrterkunsikker,nårmereend25%aformeneerresistente,hvilketdogikkeer ringereendinvitrotest [99]. DestørsteulemperogbegrænsningervedFECRTer,atdenerdyratudføreogtagerlang tid.variationitællingermellemdyrenepågrundafindividforskelleudgørenstorfejlkil de,ogmangehestebesætningerharikkesåmangeheste,somdetvilleværeatforetræk keforatfåoptimaledataudafundersøgelsen.selvpådensammebesætningerderstor variationmellemhestenesfec [119] INVITROMETODERTILDIAGNOSTIKAFIVERMECTINRESISTENS Tildetektionafivermectinresistensfindeslarvaleudviklingstestogmigrationstest.Disse testerudviklettilbrugpåfåretsnematoder.dererudvikletinvitrolarvalassaystilfår, derharværetanvendttilheste [67],mensenereerdetfundet,atdennetypetestikkevar brugbarehosheste [106].Ligeledestilfårerderudvikletenmotilitetstesttiltredjestadie larverafh.contortus [55].Voresvidenomkringdepræcisevirkningsstederogmekanismer forivermectinerpånuværendetidspunktsålille,atdeterusandsynligt,atspecifikkeog sensitivemolekylæreprobertildetektionafresistenspåettidligeretidspunktvilkunne udvikles [121] DetteefterladerosreeltudenalternativertilFECRTihestepraksis. 21
36 Teori 1.7 GRÆNSEVÆRDIERFORIVERMECTINRESISTENS Derfindesikkeilitteraturenenvedtagetgrænsefor,hvornårderersålaveffektafbe handlingmedivermectinmodindvoldsormhosheste,atderertaleomresistens. WAAVPfastsattei1992anbefalingerogretningslinierfordetektionafanthelmintikare sistens [24].Idennepublikationblevderprimærtfokuseretpånematoderfrafåroggeder. Herdefineredeman,atdervartaleomresistens,nåreffektenafbehandlingenvar<95% ogdennedregrænsefor95%konfidensintervalpåmindreend90%.hviskunenafdisse betingelsereropfyldterresistensmistænktmenikkebekræftet.dissegrænsererblevet accepteretoganvendessomstandardindenforparasitologivedr.fåroggeder [71]. Hestene fik ikke stor opmærksomhed under udarbejdelsen af disse retningslinier. Det anførtes,atresistenshoshesteprimærtvarkendtimodbenzimidazolerneogoftesthos cyathostomer. Anbefalingen til detektion af resistens var FECRT, og grænseværdien for resistensblevanbefaletatliggepå90%effektafbehandling.metodenskulleværesam menligningafaritmetiskgennemsnit affecefterbehandlingenogfecforenkontrol gruppe [24].Dennegrænseharværetgenstandforstordebat,ogerikkerigtigblevetac cepteretilitteraturen.detharværetanført,atdenikkeharnogenstatistiskforklaring [7], ogforeslået,atdennegrænseværdisandsynligvisvarvalgtsometforsøgpåatkompense refordenstorevariation,derfindeshoshesteneogdesomoftestmindregrupperafdyr på hver besætning [119]. WAAVPs retningslinier indeholder ingen anbefalinger for andre anthelmintikaendbenzimidazoler,ogdereringenanbefalingerfor,hvormangeheste, derbørværeienbehandlingsgruppe,hvadfecførbehandlingbørværesominklusions kriterium for en undersøgelse eller hvordan data bør analyseres. Dette vanskeliggør forskningogsammenligningafresultaterindenforområdet,ogharførttil,atwaavps guidelinesikkeerblevetbredtaccepteretafdeeksisterendeforskere,derhverisærbru geregnedefineredestandarder [71,119] BEREGNINGAFFECR Et studie undersøgte 5 forskellige beregningsmetoder for reduktionen i FEC (Fecal Egg CountReduction(FECR))meddetformålatfindedenbedstemetodetildetektionafresi stens [28].Herfandtes,atmetodenanbefaletafWAAVPtilfårvardenmestsensitive.Des uden fandtes, at en metode, hvor samme kriterium anvendtes på geometrisk gennem snit afindividueltberegnedebehandlingseffekterkunneværeanvendeligpåsmågrup perafdyr,fordiderikkevarbehovforkontrolgruppe [28].Etlignendestudieanvendte ligeledesdetarithmetriskegennemsnit,mensammenlignededebehandledehestemed enkontrolgruppeogudregnedesåledesfecrsom(epg kontrol EPG behandlet )/EPG [24] behandlet. Førstnævntestudieforetrakmetoder,hvordervartokriterierforresistensiformafbåde Detaritmetiskegennemsniterbetegnelsenfordet almindelige gennemsnit,hvorobservatio nernesummeresogdivideresmedantalletafobservationer.(lægalletalsammenogdividermed antalletaftal) Detgeometriskegennemsnitberegnesvedattagedenn terod(hvorn=antalobservationer)af produktetafalleobservationer.(gangalletalsammenogtag[antalletaftal]rodenafresultatet) 22
37 Teori en grænse for gennemsnit og nedre konfidensinterval, fordi dette gav mulighed for at stille diagnosen mistænkt resistens i besætninger, der kun opfyldte et kriterium [28]. Et andetstudieevaluerede3forskelligemåderatudregneeffektenafbehandlingpåogan befalede,atmanudregnedefecrtfordeindividuelleheste(epg før EPG efter )/EPG før ogat man derefter transformerede data og udregnede gruppens gennemsnit: Transformed groupmean=arithmeticmean(arcsin,squarerootafindividuelleeffekter) [119] ANVENDTEGRÆNSEVÆRDIERILITTERATUREN. Dererilitteraturenblevethenstillettil,ateninternationalaccepteretgrænseværdifor resistensbørfastsættes,daensådangrænseharstorbetydningfor,hvormangetilfælde afresistensderrapporteres,ligesomdeteressentielt,atstandarderforudførelseogana lyseaffecrtbliverensartet [71].Vedfastsættelseafdennegrænseværdi,erdetanført,at manbørværeopmærksompå,atdesmågrupperderarbejdesmedindenfordenequine parasitologigiverenstorvariationiresultaterne [71].Detharværetanbefalet,atnåreffek tiviteten er forventet til at være 99%, så bør grænseværdien for resistens være <95% effekt på arithmetriske gennemsnit af tilstrækkeligt store behandlingsgrupper til at se statistisksignifikanteafvigelser [26].Ulempenveddennemetodeer,atenlavprævalensaf resistenteormvilbliveoverset,ligesomensvagstigningidendosering,derdræber95% aformeneikkevilregistreres,fordiproducentensanbefalededosisofteermegethøjere enddenkrævededosisforeffekt [26]. Detharværetfremført,atmodernebredspektredeanthelmintikabørresultereienFECR påmereend95% [144].Andreforskereharansetenanvendtgrænseværdipå95%med nedrekonfidensinterval(lcl)på90%,somdetderanbefalesafwaavpfordesmådrøv tyggere [24],foratværeforkonservativt.Derforhardeanbefaletenhøjeregrænse,under henvisningtil,atbehandlingmedivermectinhidtilharhaftsågodtsom100%effektto ugerefterbehandlingmodallestrongylideæg,ogatselvfåepgderformåansesforbe kymrende [71]. Det har endvidere været diskuteret, at der bør være forskellige grænse værdierfordeforskelligemidler,idetdefraudgangspunktetharforskelligeprofilerover forfølsommeparasitter [32,119].Sammekildeanbefalerforivermectinimodcyathostomer, hvorderforventeseneffekt>99,9%,atgrænsenskalliggepå98%ogmednedrekonfi densinterval<95%.beggekriterierskalopfyldes.hviskundeteneeropfyldt,erdermis tankeomresistens.forandrestoffererhøjeregrænseværdieranbefalet [119]. Forskelligegrænser,derharværetanvendtilitteraturenogdefund,derergjortiforhold tilresistensimodivermectinhoshhv.cyathostomerogspolormfremgåraftabel
38 Teori Tabel1.71Oversigtoverresultateraftidligereresistensundersøgelserefterivermectinbehandling modcyathostomerogspolorm.tabellenillustrererdesuden,hvilkegrænseværdierforskelligestu dierharanvendtog/elleranbefaletsomderesdefinitionpåresistens.bemærk,atikkeallerappor terombehandlingseffekttagerstillingtil,hvorderesresultatliggeriforholdtilenkritiskgrænse værdi. Anvendtgrænse ResistensgrænserforIvermectinbehandlinganvendtilitteraturen Fundeteffekt cyathostomer Fundeteffekt P.equorum Årstal Kilde Kritiskstudie 200mg/kg 96>99% 100% 1980 Lyonsetal. [90] 90% 1986 Baueretal. [7] 90% 1992 Colesetal. [24] <80%(8090%mistænkt og>90%effektiv) 99% 1993 Reptaetal. [127] 95%LCL90%(får) 96100% 1995 Ihler 90% 99,9% 1996 Chapmanetal. [17] 95%LCL90%(får) 100% 1998 Cravenetal. [28] Forskelligeforforskellige midler,95%foram 2000 Dargatzetal. [32] 90% 100% 2000 Reuberetal [128] <80%(8090%mistænkt TarigoMartinieetal. 100% 2001 og>90%effektiv) Anvendt90%, Anbefaler98%ogLCL <95% <90% Nedsateffekt,7 43% 2002 Boersemaetal. [14] 100% 2002 Pooketal [119] 8af12følmed 0%effekt 2003 HearnogPeregrine [57] <80%(8090%mistænkt og>90%effektiv) 99,9% 2004 Kaplanetal. [73] Fuldeffekt Nedsateffekt 2006 Lyonsetal. [92] Caserapport, behandlingssvigt 2006 StonehamogColes [142] Kontrolleretstudie Resistens 2006 Kaplanetal. [74] 95% 70% 2007 Schougaard [140] <80%(8090%mistænkt og>90%effektiv) 2007 Traversaetal. [147] ERP<5uger Nedsateffekthos VonSamson 2007 énhest Himmelsjerna 33,5% 2007 Slocombeetat. [141] Manglende effektiénhest 2008 Edwardetal. [47] Ingeneffekt 2008 Lindgrenetal. [83] 99,8% 2008 Lyonsetal. [95] 24 Jegharudregneteffektenudfrakildensangivneresultater
39 Teori 1.8 EGGREAPPEARANCEPERIOD DerfindesikkeilitteraturenénfastogvedtagetdefinitionafEggReappearancePeriod (ERP).Begrebetdækkergenereltovertidenfrabehandlingmedetanthelmintikum,tilder igenudskillesægifæces,mendererilitteraturenikkeenighedom,hvormangeægeller hvorlilleeffektafbehandlingen,derskaltil,førperiodendefineressomafsluttet.forskel ligestudierharforsøgtforskelligedefinitioner.dererenighed om,aterp udregnespå baggrundafgennemsnittetafepgtalletforengruppeafheste,idetmåletforbehandlin generatreducereægudskillelsenogormebyrdenforflokkenafhestesomenhelhed [12, 15,102].Idetnæsteafsnit, Tidligereanvendtegrænseværdier,givesenoversigtoverde forskelligedefinitioneroggrænseværdier,dertidligereharværetanvendtvederpstudi er. Deterfremført,atdeternødvendigtatovervågeresistensudviklingenmerenøjeendved blotatventepåbehandlingssvigt,somvedbrugaffecrt [135].Såledeserdetforventet,at forkorteterpefterbehandlingvilværedetførstetegnpåbegyndenderesistensudvikling [26,135].Påbaggrundafetlængerestudiekonkluderedes,atERPsandsynligvisvillevære forskelligforungeogældredyr,såledesatforkorteterpvilfindesførstiungedyr [62].Det ersåledesanført,atkortereerperkorreleretmedudviklingenafanthelmintikaresistens. ForkortetERPmåikkeforvekslesmedresistens [135].Derkanfindesvariationidennorma leerpmellemforskelligespeciesoggeografiskelokaliteter [135].Derforkanovervågning beståafatetablereenbaselineværdiforerpienregionogsåmonitoreredenneværdi regelmæssigt,særligthosungedyr [135]. DererikkeenighedilitteraturenommetodentiludregningafERP.Noglestudierbenytter besætningensgennemsnitsfecførogefterbehandlingogberegnerherudfraeffektenfor besætningen [12,13]. Denne metode benævnes i denne tekst som pooled gennemsnit. Andreudregnereffektenforhvertenkeltindividogudregnerbesætningensgennemsnit som gennemsnittet af individernes effekter [143, 152]. Denne metode benævnes i denne tekst gennemsnitpåbaggrundafindivideffekt eller individeffektgennemsnit TIDLIGEREANVENDTEGRÆNSEVÆRDIER Tidligerestudiererudførtunderforskelligeforudsætningerogmedforskelligedefinitio neraferp.såledeskansammenligningafforskelligestudierilitteraturenikkemedsik kerhedforetagesmeddetformålatafgøre,hvorvidtdenkortereerp,dersesindenforde 25årivermectinharværetpåmarkedet,erindikationpåbegyndenderesistens [143].Et forsøg på et overblik over de anvendte metoder til bestemmelse af ERP samt fund fra disseundersøgelserergivetitabel1.81 Adskillige studier har anbefalet, at ERP bruges som behandlingsinterval, således at be handlingsstrategienfastlæggesudfradenenkeltebesætningserpietforsøgpåatopnå enkonstantlavægudskillelsefraalleheste [12,13,15,45,48,59,89,102,135,139,149,150].Dennebe handlingsstrategiertidligereomtaltsomundertrykkendebehandling. 25
40 Teori I1990 ernearbejdedesihollandendelmederp,ogmegetafdetsenerearbejdepåom rådetbaserersigpåresultateroganbefalingerfradissestudier [12,13,15].Boersemaetal. [12] defineredei1995erpsom Tidenmellembehandlingogdettidspunkt,hvordetgen nemsnitlige FEC er 10% eller mere af det gennemsnitlige EPG på behandlingsdagen. DennedefinitionbaserersigpåtidligerekonklusionerafBorgsteedeetal. [15],derdefine rererpsom GennemsnitligtFECpåmindst10%afdetgennemsnitligeægtalindenbe handlingen eller Nedbringelse af ægtallet med mindst 90%, hvilket må formodes at væredetsamme.vonsamsonhimmelstjernaetal. [152] brugtefornyligpåbaggrundaf ovenstående definitionen: Tiden mellem behandling og det første fund af FECR lavere end90% somgrænseværdiforerpisineundersøgelser.tarigomartinieetal. [143] defi neredeenlaveregrænsemederpsom Tidspunktetefterbehandling,hvorFECer20% ellermereaffecførbehandling Boersemaetal. [12] foreslogisindiskussionenanderledesdefinitionaferpenddenistu dietanvendte,ogfremførte,atdetteburdeværeudenbrugafprocenterforatgøreerp uafhængig af det initiale FEC og af individuelle heste, der udskiller store antal æg. Det foreslåssåledes,atdefinitionenpåerpkanvære Periodenefterbehandling,medingen elleretlavt,acceptabeltniveauafudskilteæg.underhenvisningtiltidligerestudierblev detforeslået,atetacceptabeltniveaukunneværeengennemsnitsfeclavereend100 EPG [59] eller 200 EPG [149]. Således blev anbefalingen fra dette studie, at ERP bør være Periodenefteranthelmintiskbehandlingihvilken,detgennemsnitligeægtalikkeover skrider100epg [12].Denneanbefalinganvendesafsammeforfatterietsenerestudie, hvorderudfradennedefinitionfindeserppå9ugerefterivermectinbehandling [13].Det argumenteresikkefor,hvorforgrænsenpå100epgvælgesfremfor200epg. Flerestudierhartagetudgangspunktidefinitionerfraanbefalingeriforbindelsemeden undertrykkende terapistrategi, hvor ERP defineredes som Perioden efter behandling, hvorudskillelsenafægerpåetnegligerbartniveau eller Minimumstidendettager,for et signifikant antal små strongylider at udvikles til adulte stadier efter reinfektion med infektive larver [45]. Et studie definerede på denne baggrund ERP som Perioden efter behandling, hvor hestene har FEC mindre end eller lig med 200 EPG [102]. Med samme baggrund definerede andre studier ERP som Tiden fra behandling, til halvdelen af de behandledehestehavdepositivfec [89] og tidspunktethvorgenbehandlingafbesæt ningenburdefindested,hvilketifølgedennekildevardetsammesom Tidenefterbe handlingtil25%afhesteflokkenharfecstørreend200epg [150].Etsenerestudiedefine rede en positiv ægudskillelse som FEC >100 EPG for føl og plage og FEC>200 EPG for voksneheste,mendefinererefterfølgendeerp Antalugerfrabehandlingmedivermec tintilderfindesægifæces [84]. KunfåstudierhartagetstillingtilnormalERPogherunderengrænsefor,hvornårERPer forkortet.destudier,derharrapporteretforkorteterpharkonkluderetdettedelsudfra tidligerelitteraturogdelsudfrabetragtningafenkeltebesætningeriforholdtilandre [95, 105,152].DetharogsåværetforsøgtatdefinereERP,somettidspunktiforholdtilbehand lingen,hvordeterforventeligt,ateffektenblivermindrefremforengrænseieffekt.så ledesdefineredeserpsom 8ugerefterbehandlingmedivermectin [48].Ettidligerestu 26
41 Teori diedefineredeforkorteterpsompositivfectidligereend8uger [84].Vednogleafdetid ligeundersøgelserpåvirkningstidenforivermectinblevikkedefineretendecidereterp, mendetfandtes,atallebehandledehestevarfriforægellerlavtægudskillendeindtil70 dageefterbehandling.ved91dageefterbehandlingudskiltedeflestehesteægihøjere ellermindregrad [139].Etlængerestudie,hvoreffektenafblandtandetivermectinblev undersøgtfandt,aterpforunghesteneblevforkortetiløbetafdetreårderesundersø gelsevarede.fecvar6ugerefterbehandlingdetførsteår0epgogtoårsenereligeledes 6ugerefterbehandling236EPG [62].Lignendefund,derviserkortereERPforungedyrer gjortefterfølgende [13,48]. Tabel1.81 SammenligningafdeilitteraturenanvendtedefinitionerafERPogdenfundneERP forhesteinficeretmedstrongyliderogbehandletmedivermectin.somdetfremgår,erderanvendt forskellige definitioner af forskellige forfattere, hvorfor sammenligning af studier skal foretages medstorforsigtighed. TidligerefundneERPforivermectinbehandledeheste Årstal Effektudregnet ERPdefinition FundetERP Kilde 1986 Nej Reinfektion 1013uger Schatzmannetal. [139] 1989 Nej 50%afflokken EPG>0 10uger Lumsdenetal. [88] 1990 Gennemsnit<100 EPG 68uger HerdogGabel [62] %afflokken EPG> uger! Uhlinger(cb [150] ) 1993 nej 77%efter8uger Repetaetal. [127] %effekt 9(711)uger Borgsteede [15] 1995 Geometrisk gennemsnit 200EPG 10uger Jacobsetal. [68] 1995 PooledEPG 90%effekt Studiepåpyrantel Boersemaetal. [12] 1996 PooledEPG 100EPG 69uger Boersemaetal. [13] ,9%efter7uger MartinDownumetal. [98] 2001 Individeffekt 80%effekt <6uger TarigoMartinieetal. [143] EPG 8uger(5660dage) Mercieretal. [102] 2003 Ejoplyst/ EPG>0ved8uger <8uger Littleetal. [84] PooledEPG 2007 Individeffekt 90%effekt <5uger VonSamson Himmelstjernaetal. [152] 2008 PooledEPG 100EPG 8uger AndreasenogLindbom [2] 2008 Individuel EPG>0 4uger Lyonsetal. [95] 2008 EPG>0 4uger Dudeneyetal. [44] uger Molento [105] 27
42
43 2.FØRSTEARTIKELUDKAST IVERMECTINSEFFEKT 29
44
45 UNDERSØGELSEAFIVERMECTINSEFFEKTMOD DANSKEHESTESNEMATODEROG RESISTENSNIVEAUETHOSDISSE 2.1 SAMMENDRAG Anthelmintikaresistenseretudbredtproblemistoredeleafverden.Cyathostomernehar udvikletresistensoverforfleregrupperafanthelmintika,menderfindesendnuikkebe kræftede tilfælde af ivermectinresistens hos cyathostomer. Ivermectinresistens hos Pa rascarisequorumerbekræftetfornylig.etfeltstudieidanmarkblevudførtforatfastslå resistensniveauetmodivermectinhoshestensalmindeligstenematoder.iundersøgelsen deltog i alt 196 heste behandlet ud fra en selektiv terapistrategi. 79 af disse heste var inficeretmedp.equorum.117hestevarudelukkendeinficeretmedstrongylider.hestene blevbehandletmedivermectin(ca.0,2mg/kg)oralpasta.fecaleggcountreductiontest (FECRT)blevudført1015dageefterbehandling.GruppenafhesteinficeretmedP.equo rumhavde96,9%effektafbehandlingen.10%afhestenehavde<90%effekt.alleheste medstrongylideæghavde100%effektafivermectinbehandlingen.resultaternetyderpå, atdensærligestrategimedlovgivningomreceptpligteanthelmintikaogselektivterapi, derharværetpraktiseretidanmarkdeseneste10år,kanhaveenpositiveffektpåresi stensniveauet. 2.2 ABSTRACT Anthelminticresistanceisawidespreadprobleminmanypartsoftheworld.Cyahtosto minshavedevelopedresistancetoseveralgroupsofanthelmintics,butstillnoconfirmed casesofivermectinresistanceincyathostominshavebeenreported.ivermectinresistance inparascarisequorumhasrecentlybeenconfirmed.afieldstudywasconductedinden marktodeterminethedegreeofivermectinresistanceincommonhorsenematodes.the studyinvolvedatotalof196horses,eachtreatedwithaselectivetreatmentstrategy.79 ofthesehorseswereinfectedwithp.equorum.117horseswereinfectedonlywithstron gyles.thehorsesweretreatedwithivermectin(approximately0.2mg/kg)oralpaste.fec aleggcountreductiontest(fecrt)wasperformed1015daysposttreatment.thegroup ofhorsesinfectedwithp.equorumshowed96.9%efficacyoftreatment.10%ofthehorses showed<90%efficacy.allhorseswhichhadpassedstrongyleeggsshowed100%efficacy oftreatmentwithivermectin.theresultssuggestthatthespecificstategywithprescrip tiononly anthelmitics legislation and selective treatment which have been practiced in Denmarkforthelast10yearsmayhavehadapositiveeffectonthedegreeofresistance. 31
46 Artikeludkast,Ivermectinseffekt 2.3 INTRODUKTION Anthelmintikaresistenshoshesteeroverheleverdenetvoksendeproblem.Cyathosto merne,deridagansesfordenvigtigsteparasithosdenvoksnehest [40],erpånuværende tidspunkt resistente overfor både phenothiaziner, benzimidazoler og pyrantel, hvilket efterladeravermecitn/milbemycin(am)somdenenestefuldteffektivekommercielttil gængeligegruppeafanthelmintikamoddisseorm [32,66,69].Derfindesendnuingenrap porterfrakontrolleredestudieromkringcyathostomersresistensoverforivermectin på trodsafmereend25årsbrugsometafdemestanvendtestoffer [32,46].Deflesteequine parasitologererdogoverbevisteom,atresistensmodivermectinhoscyathostomerneer uundgåeligt [32,39,67].Meddenkapacitetdehidtilharudvisttilatudvikleresistens,mådet forventes,atdeogsåharkapacitettilatudvikleresistensmodam [66].Fornyligtharfor skellige forskere rapporteret om forkortet Egg Reappearance Period (ERP) hos cyathostomerefterivermectinbehandlingpånedtil4uger [21,48,52,74] modtidligerefor ventedeerppå610uger [10,12].Denyesteundersøgelserpåområdet [49] tyderpå,atden neforkortedeerperetudtrykfortilstedeværelsenafivermectinresistentefjerdestadium larver(l 4 ),derkorttidefterbehandlingeneristandtilatetablereennygenerationaf adultereproduktionsdygtigecyathostomer. I 2002 kom den første rapport, der viste ivermectinresistens hos Parascaris equorumi Holland [11] ogåretefterrapporteredesdetsammefracanada [26].Iløbetafdesenereår, erderkommetflererapporteromkringivermectinresistenshosspolorm [38,45,47,52,69,70,74]. Problemetersidenblevetbekræftet [34],ogdeternukendt,atderflerestederiverden findesivermectinresistentespolorm. I Danmark kom den første rapport om resistens hos hestens indvoldsparasitter i 1991, hvorderblevrapporteretudbredtresistenshoscyathostomernemodbenzimidazoler [9].I 1998 udførtes endnu en undersøgelse, der fandt benzimidazolresistens hos cyathosto mernepå79%afdeundersøgtebesætningerogmistankeompyrantelresistenspå30%af besætningerne.derfandtesingenivermectinresistens [18].I2005blevderregistrerettegn påivermectinresistenshosspolormiformafnedsatbehandlingseffekt [69],ogi2008blev udførtenundersøgelse,dervistepyrantelresistensi19%afdeundersøgtebesætninger. StudietfandtdesudenenoverraskendehøjprævalensafStrongylusvulgaris,idet48%af besætningerneblevtestetpositive [54]. I1999besluttedesenlovændringiDanmark [4],dergjordeanthelmintikareceptpligtigeog forhindredepræventivbehandling.lovændringenblevforetagetietforsøgpåatbremse udviklingenafanthelmintikaresistens.lovgivningenharhaftdenkonsekvens,atovervåg ningogbehandlingafgastrointestinaleparasitterinæsten10årharværetetveterinært anliggende,hvilketerheltuniktfordanmark.idagbenyttesideflestedanskehestebe sætningerenselektivterapistrategi [53].Resistensundersøgelseridanskehestesammen lignetmedundersøgelserfraandrelandemedanderledeslovgivningogbehandlingsstra tegiervilmåskekunnegiveosinformationomkringdenlangsigtedeeffektafenselektiv terapiiforholdtilatbremseresistensudviklingen. 32
47 Artikeludkast,Ivermectinseffekt Dettestudiesigtermodatfastlæggedetnuværendeniveauafresistensmodivermectin hosnematoderidanskeheste.amerfortidennøglestofferiequineanthelmintika [31],og resistensniveauetharvistsigatkunnestigehurtigt [32].Detvilfåstorbetydningforpræ valensenafklinisketilfældeafparasitrelateredesygdomme,hvis(ellernår)derudvikles resistensmodam [31].IvermectinerdetabsolutmestbenyttedeanthelmintikumiDan mark [53].DererikkeudførtresistensstudieriDanmarkomkringcyathostomerogivermec tindeseneste10år.deter5årsiden,derblevfundetivermectinresistenshosspolormi Danmark, og niveauet er ikke undersøgt siden. Undersøgelse af det aktuelle niveau er derforyderstrelevantiforholdtilovervågningenafresistensudviklingenidanmarksåle des, at praktiserende dyrlægers behandlingsprotokol har mulighed for at afspejle den aktuellesituation.studieterudformetsometfeltstudie,hvoralleundersøgelsererfore tagetpåtilfældige,privatejedeheste,derfrivilligthardeltagetiundersøgelserne. 2.4 MATERIALEROGMETODER FecalEggCountReductionTest(FECRT)blevudførtpåialt196heste,derrutinemæssigt blevundersøgtforormogbehandletmedivermectiniefteråret2008.undersøgelserne blevgennemførtiperiodenprimoseptembertilmedionovember.detersøgtatanvende metoder,dergørfundenesammenligneligemed,hvadmanvilkunnefindeunderpraksis forhold.alleindledendeprøvervaropsamletafhesteejerneselvogindsendtuopfordret medpostentiletlaboratorium,hvordeblevundersøgtpåankomstdagen. Efter den indledende undersøgelse fik ejere til heste med positivt fund af Parascaris equorum(ialt79heste)ellermed>200epgstrongylideæg(ialt117heste)tilsendtiver mectin (Noromectin vet. Oral pasta, 1,78%. Norbrook Laboratories Limited; Anbefalet dosis0,2mg/kg [6] ).Hesteneblevbehandletafhesteejerenselv.Anvisningenfralaborato rietvarbehandlingeftervægt.vægtvurderingogdoseringblevforetagetafhesteejeren. Dissedataerikkeregistreret. Deindledendeundersøgelsererforetagetiseptemberoktober2008afEquiLab ***.Alle opfølgendeundersøgelsererudført1015dageefterførsteprøve.prøverfrahestemed spolorm er undersøgt af samme laboratorium. Prøver fra heste med strongylideæg er undersøgt på Studenterlaboratoriet ved IPH. Alle prøver blev udtaget af hesteejerne selvogindsendtmedpostentillaboratoriet,ellerdeblevindsamletafendyrlægestude rende enten ved rektal udtagelse eller som frisk afsat gødning. Instruktionen til ejerne var,atderskulleopsamlesfriskafsat(varm)fæcesienlufttætpose,derblevklemttom forluftoglukketmedenknude.alleprøverblevundersøgtaflaboratorietpåankomstda gen. *** EquiLab,v.StigLangeskovPetersen,JørlundeOverdrev7,3550Slangerup StudenterlaboratorietvedInstitutforProduktionsdyrogHeste,DetBiovidenskabeligeFakultet, KøbenhavnsUniversitet.HøjbakkegaardsAllé5,2630Taastrup 33
48 Artikeludkast,Ivermectinseffekt Alle fæcesundersøgelser (Fecal Egg Count, FEC) er foretaget med en simpel McMaster metodemedendetektionsgrænsepå50epg [64].Grænseværdierforaterklæreresistens eridettestudievedtagettilgennemsnitligbehandlingseffektafhelegruppenafhestepå <90%forspolormog<95%forstrongylider UNDERSØGTEHESTE Iundersøgelsendeltogialt197ivermectinbehandledeheste,derblevinddeltitogrupper påbaggrundafdetgjortefundveddenindledendeundersøgelse.hos79afhestenevar derveddenindledendeundersøgelsepositivtfundafægfraparascarisequorum.derer fradissehestekunregistreretdefundneparascarisæg,menhovedpartenafhesteneud skiltedesudenstrongylideægistørreellermindreomfang.de79hestestammedefra42 forskelligebesætningeroghavdeengennemsnitsalderpå2,1år(95%konfidensinterval (KI)1,62,5).I117afdeundersøgte hesteblevderveddenindledendeundersøgelse udelukkendefundetstrongylideæg.dererikkeforetagetlarvedyrkningpådisseægmed henblikpåartsdifferentieringafdefundnestrongylideæg.disse117hestestammedefra 10forskelligebesætningeroghavdeengennemsnitsalderpå8,7år(KI7,09,7år).Sam mensætningenafdeundersøgtehestefremgåraftabel2.41.deundersøgtehestemed spolormstammedefrabesætningeroverhelelandet.hestenemedstrongylidervaralle opstaldetpåsjælland,deflesteinærhedenafkøbenhavn. Tabel2.41 Deskriptiveparametreforheste,derindgikistudiet.Detgennemsnitligefundafægi fæcesførbehandlingforhesteinficeretmedhenholdsvisp.equorumogstrongylidersamtantallet af undersøgte besætninger og heste samt disses gennemsnitlige alder er angivet. Tal i parentes angiver95%konfidensintervalfordetangivnegennemsnit. Undersøgteheste,førbehandling Infektion Antalheste Antalbesætninger Gennemsnitsalder FECgennemsnit førbehandling P.equorum ,1år(1,62,5) 323EPG(262385) Strongylideæg ,7år(7,69,4) 491EPG(421562) FECALEGGCOUNTREDUCTION DatabehandlingenblevforetagetmedMicrosoftExcel2007,SP1 Pågrundafdetmegetlilleantalhestefrahverbesætning,særligtmedhensyntilhestene medspolorm,blevdetbesluttetatudføredataanalyserneudfraenbetragtningom,at allehesteneihvergruppevarstikprøverafénstorpopulation.derersåledesikkeforeta getanalyserpåbesætningsniveau. For hver individuelle hest blev effekt af behandlingen udtrykt som reduktionen i fækal ægudskillelse(fecaleggcountreduction(fecr))beregnetudfrafølgendeformel: MicrosoftCoorporation,USA 34
49 Artikeludkast,Ivermectinseffekt Detaritmetiskegennemsnitafdissetalblevberegnetfordetogrupperafheste,ligesom der blev fundet standardafvigelser og 95% konfidensinterval for hver gruppe af heste. Desudenberegnedesprævalensenafindividuelleheste med effektunderdenfastsatte grænseforresistens STATISTIK BeregningafstyrkeogstikprøvestørrelsererforetagetmedGraphPadStatMate2.00De mo.analyserneerforetagetmedetsignifikansniveaupå95%,=0,05.vedenundersø gelseafhestenemedspolormvarstikprøvenpå79heste.medønsketomatdetektereen forskelpå100epgogdenfundnespredningpå280erstyrken=0,89.foratopnå=0,8 var kravet til stikprøvestørrelsen 62 heste. For hestene med strongylideæg var testens styrke=0,83medstikprøvensstørrelsepå117heste,detekterbarforskelpå100epgog spredningpå372.foratopnå=0,8vardennødvendigestikprøvestørrelse109. Hypoteserneforstudieter,atderikkeerresistens: H 01 =GennemsnitligeffektafivermectinbehandlingmodParascaris>90% H 02 =GennemsnitligeffektafivermectinbehandlingmodStrongylideæg>95% AfgørelsenomatacceptereellerforkasteH 0 erforetagetudfravurderingaf,omgrænse værdiernevarindeholdti95%konfidensintervalletfordenpågældendegruppeafheste. Dererikkeudførtstatistiskeanalyserpådatasættet. 2.5 RESULTATER HESTEMEDPARASCARISEQUORUM Veddenindledendeundersøgelseførbehandlinghavdehestenemedspolormigennem snit323epg(ki262385epg)hidrørendefrap.equorum.foryderligeredetaljerhenvi sestiltabel2.41. GraphPadSoftwareInc.,USA 35
50 Artikeludkast,Ivermectinseffekt Ialt9afde79undersøgtehesteinficeretmedP.equorumudviste<90%effektafbehand lingen. Dette svarer til, at 10,1% af de undersøgte P. equoruminficerede heste havde effektunderdendefineredegrænseforresistens.igennemsnithavdede79undersøgte heste96,9%(ki94,8%99,0%) )effektafivermectinbehandlingen.hypotesenhh 01 kander medikkeforkastes.påfigur2.51erresultatetillustreretogsammenlignetmedhestene inficeretmedstrongylider 102,00% 100,00% 98,00% 96,00% 94,00% 92,00% 90,00% Effektafivermectinbehandling 88,00% Parascarisæg Strongylideæg Figur2.51Effektafbehandlingmedivermectinhoshestemedhenholdsvisspolormogstrongy lideæg.denstipledeliniepåhver kolonneangivergrænsenforresistenspåhenholdsvis90og95%. Denlodrettefejllinieangiver95%konfidensinterval. Illustrationafvariationenibehandlingseffektenmellemdeindividuellehestemedspol ormsesifigur2.51.hosenenkelthestvarderingeneffektafbehandlingenmediver mectinogfecstegfrabehandlingtilfecrt.dennehestbetragtessomoutlierogerude ladt af datasættet, da det, som følge af den manglende kontrol med ejerens dosering,, ikkekanudelukkes,atdenmanglendeeffektskyldesfejldosering. Fra9besætningerblevundersøgtmereend1hest.Figur2.53viserbesætningsgennem snittetafbehandlingseffektfordisse9besætninger.i2besætninger(22,2%)vargennem snittet<90%,henholdsvis87,0%(ki73,6100,4%)og79,1%(ki73, 9104,4%). Mangeafhestenemedspolormvarinficeretmedstrongylideægførbehandlingenmed ivermectin.efterbehandlingfandtesingenstrongylideæg. 36
51 0,00 10,00 20,00 30,00 40,00 50,00 60,00 70,00 80,00 90,00 100,00 50,00% 60,00% 70,00% 80,00% 90,00% 100,00% E Figur2.52 svarertilén heste,95,66 konfidensint Søjleriandr enbesætnin figur % 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Figur2.53 hesteerm letfraden angiverde Effektafiv Effektafive nundersøgthe 6%,mensdet tervallet.rød refarverrepræ ng.farverned Effekt 3 Effektafi medtagetpåfi npågældende endefinerede vermectin ermectinbeha est.denstiple topunkterede desøjlerrepræ æsentererhes dereranvend En afiverme vermectinbeh figuren.deter ebesætning.f grænseværdi modspo ndlingpåind edelinieangi egrålinieran æsentererhes stefrabesætn dterdesamm nkolonnefor ectinbehan handlingpåb rangivet,hvo Fejlliniernean iforresistens lormpåb dividniveaufor iverdengenn giverhenhold te,frabesætn ningermedfle mesomanve hverundersø ndlingpå esætningsnive ormangehest ngiver95%ko på90%. Artikeludkast, besætning Bes Bes Bes Bes Bes Bes Bes Bes Bes rhestemeds emsnitligeeff dsvisøvreogn ningermedku ereheste.hve ndttildentil øgthest enkelthes eau.besætnin temedspolor nfidensinterva Ivermectinseff gsniveau sætningc,3h sætniningf,7 sætningm,3 sæningr,7h sætningv,2h sætningx,4h sætningah,2 sætningal,5 sætningas,1 spolorm.hver ffektfordenne nedregrænse unenbehand erfarverepræ lsvarendebes ste ngermedmin rm,derblevbe al.denstipled fekt 37 heste 7heste heste este heste heste 2heste heste 3heste r kolonne egruppe efor95% dlethest. æsenterer sætningi ndstto ehand delinie
