ormemiddelresistens (OR) hos hestens indvoldsorm.

Transkript

1 Ormemiddelresistens hos hestens indvoldsorm Af Seniorforsker Ph.D. Henrik Bjørn, Sektion for Parasitologi, Statens Veterinære Serumlaboratorium De fleste hesteejere forbinder bekæmpelse af indvoldsorm med regelmæssige behandlinger med ormemidler. Denne bekæmpelsesmåde har indtil for nylig været anset som den mest effektive til at holde et ormeproblem nede. Danske undersøgelser har imidlertid vist, at nogle af hestens parasitter kan udvikle resistens overfor almindeligt anvendte midler. Det betyder, at de parasitter, som hesten huser, ikke dræbes ved en ormekur. Herved kan de fortsætte med at udøve deres skadelige virkning på hesten. I de senere år synes et nyt sygdomskompleks at forekomme med stigende hyppighed. Det benævnes larval cyathostominose (desværre intet dansk navn) og kan vise sig i form af utrivelighed og pludselig diarré, især i opstaldningsperioden. Dette problem synes at have udviklet sig i takt med den stigende forekomst af ormemiddelresistens og spørgsmålet er om der en sammenhæng mellem de to problemer. Dette indlæg omtaler først og fremmest ormemiddelresistens (OR) hos hestens indvoldsorm. Ormemidler til hest omtales og der gives en kort beskrivelse af udbredelsen af OR. Disponerende forhold for udvikling af resistens omtales og strategier til imødegåelse af OR anføres. En mulig sammenhæng mellem larval cyathostominose og OR diskuteres. Praktisk undersøgelse for resistens omtales og i den forbindelse omtales en landsdækkende undersøgelse for OR i hestens indvoldsorm. Ormemidler til hest Det er relativt få midler, Sundhedsstyrelsen i Danmark har godkendt til bekæmpelse af indvoldsparasitter hos hesten. De er anført i Tabel 1. Midlerne anført i tabel 1 er alle såkaldt bredspektrede, dvs. de virker mod flere forskellige ormearter. Internationalt er man blevet enige om at inddele midlerne i grupper efter den måde, de dræber ormene på. Midlerne i gruppe I påvirker ormene således, at deres næringsoptagelse sættes i stå, hvorved ormen dør af sult. Midlet i gruppe II lammer ormens nervesystem, så ormen mister sin tilhæftningsevne i tarmen. De lammede orm afgår herefter med gødningen. Gruppe III er den nyeste gruppe af midler, de såkaldte avermectiner. Midlet til hest i denne gruppe bevirker også en lammelse af ormen, men gennem en helt anden virkemåde end midlerne i gruppe Tabel 1. Midler godkendt til behandling af hest mod indvoldsparasitter Gruppe I: Benzimidazol midler Handelsnavn Kemisk navn Panacur Vet. fenbendazol Vermox Vet. mebendazol Rintal Vet. febantel Gruppe II: Midler med virkning på ormens nervesystem Banminth Vet. pyrantel Gruppe III: Avermectiner Equalan Vet. ivermectin Gruppe IV: Findes ikke i Danmark Gruppe V: Organiske fosforsyreestere II. I udlandet er der udviklet nye midler indenfor gruppe III, som måske senere vil blive markedsført til hest i Danmark. Midlet i gruppe V er et relativt gammelt stof, som gennem en tredje virkemåde forårsager en lammelse af ormen. Det skal understreges, at kun midlerne i gruppe III og V har virkning overfor mavebremsen. Der findes også ormemidler, som man henfører til gruppe IV, men disse findes ikke i Danmark. Opdelingen af ormemidler på denne måde er gennemført efter at problemet med OR er blevet udbredt. Er der først opstået resistens overfor et middel i gruppen, kan man gå ud fra, at der er udviklet resistens over de øvrige midler i samme gruppe. Dette har stor betydning for hvilke ormemidler man kan anvende fremover, såfremt der er påvist et resistensproblem i en besætning. Hvad er ormemiddelresistens? Ormemiddelresistens er tilstede, når indvoldsorm overlever en i alle henseender korrekt gennemført ormebehandling, dvs. at hesten skal være tildelt den korrekte dosis, hele mængden skal være optaget af hesten. Ormemidlet skal være friskt, korrekt opbevaret og må ikke have overskredet udløbsdatoen. OR betyder, at der ikke opnås fuld effekt af en ormekur, således at ormene kan fortsætte med at udøve deres skadelige virkning på hesten. OR er en arvelig egenskab hos ormene, og det betyder, at de overlevende mere resistente orm vil udskille ormeæg, som vil overføre resistensen til næste generation af orm. Udbredelse af ormemiddelresistens I Danmark er OR hyppigst påvist hos hestens, gedens og fårets indvoldsorm og på det seneste er der påvist resistens hos svinets indvoldsparasitter. I det følgende omtales kun forholdene hos hestens indvoldsorm. OR er påvist i stort set alle lande med intensivt hestehold, hvor der ofte praktiseres intensiv ormebekæmpelse med ormemidler. Der er således fundet en betydelig udbredelse af resistens i en række europæiske lande, USA, Australien og New Zealand. Alle undersøgelser over OR hos hest viser, at resistensen er knyttet til en gruppe af orm kaldet de små strongylider eller mere fordansket de små rundorme. Der er således ikke med sikkerhed påvist resistens hos de langt farligere blodorm. I så godt som alle beskrevne tilfælde er der tale om resistensudvikling overfor ormemidlerne i gruppe I (se Tabel 1), men enkelte helt nye undersøgelser har afsløret få tilfælde, hvor midlet i gruppe II tilsyneladende ikke har fuld effekt. Der er endnu ikke påvist resistens overfor midlet i gruppe III. Udvikling af resistens En række forhold øver indflydelse på udviklingen af OR. Det vides nu, at jo hyppigere man behandler og jo længere tid man anvender midler indenfor samme gruppe, jo større er risikoen for resistensudvikling. En tredje vigtig faktor er behandlingsdosis. Ormemidler skal som alle andre lægemidler gives efter legemsvægt for at man kan opnå den fulde effekt af behandlingen. Underdoseres hesten eller optager hesten ikke hele den tildelte dosis vil effekten på de orm hesten huser være mindre og man risikerer, at de mest robuste orm overlever behandlingen. Disse orm vil producere afkom i form af ormeæg og på denne måde kan