3.Limfjordsforbindelse planlægning med Interaktiv borgerdeltagelse

Transkript

1 3.Limfjordsforbindelse planlægning med Interaktiv borgerdeltagelse Af Svend Tøfting, Nordjyllands Amt Peter Norskov Kristensen, Nordjyllands Amt Der blev i gennemført en regionplanproces med VVM-redegørelse med henblik på at få fastlagt den 3.Limfjordsforbindelse ved Aalborg. Der blev her anvendt nye metoder for borgerdeltagelse med anvendelse af ny teknologi f or at skabe et bedre beslutningsgrundlag for dette komplicerede spørgsmål. Lige siden Limfjordstunnelen blev åbnet i 1968 har der været diskussion om, hvor den næste forbindelse den 3. Limfjordsforbindelse skulle ligge. Der blev i slutningen af 1970 erne reserveret arealer til en fjordkrydsning lige vest for Aalborg den såkaldte Lindholmlinie. Men der var fortsat stor uenighed om Lindholmlinien var den rigtige løsning. I nye undersøgelser i 1990 erne blev i Figur 1. De alternative løsninger. alt 9 alternativer undersøgt, og det resulterede i, at der i en samlende Infrastrukturrapport fra 2000 om de overordnede vejforhold var 2 muligheder for placering af den 3. Limfjordsforbindelse Lindholmlinien og en udvidelse af Limfjordstunnelen den såkaldte Paralleltunnel. Behandlingen af Infrastrukturrapporten i Aalborg byråd og Nordjyllands Amtsråd i marts 2001 viste stor uenighed begge steder, om hvilken løsning der skulle vælges. Amtsrådet fandt det meget vigtigt at få afklaret, hvilken løsning der skulle peges på for ellers ville det ikke være muligt at få staten til af afsætte penge i den statslige investeringsplan. Amtsrådet besluttede på denne baggrund, at der skulle foreligge en endelig prioritering af den 3. Limfjordsforbindelse i Supplerende undersøgelser i sommeren 2001 viste en række mangler i beslutningsgrundlaget. Resultatet blev en aftale mellem Nordjyllands Amt, Aalborg kommune og Vejdirektoratet om at udarbejde VVMmaterialet for den 3. Limfjordsforbindelse med amtet som projektleder med henblik på en endelig prioritering i august Regionplanproces med VVM-redegørelse under tidspres Beslutningen om at gennemføre en regionplanproces med VVM-redegørelse blev taget i februar 2002, og der blev samtidig besluttet, at der skulle tages beslutning allerede i august Baggrunden for dette var dels at undgå, at den politiske debat blev en del af valgkampen, og dels hurtigt at kunne give staten en entydig udmelding om, hvor forbindelsen skulle placeres, så den kunne komme med i den statslige investeringsplan. Der var således 1 1/2 år til at gennemføre regionplanprocessen med VVM-redegørelse og udarbejde et beslutningsgrundlag DANSK VEJTIDSSKRIFT

2 Figur 2. De alternative løsninger. Forslaget til regionplantillæg og VVM-redegørelsen kom således til at omfatte følgende alternativer Østforbindelse med paralleltunnel Lindholmlinie motorvej landevej Egholmlinie motorvej landevej +-løsning Det var en hård tidsplan, som kun kunne overholdes, fordi der allerede forelå et ret detaljeret undersøgelsesmateriale for de foregående faser. Foroffentlighedsfasen Da det var målet at udarbejde et beslutningsgrundlag for valg mellem forskellige alternativer, skulle der udarbejdes en anlægs-vvm og et regionplantillæg for alternative løsninger. Et af hovedspørgsmålene i foroffentlighedsfasen i foråret 2002 blev derfor at få afklaret, hvor mange alternativer der skulle undersøges. Det resulterede i, at to andre linieføringer blev undersøgt. Det var en bybro ved jernbaneforbindelsen samt en mere vestlig linieføring over Egholm. Efterfølgende undersøgelser viste, at bybroen ikke kunne løse kapacitetsproblemerne med den fjordkrydsende trafik, mens trafikken i Egholmlinien ville blive større end hidtil antaget. VVM-undersøgelsen blev gennemført fra september 2002 til marts Samtidig hermed blev der udarbejdet et regionplantillæg med de alternative løsninger og en rapport, der sammenskrev undersøgelserne og illustrerede de forskellige løsningsforslag. Rapporten indeholdt også 4 forskellige scenarier for udviklingen af den overordnede infrastruktur ved Aalborg. Vi var med dette materiale klar til en meget omfangsrig, varieret og langvarig debat, som startede med offentlighedsfasen i begyndelsen af april 2003, og som først sluttede med den endelige prioritering i begyndelsen af september. Her valgte amtsråd og byråd med stemmer fra 2/3 af medlemmerne, hvilken løsning der skal være den kommende 3. Limfjordsforbindelse. Den offentlige debat om scenarier Der en næppe set en mere omfangsrig og omfattende debat i det nordjyske om et enkelt emne, som det der udspandt sig i foråret og sommeren 2003 om prioritering af den 3. Limfjordsforbindelse. Vi vidste godt, at debatten ville blive omfattende. For spørgsmålet om, hvilken løsning vi skulle vælge, havde været på dagsordenen i år, og alle havde, allerede før vi startede på debatten, en forudfattet mening om, hvilken løsning der skulle vælges. Og det var helt uafklaret hvilken løsning der skulle vælges. Det var derfor tvingende nødvendigt, at vi til offentlighedsfasen leverede et materiale, der kunne få såvel borgere som politikere til at se på projektet med nye øjne og her igennem flytte sig, så der kunne samles et flertal for en løsning. Vi valgte at illustrere projekterne meget grafisk og at forsøge at opstille reelle alternative scenarier, som ikke blot omfattede selve fjordkrydsningen, men også satte de enkelte overordnede løsninger ind i et større perspektiv bl.a. med inddragelse af andre infrastrukturprojekter i Aalborgområdet. Figur 3. Der blev i offentlighedsfasen afholdt borgermøder, og såvel amtsråd som byråd havde besigtigelsesture, som bl.a. bragte dem til Egholm. Her blev pressen inviteret med. Scenarier De opstillede scenarier omfattede: kort projektbeskrivelse anlægspriser trafikbelastninger førsteårsforrentninger relationer til byudvikling DANSK VEJTIDSSKRIFT 17