52 Artikeludkast,Ivermectinseffekt HESTEMEDUDELUKKENDESTRONGYLIDEÆG Veddenindledendeundersøgelseførbehandlinghavdedissehesteigennemsnit495EPG (KI432558EPG)Derhenvisesiøvrigttiltabel2.41.De117heste,dervedførsteunder søgelsekunudskiltestrongylideæg,havdevedfecrtalle0epgogsåledes,somdeter illustreret i figur 2.51, 100% effekt af behandlingen med ivermectin. Dette betyder, at hypotesenh 02 ikkekanforkastes. 2.6 DISKUSSION Studiets resultater afslørede overordnet ikke problemer med ivermectinresistens hos spolormellerstrongylideridenundersøgtepopulationafdanskehestevedfecrt1015 dageefterbehandling. DerfandtesengennemsnitseffektafivermectinbehandlingmodP.equorumpå96,9%(KI 94,8%99,0%). Da 90% ikke er indeholdt i konfidensintervallet, kan det konkluderes, at gennemsnitseffekten er signifikant forskellig fra den vedtagne grænse for resistens på 90% effekt, og at der dermed ikke på undersøgelsestidspunktet var resistens overfor ivermectin hos spolormene i den undersøgte hestepopulation. Hos 10% af hestene var effekten<90%.hosalleundersøgtehestemedstrongylideægfandtes100%reduktionaf FECefterivermectinbehandlingen EFFEKTENAFIVERMECTINIMODSPOLORM Dettestudieharvist,ativermectinereffektivtmodspolormiflertalletafheste.Effektaf behandlingenpå<90%fandtesi10%afhesteneog2udaf9besætningermedmereend énhest.detteeretmarkantlavereniveauenden5årgammelundersøgelse,derfandt gennemsnitligt70%effektogresistenshos2af5undersøgtehestefrasammebesætning [69].Ilangtdeflestebesætningererspolormenefortsatfølsommeoverforivermectin.Re sultatetviser,atdererbehovforatkendedenenkeltebesætningsresistensstatus.iver mectinbørikkebrugesmodspolormibesætninger,hvordererkonstateretresistens,i fortsatbrugvilselektereyderligereforresistens [29].DerbørsåledesaltidudføresFECRT efterivermectinbehandlingafspolorm. Denfundneeffektidenneundersøgelseerlangthøjere,endrapporteretilignendestudi erdesenesteår.denførsteoghidtilenesterapportomhandlendeeffektenafivermectin modp.equorumidanmarkrapporterede,atdervar70%(95%ki:5782%)effekt [69].Den neundersøgelse,deromhandlede5følfrasammebesætning,hvoraftoudvisteresistens, erpånuværendetidspunktca.5årgammel.dererikkepubliceretyderligereresultater omkringudviklingenidennebesætning. Analyseafresultaternefrabesætningermedmereendénhestviste,attobesætninger havde<90% effekt,hvilkettyder påbesætningsproblemermedresistensblandtspolor mene.dissetobesætningerhavdehenholdsvis87,0%(ki73,6100,4%)og79,1%(ki73,9 38
53 Artikeludkast,Ivermectinseffekt 104,4%)effektafbehandlingen.Detteernogethøjereeffektenddentidligereundersø gelse,mendakonfidensintervalletfradennebesætningoverlapperkonfidensintervaller nefrabeggebesætningerinærværendeundersøgelsekanderikkekonstateressignifikant forskel.identidligereundersøgelsevarresultatetsignifikantlavereendgrænsenforresi stens.grænsenforresistenserligesom100%effektindeholdtikonfidensintervalletfor begge besætninger i nærværende studie. Det bør bemærkes, at besætninger med 57 hestesomdisserapporterstammerfragiverenmegetlavstatistiskstyrkeforresultater ne.somgennemgåetimetodeafsnittetvardetnødvendigtmed62hesteienstikprøve foratfåenstyrkepå=0,8.enstikprøvefrasammepopulationvilmedetkravomatde tektereenforskelpå100epghaveenstyrkepå=0,12.enstikprøveidennødvendige størrelsesordenerkunmuligatskaffeimegetfåbesætningerunderdanskeforhold.re sultaternemåderforaccepteresogvurderesunderhensyntildenlavestyrke. Mistankeom,atspolormvarresistentemodivermectin,rapporteredesførstegangiHol landi2002,hvorderrapporteredesomnedsatellermanglendeeffektafbehandlingmed både ivermectin og moxidectin mod spolorm med en maximal effekt på 43% **** efter ivermectinbehandling [11].I2003rapporteredesfraCanada,at8af12følbehandletmed ivermectinhavdefundafparascarisægefterbehandlingenisammeellerhøjereantalend FECførbehandling [26].Fundafivermectinresistentespolormersenereblevetbekræfteti etkontrolleretstudieiusa [34],ogderergentagnegangeerrapporteretomnedsateller manglende effekt af ivermectin mod spolorminfektioner [38,45,52,70,71,74]. Fundet i dette studie afviger dermed kraftigt fra andre nyere publicerede undersøgelser. Den særlige danskelovgivningpåområdetkanværeenmuligårsagogdenneforklaringvilblivedisku teretsenere DOSISBEGRÆNSENDEPARASIT Deteranført,atP.equorumerdendosisbegrænsendeparasitiundersøgelsermediver mectin [32],altsåatdeterdenne,derførstvilviseresistensoverformidlet.Derfindesikke publiceredestudiermeddennekonklusionogdermedingendokumentationfor,atdet skulleværetilfældet.argumentet,deranføreser,atdeimmaturemigrerendestadiervil være mindre modtagelige overfor behandling med den anbefalede dosering. Hvis det skulleforholdesigsomanført,atp.equorumskulleværedendosisbegrænsendeparasit pågrundaflaverefølsomhedidemigrerendestadier,vilægudskillelsenførstforekomme, nårdissestadiereradulteogreproduktive6090dagesenere [41]. I en undersøgelse blev der fundet tegn på, at de immature stadier i lever og lunger er mindrefølsommeoverforendoseringpå0,2mg/kg [20].Ietandetstudieblevdetvist,at deintestinalestadiererfølsommeoverforlavedoseromkring0,050,1mg/kg [42].Vedde førsteundersøgelserafivermectinseffektoverforspolormistartenaf1980 ernefandtesi feltstudierfuldeffektafivermectini1012uger(7084dage)efterbehandling,dogfand tes i en enkelt hest positiv FEC 4 uger efter behandling [43]. Kontrollerede studier viste **** ArtiklenangiverudelukkendeFECførogefterbehandlingen,beregningafFECRudtrykti% effekterforetagetafmig. 39
54 Artikeludkast,Ivermectinseffekt ingenspolormitarmenvedobduktion7dageefterbehandlingmedoralivermectinpasta [43].VedbrugafivermectinpåinjektionsformudskilteenkelteP.equorumægihalvdelen afhestene2ugerefterbehandling [43].PræpatenstidenforP.equorumer72115dage [13]. Dabådepræpatenstidenogtidenframigrationtiladultstadiumsåledeseroplystilittera turenatkunnevarieremedoptil30dage,ogdetointervalleroverlappersomfølgeaf larvernesmigrationstid,kandetikkemedsikkerhedafgøres,omfundafparascarisægi fæces7084dageefterbehandlingstammerfrareinfektion(72115dage)ellermigreren delarvestadier(6090dage),derikkeerblevetpåvirketafbehandlingen. Nårdersominærværendeogtidligerestudierfindesparascarisæg ifæces 1014dage efterbehandlingmådissenødvendigvisstammefraadulteellerpræadultehunneritarm lumen,somikkeerdødeafbehandlingen.p.equorumharsåledesvistsig,atværeden førsteafhestensparasitter,derudviklederesistensoverforivermectin [34].Omdetteskyl des,atdemigrerendelarvestadieraldrigharværetfuldtfølsomme,ogatderdermeder blevetselekteretforresistens,kanikkeafgøresudfradenpubliceredelitteratur.atder ikke findes larver i tarmen 7 dage efter behandling [43] er udelukkende et udtryk for, at ingenlarverharfortsatderesmigrationfralungernetiltarmenefterbehandlingen.det giveringenvidenom,hvadderersketmedlarverne,ogomdeerdøde.migrationfra leverengennemlungerneogtiltarmentagermereend7dage,idetopholdethererca.14 dageafde3ugermigrationentager [13],ogundersøgelsensigersåledesintetom,hvad derersketmedlarver,derpåbehandlingstidspunktetopholdtsigileveren.ivermectin biotransformeresefteroptagfratarmenileverentilmindreaktivestoffer.deterderved muligt,atkoncentrationenafivermectinlokaltileverenkanværelavereendirestenaf vævet.mankandermedforestillesig,atmigrerendelarver,deropholdersigileverenpå behandlingstidspunktet,udsættesforsubletaledoserafivermectin,hvilketkanselektere forresistens [67].Detersåledesikkegivet,atdetfaktum,atspolormblevdenførsteaf hestensnematoder,somudvikledeivermectinresistens,skyldes,atdeermindrefølsom meoverforstoffet.detkanligesåvelbegrundesi,atdeunderderesmigrationsrutesom endelafderesudviklingrisikereratbliveudsatforsubletalekoncentrationerafivermec tin.dennepåstandkanunderbyggesaf,atpyrantelogbenzimidazol,modhvilketderikke erudvikletresistens,henholdsvisikkeoptagesogkuniringegradoptagesogbiotrans formeresikroppen [1].Hervedvildemigrerendestadierblotoptrædesomrefugiumuden kontakttildetbehandledestof EFFEKTMODSTRONGYLIDER Hosallehestemedstrongyliderfandtes100%reduktionafFEC2ugerefterivermectin behandlingen. Fuld effekt af ivermectin mod strongylideæg er forventet, og hvad der hidtil har været rapporteret i litteraturen [18,33,45,58,72]. Ivermectin har været anvendt i mereend25årimodcyathostomer,derendnuikkeharudvikletresistens.deterfremført somenmuligforklaring,atcyathostomerneikkeeristandtilatbliveresistenteoverfor avermectin/milbemyciner,forditidligerebehandlingermedandrestofgrupperharredu ceretdengenetiskediversitettiletpunkt,hvordeeksisterendearteroggenotyperikkeer istandtilatudvikleresistens.dettevirkerdogusandsynligtudfradenbetragtning,atden 40
55 Artikeludkast,Ivermectinseffekt genetiskediversitetikkeerrebegrænsetglobalt [67].Enfremsatteorier,atcyathostomer ikkebliverresistenteoverforivermectin,fordidetikkepåvirkerdeencysteredelarvesta dierimucosaen [31].Dadeencysteredelarverofteerlangtiovertaliforholdtildeadultei lumen,derbliverpåvirkedeafivermectin,udgørdeencysteredesåledesetstortrefugi um, der kan nedsætte selektionspresset betydeligt og dermed forsinke udviklingen af resistens. Deterfremsat,atlængerevarendeeffektvilselektereforresistensihøjeregradenden kortereeffekt,fordiormeneudsættesforstoffetilængeretid.ivermectinerdetkorteste virkendeafavermectin/milbemycinerneogderforsandsynligvisogsådetstoffradenne gruppe, der selekterer mindst for resistens [67]. Da ivermectin og moxidectin tilhører samme gruppe, kan det forventes, at moxidectins længere virkningstid og larvocidale effektoverfordeencysteredestadierafcyathostomerkanværeårsagtilsideresistensog dermedforårsageivermectinresistens. Denførsteoghidtilenesterapportombehandlingssvigtafivermectinoverforstrongylider komfraaustralieni2008,hvorderhosenenkelthestvarsetmanglendeeffektafiver mectinbehandling [22].PådetsenesteerderkommetrapporteromforkortetERPfraflere stederiverden [21,48,52,74].ForkortetERPmenesatværeetudtrykforbegyndenderesi stens [67],ogdetserudtil,atdenforkortedeERPhoscyathostomerneskyldestilstedevæ relsenafivermectinresistentel 4 [49].IDanmarkerderpånuværendetidspunktikkefun dettegnpåforkorteterp [35] BETYDNINGENAFDENDANSKEBEHANDLINGSSTRATEGI Fundeneidettestudie;ingenfundafivermectinresistenshosspolormmedenbehand lingseffekt på 96,9% og 100% effekt af ivermectin mod strongylideæg kombineret med videnom,atderikkeerfundetforkorteterppåstrongylideæggene [35] erenstyrkefor denunikkedanskestrategipåområdet. Denfundneeffektmodspolormidettestudieerhøjere,endhvaddererfundetitidligere publikationer.enkelteheste(10%)ogfåbesætninger(2udaf9,svarendetil22%)udviser tegnpåresistentespolormmedeffekt<90%.foratbeellerafkræftedennemistankeer detnødvendigtatudførekontrolleredestudierpådyrinficeretmeddeæg,dermistæn kesforatstammefraresistentespolorm.etsådanstudieertidligereudført [34] medæg fraettidligerefundafmistænktivermectinresistenshosspolorm [70],hvilketbekræftede fundetafresisstens. AteffektentilsyneladendeerhøjereiDanmarkendiandrelandekanmedstorsandsyn lighedskyldesdenlovgivning,dersiden1999hargjort,anthelmintikareceptpligtige [4].I Danmarkharlovændringenværetårsagtilengradvisændringibehandlingsmønsteretog førttilenselektivbehandlingsstrategimedfærrebehandlinger [53].Selvommangedyrlæ gerstadigudskriverormekurtilfølogplageudenførstathaveudførtfæcesundersøgelser [53],erdergodgrundtilattro,atbehandlingerneforegårmedlangtmindrefrekvensendi andrelande.indenloventrådteikraft,blevdanskehestebehandletigennemsnitca.4 41
56 Artikeludkast,Ivermectinseffekt gangeårligt [37].I2006sådetudtil,atdeflestedyrlægeranbefalede2årligefæcesunder søgelserogkunbehandledehestemedfundafmereendca.200epg [53].Veddemonstra tionudfraencomputermodelforfårerdetvist,atdenvigtigsteenkeltfaktoriforbindelse med resistensudvikling er behandlingsfrekvensen [7]. For at forsinke udviklingen af resi stensanbefaledesderfor,atbehandlesjældnere,hvilketnetoperdeneffekt,dendanske lovgivningserudtilathavehaft.. Mindre behandlingshyppighed vil give mindre selektion for resistens og derfor er der grund til at tro, at den danske strategi med selektiv terapi og dyrlægen som rådgiver i forbindelse med parasitbekæmpelse har forsinket udviklingen af resistens i dette land. Denne enkeltstående undersøgelse kan dog ikke alene hverken be eller afvise denne påstand.flereogfremtidigestudiersammenholdtmeddeudenlandskefundmåvise,om lovgivningenharhaftdenønskedeeffekt RESISTENSDEFINITIONEROGGRÆNSEVÆRDIER Derfindesikkeenaflitteraturenvedtagetgrænseforhvornår,derersålaveffektafbe handlingmedivermectin,atdetdefineressomresistens.i1992fremsatteworldassocia tionfortheadvancementofveterinaryparasitology(waavp)deresanbefalingerogret ningsliner for detektion af anthelmintikaresistens [17]. I denne publikation fokuseredes primært på nematoder fra får og geder. Her defineredes resistens, når effekten af be handlingen var <95% og den nedre grænse for 95% konfidensinterval var mindre end 90%.Hviskunénafdissebetingelsereropfyldterresistensmistænktmenikkebekræftet. Dissegrænsererblevetgodtaccepteretoganvendessomstandardindenforparasitologi hosfåroggeder [31]. Hestene fik ikke megen opmærksomhed i denne publikation. Grænseværdien for resi stensblevanbefaletatliggepå90%effektafbehandlingveddetektionafbenzimidazolre sistenshoscyathostomer.tildetektionafresistensanbefaledes FECRT.FECR skullebe regnesvedsammenligningafaritmetiskgennemsnitaffecefterbehandlingenogfecfor enkontrolgruppe [17].Denneanbefaledegrænsepå90%harværetgenstandforstorde bat,ogerikkeblevetaccepteretfuldtudilitteraturen.deteranført,atdenikkeharno genstatistiskforklaring [8].Dereringenanbefalingerforandreanthlemintikaendbenzi midazoler. Der eksisterer ingen anbefalinger for, hvor mange heste, der bør være i en behandlingsgruppe, hvad FEC før behandling bør være som inklusionskriterium, eller hvordan data bør analyseres. Disse manglende kriterier vanskeliggør forskning og sam menligning af resultater, fordi hver forsker har sin egen metode og blandt andet disse manglendevejledningerharførttil,atwaavpsretningslinierikkeerblevetbredtaccep teretafdeeksisterendeforskere,derhverisærbrugeregnedefineredestandarder [31,58]. Deterblevetundersøgt,hvilkenberegningsmetodedergiverdenstørstesensitivitetved beregningaffecreffekt.etstudieaf5metodertilberegningaffecrfandt,atwaavps anbefalingervedrørendegrænseværdierhosfårgavdenstørstesensitivitetog,atmeto dendesudenhavdedenfordel,attokriterierskulleopfyldesforatkonkludereresistensi enbesætning [18].Såledeskunnederogsåopstillesmistankeomresistensvedkunetop 42
57 Artikeludkast,Ivermectinseffekt fyldt kriterium. WAAVPs grænseværdi for heste på 90% gav lidt lavere sensitivitet og mangledemulighedenforatfindemistænktresistens.etandetstudieevaluerede3for skellige måder at udregne effekten på og anbefalede, at man beregnede FECRT for de individuellehesteogdereftertransformerededataogudregnedegruppensgennemsnit [58].Deterdesudenfundet,atenmetode,hvorgeometriskgennemsnitafindividueltbe regnedebehandlingseffekterkunneværeanvendeligpåsmågrupperafdyr,fordiderikke varbehovforkontrolgruppe [18]. Det er anført i kritik af WAAVPs retningslinier, at grænseværdien på 90% for hestene sandsynligviservalgtietforsøgpåatkompenserefor,atdersomoftestkunfindesmin dregrupperafdyrpåhverhestebesætningog,atderfindesstorvariationiægudskillelsen [58].Dererikkeudførtstudier,derunderbyggerdennepåstandogkorrelationenmellem ægudskillelseogormebyrdehoshesteerikkekendt.hosmenneskermedhageorminfek tionerdetfundet,atfeckorrelerergodttildenadulteormbyrde [68].Undersøgelseraffår har vist en god korrelation mellem ormebyrden og ægudskillelsen for andre arter end Nematodirusspp [51].Deteranført,atderhosfåretsOstertagiaspperderetikkelineært forholdmellemægudskillelsenogormebyrden [60].Vedstudiervedrørendehestensspol orm,erderobserveretstorevariationeriægudskillelsenfradagtildagogvariationerpå EPG over 12 dage [14,15]. Ved undersøgelser af heste med strongylider er det observeret, at ægudskillelsen fra den individuelle hest kan svinge over tid med nogle hundredeepgomdagen [25,35,48]. DenanvendteMcMastersdetektionsgrænse,variationeniægudskillelsen,ikkekontrolle rede faktorer omkring dosering af ormekuren, samt indsamling og opbevaring af fæ cesprøver forud for analysen giver anledning til usikkerheder i studiedesignet. Der må tageshøjdefordisseusikkerheder,nårgrænseværdierforresistensfastsættes. Valgetafgrænseværdi,nårresistensdefineres,vilpåvirkeudfaldetafundersøgelsenog andelenafhesteellerbesætningerihvilkederkonstateresresistens.detteerdemonstre retvedtidligeresammenligningerafberegningsmetoder [18,58].Dissesammenligningerhar desudenvist,atenhøjgrænseværdigiverenhøjeresensitivitet,hvilketbetyder,attesten harstorsandsynlighedforatpåviseresistens,hvisdetertilstedeienbesætning(sandt positive).sensitivitetenkanogsåøgesvedatøgeantalletafprøver [5].Specificitetenangi versandsynlighedenforatenbesætning,hvorderikkeerresistensvilkonkluderesikke resistent(sandtnegative).påbesætningsniveauersammenhængenmellemsensitiviteten ogspecificitetensåledes,atenhøjeresensitivitetvilgiveenlaverespecificitet [5].Detteer vigtigt,vedfastlægningafgrænseværdienforresistens.enhøjgrænseogdermedenhøj sensitivitetvilgiveflereresistensdiagnoser,bådesandehosbesætninger,hvorderfore kommer resistens og, på grund af den lave specificitet, også falske i besætninger hvor resistensikkeertilstede. Enpublikationharønsketatlæggeenmegethøjgrænseværdiforresistens.Såledeser foreslåetengrænsepå98%medetnedrekonfidensintervalpå95% [58].Detførteargu menter,atfecrtkunersikker,nårmereend25%aformeneerresistente [50].Ensåhøj grænsevilafdetidligerebeskrevneårsagerdetektereethøjtantalfalskpositivebesæt 43
58 Artikeludkast,Ivermectinseffekt ninger.ietønskeomatundgåfalskpositivekrævesenhøjspecificitet.detteopnåsved enlavere,merekonservativgrænseforresistens.såledesharengrænseforresistenspå 80%ogmistænkteresistensiintervalletmellem80og90%væretanvendtfleregange [33, 63,72]. Idettestudievardetønsketatpåviseresistens,hvisdetvartilstede,mensamtidigat undgåpåvisningafresistensifalskpositivebesætninger.ønsketombådehøjsensitivitet oghøjspecificiteterikkemuligtatopfyldeistudiermeddiagnostikpåbesætningsniveau [5].Underskelentildetidligereobserveredevariationeriægudskillelsen [14,15,25,35,48],blev det valgt at fastsætte forskellige grænseværdier for de forskellige arter af orm. Der er valgtenmerekonservativgrænsepå90%,forspolormendforstrongyliderne,hvorgræn senblevfastsattil95%.pågrundafdenantydedestørresikkerhedidetobserveredeæg tal blev det vurderet, at variationen i observerede ægtal er mindre end for spolorm, hvormed usikkerheden i undersøgelsen bliver mindre, og den højere grænseværdi kan forsvares.dennehøjeregrænseskyldesogså,atderikketidligereerkonstateretresistens mod ivermectin hos strongylider. En høj grænse vil som omtalt give høj specificitet og mulighedforatdetektereresistenstidligstmuligt,hvilketvarønsketidenneundersøgel se.etfundafresistensmedensåhøjgrænseværdisomanvendtforstrongylideridette studiemånødvendigviseftervisesietkontrolleretstudie,førdiagnosenstillesmedsik kerhed.foratopnåenstørresikkerhedidefundneresultatervildetværenødvendigtat gentagestudietpåetstørreantalhestefraflerebesætninger,såledesatdiagnostikkan foretages på besætningsniveau. Hidtil har kun få danske dyrlæger regelmæssigt udført FECRT [53]. Det må anbefales, at FECRT udføres langt hyppigere, status for resistens på besætningenelleripraksisområdetkendesogoptimalebehandlingkaniværkesættes. Detvilleværeenfordelmedmereendetkriteriumsomgrænseværdi,dadettegiverstør resikkerhedidiagnosenafresistensogmulighedenforatkategorisereenbesætningsom mistænkt.kombinationen95%effektgennemsnitog90%somnedregrænseforkonfiden sintervallet har været anvendt og anbefalet [8,18]. En mulig anbefaling fremadrettet for grænseværdier ved ivermectinresistens ville være denne kombination af 95% effekt og nedrekonfidensintervalpå90%forstrongyliderogenlaverepå90%effektog80%nedre grænse for konfidensintervallet for spolorm. Denne forskel må begrundes i den større spredning,deroftesesiforbindelsemedspolorm,fordikunfåhesteihverbesætninger inficeret.anvendelseafdissegrænservilleikkehaveændretpåkonklusionerneidenne undersøgelsehverkenforspolormellerstrongylider,menvillegiveetmeresikkertkravi undersøgelser,hvorresultaternevaranderledes. 44
59 Artikeludkast,Ivermectinseffekt STUDIETSDESIGNOGMETODER Detervigtigtattagemetodensusikkerhedibetragtningvedvurderingafstudietsfund. Feltstudiersomdetherudførteerbrugbareiovervågningenafanthelmintikaseffektivi tet, men har visse begrænsninger, da data udelukkende består af fæcesundersøgelser, hvor ormebyrden estimeres på baggrund af ægudskillelsen. Således diagnosticeres kun æglæggendeormafhunkøn.hannerogpræpatentelarvestadierkanikkediagnosticeres pådennemåde [28].Hunormenesfrugtbarhedervistathavevariationerovertid [55].Kor relationen mellem infektionsbyrden og ægudskillelsen kendes ikke hos heste. En større sikkerhedfordefundnedatakanopnåsikontrolleredestudier,hvorhesteneaflives,og denaktuelleormebyrdekanfastslåsmedstornøjagtighed.dennemetodeegnersigdog kuntilvidenskabeligestudierogerikkepraktiskanvendeligiløbendekontrologovervåg ningafresistensniveauetialmindeligebesætninger. Undersøgelserne i dette studie er udført om efteråret i perioden septembernovember 2008,hvorhestenenormaltundersøgesogbehandlesfororm.Deflestedanskedyrlæger anbefalerikkefæcesundersøgelsersenereendoktober [53].Etparalleltstudiepåvistehøj udskillelseafstrongylideægfraubehandledehesteimidtenafnovember,ogdetkander forantages,atdenegativefundikkeskyldesårstiden,menmanglendeellermegetlav gradigægudskillelsehosdebehandledeheste. [35] MCMASTER Denanvendte McMaster harendetektionsgrænse på50 EPG,oglaveFECunder dette niveauvilderformedstorsandsynlighedblivevurderettil0epg,idetmcmasterharen tendens til at være falsk negativ ved lave ægudskillelser [23]. Anvendelsen af McMaster øger dermed risikoen for falsk negative resistensdiagnoser. Det er anført, at McMaster harenusikkerhedpåopmod50%pågrundafvariationeriormenesægudskillelse [73].En modificeret McMaster med lavere detektionsgrænse eller gentagne målinger på den samme prøve ville forbedre sikkerheden af undersøgelserne [19,73]. Imidlertid var målet medundersøgelsenatskaberesultater,dervaranvendeligeipraksis.foratkunnesam menligne resultater, er det nødvendigt at anvende samme metode. Den her anvendte McMaster er den, der undervises i på dyrlægestudiet i Danmark, og formodes at være dentestderanvendesveddeflestedanskestandardundersøgelser [53] FECRT FECRTerstandardprocedureforkliniskdiagnostikafanthelmintikaresistenshosheste [31]. Metodenerstandardiseret [17],mentilhestemanglerderenaflitteraturengenereltac cepteretstandardfor,hvordantestenskaludføresogdataanalyseres,ligesomderikkeer envedtagetgrænseværdifor,hvornårdererresistensforandremidlerendbenzimidazol. Metodenharbegrænsninger,idetdentagerlangtidogindeholderfejlkildeiformafindi vidvariation. Mange hestebesætninger har ikke så mange heste, som det ville være at foretrækkeforatfåoptimaledataudafundersøgelsen,ogselvpådensammebesætning erderstorvariationmellemhestenesægtal [24,58].EnsvaghedvedFECRTer,atdenkuner sikker, når mere end 25% af ormene er resistente [50]. For at detektere resistens på et 45
60 Artikeludkast,Ivermectinseffekt tidligeretidspunkterdetnødvendigtatudviklebrugbareinvitrometoder.imidlertider dentilgængeligevidenomkringdepræcisevirkningsstederogmekanismerforivermec tinpånuværendetidspunktsålille,atdeterusandsynligt,atspecifikkeogsensitivemole kylæremetodertildetektionafresistensvilkunneudviklespånuværendetidspunkt [59]. DermederFECRTdetenestebrugbaremiddeltildetektionafresistensikliniskpraksis. Forhestebehandletmedivermectinerdetanbefalet,atFECRTudføres1417dageefter behandling [16].Idettestudieafhangindsamlingenafdisseprøverihøjgradafvejlednin genfradetanvendtesamarbejdslaboratorium [57] oghesteejernessamarbejdsvilje.disse retningsliniererbaseret påanbefalinger,derafpraktiskeårsageranbefaler 1014dage som en gennemsnitsløsning, hvis flere midler testes sammen [16]. Alle prøver fra heste medstrongylideægerindsamletdag1314.prøvernefrahestemedspolormerindsendt afhesteejerneudfralaboratorietsanbefalingerogmodtaget1015dageefterbehand ling.såledeserfecrtidettestudieudført1015dageefterbehandling.detteerlidttidli gereenddeanbefalederetningslinierforivermectin,menopfylderdegenerelleanbefa linger [16] STIKPRØVESTØRRELSE Antalletafhestepr.besætningharværetmegetvarierendeilitteraturen.Derfindesme getfågenerelleanbefalingerogipraksiskandetværesværtatskaffestoregrupper,da mange hestebesætninger kun består af få heste [17]. Den danske selektive terapistrategi gørdesuden,atderselvistorebesætningeroftekunerfåbehandledeheste.somvisti beregningerafstyrkenidettestudiekræves,meddenfundnespredningogetønskeom atdetektereenforskelpå100epg,stikprøverfra62og109hesteforhenholdsvisspol ormogstrongyliderforatopnåenstyrkeitestenpå0,8.såstorebesætningerersjældne idanmark,ogdeterderfornødvendigtatacceptereenmindrestikprøve,dergørstyrken svagereellerdenmindstedetekterbareforskelstørre. Ønsketomsåstorenstikprøvegruppesommuligtmedhenblikpåenhøjstyrke,varden direkteårsagtil,atdetvalgtesatslåhestenesammenitogrupperudelukkendepåbag grundafinfektionstypen(p.equorumpositivehesteoghestemedudelukkendestrongyli deinfektion).denstorestikprøvegiverstørrestyrkeiundersøgelserne,menmedmang lendehensyntagentilbesætningsforskelleerderenrisikofor,atandrefaktorerendbe handlingen, særligt forskellige managementfaktorer mellem besætningerne ignoreres. Detvillehaveværetenstyrkeiundersøgelserne,athavetagethensyntilbesætningsfor skelle og udregne gennemsnitseffekten for besætningerne. Det er forsøgt at udregne prævalensenafbesætningermedresistentespolorm,mensikkerhedenidisseberegnin gersvækkesaf,atderinoglebesætningerkunharværettobehandledeheste,ogidisse besætningerer=0,05. Detmåbemærkes,atdenudførteundersøgelseaf196behandledehesterepræsenterer enmegetlillestikprøveafdensamledehestepopulationidanmark.foratkunnedrage sikrekonklusioneromkringresistensniveauetihelelandet,eretstørrestudie,hvorind flydelse fra besætningsmanagement, geografisk placering og lignende forhold kan ude 46
61 Artikeludkast,Ivermectinseffekt lukkesogentilstrækkeligstorstikprøvekanopnås,nødvendigt.fremtidigestudier,bør inkludereflerehestefrahverbesætning,såderopnåsmulighedforatfastlæggepræva lensenafbesætningermedresistentespolorm BEREGNINGAFFECR Vedudregningafbehandlingseffektharderilitteraturenværetanvendtforskelligemeto der.waavpanbefalede,atfecrblevudregnetpåbaggrundafgennemsnitligfecforden behandlede og en ikke behandlet gruppe [17]. Et studie sammenlignede denne metode medden,dereranvendt inærværendestudie,hvorfecrudregnesforhverindividuel hest ved at sammenligne FEC før og efter behandling og fandt flere fordele ved sidst nævnte [58].VedberegningafFECRpåbaggrundafindividuellehesteerderikkebehovfor enkontrolgruppe.endviderevilvariationenreduceres,nårhestensammenlignesmedsig selv, idet individvariationer ikke er til stede. Derved opnås større styrke i de statistiske test. Beregningsmetoden giver et bredere spektrum, men smallere konfidensinterval, hvor den nedre grænse findes tættere på gennemsnittet. Beregningsmetoden har i et resistensstudieværetsammenlignetmedandremetoder [58].Detblevfundet,atdenne metode afslørede færre tilfælde af resistens end metoden fra WAAVP ved en grænse værdipå90%. Påbaggrundafantalletafbehandledehestefrahverbesætningblevdetderforvalgtat betragtehestenesomstikprøverfradensammepopulationudenattagehensyntilbe sætningsforskelle.dettegiverenrisikoforkonfundering,menenstørrestatistiskstyrke afdefundneresultater.effektenforhvergruppeafheste,er,udfraetønskeommindst muligindividvariation,idettestudieberegnetsomgennemsnittetafindividuelfecrfor hverhest.dererikkegjortforsøgpåattransformeredatatilennormalfordelingforat udførestatistisketest.sikkerhedeniacceptafdeopstilledehypotesererstørrevedstati stisketestafhypotesenendvedsammenligningafkonfidensintervalleroggrænseværdi er,somdetergjortidettestudie,menensåomfattendetransformationsomernødven digmedtalsomdatasættetidettestudie,udgørenrisikoforatmanipuleremedtallenei engrad,atresultatetikkeblivertroværdigt HESTEEJERNESINDFLYDELSE Hesteneblevidettestudiebehandletogdermeddoseretafejerenselv.Alleindledende prøvererindsamletafhesteejerneselvogindsendttillaboratorietmedalmindeligpost. Dermederderingenkontrolmedindsamlingenogopbevaringenaffæcesprøverne,hvor vedfaktorersomtidogtemperatur,derervistathavebetydningforudviklingenogantal laetafstrongylideæg [30,65],ikkeharværetmuligeatkontrollere.Upubliceredestudierhar vist,atindenfordetførstedøgneropbevaringpåkøldenvigtigstefaktorforantalletaf talteægvedanalysen [2].Detteerikkepraktiskmuligtunderpostforsendelseogopbeva ringstemperaturenforprøverneundertransportenkendesikke. Den enkelte hesteejers vægtvurdering og doseringssikkerhed bliver som følge af den manglendekontrolenbetydeligkildetilfejlogusikkerhederistudiet.dererikkeforeta getnogenundersøgelserafdoseringssikkerheden;omnogleafhestenespyttedeendelaf 47
62 Artikeludkast,Ivermectinseffekt ormekurenudefterbehandling,elleromejerensindstillingafdoseringssprøjtensvarede tildetanbefalede.inoglebesætningergiketstykketid,fraanalysenpålaboratorietblev udførttilhesteneblevbehandlet,ogdenfaktiskefecpåbehandlingsdagenkendesder medikke.ejernesdoseringogdenmanglendekontrolgør,atdetikkekanudelukkes,at den nedsatte effekt i nogle heste eller besætninger kan skyldes fejl i forbindelse med administrationenaformekuren,fejldoseringer,hestederikkeharslugtheledoseringen ellerlignende.dererikkeførtkontrolmedopbevaringaformekureneførbehandlingen ellermedudløbsdatoenforpræparaterne.ormekureneblevtilsendtdirektefraetapotek tilhesteejeren,ogdermedmådissefaktorerkunneantagesatværeiorden.alleheste havde fuld effekt af behandlingen mod strongylider 2 uger efter behandlingen. Dette gælderogsådenmajoritetafdespolormeinficeredeheste,dersamtidigudskiltestrongy lideægindenbehandlingen.detmåderforantages,atdoseringenharværetkorrekteller tilstrækkelig. Forholdet omkring disse usikkerheder afspejler meget præcist den virkelighed, mange praktiserendedyrlægermåforholdesigtil,ogfejlkildenerderforblevetaccepteret.disse fejlkildervilmuligvisgøre,atresultatetrealistiskkansammenlignesmedfremtidigeun dersøgelserudførtipraksis ANBEFALINGERFORFREMTIDIGBRUGAFIVERMECTINI DANMARK Foratkunnedesignedetmestoptimaleormekontrolprogramerdetafyderstevigtighed atkenderesistensstatusidetaktuellegeografiskeområdeellerendnubedrefordenen keltebesætning [18].DerforerFECRTmedregelmæssigemellemrumanbefalelsesværdigti allehestehold.detteeriikkestandardidanmarkpånuværendetidspunkt [53] ogvilkræ veenekstraindsatsfrahesteejereogdyrlæger,menerikkedestomindreyderstrelevant. Cyathostomererlangtdenhyppigstenematodehosheste [3,27,33,44,46,54,56].Dereridag kendteproblemermedcyathostomer,derharudvikletresistensmodalleandrekommer cielttilgængeligeanthelmintikaendam [66].Benzimidazologpyrantelresistenserbeskre vetidanmarkformereend10årsiden [18].Dereringengrundtilatantage,atniveauet skulleværeblevetmindre,idetresistenshosparasittererpermanent. [32,36].Medmindre der foretages systematiske larvedyrkninger ved den parasitologiske undersøgelse, kan cyathostomæggeneikkeskelnesfraandrestrongylideæg.larvedyrkningerertidskræven deogdeternæpperealistiskatoverbevisealledanskedyrlægeromnødvendighedenaf disse,selvomregelmæssiglarvedyrkningfraallebesætningerforatkendeprævalensen afdeforskelligestrongylidereratforetrække. Detmåderforanbefales,atstrongylidinfektionerbehandlesmedAM.Moxidectinantages grundetsinlængerevirkningstidatselekterekraftigereforresistensendivermectin [67]. Detmåderforanbefales,atmansomudgangspunktvælgerivermectintilbehandlingaf strongylideinfektioner hos danske heste. I vinterhalvåret er behandling med ivermectin kædetsammenmedsyndrometlarvalcyathostominose [61].Såfremtbehandlingomvinte 48