resistensudviklingen starte. For hver ormegeneration vil ormene blive mere og mere resistente og efterhånden vil de orm der er i hesten ikke påvirkes af behandlingen og vil med fuld styrke udøve dens skadelige virkning. Forebyggelse af resistensudvikling Det er vigtigt, at der kun gives det antal behandlinger, der er nødvendige for at holde et ormeproblem nede. Det nødvendige antal behandlinger vil afhænge af ormeproblemets størrelse og omfang, besætningsforholdene samt hvilket ormemiddel man anvender. Man skal derfor konsultere sin dyrlæge med henblik på undersøgelse af gødningsprøver fra besætningen. På dette grundlag, kan iværksættes en bekæmpelsesplan. Planen bør med jævne mellemrum overvåges med gødningsprøver, dels for at se om planen stadig er effektiv dels for at opspore en evt. resistensudvikling i tide. Der bør skiftes mellem ormemidler fra en af de tre grupper ca. 1 gang om året. Ormemidlerne skal altid gives i de korrekte doser og man må påse at hesten optager hele

2 dosis. Resistente orm kan spredes mellem besætninger med levende heste. Indsættes nye heste i besætningen vil det være tilrådeligt at foretage en behandling med et effektivt middel og isolere dem i en uge for at undgå indslæbning af evt. resistente orm. Derudover kan man med stor fordel inddrage strategier, der ikke er baseret på ormemidler. Her tænkes på flytning til arealer med lav smitte, f. eks marker hvor der er taget slæt til hø eller ensilage. Man kan drive samgræsning eller skiftevis græsning med andre dyrearter, som f. eks kvæg eller får. Er der påvist resistens overfor et ormemiddel må man stoppe anvendelsen af det pågældende middel. I den fortsatte bekæmpelse må man derfor anvende midler fra andre grupper, imod hvilke der ikke er udviklet resistens. Landsdækkende undersøgelse I en tidligere mindre undersøgelse i slutningen af 1980 erne blev der påvist OR i 13 ud af 16 hestebesætninger. Der var tale om solide resistenser, i nogle tilfælde havde ormemidlerne slet ingen virkning. Der blev udelukkende påvist resistens overfor midlerne i gruppe I og i alle tilfælde var der tale om resistens hos de små rundorme. Undersøgelsen var dog ikke repræsentativ, idet den byggede på besætninger, hvor man kunne forvente at der var gode chancer for at påvise resistens. Efter denne undersøgelse har det længe været ønsket at udføre en mere dækkende undersøgelse af udbredelsen og betydningen af resistens i det danske hestehold, men resourcerne hertil var i en lang periode umulig at opdrive. I 1995 lykkedes det at etablere et projekt, som blev et samarbejde mellem Sektion for Parasitologi, Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS), København, Laboratorium for Parasitologi, Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed samt Klinisk Institut, Landbohøjskolen og hestepraktiserende dyrlæger. Disse dyrlæger blev kontaktet gennem deres forening med henblik på deltagelse i undersøgelsen. Efter en udvælgelse deltog 22 dyrlæger med i alt 68 besætninger med mere end 15 heste. I den enkelte besætning blev der udfyldt et spørgeskema, der skulle give et billede af hvorledes den praktiske ormebekæmpelse foregik. Efterfølgende blev der foretaget en test for OR i et udsnit af disse besætninger. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at føl, plage og voksne heste i gennemsnit blev behandlet henholdsvis 4.3, 4.0 og 3.7 gange årligt. Det mest brugte ormemiddel i perioden var Eqvalan Vet. Og i gennemsnit blev der anvendt mere end 2 forskellige produkter i den enkelte besætning. I 62% af besætningerne blev hestene behandlet i forbindelse med udbinding, 47% behandlede i forbindelse med indbinding og 57% behandlede nyindkøbte heste. Spørgsmål om grundlaget for ormebehandling, herunder valg af ormemiddel og behandlingstiddspunkt afslørede, at der var en udbredt mangel på viden om indvoldsparasitter og bekæmpelse af disse. Hovedkonklusionen af spørgeskemaundersøgelsen var at informationsniveauet med hensyn til ormebekæmpelse måtte forbedres markant hos danske hesteejere. Der blev udført test for OR i 66 besætninger. Der blev udført resistenstest med Panacur Vet. i alle besætninger. I 16 besætninger blev der herudover undersøgt for resistens mod Banminth Vet. og Eqvalan Vet. I 24 besætninger var ormebelastningen så lav, at resistensundersøgelsen ikke kunne gennemføres, dvs. at resistenstest kunne gennemføres i 42 besætninger. I 33 (79%) af disse besætninger blev der påvist solid resistens overfor midler i gruppe I (Panacur Vet. Vermox Vet. og Rintal Vet.). I de 16 besætninger, hvor Banminth Vet. blev undersøgt fandtes indikation på resistens i en besætning, mens Eqvalan Vet. fandtes fuldt virksomt i alle testbesætninger. Hovedkonklusionen af denne del af undersøgelsen blev, at der var udbredt resistens overfor midlerne i gruppe I, mens midlerne i gruppe II og III fandtes fuldt virksomme. Den samlede undersøgelse peger på, at ormebekæmpelse i danske hestebesætninger fremover må foregå meget mere målrettet. Besætningens belastning med indvoldsorm må klarlægges ved undersøgelse af gødningsprøver, således at bekæmpelsen kan skrædersyes herefter. Et iværksat bekæmpelsesprogram må herefter overvåges ved undersøgelse af gødningsprøver. De skal udtages på tidspunkter, hvor bekæmpelsen skal have den højeste effekt. Prøverne skal her vise nul udskillelse af parasitæg i gødningen. Er der parasitæg i et flertal af prøverne er der problemer med bekæmpelsesprogrammet. Her må dyrlægen tages med på råd for at korrigere det, måske er resistens hos hestens parasitter under udvikling. Rundorme og larval cyathostominose I de senere år synes et nyt sygdomskompleks indenfor hesteholdet at være i stigning. Det drejer sig om en tarmlidelse, som skyldes massiv infektion med de små rundorme, måske især i den sidste del af græsningsperioden. Der er endnu ikke fundet nogen dansk betegnelse for lidelsen, men på dyrlægelatin benævnes den larval