Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
|
|
- Karla Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:.
2 Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende kontrolspørgsmål Vurdering af sammenhæng mellem indsats og effekt ved Familierådslagning De tre udsagn, familierne er mest enige i højeste score først De tre udsagn, familierne er mindst enige i højeste score først Prioriteret oversigt over de opstillede antagelser 9 Tilfredshed med familierådslagningen De tre udsagn med den højeste tilfredshed højeste tilfredshed først De tre udsagn med den laveste tilfredshed højeste tilfredshed først Prioriteret oversigt over grad af tilfredshed Kommentarer fra familierne Konklusioner på undersøgelsen Udviklingspunkter for BUR Model for sammenhæng mellem Familierådslagning som indsats og forventet effekt af indsatsen Side
3 Indledning Børne- og Ungerådgivningen (BUR) har som et indsatsområde i 9 valgt at evaluere metoden Familierådslagning ved bl.a. at lave en undersøgelse af brugernes tilfredshed. Brugerundersøgelsen er sket i tæt samarbejde med EPO. EPO har bistået med proces omkring formulering af spørgeskema, kvalitetssikring af spørgeskema samt analyse og afrapportering. BUR har i høj grad været med til at formulere spørgsmålene til spørgeskemaet. Det er i første omgang sket ved, at BUR s ledelse, gruppeledere og samordnere har beskrevet de forventede effekter af familierådslagning i sammenhæng med de vilkår gennemførelse af familierådslagning har i Faaborg-Midtfyn Kommune. I rapporten er vist en model, der beskriver den forventede sammenhæng mellem indsats og effekt. Spørgeskemaet er opstillet på baggrund af denne beskrivelse, og spørgeskemaet er endeligt tilpasset sammen med BUR s ledelse og den tilknyttede fagkonsulent. Brugerundersøgelsen er gennemført via papirspørgeskema, der er sendt ud til de 9 familier, der har gennemført en rådslagning. har besvaret spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på %. let af respondenter er forholdsvist lille, og i rapporten indgår der derfor ikke en vurdering af om resultatet er repræsentativt. I rapporten bliver opgørelse af svarene opgjort i antal og ikke i procent, da en tilfredshedsprocent i forhold til det lille antal af respondenter kan være misledende som argument for justering eller tilpasning af indsatsen. BUR s fagkonsulent har systematisk ringet rundt til de deltagende familier for at følge op på, om de har fået svaret. De besvarede spørgeskemaer er tilsendt EPO i lukket svarkuvert. Denne undersøgelsesmetode er valgt for at sikre en så høj svarprocent som muligt samtidig med at BUR s neutralitet er sikret. Når man vurderer resultaterne må man også tage højde for, at tiltaget med familierådslagning har haft forskellig tid til at virke for de forskellige familier. Rådslagninger er foregået over en længere tidsperiode, og det familiernes vurdering af effekt kan være påvirket af, at der enten ikke er kommet synlig effekt endnu, eller at den evt. synlige effekt er aftaget. Rapportskrivningen har taget udgangspunkt i EPO s analyse, der har lavet udkast. Der har så været fælles gennemgang af rapporten med BUR s ledelse og fagkonsulent samt en efterfølgende tilpasning af rapportens indhold. Når rapportskrivningen foregår dialogisk på denne måde er det for at sikre et så kvalificeret fagligt indhold i rapporten som muligt, der svarer til specialiseringen af Familierådslagningen som metode.
4 Brugerundersøgelsens resultater Undersøgelsen viser, at ud af familier har svaret, at de er meget enige eller enige i, at planen, der er et resultat af familierådslagninger, har medført stigende trivsel for barnet. Omregnet til % svarer det til en tilfredshed på ca. % (man må tage %-satsen med det forbehold, at der som nævnt kun har været svar). Planen har medført stigende trivsel for barnet enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig ikke/kan ikke besvare Grad af enighed Resultater af de indledende kontrolspørgsmål Har familierådslagningen resulteret i en plan for barnet? Ja Nej Abs. Ovenstående model viser, at familierådslagning i alle tilfælde har medført en plan for barnet. Dette er en del af metoden for familierådslagning, og resultatet herunder bekræfter, at metoden bliver fulgt af fagpersonerne samt, at familien er klar over, at der faktisk er lavet en plan.