63 Artikeludkast,Ivermectinseffekt renafkliniskeårsagerernødvendiganbefalesderforbrugafmoxidectin,derhareffekt moddehypobiotiskeencysteredestadierafcyathostomlarver. HosspolormerderkunrapporteretomresistensimodstofferfraAMgruppen [34].Nær værendestudieantyder,atproblemetkunfindeshosca.10%afdenundersøgtepopula tionogdermedmuligvisikkeersåudbredtidanmarksomførstantaget. [69].Fortsatbrug afivermectinvilselektereforenstørreprævalensafresistentespolorm [29] ogderforbør førstevalgetvedspolorminfektionerværeetmiddel,modhvilketderikkeerkendtresi stens.valgetkanforetagesmedhenblikpåikkeatselektereyderligereforresistenshos cyathostomer,deraltidmåforventesatværetilstede [62].Ipraksiskanmanikkegåud fra,athestenkunerinficeretmedentypeorm [62].Vedbehandlingkanselektionforresi stensdermedforekomme,uafhængigtaf,hvilketmiddelmanvælger.ofteerfølogplage inficeretmedbådestrongyliderogspolorm.dettestilleretstortdilemma:hvordanskal disse heste behandles? Hvordan vælger man den optimale behandling, når ormene er resistentemodforskelligestoffer? Vedkendteblandingsinfektioner,hvordervedfæcesundersøgelsenerfundetægfrabåde spolormogstrongylider,erdetnødvendigtatfastlæggesinstrategiudfradenindividuel lehestogkendskabtilsammensætningenafbesætningensormepopulation.detkanvæ renødvendigtatvælge,hvilkentypeorm,manvilføredenhårdestekampimod.typisk sætteshårdestindmoddentype,dervurderessomdenmestpatogeneentenudfraart ellerægudskillelse. Heste,derermassivtinficeredemedspolorm,menkunlavgradigtmedstrongylider,bør behandlesmedetmiddelmodhvilket,detikkeerkendtresistenshosspolorm.pyrantel børværeatforetrækkefremforbenzimidazoler,idetfrekvensenafbenzimidazolresistens er fundet at være højere hos cyathostomer i Danmark end frekvensen af pyrantelre sistens [18].Idetomvendtetilfældebørivermectinanvendes.Uansethvilketmiddelman vælger, bør man i situationer, hvor behandlingen vides ikke at være optimal mod alle typerparasitteridenaktuellehest,udføreenfecrt1014dagesenereogvurdereeffek tenafbehandlingensamtevt.behovforendnuenbehandlingmedetandetstof.derkan argumenteres for at behandle føl og plage inficeret med både spolorm og strongylider medivermectin.dettevil,ilangtdeflestetilfælde,havefuldeffektmodbeggetyperorm. Denne undersøgelse har påvist effekt under den fastsatte resistensgrænse på 90% for spolormi10%afdeundersøgtedyr.ilangtdeflestetilfældevilderværegodeffektaf ivermectin mod spolorm og dette middel kan, med efterfølgende FECRT, anvendes til behandlingafblandedeinfektioneribesætninger,hvorderikketidligereerpåvistresi stens. 49
64 Artikeludkast,Ivermectinseffekt 2.7 REFERENCER [1]Adams,H.R.(2001)VeterinaryPharmacologyandTherapeutics,8thedn.,IowaStatePress. [2]Andersen,U.V.ogPilegaard,K.(2009)UdvalgteFaktorersIndflydelsePåAntalletAfStron gylideægihestefæcespåvistvedflotationopbevaringstid,opbevaringstemperatur Og Lufttilgang. Veterinært Speciale Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet,Frederiksberg. [3]Andreasen,L.L.ogLindbom,J.(2008)Prevalence,InfectionIntensity,Differentiationand TreatmentofStrongyleSpeciesinNicaraguanWorkingHorses.VeterinærtSpeciale, KøbenhavnsUniversitet,DetBiovidenskabeligeFakultet,InstitutforVeterinærPato biologi,københavn. [4]Anonym(1998)LovNr.1043Af23/121998OmÆndringAfLovOmLægemidler. [5] Anonym (2006) Diagnostiske Test Vurdering, [onnline] Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet København. Citeret d. 9. februar Tilgængelig online [ [6]Anonym(2008)ProduktresumeNoromectinVet.,[onnline]Lægemiddelstyrelsen,Køben havn S. Citeret d. 10. oktober 2008 Tilgængelig online [ /Noromectin+Vet.%2C+oral+pasta+1%2C87+_.doc]. [7]Barnes,E.H.ogDobson,R.J.(1990)PopulationDynamicsofTrichostrongylusColubriformis in Sheep ComputerModel to Simulate Grazing Systems and the Evolution of An thelminticresistance.internationaljournalforparasitology20(7), [8] Bauer, C., Merkt, J.C., Jankegrimm, G. og Burger, H.J. (1986) Prevalence and Control of BenzimidazoleResistantSmallStrongylesonGermanThoroughbredStuds.Veterinary Parasitology21(3), [9]Bjørn,H.,Sommer,C.,Schougard,H.,Henriksen,S.A.ogNansen,P.(1991)Resistanceto BenzimidazoleAnthelminticsinSmallStrongyles(Cyathostominae)ofHorsesinDen mark.actaveterinariascandinavica32(2), [10]Boersema,J.H.,Eysker,M.,Maas,J.ogVanderaar,W.M.(1996)ComparisonoftheReap pearanceofstrongyleeggsinfoals,yearlings,andadulthorsesaftertreatmentwith IvermectinorPyrantel.VeterinaryQuarterly18(1),79. [11]Boersema,J.H.,Eysker,M.ogNas,J.W.M.(2002)ApparentResistanceofParascarisEquo rumtomacrocyliclactones.veterinaryrecord150(9), [12]Borgsteede,F.H.M.,Boersma,J.H.,Gaasenbeek,C.P.H.ogVanderburg,W.P.J.(1993)The ReappearanceofEggsinFecesofHorsesafterTreatmentwithIvermectin.Veterinary Quarterly15(1),2426. [13]Clayton,H.M.(1978)AscariasisinFoals.VeterinaryRecord102(25), [14] Clayton, H.M. (1986) Ascarids Recent Advances. Veterinary Clinics of North America EquinePractice2(2), [15]Clayton,H.M.ogDuncan,J.L.(1979)MigrationandDevelopmentofParascarisEquorum inthehorse.internationaljournalforparasitology9(4), [16] Coles, G.C. (2005) Anthelmintic Resistance Looking to the Future: A Uk Perspective. ResearchinVeterinaryScience78(2), [17]Coles,G.C.,Bauer,C.,Borgsteede,F.H.M.,Geerts,S.,Klei,T.R.,Taylor,M.A.ogWaller,P.J. (1992) WorldAssociationfortheAdvancementofVeterinaryParasitology (Waavp) Methods for the Detection of Anthelmintic Resistance in Nematodes of Veterinary Importance.VeterinaryParasitology44(12),3544. [18]Craven,J.,Bjorn,H.,Henriksen,S.A.,Nansen,P.,Larsen,M.ogLendal,S.(1998)Surveyof AnthelminticResistanceonDanishHorseFarms,Using5DifferentMethodsofCalcu latingfaecaleggcountreduction.equineveterinaryjournal30(4),
65 Artikeludkast,Ivermectinseffekt [19]Denwood,M.J.,Love,S.,Reid,S.W.J.ogInnocent,G.T.(2008)InvestigatingtheReliability ofasinglefaecaleggcounttoquantifythetrueeggsheddingrateofahorse.in: 47thBEVACongress,BritishEquineVeterinaryAssociation,Liverpool. [20]Dipietro,J.A.,Lock,T.F.,Todd,K.S.ogReuter,V.E.(1987)EvaluationofIvermectinPaste inthetreatmentofponiesforparascarisequoruminfections.journaloftheameri canveterinarymedicalassociation190(9), [21]Dudeney,A.,Campbell,C.ogColes,G.(2008)MacrocyclicLactoneResistanceinCyathos tomins.veterinaryrecord163(5), [22]Edward,C.L.ogHoffmann,A.A.(2008)IvermectinResistanceinaHorseinAustralia.Vete rinaryrecord162(2),5658. [23]Egwang,T.G.ogSlocombe,J.O.D.(1981)EfficiencyandSensitivityofTechniquesforRe coveringnematodeeggsfrombovinefeces.canadianjournalofcomparativemedi cinerevuecanadiennedemedecinecomparee45(3), [24] Galvani, A.P. (2003) Immunity, Antigenic Heterogeneity, and Aggregation of Helminth Parasites.JournalofParasitology89(2), [25]Gibson,T.E.(1953)TheEffectofRepeatedAnthelminticTreatmentwithPhenothiazineon thefaecaleggcountsofhousedhorses,whitsomeobservationsonthelifecycleof TrichonemaSpp.IntheHorse.JournalofHelminthology27,2940. [26] Hearn, F.P.D. og Peregrine, A.S. (2003) Identification of Foals Infected with Parascaris Equorum Apparently Resistant to Ivermectin. Journal of the American Veterinary MedicalAssociation223(4), [27]Herd,R.P.(1990)TheChangingWorldofWormstheRiseoftheCyathostomesandthe DeclineofStrongylusVulgaris.COMPENDIUMONCONTINUINGEDUCATIONFORTHE PRACTICINGVETERINARIAN12(5), [28]Herd,R.P.(1992)PerformingEquineFecalEggCounts.VeterinaryMedicine87(3), [29] Herd, R.P.C., G.C. (1995) Slowing the Spread of Anthelmintic Resistant Nematodes of HorsesintheUnitedKingdom.TheVeterinaryRecord136, [30]Haaning,N.ogNielsen,M.K.(2000)AnvendelighedenAfEpgTællingerIOvervågningen Af Hestens Strongylider. Veterinært Speciale, Den Kongelige Veterinær og Landbo højskole,kliniskinstitut,internmedicin,københavn. [31] Kaplan, R.M. (2002) Anthelmintic Resistance in Nematodes of Horses. Veterinary Re search33(5), [32] Kaplan,R.M. (2004)Drug Resistance in Nematodes of Veterinary Importance: A Status Report.TrendsinParasitology20(10), [33]Kaplan,R.M.,Klei,T.R.,Lyons,E.T.,Lester,G.,Courtney,C.H.,French,D.D.,Tolliver,S.C., Vidyashankar,A.N.ogZhao,Y.(2004)PrevalenceofAnthelminticResistantCyathos tomesonhorsefarms.journaloftheamericanveterinarymedicalassociation225 (6), [34]Kaplan,R.R.,Cr;Slocombe,O;Murray,Mj(2006)ConfirmationofIvermectinResistancein apurportedlyresistantcanadianisolateofparascarisequoruminfoals.in:proceding atthe51stannualmeetingamericanassociationofveterinaryparasitology.pp [35]Larsen,M.L.(2009)UndersøgelseAfEggReapperancePeriode(Erp)IIvermectinbehand lededanskeheste.in:ivermectinseffektmodhestensnematoderunderdanskefor holdstudieraffækalægreduktionogeggreapearanceperiod,veterinærtspeciale, Faggruppen Medicin og Kirurgi, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Biovi denskabeligefakultet,københavnsuniversitet.,københavn. [36]Leathwick,D.M.,Pomroy,W.E.ogHeath,A.C.G.(2001)AnthelminticResistanceinNew Zealand.NewZealandVeterinaryJournal49(6), [37]Lendal,S.,Larsen,M.M.,Bjorn,H.,Craven,J.,Chriel,M.ogOlsen,S.N.(1998)AQuestion nairesurveyonnematodecontrolpracticesonhorsefarmsindenmarkandtheex 51
66 Artikeludkast,Ivermectinseffekt istence of Risk Factors for the Development of Anthelmintic Resistance. Veterinary Parasitology78(1),4963. [38]Lindgren,K.,Ljungvall,O.,Nilsson,O.,Ljungstrom,B.L.,Lindahl,C.ogHoglund,J.(2008) ParascarisEquoruminFoalsandinTheirEnvironmentonaSwedishStudFarm,with NotesonTreatmentFailureofIvermectin.VeterinaryParasitology151(24), [39] Lloyd, S. og Soulsby, L. (1998) Is Anthelmintic Resistance Inevitable: Back to Basics? EquineVeterinaryJournal30(4), [40]Love,S.,Murphy,D.ogMellor,D.(1999)PathogenicityofCyathostomeInfection.Veteri naryparasitology85(23), [41]Lyons,E.T.,Drudge,J.H.ogTolliver,S.C.(1976)StudiesonDevelopmentandChemothe rapyoflarvaeofparascarisequorum(nematodaascaridoidea)inexperimentallyand NaturallyInfectedFoals.JournalofParasitology62(3), [42] Lyons, E.T., Drudge, J.H. og Tolliver, S.C. (1980) AntiParasitic Activity of Ivermectin in CriticalTestsinEquids.AmericanJournalofVeterinaryResearch41(12), [43] Lyons, E.T., Drudge, J.H. og Tolliver, S.C. (1986) The Ascaricidal Efficacy of Ivermectin PasteinHorsesasGoodasInjectable.VeterinaryMedicine81(11),1062&. [44] Lyons, E.T., Drudge, J.H. og Tolliver, S.C. (1990) Prevalence of Some Internal Parasites Found( )inHorsesBornonaFarminCentralKentucky.JournalofEquine VeterinaryScience10(2), [45] Lyons, E.T., Tolliver, S.C. og Collins, S.S. (2006) Field Studies on Endoparasites of Tho roughbredfoalsonsevenfarmsincentralkentuckyin2004.parasitologyresearch 98(5), [46]Lyons,E.T.,Tolliver,S.C.ogDrudge,J.H.(1999)HistoricalPerspectiveofCyathostomes: Prevalence, Treatment and Control Programs. Veterinary Parasitology 85(23), [47]Lyons,E.T.,Tolliver,S.C.,Ionita,M.ogCollins,S.S.(2008)EvaluationofParasiticidalActivi tyoffenbendazole,ivermectin,oxibendazole,andpyrantelpamoateinhorsefoals withemphasisonascarids(parascarisequorum)infieldstudiesonfivefarmsincen tralkentuckyin2007.parasitologyresearch103(2), [48]Lyons,E.T.,Tolliver,S.C.,Ionita,M.,Lewellen,A.ogCollins,S.S.(2008)FieldStudiesIndi catingreducedactivityofivermectinonsmallstrongylesinhorsesonafarmincen tralkentucky.parasitologyresearch103(1), [49]Lyons,E.T.T.,S.C.;Collins,S.S.(2009)ProbableReasonWhySmallStrongyleEpgCounts AreReturning"Early"AfterIvermectinTreatmentofHorsesonaFarminCentralKen tucky.inpress. [50]Martin,P.J.,Anderson,N.ogJarrett,R.G.(1989)DetectingBenzimidazoleResistancewith FecalEggCountReductionTestsandInvitroAssays.AustralianVeterinaryJournal66 (8), [51] Mckenna, P.B. (1981) The DiagnosticValue and Interpretation of Fecal Egg Counts in Sheep.NewZealandVeterinaryJournal29(8), [52] Molento, M.B., Antunes, J., Bentes, R.N. og Coles, G.C. (2008) Anthelmintic Resistant NematodesinBrazilianHorses.VeterinaryRecord162(12), [53]Nielsen,M.K.,Monrad,J.ogOlsen,S.N.(2006)PrescriptionOnlyAnthelminticsaQues tionnaire Survey of Strategies for Surveillance and Control of Equine Strongyles in Denmark.VeterinaryParasitology135(1),4755. [54]Nielsen,M.K.ogPetersen,S.L.(2008)PrevalenceofPyrantelResistantStrongylesandS. VulgarisonDanishHorseFarmsUsingSelectiveTherapy.In:EquineParasiteDrugRe sistanceworkshop,ed:r.m.n.kaplan,m.k.,samfundslitteraturgrafik,universityof Copenhagen.p23. [55]Ogbourne,C.P.(1971)VariationsinFecundityofStrongylidWormsofHorse.Parasitology 63(OCT),289&. 52
67 Artikeludkast,Ivermectinseffekt [56] Ogbourne, C.P. (1976) Prevalence, Relative Abundance and Site Distribution of Nema todesofsubfamilycyathostominaeinhorseskilledinbritain.journalofhelminthol ogy50(3), [57]Petersen,S.L.(2008)Ormestrategi,[onnline]EquiLab,Slangerup.Citeretd.20.august 2008.Tilgængeligonline[ [58]Pook,J.F.,Power,M.L.,Sangster,N.C.,Hodgson,J.L.ogHodgson,D.R.(2002)Evaluation oftestsforanthelminticresistanceincyathostomes.veterinaryparasitology106(4), [59]Prichard,R.(1994)AnthelminticResistance.VeterinaryParasitology54(13), [60]Prichard,R.K.,Hall,C.A.,Kelly,J.D.,Martin,I.C.A.ogDonald,A.D.(1980)TheProblemof AnthelminticResistanceinNematodes.AustralianVeterinaryJournal56(5), [61]Reid,S.W.J.,Mair,T.S.,Hillyer,M.H.ogLove,S.(1995)EpidemiologicRiskFactorsAsso ciated with a Diagnosis of Clinical Cyathostomiasis in the Horse. Equine Veterinary Journal27(2), [62]Reinemeyer,C.R.,Smith,S.A.,Gabel,A.A.ogHerd,R.P.(1984)ThePrevalenceandInten sityofinternalparasitesofhorsesintheusa.veterinaryparasitology15(1),7583. [63]Repeta,D.L.,Birnbaum,N.ogCourtney,C.H.(1993)AnthelminticResistanceonPleasure HorseFarmsinNorthCentralFlorida.EquinePractice15(4),812. [64] Roepstorff, A. og Nansen, P. (1998) Epidemiology, Diagnosis and Control of Helminth ParasitesofSwine,FoodandAgricultureOrganizationoftheUnitedNations,Rome.p 161. [65]Rupasinghe,D.ogOgbourne,C.P.(1978)LaboratoryStudiesonEffectofTemperatureon Development of FreeLiving Stages of Some Strongylid Nematodes of Horse. Zeit schriftfurparasitenkundeparasitologyresearch55(3), [66] Sangster, N.C. (1999) Anthelmintic Resistance: Past, Present and Future. International JournalforParasitology29(1), [67]Sangster,N.C.(1999)PharmacologyofAnthelminticResistanceinCyathostomes:WillIt OccurwiththeAvermectin/Milbemycins?VeterinaryParasitology85(23), [68]Schad,G.A.ogAnderson,R.M.(1985)PredispositiontoHookwormInfectioninHumans. Science228(4707), [69]Schougaard,H.ogNielsen,M.K.(2007)ApparentIvermectinResistanceIfParascarisEqu oruminfoalsindenmark.veterinaryrecord160(13), [70]Slocombe,J.O.D.,DeGannes,R.V.G.ogLake,M.C.(2007)MacrocyclicLactoneResistant ParascarisEquorumonStudFarmsinCanadaandEffectivenessofFenbendazoleand PyrantelPamoate.VeterinaryParasitology145(34), [71]Stoneham,S.ogColes,G.(2006)IvermectinResistanceinParascarisEquorum.Veterinary Record158(16), [72]TarigoMartinie,J.L.,Wyatt,A.R.ogKaplan,R.M.(2001)PrevalenceandClinicalImplica tionsofanthelminticresistanceincyathostomesofhorses.journaloftheamerican VeterinaryMedicalAssociation218(12), [73]Uhlinger,C.A.(1993)UsesofFecalEggCountDatainEquinePractice.CompendiumOn ContinuingEducationForThePracticingVeterinarian15(5), [74] Von SamsonHimmelstjerna, G., Fritzen, B., Demeler, J., Schuermann, S., Rohn, K., Schnieder, T. og Epe, C. (2007) Cases of Reduced Cyathostomin EggReappearance PeriodandFailureofParascarisEquorumEggCountReductionFollowingIvermectin TreatmentasWellasSurveyonPyrantelEfficacyonGermanHorseFarms.Veterinary Parasitology144(12),
68
69 55
70
71 3.ANDETARTIKELUDKAST EGGREAPPEARANCEPERIOD 57
72
73 UNDERSØGELSEAFEGGREAPPERANCEPERIODI IVERMECTINBEHANDLEDEDANSKEHESTE 3.1 SAMMENDRAG Anthelmintikaresistens er udbredt i store dele af verden. Cyathostomerne har udviklet resistens overfor flere grupper af anthelmintika, og flere studier har vist forkortet Egg ReappearancePeriod(ERP)forcyathostomerefterbehandlingmedivermectin.Etfeltstu die blev udført for at fastslå ERP for strongylideæg hos danske heste. I undersøgelsen deltog9besætninger,allemedselektivbehandlingsstrategi,medialt96heste,dervar blevetbehandletmedivermectin(ca.0,2mg/kg)oralpastamodstrongylideæg.ugentlige FecalEggCountReductionTests(FECRT)blevudførtfra2til6ugerefterbehandling.Den gennemsnitligeeffekt6ugerefterbehandlingvar96,9%.enenkeltbesætninghavdefor korteterpmed<90%effekt6ugerefterbehandling.hestenevardoseretogbehandletaf ejeren.hesteejerensdoseringblevregistreretoghestensvægtestimeretmedvægtmåle bånd.heste,derhavdeværetoverdoseretmedivermectinvistesignifikantlavereeffekt5 og6ugerefterbehandling,endhestederikkevaroverdoseret.desudenfandtesensigni fikanteffektafethøjtinfektionspresibesætningenpåægudskillelsenefterbehandling. Engruppeafubehandledekontrolhesteblevundersøgtsideløbendemeddebehandlede heste.deubehandledehesteudvisteenmarkantstigningifecaleggcount(fec)istudie perioden.detkonkluderes,aterpikkeerforkortetidanmarkpåundersøgelsestidspunk tet. 3.2 ABSTRACT Anthelminticresistanceiswidespreadintheworld.Cyahtostominshavedevelopedresis tancetoseveralgroupsofanthelminticsandseveralstudieshaveshownshortenedegg Reappearance Period (ERP) for cyathostomins after treatment with ivermectin. A field studywasconductedtodetermineerpindanishhorses.thestudyinvolved9farms,each withaselectivetreatmentstrategy,atotalof96horseswhichweretreatedwithivermec tin(approximately0.2mg/kg)oralpasteagainststrongyleeggs.weeklyfecaleggcount ReductionTests(FECRT)wereperformedfrom2to6weeksposttreatment.Averageeffect 6weeksposttreatmentwas96.9%.AsinglefarmshowedshortenedERPwith<90%effi cacyoftreatment6weeksposttreatment.allhorsesweredosedandtreatedbytheown er. The owner's dosage was recorded and weight of the horse was estimated by girth weighttape.horsesoverdosedwithivermectinshowedsignificantlylowerefficacy5and6 weeksaftertreatmentthanhorseswhichwerenotoverdosed.furthermore,asignificant effectofahighinfectionpressureatthefarmwasfoundonthenumberofeggshedpost treatment..a group of untreated horses were examined in parallel with the treated horses.theuntreatedgroupshowedanotablyincreaseinfecaleggcount(fec)during thestudyperiod.itisconcluded,thaterpisnotshortenedindenmarkatthemoment. 59
74 Artikeludkast,EggReappearancePeriod 3.3 INTRODUKTION Anthelmintikaresistenshoshestesnematodereroverheleverdenetvoksendeproblem. Der er udbredt resistens mod både benzimidazoler og tetrahydropyrimidiner blandt cyathostomerne [23,46], der i dag anses for den vigtigste parasitgruppe hos den voksne hest [28]. Dette efterlader Avermectin/Milbemycin (AM), som er den eneste af de tre kommercielt tilgængelige stofgrupper mod hvilken, cyathostomerne ikke har udviklet resistens [23].Denyestoffer,derpånuværendetidspunkterunderudviklingerendnuikke testetpåheste [22],ogderforerbevarelseafAMmidlernesstatussomeffektiveoverfor cyathostominfektioneressentielibehandlingenafinfektionermedormafdennetype. Ivermectintilhørergruppenafavermectiner.Deterfleregangevist,atperiodenfrabe handlingmedivermectin,tilhestenigenudskillercyathostomæg,erforkortetiforholdtil, dastoffetførstblevmarkedsførtistartenaf1980 erne [30,31,54].DenneperiodekaldesEgg Reappearance Period (ERP), og begrebet dækker over tiden fra behandling med et anthelmintikum,tilderigenudskillesægifæces.detformodes,atdenneforkortedeerp eretudtrykforbegyndenderesistens [46].ForkortetERPeretudtrykforkorterelivscyklus hosormeneogmåikkeforvekslesmedresistens,dereretudtrykforsvigtendeeffektaf anthelmintika og manglende evne til at reducere den fækale ægudskillelse (Fecal Egg Count(FEC)). Resistenskanførsterkendesklinisk,nårprævalensenafresistenteormstigertiletniveau, hvorbehandlingensvigter [46].Detervist,atresistensinitieltudvikleslangsomt,hvorefter detrethurtigteskalerertilmaximumniveau [40].KendskabtilERPogovervågningafdenne vilgøredetmuligtatovervågeogopfangetegnpåresistensellerforkortetlivscyklushos degastrointestinaleparasitterpåettidligeretidspunktendmedenfecaleggcountre duction Test, (FECRT) [46], der er standardproceduren til resistensdiagnostik, således at nødvendigeforholdsregleroverfordenbegyndenderesistenskantages. Derfindesikkeilitteraturenenfast,vedtagetdefinitionafERP.Dermanglerstandarder forgrænseværdierogberegningsmetoder.dererdogenighedom,aterpudregnespå baggrundafdetgennemsnitligefækaleægtalforengruppeafheste [4,5,6,54],idetmålet medbehandlingeneratreducereægudskillelsenogormebyrdenforflokkenafhestesom en helhed [35]. ERP har tidligere været anvendt til at bestemme intervallerne mellem anthelmintiskebehandlingerietforsøgpåatundgåkontamineringafgræsmarkenmed parasitæg [4, 5, 6, 12, 14, 19, 29, 35, 46, 49, 52, 53]. Denne undertrykkende strategi har dog vist sig uhensigtsmæssigiforholdtiludviklingenafanthelmintresistens [23],dahyppigebehand lingerervistatselekterekraftigtforresistens [3].Idagbenyttesideflestedanskeheste besætningerenselektivterapistrategi,somkonsekvensafenlovændringi1999,dergjor de anthelmintika receptpligtige og forhindrede præventiv behandling [2]. Dermed har overvågningogbehandlingafgastrointestinaleparasitterinæsten10årværetetveteri nærtanliggende,hvilketerheltsærligtfordanmark [37].Ikombinationmeddenneselek tiveterapistrategivilerpkunnebenyttestilovervågningafanthelmintikasvirkningiet længeretidsmæssigtperspektiv. 60
75 Artikeludkast,EggReappearancePeriod DettestudiesigtermodatfastslåERPforstrongylideægiivermectinbehandlededanske hestevedhjælpafgentagnefecrt.ivermectineridagdetmestbenyttedeanthelminti kumidanmark [37].ERPerikketidligereundersøgtidanskehesteogenafklaringafERPi DanmarkvilfastsætteennormalværdiforERPpånuværendetidspunktoggøredetmu ligtatovervågeudviklingenfremadrettet.studietsigtermodatfastslå,omerppånuvæ rendetidspunkterforkortetefterivermectinbehandlingafdanskeheste.erperidenne undersøgelse defineret som tidspunktet, til hvilket en besætnings gennemsnitseffekt af behandlinger90%ellermindrepåudskillelsenafstrongylideæg.dennormaltforventede varighed af behandling med ivermectin er ca. 68 uger [12,21]. Forkortet ERP er i denne undersøgelsedefineretsometfaldieffektenpåbesætningsniveautilunder90%inden6 ugerefterbehandling. Studieterudformetsometfeltstudie.Alleundersøgelsererforetagetpåtilfældige,pri vatejedeheste,derfrivilligthardeltagetiundersøgelserne.detersøgtatanvendemeto der,dergørfundenesammenligneligemed,hvadmanvilkunnefindeunderpraksisfor hold. 3.4 MATERIALEROGMETODER Fæcesundersøgelserblevudførtpå226heste,derrutinemæssigtblevundersøgtforormi efteråret2008.alleindledendeprøvervaropsamletafhesteejerneselvogindsendtuop fordretmedpostentiletlaboratorium,hvordeblevundersøgtpåankomstdagen. 96hestemed>200strongylideægpergramfæces(EPG)blevbehandletmedivermectin (Noromectinvet.Oralpasta,1,78%.NorbrookLaboratoriesLimited;Anbefaletdosis0,2 mg/kg).doseringogbehandlingblevforetagetafhesteejerneselv.anvisningenfralabo ratorietvarbehandlingeftervægt.hesteejerneharselvforeståetvægtvurderingiforbin delsemedbehandlingen.hestefrasammebesætningermed<200epgblevikkebehand let,mendeltogivarierendeomfangsomkontrolhestebådeløbendeogvedundersøgel sens afslutning 6 uger efter behandling. Formålet med disse heste var at påvise, at et manglendefundafægidebehandledehesteikkeskyldtesårstidenforundersøgelsen UDVÆLGELSEAFHESTETILUNDERSØGELSEN Besætninger,dervarbeliggendeiStorkøbenhavnellerNordsjællandoghavdemindst10 behandledehesteblevudtagettilundersøgelsen.efterfølgendefrafaldtenkelteafdisse hesteundersøgelse,pågrundafflytningtilandreopstaldningsstederellerlignende.dog bibeholdtes besætningen i undersøgelsen, selv om det samlede antal heste blev under 10.Ialtdeltog9besætningermedtilsammen96ivermectinbehandledehesteiundersø gelsen.hestenevarafforskelligeracerogblandetbådehesteogponyer.deflestevar rideheste,menderdeltogogsåenkelteplageiundersøgelsen.gennemsnitsalderenpåde deltagendehestevar9,1år(95%konfidensinterval(ki)7,910,3år).heste,derindgiki 61
76 Artikeludkast,EggReappearancePeriod undersøgelsenhavdeikkeværetbehandletmedormekurimindst12ugerindenførste undersøgelse. Debehandledehestehavdeveddenindledendeundersøgelseførbehandlingigennem snit501epg(ki420583epg).dervariallehestekunfundetstrongylideæg,ogderblev ikkeforetagetlarvedyrkningidenindledendeundersøgelse REGISTRERINGERAFDELTAGENDEHESTE For alle heste blev hestens navn registreret sammen med oplysninger om stald, alder, køn,epgførbehandlingogdenvægtefterhvilken,ejerenhavdedoseretormekurtilhe sten.vedetbesøgibesætningenblevligeledesregistreretraceogestimeretvægtmedet vægtmålebånd.anvisningernefraproducentenblevfulgtundermåltagningafheste ne.dereranvendtdetsammemålebåndtilalleheste,ogsådem,dervaryngreend3år.i besætningnr.7erhestenesvægtikkeblevetestimeret.detaljeromkringdedeltagende hestefremgåraftabel3.41ogtabel3.42samtappendiks4. Forhverstaldblevdetgennemsnitligefækaleægtalforalleheste,bådebehandlingskræ vendeogikkebehandlingskrævendeførundersøgelsensstartregistreret,ligesomandelen afbehandledehesteblevregistreret.forkontrolhesteneregistreredesudelukkendehvil kenstaldhestenekomfra,samtepgveddenindledendeundersøgelse DOSERING Deestimeredevægtoplysningerblevbrugttilatvurderedoseringenafivermectintilden enkeltehest.korrektdoseringblevdefineretsomoverensstemmelsemellemdenafmå lebåndetfundnevægtogdenvægt,efterhvilkenhestenevardoseretafejerenindenfor enmarginpå+/25kg.afvigelserfradenestimeredevægtmedmereend25kgblevde fineret som henholdsvis over og underdosering af ormekuren. I besætningerne 2 og 4 foretogejerneikkeestimeringafvægt.dissebesætningerforetogbevidstoverdosering vedatgiveallehesteuansetvægtenhelsprøjteormekur(7,49givermectin,svarendetil behandlingaf700kghest).ibesætningerne3,5,7,8og9blevdoseringforetagetefter visueltestimeretvægt.besætning6doseredesånøjagtigtsommuligteftervægtestime retmedmålebånd.ibesætning1doseredesdeflestehesteeftermålebåndogenkelte efter vægt estimeret visuelt. Hestene i denne besætning blev bevidst doseret lidt over denestimeredevægt.tabel3.42giveretoverblikoverdisseogandreforskelleimellem besætningerne. HorseWeightTape,PavoEquimaxfraVirbac.Ifølgeproducentenkanmålebåndetanvendestil hesteovertreår. 62
77 Artikeludkast,EggReappearancePeriod FECRT EfterbehandlingenafhesteneblevderindsamletfæcestilFECRTfrasamtligehestehen holdsvis2,3,4,5,og6ugerefterbehandlingen.vedhverindsamlingblevfecforhver enkelthestregistreret,ogeffektenforhvertindividblevudregnetvedhjælpaffølgende formel Itilfælde,hvorFECefterbehandlingvarøgetiforholdtilførbehandling,bleveffektensat til0%eftereksempelilitteraturen [24,51] PRØVEINDSAMLINGEN Deindledendeundersøgelsererforetagetiseptemberoktober2008afEquiLab.Alle resterende undersøgelser er foretaget i perioden ultimo september 2008 til medio no vember2008påstudenterlaboratorietvediph,kulife.allefecerforetagetmeden simpelmcmastermetodemedendetektionsgrænsepå50epg [42],ogbeggelaboratorier haranvendtsammemetodevedfec. Alleprøverførbehandlingeropsamletafhesteejerenfrafriskafsatfæcesogopbevareti enlukketplastikposeklemttomforluftindtilanalysetidspunktet.disseprøverersendt medpostentillaboratorietogopbevaringstemperaturenerdermedukendt.prøvernetil FECRTefterivermectinbehandlingenerentenindsamletfrafriskafsatfæcesellerudtaget rektalt. De er ligeledes opbevaret så anaerobt som muligt og på køl indtil analysetids punktet. Alle prøver undtagen enkelte indsamlinger fra besætning nr. 7 er analyseret inden for 24 timer fra opsamlingstidspunktet. Nærmere oplysninger om disse forhold fremgåraftabel3.42ogappendiks LARVEDYRKNING Der blev foretaget larvedyrkning for de 12 heste fra hvilke, der fandtes strongylideæg igeniløbetafundersøgelsesperioden.10gfæcesblevafvejet,opslæmmetidestilleret vand til en fugtig konsistens og blandet med vermaculite i volumenforholdet ca. 1:2. Dyrkningenforegikvedstuetemperaturi1317dageifugtigtmiljø,hvorefterblandingen blevophængtigazeidestilleretvandetdøgnietbaermannglas.efterfølgendeblevse dimentet mikroskoperet ved tørlinse med gange forstørrelse med henblik på artsbestemmelseafdefremdyrkedelarver. EquiLab,v.StigLangeskovPetersen,JørlundeOverdrev7,3550Slangerup StudenterlaboratorietvedInstitutforProduktionsdyrogHeste,DetBiovidenskabeligeFakultet, KøbenhavnsUniversitet.HøjbakkegaardsAllé5,2630Taastrup 63
78 Artikeludkast,EggReappearancePeriod Der taltes 100 larver fra hver dyrkning. Såfremt antallet af larver var mindre end 100, taltesallelarverne.larverneblevvurderetatværestoreellersmåstrongylidervedoptæl lingaftarmceller,vurderingafstørrelseoghalelængde [44] DEDELTAGENDEBESÆTNINGER DeregistreredeparametrefordedeltagendebesætningereranførtiTabel3.41ogTabel 3.42.MeredetaljeredebeskrivelserafbesætningernefindesiAppendiks4. Tabel3.41.Gennemsnitsdataforhverafdedeltagendebesætningersamtvægtetgennemsnitog standardafvigelseforhverparameter.deangivnevægtdataerdenestimeredevægtfundetmed vægtmålebånd.dererikkeregistreretvægtdatapåbesætningnr.7. Oversigtoverdedeltagendebesætninger Besætning Antaldel Andelbe EPGfor Alder Vægt EPGfor tagende handledei behandlede (år) (kg) besætningen heste besætningen heste , , , , , , , , , , , , ,7 0, , , , , Gennemsnit 10,67 9, , Standardafvigelse 5,22 5, ,
79 Artikeludkast,EggReappearancePeriod Tabel3.42.Opstaldningsforholdogandredeskriptivevariableidedeltagendebesætninger.Under racer er anført de dominerende hestetyper i den enkelte besætning. Sidste kur angiver, hvornår samletundersøgelseafbesætningensidsterforetaget.enkeltehesteibesætningerneerankom metsenereogharværetundersøgtpåandretidspunkter.doseringsgrundlagangiver,hvilkenme todehesteejerneharanvendtforatvurderehestensvægtindendoseringaformekur.undertids punkterangivet,hvornårpådøgnetprøverneerindsamlet.metodenangiverindsamlingsmetoden; omfæcesovervejendeerindsamletrektaltelleropsamletfrafriskafsatgødning.kontrolangive antalletafundersøgteubehandledehestefrabesætningen. Stald Hestei alt Faktaomdedeltagendebesætningerogindsamlingenaffæces Doserings Racer Staldtype Fold Sidstekur Tidspunkt Metode Kon grundlag trol Målebånd Eftermiddag Rektalt 0 +visuelt 1 30 Islændere Løsdrift Græs 45mdr Varmblod, Sportsponyer Bokse+ løsdrift 3 Ca.40 Islændere Løsdrift Jord og græsfold Jord og græsfold Sparsomt græs 5mdr. Ingen Aften Rektalt 6 5mdr. Visuel Eftermiddag Opsamlet el.rektalt 4 36 Varmblod, Bokse+ Sportsponyer løsdrift 4½mdr. Ingen Aften Opsamlet Varmblod, Bokse Jordfold 4½mdr. Visuelt Eftermiddag Opsamlet Ponyer el.rektalt Bokseeller Sportsponyer løsdrift Græs 4½mdr. Målebånd Morgen Opsamlet Blandinger Bokse Jordfold 5mdr. Visuelt Morgen Opsamlet Varmblod Blandinger Bokse Jordfold 5mdr. Visuelt Morgen Opsamlet Islændere Løsdrift Græs og jordfold 4½mdr., Plage3mdr. Visuelt Aften Rektalt STATISTIK UNDERSØGELSENSDESIGN BeregningafstyrkeogstikprøvestørrelsererforetagetmedGraphPadStatMate2.00De mo *****.Analyserneerforetagetmedetsignifikansniveaupå95%,=0,05.Ved engen nemsnitlig stikprøvestørrelse på 10,67 heste pr. besætning, en standardafvigelse i den undersøgtepopulationpå350ogetønskeomatdetektereenforskelpå100epgerstyr ken=0,15.foratopnå=0,80krævesenstikprøvestørrelsepå97heste,hvilketnæsten var antallet af heste undersøgt i alt. Besætningen med flest behandlede dyr havde 24 heste,hvilketgiver=0,29.meddengivnestikprøvestørrelsepå10,67hesteogenstyrke på=0,80kandetekteresenforskelpå300epg. ***** GraphPadSoftwareInc.,USA 65
80 Artikeludkast,EggReappearancePeriod BEHANDLINGSEFFEKT,FECR DatabehandlingenblevforetagetmedMicrosoftExcel2007,SP1.Forhverbesætning blevtilhvertidberegnetgennemsnitligbehandlingseffektsomdetaritmetiskegennem snitafdeenkeltehestesfecr.desudenberegnedesstandardafvigelseog95%konfiden sintervalfordettegennemsnit STATISTISKEANALYSER DestatistiskeanalysererudførtmedStatisticalAnalysisSoftware(SAS) 9.1.3,service pack4. Datasnormalfordelingblevundersøgtmedprocunivariate,derafgjorde,atdatapåFEC efter behandlingen ikke var normalfordelte (p=0,0016). Data for FECR fandtes ligeledes ikke normalfordelte (p<0,0001) Det blev valgt, ikke at transformere de ikke normalfordeltedataforatmanipuleresålidtsommuligtmedtallene.istedetopstilledes enmodelforepgefterbehandlingenovertid. Dataeranalyseretvedhjælpafenvarianskomponentmodel(Mixedlinearmodels,proc mixedisas),somerenmodeltilanalyseafstudiermedtilfældigevirkningerafflerefak torerherundertid.somresponsvariabelvalgtesepgefterbehandling,hvoreftermodel lenkunneomregnestileffekt,idetudregningenaffecrbetragtedessommanipulationaf data.epgerenkvantitativdiskretvariabel.somforklarendevariableopstilledesdekate goriskevariablestald(besætningsnummer),hestenstildeltenummer,køn(hoppe,hingst ellervallak),tid(uge2,3,4,5eller6efterbehandling)ogdosering(under,normaleller overdosering)samtdenonkategoriskevariablealder,startepg,besætningensgennem snitlige EPG og andelen af behandlede i besætningen. Som tilfældige variable anførtes hestogstaldsomudtrykforindividuelleforskellepåhestenebådemellemstaldeneogi densammebesætningogmanagementmæssigeforskelleimellemstaldene. Denopstilledemodelblevforfinetforatopnåstørrestyrkefordetestedevariable,vedat udeladevariable,derhavdehøjpværdi(tætpå1).variable,derblevudeladtvar:køn, alder,epgførbehandling,andelenafbehandledeibesætningenogbesætningensgen nemsnitsepgførbehandling.disseudeladtevariableerikkeomtaltyderligere.program merneerbeskrevetherunderiderelevanteafsnit, og ,ogfindessammen medresultaterneafdestatistiskeanalyseriappendiks8. 66 MicrosoftCoorporation,USA SASInstituteInc.,Cary,NC,USA.