3 relationer til landskab mulige etapeudbygninger centrale udsagn om fordele og ulemper levetider ved forskellige trafikudviklinger. Levetid For at kunne sammenligne de forskellige løsninger blev der i forbindelse med af 3. Limfjordsforbindelse i 2001 anvendt et levetidsbegreb. Levetiden angiver, hvornår trafikken på en given strækning når en bestemt belastning. I 2001 blev det valgt at angive levetiden som det årstal, hvor trafikken i morgenspidstimen på en hverdag når op på 88% af strækningens kapacitet (serviceniveau E). Ved denne grænse afvikles trafikken meget langsomt. Levetidsbegrebet er således ikke et udtryk for, hvornår trafikken bryder sammen og går i stå, men en værdi, der kan anvendes til på en ensartet måde at sammenligne kapaciteten i de forskellige løsninger. Vi arbejdede endvidere med et levetidsbegreb på alle projekter. Det blev beregnet, hvornår de enkelte strækninger ville nå serviceniveau E i spidstimen. Selv om der er mange usikkerheder ved dette, giver det alligevel en fornemmelse af robustheden i de enkelte løsninger. Åbenhed og Internettet Det blev også besluttet, at vi skulle være så åbne som overhovedet muligt i planlægningsprocessen. Det resulterede bl.a. i, at vi løbende lagde undersøgelsesmateriale ud på hjemmesiden. De mange baggrundsrapporter blev således lagt ud i takt med, at de blev færdige. Vi ville også give alle de bedst mulige betingelser for at deltage i debatten og tage stilling. Vi valgte derfor at anvende internettet mest muligt. Det kom til at omfatte Indsendte indlæg via hjemmesiden med direkte journalisering løbende offentliggørelse af indkomne indlæg på internettet sammen med sagsbehandlingen præsentation at projekterne i 3D-vitualisering udvikling af prioriteringsspil løbende offentliggørelse af planlægningsmateriale på hjemmesiden. Interaktiv sagsbehandling Anvendelsen af åbenhed og internettet betød, at vi var nødt til at udvikle en ny sagsbehandlingsmetode. For det første var det vigtigt, at vi fik så mange henvendelser som muligt elektronisk. Vi opfordrede derfor alle til enten at sende en mail eller at skrive indlægget direkte på Internettet til amtets journal. Forfatteren blev her bedt om at skrive en kort overskrift og et sammendrag foruden den egentlige tekst. De blev endvidere bedt om at markere, hvilket hovedområde indlægget skal placeres under og evt. opdele i flere henvendelser, hvis der var synspunkter inden for flere hovedområder. Vi havde på forhånd valgt en række hovedområder, der skulle behandles særskilt i den efterfølgende politiske proces. Alle henvendelser blev inden for få dage efter modtagelse behandlet af en sagsbehandler, som uddrog de synspunkter, der skulle medtages i den videre sagsbehandling. Indlæg og udsagn blev løbende offentliggjort på internettet. Forslaget til opdeling i udsagn sendes til indlægsholderen til godkendelse og evt. justering. Da offentlighedsfasen var afsluttet, blev der foretaget en samlet behandling af alle indlæg inden for hvert af de valgte hovedområder. Det blev foretaget en vurdering og afsluttet med en indstilling og efterfølgende politisk beslutning. Den løbende behandling af henvendel- Figur 4. Sagsbehandlerprocessen DANSK VEJTIDSSKRIFT