cyathostominose eller vinter cyathostominose (cyathostom = lille rundorm). Tidligere blev de små rundorme regnet for nærmest uskadelige for hesten, især når de blev sammenlignet med de store rundorm blodormene, som af hesteejere er frygtet som en dræberparasit. Nu tillægges de små rundorme imidlertid større og større betydning i form af nævnte sygdomskompleks. Det er uklart hvorledes sygdomskomplekset udvikles, men det er karakteristisk at hestens tyktarm bliver voldsomt inficeret med larver af de små rundorme. Som en del af livscyklus borer larverne af de små rundorme sig ned i tyktarmens slimhinde, hvor de normalt udvikler sig og kravler ud i selve tarmen og bliver til voksne orm. Imidlertid kan der i sensommeren og efterårsmånederne ske det, at ormene af ukendte årsager stopper deres udvikling i larvestadiet i slimhinden. Larverne ligger her i en slags dvaletilstand, som de senere vågner op fra og det sker nok hyppigst i opstaldningsperioden. Derfor også betegnelsen vinter cyathostominose. Symptomerne kan være af akut eller kronisk form. Den akutte sygdom vil være karakteriseret ved pludseligt opstående diarre ofte med afgang af 11/2-2 cm lange røde orm. Diarreen kan blive vandig og i værste fald kan hesten dø af væsketab, trods intensiv behandling. Den kroniske form viser sig ved utrivelighed, vommethed, mat og glansløst hårlag, som ofte vil udvise sen fældning. De nævnte symptomer kan også skyldes andre lidelser og det kan være vanskeligt at udpege ormene som årsag til de nævnte symptomer. Desværre findes der endnu ikke blodprøver eller lignende, der med sikkerhed kan afsløre ormene som årsag til lidelsen. Lidelsen er rapporteret i markant stigning i England, Irland og USA samt andre lande med intensivt hestehold. I Danmark er der ved Landbohøjskolens stordyrsklinikker igennem de senere år set flere heste med disse symptomer og et stigende antal er døde eller har måttet aflives. Ved obduktionen findes typisk en ødelagt stortarm fyldt med ormeknuder og mange små røde orm på tarmens overflade. Det vides ikke hvorfor dette sygdomsproblem nu tilsyneladende optræder hyppigere end tidligere, men det er bemærkelsesværdigt at OR og larval cyathostominose synes at have udviklet sig parallelt. Måske er der en sammenhæng mellem de to fænomener. Vi håber, at dette kan belyses igennem nogle igangværende undersøgelser om OR

3 Orm på græsmarken Af Avlsleder Lars Andersen, DLF-Trifolium, Dansk Planteforædling Indvoldsorm er ved at blive et nyt problem for hesteholdere i Danmark. Tidligere handlede det om at time sine behandlinger mod orm, men flere års brug af ormemidler betyder, at der nu er påvist resistens hos orm overfor nogle af de mest benyttede produkter. Derfor er det i dag vigtigere end før at fokusere på at undgå, at hesten bliver inficeret med orm. Hestens brug af græsmarker er en kilde til orm. Blodormelarver i en dugdråbe på et græsstrå. Denne artikel vil belyse muligheder for at reducere mængden af orm, som hesten optager, når den græsser på marken samt råd om, hvordan antal af orm på græsmarken holdes lavest muligt. Hestens naturlige værn mod orm Normalt vil hesten have et naturligt værn imod orm, idet en hest i naturen aldrig vil vælge at afgræsse områder, hvor den selv eller andre heste har gødet (ofte gøder hestene i samme område af marken). Når heste får lov til selv at vælge vil de konstant afgræsse mindre områder af marken (græsset smager godt). Andre områder hvor der gødes vil ikke blive af græsset, og andre områder vil hesten fravælge til afgræsning, enten fordi græsset er blevet for groft eller ikke smager godt, eller måske benyttes til leg. På den måde vi i dag holder heste, er der ofte for lidt græs i foldene (enten fordi der er for lidt jord tilrådighed, eller fordi styringen af græsmarken er for dårlig). En overbelægning vil ofte tvinge hesten til også at afgræsse de områder, som er inficeret med orm. En bedre styring af græsmarken vil kunne løse dette problem. Det er også vigtigt at tænke på at undgå, at forurene en ren mark med orm. Det vigtigste er at sikre, at der altid er nok græs til hesten i folden, derved kan hesten selv fravælge de områder, hvor der gødes. Jeg vil anbefale, at hesten flyttes fra folden, når den har afgræsset % af græsset. Herefter gælder et om at fjerne vraggræsset (det lange græs som er tilbage). Man kan med fordel lade får eller kvæg afgræsse vraggræsset. Får og kvæg har ikke værtsskifte for de orm, som er til gene for hesten (de orm som findes hos hest kan ikke leve/opformeres hos får og kvæg - og omvendt). Hvis man ikke holder får eller kvæg, bør vraggræs afklippes med en maskine, sådan at græsset bliver kortest muligt. Herefter skal græsmarken have en hvileperiode på ca. 4 uger inden, der igen sker en afgræsning (græsset skal have mulighed for genvækst, inden der igen afgræsses). Udtør ormen Orm som udskilles sammen med hestes gødning, kan kun overleve i et fugtigt miljø. Den lille orm vil søge op i toppen af græsset i håb om igen at blive ædt af en hest. Ved at fjerne vraggræsset i de områder, hvor hesten har gødet, vil man kunne udtørre ormen som herefter går til grunde. Udtørring er en vigtig del, når man ønsker at holde ormene på et begrænset antal. Ved at fjerne vraggræsset vil hesten heller ikke kunne æde det græs, som er inficeret. De orm, som hesten optager ved at gå på græs, er orm fra gruppen af rundorm dvs. blodorm. Gødningsprøve som kontrol Inden hesten lukkes på græs, er det vigtigt, at den er ren for orm, dette kan kontrolleres ved en gødningsprøve. Det er specielt vigtigt, at en ny mark ikke straks inficeres med orm. Normalt bør man benytte sit nye udlæg til slet (hø/silo-wrap). Når der igen er kommet genvækst, kan man benytte det nye areal til afgræsning (på dette tidspunkt trænger de folde som benyttes først, normalt til en hvileperiode). I naturen vil der altid være en mængde orm, som har overlevet vinteren (en