81 Artikeludkast,EggReappearancePeriod FORKORTETERP Hypotesenforstudieter,atERPikkeerforkortet; H 01 =FECRvedindtilmindst6ugerermin.90% Dadataikkeernormalfordelteerafgørelsenaf,omdefundneeffektererforskelligefra 90%foretagetudfraenvurderingom,hvorvidt90%erindeholdtigennemsnitseffekten forbesætningens95%konfidensintervaltilhverenkelttid EFFEKTAFSTALD Hypotesenvar,atderikkevarforskelpåERPfordeundersøgtestalde,hvilketbetyder,at derikkevareneffektafhvilkenstald,manstodopstaldeti. H 02 =Ingeneffektafopstaldningssted Staldensomvariabelindeholdermangefaktorer,somderikkeanalyseresyderligerepå, herunderforskelleihesteracer,størrelsenpåstaldogfolde,belægningsgradogmanage ment. Analysenafdissedatabestårafenforfinetmodelafdetprogram,dererbeskrevetunder afsnit dataeranalyseretvedhjælpafenprocmixedisas.somresponsvariabel valgtesepgefterbehandling.somforklarendevariableopstilledesdekategoriskevariab lestald(besætningsnummer),hestenstildeltenummerogtid(uge2,3,4,5eller6efter behandling).somtilfældigevariableanførteshestogstald.derblevforetagetsammen ligningafresultaternevedhjælpafmindstekvadratersmetode(lsmeans)ogenlisteafp værdier for alle kombinationsmuligheder (pdiff). Staldene sammenlignes således for at findestatistiskeforskelle.eventuelleforskelleforklaresikkenærmere EFFEKTAFINFEKTIONSPRESSETIBESÆTNINGEN Hypotesenvar,atinfektionspressetibesætningenhavdebetydningforhvorhurtigtder igenblevudskiltægfradebehandledehesteogdermedforerp.infektionspressetibe sætningen blev i denne analyse udtrykt ved besætningens gennemsnitlige FEC før be handlingen.idettegennemsnitindgikbådebehandledeogikkebehandledeheste. H 03 =IngeneffektafbesætningensgennemsnitsEPGførbehandling Analysenafdissedataerforetagetmedenforfinetmodelafdetprogram,dererbeskre vet under afsnit Data er analyseret ved hjælp af en proc mixed i SAS. Som re sponsvariabelvalgtesepgefterbehandling,ogsomforklarendekategoriskevariableop stilledesstaldenstildeltenummerogtid(uge2,3,4,5eller6efterbehandling),somnon kategoriske variable anførtes de andelen af behandlede i besætningen, besætningens gennemsnitsepgførbehandling.somtilfældigevariableanførteshestogstald. 67
82 Artikeludkast,EggReappearancePeriod UBEHANDLEDEHESTE Formåletmedgruppenafubehandledehestevaratfungeresomkontrolgruppeogvise, hvorvidtderpåtrodsafårstidenstadigudskiltesægfraikkebehandledeheste.forhver ugeefterbehandlingblevderberegnetgennemsnit,standardafvigelseog95%konfiden sintervalfordeundersøgteikkebehandledeheste. Hypotesenvar,atderikkevarforskelpåbehandledeogikkebehandledeheste. H 04 =Ingeneffektafbehandling,FEC behandlede =FEC ubehandlede Vurderingafhvorvidthypotesenskulleaccepteresellerforkastesblevforetagetvedvur deringaf95%konfidensintervallerforgennemsnittetafkontrologbehandledehestefor hveruge.hypotesenblevvurderetudfra,hvorvidtdervaroverlapmellem95%konfiden sintervallerfordetogruppertilhvertid EFFEKTAFDOSERING Heste,påhvilkederikkeblevmåltvægt,hvorejerenikkehavderegistreretsindosering, ellersomvaryngreend3år(grænsenforvalideresultatervedbrugafdetvalgtemåle bånd),blevikkemedtagetidenneanalyse.analyserneerforetagetmeddosissomen kategoriskvariabel.modellentagerikkehøjdeforihvilkengraddereroverellerunder doseret. Analysenafdissedatabestårafenforfinetmodelafdetprogram,dererbeskrevetunder afsnit dataeranalyseretvedhjælpafprocmixedisas.somresponsvariabelvalg tes EPG efter behandling. Som forklarende variable opstilledes de kategoriske variable hestenstildeltenummer,doseringen(undernormalelleroverdosering)ogtid(uge2,3, 4,5eller6efterbehandling).SomnonkategoriskevariableanførtesEPGførbehandling. Somtilfældigevariableanførteshest.Derblevforetagetsammenligningafresultaterne vedhjælpafmindstekvadratersmetode(lsmeans).estimaterogpværdierblevsammen lignet.eventuelleforskelleerikkeforklaretnærmere. H 05 =Ingeneffektafdoseringenspræcision Hvorvidthypotesenskulleaccepteresellerforkastespåbaggrundafsignifikanteafvigelser mellemtalleneblevafgjortvedatvurdereoverlapmellem95%konfidensintervaller. Alleheste,derudskilteægindenundersøgelsensafslutningogopfyldtekravenetildelta gelse i denne analyse, var overdoseret med ivermectin i forhold til deres estimerede vægt. 68
83 Artikeludkast,EggReappearancePeriod 3.5 RESULTATER FORKORTETERP Dervariallebesætningerfuldeffekt(100%)afivermectin2og3ugerefterbehandlingen. Besætningsresultaternefremgåraftabel3.51ogerillustreretifigur3.51. Tabel 3.51 Aritmetisk gennemsnit af resultaterne af FECR for den enkelte besætning. For tal <100%eriparentesangivet95%konfidensinterval.Talmarkeretmedfedskriftangiver,attallet ikkeersignifikantforskelligtfra90%vurderetpåbaggrundafdetangivnekonfidensinterval. Oversigtoverresultaterpåbesætningsniveau Besætning Uge2 Uge3 Uge4 Uge5 Uge % 100% 100% 100% 100% 2 100% 100% 100% 94,9%(84,6 89,6%(72,0 105,0) 107,1) 3 100% 100% 100% 100% 100% 4 100% 100% 95,8%(87,7 96,6%(91,4 92,6%(83,9 104,0) 101,7) 101,2) 5 100% 100% 100% 100% 100% 6 100% 100% 100% 100% 100% 7 100% 100% 100% 98,5%(95,8 99,2%(97,5 101,3) 100,8) 8 100% 100% 100% 100% 93,8%(81,5 106,0) 9 100% 100% 100% 100% 96,9%(90,8 103,0) Gennemsnit 100% 100% 99,5%(99,3 99,8) 98,9%(98,5 99,3) 96,9%(96,1 97,7) Dengennemsnitligeeffekt6ugerefterbehandlingforde9undersøgtebesætningervar 96,9%(KI96,197,7%)ogH 01 kanderforaccepteres.ienbesætning(besætningnr.2)var effektenefter6uger<90%(89,6%).itoandrebesætninger(nr.4og8)vareffektenefter 6ugerikkesignifikantforskelligfra90%.Prævalensenafbesætningerinærværendestu diemedforkorteterper1udaf9svarendetil11%.iyderligere22%afbesætningerne kunneforkorteterpikkeafvisessignifikant. 69
84 Artikeludkast,EggReappearancePeriod LARVEDYRKNING Larvedyrkningernefradeheste,dernåedeatudskilleægigenitestperioden,varikkealle afligehøjkvalitet.iflereafprøvernevarderproblemermedikkefærdigdifferentierede larverogafvigendelarvetyper,derafrutineredelaboranterbedømtestilatværejordne matoder.dissefandtesogsåiprøverudtagetrektalt. Ideflesteprøverfandtesudelukkendecyathostomlarver.Ingenprøverindeholdtlarver frastorestrongylider EFFEKTAFOPSTALDNINGSSTED AnalysernemedmixedprocedureiSASviser,atdererensignifikanteffektaftidenefter behandling(p=0,0012).derfindesingenstatistiskeffektafopstaldningsstedetsomover ordnet faktor (p= =0,3482). H 02 kan dermed ikke forkastes, men når de enkelte stalde sammenligneserderensignifikanteffektafatværeopstaldetientenstald2eller4(hen holdsvisp=0,0046ogp=0,0154).forskelleneermarkeretpåfigur ,00% Effektafivermectin6ugerefterbehandling 105,00% 100,00% 95,00% 90,00% a b a b a a a ab ab 85,00% 80,00% 75,00% 70,00% 65,00% 60,00% Stald1 Stald2 Stald3 Stald4 Stald5 Stald6 Gennemsnit90% Stald7 Stald8 Stald9 Figur 3.51 FECR i % 6 uger efter behandling for hver individuel stald. Fejllinierne angiver 95% konfidensintervaller. Den fuldt optrukne blå streg angiver gennemsnittet for de 9 besætninger (96,9).DenstipledesortelinieangivergrænsenforforkortetERP.Detfremgåraffiguren,atdennee grænseerindeholdtikonfidensintervalletforbesætningerne2,4og8.staldemarkeretmedaerr signifikantforskelligefrastaldemarkeretmedb.staldemarkeretmedaberikkesignifikantforskel ligefranogenafdeandre. 70
85 Artikeludkast,EggReappearancePeriod Dererikkepåvistendirekteeffektafkombinationentid*stald(p=0,0747).Medmindste kvadratersrod(funktionenlsmeans)kanpåvisessignifikanteffektmedp<0,05forstald2 både5og6ugerefterbehandling(henholdsvisp=0,0159ogp<0,0001)ogstald4,6uger efterbehandling(p<0,0001) EFFEKTAFINFEKTIONSPRESSETIBESÆTNINGEN DerfandtesensignifikanteffektafdetgennemsnitligeFECforsamtligehesteibesætnin genførbehandling(0,0198).h 03 kandermedforkastes.derfandtesingeneffektafande lenafheste,derblevbehandlet(p=1631).densignifikanteeffektafinfektionspressetvar uafhængigt af tiden, der også er vist at have signifikant effekt på ægudskillelsen (p=0,0006). Vedsammenligningafcovariansparametrefrabådedenneogdeøvrigeudførteanalyser isasses,at opimoden tredjedelaf varaiationen idefundneresultaterkantilskrives individuellebiologiskevariationerimellemhestene UBEHANDLEDEHESTE Deubehandledehesteviste,atdetpåtrodsafårstidenvarmuligtatfindestrongylideæg påtidspunktetforundersøgelsen.kunfåafdissekontrolhestehavde0epg.detgennem snitligefecfordeubehandledehestevarsignifikanthøjereendfordebehandledeheste (95% konfidensintervaller havde ikke overlap). H 04 kan således forkastes. Forskellen er illustreretifigur3.52. Flereafkontrolhestenestegmegetkraftigtpåmegetkorttid(enkeltefra0EPGvedden indledende undersøgelse til over 1000 EPG allerede 2 uger senere). Mulige årsager til dennestigningerikkeundersøgtnærmere.stigningensåssporadiskistaldene2,4,5,6, 7,8og9.Hosenkeltekontrolheste,somfiklavetFECfleregangeiforløbetsåsførsten stigningogsidenetmarkantfald,svarendetilgennemsnittetforkontrolhestene.forløbet erillustreretifigur
86 Artikelu he indgik rektd overd helsp serne Analy effekt efter (p=0,0 tenaf effekt handl begge erang Figur3 angive handlin kanpå EPG udkast,eggrea 5 EF ste,dervar kidenneana doseretog3 oseredehes prøjteormek iejerensdo sernemedm tafdenkate behandling 0483).Analy formekuren t(p=0,0488) ing,ogsigni edeandreg givetifigur Gennem r95%konfide ngvarderikke baggrundaf FørB Udv appearanceper FEKTAFDO ældreend3 alyse.heraf 0heste(42, stevar29h kur(tilbehan seringaform mixedproced goriskevaria tagesibe serneviser, fordekorre ideforhøjt fikantlavere grupperogg 3.54 msnitsepgfo ensinterval.de esignifikantf detteikketils eh. Uge viklingiep iverme Beha riod OSERINGE 3åroghavde var9heste( 3%)varove estebevidst ndlingaf700 mekuriforho dureisaspå abelfordose tragtning, f atderikkep ektogforlav tdoseredeh eeffekt(p<0 gennemsnitte rbehandlede ersessignifika forskelpådet skrivesårstide e2 Uge PGoverti ectinogik ndledeheste NSPRÆCIS efåetestime (12,7%)und erdoseretifo toverdosere 0kghest)ud oldtilhesten åtværsafsta eringenafor indes der e pånogettids vtdoserede hesteiforho 0,0001)ide et6ugereft ogikkebehan anteffektafb togrupper.m en e3 Uge idforhest kkebehan Ikke SION eretderesvæ erdoseret,3 orholdtilde et,idetheste denhensynt nsvægterill alde,angiver rmekurenp= en signifikan spunktersig heste.derp ldtilgennem forhøjtdos terbehandli ndledeheste. behandlingtil anglendefec e4 Ug tebehand dledehes ebehandlede ægtefterbe 2heste(45, angivnekrit eejerenhavd tilhestensvæ ustreretifig rsandsynligh =0,1417.Når nt effekt af nifikantfors påvisessignif msnittet5ug eredeheste ng.effekten Fejlliniernepå alletidspunkt Chosdebehan e5 Ug dletmed ste heste ehandlingen, 1%)varkor terier.afde detildelten ægt.afvigel gur3.53. hedenforen rtidspunktet doseringen kelpåeffek fikantlavere gerefterbe eiforholdtil afdosering åkurven ter.førbe ndledeheste ge6, e n n t n e l g
87 Artikeludkast,EggReappearancePeriod Fordelingafdoseringsafvigelser Doseringaformekur=vægtestimeretafejer Overdoserede heste Underdoserede hestee Vægtestimeretmedvægtmålebånd Figur 3.53 Afvigelserne mellem den af vægtmålebåndet estimerede vægt og den vægt, efter hvilkenejernehardoseretormekuren.densortestregmidtifigurenmarkereroverensstemmelse mellemdisseparametreogdestipledelinierpåhversideafdennemarkererdetintervalpå+/25 kgsommarkererkorrektdosering.denpunkteredeliniemarkererenafvigelsemellemværdierne på+/50kg.lyserødepunktermarkererheste,derhavdepositivfecsenest6ugerefterbehand ling. Effektensafhængighedafdosering 102,00% 100,00% 98,00% 96,00% 94,00% 92,00% 90,00% 88,00% 5ugerefterbehandling 6ugerefterbehandling Underdosering Normaldosering Overdosering Figur3.54 Effektafkorrektdoseringaformemidlet.Figurenviserdengennemsnitligereduktioni denfækaleægudskillelsehenholdsvis5og6ugerefterbehandlingmedivermectin.denstiplede linieviserdengennemsnitligeeffektaformemidlethosdebehandledehestetilhvertid.fejllinierne angiver95%konfidensinterval.derersignifikantlavereeffektafbehandlingenhosdeheste, e,derer blevetoverdoseretmedormemiddeliforholdtilgennemsnittet. 73
88 Artikeludkast,EggReappearancePeriod 3.6 DISKUSSION I8afde9undersøgtebesætningerfandtes>90% effektafivermectin6 ugerefterbe handlingen. SåledesvarprævalensenafbesætningermedforkortetERP11%.Gennem snitseffektenforbesætningerne6ugerefterbehandlingvar96,9%.resultaterneerikke alarmerende.dereroverordnetsetikketegnpåforkorteterpidanmarkpåundersøgel sestidspunktet,udfradenistudietdefineredegrænsepå90%effekt6ugerefterbehand ling. Det fundne gennemsnit kan danne baggrund for en referenceværdi for fremtidige studier og gør det muligt at følge udviklingen i ERP for ivermectinbehandlede heste i Danmarkfremadrettet.ForensikkerbekræftelseafeventuellefundafforkortetERPvil detværenødvendigtatudføreetkontrolleretstudie,hvorhesteneaflives,ogormebyr dentælles. Undersøgelsenviste,atoverdoseringmedivermectinserudtilatgivesignifikanthøjere FECallerede5ugerefterbehandlingiforholdtilgennemsnittetogensignifikanthøjere FEC 6 uger efter behandling både i forhold til de underdoserede, de korrekt doserede hesteoggennemsnittet.såfremtdetantages,atdetobserveredebehandlingsmønsterer det,deranvendesvedhverbehandlingidengivnebesætning,giverundersøgelsenan ledningtilattro,atbevidstoverdoseringselektererkraftigereforforkorteterpenddose ringeftervægt.dererikkeilitteraturenrapporteretlignendefund. HosdeundersøgteubehandledehestefandtesenikkenærmereundersøgtstigningiFEC understudiet.lignendestigningereriagttagethosengruppeubehandledehesteiettid ligerestudie [31] POSITIVEFEC4UGEREFTERBEHANDLINGEN Det tidligste tidspunkt, der i denne undersøgelse genfandtes strongylideæg var 4 uger efter behandlingen.fundetblevgjort iénbesætninghosen enkelthest.iyderligere2 besætningervarderpositivfec5ugerefterbehandling.i5afde9undersøgtebesætnin gerfandteshestemedfec>0epgefter6uger. FundafpositivFECallerede4ugerefterbehandlingstemmergodtoverensmedtidligere rapporterede fund [31,36]. Et studie rapporterede i 2008 begyndende positiv FEC 4 uger efterbehandlingmedivermectinmedstigendefecidefølgendeuger [31].Enmuligforkla ringafdettefundharværet,atdetidligerefundafpositivepgskyldtesenændringief fektenafbehandlingen,såormeneikkeblevfjernetmenkunmidlertidigtsterile.denne mekanismeblevbeskrevetvedphenothiazinresistens [10].DettefundafforkortetERPer efterfølgendeblevetundersøgtnærmere,ogårsagenserudtilatværeenanden.under søgelsenviste,atdervarfuldeffektafivermectinmodvoksnecyathostomer,menkun begrænseteffektmedl 4 ogmåsketidligeadultestadier [32].Dettyderdermedpå,atden kortereerpskyldesdissel 4 somikkedørafbehandlingenoghurtigtblivervoksneogkan reproduceresigmedpositivfectilfølge.effektenafivermectinmodl 4 ertidligereunder søgtogfundetatværehøj,selvomdervedaflivning16dageefterbehandlingblevfundet 74
89 Artikeludkast,EggReappearancePeriod ungevoksnestadierafcyathostomeritarmlumen [15].Disseresultatertyderaltsåpå,at forkorteterpskyldes,atdererudvikletresistenshosl 4 menikkehosvoksneorm. Deterilitteraturenanført,atforkortetERPforventesatforekommeførsthosungeheste [8,18,46].Hestenebrugtidetkontrolleredestudie,dervisteresistenteL 4 varplagepå1år [32].IetnyerestudieafforkortetERPfandtesingensammenhængmellemalderogforkor tet ERP [54]. Den hest, der i nærværende studie udskilte strongylideæg 4 uger efter be handling,varen4årgammeldanskvarmblodshoppe.yderligere3hestepåhenholdsvis 3,16og17årudskiltestrongylideæg5ugerefterbehandlingen.Veddestatistiskeanaly serfandtesingeneffektafalder,ogtendensenfralitteraturenkansåledesikkebekræf tes.dettekanskyldes,atderidettestudiekunindgik6plage.foratudtalesigomalde renspåvirkningvildetværekrævetatopstilleetstudie,hvorhesteneinddelesigrupper påbaggrundafalder ANDRESTUDIERSFUNDAFFORKORTETERP IdeundersøgtedanskehestegenfandtesikkedentendenstilforkortedeERP,dererseti udlandetdesenesteår.dererpådetsenesterapporteretomforkorteterpefteriver mectinbehandlingmodstrongylideægfrafleresider.i2007rapporteresfratyskland,at besætningseffektenvar<90%i2udaf6besætninger35dageefterbehandling [54].IBrasi lienblevderi2008fundet65%behandlingseffekt4ugerefterbehandling [36],ogiUSA blevderi2008fundetpositivfec4ugerefterbehandling [31].For15årsiden,dadeførste undersøgelseraferpefterivermectinbehandlingblevforetagetiholland,rapporteredes omerppå69uger,ogdetblevfundet,atderigennemsnitvarmin.90%effektindtil63 dageefterbehandlingmedivermectin [6].VedenandendefinitionpåERPfandtespositiv FEC6ugerefterbehandlingoggennemsnitligFECpå100EPG9ugerefterbehandling [5]. Detharværetanført,atERPerførstetegnpåbegyndenderesistens [46].Såfremtdetteer sandt,kandetkonkluderesudfradenlængereerpidanmarkendiudlandet,atdanske cyathostomererlængerefraatudvikleresistensenddeundersøgtetyskeogamerikanske artsfæller.idanmarkhardepraktiserendedyrlægersidenenlovændringi1999varetaget opgavenomkringormebehandling,herunderovervågningogrådgivningiforbindelsemed valgafbehandlingsstrategi [2].Lovgivningenblevændretmeddetformålatbevareeffek tivitetenafdeeksisterendeanthelmintikaogforsinkeudviklingenafresistens.defleste danske dyrlægeranbefalergødningsprøvefrasamtlige hesteto gangeårligt ogselektiv terapiudfraresultatetafprøverne.noglestederpraktiseresyderligerebehandlingafføl ogplageiløbetafgræsningssæsonen [37].Dettebetyder,atlovændringenharværetårsag tilengradvisændringibehandlingsmønsteretogførttilenselektivbehandlingsstrategi medfærrebehandlingerendførlovenblevindført,hvordanskehesteblevbehandleti gennemsnit ca. 4 gange årligt [26]. Strategien bakkes op af en anbefaling om sjældnere behandlingforatforsinkeudviklingenafresistensbyggetpåencomputermodelafnema toderhosfår,derviste,atdenvigtigsteenkeltfaktoriforbindelsemedresistensudvikling erbehandlingsfrekvensen. [3] 75
90 Artikeludkast,EggReappearancePeriod Deternærliggendeatantage,attilsyneladendelængereERPiDanmarkendandrelande kanhaveensammenhængmeddenlavebehandlingsfrekvens.detkanikkeudelukkes,at dendanskestrategihargjortenforskel,mendenneenkeltståendeundersøgelsekanhel lerikkebevise,atdenhargavnet.etdanskstudieudførtparalleltmeddettevisteenhø jere gennemsnitseffekt af ivermectin mod spolorm end i resten af verden [25]. Flere og fremtidigestudiermåvise,omlovgivningenharhaftdenønskedeeffekt STUDIETSDESIGNOGMETODER Detervigtigtattagemetodensusikkerhedibetragtningvedvurderingafstudietsfund. Feltstudiersomdetherudførteerbrugbareiovervågningenafanthelmintikaseffektivi tet,menharvissebegrænsninger,fordidataudelukkendebeståraffec,hvorormebyr den estimeres på baggrund af ægudskillelsen. Således diagnosticeres kun æglæggende orm af hunkøn. Hanner og præpatente larvestadier kan ikke diagnosticeres på denne måde.hunormenesfrugtbarhederdesudenvistathavevariationerovertid [38].Korrela tionenmelleminfektionsbyrdenogægudskillelsenkendesikkehosheste.hosmennesker medhageormererdetfundet,atfeckorrelerergodttildenadulteormbyrde [48].Hosfår erderderimodfundetetikkelineærtforholdmellemægudskillelsenogormebyrdenhos Ostertagiaspp [41],oggodkorrelationmellemormebyrdenogFEChosalleandrearterend Nematodirusspp. [34].Deterobserveret,bådeitidligereundersøgelser [16,31] ogvedde ubehandledehestei dettestudie(dataikkevist),atægudskillelsenfraden individuelle hestkansvingeovertid. Deteranført,atMcMasterharenusikkerhedpåopmod50%.pågrundafvariationeri ormenesægudskillelse [53].DenanvendteMcMasterharendetektionsgrænsepå50EPG [42],oglaveFECunderdetteniveauvilderformedstorsandsynlighedblivevurderettil0 EPG.Variationeniægudskillelsengiverrisikofor,atFECerlaviperioderogdermedikke kan detekteres med den anvendte metode. McMaster har en tendens til at være falsk negativvedlaveægudskillelser [13].Argumentetforalligevelatvælgedennemetodeer,at det er denne test der anvendes ved de fleste danske standardundersøgelser [37], og at anvendelsenafdennederforvilgøreresultaternesammenligneligemedfund,derfrem overkangøresikliniskpraksis. Deterenstyrkevedundersøgelsen,atdersåsenstorkontinuitetiudskillelsen.Nåren hesthavdefåetkonstateretfec>0epg,fortsattedetteveddeefterfølgendeundersøgel ser.dervarentendenstil,atnårenbesætninghavdeénpositivhest,fulgteflereugen efter. Hos ingen heste eller besætninger forsvandt den positive FEC, når den først var konstateret.dermedmådetforventes,atdetobserveredeeretreeltbilledeafstatuside undersøgtebesætninger. Enstørresikkerhedfordefundnedatakanopnåsikontrolleredestudier,hvorhestene aflives, og den aktuelle ormebyrde kan fastslås med stor nøjagtighed. Denne metode egnersigdogkuntilvidenskabeligestudierogerikkepraktiskanvendeligiløbendekon trologovervågningafresistensniveauetialmindeligebesætninger. 76
91 Artikeludkast,EggReappearancePeriod UDREGNINGAFFECR Vedudregningafbehandlingseffektharderilitteraturenværetanvendtforskelligemeto der.worldassociationfortheadvancementofveterinaryparasitology(waavp)anbefa lede,atfecrblevudregnetpåbaggrundafgennemsnitligfecfordenbehandledeogden ikkebehandledegruppe [7].Etstudiesammenlignededennemetodemedden,dereran vendtidettestudie,hvorfecrudregnesforhverindividuelhestvedatsammenlignefec førogefterbehandling [39].VedberegningafFECRpåbaggrundafindividuellehesteer derikkebehovforenkontrolgruppe,ogvariationenreduceres,fordihestensammenlig nes med sig selv. Derved opnås større styrke i de statistiske test. Beregningsmetoden giveretbrederespektrum,mensmallerekonfidensinterval,hvordennedregrænsefindes tætterepågennemsnittet.beregningsmetoderneharværetanvendtietressistensstudie, hvor det fandtes, at sidstnævnte metode afslørede færre tilfælde af resistens end den førstemetodevedengrænsepå90% [39].Færretilfældeafresistenskanværeetudtryk forenlaveresensitivitetellerenhøjerespecificitet.idenneundersøgelsevardetønsket atlaveenkonservativberegningsformudenrisikoforfalskpositivediagnoser,hvilketvar endelafargumentetfordenneberegningsmetode.metodenerdesudenanvendtiflere nyerestudierogserudtilatbliveaccepteretaflitteraturen [31,50,54]. Beregningen af gennemsnittet for alle undersøgte besætninger kan foretages på flere måder.mangestederilitteraturenerdetikkeanførtpræcist,hvilkenmetode,dereran vendt, hvilket vanskeliggør sammenligning af forskellige fund. WAAVP anbefalede ved beregningafbesætningsgennemsnittetatbenyttearitmetiskgennemsnit.dennebereg ningsmetodebegrundesietbedreestimatafægudskillelsen,etmerekonservativtesti matafeffektenoglettereudregningsmetode,oggenereltserdetudtil,atdenneanbefa ling følges. Nogle studier har benyttet besætningsgennemsnittet af FEC for alle heste i besætningen før og efter behandling, og derefter beregnet besætningseffekten ud fra dissetotal [4,5,27].Andreharberegneteffektenforhverenkeltundersøgthest,ogderef terberegnetbesætningsgennemsnittetafdeindividueltudregnedefecreffekterforhver besætning [31,50,54].Vedvalgafdenførstemetodetillæggesdenindividuellehestbegræn setbetydning,ogvægtenistudietplacerespåbesætningenssamledeudskillelsesniveau. Dennemetodeharværetanbefaletmedargumentationom,atdenhardenlavesterisiko forfalskdetektionafresistens [39].Sidstnævntemetodebenyttesidettestudie. Undersøgelsenssamledegennemsnitsresultatkanberegnesentenpåbaggrundaffundne gennemsnitseffekter for hver undersøgt besætning, eller der kan beregnes et vægtet gennemsnit,hvorgennemsnittetafsamtligeundersøgtehesteberegnes.denførstnævn te metode er blevet anvendt i beregningerne i dette studie. Den tillægger individuelle hestemedlaveffektmindreværdiiforholdtildetvægtedegennemsnit.dettegiveren mindre variation og smallere konfidensinterval, idet heste, der kunne mistænkes for at væreoutlierstillæggesmegetlilleværdi.vedberegningerafgennemsnitidettestudieer såledesvalgtenmetodefordenenkeltebesætning,hvorderlæggesvægtpådenenkelte hest, og en metode til det samlede gennemsnit, hvor enkeltindivider tillægges mindre betydning.detteudfraenbetragtningaf,atdenenkeltehestkanhaveenbetydningfor besætningen,hvisblotenenkelthestvisernedsateffektafbehandlingen.dennedsatte 77
92 Artikeludkast,EggReappearancePeriod effektkanskyldesfejlbehandling,derkanværeårsagtilselektionforresistens,ellerud trykforalleredebegyndenderesistenshosenkelteparasitter.disseparasitter,påhvilke derikkeerfuldeffektafanthelmintikabehandling,vilreproduceresigogåreteftervilen større del af parasitpopulationen i besætningen tilhøre denne type. Denne metode er samtidigvalgtudfraenvurderingafdeusikkerheder,derliggeriatanvendefæcesunder søgelser og i den anvendte McMaster. Disse metoder giver en stor spredning og ringe reproducerbarhedafresultatet,hvorforenenkelthestmedekstraordinærthøjtellerlavt FEC blot kan skyldes metodernes usikkerheder. McMasters høje detektionsgrænse, og denderaffølgenderisikoforfalsknegativeresultater,argumenterer,pågrundafdenlave specificitet, for valg valget af beregningsmetode, der tillægger enkelthesten en værdi. Ægudskillelsen skal være omkring 50 EPG før det tidligst findes med den anvendte McMasterteknik. For en hest, der før behandling havde 200 EPG, som var den valgte grænseforbehandlingsvarerdettetileneffektpåkun75%.mangehestevildermedikke kunneopdagesveddenvalgtegrænsepå90%effektmeddenanvendtemetode,hvorfor derkanargumenteresfor,atenkeltepositivefundbørtillæggesstorværdi. Idetstoreperspektivvildenenkeltehestdoghavemindrebetydning,ogbehandlings svigtiénhestersåledesikkeudtrykforetgenereltproblemialleormietstørregeogra fisk område, hvorfor den metode, det giver mindre vægt til enkeltindivider er valgt til beregningafdetsamledegennemsnit STIKPRØVERNESSTØRRELSE Antalletafhestepr.besætningharværetmegetvarierendeilitteraturen.Derfindesme getfågenerelleanbefalinger,ogipraksiskandetværesværtatskaffestoregrupper,da mange hestebesætninger kun består af få heste [7]. Den danske selektive terapistrategi gørdesuden,atderselvistorebesætningeroftekunerfåbehandledeheste.detblev valgtatsætteinklusionskriterietidenneundersøgelsetil10hestepr.besætningietfor søgpåatopnåenstikprøveafenrimeligstørrelse,derstadigvarrealistisk.ipraksisendte antalletafhesteihverbesætningvarierende.fåbesætningerhavdeflereend10heste, deralledeltogiundersøgelsen.iandrebesætningernåedenoglehesteatflytteiløbetaf undersøgelsenogdisseudgiksåledesafundersøgelsenogfremgårikkeafresultatet. Somdetfremgårafafsnittetomstatistikogundersøgelsensdesignbetydergruppernes størrelse,arundersøgelsensstatiskestyrkebliverlav,elleratdenmindstedetekterbare forskelbliverrethøj.detteerpraktiskeproblemer,somdetikkeharværetmuligtatom gåsiplanlægningenafundersøgelsen HESTEEJERNESINDFLYDELSE Denenkeltehesteejersvægtvurderingogdoseringssikkerhederenbetydeligkildetilfejl ogusikkerhederistudiet.dererikkeforetagetnogenundersøgelserafdoseringssikker heden, eller om nogle af hestene spyttede en del af ormekuren ud efter behandling. I noglebesætningergikderoptil10dagefraanalysenpålaboratorietblevudførttilheste neblevbehandlet,ogdenfaktiskefecpåbehandlingsdagenkendesdermedikke.dette giverstoreusikkerhederpågrundafdenanvendteberegningsmetode,hvorhestennetop 78
93 Artikeludkast,EggReappearancePeriod sammenlignesmedsinegenfecførbehandling.daallehesteistudietharhaftfuldeffekt 2ugerefterbehandlingen,kandetantages,atdoseringenharværetkorrekt.Dererikke observerettilfældeafmanglendeeffektafbehandling. Hesteneblevidettestudiebehandletogdermeddoseretafejerenselv.Alleindledende prøvererindsamletafhesteejerneselvogindsendttillaboratorietmedalmindeligpost. Dermederderingenkontrolmedindsamlingenogopbevaringenaffæcesprøverne,hvor ved faktorer som tid og temperatur, der er vist at have betydning for udviklingen af strongylideæg [43],ikkeharværetmuligeatkontrollere.Upubliceredestudierharvist,at indenfordetførstedøgneropbevaringpåkøldenvigtigstefaktorforantalletaftalteæg vedanalysen [1].Detteerikkepraktiskmuligtunderpostforsendelse,ogopbevaringstem peraturenforprøverneundertransportenkendesikke,menkanikkeforventesatvære nedkølet.postforsendelsegiverendvideremulighedenforenpotentiellangtransportpe riode,hvisprøvenpostesforsentellerpostenbliverforsinket.enkelteprøvertilfecrti dettestudieblevindsendtmedpostogetpargangegik23døgnfrahesteejerenoplyste, atprøvenvarsendt,tildenblevmodtagetilaboratoriet.ienkelteafdisseprøverfandtes embryonerede strongylideæg med højmotile larver, hvilket antyder muligheden for, at andreægkanværeklækketogdermedikkekunnetælles.flertalletafprøvertilfecrti studietblevdogindhentettilomgåendeanalyseafforfatterenselv. Forholdet omkring disse usikkerheder afspejler meget præcist den virkelighed, mange praktiserendedyrlægermåforholdesigtil,ogfejlkildenerderforblevetaccepteretidette studie. Disse fejlkilder vil muligvis gøre, at resultatet realistisk kan sammenlignes med fremtidigeundersøgelserudførtipraksis. 79
94 Artikeludkast,EggReappearancePeriod DEFINITIONAFERP ERP er ikke defineret i litteraturen. Dette er et stort problem for den videnskabelige forskning på området, fordi forskellige forskeres forskellige metoder gør det svært at sammenligneresultater.idenneundersøgelseblevvalgtengrænseforforkorteterppå 90% effekt af behandling. Alternativet til at vælge en grænse i procent er valget af en absolutgrænsepåforeksempel100epgigennemsnitligforbesætningenfec.medden ne metode vil ERP være uafhængigt af infektionsniveauet før behandling og en enkelt hest,derudskillermangeægigenhurtigt,vilhavemindrebetydningpåbesætningensom helhed [4].Fordelenvedatbrugeenprocentvisreduktionfremforenabsolutværdifor FECer,atderforetagessammenligningmeddenbehandledehestselv.Detteermedtilat mindskedenbiologiskevariationmellemdeundersøgteindivider.samtidigerdenpro centuelleeffektetbedreudtrykfordenfaktiskevirkningafdetanvendteanthelmintikum. EnlavFECfraenhest,derkunhavdefåEPGførbehandling,vilpådennemåderegistreres som en lav effekt af behandling. Faren ved denne metode er, at korrelationen mellem infektionsbyrden og FEC er ukendt. Grænsen på 90% har domineret litteraturen for de forskere,derharvalgtatudregneerpi%effekt [5,6,54].Derserikkeudtilatværeetstati stisk argument for netop denne grænse. Anvendelsen af en fast FEC værdi i stedet for procenteffekterprimærtbrugbaridetilfælde,hvormanønskeratbenytteerpsomet udtrykfordenanbefaledetidmellembehandlingerienundertrykkendestrategi.idan markanvendesprimærtselektivterapi [37],ogdeterderformereoplagtatanvendeERPi overvågningafresistensudviklingen.tildetteformålvilresultatetudtrykti%effektvære detbedste.denneberegningsmetodevilgøredetmuligtatsammenlignekraftigtforkor teterpmedresultaterfraresistensundersøgelser,hvoreffektenberegnesiprocent. Detertidligereanført,atERPefterivermectinbehandlingmåforventesatvære68uger [4, 5,6,12,20,50].IdenførsteundersøgelseafERPmed90%somgrænseværdirapporteredes,at denne grænse indtraf efter 711 uger [6]. Grænsen for hvornår ERP var forkortet blev i dettestudielagtpå6ugerefterbehandling,idet68ugerblevopfattetsomminimumsti denfornormalerp. Udfradefinitionerneidettestudie,minimum90%effektafivermectin6ugerefterbe handling,erderikketegnpåforkorteterpidanmark.sammenlignetmed15årgamle fundfrahollanderderhellerikkeumiddelbaretegnpå,aterperforkortetinærværende studie [5].Alligevelfindesilande,vinormaltsammenlignerosmed,herunderTysklandog USAidisseårtydeligetegnpåforkortetERP.Enmuligforklaringpådenneforskelskal måskefindesidenanderledeslovgivning,dertidligereeromtalt.denikkeforkortedeerp kanværeetudtrykfor,atdennelovgivningmåskeharopfyldtsitformål,menyderligere kontrollerede studier vil være påkrævet for at afgøre dette med sikkerhed. Et længere varendestudie,hvorbesætningenblevfulgttilgennemsnitseffektenvarunder90%ville værerelevantatudføreifremtiden,danærvendestudieikkeharfastlagt,hvornården defineredegrænseforerppå90%effektindtræder.etlignendestudieblevudførtihol landi1993,hvormanfandtetatgennemsnittetnåede90%efter9uger,ogattidspunktet varieredeibesætningernefra711uger [6]. 80