4 serne gav sagsbehandlerne et godt overblik over henvendelserne, og det indledende arbejde med løbende at adskille det i udsagn fordelte arbejdspresset. For at gøre indlæg og tilhørende udsagn tilgængelig på Internettet blev data indlagt i en database. Det bliver hermed muligt at springe rundt i databasen og se hele forløbet og hermed gøre sagsbehandlingen transparent. Det giver også mulighed for at foretage en automatisk udskrivning af alle indlæg, udsagn, vurderinger og beslutninger. 3D Alle projekter blev lagt ind på ortofoto, der via programmet Skyline konverteredes til 3D, og det blev hermed muligt at flyve hen over projekterne på Internettet. Denne facilitet er tidligere omtalt i Dansk Vejtidsskrift i 2003/06-07 side 8. Prioriteringsmodel For at give et billede af, hvor mange parametre der bør inddrages af politikerne, når de skal tage stilling, udviklede vi et internetbaseret prioriteringsspil. I dette spil anmodes deltagerne om først at foretage en vægtning af en række hovedområder. De blev herefter bedt om at give en vægtning af de enkelte projekters indvirkning på hvert hovedområde. En bagvedliggende matematisk model fordeler så 1000 point, og der kan beregnes en endelig prioritering af de alternative løsninger. Deltagerne skulle før deres egen prioritering oplyse, hvilken løsning de foretrak, og det fremgår så af den endelige prioritering, hvorvidt de stemmer overens. Der var mange, der prøvede spillet, men vi valgte ikke at gemme deltagernes prioriteringer. Modellen var udelukkende beregnet til at give deltageren et mere nuanceret billede af det at skulle foretage et valg. Vi fik mange positive tilbagemeldinger på spillet, men vi ved selvsagt ikke, om det flyttede på deres holdninger. Erfaringer Der kom 150 henvendelser fordelt i følgende grupper: A: Offentlige myndigheder og institutioner (29 stk.) B: Organisationer (20 stk.) C: Borger- og beboergrupper (10 stk.) D: Individuelle henvendelser (91 stk.) Der var fra alle sider en positiv vurdering af det trykte materiale og vores anvendelse af internettet. Vi ved også, at der var politikere, der ændrede holdning, da de så projekterne indtegnet i ortofoto. Den åbne proces betød, at vi ved mange henvendelser blot kunne henvise til vores hjemmeside. Den ny sagsbehandlerproces med løbende behandling og dialog med indsenderne betød også, at der til stadighed var Figur 5. Det er i 3D modellen muligt for brugeren selv at vælge hvilke temaer, der skal kunne ses. Her er alternative løsninger ved en sydlig tilslutning af en landevejsforbindelse. Figur 6. Prioritering mellem hovedområder. Figur 7. Vurdering af løsningsforslagene på de enkelte hovedområder. Figur 8. Prioriteringsresultat DANSK VEJTIDSSKRIFT 19

5 overblik over de indkomne bemærkninger, og at det var meget let at generere beslutningsgrundlaget til den politiske behandling og efterfølgende dokumentation overfor offentligheden. Beslutningen Den endelige prioritering af den 3. Limfjordsforbindelse blev foretaget i Aalborg byråd og Nordjyllands Amtsråd september Gennem den lange debat over næsten et halvt år stod det klart, at et stort flertal i amtsrådet ville vælge en Egholmlinie. Det viste interviewundersøgelser som flere nordjyske medier foretog flere gange i processen. Derimod var det usikkert, hvad byrådet ville vælge. Byrådet valgte også at pege på en Egholmlinie, og det betød, at 2/3 af medlemmerne i de to råd bakkede op om denne løsning. Det startede med en aftale om prioritering af en kommende 3. Limfjordsforbindelse, men resulterede i en mere nuanceret løsning. Det blev ikke blot vedtaget, at den langsigtede løsning for sikring af kapaciteten for den fjordkrydsende trafik skal være en motorvej i Egholmlinien, men også at der på kortere sigt skal gennemføres en række udbygninger på det eksisterende vejnet med henblik på at strække kapaciteten mest mulig og hermed udskyde behovet for anlæg af den 3. Limfjordsforbindelse. Figur 9. Linieføringen over Egholm. Baggrunden for at kunne tage en mere nuanceret beslutning skyldes ikke mindst vores anvendelse af scenariebegrebet i planlægningsprocessen. Der er tale om en robust strategisk beslutning, som vi nu er gået i gang med af udfylde. Tiden vil så vise, hvornår Egholmlinien bliver anlagt, eller om vi måske skal igennem en lignende planlægningsproces igen. Se også projektet på udstillingen på Via Nordica juni på standen for projektgruppe 21, Planlægning. Se projektet m.v. på DANSK VEJTIDSSKRIFT