tør vinter vil efterlade færest orm i marken). Orm, som hesten optager omkring 1. maj, vil udskilles som nye orm omkring 1. juli. En ormekur inden 2-3 dage før udbinding på et nyt areal kan anbefales. I et hestehold, hvor der kommer heste udefra, som benytter foldene, er det vigtigt ofte (hvert 2-3 år) at omlægge sine folde for på den måde at bekæmpe orm. Nedpløjning af græsset er en 100 % sikker metode til fjernelse af orm. Det kan ikke anbefales, at hestegødning spredes på arealer, hvor der efterfølgende foretages afgræsning. Hestegødning bør benyttes som gødning til planter, dvs. hestegødning spredes og nedpløjes forud for såning. Luftefolde uden græs Hvis man kun har et meget lille areal (luftefold) til rådighed, bør man undgå, at hesten finder græs på et sådan areal. Her vil det næsten være umuligt at undgå, at hesten skal afgræsse de områder, hvor der gødes. Den eneste mulighed vil være at fjerne gødningen efter hesten (rense folden) for at undgå smitte af orm. Hvis man kun har en lille luftefold, kan man overveje at fodre hesten på folden med f.eks. hø eller silo-wrap, som tildeles på en sådan måde, at hesten ikke kan forurene fodret. For fremtiden gælder, at det er et mål, at reducere mængden af orm på de arealer, hvor hesten finder føde, sådan at en ormekur kun skal hjælpe med at holde mængden af orm på et passende niveau, og ikke helbrede et dårligt management af hesteholdet. Seks gode råd 1. Der skal ALTID være nok græs i folden 2. Det er vigtigt, at vraggræsset fjernes/afklippes i de områder, hvor hesten gøder. 3. Undgå spredning af orm til nye græsmarker 4. Omlægning af folde fjerner orm 100 % 5. I et hestehold med heste udefra er det vigtigt med en hyppig omlægning af foldene. 6. Lav en strategi som udnytter omlægning af græsmarken samt brug af orme midler.

4 Ormebekæmpelse på danske rideskoler Af Per Høst-Madsen Ridehesten-Hippologisk har foretaget en telefonisk rundspørge til en række rideklubber over hele landet. Rideskolerne er tilfældigt udvalgt, dog er det tilstræbt, at flere af de store toneangivende rideklubber er med. Undersøgelsen giver sig ikke ud for at være en statistisk/videnskabelig undersøgelse, men den giver et billede af stor forskellighed i indsatsen for at bekæmpe orm hos heste. Vi har samtidig undersøgt påstanden om, at mange heste står i dagevis uden at blive rørt. Uden at overdrive kan man roligt sige, at det er et spørgsmål, alle ansvarlige er meget bevidst om. Danmarks rideskoler er meget forskellige i driftsformen. Groft sagt er det ene yderpunkt rideskoler, hvor vægten er lagt på undervisning af ryttere som for eksempel: Ballerup Rideskole og Sportsrideklubben Aalborg. Det andet yderpunkt er rideskoler, hvor hovedvægten er lagt på uddannelse af heste, her er Stald Sesam, Ikast og Maglebjerggaard Rideskole, Næstved gode eksempler. I det følgende bringer vi svarene fra de personer, vi har truffet hjemme på rideskolerne. Hvor ordet rideskoleheste bliver anvendt dækker det både heste og ponyer: Sportsrideklubben Aalborg. Berider Søren Vallentin Privatheste 80. Rideskoleheste 30. Ormekur: - Vi behandler fire gange om året i samarbejde med Svenstrup Dyrlægerne. Det er indføjet i vores standardkontrakt med de private hesteejere, at rideskolen står for ormebehandlingen. Vi bruger Eqvalan i januar, men ellers holder vi os til dyrlægerne, som også tager prøver af gødning samt jord og græs i foldene. Denne vinter konstaterede vi, at flere af hestene ikke trivedes, selv om vi gav ormekur. Vi fik konstateret bændelorm, hvorefter alle heste på rideskolen fik en dobbelt portion Banminth, og så var der ryddet op. Luftefolde: 6. Alle hestene kommer stort set på fold hver dag. Vi indretter i øjeblikket flere folde. Elevhestene går ude i sommerhalvåret, og de kommer ud i weekenden om vinteren. Vi har ingen heste, der står fast i boksene flere dage i træk. Så skal dyrlægen da have ordineret det. - Er du ikke klar over, at det her er en moderne rideskole, hvor vi tænker på hestevelfærd? spurgte Søren Vallentin. Ballerup Rideklub Berider Michael Ladegaard Private heste 80. Rideskoleheste: 30. Ormekur: -Samtlige heste bliver behandlet fire gange om året, og vi skifter mellem midlerne. I øjeblikket bruger vi Eqvalan og Vermox. Vi har tvungen ormebehandling, men hesteejerne må gerne give supplerende behandling. Luftefolde: -Vi har 10 løbefolde til en hest ad gangen, men vi har yderligere syv store folde med græs. Med ganske få undtagelser kommer alle heste her på stedet ud hver dag. Vi holder hestene inde et par dage lige efter, at vi har givet ormekur. Holte Rideklub. Staldmand Ebbe Hansen Private heste 120. Rideskoleheste 12. Ormekur: - Vi behandler alle hestene tre gange om året. Vi bruger Eqvalan i november og veksler ellers mellem Banminth, Vermox og Panacur. Luftefolde: % af privathestene er ude hver dag. Elevhestene arbejder, eller også kommer de ud - og somme tider begge dele. Maglebjerggaard Rideskole, Næstved. Mia Aagaard. Private heste 60. Rideskoleheste 12. Ormekur: - Vi giver Eqvalan i december og skifter ellers mellem Banminth og Atgart. Vi behandler hver tredje måned. Alle heste bliver behandlet. Luftefolde: 3. - Privathestene er stort set alle i ridning hos berider og/eller beriderelever. Der er tale om gennemgående kostbare heste, så det er for risikabelt at lukke dem på fold. Privathesteejere kan selv tage deres heste på fold, og det gør de slet ikke så sjældent. Rideskolehestene kommer ud om sommeren. Men alle heste på rideskolen kommer ud af boks eller spiltov hver dag. Kun rideskolehestene står i spiltov. Mattsons Rideklub, Klampenborg. Berider James Caudreu Private heste: 65. Rideskoleheste 18 Ormekur: Vi giver fast to gange Eqvalan om året. Alle heste, som kommer til stalden får ormekur, og alle heste, der går på sommerferie, får en kur. Det får de så igen, når de vender tilbage til stalden. Vi har ingen folde. Alle heste bliver rørt hver