95 Artikeludkast,EggReappearancePeriod Baseretpåovenståendeovervejelser,mådetanbefales,atERPdefineressom Perioden frabehandlingtildengennemsnitligebesætningseffekter<90%.forivermectinbøren periodepå68ugervurderessomnormal,baseretpådetidligeundersøgelseraferp [6] og defund,derergjortidettestudie.eneffektpå<90%før6ugermåbetragtessomforkor teterp.foratkunnesammenlignestudiererdetessentielt,atberegningerneforetages ensartetafalleforskere.detanbefales,atbesætningseffektenudregnessomgennemsnit afdenindividuellehestseffekt,sådansomdetergjortidettestudieogtidligere [31,39,50, 54].Usikkerhederneiforbindelsemedfæcesundersøgelsernegørdettilrådeligtatvælge denkonservativeberegningsmetode,dereranvendtidettestudie EFFEKTAFDOSERINGENSPRÆCISION Resultaterne i dette studie tyder på, at præcis dosering af ormekuren efter vægt er at foretrækkefremforatoverdoserehestene bevidst.deteranbefalet,athestenevejes, elleratvægtenestimeresmedvægtmålebåndindendoseringenmedanthelmintika [21,39]. Ældrepublikationerharanbefalet,athesteejernerådestilensvagoverdosering,dahe steejerehartendenstil,atunderestimerevægtenafderesheste [21].Idetilfælde,hvor hesteejerneidettestudieharforsøgtatestimerevægtenafdereshest,entenvisuelteller med målebånd, har de fleste hesteejere (46%) ramt vægten med ret stor nøjagtighed, indenforengrænsepå+/25kg.mangeafhesteejerneoplyste,atdebenyttedevægt målebåndtilestimeringafvægten.dettekanværeenstordelafforklaringenpådengo deoverensstemmelsemeddenestimeredevægt.anbefalingentilhesteejerenbørvære atestimerehestensvægtmedvægtmålebåndogrundedenfundnevægtoptilenværdi, dererletatindstillepåormekurensdoseringssprøjte.manbørsikresig,athestensluger denfuldemængdeormekureftertildeling,mendetanbefalesikkeatoverdosereforat væresikker. Grænsenforkorrektdoseringpå+/25kgblevvalgtdelsudfraenvurderingaftidligere fundetsikkerhedvedbrugafvægtmålebåndet [39],ogdelsudfravurderingafsikkerheden vedindstillingafdoseringssprøjtenmedormekur,påhvilkendoseringsintervalleter25kg. Fordeheste,dereroverdoseretmedormekurgælder,atoverdoseringeninoglebesæt ningerersketbevidstogiandreubevidst.ingenhestevarunderdoseretbevidst.defleste afdeunderdoseredehestevarsåledeskununderdoseretganskelidt,mensmangeover doseredehestefraejerenssidebevidstvaroverdoseretkraftigt,idetdevartildeltenhel sprøjtemedormekurtilbehandlingaf700kghestuansethestenesfaktiskevægt.nogle hesteharsåledesfåettildeltca.150%afdenanbefalededosis.forillustrationafdette forholdhenvisestilfigur3.53.varenandengrænseforpræcisdoseringblevetvalgt,for eksempel+/50kgframålebåndetsvægt,villeandelenafkorrektbehandledehestehave værethøjere(56%)ogandelenafunderdoseredevillevære4%iforholdtil12,7%vedden anvendte margin på 25 kg. Andelen af overdoserede heste ville derimod kun falde fra 42,3%til39%.Dettekanhaveenbetydningfordeafvigelser,derblevpåvist,idetderi denstatistiskeanalyseikkeblevskelnetmellemgradenafoverdosering,dergivetvismå forventesathaveenbetydning.deejere,deroplyste,atdebevidsthavdeoverdoseret deresheste,oplystedesuden,atdettevarbesætningensnormalepraksis.andrefaktorer, 81
96 Artikeludkast,EggReappearancePeriod derkanspilleindpåresultatetafdisseanalysererforskelleniopstaldningsform,belæg ningsgradpåfoldeneellerandreukendtefaktorer,derkanudgøreenformforconfoun ding.dererikketagethensyntildisseforholdidestatistiskeanalyser. Hestenes vægt blev, for at afgøre korrektheden af den dosering ejeren havde opgivet, estimeretvedbrugafetvægtmålebånd.målebåndetsnøjagtighedvarikkekontrolleret indenbrug,menmålebåndsomdetteertidligerevistatgiveresultater,derikkevarsigni fikantforskelligefravejningpåenelektroniskvægt [39].Metodeneranvendtiflerenyere studier [24,31,33,39,50,54].Detanvendtemålebåndvaroplystafproducentenatværesikkert tilestimeringafvægtpåvoksnehesteover3år,oghesteunderdennealdererderfor udeladtfraanalyserneafdisseresultater.anvendelsenafmålebåndetvarnødvendigt,da der i der ikke var adgang til elektroniske vægte i besætningerne. At veje hesten på en vægtvillehavegivetetlangtmerenøjagtigtresultatafdisseanalyser,ogensådanfrem gangsmåde bør anvendes, hvis fundne skal kontrolleres i et senere studie. Det var dog ikkelogistiskellerpraktiskmuligtidettestudie,attransportereallehestetilenelektro niskvægt.dervedbedømmesmålebåndetsestimatsomdensandeværdi.heste,hvorder haranvendttilsvarendemålebåndveddoseringen,vildermedblivebedømtsomkorrekt doseretuanset,atderpotentieltkanværevurderetukorrektafbeggemålebånd. Alternativettilatvælgeenfastgrænsefordefinitionenpåkorrektdoseringkunnevære atvælgeenacceptabelfejlmarginiprocentiforholdtilhestensvægt.dettevillegiveet merenuanceretbillede,idetenfejlvurderingpå25kgvilhavestørrebetydningfordose ringensafvigelsemåltiprocentfradetkorrektehosenshetlandsponypå150kgendhos envarmblodshestpå650kg.beggetyperhesteindgikistudiet.deflestehestevejede imellem350og600kg,hvor25kgudgørenafvigelsepå47%. Deterikkemuligtudfraobservationerneidettestudieatudtalesigom,hvorvidtgen tagnekraftigeoverdoseringerharenbetydningiforholdtilenkeltståendetilfældeafmild overdosering,mendetmåantages,atderkanværeenforskel.studieterikkestortnok ogerikkedesignettil,atafgørebetydningenafpræcisdoseringafivermectin.udfrade fund,derergjort,vildetværerelevantatundersøgedetteforholdnærmere.enmulighed foratundersøgesammenhængenvilværeetkontrolleretstudie,hvorgrupperafheste bliverbehandletmedforskelligedoseringerafivermectiniforholdtilderesvægtogafli vetforeksempel6ugersenere,hvorderestotaleormebyrdevillekunneafgøresoggrup pernesammenlignes.enteoriietsådantstudiekunnevære,atoverdoseringenvillese lektereforresistenshosl 4 afdeårsager,derdiskuteresherunder.foratudelukkekon funderingmellemgruppernevildetværeafbetydningatvælgeensartedehesteafsam mealder,størrelseogmedsammebaggrund.detvilderudoverværerelevantatunder søge, om tidsperioden i hvilken hesten har været udsat for fejldosering har betydning. Dettekunnebelysesvedatforetagegentagnebehandlingerafsådannegrupperafheste overflereårføraflivning. 82
97 Artikeludkast,EggReappearancePeriod FARMAKOLOGISKEFORKLARINGERPÅEFFEKTENAFDOSERINGENS PRÆCISION Iforholdtildoseringogudviklingafresistensmåfarmakokinetiskeforholdovervejes.Ved enenkeltoraladministrationafetanthelmintikumvildettebliveabsorberetogelimine ret efter førsteordenskinetik [17]. Det betyder, at stoffet fjernes eksponentielt. Således afhængermængdenafstof,derfjernesoverengiventidsperiodeafmængdenafstof,der ertilstede.denmaksimalekoncentrationvilopnås,nårdenmængde,derabsorbereser ligesåstorsomdenmængde,derudskilles.hereftervilkoncentrationenfalde.førsthur tigt,mennårmængdenafstoftilbageikroppenfalder,falderogsåmængdenafstof,der udskilles,ogderforfåreliminationskurvendenkarakteristiske hale [17]. Deteranført,atdeterafgørendeforsuccesfuldbehandling,atparasitterneudsættesfor denødvendigekoncentrationerafstoffetitilstrækkeliglangtidtilatfjernealleorm,ogat detervigtigt,atparasitpopulationenikkeudsættesfordelavekoncentrationerislutnin genafeliminationsperioden,derkanselektereforresistens [17].Deterfremført,atden mængdeaktivtstof,derertilbageikroppenieliminationsperiodenkanselektereforresi stenshosdenyelarver,hestenfortsatoptagerundergræsning [45].Derersåledesanført mistankeom,atstoffermedlangvarigeffekt,fxivermectinogmoxidectin,derophobesi fedtvævet,selektererkraftigereforresistensendkorterevirkendestofferpågrundafden længereeliminationsperiode.vedcomputersimuleringermedmodelleraffårerdetfun det, at den faldende koncentration af stoffet under eliminationsfasen efter behandling har mindre indflydelse på selektionen for resistens blandt de infektive larver [9]. Der manglersikkerforskningbådeforogimoddisseargumenter [45].Deteranført,atenøget dosis ikke vil være løsningen på resistensproblemer, da paraciticid koncentration ikke holdesisignifikantlængeretidefterdenhøjeredosis,ogeffektenøgesderforikke [47].En kraftigoverdoseringvilgiveenlængereeliminationskurveogdermedenlængereperio de,hvornyelarverudsættesforsublethalekoncentrationerafivermectin,hvilketteore tisksetresultererienkraftigereselektionforanthelmintikaresistens [45].IEnglandforven tesdetsåledesafnogleforskereatseresistenshoscyathostomerifuldblodshestepået tidligeretidspunktendhosandreheste,fordidepågrundafdereshøjeøkonomiskevær diharværetsystematiskoverdoseret [11]. Detvilikkeværetilrådeligtatunderdosereanthelmintikasystematiskforatundgåden skitseredeproblematikmedhensyntiloverdosering.underdoseringvilsvaretilatbruge etmindreeffektivtmiddel,hvordenmaksimalekoncentrationafstoffeterlavereoghol desikorteretid.dettekansammenmedlangtidsvirkendestofferselektereforresistens. Deteranført,atbetydningenafunderdoseringellerbrugafetineffektivtmiddelændres underforskelligebehandlingsforhold [46]. Viden om selektionshastigheden under forskellige forhold haves primært fra forskellige teoretiskemodellerogcomputersimuleringer [46].Sådannesimuleringerhosfårharvist,at den største selektion for resistens sker, når effekten af det anvendte middel er 90 99,99%. [45,46]. Den kraftige selektion kan undgås ved enten kun at behandle en del af parasitpopulationenellerbehandlemedhenblikpåatopnåenreducereteffektpåmindre 83
98 Artikeludkast,EggReappearancePeriod end90%,hvorogsåflerefølsommeormviloverlevebehandlingen [45,46].Måletmedbeg gestrategiereratsænkeandelenafresistenteormipopulationen.dendanskestrategi med selektiv behandling efterlader et stort ubehandlet refugium og følger således den førsteafdisseanbefalinger.vedtildelingaformekurbørdetovervejes,atselvvedeks tremteffektivestoffer,somforeksempelam,erdenfaktiskebiotilgængelighedipraksis ikkealtidoptimal.forskelligefaktorer,blandtandetværtensalder,ukorrektvægtestime ringellerukomplettildelingafmedicinen,kanværeårsagtildette.denævntefaktorer, derkansænkebiotilgængeligheden,vilflytteeffektivitetenafivermectinnedidetområ de,hvordererkraftigstselektionforresistens. [46] Derforerpræcisdoseringvigtig EFFEKTAFINFEKTIONSPRESSETIBESÆTNINGEN Derfandtesensignifikanteffektafinfektionspressetibesætningenpåægudskillelsenhos debehandledeheste6ugerefterbehandling.infektionspressetvarudtryktveddetgen nemsnitligefecforbådebehandledeogubehandledehesteveddenindledendeunder søgelseindenbehandling.besætningensgennemsnitsfecførbehandlingvilværeetgodt estimatfor,hvorstorenkontamineringmedstrongylideægderskerpåfoldeneogsåle desogsåfor,hvormangeinfektivelarverderkanforventesatværeigræsset.antalletaf larvervilafhængeafårstidenogklimatiskefaktorer [12],menmåforventesundergivne forholdatudgøreengivenandelafdeudskilteæg. 6ugerernærdenkortestmuligepræpatenstidforcyathostomer [12,46],ogfundafæg6 ugerefterbehandlingkansåledesbådestammefrareinfektionafdebehandledehesteog fra ekscystering af hypobiotiske larvestadier fra tarmmucosaen. Fundet er således ikke overraskende,idetdetkanforventes,atethøjtinfektionspresibesætningengiverhurtig reinfektion,hvisderanvendespermanentefolde.dererianalyserneikketagethensyntil omderbliverforetagetfoldskifteellerfjernetfæcesfradebenyttedefoldeibesætnin gerne.densignifikanteeffektafinfektionspressetvardoguafhængigaftiden.dettekan skyldes,atethøjereinfektionspresogsåresultereriflereencysteredelarverihenstens tarmmucosa.dissekanbrydeudstraksefterbehandlig. SignifikanttidligereægudskillelsevedhøjtgennemsnitligtFECførbehandlingresultereri hurtigerereinfektionogkraftigerekontaminationaffoldene.detmåderforanbefales,at smittepressetnedbringesvedomnødvendigtatopsamlefæcesfrafoldeneogbenyttesig afkorrektmanagementaffoldene.detbørsåledesanbefalelses,athesteneflyttestilen renfoldiforbindelsemedbehandlingen.denneflytningbør,afhensyntilopretholdelsen afetrefugiumaffølsommelarver,skeindenbehandling,såledesatdennyefoldkankon tamineresmedægfrafølsommeormindenbehandling.eventuelleægfraresistenteorm vildafortyndesimellemægfrafølsommeormdertidligereerudskilt.resultateterfun dettilfældigtidenneundersøgelseudelukkendepåbaggrundafgennemsnittetaffeci besætningerneførbehandling.foratundersøgeeffektennærmeremåderietfremtidigt studielæggesstørrevægtpåatundersøgemanagementforholdeneomkringdedeltagen debesætninger,foreksempelmedenspørgeskemaundersøgelse.effektenkanundersø gesvedatundersøgegrupperafheste,dergræsserpåmarkermedforskelligtniveauaf infektivelarver. 84
99 Artikeludkast,EggReappearancePeriod KONTROLHESTE FlereafkontrolhesteneudvisteenuforudsetstigningiFECiperiodenforundersøgelsen ogstegmegetkraftigtpåmegetkorttid.enkeltehestestegfra0epgveddenindledende undersøgelsetilover1000epgallerede2ugersenere.enkeltehesteblevbehandletpå denne baggrund og udgik derefter af studiet. Der blev undersøgt kontrolheste fra alle staldeundtagenstald1.derblevfundetmereellermindremarkantestigningerhoskon trolhesteneiallestaldeundtagenstald3,hvorkun1kontrolhesthavdepositivfec.hos enkeltekontrolheste,somfiklavetfecfleregangeiforløbet,såsførstenstigningogsi den et markant fald, svarende til gennemsnittet for kontrolhestene. Faldet kan måske tilskrivesårstiden,idetdesidsteprøvererudtagetprimomedionovember. Årsagentildennestigningerikkeundersøgtnærmere,idetformåletmedkontrolhestene udelukkendevaratvise,atdetvarmuligtatfindestrongylideægpåtidspunktetforun dersøgelsen.kontrolhestenevisertydeligt,atderblevudskiltendogbetydeligemængder strongylideæg selv i november måned. Dermed kan den manglende ægudskillelse i de behandledehesteikketilskrivesårstiden. Detkanværeetmålforfremtidigestudieratundersøge,hvordandenubehandlededelaf populationen reagerer ved selektiv terapi. Denne forskning er ikke tidligere foretaget, ligesomdennaturligevariationifecomefteråretiettempereretklimasomdetdanske ikkekendes.resultaterneidettestudieantyder,atdeheste,derveddeindledendeun dersøgelserhavdesålavefec,atbehandlingikkeblevforetaget,korttidefterstegtilet niveau,hvorflerehesteblevbehandlingskrævende.spørgsmåletrejsersig,omormenei dissehestebloterpåetsenerestadiumidereslivscyklusogderforikkeernåetetmaksi maltægudskillelsesniveau,elleromdererenuforklarligbiologiskeffektafdenophørte ægudskillelsefradebehandledeheste PERSPEKTIVER Det her udførte studie må betragtes som værende af præliminær karakter. De fundne resultaterforerpkandannegrundlagforenvidenomtilstandenidanmarkpåundersø gelsestidspunktet,menyderligereundersøgelservilværepåkrævet.atgentagestudieti etdesign,hvorallehestefølgestilbesætningsgennemsnitteterunder90%vilværeop lagt,ogførstvedetresultatafetsådantstudiebådeidanmarkogiudlandeterdetmu ligtatudtalesigomeffektenafdenselektivedanskestrategimedlovgivningomrecept pligtiforholdtildetidligeregjortefundilignendeundersøgelser.etresultatafensådan undersøgelse,vilværeetargumentforatindførelignendelovgivningiandrelande.un dersøgelseafhvordaninfektionspressetibesætningenpåvirkerægudskillelsenoghvilke faktorerderbidragertilatøgedettesmittepreseroplagteefterfundetidettestudie,da fundet af dette var tilfældigt. De gjorte observationer omkring vigtigheden af korrekt doseringogudviklingenifechosdeikkebehandledehesteeratbetragtesomtilfældige fundogbørundersøgesnærmereistudierdesignetmeddetteformål,førendeligekon klusionerdrages. 85
100 Artikeludkast,EggReappearancePeriod 3.7 REFERENCER [1]Andersen,U.V.ogPilegaard,K.(2009)UdvalgteFaktorersIndflydelsePåAntalletAfStron gylideægihestefæcespåvistvedflotationopbevaringstid,opbevaringstemperatur Og Lufttilgang. Veterinært Speciale Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet,Frederiksberg. [2]Anonym(1998)LovNr.1043Af23/121998OmÆndringAfLovOmLægemidler. [3]Barnes,E.H.ogDobson,R.J.(1990)PopulationDynamicsofTrichostrongylusColubriformis in Sheep ComputerModel to Simulate Grazing Systems and the Evolution of An thelminticresistance.internationaljournalforparasitology20(7), [4]Boersema,J.H.,Borgsteede,F.H.M.,Eysker,M.ogSaedt,I.(1995)TheReappearanceof StrongyleEggsinFecesofHorsesTreatedwithPyrantelEmbonate.VeterinaryQuar terly17(1),1820. [5]Boersema,J.H.,Eysker,M.,Maas,J.ogVanderaar,W.M.(1996)ComparisonoftheReap pearanceofstrongyleeggsinfoals,yearlings,andadulthorsesaftertreatmentwith IvermectinorPyrantel.VeterinaryQuarterly18(1),79. [6]Borgsteede,F.H.M.,Boersma,J.H.,Gaasenbeek,C.P.H.ogVanderburg,W.P.J.(1993)The ReappearanceofEggsinFecesofHorsesafterTreatmentwithIvermectin.Veterinary Quarterly15(1),2426. [7]Coles,G.C.,Bauer,C.,Borgsteede,F.H.M.,Geerts,S.,Klei,T.R.,Taylor,M.A.ogWaller,P.J. (1992) WorldAssociationfortheAdvancementofVeterinaryParasitology (Waavp) Methods for the Detection of Anthelmintic Resistance in Nematodes of Veterinary Importance.VeterinaryParasitology44(12),3544. [8]Comer,K.C.,Hillyer,M.H.ogColes,G.C.(2006)AnthelminticUseandResistanceonTho roughbredtrainingyardsintheuk.veterinaryrecord158(17), [9] Dobson, R.J., Lejambre, L. og Gill, J.H. (1996) Management of Anthelmintic Resistance: Inheritance of Resistance and Selection with Persistent Drugs. International Journal forparasitology26, [10] Drudge, J.H., Wyant, Z.N. og Elam, G.W. (1953) Continuous Phenothiazine Therapy for Horses.VeterinaryMedicine48, [11]Dudeney,A.,Campbell,C.ogColes,G.(2008)MacrocyclicLactoneResistanceinCyathos tomins.veterinaryrecord163(5), [12]Duncan,J.L.(1985)InternalParasitesoftheHorseandTheirControl.EquineVeterinary Journal17(2),7982. [13]Egwang,T.G.ogSlocombe,J.O.D.(1981)EfficiencyandSensitivityofTechniquesforRe coveringnematodeeggsfrombovinefeces.canadianjournalofcomparativemedi cinerevuecanadiennedemedecinecomparee45(3), [14]Eysker,M.,Bakker,J.,VanDenBerg,M.,VanDoom,D.C.K.ogPloeger,H.W.(2008)The UseofAgeClusteredPooledFaecalSamplesforMonitoringWormControlinHorses. VeterinaryParasitology151(24), [15]Eysker,M.,Boersema,J.H.ogKooyman,F.N.J.(1992)TheEffectofIvermectinTreatment againstinhibitedearly3rdstage,late3rdstageand4thstagelarvaeandadultstag esofthecyathostomesinshetlandponiesandspontaneousexpulsionofthesehel minths.veterinaryparasitology42(34), [16]Gibson,T.E.(1953)TheEffectofRepeatedAnthelminticTreatmentwithPhenothiazineon thefaecaleggcountsofhousedhorses,whitsomeobservationsonthelifecycleof TrichonemaSpp.IntheHorse.JournalofHelminthology27,2940. [17]Hennessy,D.R.(1997)Physiology,PharmacologyandParasitology.InternationalJournal forparasitology27(2), [18]Herd,R.P.(1986)EpidemiologyandControlofParasitesinNorthernTemperateRegions. VeterinaryClinicsofNorthAmericaEquinePractice2(2),
101 Artikeludkast,EggReappearancePeriod [19]Herd,R.P.(1990)TheChangingWorldofWormstheRiseoftheCyathostomesandthe DeclineofStrongylusVulgaris.CompendiumOnContinuingEducationForThePractic ingveterinarian12(5), [20]Herd,R.P.ogGabel,A.A.(1990)ReducedEfficacyofAnthelminticsinYoungCompared withadulthorses.equineveterinaryjournal22(3), [21] Herd, R.P.C., G.C. (1995) Slowing the Spread of Anthelmintic Resistant Nematodes of HorsesintheUnitedKingdom.TheVeterinaryRecord136, [22]Kaminsky,R.,Ducray,P.,Jung,M.,Clover,R.,Rufener,L.,Bouvier,J.,Weber,S.S.,Wen ger,a.,wielandberghausen,s.,goebel,t.,gauvry,n.,pautrat,f.,skripsky,t.,froe lich,o.,komoinoka,c.,westlund,b.,sluder,a.ogmaser,p.(2008)anewclassof Anthelmintics Effective against DrugResistant Nematodes. Nature 452 (7184), 176 U119. [23] Kaplan,R.M. (2004)Drug Resistance in Nematodes of Veterinary Importance: A Status Report.TrendsinParasitology20(10), [24]Kaplan,R.M.,Klei,T.R.,Lyons,E.T.,Lester,G.,Courtney,C.H.,French,D.D.,Tolliver,S.C., Vidyashankar,A.N.ogZhao,Y.(2004)PrevalenceofAnthelminticResistantCyathos tomesonhorsefarms.journaloftheamericanveterinarymedicalassociation225 (6), [25]Larsen,M.L.(2009)UndersøgelseAfResistensniveauetHosIvermectinbehandledeDan skehestesnematoder.in:ivermectinseffektmodhestensnematoderunderdanske forholdstudieraffækalægreduktionogeggreapearanceperiod,veterinærtspecia le, Faggruppen Medicin og Kirurgi, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Biovi denskabeligefakultet,københavnsuniversitet.,københavn. [26]Lendal,S.,Larsen,M.M.,Bjorn,H.,Craven,J.,Chriel,M.ogOlsen,S.N.(1998)AQuestion nairesurveyonnematodecontrolpracticesonhorsefarmsindenmarkandtheex istence of Risk Factors for the Development of Anthelmintic Resistance. Veterinary Parasitology78(1),4963. [27]Little,D.,Flowers,J.R.,Hammerberg,B.H.ogGardner,S.Y.(2003)ManagementofDrug ResistantCyathostominosisonaBreedingFarminCentralNorthCarolina.EquineVe terinaryjournal35(3), [28]Love,S.,Murphy,D.ogMellor,D.(1999)PathogenicityofCyathostomeInfection.Veteri naryparasitology85(23), [29]Lumsden,G.G.Q.T.,R.;Smith,S.M.;Washbrooke,I.M.(1989)FieldEfficacyofIvermectin, FenbendazoleandPyrantelEmbonatePasteAnthelminticsinHorses.TheVeterinary Record125, [30]Lyons,E.T.,Tolliver,S.C.,Ionita,M.ogCollins,S.S.(2008)EvaluationofParasiticidalActivi tyoffenbendazole,ivermectin,oxibendazole,andpyrantelpamoateinhorsefoals withemphasisonascarids(parascarisequorum)infieldstudiesonfivefarmsincen tralkentuckyin2007.parasitologyresearch103(2), [31]Lyons,E.T.,Tolliver,S.C.,Ionita,M.,Lewellen,A.ogCollins,S.S.(2008)FieldStudiesIndi catingreducedactivityofivermectinonsmallstrongylesinhorsesonafarmincen tralkentucky.parasitologyresearch103(1), [32]Lyons,E.T.T.,S.C.;Collins,S.S.(2009)ProbableReasonWhySmallStrongyleEpgCounts AreReturning"Early"AfterIvermectinTreatmentofHorsesonaFarminCentralKen tucky.inpress. [33]MartinDownum,K.,Yazwinski,T.,Tucker,C.,Fincher,M.,Ralph,J.ogHamilton,J.(2001) CyathostomeFecalEggCountTrendsinHorsesTreatedwithMoxidectin,Ivermectin orfenbendazole.veterinaryparasitology101(1),7579. [34] Mckenna, P.B. (1981) The DiagnosticValue and Interpretation of Fecal Egg Counts in Sheep.NewZealandVeterinaryJournal29(8), [35]Mercier,P.,Chick,B.,AlvesBranco,F.ogWhite,C.R.(2001)ComparativeEfficacy,Persis tent Effect, and Treatment Intervals of Anthelmintic Pastes in Naturally Infected Horses.VeterinaryParasitology99(1),
102 Artikeludkast,EggReappearancePeriod [36] Molento, M.B., Antunes, J., Bentes, R.N. og Coles, G.C. (2008) Anthelmintic Resistant NematodesinBrazilianHorses.VeterinaryRecord162(12), [37]Nielsen,M.K.,Monrad,J.ogOlsen,S.N.(2006)PrescriptionOnlyAnthelminticsaQues tionnaire Survey of Strategies for Surveillance and Control of Equine Strongyles in Denmark.VeterinaryParasitology135(1),4755. [38]Ogbourne,C.P.(1971)VariationsinFecundityofStrongylidWormsofHorse.Parasitology 63(OCT),289&. [39]Pook,J.F.,Power,M.L.,Sangster,N.C.,Hodgson,J.L.ogHodgson,D.R.(2002)Evaluation oftestsforanthelminticresistanceincyathostomes.veterinaryparasitology106(4), [40]Prichard,R.(1994)AnthelminticResistance.VeterinaryParasitology54(13), [41]Prichard,R.K.,Hall,C.A.,Kelly,J.D.,Martin,I.C.A.ogDonald,A.D.(1980)TheProblemof AnthelminticResistanceinNematodes.AustralianVeterinaryJournal56(5), [42] Roepstorff, A. og Nansen, P. (1998) Epidemiology, Diagnosis and Control of Helminth ParasitesofSwine,FoodandAgricultureOrganizationoftheUnitedNations,Rome.p 161. [43]Rupasinghe,D.ogOgbourne,C.P.(1978)LaboratoryStudiesonEffectofTemperatureon Development of FreeLiving Stages of Some Strongylid Nematodes of Horse. Zeit schriftfurparasitenkundeparasitologyresearch55(3), [44]Russell,A.F.(1948)TheDevelopmentofHelminthiasisinThoroughbredFoals.Journalof ComparativePathologyandTherapeutics58(2), [45] Sangster, N.C. (1999) Anthelmintic Resistance: Past, Present and Future. International JournalforParasitology29(1), [46]Sangster,N.C.(1999)PharmacologyofAnthelminticResistanceinCyathostomes:WillIt OccurwiththeAvermectin/Milbemycins?VeterinaryParasitology85(23), [47]Sangster,N.C.,Rickard,J.M.,Hennessy,D.R.,Steel,J.W.ogCollins,G.H.(1991)Disposition ofoxfendazoleingoatsandefficacycomparedwithsheep.researchinveterinary Science51(3), [48]Schad,G.A.ogAnderson,R.M.(1985)PredispositiontoHookwormInfectioninHumans. Science228(4707), [49] Schatzmann, U., Pfister, K. og Schmitt, K. (1986) Erhfarungen Mit Ivermectin in Enem GrösserenPferdebestand.DerpraktischeTierarzt8, [50]TarigoMartinie,J.L.,Wyatt,A.R.ogKaplan,R.M.(2001)PrevalenceandClinicalImplica tionsofanthelminticresistanceincyathostomesofhorses.journaloftheamerican VeterinaryMedicalAssociation218(12), [51]Traversa,D.,Klei,T.R.,Iorio,R.,Paoletti,B.,Lia,R.P.,Otranto,D.,Sparagano,O.A.E.og Giangaspero, A. (2007) Occurrence of Anthelmintic Resistant Equine Cyathostome Populations in Central and Southern Italy. Preventive Veterinary Medicine 82 (34), [52] Uhlinger, C.A. (1991) Equine Small Strongyles Epidemiology, Pathology, and Control. Compendium On Continuing Education For The Practicing Veterinarian 13 (5), [53]Uhlinger,C.A.(1993)UsesofFecalEggCountDatainEquinePractice.CompendiumOn ContinuingEducationForThePracticingVeterinarian15(5), [54] Von SamsonHimmelstjerna, G., Fritzen, B., Demeler, J., Schuermann, S., Rohn, K., Schnieder, T. og Epe, C. (2007) Cases of Reduced Cyathostomin EggReappearance PeriodandFailureofParascarisEquorumEggCountReductionFollowingIvermectin TreatmentasWellasSurveyonPyrantelEfficacyonGermanHorseFarms.Veterinary Parasitology144(12),
103 89
104
105 4.OPSAMLENDEDISKUSSION 4.1 BETYDNINGENAFDENSELEKTIVEDANSKE BEHANDLINGSSTRATEGI SomdetenestelandiverdenharDanmarkdeseneste10århaftreceptpligtigeanthel mintika [3],hvilketharflyttetansvaretforovervågningogbehandlingafgastrointestinale parasitter,såledesatdette,istedetforatværeoptilejerenselv,erblevetetveterinært anliggende [112]. DerblevidettestudieikkefundethverkenresistensellerforkortetERPefterbehandling medivermectin.i10%afdeundersøgtehestemedspolormfandteseneffektunderden fastsattegrænseforresistenspå90%.desudenfandtesi1udaf9undersøgtebesætnin gereffektunder90%påstrongylideæg6ugerefterbehandlingen.dissefundkantolkes somenstyrkefordenunikkedanskeanthelmintikastrategi,fordideerbetydeligtlavere endderesultater,dererfundetiandrelandedesenesteår [74,105,152]. Detkanikkepåbaggrundafdettespecialekonkluderes,omdendanskestrategiharhaft denønskedeeffektogforsinketresistensudviklingen.i1998blevdanskehesteigennem snitbehandlet4gangeårligtmed2,4forskelligestoffer [78] Derergrundtilattro,atlov givningenharændretbehandlingsfrekvensen.i2006anbefalededeflestedanskedyrlæ ger2årligefæcesundersøgelser [112].Detformodes,atbehandlingsfrekvensenerdenvig tigsteenkeltfaktoriforbindelsemedresistensudvikling [6].Ennedsatbehandlingsfrekvens forventesdermedatkunneforsinkeresistensudviklingensomenkonsekvensafmindre selektionforresistenteorm.resultaterneidettespecialetyderpå,atdenneforventning kanværekorrekt.studietspræliminærekarakternødvendiggørflereundersøgelserføren endeligkonklusionkandrages.sammenlignendestudiermedensartetdesignidanmark ogandrelandemedanderledesbehandlingsstrategiervilbedragetilatbelyseeffektenaf dendanskestrategi.ensådaneffektvilikkeværesynligomgående,menkommeovertid, daudviklingenafresistenserenproces,dertagertid.efter10årmedlovgivningomre ceptpligtpåanthelmintikaogselektivbehandlingsstrategi,mådetforventesateneven tueleffektafdennestrategivilkunneafsløresvedsådannesammenligninger. 91
106 Diskussion 4.2 ANVENDELIGHEDENAFSPECIALETSFUNDIPRAKSIS ANVENDELSEAFFECRTIRESISTENSDIAGNOSTIK. I 2006 viste en undersøgelse blandt halvdelen af de danske hestepraksis, at 11% af de danskehestedyrlægerudførteregelmæssigescreeningerforresistensvedfæcesundersø gelser.dererkendtresistensmodallekommercielttilgængeligeanthelmintika,ogdeter anbefalet,atderudføresregelmæssigeresistensundersøgelserforatværesikkerpå,at derereffektafdetanvendtemiddel [28].Detervistidettespeciale,atdererforskelpå behandlingenseffektiforskelligebesætninger.deterderfornødvendigt,atudførefecrt idenaktuellebesætningforatværesikkerpå,atderereffektafdetvalgteanthelminti kum.vedanvendelseafmidler,modhvilkederandrestedererfundetresistens,forek sempelpyrantelmodstrongyliderellerivermectinmodspolorm,børfecrtudføresefter følgende for at erkende det aktuelle resistensniveau i den enkelte besætning. Stoffer, mod hvilke der er fundet resistens, bør ikke anvendes længere i denne besætning, da dettevilresultereiyderligereselektionforresistens [63]. Deterafdetanvendtesamarbejdslaboratoriumanbefalet,atresistensundersøgelserud førespåhestemedhøjefec>2000epg [118].Derfindesingenpubliceredeundersøgelser af korrelationen mellem infektionsbyrden og udvikling af resistens eller mellem FEC og denpatogeneeffektaformeinfektion.derkanderforikkefastsættesenvidenskabeligt baseret grænse for, hvornår der bør udføres resistensundersøgelser på heste med høj FEC.Atfastsætteengrænsealligevelkanværenyttigtforatensarteprocedurenhosalle dyrlæger.beregningeriartiklenomforkorteterpviste,atengodstatistiskstyrkeopnås vedenhøjmindstedetekterbarforskelpåomkring300epgvedengruppestørrelsepå10 behandledeheste.hvisdennegrænseskalbrugestilatfinde90%effektafbehandlingen skalfecrtudførespåhestemedfec>3000epg.såhøjefecersjældneogipraksisvilen grænsepåomkringdethalveværemererealistisk.vigtigereendsystematiskefecrtved højeægtalerdetatudførefecrtjævnligtienscreeningsprocesforresistenssærligt,hvis der er anvendt et middel, mod hvilket der er mistanke om eller konstateret resistens. SåledesbørmananbefaleFECRTiallebesætningerjævnligt,foreksempelårligtibesæt ningermedstorudskiftning,højbelægningsgrad,stortsmittepresellerbesætninger,hvor derbehandleshyppigerebegrundetitilstedeværelsenafmangeungheste.ibesætninger medmindrerisiko,foreksempelmindrebesætningermedenstatiskpopulationafheste, lilleudskiftningogeniforvejenvelkontrolleretbehandlingsstrategivilfecrtmedetpar årsmellemrumformodentligværetilstrækkeligt. Demanglendefællesstandarderforberegningsmetoderoggrænseværdiereretproblem, daresultatetafenfecrtvilafhængeafhvilkenmatematiskmetode,deranvendes,når dataanalyseres [146].Foratkunnesammenlignedefundneresultatervildetværenødven digtdelsatanvendesammegrænseværdierfordiagnosenresistensogdelsatanvende sammeberegningsmetoder.idenneundersøgelseerbesætningseffektenberegnetsom detaritmetiskegennemsnitafeffektenberegnetfordeindividuelleheste.dennemetode fjernerbehovetforenubehandletkontrolgruppeoggørdetmuligtatinkludereflerehe 92
107 Diskussion steiundersøgelsenmedstørresensitivitettilfølge.argumenternefordeistudietvalgte grænseværdierliggerblandtandetiusikkerhederneiforbindelsemedfæcesundersøgel serne.disseargumentereranførtidiskussionenidetførsteartikeludkastomresistensni veau.grænseværdierneforgennemsnittetafbehandlingseffektenkandesudenkombine res med grænser for det nedre konfidensinterval, hvilket vil give mulighed for at stille diagnosen mistænktresistens.dennemulighedfindesikkeidenheranvendtemetode ANVENDELSEAFERPIKLINISKPRAKSIS BestemmelseafERPeretgodtalternativtilFECRT,somovervågningsmetodeforanthel mintikaresistens.vedfecrtopdagesresistensførst,nårbehandlingenseffektsvigter [135]. MedkendskabtilERPerdetmuligt,atværelængerefremmeidendiagnostiskeprocesog reagerepådissefund,hviseventuelletegnpåbegyndenderesistensregistreres.vedbrug afetalternativtanthelmintikumogændredemanagementstrategier,kanselektionspres setnedsættesalleredenårforkorteterpindtræfferistedetforatvente,tilresistensaf sløresvedfecrtpåetseneretidspunkt.deternæpperealistiskatforestillesigovervåg ningaferpsomstandardprocedurehosallepraktiserendedyrlæger,dadenerarbejds krævendeiformafmangeprøveudtagelseroganalyser,menmetodenbøranvendesi overvågningeniformafstørrestudiersomdetherudførtemedjævnemellemrum. Vedenspørgeskemaundersøgelseblandtdanskedyrlægeri2006svaredekun11%afde adspurgtehestepraksis,atderegelmæssigtanvendtefecrttilovervågningafresistens [112].Dereringengrundtilatantage,atenproceduresomERP,derkræverendnuflere prøver,vilblivebedreaccepteretellermereanvendtafdepraktiserendedyrlæger.anbe falingen må derfor være, at standardproceduren for resistensovervågning fortsat er FECRT ca. 2 uger efter behandling. I højrisikobesætninger, for eksempel stutterier med mange føl og ungheste, hestepensioner med stor udskiftning af heste og besætninger medoverbelægning,kanfecrtudvidesmederpundersøgelseca.6ugerefterbehand lingen.fecrt2ugerefterbehandlingerfortsatnødvendigforatkunnebekræfteeffektaf behandlingen.effekten6ugerefterbehandlingbørvære>90% EnbestemmelseafERPiDanmarkerikketidligereforetaget,ogsammenligningmedtidli gerestudieraferpirestenafverdenervanskelig,fordiderikkefindesvedtagnestandar derpådetteområde,hverkenforberegningsmetoderellergrænseværdier.hverforsker opererersåledesmedsinegendefinitionafforkorteterpograpportererfundudfraden ne.detbetyderathverundersøgelsemereellermindredefinerersinegenerpogbenyt terforskelligemetodertilberegningafeffektenafbehandling.såledeskanundersøgel serneikkesammenlignes.grundetdemanglendestandarderformålingogfortolkningaf resultater,børkonklusionerudfraforkorteterpdragesmedforsigtighed. 4.3 NYEBEHANDLINGSMULIGHEDER Dererfleregodemulighedersomalternativertilenrenkemiskstrategioverforgastroin testinaleparasitter,herundergræsmarksmanagement.ingenafmulighederneersåeffek tivesomdekemiske,ogingenafdemkanbehandlelivstruendeormeinfektioner,mende 93
108 Diskussion forskelligestrategierbørkombineres,ogormebehandlingbørikkelængereopfattessom nogetmanudelukkendeklarermedmedicin [72].Givetdenviden,atresistensskalbetrag tessomenpermanentstatus,børdergøresenindsats,foratdestoffer,vihar,fortsat skal være effektive [72]. Anthelmintika bør opfattes som en værdifuld og begrænset res source,derskalbeskyttesbedstmuligt [72].Herunderbørikkekemiskemulighederforat kontrollereormeinfektionen,undersøges,ogommuligtbenyttesihøjeregradendmedi cinering,såfremtacceptabeleffektkanopnås,hvorvedbehovetforbehandlingkanned sættesmedmindrebehandlingsfrekvenstilfølge. DererikkemarkedsførtnyegrupperafanthelmintikatilhestesidenAMblevregistrereti begyndelsenaf1980 erne.fortidenfindesmindsténlovendenystofgruppe.tildenne nyegruppehørermonepantel,derharbredanthelmintiskvirkningoglavtoksicitetover forpattedyr [69].Dethareffektoverforbådevoksneormoglarvestadierogerforeløbig testet i gnavere, får og kvæg med lovende resultater. Monepantel er vist også at have effektoverfororm,dererresistenteellermultiresistenteoverfordetrenuværendestof grupper [69,70].Midleterendnuikketestetpåheste,ogdererikkepubliceretoplysninger om,hvornårdetforventesmarkedsført. 4.4 MANAGEMENT DestatistiskeanalyserafresultaternefraundersøgelsenafERPviste,atejerensmanage mentomkringanthelmintikabehandlingenserudtilathaveenbetydning,idetdervaren signifikant effekt af smittepresset i besætningen udtrykt ved det gennemsnitlige EPG i besætningen før behandling. Ligeledes fandtes en effekt efter 56 uger af doseringens præcision,idetheste,dervaroverdoserethavdeensignifikanthøjereægudskillelseend andreheste.resultaterneafdenneundersøgelseunderbyggeraltsåanbefalingeromat nedsætte smittepresset i besætningerne. Dette bør, af hensyn til resistensudviklingen ikkegøresvedetøgetantalbehandlinger,menatfjernefæcesfrafoldeneogskiftetilen renfold,nårsmittepressetbliverfor stort.foldskiftetbørafhensyntilrefugietskefør behandling,såeventuelleægfraresistenteormblandesmedfølsommelarverpåfolden. 94
109 5.SPECIALETSKONKLUSIONER Undersøgelsenafresistensniveauetoverforivermectinhoshestensalmindeligstenema toder viste god effekt af ivermectinbehandling. Den gennemsnitlige effekt overfor P. equorumvar96,9%.udaf79behandledehesteinficeretmedp.equorumvarderhos10% af hestene mindre end 90% effekt af behandlingen. Alle 117 heste med strongylideæg havde100%effektafbehandlingen. DererikkefundetforkortetERPforstrongylideægefterivermectinbehandlingiDanmark. UndersøgelsenafERPfastslår,atdengennemsnitligeeffektafivermectiner96,9%6uger efterbehandlingide9undersøgtebesætninger.enenkeltbesætningudviste6ugerefter ivermectinbehandlingmindreend90%effekt.yderligeretobesætninger havde90%in deholdtikonfidensintervalletfordenberegnedeeffekt6ugerefterbehandling. Dererobserveretensignifikanthøjerefækalægudskillelse5og6ugerefterbehandling hosheste,derharværetoverdoseretmedivermectiniforholdtilheste,dererdoseret nøjagtigteftervægtellersvagtunderdoseret. Observationerne af ejerens dosering af ormekur og hestens faktiske vægt viste, at i de tilfældehvorhesteejerenharforsøgtatvurderehestensvægt,rammesdennesomoftest medretstorpræcisionogenbemærkelsesværdiglilleafvigelsefrahestensvægt. Desudenerderistudieperioden,dervarplaceretiefteråret;septembernovember,ob serveretenikkenærmereundersøgtstigningifecforheste,derikkeerblevetbehandlet med anthelmintika som følge af FEC<200 EPG ved den indledende undersøgelse. Gen nemsnittet af disse heste var i løbet af studieperioden over den behandlingskrævende grænsepå200epg. Dererfundetensignifikanteffektpåægudskillelsenefterbehandlingafethøjtinfekti onspresibesætningeniformafenhøjgennemsnitligfecforbådeubehandledeogbe handledeheste. 95
110 6. PERSPEKTIVERING Det er forfatterens håb, at specialets fund og konklusioner vil kunne anvendes i praksis. Det fundne niveau for ivermectinresistens i Danmark er lavere, og den fundne ERP ser ud til at være længere end i andre lande. Resultaterne kan derfor bruges i en mulig argumentation for indførelse af receptpligtige anthelmintika andre steder i verden. Den enkeltstående undersøgelse dette speciale udgør kan ikke alene hverken be eller afkræfte påstanden om, at Danmarks særlige lovgivning og selektive behandlingsstrategi har forsinket udviklingen af resistens i dette land. Flere og fremtidige studier sammenholdt med de udenlandske fund må vise, om lovgivningen har haft den ønskede effekt. Manglen på fælles accepterede grænseværdier og beregningsmetoder i litteraturen er problematisk. Et forslag er, at grænseværdierne for resistens bør være en gennemsnitlig effekt på 90% for spolorm og 95% for strongylider kombineret med et krav til den nedre grænse for konfidensintervallet på henholdsvis 85% og 90%. Grænserne for strongylideæg vil da svare til anbefalingerne fra WAAVP for får [24], der tidligere har været anvendt i litteraturen [28, 66]. Grænserne for spolorm vil med en mere konservativ grænse tage højde for en formodet større variation i ægudskillelsen hos disse [18]. Der er i dette studie anvendt en beregningsmetode, hvor den individuelle effekt i form af FECR for hver hest blev beregnet, og besætningens gennemsnitlige effekt kunne udregnes ud fra disse individuelle procentuelle effekter. Denne metode er valgt ud fra de argumenter om blandt andet ønsket om et konservativt estimat for at undgå falsk positive diagnoser, der er anført i litteraturen og diskuteret i det andet artikeludkast om ERP. Det anbefales at en identisk beregningsmodel for FECR anvendes ved fremtidige studier af både resistens og ERP, så sammenligning er mulig. I undersøgelsen af ERP er grænseværdien på 90% effekt 6 uger efter behandling valgt ud fra en vurdering af tidligere valgte grænser i litteraturen og de fundne resultater ved de første undersøgelser af ERP [13, 15]. Denne grænse bør betragtes som et minimum for normal ERP. Flere undersøgelser med længere tidsforløb bør udføres for at vurdere, om grænsen for normal ERP bør være længere. 6.1 UDVIDEDE UNDERSØGELSER AF STUDIETS RESULTATER For en mere præcis estimering af det nuværende niveau for ERP i Danmark burde dette studie være fortsat flere uger, således at det kunne være bestemt, hvornår effekten på besætningsgennemsnit kom under 90%. Dette vil være et oplagt mål for et fremtidigt 96
111 Perspektivering studie.dettevarfremgangsmådenietafdeførsteudførteerpstudierfra1993 [15].Forat afgøre,omerperblevetforkortetiløbetafdesidste15år,vilsammenligningmeddette studieværeoplagt.herfandtesførstebesætningmed<90%effekt7ugerefterivermec tinbehandling. Den sidste af de 10 undersøgte besætninger med <90% effekt fandtes efter 11 uger. Den første besætning med effekt under 90% i det netop udførte studie fandtes6ugerefterbehandling.detkunneværeinteressantatse,hvordandetteudvik ledesigiforholdtildettidligerestudie,hvismangentogundersøgelsenogfortsattemå lingerneindtilallebesætningervar<90%. DenenestetidligereudførteundersøgelseafivermectinresistenshosspolormiDanmark omfattede5hestefrasammebesætning [140].Idettestudieerundersøgt79hestefra42 forskelligebesætninger.ingenafdissestudiedesigneroptimale.enfremtidigundersøl gelseafivermectinresistenshosspolormbøromfatteetantalbesætningermedetstørre antalbehandledehesteihverbesætningforenstørrestatistiskstyrkeafdefundneresul tater.fundafivermectinresistensbørbekræftesvedetkontrolleretstudiehvorgrupper afbehandledeogubehandledehesteaflivesogormebyrdensammenlignes.dennetype studieerikkemuligatudføreikliniskpraksis. Detherudførtestudieerikkeafentilstrækkeligstørrelseogerikkedesignettilatafgøre betydningenafpræcisdoseringafivermectin.udfradefund,derergjort,vildetvære relevant at undersøge dette forhold nærmere. En mulighed for at undersøge sammen hængenvilleværeetkontrolleretstudie,hvorgrupperafhesteblevbehandletmedfor skelligedoseringerafivermectiniforholdtilderesvægtogaflivetfx6ugersenere,hvor derestotaleormebyrdevillekunneafgøresoggruppernesammenlignes.foratudelukke konfunderingmellemgrupperne,vildetværeafbetydningatvælgeensartedehesteaf sammealder,størrelseogmedsammebaggrund.detvilleligeledesværerelevantatun dersøge,omtidsperiodenihvilkenhestenharværetudsatforfejldoseringharbetydning. Dettekunnebelysesvedatforetagegentagnebehandlingerafsådannegrupperafheste overflereårføraflivning. Atinfektionspressetibesætningenharsignifikanteffektpåægudskillelsenefterbehand lingerligeledesfundetsomettilfældigtresultatidenneundersøgelseudelukkendepå baggrundafgennemsnittetaffecibesætningerneførbehandling.denneeffektbørun dersøges nærmereietfremtidigtstudie,hvorderlæggesstørrevægtpåat undersøge managementforholdeneomkringdedeltagendebesætninger,såledesatdetermuligtat afgøre, hvilke tiltag, der bidrager til at nedbringe dette smittepres. En spørgeskemaun dersøgelseiforbindelsemedetudvideterpstudievilleværeenmuligmådeatklarlægge detteforholdpå.effektenkanogsåundersøgesvedatundersøgegrupperafheste,der græsserpåmarkermedforskelligtkendtniveauafinfektivelarverfxenpermanentfold, dertidligerehargåethestepå,ogenfoldderikkeharværetanvendtinogleår. Fremtidigestudierbørundersøge,hvordandenubehandlededelafpopulationenreage rervedselektivterapi.denneforskningerikketidligereforetaget,ligesomdennaturlige variationifecomefteråretiettempereretklimasomdetdanskeikkekendes.resulta terneidettestudieantyder,atdeheste,derveddenindledendefæcesundersøgelsehav 97
112 Perspektivering de så lave FEC, at behandling ikke blev foretaget, kort tid efter steg til et niveau, hvor flerehesteblevbehandlingskrævende.spørgsmåletrejsersig,omormeneidisseheste blot er på et senere stadium i deres livscyklus og derfor ikke har nået et maksimalt ægudskillelsesniveau, eller om der er en uforklarlig biologisk effekt på den ophørte ægudskillelsefradebehandledeheste. Den fundne værdi for ERP kan forhåbentlig danne baggrund for fremtidige studier og fungeresomenreferenceværdivederpstudieridanmark.detersamtidigforfatterens håb,atdissefundvedrørendedoseringaformekursammenmedfremtidigeuddybende studiervilkunnebidragetilkorrektbehandlingafhestemedanthelmintika.. 98
113 7.REFERENCER [1]Adams,H.R.(2001)VeterinaryPharmacologyandTherapeutics,8thedn.,IowaStatePress. [2]Andreasen,L.L.ogLindbom,J.(2008)Prevalence,InfectionIntensity,Differentiationand TreatmentofStrongyleSpeciesinNicaraguanWorkingHorses.VeterinærtSpeciale, KøbenhavnsUniversitet,DetBiovidenskabeligeFakultet,InstitutforVeterinærPato biologi,københavn. [3]Anonym(1998)LovNr.1043Af23/121998OmÆndringAfLovOmLægemidler. [4]Anonym(2006)EuDirektiv2006/130/EfAf11/12/2006,Artikel2. [5]Anonym(2008)ProduktresumeNoromectinVet.,[onnline]Lægemiddelstyrelsen,Køben havn S. Citeret d. 10. oktober 2008 Tilgængelig online [ /Noromectin+Vet.%2C+oral+pasta+1%2C87+_.doc]. [6]Barnes,E.H.ogDobson,R.J.(1990)PopulationDynamicsofTrichostrongylusColubriformis in Sheep ComputerModel to Simulate Grazing Systems and the Evolution of An thelminticresistance.internationaljournalforparasitology20(7), [7] Bauer, C., Merkt, J.C., Jankegrimm, G. og Burger, H.J. (1986) Prevalence and Control of BenzimidazoleResistantSmallStrongylesonGermanThoroughbredStuds.Veterinary Parasitology21(3), [8]Bennett,J.L.,Williams,J.F.ogDave, V.(1988)Pharmacologyof Ivermectin. Parasitology Today4(8), [9]Bjørn,H.,Sommer,C.,Schougard,H.,Henriksen,S.A.ogNansen,P.(1991)Resistanceto BenzimidazoleAnthelminticsinSmallStrongyles(Cyathostominae)ofHorsesinDen mark.actaveterinariascandinavica32(2), [10] Blackwel, N.J. (1973) Colitis in Equines Associated with Strongyle Larvae. Veterinary Record93(14), [11]Blouin,M.S.,Yowell,C.A.,Courtney,C.H.ogDame,J.B.(1995)HostMovementandthe GeneticStructure of Populations of Parasitic Nematodes. Genetics 141 (3), [12]Boersema,J.H.,Borgsteede,F.H.M.,Eysker,M.ogSaedt,I.(1995)TheReappearanceof StrongyleEggsinFecesofHorsesTreatedwithPyrantelEmbonate.VeterinaryQuar terly17(1),1820. [13]Boersema,J.H.,Eysker,M.,Maas,J.ogVanderaar,W.M.(1996)ComparisonoftheReap pearanceofstrongyleeggsinfoals,yearlings,andadulthorsesaftertreatmentwith IvermectinorPyrantel.VeterinaryQuarterly18(1),79. [14]Boersema,J.H.,Eysker,M.ogNas,J.W.M.(2002)ApparentResistanceofParascarisEquo rumtomacrocyliclactones.veterinaryrecord150(9), [15]Borgsteede,F.H.M.,Boersma,J.H.,Gaasenbeek,C.P.H.ogVanderburg,W.P.J.(1993)The ReappearanceofEggsinFecesofHorsesafterTreatmentwithIvermectin.Veterinary Quarterly15(1),2426. [16]Chapman,M.R.,French,D.D.ogKlei,T.R.(2003)PrevalenceofStrongyleNematodesin NaturallyInfectedPoniesofDifferentAgesandDuringDifferentSeasonsoftheYear inlouisiana.journalofparasitology89(2), [17]Chapman,M.R.,French,D.D.,Monahan,C.M.ogKlei,T.R.(1996)IdentificationandCha racterization of a Pyrantel Pamoate Resistant Cyathostome Population. Veterinary Parasitology66(34),
114 Referencer [18]Clayton,H.M.(1978)AscariasisinFoals.VeterinaryRecord102(25), [19] Clayton, H.M. (1986) Ascarids Recent Advances. Veterinary Clinics of North America EquinePractice2(2), [20]Clayton,H.M.ogDuncan,J.L.(1979)MigrationandDevelopmentofParascarisEquorum inthehorse.internationaljournalforparasitology9(4), [21]Cohen,N.D.,Gibbs,P.G.ogWoods,A.M.(1999)DietaryandOtherManagementFactors AssociatedwithColicinHorses.JournaloftheAmericanVeterinaryMedicalAssocia tion215(1),5360. [22]Cohen,N.D.,Matejka,P.L.,Honnas,C.M.ogHooper,R.N.(1995)CaseControlStudyof theassociationbetweenvariousmanagementfactorsanddevelopmentofcolicin Horses.JournaloftheAmericanVeterinaryMedicalAssociation206(5), [23] Coles, G.C. (2005) Anthelmintic Resistance Looking to the Future: A Uk Perspective. ResearchinVeterinaryScience78(2), [24]Coles,G.C.,Bauer,C.,Borgsteede,F.H.M.,Geerts,S.,Klei,T.R.,Taylor,M.A.ogWaller,P.J. (1992) WorldAssociationfortheAdvancementofVeterinaryParasitology (Waavp) Methods for the Detection of Anthelmintic Resistance in Nematodes of Veterinary Importance.VeterinaryParasitology44(12),3544. [25]Coles,G.C.,Eysker,M.,Hodgkinson,J.,Matthews,J.B.,Kaplan,R.M.,Klei,T.R.ogSang ster,n.c.(2003)anthelminticresistanceanduseofanthelminticsinhorses.veteri naryrecord153(20), [26] Coles, G.C., Jackson, F., Pomroy, W.E., Prichard, R.K., Von SamsonHimmelstjerna, G., Silvestre,A.,Taylor,M.A.ogVercruysse,J.(2006)TheDetectionofAnthelminticRe sistanceinnematodesofveterinaryimportance.veterinaryparasitology136(34), [27] Conway, D.P. (1964) Variance in Effectiveness of Thiabendazole against Haemonchus ContortusinSheep.AmericanJournalofVeterinaryResearch25(106),844&. [28]Craven,J.,Bjorn,H.,Henriksen,S.A.,Nansen,P.,Larsen,M.ogLendal,S.(1998)Surveyof AnthelminticResistanceonDanishHorseFarms,Using5DifferentMethodsofCalcu latingfaecaleggcountreduction.equineveterinaryjournal30(4), [29]Crow,J.F.(1957)GeneticsofInsectResistancetoChemicals.AnnualReviewofEntomolo gy2, [30]Cully,D.F.,Vassilatis,D.K.,Liu,K.K.,Paress,P.S.,Vanderploeg,L.H.T.,Schaeffer,J.M.og Arena, J.P. (1994) Cloning of an AvermectinSensitive GlutamateGated Chloride ChannelfromCaenorhabditisElegans.Nature371(6499), [31]Cully,D.F.,Wilkinson,H.,Vassilatis,D.K.,Etter,A.ogArena,J.P.(1996)MolecularBiology andelectrophysiologyofglutamategatedchloridechannelsofinvertebrates.para sitology113,s191s200. [32]Dargatz,D.A.,TraubDargatz,J.L.ogSangster,N.C.(2000)AntimicrobicandAnthelmintic Resistance.VeterinaryClinicsofNorthAmericaEquinePractice16(3),515+. [33]Dent,J.A.,Davis,M.W.ogAvery,L.(1997)Avr15Encodesa ChlorideChannelSubunit ThatMediatesInhibitoryGlutamatergicNeurotransmissionandIvermectinSensitivity incaenorhabditiselegans.embojournal16(19), [34]Denwood,M.J.,Love,S.,Reid,S.W.J.ogInnocent,G.T.(2008)InvestigatingtheReliability ofasinglefaecaleggcounttoquantifythetrueeggsheddingrateofahorse.in: 47thBEVACongress,BritishEquineVeterinaryAssociation,Liverpool. [35]Dipietro,J.A.,Lock,T.F.,Todd,K.S.ogReuter,V.E.(1987)EvaluationofIvermectinPaste inthetreatmentofponiesforparascarisequoruminfections.journaloftheameri canveterinarymedicalassociation190(9), [36]Dobson, R.J., Lejambre, L. og Gill, J.H. (1996) Management of Anthelmintic Resistance: Inheritance of Resistance and Selection with Persistent Drugs. International Journal forparasitology26,
115 Referencer [37]Dowdall,S.M.J.,Proudman,C.J.,Love,S.,Klei,T.R.ogMatthews,J.B.(2003)Purification and Analyses of the Specificity of Two Putative Diagnostic Antigens for Larval Cya thostomininfectioninhorses.researchinveterinaryscience75(3), [38] Drudge, J.H. og Elam, G. (1961) Preliminary Observations on the Resistance of Horse StrongylestoPhenothiazine.JournalofParasitology47(4),3839. [39]Drudge,J.H.,Leland,S.E.ogWyant,Z.N.(1957)StrainVariationintheResponseofSheep NematodestotheActionofPhenothiazine.2.StudiesonPureInfectionsofHaemon chuscontortus.americanjournalofveterinaryresearch18(67), [40]Drudge,J.H.ogLyons,E.T.(1965)NewerDevelopmentsinHelminthControlandStrongy lusvulgarisresearch.in:11thannualmeetingoftheamericanassociationofequine Practitioners,Denver,CO,USA.pp [41]Drudge,J.H.ogLyons,E.T.(1966)ControlofInternalParasitesofHorse.Journalofthe AmericanVeterinaryMedicalAssociation148(4),378&. [42]Drudge,J.H.ogLyons,E.T.(1986)LargeStrongylesRecentAdvances.VeterinaryClinics ofnorthamericaequinepractice2(2), [43]Drudge,J.H.,Wyant,Z.N.,Elam,G.ogSzanto,J.(1964)FieldStudiesonParasiteControlin SheepComparisonofThiabendazoleRuelene+Phenothiazine.AmericanJournalof VeterinaryResearch25(108),1512&. [44]Dudeney,A.,Campbell,C.ogColes,G.(2008)MacrocyclicLactoneResistanceinCyathos tomins.veterinaryrecord163(5), [45]Duncan,J.L.(1985)InternalParasitesoftheHorseandTheirControl.EquineVeterinary Journal17(2),7982. [46]Döpfer,D.,Kerssens,C.M.,Meijer,Y.G.M.,Boersema,J.H.ogEysker,M.(2004)Shedding ConsistencyofStrongyleTypeEggsinDutchBoardingHorses.VeterinaryParasitology 124(34), [47]Edward,C.L.ogHoffmann,A.A.(2008)IvermectinResistanceinaHorseinAustralia.Vete rinaryrecord162(2),5658. [48]Eysker,M.,Bakker,J.,VanDenBerg,M.,VanDoom,D.C.K.ogPloeger,H.W.(2008)The UseofAgeClusteredPooledFaecalSamplesforMonitoringWormControlinHorses. VeterinaryParasitology151(24), [49]Eysker,M.,Boersema,J.H.ogKooyman,F.N.J.(1992)TheEffectofIvermectinTreatment againstinhibitedearly3rdstage,late3rdstageand4thstagelarvaeandadultstag esofthecyathostomesinshetlandponiesandspontaneousexpulsionofthesehel minths.veterinaryparasitology42(34), [50]Fox,J.C.ParascarisEquorumEgg,[onnline]OklahomaStateUniversity,CollegeofVeteri nary Medicine. Citeret d. 15. februar Tilgængelig online [ [51] Galvani, A.P. (2003) Immunity, Antigenic Heterogeneity, and Aggregation of Helminth Parasites.JournalofParasitology89(2), [52]Geary,T.G.,Sangster,N.C.ogThompson,D.P.(1999)FrontiersinAnthelminticPharma cology.veterinaryparasitology84(34), [53]Gibson,T.E.(1953)TheEffectofRepeatedAnthelminticTreatmentwithPhenothiazineon thefaecaleggcountsofhousedhorses,whitsomeobservationsonthelifecycleof TrichonemaSpp.IntheHorse.JournalofHelminthology27,2940. [54]Gibson,T.E.(1960)SomeExperienceswithSmallDailyDosesofPhenothiazineasaMeans ofcontrolofstrongylidwormsinthehorse.veterinaryrecord72,3741. [55]Gill,J.H.,Redwin,J.M.,Vanwyk,J.A.ogLacey,E.(1991)DetectionofResistancetoIver mectininhaemonchuscontortus.internationaljournalforparasitology21(7), [56]Grant,W.N.(1994)GeneticVariationinParasiticNematodesandItsImplications.Inter nationaljournalforparasitology(24),
116 Referencer [57] Hearn, F.P.D. og Peregrine, A.S. (2003) Identification of Foals Infected with Parascaris Equorum Apparently Resistant to Ivermectin. Journal of the American Veterinary MedicalAssociation223(4), [58]Hennessy,D.R.(1994)TheDispositionofAntiparasiticDrugsinRelationtotheDevelop mentofresistancebyparasitesoflivestock.actatropica56(23), [59]Herd,R.P.(1990)TheChangingWorldofWormstheRiseoftheCyathostomesandthe DeclineofStrongylusVulgaris.CompendiumOnContinuingEducationForThePractic ingveterinarian12(5), [60]Herd,R.P.(1992)PerformingEquineFecalEggCounts.VeterinaryMedicine87(3), [61]Herd,R.P.(1995)A10PointPlanforEquineWormControl.VeterinaryMedicine90(5), [62]Herd,R.P.ogGabel,A.A.(1990)ReducedEfficacyofAnthelminticsinYoungCompared withadulthorses.equineveterinaryjournal22(3), [63] Herd, R.P.C., G.C. (1995) Slowing the Spread of Anthelmintic Resistant Nematodes of HorsesintheUnitedKingdom.TheVeterinaryRecord136, [64]Hodgkinson,J.E.,Love,S.,Lichtenfels,J.R.,Palfreman,S.,Ramsey,Y.H.ogMatthews,J.B. (2001)EvaluationoftheSpecificityofFiveOligoprobesforIdentificationofCyathos tominspeciesfromhorses.internationaljournalforparasitology31(2), [65]Haaning,N.ogNielsen,M.K.(2000)AnvendelighedenAfEpgTællingerIOvervågningen Af Hestens Strongylider. Veterinært Speciale, Den Kongelige Veterinær og Landbo højskole,kliniskinstitut,internmedicin,københavn. [66]Ihler,C.F.(1995)AFieldSurveyonAnthelminticResistanceinEquineSmallStrongylesin Norway.ActaVeterinariaScandinavica36(1), [67]Ihler,C.F.ogBjorn,H.(1996)UseofTwoinVitroMethodsfortheDetectionofBenzimi dazole Resistance in Equine Small Strongyles (Cyathostoma Spp).Veterinary Parasi tology65(12), [68] Jacobs, D.E., Hutchinson, M.J., Parker, L. og Gibbons, L.M. (1995) Equine Cyathostome InfectionSuppressionofFecalEggOutputwithMoxidectin.VeterinaryRecord137 (21), [69]Kaminsky,R.,Ducray,P.,Jung,M.,Clover,R.,Rufener,L.,Bouvier,J.,Weber,S.S.,Wen ger,a.,wielandberghausen,s.,goebel,t.,gauvry,n.,pautrat,f.,skripsky,t.,froe lich,o.,komoinoka,c.,westlund,b.,sluder,a.ogmaser,p.(2008)anewclassof Anthelmintics Effective against DrugResistant Nematodes. Nature 452 (7184), 176 U119. [70]Kaminsky,R.,Gauvry,N.,Weber,S.S.,Skripsky,T.,Bouvier,J.,Wenger,A.,Schroeder,F., Desaules,Y.,Hotz,R.,Goebel,T.,Hosking,B.C.,Pautrat,F.,WielandBerghausen,S.og Ducray,P.(2008)IdentificationoftheAminoAcetonitrileDerivativeMonepantel(Aad 1566) as a New Anthelmintic Drug Development Candidate. Parasitology Research 103(4), [71] Kaplan, R.M. (2002) Anthelmintic Resistance in Nematodes of Horses. Veterinary Re search33(5), [72] Kaplan,R.M. (2004)Drug Resistance in Nematodes of Veterinary Importance: A Status Report.TrendsinParasitology20(10), [73]Kaplan,R.M.,Klei,T.R.,Lyons,E.T.,Lester,G.,Courtney,C.H.,French,D.D.,Tolliver,S.C., Vidyashankar,A.N.ogZhao,Y.(2004)PrevalenceofAnthelminticResistantCyathos tomesonhorsefarms.journaloftheamericanveterinarymedicalassociation225 (6), [74]Kaplan,R.R.,Cr;Slocombe,O;Murray,Mj(2006)ConfirmationofIvermectinResistancein apurportedlyresistantcanadianisolateofparascarisequoruminfoals.in:proceding atthe51stannualmeetingamericanassociationofveterinaryparasitology.pp
117 Referencer [75]Klei,T.R.ogChapman,M.R.(1999)ImmunityinEquineCyathostomeInfections.Veteri naryparasitology85(23), [76]Leathwick,D.M.,Pomroy,W.E.ogHeath,A.C.G.(2001)AnthelminticResistanceinNew Zealand.NewZealandVeterinaryJournal49(6), [77]Lejambre,L.F.(1993)IvermectinResistantHaemonchusContortusinAustralia.Australian VeterinaryJournal70(9), [78]Lendal,S.,Larsen,M.M.,Bjorn,H.,Craven,J.,Chriel,M.ogOlsen,S.N.(1998)AQuestion nairesurveyonnematodecontrolpracticesonhorsefarmsindenmarkandtheex istence of Risk Factors for the Development of Anthelmintic Resistance. Veterinary Parasitology78(1),4963. [79]Lichtenfels,J.R.,Kharchenko,V.A.ogDvojnos,G.M.(2008)IllustratedIdentificationKeys tostrongylidparasites(strongylidae:nematoda)ofhorses,zebrasandasses(equi dae).veterinaryparasitology156(12),4161. [80] Lichtenfels, J.R., Kharchenko, V.A., Krecek, R.C. og Gibbons, L.M. (1998) An Annotated ChecklistbyGenusandSpeciesof93SpeciesLevelNamesfor51RecognizedSpecies of Small Strongyles (Nematoda : Strongyloidea : Cyathostominea) of Horses, Asses andzebrasoftheworld.veterinaryparasitology79(1),6579. [81]Lind,E.O.,Hoglund,J.,Ljungstrom,B.L.,Nilsson,O.ogUggla,A.(1999)AFieldSurveyon the Distribution of Strongyle Infections of Horses in Sweden and Factors Affecting FaecalEggCounts.EquineVeterinaryJournal31(1),6872. [82]Lind,E.O.,Rautalinko,E.,Uggla,A.,Waller,P.J.,Morrison,D.A.ogHoglund,J.(2007)Pa rasitecontrolpracticesonswedishhorsefarms.actaveterinariascandinavica49. [83]Lindgren,K.,Ljungvall,O.,Nilsson,O.,Ljungstrom,B.L.,Lindahl,C.ogHoglund,J.(2008) ParascarisEquoruminFoalsandinTheirEnvironmentonaSwedishStudFarm,with NotesonTreatmentFailureofIvermectin.VeterinaryParasitology151(24), [84]Little,D.,Flowers,J.R.,Hammerberg,B.H.ogGardner,S.Y.(2003)ManagementofDrug ResistantCyathostominosisonaBreedingFarminCentralNorthCarolina.EquineVe terinaryjournal35(3), [85] Lloyd, S. og Soulsby, L. (1998) Is Anthelmintic Resistance Inevitable: Back to Basics? EquineVeterinaryJournal30(4), [86]Love,S.,Mair,T.S.ogHillyer,M.H.(1992)ChronicDiarrheainAdultHorsesaReviewof 51ReferredCases.VeterinaryRecord130(11), [87]Love,S.,Murphy,D.ogMellor,D.(1999)PathogenicityofCyathostomeInfection.Veteri naryparasitology85(23), [88]Lumsden,G.G.,Quantaylor,R.,Smith,S.M.ogWashbrooke,I.M.(1989)FieldEfficacyof Ivermectin,FenbendazoleandPyrantelEmbonatePasteAnthelminticsinHorses.Ve terinaryrecord125(20), [89]Lumsden,G.G.Q.T.,R.;Smith,S.M.;Washbrooke,I.M.(1989)FieldEfficacyofIvermectin, FenbendazoleandPyrantelEmbonatePasteAnthelminticsinHorses.TheVeterinary Record125, [90] Lyons, E.T., Drudge, J.H. og Tolliver, S.C. (1980) AntiParasitic Activity of Ivermectin in CriticalTestsinEquids.AmericanJournalofVeterinaryResearch41(12), [91]Lyons,E.T.,Drudge,J.H.ogTolliver,S.C.(2000)LarvalCyathostomiasis.VeterinaryClinics ofnorthamericaequinepractice16(3),501+. [92] Lyons, E.T., Tolliver, S.C. og Collins, S.S. (2006) Field Studies on Endoparasites of Tho roughbredfoalsonsevenfarmsincentralkentuckyin2004.parasitologyresearch 98(5), [93]Lyons,E.T.,Tolliver,S.C.ogDrudge,J.H.(1999)HistoricalPerspectiveofCyathostomes: Prevalence, Treatment and Control Programs. Veterinary Parasitology 85 (23), [94]Lyons,E.T.,Tolliver,S.C.,Ionita,M.ogCollins,S.S.(2008)EvaluationofParasiticidalActivi tyoffenbendazole,ivermectin,oxibendazole,andpyrantelpamoateinhorsefoals 103
118 Referencer withemphasisonascarids(parascarisequorum)infieldstudiesonfivefarmsincen tralkentuckyin2007.parasitologyresearch103(2), [95]Lyons,E.T.,Tolliver,S.C.,Ionita,M.,Lewellen,A.ogCollins,S.S.(2008)FieldStudiesIndi catingreducedactivityofivermectinonsmallstrongylesinhorsesonafarmincen tralkentucky.parasitologyresearch103(1), [96]Lyons,E.T.T.,S.C.;Collins,S.S.(2009)ProbableReasonWhySmallStrongyleEpgCounts AreReturning"Early"AfterIvermectinTreatmentofHorsesonaFarminCentralKen tucky.inpress. [97]Mair,T.S.(1994)OutbreakofLarvalCyathostomiasisamongaGroupofYearlingand2 YearOldHorses.VeterinaryRecord135(25), [98]MartinDownum,K.,Yazwinski,T.,Tucker,C.,Fincher,M.,Ralph,J.ogHamilton,J.(2001) CyathostomeFecalEggCountTrendsinHorsesTreatedwithMoxidectin,Ivermectin orfenbendazole.veterinaryparasitology101(1),7579. [99]Martin,P.J.,Anderson,N.ogJarrett,R.G.(1989)DetectingBenzimidazoleResistancewith FecalEggCountReductionTestsandInvitroAssays.AustralianVeterinaryJournal66 (8), [100]Martin,P.J.,Lejambre,L.F.ogClaxton,J.H.(1981)TheImpactofRefugiaontheDevel opmentofthiabendazoleresistanceinhaemonchuscontortus.internationaljournal forparasitology11(1),3541. [101] Mckenna, P.B. (1981) The DiagnosticValue and Interpretation of Fecal Egg Counts in Sheep.NewZealandVeterinaryJournal29(8), [102]Mercier,P.,Chick,B.,AlvesBranco,F.ogWhite,C.R.(2001)ComparativeEfficacy,Per sistent Effect, and Treatment Intervals of Anthelmintic Pastes in Naturally Infected Horses.VeterinaryParasitology99(1),2939. [103] Mfitilodze, M.W. og Hutchinson, G.W. (1988) Development of FreeLiving Stages of EquineStrongylesinFecesonPastureinaTropicalEnvironment.VeterinaryParasi tology26(34), [104]Michel,J.F.(1985)StrategiesfortheUseofAnthelminticsinLivestockandTheirImplica tionsforthedevelopmentofdrugresistance.parasitology90(apr), [105] Molento, M.B., Antunes, J., Bentes, R.N. og Coles, G.C. (2008) Anthelmintic Resistant NematodesinBrazilianHorses.VeterinaryRecord162(12), [106] Monopoli, A.V., A.N.; Kaplan, R.M (2008) Evaluation of a Larval Migration Inhibition Assay in Equine Cyathistuin Nematodes. In: Equine Parasite Drug Resistance Work shop,københavn.p22. [107]Monrad,J.,Jarløv,N.,Olsen,S.N.,Bjørn,H.ogCraven,J.(2000)StrongylideinfektionHos HestEpidemiologiOgPatogeneseSamtNyeKliniskeOgTerapeutiskeAspekter.Dansk Veterinærtidsskrift18(2000). [108] Monrad, J.N., P. (1994) Helmintiologi for Veterinærstuderende, 2. udgave edn., Sam fundslitteratur,kvlbogladen,københavn. [109] Murphy, D. og Love, S. (1997) The Pathogenic Effects of Experimental Cyathostome InfectionsinPonies.VeterinaryParasitology70(13), [110]Nielsen,M.K.,Haaning,N.ogOlsen,S.N.(2006)StrongyleEggSheddingConsistencyin HorsesonFarmsUsingSelectiveTherapyinDenmark.VeterinaryParasitology135(3 4), [111]Nielsen,M.K.,Kaplan,R.M.,Thamsborg,S.M.,Monrad,J.ogOlsen,S.N.(2007)Climatic InfluencesonDevelopmentandSurvivalofFreeLivingStagesofEquineStrongyles: ImplicationsforWormControlStrategiesandManagingAnthelminticResistance.Ve terinaryjournal174(1),2332. [112]Nielsen,M.K.,Monrad,J.ogOlsen,S.N.(2006)PrescriptionOnlyAnthelminticsaQues tionnaire Survey of Strategies for Surveillance and Control of Equine Strongyles in Denmark.VeterinaryParasitology135(1),4755. [113]Nielsen,M.K.ogPetersen,S.L.(2008)PrevalenceofPyrantelResistantStrongylesandS. VulgarisonDanishHorseFarmsUsingSelectiveTherapy.In:EquineParasiteDrugRe 104
119 Referencer sistanceworkshop,ed:r.m.n.kaplan,m.k.,samfundslitteraturgrafik,universityof Copenhagen.p23. [114]Nielsen,M.K.,Peterson,D.S.,Monrad,J.,Tharnsborg,S.M.,Olsen,S.N.ogKaplan,R.M. (2008)DetectionandSemiQuantificationofStrongylusVulgarisDNAinEquineFaec esbyrealtimequantitativepcr.internationaljournalforparasitology38(34), [115]Ogbourne,C.P.(1971)VariationsinFecundityofStrongylidWormsofHorse.Parasitolo gy63(oct),289&. [116]Ogbourne,C.P.(1975)EpidemiologicalStudies onhorsesinfectedwithnematodesof Family Trichonematidae (Witenberg, 1925). International Journal for Parasitology 5 (6), [117]Ogbourne,C.P.(1976)Prevalence,RelativeAbundanceandSiteDistributionofNema todesofsubfamilycyathostominaeinhorseskilledinbritain.journalofhelminthol ogy50(3), [118]Petersen,S.L.(2008)Ormestrategi,[onnline]EquiLab,Slangerup.Citeretd.20.august 2008.Tilgængeligonline[ [119]Pook,J.F.,Power,M.L.,Sangster,N.C.,Hodgson,J.L.ogHodgson,D.R.(2002)Evaluation oftestsforanthelminticresistanceincyathostomes.veterinaryparasitology106(4), [120] Poynter, D. og Hughes, D.L. (1958) Phenothiazine and Piperazine, an Efficient Anthel minticmixtureforhorses.veterinaryrecord70, [121]Prichard,R.(1994)AnthelminticResistance.VeterinaryParasitology54(13), [122] Prichard, R.K. (1990) Anthelmintic Resistance in Nematodes Extent, Recent Under standingandfuturedirectionsforcontrolandresearch.internationaljournalforpa rasitology20(4), [123]Prichard,R.K.,Hall,C.A.,Kelly,J.D.,Martin,I.C.A.ogDonald,A.D.(1980)TheProblemof AnthelminticResistanceinNematodes.AustralianVeterinaryJournal56(5), [124]Prior,M.(1999)ParasitologiskUndersøgelseAfFølOgUngheste,SamtEmbryonerings forsøgmedægafparascarisequorum.veterinærtspeciale,denkongeligeveterinær oglandbohøjskole,frederiksberg. [125]Reinemeyer,C.R.(1986)SmallStrongylesRecentAdvances.VeterinaryClinicsofNorth AmericaEquinePractice2(2), [126]Reinemeyer,C.R.,Smith,S.A.,Gabel,A.A.ogHerd,R.P.(1984)ThePrevalenceandIn tensityofinternalparasitesofhorsesintheusa.veterinaryparasitology15(1), [127]Repeta,D.L.,Birnbaum,N.ogCourtney,C.H.(1993)AnthelminticResistanceonPleasure HorseFarmsinNorthCentralFlorida.EquinePractice15(4),812. [128]Reuber,K.,Beelitz,P.ogGothe,R.(2000)AnthelminticResistanceofSmallStrongylesof HorsesinUpperBavaria.TierarztlicheUmschau55(4), [129] Roepstorff, A. og Nansen, P. (1998) Epidemiology, Diagnosis and Control of Helminth ParasitesofSwine,FoodandAgricultureOrganizationoftheUnitedNations,Rome.p 161. [130] Round, M.C. (1969) The Prepatent Period of Some Horse Nematodes Determined by ExperimentalIfection.JournalofHelminthology43, [131]Russell,A.F.(1948)TheDevelopmentofHelminthiasisinThoroughbredFoals.Journalof ComparativePathologyandTherapeutics58(2), [132]Sangster,N.(1996)PharmacologyofAnthelminticResistance.Parasitology113,S201 S216. [133]Sangster,N.(2003)APracticalApproachtoAnthelminticResistance.EquineVeterinary Journal35(3), [134]Sangster,N.C.(1999)AnthelminticResistance:Past,PresentandFuture.International JournalforParasitology29(1),