dag, hvis ikke de er syge. Hjallelse Rideskole, Odense Sportsrideklub. Ejer Søren Lyholm Private heste: 40. Rideskoleheste 9. Ormekur: Hver tredje måned: Banminth, Eqvalan, Atgart, Rintal. Luftefolde: 2. Alle heste kommer ud hver dag. Stald Sesam, Ikast. Berider Bjarne Nielsen Privatheste 56. Rideskoleheste 0. Ormekur: Vi har ikke noget fast program. Jeg anbefaler Eqvalan i december, men det er op til hesteejerne selv at give ormekur. Luftefolde: 5. Foldene bliver lagt om hvert tredje år. Vi har ikke alle heste på fold hver dag, men alle heste er ude af spiltov og boks hver dag. Vi har kun ganske få spiltove tilbage, og det er jeg glad for. Om lørdagen løsspringer vi. Hestene har fri om søndagen. Aagaardens Rideskole, ejer Birgitte Borgsten Private heste 35. Rideskoleheste 35 Ormekur: - Fire gange om året får alle hestene ormekur. Eqvalan i december, yderligere en gang Eqvalan og to gange Vermox i løbet af året. Nye heste får altid ormekur ved ankomsten. Luftefolde: 0. - Hestene kommer ikke på fold, men alle hestene bliver rørt hver dag. Hvis ikke folk behandler deres heste ordentligt her, så bliver de smidt ud. Det er meget enkelt. Og det er slet ikke noget problem. Folk kommer her, fordi de kan lide heste. Esbjerg og Omegns Rideklub af Kasserer Birthe Møller Mortensen.

5 Private heste 50. Rideskoleheste 10. Ormekur: - Fælles for alle er der ormekur hvert kvartal. Klubben køber ind og sørger for, at der bliver vekslet mellem midlerne. Luftefolde: 4 og fire store folde. Alle private heste er stort set ude hver dag. Der er nogle få, der ikke vil have deres heste ud. Klubben sørger for, at ingen heste kommer til at stå fast i boksen. Hvis en hesteejer glemmer sin hest, bliver der skredet ind. Elevhestene er ude hver formiddag. Vejle Rideklub. Berider Søren Knudsen Private heste 65. Rideskoleheste 20. e - kur: - Vi giver rideskolehestene en ormekur fire gange om året og laver samtidig et opslag, så de private hesteejere kan melde sig, men hesteejerne bestemmer selv, om de vil være med. Luftefolde: 6. - Mine heste kommer ikke på fold, og de private hesteejere må selv sørge for deres heste. Rideskolehestene er ude af boks og spiltov hver dag også i weekenden, hvor de kommer på fold. Grindsted Rideskole. Berider Allan Skov Privatheste 40. Rideskoleheste 15. Ormekur: - Eqvalan to gange om året til alle heste. Luftefolde: 9 folde 25 x 100 meter og tre store folde. - Rideskolehestene og mine egne heste er på fold hver dag, og det samme gælder de fleste af privathestene. Hos os ligger det i luften, at alle heste skal ud hver dag. Frostegaardens Hestepension for Nordbornholms Køre og Rideforening. Ejer Niels Kofoed Holm Private heste 23. Rideskoleheste 14. Ormekur: - Tre gange om året til alle heste. Vi veksler mellem Eqvalan, Banminth og Vermox. Luftefolde: 1. - Alle private heste er ude hver dag sammen med de rideskoleheste, der har fri. Gentofte Rideklub, Sportsrideskolen. Staldmester Tina Kaae Private heste 76. Rideskoleheste 30. Ormekur: - Alle nye heste får en kur ved ankomst. Ellers behandler vi fire gange om året. I december giver vi Eqvalan, om foråret Banminth eller Rintal. Efter sommergræs får de dobbelt Banminth. Vi spørger ikke hesteejerne. Det kan ikke styres. Alle heste i stalden får behandling på en gang, men vi sætter et opslag op om, at hestene er blevet behandlet. Hvis vi har trivselsproblemer med en hest, får vi taget gødningsprøver og tjekket tænder. Luftefolde: 1 jordfold. - Vi kan ikke tilbyde at alle heste kan blive luftet hver dag. Alle heste her skal passes godt, og de skal ud af boksen hver dag, og det kommer de. Hvis det ikke sker, tager vi fat i folk. Elevhestene er ude to gange om ugen. De kommer ud på skift. Dalumgaard Berider Jon D. Pedersen Private heste 60. Rideskoleheste 20. Ormekur: To gange om året kollektivt. Eqvalan i november. Hvis hestene ikke trives får de en ekstra kur. Luftefolde: 4 og to store folde. Rideskolehestene er ude hver dag. Alle heste på ridesko- Biologisk behandling Videnskabelige undersøgelser, især fra dansk side, har vist, at der i naturen findes nogle specielle rovsvampe på marken, som angriber og ødelægger parasitlarver i græsset. Danske forskere har udviklet disse rovsvampe i en form, så de kan indgives til hesten og passere tarmkanalen, hvor svampene ødelægger larvestadierne, for dernæst at kvittes med gødningen, hvor rovsvampene i gødningen bekæmper de larver, som udklækkes fra ormeæggene. Ved denne biologiske/økologiske behandlingsmetode nedsættes smittepresset betydeligt uden brug af syntetiske lægemidler. Rovsvampemetoden er ikke færdig udviklet endnu, men man Gødningsprøver Hvis man har mistanke om ormeproblemer i sit hestehold, eller hvis man blot vil undersøge evt. resistensudvikling i besætningen mod visse ormemidler, kan man i samråd med dyrlægen indsamle gødningsprøver fra heste i forskellige aldersgrupper. Gødningsprøverne sendes via dyrlægen til Statens Veterinære Seruminstitut, og på laboratoriet kan man se ægantal, type og evt. dyrke larvekulturer fra æggene. Sidstnævnte gøres bl.a. i forbindelse med resistensundersøgelser. Hvis man har mistanke om ormeproblemer i sit hestehold, kan man i samråd med dyrlægen indsamle gødningsprøver til undersøgelse på laboratoriet. (Foto: Wiegaarden/ Anne Mette Kristoffersen). 1 meter orm i tarmen Under en kolikoperation hos en måneder gammel plag på Ansager Dyrehospital, viste det sig, at det der gav plagen fordøjelsesbesvær, var en 1 meter lang forstoppelse af spoleorm. Ejeren havde 1-2 dage før givet plagen en ormekur. Den var virkningsfuld, for spoleormene døde, og skulle derfor passerer gennem hestens tarme på een gang. Spoleormene blev fjernet fra plagens tarm, de fyldte en stor gulvspand, og plagen kunne derefter leve videre i bedste velgående. Spoleormene væltede frem fra tyndtarmen på den måneder gamle plag, da den blev opereret for forstoppelse. (Foto: Ansager Dyrehospital).

6 Praktisk parasitbekæmpelse Dyrlæge Peter Fog, Ansager Bekæmpelse af indvoldsorm hos heste har traditionelt de sidste årtier alene bestået i medicinsk bekæmpelse, d.v.s. behandling med ormemidler som f.eks. Banminth, Panacur, Vermox, Rintal, Atgard og Eqvalan. Indenfor de sidste 10 år er der kommet stadig hyppigere beviser på ormemiddelresistens, d.v.s. ved behandling med det pågældende ormemiddel dør ormene ikke. Behandlingen har ingen effekt, og hesten har uændret belastning af indvoldsormene. For at undgå udvikling af resistente indvoldsorm har behandlingsstrategien i en årrække været at skifte med de forskellige ormemidler. Ormemidlerne er efter deres virkning på parasitterne inddelt i 5 grupper. I Danmark er de mest anvendte ormemidler rubriceret i følgende grupper - Vermox, Rintal og Panacur tilhører en gruppe, Banminth en gruppe, Atgard en gruppe og Eqvalan en Ormemidlers gruppering Gruppe 1 Vermox, Rintal og Panacur Gruppe 2 Banminth Gruppe 3 Atgard fjerde gruppe. Hvis der ikke i besætningen er udviklet resistens behandles det ene år med f.eks. Vermox fra gruppe 1, andet år Banminth fra gruppe 2, tredie år igen Vermox fra gruppe 1 og fjerde år Banminth fra gruppe 4. Atgard har - på trods af god effekt - været meget lidt brugt, idet det kan være svært at få hestene til at æde. Eqvalan har været brugt som en årlig renser sidst på året, idet Eqvalan også har effekt overfor bremselarver i hestens mavesæk. Problemet med denne strategi er, at der i Danmark som andre lande findes udbredt resistens mod midlerne i gruppe 1. Mod Banminth er der konstateret resistens i udlandet og indikation på resistens i enkelte besætninger i Danmark. Eqvalan er indtil videre uden for fare, men bliver Eqvalan det eneste ormemiddel med effekt vil brugen heraf blive intens, og resistens mod Eqvalan vil udvikles i løbet af få år. Problematikken er således indlysende og fremtidens ormebehandling kræver nytænkning - herom senere i artiklen. Ormebehandling på udvalgte rideskoler Af kommentarerne fremgår, at ormebehandling tages alvorligt på alle de adspurgte rideskoler. Men faktisk er det kun en - een - rideskole, der får taget gødningsprøver og behandler derefter. På alle andre rideskoler Dyrlæge Jesper Møller-Nielsen udtager en gødningsprøve. (Foto: Wiegaarden/Anne Mette Kristoffersen). ormebehandles hestene og først bagefter - måske - overvejes om hestene har et ormeproblem. På enkelte af rideskolerne er hestene ikke på fold. Skal hestene så ormebehandles? De forskellige typer af indvoldsorm, som findes i hestens tarm, kræver alle en udvikling i det fri - undtagen spolorm. Spolorm kan gennemføre en livscyklus i en stald og de infektive spolormæg kan overleve i staldmiljøet i flere måneder. Til gengæld udvikler hesten en kraftig immunitet mod spolorm. Heste på danske rideskoler er ældre heste - over 5 år, som har udviklet immunitet mod spolorm. Smittes hesten med spolormæg vil de som følge af hestens immunitet ikke udvikles i hesten, og dermed ikke have nogen skadevirkning på hesten. På andre af rideskolerne har hestene ikke adgang til regulære græsfolde, men luftefolde - normalt jord- eller sandfolde. Umiddelbart vil en fold med mange heste, der hver især gøder i den samme fold give en stor smitterisiko med ormelarver. Skal disse heste ormebehandles? Vor viden er ikke tilstrækkelig endnu, men for at ormelarverne kan udvikles kræves en mindste mængde fugtighed i jorden. Fugtigheden i jord- og sandfolde er som oftest ikke tilstrækkelig til at larverne kan udvikles til det smittefarlige stadie. Det eneste sted i disse jordfolde, hvor ormene kan udvikles er i gødningen, men fjernes gødningen med jævne mellemrum - f.eks. en gang om ugen - er smitterisikoen ganske minimal. Flere af rideskolerne har græsfolde, hvor ormelarverne kan udvikles til smittefarlige larver, og dermed optages og gennemføre en livscyklus i hesten. Skal disse heste ormebehandles? Mange heste på et relativt lille græsareal og stor udskiftning af heste kan bevirke et stort smittepres i græsmarken. Men de fleste heste på rideskolerne har kun græs som en del af deres daglige fodermængde. Risikoen for at optage et så stort antal smittefarlige larver, at det har en effekt på hestens sundhed i form af nedsat præstation, vægttab og utrivelighed er alt andet lige meget mindre end ved heste, som kun ernærer sig ved græs. Forslag til behandling De rideskoler, hvor hestene ikke kommer på fold, og hvor der kun findes jordfolde, bør kraftigt overveje at undlade ormebehandling. Til kontrol med den parasitære status på rideskolen udtages gødningsprøver af 5-10 heste i marts/ april og igen efter afsluttet sommergræsning. Viser gødningsprøverne ingen eller kun ormeæg i lavt antal gives ingen ormebehandling. Flere af de adspurgte rideskoler giver Eqvalan 2 gange årligt. Ved 2 behandlinger med Eqvalan à kr. 85,00 af eksempelvis 50 heste vil besparelsen være kr ,00 minus udgiften til udtagelse af gødningsprøver og laboratorieundersøgelser. Priser excl. moms. På