120 Referencer [135]Sangster,N.C.(1999)PharmacologyofAnthelminticResistanceinCyathostomes:WillIt OccurwiththeAvermectin/Milbemycins?VeterinaryParasitology85(23), [136]Sangster,N.C.ogGill,J.(1999)PharmacologyofAnthelminticResistance.Parasitology Today15(4), [137]Sangster,N.C.,Whitlock,H.V.,Russ,I.G.,Gunawan,M.,Griffin,D.L.ogKelly,J.D.(1979) TrichostrongylusColubriformisandOstertagiaCircumcinctaResistanttoLevamisole, MorantelTartrateandThiabendazoleOccurrenceofFieldStrains.ResearchinVete rinaryscience27(1), [138]Schad,G.A.ogAnderson,R.M.(1985)PredispositiontoHookwormInfectioninHumans. Science228(4707), [139] Schatzmann, U., Pfister, K. og Schmitt, K. (1986) Erhfarungen Mit Ivermectin in Enem GrösserenPferdebestand.DerpraktischeTierarzt8, [140] Schougaard, H. og Nielsen, M.K. (2007) Apparent Ivermectin Resistance If Parascaris EquoruminFoalsinDenmark.VeterinaryRecord160(13), [141]Slocombe,J.O.D.,DeGannes,R.V.G.ogLake,M.C.(2007)MacrocyclicLactoneResistant ParascarisEquorumonStudFarmsinCanadaandEffectivenessofFenbendazoleand PyrantelPamoate.VeterinaryParasitology145(34), [142]Stoneham,S.ogColes,G.(2006)IvermectinResistanceinParascarisEquorum.Veteri naryrecord158(16), [143]TarigoMartinie,J.L.,Wyatt,A.R.ogKaplan,R.M.(2001)PrevalenceandClinicalImplica tionsofanthelminticresistanceincyathostomesofhorses.journaloftheamerican VeterinaryMedicalAssociation218(12), [144] Taylor, M.A. og Hunt, K.R. (1989) Anthelmintic DrugResistance in the Uk. Veterinary Record125(7), [145] Taylor, M.A., Hunt, K.R. og Goodyear, K.L. (2002) Anthelmintic Resistance Detection Methods.VeterinaryParasitology103(3), [146]Torgerson,P.R.,Schnyder,M.ogHertzberg,H.(2005)DetectionofAnthelminticResis tance:acomparisonofmathematicaltechniques.veterinaryparasitology128(34), [147]Traversa,D.,Klei,T.R.,Iorio,R.,Paoletti,B.,Lia,R.P.,Otranto,D.,Sparagano,O.A.E.og Giangaspero, A. (2007) Occurrence of Anthelmintic Resistant Equine Cyathostome Populations in Central and Southern Italy. Preventive Veterinary Medicine 82 (34), [148] Uhlinger, C. (1990) Effects of 3 Anthelmintic Schedules on the Incidence of Colic in Horses.EquineVeterinaryJournal22(4), [149]Uhlinger,C.A.(1991)EquineSmallStrongylesEpidemiology,Pathology,andControl. Compendium On Continuing Education For The Practicing Veterinarian 13 (5), [150]Uhlinger,C.A.(1993)UsesofFecalEggCountDatainEquinePractice.CompendiumOn ContinuingEducationForThePracticingVeterinarian15(5), [151]VanWyk,J.A.(2001)RefugiaOverlookedasPerhapstheMostPotentFactorConcern ingthedevelopmentofanthelminticresistance.onderstepoortjournalofveterinary Research68(1),5567. [152] Von SamsonHimmelstjerna, G., Fritzen, B., Demeler, J., Schuermann, S., Rohn, K., Schnieder, T. og Epe, C. (2007) Cases of Reduced Cyathostomin EggReappearance PeriodandFailureofParascarisEquorumEggCountReductionFollowingIvermectin TreatmentasWellasSurveyonPyrantelEfficacyonGermanHorseFarms.Veterinary Parasitology144(12),7480. [153] Waller, P.J. (1999) International Approaches to the Concept of Integrated Control of NematodeParasitesofLivestock.InternationalJournalforParasitology29,
121 APPENDIKSLISTE III OrmestrategianbefaletafEquiLab.Tilgængeligonlinepå [ XI Definitionerpårelevanteresistensbegreber. XV BrevtildeltagendebesætningeriERPundersøgelsenmedinformationomprojektet. XXIII Uddybendeoplysningeromdedeltagendebesætninger,managementogindsamling afprøvertilerpundersøgelsen. XXXI Datatilartikeludkast1omivermectinresistens XXXV Datatilartikeludkast2omERP XLI Datatilartikeludkast2vedrørendekontrolheste XLV UdskriftfraSASmedanalyseresultaterfraERPundersøgelsen I
122 II
123 APPENDIKS1 III
124 IV
125 Equi Lab by Vet Team af :54 Equi Lab Vet Team Kontakt Forretningsbetingelser Ormestrategi Kvalitetssikring Equilyzer Ormestrategi Der findes forskellige strategier til at bekæmpe ormeinfektioner hos vores heste. Den strategi vi anbefaler bygger på 4 principper. Målet for den ormestrategi er, at kontrollere ormebelastningen, så ingen heste får skader eller bliver syge, samt at undgå resistens over for ormemidlerne. De 4 principper er 1. Smitteforebyggende foranstaltninger: Græs nok, lav belægningsgrad på folden Foldmanagement Fjerne gødning fra folden 2. Overvågning: Gødningsundersøgelse af alle heste i flokken i april/maj og august/november 3. Behandling: Kun heste, der har brug for det bliver behandlet Alle heste, der har store blodorm skal behandles Alle heste med bændelorm behandles Bremselarver skal ikke behandles 4. Undgå resistens Dette er de overordnede principper i strategien, men da der er forskel på heste og hestebesætninger, skal strategien tilpasses den enkelte hest og besætning. Tidspunkt for undersøgelse Forår: april/maj - før udbinding. Efterår: august/ november ved afslutning af græsningssæsonen. Fra december-marts er gødningsprøverne for upålidelige. Bændelorm en gang om året er tilstrækkeligt, hvis der er under procent af hestene i flokken, der har bændelorm. Hvis der er over 50 procent, der har bændelorm bør man få lavet 2 undersøgelser om året. Hvis hesten har 20 bændelorm eller derover er der 90 % sandsynlighed for at vi finder dem. Hvis hesten har 120 eller flere bændelorm (det er så mange der skal til for at hesten bliver syg) finder vi dem med 99 % sandsynlighed. En gødnings-prøve er derfor meget pålidelig. Infektionen med bændelorm foregår langsommere end infektionen med almindelige orm For at hesten skal nå at opbygge en infektion med bændelorm tager det som en tommelfingerregel måneder. En gødningsprøve om året er derfor i de fleste besætninger tilstrækkeligt. Dog er det sådan. at i besætninger, der har over 50 % heste med bændelorm er infektionstrykket i besætningen stort. Risikoen for den enkelte hest er derfor større og sygdomsfremkaldende infektioner opbygges hurtigere end de måneder. Udtagning af prøven Gødningsprøven skal være helt frisk afsat gødning fra boks eller fold (toppen af bunken) uden strøelse Der skal udtages mindst 40g gødning pr. hest. Gødningsprøven skal opbevares i plastikpose Posen skal trykket tom for luft Posen skal opbevares køligt Prøven skal undersøges så hurtigt som muligt, (inden for 24 timer den kan holde sig i timer)
126 Equi Lab by Vet Team af :54 Posen skal mærkes med; Navn Alder (på hest) Køn Ejer Send prøven Hvad gør vi? Vi analyser prøverne samme dag eller senest 2 dagen efter, hvis det er weekend! Hverdagen efter sender vi resultaterne. Hvis der er sand i prøven medsender vi et forslag til behandling/ forebyggelse af sandkolik. Du kan vælge mellem at få sendt ormekurene direkte fra apoteket eller få sendt en recept. Det er hurtigst at få sendt ormekurene direkte fra apoteket. Det er nemlig de færreste apoteker, der har ormekure til hest liggende. Derfor går der oftest 2-3 dage får man får medicinen. Yderligere er der kun en beskeden besparelse ved selv at hente medicinen. Ca. 14 dage efter undersøger vi alle heste, der ikke er blevet behandlet, for store blodorm (det kan ikke gøres hurtigere). Vi sender/ eller ringer om resultatet dagen efter, og får sendt ormekur eller recept til de heste, der skal behandles. Sammen med resultatet af undersøgelsen for blodorm medsender vi evt. forslag til ændringer af management og evt. fremtidig behandlingsplan. Vi undersøger samtidig for sand i gødningen. Resistensundersøgelse Hvilke heste skal have lavet en resistensundersøgelse? Vi anbefaler at alle heste, der har 750 æg pr gram gødning eller derover, samt heste med spolorm, får lavet en resistensundersøgelse. Den store blodorm er den mest sygdomsfremkaldende orm. Den findes i ca. hver 4 besætning. I princippet kan en hest med EPG* på 50 (og derfor ikke bliver behandlet) have blodorm, og man har dermed en hest, der dels udskiller blodorm og dels har stærkt forøget risiko for at blive alvorligt syg. Derfor undersøger vi alle gødningsprøver for blodorm. Spolorm udgør en betydelig fare for føl og plager. Hvis der bliver konstateret spolorm, anbefaler vi at der udtages gødningsprøver oftere end to gange om året. *Æg pr gram gødning. Hvilke hestes skal behandles: Hestene skal behandles, når de har brug for det. Strategien for behandlingen går ud på at holde antallet af orm så lavt, at hestens eget immunforsvar kan holde hesten fri for sygdom, og samtidig undgå resistens overfor ormemidlerne. Derfor bør man kun behandle ud fra følgende retningslinier: Heste med 200 æg pr. gram gødning, eller derover, behandles Massivt inficerede heste (> 2000 æg pr. gram) behandles og bør kontrolleres med ny prøve ca dage efter behandling Føl behandles efter samme retningslinier. Det er dog vigtigt at følge føllene med gødningsprøver oftere, hver 4-6 måned, til de er 2-3 år Drægtige hopper med over 200 i EPG, skal behandles ca. 14 dage før foling Alle heste, der har store blodorm skal behandles Alle heste med spolorm skal behandles, og bør kontrolleres med ny prøve ca dage efter behandling Alle heste med bændelorm skal behandles Det er mest fornuftigt at udtage gødningsprøver af alle heste i besætningen, og kun behandle dem, der udskiller mange æg i deres gødning. Har hesten mange orm og typen er bestemt, behandler vi med det mest velegnede præparat. Det er normalt ca. 50 % af hestene, der skal behandles. 14 dage efter behandlingen laver vi en resistens undersøgelse af en del af besætningen. Ved behandling får man kun bugt med ca. 10 % af ormebyrden, resten i form af æg og laver - er i hestens miljø og i de heste, der ikke bliver behandlet. De smitte forebyggende foranstaltninger er derfor de vigtigste. Det er specielt vigtigt at opsamle gødning. Hvis det viser sig, at der er heste i besætningen, der har store blodorm, eller der er mere end 50 % af hestene, der skal behandles (jf. retningslinjerne ovenfor) anbefaler vi, at der lægges en plan for sæsonen - eller næste sæsons afgræsning. Planen skal indeholde: Et kort over afgræsningsfoldene Datoer for foldskifte Et kort over de nye afgræsningsfolde Hvilke heste, der skal skifte og hvornår Datoer for opsamling af gødning på foldene Forebyggelse af orm: Smitten kan nedsættes på forskellige måder, man kan:
127 Equi Lab by Vet Team af :54 Nedsæt antallet af heste på folden Fjern gødning på foldene - en gang pr uge (det vigtigste) Foldskifte omkring midsommer (en fold er ikke ren før efter 1½ år uden heste) Samgræsning med andre dyrearter Omlægning af folde hvert år Fodring på folden når det bliver småt med græs Hestens beskyttelse mod orm: Orm holdes som mange andre sygdomme nede af hestens immunsystem. De kan derfor blusse op i forbindelse med situationer, som nedsætter hestes immunforsvar. Stress nedsætter immun-forsvaret, eksempelvis kan flytning, foling, sygdomme og hård belastning ved stævner virke stressende. Der ses oftest et øgede antal æg i gødningen i disse situationer. Praktisk ormestrategi Det kan være svært at få overblik over, hvad der er fornuftigt eller forkert i forhold til forebyggelse og behandling af orm i hesteholdet. EquiLab har derfor udviklet en metode, så hesteejeren kan få et overblik over sin egen besætning. Ved at bruge metoden kan hesteejeren træffe beslutninger og eventuelle foretage ændringer på baggrund af faglige fornuftige metoder, der er tilpasset de faktiske forhold. Metoden bygger på den ormestrategi som EquiLab anbefaler, og på de fund vi gør i forbindelse med analyse af gødningsprøverne. Der er 3 overordnede faktorer, der har indflydelse på hvor mange orm, der er i hesteholdet: Belægningsgrad, aldersfordeling i flokken og den samlede ormebyrde. Disse 3 faktorer sammenholdt med om der er blodorm i besætningen kan bruges til at give retningslinier for, hvilke tiltag man bør iværksætte for at fastholde eller nedbringe ormebyrden. Belægningsgraden måles ved at dividere antallet af heste med antal hektarer. Det ideelle antal er 2-3 heste pr hektar. Aldersfordelingen måles i procent. De aldersgrupper, der er interessante er dem under 3 år og dem over 20 år. Det er de aldersgrupper, hvor man kan forvente de største ormebyrder. Den samlede ormebyrde måles på, hvor stor en procentdel af flokken, der skal behandles. Heste med 200 æg pr gram gødning (EPG) eller der over skal behandles. Ideelt er det under 50 procent, der skal behandles. Man kan få overblik over sit hestehold ved at udfylde skemaet nedenfor. Opgørelser om belægningsgrad og aldersfordeling flokken laver man selv, og oplysningerne om den samlede ormebyrde og blodorm får man med resultatet fra de analyserede gødningsprøver. Skemaet bruges ved, at man ud for de enkelte faktorer finder procentsats eller antal, der passer med oplysningerne fra besætningen. Nedenfor den valgte rubrik findes en pointværdi, og den samlede sum af point danner grundlag for den handlingsplan man bør bruge. Et eksempel kunne være: 1. Besætning med 20 heste. 9 af hestene, altså under 50 %, havde en EPG på 200 eller derover. Dette ses markeret med rødt i skemaet. 2. Besætningen her har 6 hektarer udlagt til folde, dvs. 3-4 heste pr hektar. Dette ses markeret med blåt i skemaet. 3. Der er ikke fundet store blodorm ved gødningsanalysen, dette ses markeret med gult i skemaet. 4. I besætningen er der 3 føl og en hoppe på 21 år. Dvs. 20 % af hestene er enten under 3 eller over 20 år gamle. Dette ses markeret med grønt i skemaet. 5. Antal point noteres i kolonnen yderst til højre, og den samlede score noteres. nederst, som ses markeret med lilla i skemaet Ex: Antal heste med EPG 200 < 25 % < 50 % > 50 % > 75 % Point Belægningsgrad/ areal 2-3 heste pr ha 3-4 heste pr ha 4-5 heste pr ha > 5 heste pr ha Point Blodorm NEJ JA Point Antal heste < 3 år > 20 år 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % > 50 % Point Antal point ialt 6 Den samlede pointværdi placerer hesteholdet i en af 4 grupper. For hver gruppe er der en række anbefalinger som man bør følge, hvis man ønsker at fastholde eller nedbringe ormebyrden. Hesteflokken i vores eksempel havner i gruppe 2. De enkelte anbefalinger og deres effekt er uddybet yderligere på side 3.
128 Equi Lab by Vet Team af :54 Udfyld selv skemaet med de data, der gælder for din besætning: Antal heste med EPG 200 < 25 % < 50 % > 50 % > 75 % Point Belægningsgrad / areal 2-3 heste pr ha 3-4 heste pr ha 4-5 heste pr ha > 5 heste pr ha Point Blodorm NEJ JA Point 0 13 Antal heste < 3 år > 20 år 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % > 50 % Point Antal point ialt GRUPPE 1: 0-2 GRUPPE 2: 3-7 GRUPPE 3: 8-12 GRUPPE 4: 13 GRUPPE 1: Fasthold nuværende management Gødningsprøve en gang om året (forår) og behandling af heste med EPG 300 Gødningsprøve fra alle nye heste og behandling hvis EPG er 200 eller over. GRUPPE 2: Gødningsprøver forår og efterår, behandling af heste med EPG 200 Gødningsprøve fra alle nye heste og behandling hvis EPG er 200 eller over Foldskifte ved midsommer Foldrensning når græssæsonen slutter Pudsning af foldene når græssæsonen slutter. GRUPPE 3: Gødningsprøver forår og efterår, behandling af heste med EPG 200 Gødningsprøve fra alle nye heste og behandling, hvis EPG er 200 eller over Foldskifte ved midsommer Gødningsprøve ved midsommer, behandling af heste med EPG 200 Foldrensning 2-4 gange i løbet af sæsonen Pudsning af foldene når sæsonen slutter Overvej at nedsætte belægningsgraden Overvej om der er folde, som skal genomlægges. GRUPPE 4: Gødningsprøver forår og efterår, behandling af heste med EPG 200 Gødningsprøve fra alle nye heste og behandling hvis EPG 200 eller over Foldskifte ved midsommer Gødningsprøve ved midsommer, behandling af heste med EPG 200 (med mindre den høje pointværdi skyldes blodorm) Foldrensning mindst hver 14. dag hele sæsonen Pudsning af foldene når sæsonen slutter Overvej at nedsætte belægningsgraden Overvej om der er folde, som skal genomlægges. Gødningsprøver forår og efterår Alle heste har orm Dette er til dels rigtigt, men det som er vigtigt at vide er, hvilket niveau de har orm på. I de fleste hestehold, hvor der er en fornuftig belægningsgrad og jævn aldersfordeling er det som regel 50 procent at hestene, som har behandlingskrævende ormebyrder. Yderligere er det sådan, at ca. 20 procent af hestene har 80 procent af ormene. Det er netop disse heste, der skal findes og behandles. Ved at foretage gødningsprøver kan man dels finde de heste, der er behandlingskrævende og man kan dels identificere præcist hvilke slags orm de enkelte heste har. Ud fra det kan man beslutte hvilket ormemiddel, der er bedst. Foldrensning Ved foldrensning og opsamling af gødning brydes ormenes livscyklus og dette er faktisk mere effektivt end at behandle med ormemidler. Rensning af folde er specielt nødvendigt hvis man har begrænset foldareal til rådighed. Foldrensning kan tilrettelægges på forskellig vis og det er vigtigt, at man finder en metode der passer ind i besætningens rutiner. Man kan selv lave et foldrensningsskema, der angiver hvor meget gødning der fjernes, hvor ofte og af hvem. I besætninger med flere ejere kan man lade foldrensningen gå på skift, så hver fjerner et aftalt antal kilo eller antal trillebør fulde hver dag/uge. Det er vigtigt at indgå faste aftaler om foldrensningen, hvis den skal være effektiv. Pudsning Pudsning af marker når hestene kommer på stald i efteråret, er en rigtig god ide. Ved denne metode kan mængden af orm nedbringes betydeligt i besætningen.
129 Equi Lab by Vet Team af :54 Pudsning og slåning af folden midt i sæsonen er en dårlig ide, man spreder smitten og hestens mulighed for at græsse uden om gødningen er ringe. Nedsæt belægningsgraden Hvis ormebyrden bliver så stor, at der er en eller flere heste der bliver syge af ormene, kan det være nødvendigt at nedsætte antallet af heste, eller udvide arealerne, for at nedbringe antallet af orm. Genomlægning af græsmarken Genomlægning, pløjning, harvning og såning af nyt græs er en god ide både for at nedsætte smittepresset, men også for at sikre en rigt udbud af græsser og urter rent næringsmæssigt. Myter og dårlig strategi Der er stadigvæk en række myter omkring orm og der bliver stadigvæk brugt dårlige og ind i mellem forkerte strategier. En dårlig strategi øger risikoen for resistens, ødelægger og nedsætter hestens egen modstandskraft og rent økonomisk er det dyre i det lange løb. Man kan og bør ikke: Basere sin strategi på stikprøver Bruge rotationsgræsning mellem urene folde Have overbelægning og derved dødbidt græs Lade gødningen blive liggende på folden, eller være - spreder den ud Give ormekur til alle heste ved foldskifte Behandle mod bremselarver med ormekur Ormebehandle om vinteren, hvor effekten er lille, eller endnu være sygdomsfremkaldende.
130
131 APPENDIKS2 XI
132 XII
133 Definitionerpårelevanteresistensbegreber Resistens optræder, når parasitter i en population udvikler evnen til at overleve behandlinger, som genereltereffektivtmoddesammearterogstadieafinfektionen [5,6]. Sideresistenserdetfænomen,atparasitter,dererresistenteoverforetstof,ogsåviludviseresistens overforandrestofferisammegruppeogmedsammevirkningsmekanisme [3].Dennemekanismeerset foralletrebredspektredeklasserafanthelmintika [4]. Krydsresitens er, når resistens mod et middel er resultatet af selektion med et middel med en anderledesvirkningsmådeellerfraenikkerelateretkemiskegruppe. [3,4] Krydsresistensersetmellem imidothiazolerogorganophosphater,derbeggevirkervedatpåvirkeacetylcholinreceptorerne [4,6]. Multiresistensernåretindividerresistenstmodtoellerflereforskelligestofgrupper,entensomfølge afresistensmoddetostofferindividueltellersomresultatafkrydsresistens [3]. Reversionerfaldifrekvensenafresistenteindividerienpopulationsomfølgeafophørafbehandling medstoffet. [3] Reversionerenteoretiskmulighed,menseskunsjældentogkortvarrigtipraksis [2,3]. Klinisk resistens er som beskrevet manglende evne for den anbefalede dosering til at fjerne parasitterne.manglendeeffektafbehandling(treatmentfailure)kanskyldeskliniskresistens,mendet kanogsåskyldesfejldosering,forkertstofellerantagelseaf,atsymptomerneskyldesorm,selvom årsagenvarenanden,tilstedeværelseafencysteredelarver,hurtigreinfektion [1,3] [1] Dargatz, D.A., TraubDargatz, J.L. og Sangster, N.C. (2000) Antimicrobic and Anthelmintic Resistance. VeterinaryClinicsofNorthAmericaEquinePractice16,515+. [2]Kaplan,R.M.(2004)DrugResistanceinNematodesofVeterinaryImportance:AStatusReport.Trendsin Parasitology20, [3]Prichard,R.K.,Hall,C.A.,Kelly,J.D.,Martin,I.C.A.ogDonald,A.D.(1980)TheProblemofAnthelmintic ResistanceinNematodes.AustralianVeterinaryJournal56, [4] Sangster, N.C. (1999) Anthelmintic Resistance: Past, Present and Future. International Journal for Parasitology29, [5]Sangster,N.C.(1999)PharmacologyofAnthelminticResistanceinCyathostomes:WillItOccurwiththe Avermectin/Milbemycins?VeterinaryParasitology85, [6]Sangster,N.C.ogGill,J.(1999)PharmacologyofAnthelminticResistance.ParasitologyToday15,
134
135 APPENDIKS3 XV
136 XVI
137 Du og din hest kan hjælpe dyrlægerne med at blive klogere på effekten af ormekur. I forbindelse med mit sidste semester på dyrlægestudiet skriver jeg speciale om ivermectinresistens i Danmark. Ivermectin er det aktive stof i flere af de almindelige ormekure på det danske marked fx Noromectin, Equimax og Equalan Duo. Ivermectin er det bedste middel pt. mod Strongylider, som er de almindeligste orm hos danske heste. Mit projekt skal undersøge effekten af dette middel mod forskellige typer af orm. Der er i flere lande fundet tegn på, at ormene bliver mere modstandsdygtige, og effekten af ormekuren bliver dårligere og varer i kortere tid. Vi håber, at den danske politik på området; regelmæssig test af alle heste og behandling efter behov, virker, så der stadig er fuld effekt af ivermectin i Danmark. Mit projekt skal afdække, om dette er tilfældet, eller om vi også begynder at se tegn på resistens i Danmark. Undersøgelserne foretages i samarbejde med EquiLab, hvorfra jeg får resultater af de rutinemæssige resistensundersøgelser der bliver lavet. Et af de første tegn på resistens er, at ormekuren virker i kortere tid. For at undersøge, hvor længe ormekuren har effekt, undersøger vi nogle grupper af heste yderligere. Det er her vi har brug for hestene i jeres stald! Hestene, der deltager i denne del af undersøgelsen vil få lavet fornyet prøve for orm en gang om ugen, hhv. 2, 3, 4, 5 og 6 uger efter at de har fået ormekur. Prøverne analyseres gratis, du har altså ingen ekstra udgifter som hesteejer, men får ekstra information om din hests aktuelle ormestatus. Deltagelse i denne del af undersøgelsen betyder at alle behandlede heste i stalden skal undersøges i alt 5 gange efter at de har fået ormekur. Det er vigtigt for sikkerheden af mine data, at der deltager mindst 10 behandlede heste fra samme stald og at der udtages prøver fra alle disse heste hver gang. I kan enten få tilsendt 5 frankerede svarkuverter, og selv udtage og indsende prøverne til os, eller jeg kan tilbyde at komme ud og udtage prøverne til denne del af undersøgelsen, hvis I har behov for dette. Prøverne skal udtages på samme ugedag som hestene har fået ormekur. Hvis hesten fx er behandlet tirsdag i uge 38 skal der udtages nye prøver tirsdage i uge 40, 41, 42, 43 og 44. Jeg håber I og jeres heste har lyst til at deltage i undersøgelsen og gøre dyrlægerne klogere på effekten af ormekuren. Med Venlig Hilsen Mette Lindstrøm Larsen, Dyrlægestuderende [email protected] Tlf Projektet udføres under Institut for Produktionsdyr og Heste / Faggruppe Medicin og Kirurgi, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet (tidligere Landbohøjskolen) Speciale-vejleder: Adjunkt Martin Krarup Nielsen, [email protected], Tlf Undersøgelserne udføres i samarbejde med Stig Langeskov Petersen, EquiLab, Tlf
138
139 APPENDIKS4 XXIII
140 XXIV
141 Uddybende oplysninger om de deltagende besætninger, management og indsamlingafprøvertilerpundersøgelsen. B ESÆTNING1 Hestene101110,ialt10heste. Staldenrummerca.30heste,derallegåriløsdrift.Stedetfungerersomhestepensionoghuserprimærtislændere, menogsåandreponyracerogenkelteheste.dererprimærttaleomheste,derbliverredet,deflesteerover5år. Hestenegåropdelti3hold,detoafholdenehardeltagetiERPundersøgelsen;enhoppeogenvallakflok,somgårpå foldeligevedsidenafhinanden,mendogopdelt. Hestenegårpå græsfolde junimarts og har således været på græsunder heleundersøgelsen. Nærmest læskur og foderpladsergræsdækketyderstsparsomt,dettearealudgørdenjordfoldhestenegårpåomforåret.påjordfolden samlesgødningsklatterdagligt.pågræsfoldenesamlesikkegødning. Hesteneerindendenneundersøgelsesidstundersøgtogbehandletforormiforåret2008 Besætningen er undersøgt af Equilab d. 22. september De deltagende heste blev behandlet 30. september Indsamlingen er foregået om eftermiddagen og de fleste prøver er udtaget rektalt, øvrige prøver er fra frisk afsat gødning.alleprøvererundersøgtdenfølgendeformiddagogharværetopbevaretpåkølomnatten. Dereraflogistiskeårsagerikkemedtagetkontrolhestefradennebesætning,daindsamlingeniforvejenharværetret omfattendegr.opstaldningsformen. B ESÆTNING2 Hestene201202og204208,ialt7heste Staldenrummer12hesteoghardesudenentilknyttetløsdriftmedtoponyer.Stedetdrivessomhestepensionmed ridehesteogponyerafforskelligtypeogalderopstaldet.hestenegåropdeltiflokke,menroteresomsommerenpå desammegræsfoldeoghardervedriglejlighedforatkrydskontaminerehinanden.deterenstaldmedrethyppig udskiftning(ind/udførsel)afheste. Noglehestegårudelukkendepåjordfold.Dettegælderfor204206,dervarnyeistaldenvedundersøgelsensstartog kunharværetpåjordfoldpådettested.andre(207og208)hargåetpågårdensgræsfoldeisommerperioden,men har været på jordfold siden uge 4 i undersøgelsen. Hestene 201 og 202 samt flere af kontrolhestene har gået på græsfoldunderheleundersøgelsen. Der samles ikke gødning på jordfoldene. På græsfoldene samles i sommerperioden ca. hver 3. uge inden hestene skifterfold. Besætningenerindendenneundersøgelsesidstundersøgtogbehandletfororm20.april2008
142 Besætningenerundersøgtafmigselvd.24.september2008ogbehandletdenfølgendedag.Allehesteuansetvægt erdoseretmedenhelsprøjte(700kghest)pånærshetlandsponyerne(bl.a.204)dererdoseretmed½sprøjte(350 kghest). Indsamlingenerforegåetsidstpåeftermiddagen,deflesteprøvererudtagetrektalt,øvrigeharværetfrafriskafsat (varm) gødning. Fra hest nr. 204 er der gr. hestens størrelse kun undersøgt frisk afsat gødning. Alle prøver er opbevaretpåkølomnattenogundersøgtdenfølgendeformiddag. Frabesætningendeltagerdesuden6kontrolheste B ESÆTNING3 Hestene301310,ialt10heste Besætningenbestårafstutterioghestepensionogudgøresudelukkendeafislandskeheste.Stedetharpladstilca.40 heste.hestenegåriløsdriftopdeltitoflokkeafhhv.hopperogvallakker.omsommerengårhestenepågræsinogle timerdagligt,omvinterengårdekunpåjordfolde.hestenevarpågræsindtilprøven4.ugeefterbehandlingblev indsamlet.jordfoldeneharenkeltestøbtegangarealer,derryddesforgødningmaskineltmedjævnemellemrum,men ellersforetagesderikkerensningaffoldene. Besætningenvarindendenneundersøgelsesidstundersøgtogbehandletforormd.18.april2008 BesætningenerundersøgtatEquilabd.29.september2008ogbehandletd.5.oktober.Allehesteerdoseretefter vægtestimeretvisueltafbesætningenselv. Indsamlingen er foregået i løbet af eftermiddagen, for de fleste hestes vedkommende er der opsamlet frisk afsat gødning, men enkelte er udtaget rektalt. Alle prøver er opbevaret på køl natten over og analyseret den følgende morgen. Frabesætningendeltagerdesuden4kontrolhesteefteruge4og5andreefteruge6 B ESÆTNING4 Der er tale om en stor privat hestepension. Hestene er opdelt i to stalde, der går på separate folde, men deler ridefaciliteter,sygefoldemv.desudenerpåhestepensionenogsåenmindreløsdriftforplage. Tildenenestaldhørerhestene402413ialt12heste,tildenandenstaldhestene414419og421425,ialt11heste. Fra løsdriften indgår hesten 429 i undersøgelsen. I alt deltager 24 heste fra denne besætning i undersøgelsen. Besætningenbestårafialt36heste. Hestene i begge staldafsnit er primært rideheste, men der er begge steder også enkelte ponyer. I løsdriften står udelukkendeplage,primærtridehesteracer. Hestenegårpåfoldopdeltiholdmedhopperogvallakkerhverforsigfordetostaldafsnit.Omsommerengårdepå græsfolde,omvinterenpåhøjtliggendejordfoldemedsparsomgræsmængde.hestenekompåjordfoldligeomkring undersøgelsensstart. Besætningenerindendenneundersøgelsesidstundersøgtogbehandletmeidomaj2008 BesætningenerundersøgtatEquilabd.29.september2008ogbehandletd.5.oktober.Allehesteerdoseretmeden fuldsprøjtenoromectinsvarendetil700kghest.
143 Indsamlingenerforegåetsidstpåeftermiddagen.Dererfraallehesteopsamletfriskestmulig(varm)gødningiboksen ca.halvandentimeefterindlukningfrafold.alleprøvereropbevaretpåkølnattenoveroganalyseretdenfølgende dag Fra besætningen er der desuden løbende undersøgt kontrolheste. I alt indgår 7 ubehandlede heste fra denne besætningsomkontrolheste. B ESÆTNING5 Hestene501503og505510,ialt9heste Staldenerenprivathestepensionmedprimærtridehesteogponyersamtenkelteyngreheste.Staldeneropdelti fleremindrestaldafsnit,derharfællessommergræsfoldogopdeltevinterjordfoldeimindrehold. Besætningenerindendenneundersøgelsesidsttestetogbehandletforormmediomaj2008 BesætningenblevundersøgtafEquilabd.26.september2008ogbehandlet1.oktober.Hesteneerdosereteftervægt estimeretafejervedøjemål. Indsamlingen er foregået sidst på eftermiddagen eller først på aftenen, på nær den sidste prøve (uge 6), der er indsamletommorgenenafpraktiskehensyn.fradeflestehesteerderindsamletfriskafsat(varm)gødning,menfra enkelteerderenkeltegangeudtagetprøverrektalt. Alleprøvereropbevaretpåkølnattenoveroganalyseretnæsteformiddag.Densidsteprøve,derblevudtagetom morgeneneranalyseretumiddelbartherefter. Frabesætningenerderdesudenundersøgtkontrolheste4og6ugerefterbehandlingen.Derindgår8ubehandlede hestesomkontrolhestefradennebesætning. B ESÆTNING6 Hestene601604,606607og610613,ialt10heste Stalden består af et stutteri med avl og opdræt af sportsponyer og en mindre hestepension med forskellige typer ridehesteogponyer.deflesteavlsogopdrætsponyersamtenrækkehingsteplagegåriløsdriftogerafpraktiske årsagerikkemedtagetierpundersøgelsen.iundersøgelsenindgårhestenefrahestepensionen,herunderenkelteaf stutterietsegneheste,dereriridning.alledissehesteståropstaldetibokseoggårpåfoldimindrehold.hestene roterer på foldene efterbehov. På alle foldene var dermoderatgræsdække. Der bliver ikke indsamlet gødningfra foldene. Besætningenerindendenneundersøgelsesenestkontrolleretogbehandletforormimaj2008. BesætningenerundersøgtafEquilabd.1.oktober2008ogbehandlet11.oktober. Indsamlingen er i alle tilfælde foregået om morgenen inden hestene er lukket på fold. Der er opsamlet frisk afsat (varm)gødningfraboksen.afpraktiskeårsagerforegikindsamlingenuge2oguge4medendagsforsinkelsedvs.på dag15ogdag29.prøvenfrauge2blevopbevaretpåkølnattenoveroganalyseretdenfølgendedag.øvrigeprøverer analyseretumiddelbartefterindsamlingen. Frabesætningenerløbendeindsamletprøverfraikkebehandlingskrævendekontrolheste.Ialtindgår7kontrolheste fradennebesætning.herafstammer3prøverfrahesteopstaldetiløsdrift,disseprøvererafpraktiskeårsagerkun opsamletvedindsamlingiuge2.4hesteindgårsomkontrolvedalle5målinger.
144 ÉnheststegsåmegetiEPG,atbehandlingbleviværksatvedkontroliuge5.Hestenudgikhereftersomkontrolhest B ESÆTNING7 Hestene701707og709711,ialt10heste Hesteneståropstaldetpåenhestepensionmedforskelligetyperridehesteogponyeriallealdersgrupper.Hestene står i forskellige staldafsnit, men går på fælles sommergræsfold ca. juniseptember. Den øvrige del af året går de opdeltimindregrupperpåjordfolde,hvorderfodresmedhalm. Besætningenerførdenneundersøgelsesidstundersøgtogbehandletforormmediomaj2008. BesætningenblevundersøgtafEquilabd.1.oktober2008ogbehandlet6.oktober. Indsamlingenafprøverfradennebesætningerefterbesætningensegetønskeogafpraktiskeårsagerforeståetaf staldmesterenistalden.prøverneerindsamletommorgenen,hvordereropsamletfrisk,varmgødningiboksene. Poserneerblevettømtforluft,lukketmedknudeogsendtmedpostentilmig,hvordeerblevetanalyseretstraks efter ankomst. Ved prøverne fra 4., 5. og 6. uge var postleverancen forsinket og disse prøver blev derfor først analyseret1,52døgnefterindsamlingen. Frabesætningendeltagerdesuden14ikkebehandledeheste,dererkontrolleretsammenmed6ugersprøvernefra deandreheste. B ESÆTNING8 Hestene801804og806811,ialt10heste. Derertaleomenmindrehestepensionmedfleremindrestaldafsnit.Hesteneerridehesteogponyerafforskellige racer i varierende alder. Om vinteren, og under hele undersøgelsen, går hestene på jordfolde i mindre hold. Om sommerensamgræssesdemednaboenshestepåenstorfællesgræsfold. Besætningenerførdenneundersøgelsesidstundersøgtogbehandletforormd.9.maj2008 BesætningenblevundersøgtafEquilabd.1.oktober2008ogbehandletd.3.oktober. Indsamlingenafprøveridennestalderforegåetommorgeneneftermorgenfodringen.Dererfraallehesteopsamlet friskestmulig(varm)gødningfraboksen.hesten806defakererøjensynligtkunénganghvernatogpærenharikke hvergangværetvarm.alleprøverneeranalyseretsammedagogharværetopbevaretpåkølindenanalysen. Frabesætningenerderdesudenundersøgt5kontrolhesteefter4.ugeogyderligere2altsåialt7kontrolhesteefter6 uger. B ESÆTNING9 Hestene901906,ialt6heste Besætningenbestårafetstutterimedavl,opdrætogridningafislandskeheste. Hestenegåropdeltihopper,vallakkerogavlshoppermedfølogåringer.Flokkeneholdessåvidtmuligtadskiltog græsser også på separate flokke. Flokkene bytter ikke fold. Primo juli flyttes føl og følhopper til ren græsfold. I sommersæsonenforetagesdersporadiskgødningsopsamlingpådengræsfoldfølogfølhopperbenytter.