de rideskoler, hvor der forefindes græsfolde, vil udtagelse af gødningsprøver og græsmarksprøver i gamle græsfolde inden græsningssæsonen i marts/ april vise rideskolens parasitære status. Ved en stor parasitbelastning behandles hestene ved udbindning. Findes ingen eller kun få ormeæg kan behandling afventes og eventuel vente til efteråret, hvor nye gødningsprøver tages ved afslutning af græsningssæsonen. I løbet af græsningssæsonen følges hestene omhyggeligt, således at eventuel utrivelighed med vægttab fanges tidligt i forløbet. En måde at følge hestene på er at veje dem med Hestens vægt udregnes efter gjordmålet sådan: Hestens vægt i kg = 6,25 x gjordmål i cm målebånd en gang om måneden i løbet af sommeren. Taber hesten sig tages en gødningsprøve. Er det en kraftig ormebelastning, der er årsag til vægtabet, ormebehandles hesten selvfølgelig. Det er en illusion, hvis man forventer eller stræber efter, at der ved undersøgelse af gødningsprøver fra sine heste ikke skal

7 være ormeæg. Internationale parasitologer anbefaler først behandling, når der er mere end strongylideæg pr./g gødning. Selv i en besætning med meget lille parasitbelastning vil der altid hos enkelte heste være en lille udskillelse af ormeæg. Selv ved gentagne behandlinger vil det være praktisk umuligt - med heste på græs - helt at komme den sidste orm til livs. For at undgå at det lille reservoir af tilbageværende orm skal opformeres, så ormebehandling vil blive nødvendigt, er det vigtigt at mangement af folde, foder m.m. er i orden. På trods af at en gødningsprøve viser en massiv infektion af hesten, vil en ormebehandling i nogle tilfælde ikke have den forventede effekt. I sådanne tilfælde vil en fornyet gødningsprøve 10 dage efter den første ormebehandling være nødvendig. Er hesten stadig massivt inficeret er det tegn på, at der er resistens mod det anvendte ormemiddel. Hesten behandles herefter med et ormemiddel fra en anden virkningsgruppe. Bremselarver Skal hestene behandles mod bremselarver? I gennem en menneskealder - næsten - har det været god kutyme at behandle i november - januar mod bremselarver i hestens mavesæk. I Danmark findes Atgard og Eqvalan med virkning mod bremselarver. Effekten af behandlingen er tydelig, idet der i gødningen findes bremselarver - i nogle tilfælde i et meget stort antal. Udenlandske erfaringer viser - som danske, at bremselarver selv i et stort antal kun i særdeles sjældne tilfælde er årsag til sygdom hos hesten. Undertegnede har efter mere end 10 års arbejde på Ansager Dyrehospital Tabel 1 Føl, 9 dage Ingen udskillelse Følhoppe I 1500 strongylideæg/g - Massiv udskillelse Følhoppe II Ingen udskillelse Plag I strongylideæg/g Plag II strongylideæg/g Føl I strongylideæg/g Føl II strongylideæg/g 60 spolormæg/g Føl III strongylideæg/g 60 spolormæg/g Føl IV strongylideæg/g 90 spolormæg/g Ridehesten-Hippologisk h 5/98 set et utal af heste med parasitære lidelser, men endnu ikke een hest, hvor sygdom har kunnet relateres til bremselarver i mavesækken. Tiden er kommet da behandling mod bremselarver skal nyvurderes, men yderligere forskning kan være nødvendig. Aktuel stutteriundersøgelse Artiklen har tidligere omhandlet forhold på rideskoler, men ormene er de samme hos heste på stutterier. Det der adskiller stutterier med følhopper og ungheste fra rideskoler er først og fremmest, at på stutteriet er græs hovedernæringen i hele græsningssæsonen. Derudover er føl og plage mere følsomme for infektioner og dermed sygdom fra indvoldsorm end de ældre heste på rideskoler. I tabel 1 vises resultatet af gødningsprøver fra samtlige heste i et lille stutteri. Hestene går i løsdrift med adgang til fold. Alle heste bortset fra det 9 dage gamle føl blev behandlet med Eqvalan d. 15. december. De to følhopper har gået sammen indtil 10. marts, hvor følhoppe II blev lukket sammen med de øvrige. Følhoppe I folede d. 29. marts. Af tabellen fremgår, at følhoppe I 9 dage efter foling havde en massiv udskillelse af ormeæg uden, at det endnu har givet anledning til fund af ormeæg hos det nyfødte føl. Talrige undersøgelser hos heste og andre dyrearter har vist, at omkring foling stiger ægudskillelsen fra den drægtige hoppe. Den nyfødte fødes derfor med alle muligheder for at optage et stort antal ormeæg tidligt i livet. Det er derfor sædvanlig praksis på mange stutterier, at give hoppen en ormebehandling 3-4 uger før foling. På grundlag af resultatet af gødningsprøven blev følhoppe I og dens føl ormebehandlet. De fire årsføl og 2 plage har gået sammen siden midt i november. Når græsset omkring 1. maj er i god vækst vil de blive lukket i en 1 ha græsfold, hvor der sidste år kun gik de 2 følhopper i oktober - december. Parasitbelastningen forventes at være lav på denne fold, hvorfor ormebehandling ikke vil blive foretaget på nuværende tidspunkt. Tilvæksten vil blive fulgt som tidligere beskrevet. Aftager tilvæksten tages nye gødningsprøver. Er der massiv udskillelse af ormeæg skal plagene ormebehandles. Men nedsat tilvækst skyldes ikke nødvendigvis infektion med indvoldsorm. Græsset har ikke samme næringsindhold igennem hele græsningssæsonen, hvorfor dette også kan være årsag til nedsat tilvækst. Efter foling af følhoppe II vil de to følhopper blive lukket sammen på en ny græsfold i begyndelsen af maj, hvor der ikke har gået heste siden oktober. Ikke ideelt men p.g.a. den meget tørre og varme sommer med efterfølgende milde og fugtige vinter er markernes parasitbelastning relativ lav. En sommer med en solrig og meget tør periode vil reducere antallet af smittefarlige larver betydeligt, idet larverne meget hurtigt går til grunde p.g.a. den høje temperatur, lave fugtighed og solens ultraviolette stråler. I en hård vinter indkapsles ormeæggene og overlever indtil foråret begynder. Men i en mild og fugtig vinter tror parasitterne, at det er forår og påbegynder udviklingen for tidligt, hvorved en del går til grunde. Konklusion Som det fremgår er nytænkning i behandling af hestens indvoldsorm nødvendig. Vor viden om indvoldsormenes overlevelse under forskellige forhold er stadig ikke fuldstændig. Hvilken betydning har forskellige typer af græsmarker - enge, græsmarker på lette jorde eller lerrige jorde og mangement af græsmarken på markens parasitbelastning? Hvor længe overlever de smittefarlige stadier i f.eks. gylle, en gammeldags mødding, dybstrøelse eller i wraphø? Adskillige undersøgelser er nødvendige før endelige retningslinjer kan afstikkes. Men uanset resultatet af fremtidige undersøgelser må et hvilket som helst stutteri betragtes individuelt, idet der selv blandt tilsyneladende ens stutterier eller rideskoler kan og vil være forskelle i eksempelvis antallet af heste på græs, græsmarkens alder og generelle management - alle forhold som hver især vil umuliggøre en præcis teoretisk fastsættelse af parasitbelastning i den enkelte besætning. Hvordan kan vi komme videre? På den enkelte rideskole eller det enkelte stutteri udtages af stedets faste dyrlæge i marts/april før græsningssæsonens begyndelse gødningsprøver af ca.10% af hestene, dog mindst 5 heste. I nogle tilfælde, hvor der eksempelvis benyttes de samme græsfolde det ene år efter det andet eller foldskifte er en praktisk umulighed, udtages også græsmarksprøver. Resultaterne vurderes i samråd med dyrlægen, som kender den aktuelle besætning, og der udarbejdes en handlingsplan for det kommende år. Det aftales om ormebehandling er nødvendig, hvilke ormemidler der kan benyttes og på hvilke tidspunkter ormebehandlingen skal finde sted. Det er vigtigt, at handlingsplanen også medtager græsmarksforhold - foldskifte, græsmarkshygiejne, samgræsning med kreaturer - i den parasitære bekæmpelse i den enkelte besætning. Handlingsplanen skal både sikre bekæmpelse af allerede inficerede heste og forebygge at yderligere nysmitte med indvoldsormene sker fra græsmarken og fra andre inficerede heste. Udarbejdelse af handlingsplaner, som den beskrevne, er ikke for at undgå at behandle med ormemidler, men for at sikre at hestene fungerer absolut optimalt på alle måder med bedre trivsel og bedre management til- 25

8 Gode råd om indvoldsorm Symptomer på indvoldsorm 1. Vægttab trods korrekt foderplan og tandpleje. 2. Nedsat appetit uden anden påviselig årsag. 3. Diarre og vægttab i vinterperioden og i det tidlige forår især hos unge heste. 4. Kolik efter ormebehandling. 5. Nedsat præstationsevne uden anden påviselig årsag. 6. Vommede, utrivelige føl evt. med diarre eller hoste. 7. Dårlig fordøjelsesfunktion og tilvækst hos plage. 8. Blodpropper i tyk/blindtarm ved obduktion af døde heste. Kilde: Dyrlæge Nicolai Jarløv - fra Ridehesten 7/95 side 52 Foto: Venligst udlånt af Pfizer og Ansager Dyrehospital. Kort om hestens indvoldsorm Spolorm i tarm. Blodormelarver i blodkar. Bændelorm imellem blind- og tyndtarm. 1. Mave- og bremselarver - Sjældent sygdomsfremkaldende. Undersøgelser peger på, at maveorm og bremselarver kan være medvirkende til mavesårssygdom hos hest. 2. Spolorm - føl - Føllene smittes i folingsboksen af hoppen. Symptomerne er utrivelighed, vommethed, mat hårlag, slaphed, nedsat appetit, hoste og forkølelse, diarre og kolik. 3. Trådorm - føl - Trådorm overføres via mælken fra hoppen og kan medføre voldsom akut diarre, kolik og utrivelighed hos 1-2 uger gamle føl. 4. Blodorm - Symptomerne er kolik (blodpropdannelse i tarmens blodkar), diarre, feber, ringe appetit, depression og nedsat præstationsevne. 5. Små rundorme (cyathostomer) - Symptomerne ses især hos yngre heste i form af diarre og vægttab samt nedsat præstationsevne trods normal ædelyst. Symptomerne ses især i januar til maj. 6. Haleorm - Kan være årsag til kløe 26 Ridehesten-Hippologisk h 5/98 og eksem omkring endetarmsåbning og halerod. 7. Bændelorm - Kan fremkalde vekslende diarre, kolik (tarmlammelse, blindtarmskathar) og nedsat præstationsevne. 8. Lungeorm - Symptomerne ses især hos æsler i form af hoste under arbejde samt utrivelighed. Æsler kan smitte heste med lungeorm.