145 Besætningen er før denne undersøgelse seneste undersøgt og behandlet for orm primo maj Åringerne er desudenrutinemæssigtbehandletca.1.juli2008. Besætningenblevundersøgtafmigd.24.september2008ogbehandletsammedag. Alleprøverfradennebesætningerindsamletrektaltsidstpådagen,opbevaretpåkølnattenoveroganalyseretden følgende formiddag, dog undtaget prøverne fra uge 4 og 5, der først blev analyseret aftenen efter udtagelsen. Af praktiske årsager er prøverne fra besætningen ikke udtaget på samme ugedag som behandlingen fandt sted og dermederprøvernefradennebesætningindsamletpådag12,19,26,33og40efterbehandlingen. Fradennebesætningerderdesudenundersøgt5ubehandledekontrolheste6ugerefterbehandlingen.
146
147 APPENDIKS5 XXXI
148 XXXII
149 Orm Stald Hest Age Kon for efter Effekt P 1 1 0, ,00000 P 2 2 0, ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,93333 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P , ,00000 P ,00000 P ,00000 P , ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,66667 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,80000 P ,75000 P ,00000 P ,53846 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P , ,00000 P , ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,71429 P ,85714 P ,60000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P , ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P , ,00000 P , ,00000 P , ,00000 P , ,00000 P , ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,66667 P , ,00000 S A ,00000 S A ,00000 S A ,00000 S A ,00000 S A ,00000 S A ,00000 S A ,00000 S A ,00000 S A ,00000 S A ,00000 S B ,00000 S B ,00000 S B ,00000 S B ,00000 S B ,00000 S B ,00000 S B ,00000 S B ,00000 S C ,00000 S C S C ,00000 S C ,00000 S C ,00000 S C ,00000 S C ,00000 S C ,00000 S C ,00000 S C ,00000 S C ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S E ,00000 S E ,00000 S E ,00000 S E ,00000 S E ,00000 S E ,00000 S E ,00000 S E ,00000 S E ,00000 S E ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F , ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F , ,00000 S f , ,00000 S G ,00000 S G ,00000 S G ,00000 S G ,00000 S G ,00000 S G ,00000 S G ,00000 S G ,00000 S G ,00000 S G ,00000 S H ,00000 S H ,00000 S H ,00000 S H ,00000 S H ,00000 S H ,00000 S H ,00000 S H ,00000 S H ,00000 S H ,00000 S H ,00000 S I ,00000 S I ,00000 S I ,00000 S I ,00000 S I ,00000 S I ,00000 S J ,00000 S J ,00000 S J ,00000
150
151 APPENDIKS6 XXXV
152 XXXVI
153 Besætn NummKøn Alder Race VægtmåltEstimereDoserin Under/oDatotestet EPGstartstr DatobehandleEPG2uger EPG3uger vallak 3 8 Islænder vallak 3 10 Islænder vallak 3 13 Pony vallak 3 6 Islænder vallak 3 11 Islænder vallak 3 12 Shetlænder hoppe 1 5 Islænder hoppe 1 6 Islænder hoppe 1 5 Islænder hoppe 1 5 Islænder vallak 3 3 DanskVarmblod vallak 3 6 Frederiksborger vallak 3 4 Shetlænder hoppe 1 17 NewForest hoppe 1 7 Pony vallak 3 9 Fuldblod vallak 3 12 Blanding hoppe 1 6 Islænder vallak 3 13 Islænder vallak 3 17 Islænder vallak 3 18 Islænder vallak 3 5 Islænder vallak 3 11 Islænder vallak 3 5 Islænder vallak 3 17 Islænder vallak 3 5 Islænder vallak 3 Islænder hoppe 1 4 DanskVarmblod hoppe 1 5 DanskVarmblod hoppe 1 4 DanskVarmblod hoppe 1 5 Quarter hoppe 1 DanskVarmblod vallak 3 11 Fjordhest hoppe 1 7 Oldenborger vallak 3 Frederiksborger vallak 3 Traver vallak 3 7 Oldenborger vallak 3 10 DanskVarmblod vallak 3 7 Oldenborger hoppe 1 9 Pony hoppe 1 11 Frederiksborger vallak 3 Araber vallak 3 DanskVarmblod hoppe 1 DanskVarmblod vallak 3 5 Trakhener vallak 3 3 DanskVarmblod hoppe 1 5 Frederiksborger hoppe 1 Oldenborger hoppe 1 9 DanskVarmblod vallak 3 9 DanskVarmblod hoppe vallak 3 4 Pony hoppe 1 12 Pony vallak 3 15 DanskVarmblod vallak 3 18 DanskVarmblod hoppe 1 6 DanskVarmblod vallak 3 15 DanskVarmblod hoppe 1 21 WelchCob hoppe 1 18 Haflinger hoppe 1 3 Araber hoppe 1 9 Araber vallak 3 6 DanskVarmblod hoppe 1 9 FellPony hoppe 1 4 DanskSportspony hoppe 1 DanskVarmblod vallak 3 9 Haflinger vallak 3 17 Fuldblod
154 6 611 hingst 2 2 DanskSportspony vallak 3 4 DanskSportspony hoppe 1 12 DanskSportspony vallak vallak hoppe vallak vallak vallak hoppe vallak vallak vallak hoppe 1 6 DanskVarmblod hoppe 1 DanskVarmblod vallak 3 5 Traver hoppe 1 14 Trakhener vallak 3 22 DanskVarmblod hoppe 1 15 Islænder hoppe 1 12 DanskVarmblod vallak 3 8 DanskVarmblod vallak 3 6 DanskVarmblod hoppe 1 7 DanskVarmblod Hoppe 1 5 Islænder Hoppe 1 1 Islænder Vallak 3 4 Islænder Hoppe 1 1 Islænder Hoppe 1 1 Islænder Hoppe 1 4 Islænder EPG4uger EPG5uger EPG6uger Effektuge2 Effektuge3 ffektuge4 ffektuge5 Effektuge ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 63,64% 36,36% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 90,70% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 0,00% 37,50% 0,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00%
155 ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 87,50% 75,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 91,67% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 91,67% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 93,33% 63,33% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 0 100,00% 100,00% 0 100,00% 100,00% 0 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 91,67% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 86,67% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00%, ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 37,50% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% ,00% 100,00% 100,00% 81,25% ,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00%
156
157 APPENDIKS7 XLI
158 XLII
159 Besætning Hestnr Datoførstet FørBeh. Uge2 Uge3 Uge4 Uge5 Uge ny ny ny ny ny ny ny ny ny
160
161 APPENDIKS8 XLV
162 XLVI
163 /* Indlæsning af Excel-ark */ PROC IMPORT OUT= WORK.infektion DATAFILE= "C:\Users\MeLLa\Documents\KVL\Speciale\Data til specialet\speciale data.xls" DBMS=EXCEL REPLACE; SHEET="'SAS, uge som variabel$'"; GETNAMES=YES; MIXED=NO; SCANTEXT=YES; USEDATE=YES; SCANTIME=YES; RUN; /* Datasættet hedder "infektion" i SAS */ /* Viser data i SAS... et check */ proc print data=infektion; run; The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, Andel_ EPG_bes_ EPG_ Obs Hest Stald beh start Koen Alder Dosis start uge EPG Effekt The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, Andel_ EPG_bes_ EPG_ Obs Hest Stald beh start Koen Alder Dosis start uge EPG Effekt The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, Andel_ EPG_bes_ EPG_ Obs Hest Stald beh start Koen Alder Dosis start uge EPG Effekt
164 The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, Andel_ EPG_bes_ EPG_ Obs Hest Stald beh start Koen Alder Dosis start uge EPG Effekt Andel_ EPG_bes_ EPG_ Obs Hest Stald beh start Koen Alder Dosis start uge EPG Effekt The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, Andel_ EPG_bes_ EPG_ Obs Hest Stald beh start Koen Alder Dosis start uge EPG Effekt The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, Andel_ EPG_bes_ EPG_ Obs Hest Stald beh start Koen Alder Dosis start uge EPG Effekt
165 The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, Andel_ EPG_bes_ EPG_ Obs Hest Stald beh start Koen Alder Dosis start uge EPG Effekt /* Test for normalfordeling */ proc univariate data=infektion; var epg effekt; run; The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The UNIVARIATE Procedure Variable: EPG (EPG) Moments N 461 Sum Weights 461 Mean Sum Observations 2175 Std Deviation Variance Skewness Kurtosis Uncorrected SS Corrected SS Coeff Variation Std Error Mean Location Basic Statistical Measures Variability Mean Std Deviation Median Variance 1017 Mode Range Interquartile Range 0 Tests for Location: Mu0=0 Test -Statistic p Value Student's t t Pr > t Sign M 8 Pr >= M <.0001 Signed Rank S 68 Pr >= S <.0001 Quantiles (Definition 5) Quantile Estimate 100% Max % % 0 90% 0 75% Q3 0 50% Median 0 25% Q1 0 10% 0 5% 0 1% 0 0% Min 0 Extreme Observations ----Lowest Highest--- The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, Value Obs Value Obs The UNIVARIATE Procedure Variable: EPG (EPG) Extreme Observations ----Lowest Highest--- The UNIVARIATE Procedure Variable: Effekt (Effekt) Moments 462 Sum Weights N 462 Mean Sum Observations Std Deviation Variance Skewness Kurtosis Uncorrected SS Corrected SS Coeff Variation Std Error Mean Value Obs Value Obs Missing Values -----Percent Of----- Missing Missing Value Count All Obs Obs Basic Statistical Measures Location Variability Mean Std Deviation Median Variance Mode Range Interquartile Range 0 Tests for Location: Mu0=0 -Statistic p Test Value Student's t t Pr > t <.0001 Sign M 230 Pr >= M <.0001 Signed Rank S Pr >= S <.0001 Quantiles (Definition 5) Quantile Estimate 100% Max % % % % Q % Median % Q % % % % Min Extreme Observations Lowest Highest--- Value Obs Value Obs
166 The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The UNIVARIATE Procedure Variable: Effekt (Effekt) Extreme Observations Lowest Highest--- Value Obs Value Obs Missing Values -----Percent Of----- Missing Missing Value Count All Obs Obs /* Tilføjer logaritme-transformerede målinger */ data infektion; set infektion; lepg=log(epg+1); lepgs=log(epg_start+1); lepgbs=log(epg_bes_start+1); run; /* Kigger på sammenhængen mellem EPG og alder */ proc gplot data=infektion; plot epg*alder epg*epg_start epg*epg_bes_start lepg*lepgs lepg*lepgbs; /* epg på y- aksen */ run; quit; /* Ikke rigtig nogen sammenhæng */ /* Modelkontrol */ proc glm data=infektion; class dosis hest koen stald uge; /* kategoriske variable */ model lepg = epg_start epg_bes_start alder dosis uge koen hest stald; output out=infektioncheck predict=pred student=stdres; run; quit; The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The GLM Procedure Class Level Information Class Levels Values Dosis Hest Koen Stald uge
167 Dependent Variable: lepg Number of Observations Read 480 Number of Observations Used 300 proc gplot data=infektioncheck; plot stdres*pred; run; quit; /* Striben skyldes de mange 0'er... lidt underligt plot */ Sum of Source DF Squares Mean Square F Value Pr > F Model <.0001 Error Corrected Total R-Square Coeff Var Root MSE lepg Mean Source DF Type I SS Mean Square F Value Pr > F EPG_start EPG_bes_start <.0001 Alder Dosis uge Dosis*uge Koen Dosis*Koen Koen*uge Dosis*Koen*uge Hest <.0001 Stald Source DF Type III SS Mean Square F Value Pr > F EPG_start EPG_bes_start Alder Dosis uge Dosis*uge Koen Dosis*Koen Koen*uge Dosis*Koen*uge Hest <.0001 Stald Number of Observations Not Used 180 /* Hierarkisk model med hest- og stald-niveauer */ /* Kaldes ofte også en mixed model fordi flere */ /* systematiske (fixed), det vi kan måle, og tilfældige (random), */ /* som vi ikke observerer direkte, faktorer */ proc mixed data=infektion; class dosis hest koen stald uge; /* kategoriske variable */ model epg = epg_start epg_bes_start alder dosis uge koen; /* systematiske led */ random hest stald; /* tilfældige faktorer */ run; Data Set Dependent Variable Covariance Structure Estimation Method Residual Variance Method Fixed Effects SE Method Degrees of Freedom Method The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Model Information Class Level Information Class Levels Values WORK.INFEKTION EPG Variance Components REML Profile Model-Based Containment Iteration History Evaluations -2 Res Log Iteration Like Criterion Convergence criteria met. Covariance Parameter Estimates Cov Parm Estimate Hest Stald 0 Residual Fit Statistics Likelihood -2 Res Log AIC (smaller is better) AICC (smaller is better) BIC (smaller is better) Dosis Hest Koen Stald uge Dimensions Type 3 Tests of Fixed Effects Num Den DF DF F Value Effect Pr > F EPG_start EPG_bes_start Alder Dosis uge Dosis*uge Koen Dosis*Koen Koen*uge Dosis*Koen*uge Covariance Parameters 3 Columns in X 75 Columns in Z 70 Subjects 1 Max Obs Per Subject 480 Number of Observations Number of Observations Read 480 Number of Observations Used 300
168 /* Slutmodeller */ /* Sammenligning af stalde for at finde forskelle individuelt*/ proc mixed data=infektion; class hest stald uge; model epg = uge stald stald*uge; random hest ; lsmeans stald*uge stald/pdiff; run; Number of Observations Not Used 19 Iteration History Evaluations -2 Res Log Iteration Like Criterion The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Model Information Data Set WORK.INFEKTION Dependent Variable EPG Covariance Structure Variance Components Estimation Method REML Residual Variance Method Profile Fixed Effects SE Method Model-Based Degrees of Freedom Method Containment The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Iteration History Evaluations -2 Res Log Like Iteration Criterion Convergence criteria met. Class Level Information Levels Values Class Hest Stald uge Dimensions Covariance Parameters 2 Columns in X 60 Columns in Z 96 Subjects 1 Max Obs Per Subject 480 Number of Observations Observations Read Number of 480 Number of Observations Used 461 Covariance Parameter Estimates Cov Parm Estimate Hest Residual Fit Statistics Likelihood -2 Res Log AIC (smaller is better) AICC (smaller is better) BIC (smaller is better) Type 3 Tests of Fixed Effects Num Den DF DF F Value Effect Pr > F uge Stald Stald*uge Least Squares Means Standard Estimate Error Effect Stald uge DF t Value Pr > t Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge <.0001 Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge <.0001 Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald 1-32E Stald Stald E Stald Stald E Stald E Stald Stald Stald The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Differences of Least Squares Means Standard Effect Stald uge Stald uge Estimate Error DF t Value Pr > t Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge <.0001 Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E
169 The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Differences of Least Squares Means Standard Effect Stald uge Stald uge Estimate Error DF t Value Pr > t Stald*uge Stald*uge <.0001 Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge <.0001 Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Differences of Least Squares Means Standard Effect Stald uge Stald uge Estimate Error DF t Value Pr > t Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge <.0001 Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Differences of Least Squares Means Standard Effect Stald uge Stald uge Estimate Error DF t Value Pr > t Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge <.0001 Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Differences of Least Squares Means Standard Effect Stald uge Stald uge Estimate Error DF t Value Pr > t Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge <.0001 Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E
170 The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Differences of Least Squares Means Standard Effect Stald uge Stald uge Estimate Error DF t Value Pr > t Stald*uge Stald*uge <.0001 Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge <.0001 Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge E The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Differences of Least Squares Means Standard Effect Stald uge Stald uge Estimate Error DF t Value Pr > t Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Differences of Least Squares Means Standard Effect Stald uge Stald uge Estimate Error DF t Value Pr > t Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge <.0001 Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Differences of Least Squares Means Standard Effect Stald uge Stald uge Estimate Error DF t Value Pr > t Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E
171 The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Differences of Least Squares Means Standard Effect Stald uge Stald uge Estimate Error DF t Value Pr > t Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Differences of Least Squares Means Standard Effect Stald uge Stald uge Estimate Error DF t Value Pr > t Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Differences of Least Squares Means Standard Effect Stald uge Stald uge Estimate Error DF t Value Pr > t Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Differences of Least Squares Means Standard Effect Stald uge Stald uge Estimate Error DF t Value Pr > t Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge
172 The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Differences of Least Squares Means Standard Effect Stald uge Stald uge Estimate Error DF t Value Pr > t Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Differences of Least Squares Means Standard Effect Stald uge Stald uge Estimate Error DF t Value Pr > t Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Differences of Least Squares Means Standard Effect Stald uge Stald uge Estimate Error DF t Value Pr > t Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Differences of Least Squares Means Standard Effect Stald uge Stald uge Estimate Error DF t Value Pr > t Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E
173 The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Differences of Least Squares Means Standard Effect Stald uge Stald uge Estimate Error DF t Value Pr > t Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Differences of Least Squares Means Standard Effect Stald uge Stald uge Estimate Error DF t Value Pr > t Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Differences of Least Squares Means Standard Effect Stald uge Stald uge Estimate Error DF t Value Pr > t Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge E Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald*uge Stald Stald E Stald Stald E Stald E Stald Stald Stald Stald Stald The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Differences of Least Squares Means Standard Stald uge Estimate Error Effect Stald uge DF t Value Pr > t Stald Stald Stald Stald Stald Stald Stald E Stald E Stald Stald Stald Stald Stald Stald Stald Stald Stald E Stald Stald Stald Stald Stald Stald Stald Stald Stald
174 /* Analyse for dosis effekt */ proc mixed data=infektion; class dosis hest uge; model epg = dosis uge dosis*uge; random hest; lsmeans dosis*uge; run; Data Set Dependent Variable Covariance Structure Estimation Method Residual Variance Method Fixed Effects SE Method Degrees of Freedom Method The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Model Information Class Level Information Class Levels Values WORK.INFEKTION EPG Variance Components REML Profile Model-Based Containment Dosis Hest uge Dimensions Covariance Parameters 2 Columns in X 24 Columns in Z 72 Subjects 1 Max Obs Per Subject 480 Number of Observations Number of Observations Read 480 Number of Observations Used 350 Number of Observations Not Used 130 Iteration Evaluations -2 Res Log Like Criterion Convergence criteria met. Covariance Parameter Estimates Cov Parm Estimate Hest Residual Fit Statistics Likelihood -2 Res Log AIC (smaller is better) AICC (smaller is better) BIC (smaller is better) Type 3 Tests of Fixed Effects Num Den DF DF F Value Effect Pr > F Dosis uge Dosis*uge Least Squares Means Standard Estimate Error Effect Dosis uge DF t Value Pr > t Dosis*uge E Dosis*uge E Dosis*uge E Dosis*uge E Dosis*uge E Dosis*uge Dosis*uge E Dosis*uge E Dosis*uge Dosis*uge E Dosis*uge Dosis*uge E Dosis*uge Dosis*uge Dosis*uge <.0001 Iteration History /* Analyse for effekt af infektionspres på epg*/ proc mixed data=infektion; class hest stald uge; /* kategoriske variable */ model epg = andel_beh epg_bes_start uge /solution; /* systematiske led */ random hest stald; /* tilfældige faktorer */ run; The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Model Information Iteration History Evaluations -2 Res Log Iteration Like Criterion Iteration History Evaluations -2 Res Log Iteration Like Criterion Data Set Dependent Variable Covariance Structure Estimation Method Residual Variance Method Fixed Effects SE Method Degrees of Freedom Method WORK.INFEKTION EPG Variance Components REML Profile Model-Based Containment Convergence criteria met. Covariance Parameter Estimates Cov Parm Estimate Class Level Information Class Levels Values Hest Stald 0 Residual Hest Stald uge Dimensions Covariance Parameters 3 Columns in X 8 Columns in Z 105 Subjects 1 Max Obs Per Subject 480 Number of Observations Observations Read Number of 480 Number of Observations Used 461 Number of Observations Not Used 19 Fit Statistics Likelihood -2 Res Log AIC (smaller is better) AICC (smaller is better) BIC (smaller is better) Solution for Fixed Effects Standard Estimate Error DF Effect uge t Value Pr > t Intercept Andel_beh EPG_bes_start uge uge uge uge uge Type 3 Tests of Fixed Effects Num Den DF DF F Value Effect Pr > F Andel_beh EPG_bes_start uge
175 /* Plots for at tjekke fortegn på estimerede hældninger */ proc gplot data=infektion; plot epg*andel_beh epg*epg_bes_start; run; quit; /* Analyse for effekt af infektionspres på effekt */ proc mixed data=infektion; class hest stald uge; /* kategoriske variable */ model effekt = andel_beh epg_bes_start uge /solution; /* systematiske led */ random hest stald; /* tilfældige faktorer */ run; The SAS System 19:02 Wednesday, February 18, The Mixed Procedure Model Information Data Set Dependent Variable Covariance Structure Estimation Method Residual Variance Method Fixed Effects SE Method Degrees of Freedom Method WORK.INFEKTION Effekt Variance Components REML Profile Model-Based Containment Class Level Information Class Levels Values Hest Stald uge Dimensions Covariance Parameters 3 Columns in X 8 Columns in Z 105 Subjects 1 Max Obs Per Subject 480 Number of Observations Number of Observations Read 480 Number of Observations Used 462 Number of Observations Not Used 18 Iteration History Iteration Evaluations -2 Res Log Like Criterion Iteration History /* Plots for at tjekke fortegn på estimerede hældninger */ proc gplot data=infektion; plot effekt*andel_beh effekt*epg_bes_start; run; quit; Iteration Evaluations -2 Res Log Like Criterion Convergence criteria met. Covariance Parameter Estimates Cov Parm Estimate Hest Stald 0 Residual Fit Statistics -2 Res Log Likelihood AIC (smaller is better) AICC (smaller is better) BIC (smaller is better) Solution for Fixed Effects Standard Effect uge Estimate Error DF t Value Pr > t Intercept Andel_beh EPG_bes_start uge uge uge uge uge Type 3 Tests of Fixed Effects Num Den Effect DF DF F Value Pr > F Andel_beh EPG_bes_start uge
176
177 RETTELISTE Rettelser til specialet Ivermectins effekt mod hestens nematoder under danske forhold studier af fækal ægreduktion og egg reappearance period af Mette Lindstrøm Larsen, V9347. Side 2: Figur Fejl i nummereringen, figuren hedder Figur Henvisningerne i teksten refererer til det korrekte figurnummer. Side 65: Tabel Fejl i sidste kolonne, der angiver antallet af kontrolheste: Fra besætning nr. 4 deltog 8 heste, ikke 7, som fejlagtigt er angivet i tabellen. Fra besætning nr. 8 deltog ligeledes 8 heste. I alt 65 kontrolheste. Side 67: Afsnit Effekt af stald. Sidste afsnit, 5. linie. Stald er ikke anført som tilfældig variabel i denne analyse. Sætningen skal derfor være: Som tilfældig variabel anførtes hest. Side 67: Afsnit Effekt af infektionspresset i besætningen. Sidste afsnit, 3 4. linie mangler hest som kategorisk variabel. Sætningen skal være: som forklarende kategoriske variable opstilledes staldens tildelte nummer, hest og tid (uge 2,3,4,5 og 6 efter behandling),. Side 68: Afsnit Effekt af dosering. Andet afsnit, 5. linie. Start EPG er ikke medtaget i analysen og sætningen Som non kategoriske variable anførtes EPG før behandlingen. skal derfor slettes. Der er fejl i nummereringen af siderne i Appendiks. Sidetallene på Appendikslisten og de farvede forsider med appendiksnummer er i overensstemmelse ligesom alle appendiks indeholder de korrekte sider. Teksten på siderne er placeret korrekt uanset fejlen i sidenummereringen. Fra side I til XVIII og efter side XLVII er nummereringen korrekt Ved en printerfejl mangler der resultaterne nederst i hvert udskriftsfelt i Appendiks 5. (Påtrykt sidetallet XXVII, der retteligt burde være XXIX og placeret efter side XXXII). En fuld version med alle tal synlige er vedlagt denne retteliste.
178 Orm Stald Hest Age Kon for efter Effekt P 1 1 0, ,00000 P 2 2 0, ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,93333 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P , ,00000 P ,00000 P ,00000 P , ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,66667 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,80000 P ,75000 P ,00000 P ,53846 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P , ,00000 P , ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,71429 P ,85714 P ,60000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P , ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P , ,00000 P , ,00000 P , ,00000 P , ,00000 P , ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,00000 P ,66667 P , ,00000 S A ,00000 S A ,00000 S A ,00000 S A ,00000 S A ,00000 S A ,00000 S A ,00000 S A ,00000 S A ,00000 S A ,00000 S B ,00000 S B ,00000 S B ,00000 S B ,00000 S B ,00000 S B ,00000 S B ,00000 S B ,00000 S C ,00000 S C ,00000 S C ,00000 S C ,00000 S C ,00000 S C ,00000 S C ,00000 S C ,00000 S C ,00000 S C ,00000 S C ,00000 S C ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S D ,00000 S E ,00000 S E ,00000 S E ,00000 S E ,00000 S E ,00000 S E ,00000 S E ,00000 S E ,00000 S E ,00000 S E ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F , ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F ,00000 S F , ,00000 S f , ,00000 S G ,00000 S G ,00000 S G ,00000 S G ,00000 S G ,00000 S G ,00000 S G ,00000 S G ,00000 S G ,00000 S G ,00000 S H ,00000 S H ,00000 S H ,00000 S H ,00000 S H ,00000 S H ,00000 S H ,00000 S H ,00000 S H ,00000 S H ,00000 S H ,00000 S I ,00000 S I ,00000 S I ,00000 S I ,00000 S I ,00000 S I ,00000 S J ,00000 S J ,00000 S J ,00000
PRODUKTRESUMÉ. for. Maximec Vet., oral pasta
2. januar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Maximec Vet., oral pasta 0. D.SP.NR 21717 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Maximec Vet 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof: Ivermectin 18,7mg/g Alle hjælpestoffer
Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.
Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet
Hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum)
Hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum) Indledning: Hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) er i de senere år blevet et stadigt stigende problem i Danmark, især omkring Storkøbenhavn, Nordsjælland og
GODKENDTE ORMEMIDLER
GODKENDTE ORMEMIDLER Der findes kun tre ormemiddelgrupper i Danmark 1 2 3 Benzimidazol (BZ) > Panacur, Valbazen Levamizol (LV) > Levaject Moxidectin (ML) > Cydectin, Ivomec, Noromectin Hvis der opstår
Strongylider hos travheste i løb
Strongylider hos travheste i løb Et studie af strongyliders indvirkning på travhestes præstation Peter Fog Fagdyrlægestuderende Ansager Dyrehospital 6823 Ansager Summary The purpose with this study was
Spolorm forekomst og kontrol. Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi
Spolorm forekomst og kontrol Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Spolorm forekomst og kontrol Helena Mejer Kiran Kumar Katakam (KU) Susmita Gautam (KU) Stig Milan Thamsborg (KU) Lise-Lotte
Parasitkontrol. i hesteholdet TYPE 1. en kasuistik fra praksis
TYPE 1 Parasitkontrol i hesteholdet en kasuistik fra praksis TEKST HENRIK HAGBARD PETERSEN 1 OG MARTIN KRARUP NIELSEN 2 1 Dyrlæge, ph.d., Gørlev dyreklinik, Ulstrupvej 21, 4281 Gørlev 2 Dyrlæge, ph.d.,
PRODUKTRESUMÉ. for. Virbalan Vet., oral pasta
8. juli 2011 PRODUKTRESUMÉ for Virbalan Vet., oral pasta 0. D.SP.NR 20108 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Virbalan Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof: Ivermectin 18,7 mg/g Hjælpestoffer:
Undersøgelse af effekten af selektiv terapi mod hestens endoparasitter
Undersøgelse af effekten af selektiv terapi mod hestens endoparasitter Forslag til justering af nuværende strategi i praksis Rapport udarbejdet af: Dyrlæge Mette Uldahl Vejle Hestepraksis Fasanvej 12 712
PRODUKTRESUMÉ. for. Equest Vet., oral gel
14. marts 2016 PRODUKTRESUMÉ for Equest Vet., oral gel 0. D.SP.NR. 20143 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Equest Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 gram gel indeholder: Aktivt stof: Moxidectin
ormemiddelresistens (OR) hos hestens indvoldsorm.
Ormemiddelresistens hos hestens indvoldsorm Af Seniorforsker Ph.D. Henrik Bjørn, Sektion for Parasitologi, Statens Veterinære Serumlaboratorium De fleste hesteejere forbinder bekæmpelse af indvoldsorm
www.vet.bayer.dk Har min kat orm?
www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af
Begge grupper af heste slagteheste og hobby-heste - skal via lovkrav have et gyldigt hestepas indeholdende medicinsider.
NYHEDSBREV Heste og medicin Fødevarestyrelsen har tiltagende fokus på hestebranchen i forhold til medicinforbrug og planlægger intensivering af kontrolbesøg i hestebesætninger og hos hestedyrlæger i 2012.
Diarré hos smågrise og slagtesvin
Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,
PRODUKTRESUMÉ. for. Ecomectin Vet., oralt pulver
16. juni 2015 PRODUKTRESUMÉ for Ecomectin Vet., oralt pulver 0. D.SP.NR. 09937 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Ecomectin Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof: Ivermectin 6,0 mg/g Hjælpestoffer:
Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen
Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter
Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge
BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,
Parasitbekæmpelse på græs får og geder
Parasitbekæmpelse på græs får og geder Forum for Får og Geder, Årsmøde for Dansk Kvæg, 2003 Stig Milan Thamsborg, Center for Eksperimentel Parasitologi, KVL Parasitter på græs 1. Hvad betyder parasitter
Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde
NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere
Medicinsk kolik og diarre. Louise Husted DVM PhD DACVIM d. 20/1/18 Langesøhallen
Medicinsk kolik og diarre Louise Husted DVM PhD DACVIM d. 20/1/18 Langesøhallen 1 Dyrlægens første vurdering: Medicinsk vs kirurgisk problem Grundig klinisk undersøgelse i stalden VIGTIGT MED: Roligt område,
BILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Procox 0,9 mg/ml + 18 mg/ml oral suspension til hunde. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive stoffer: Procox indeholder 0,9 mg/ml emodepsid
INDLÆGSSEDDEL Procox 0,9 mg/ml + 18 mg/ml oral suspension til hunde.
INDLÆGSSEDDEL Procox 0,9 mg/ml + 18 mg/ml oral suspension til hunde. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN SAMT PÅ DEN INDEHAVER AF VIRKSOMHEDSGODKENDELSE, SOM ER ANSVARLIG FOR BATCHFRIGIVELSE,
Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen
Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer
KURSUS I PARASITOLOGISK DIAGNOSTIK FOR FÅREAVLERE. Heidi L. Enemark Seniorforsker, PhD, DTU Veterinærinstituttet
KURSUS I PARASITOLOGISK DIAGNOSTIK FOR FÅREAVLERE Heidi L. Enemark Seniorforsker, PhD, DTU Veterinærinstituttet Stubberup, Juni 2014 OVERLIK OVER VIGTIGE PARASITTER HOS FÅR IDK HYPPIGSTE ÅRSAG TIL PARASITÆRE
INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET
INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?
Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen
Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Guide til naturligt helbred i brevduer Af Gordon A. Chalmers, DVM DVM: Doctor of
Parasitter hos marsvin.
Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de
og alvorligt problem i Da
Hjerteorm hos hund e og alvorligt problem i Da Af Dyrlæge, Ph.d.-studerende Jakob Willesen, Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme, Den K Hjerteorm hos hund var før 1990 en eksotisk sygdom i Danmark. I dag
VERDENS MEST SOLGTE MIDDEL MOD LOPPER OG FLÅTER PÅ HUND OG KAT
VERDENS MEST SOLGTE MIDDEL MOD LOPPER OG FLÅTER PÅ HUND OG KAT Fipronil dræber voksne lopper, flåter og lus (S)-Metopren forhindrer loppelarver og loppeæg i at udvikle sig til nye lopper INDHOLD Fipronil
Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter
Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Astrid Mikél Jensen, Dansk Kvæg Veterinære forhold og Råvarekvalitet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed -
Lov om medicinhåndtering - hestefolk i klemme igen
Stig Langeskov Petersen har været dyrlæge med egen klinik i 10 år, først på Christianshavn, hvor han udover heste også behandlede hunde og katte. For 2 år siden flyttede han til Slangerup og åbnede hestepraksis
X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
PRODUKTRESUMÉ. for. Romefen Vet., tabletter
29. oktober 2012 PRODUKTRESUMÉ for Romefen Vet., tabletter 0. D.SP.NR 8710 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Romefen Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Ketoprofen 10 mg og 20 mg. 3. LÆGEMIDDELFORM
Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm
Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344
X bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
The Moredun Foundation. News Sheet Vol. 3, No. 16. Liver Fluke Disease in Sheep Leveriktesyge hos får
The Moredun Foundation News Sheet Vol. 3, No. 16 Liver Fluke Disease in Sheep Leveriktesyge hos får Oversat af: cand. mag. Annedorte Westergaard og dyrlæge Inga Stamphøj (Updated November 2007) Dr Bob
Brevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker
Brevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel er tilsendt mig af Dr. Chalmers til oversættelse. Den kan ikke læses i andre brevduemedier her i Europa, og på den
Coccidiose hos ged (Capra hircus)
Coccidiose hos ged (Capra hircus) Jörg M. D. Enemark, dyrlæge, ph.d., Dip ECBHM Nordisk Produktchef, FAP Bayer Health Care, Animal Health Division [email protected] Bemærk Coccidiose kan ikke udryddes!!
Hæmofili A Hæmofili B Von Willebrands sygdom
Koagulationsforstyrrelser Pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle og analyseforskrifterne Arvelige Koagulopatier Erhvervede Koagulopatier Hyperfibrinolyse DICsyndrom Øget Trombose beredskab Analyser Arvelige
Diarré hos klimagrise og slagtesvin
Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut
Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13.
Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13. juni Anna Tølbøll Svendsen, Læge og klinisk assistent Sjællands Universitetshospital
Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal
Trolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?
Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development
Projekt om genetiske sygdomme
2008 Projekt om genetiske sygdomme Af Thorbjørn Jensen Frederiksberg VUF Biologi B Projektmanual til projekt Genetiske sygdomme. Tidsplan: Fredag d. 4/1 Gruppedannelse og valg af projekt (også lok. 104!)
Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen
Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger
Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II
Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden
Patientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
3. Alternativ kontrol af indvoldsorm hos svin
3. Alternativ kontrol af indvoldsorm hos svin Helena Mejer & Allan Roepstorff Center for Eksperimentel Parasitologi Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 3.1 Indledning De fleste almindelige indvoldsorm
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. [email protected] IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans
university of copenhagen Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans Publication date: 2013 Document Version Peer-review
Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
PRODUKTRESUMÉ. for. Stabox Vet, oralt pulver
22. august 2017 PRODUKTRESUMÉ for Stabox Vet, oralt pulver 0. D.SP.NR 09911 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Stabox Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hvert gram indeholder: Aktivt stof: Amoxicillin
Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA. k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) gælder også for k 2! : i j
Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) H 0 : 1 2... k gælder også for k 2! H 0ij : i j H 0ij : i j simpelt forslag: k k 1 2 t-tests: i j DUER IKKE! Bonferroni!!
MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Råmælk, immunisering og sundhed
Råmælk, immunisering og sundhed - resultater fra et forsøg i 6 økologiske besætninger Organic RDD 2.2 projekt ViOrCa koordineret af ICROFS og finansieret af GUDP Mari Reiten Phd-studerende, Institut for
Kakerlakker og resistens
Kakerlakker og resistens Karl-Martin Vagn Jensen Forskningsleder Skadedyrlaboratoriet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Århus Universitet Jean-Baptiste de Lamarck (1744-1829) Påstande tilskrevet
Anette Spohr Dyrlæge, ph.d
Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte
Michael S. Dahl, Pernille G. Jensen & Kristian Nielsen. Jagten på fremtidens nye vækstvirksomheder Hovedrapport
Michael S. Dahl, Pernille G. Jensen & Kristian Nielsen Jagten på fremtidens nye vækstvirksomheder Hovedrapport Rockwoolfonden Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Indhold Forord 9 1 Introduktion 11
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Fodring af geder Jens Chr. Skov
Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned
Coccidiose hos danske kalve
Coccidiose hos danske kalve - http://www.thebeefsite.com/articles/1088/coccidiosis-in-cattle Forfatter: Michael Jensen Studieretning: Husdyrproduktion 2010 Afleveringsdato: 10-02-2011 Vejleder: Hanne Justesen
Telerehabilitering af hjertepatienter
Telerehabilitering af hjertepatienter Ved Birthe Dinesen, Lektor, Forskningsleder Teledi@log, Leder af Laboratoriet for Telehealth & Telerehabilitering, IN,SMI, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi,
Sundhed og adfærd hos Boxer og Engelsk Bull Terrier
Dias 1 Præsentation Baggrund Sundhed og adfærd hos Boxer og Engelsk Bull Terrier June Lykke Thomsen, dyrlæge Metode Udvalgte resultater Boxer Engelsk Bull Terrier (EBT) Temperament/mental tilstand Betydning,
LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum
PRODUKTRESUMÉ. for. Doxylin Vet., pulver til oral opløsning
19. oktober 2015 PRODUKTRESUMÉ for Doxylin Vet., pulver til oral opløsning 0. D.SP.NR 9519 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Doxylin Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Pr. gram: Aktivt stof: Doxycyclinhyclat
Metacam 20 mg/ml injektionsvæske, opløsning til kvæg, grise og heste.
1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Metacam 20 mg/ml injektionsvæske, opløsning til kvæg, grise og heste. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En ml indeholder: Aktivt stof: Meloxicam Hjælpestof: Ethanol
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Statens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!
BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER
Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening
Peer Berg Fra: Peer Berg Sendt: 1. april 2011 12:04 Til: '[email protected]' Emne: Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening Til rette vedkommende. Aarhus Universitet er blevet bedt om en vurdering
BILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1/66 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Advocate spot-on opløsning til små katte Advocate spot-on opløsning til store katte 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive stoffer: Advocate