5 Var det en god og brugbar plan? Ja Nej Abs. ud af mener, at det var en god og brugbar plan. Har Børne- og Ungerådgivningen godkendt planen? Ja Nej Abs. ud af mener, at Børne- og Ungerådgivningen har godkendt planen. Dette er også en del af metoden, og der burde have været ud af. Metodisk burde der have været et ved ikke -felt her, da det manglende gyldige svar f.eks. kunne skyldes manglende information eller et skift i familien, der gør, at nye involverede ikke er klar over, om planen er godkendt. Er planen ved at blive udført? Abs. Ja Nej ud af mener, at planen er ved at blive gennemført, men ikke mener, at den er ved at blive gennemført. Den samme metodiske mangel som ovenstående gør sig gældende herunder, dvs. at der burde have været plads til en ved ikke kategori.
6 Vurdering af sammenhæng mellem indsats og effekt ved Familierådslagning I spørgeskemaet var der opstillet en række antagelser om indsatsen og effekten af familierådslagning. Familierne har svaret om de er enige i disse antagelser eller ej, og dermed at give en indikation af om antagelsen er holdbar. BUR kan således bruge resultaterne til enten at fastholde eller styrke indsatsen eller justere forventningerne til effekten, hvilket har betydning for den formidling man foretager af metoden Familierådslagning. Herunder er illustreret de tre udsagn, der scorer højest og de tre udsagn, der scorer lavest. De tre udsagn, familierne er mest enige i højeste score først Familierådslagningen sætter barnet i centrum enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig ikke/kan ikke besvare 9 Familierådslagningen sætter barnet i centrum ud af familier er meget enige eller enige i, at familierådslagning sætter barnet i centrum. Ingen familier er uenige eller meget uenige. Samordneren var neutral enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig ikke/kan ikke besvare Samordneren var neutral
7 ud af familier mente, at samordneren var neutral. En del af metoden for Familierådslagning er, at der kommer en såkaldt samordner ind sammen med familien. Samordneren kender ikke familiens sag og har udelukkende til formål at føre familien igennem forløbet. Resultatet viser, at familierne opfatter samordneren som neutral, som det også er hensigten. Sammenlignet med tal fra rapporten Familierådslagning i Danmark UFC Børn og Unge, der er en større national undersøgelse af familierådslagning mener, % af forældrene og, % af deltagerne, at samordneren var neutral. I Faaborg-Midtfyn Kommunen mente 9,9 %, at samordneren var neutral med det lave antal af respondenter som forbehold. Det er vores families plan ikke alle andres enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig ikke/kan ikke besvare Det er vores families plan ikke alle andres ud af familier er meget enige eller enige i, at det er familiens plan og ikke andres. Dette resultat viser, at familien er fuldt ud involveret i deres egen situation og at de opfatter planen, som deres egen. De tre udsagn, familierne er mindst enige i højeste score først Mulighederne i familien og i familiens netværk bliver tydeligere enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig ikke/kan ikke besvare Mulighederne i familien og i familiens netværk bliver tydeligere
8 familier ud af er meget enige eller enige i, at familiens netværk bliver tydeligere. Resultatet viser, at de fleste faktisk er enige i, at netværket bliver tydeligere. Der er generelt høj grad af enighed i de opstillede antagelser. Barnets problemer bliver tydelige og kommer frem i lyset enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig ikke/kan ikke besvare Barnets problemer bliver tydelige og kommer frem i lyset familier ud af er meget enige eller enige i, at barnets problemer bliver tydelige og kommer frem i lyset. Man kan sammenholde dette med det resultat, at barnet i høj grad bliver sat i centrum med familierådslagning. Det giver mening at antage, at barnet bliver sat i centrum for at finde en løsning, og at familien ikke har fokus på den fagprofessionelle tilgang til barnets problemer herunder også taget i betragtning, at den fagprofessionelle, der er til stede er en neutral samordner. Familierådslagningen har bragt familien tættere sammen enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig ikke/kan ikke besvare Familierådslagningen har bragt familien tættere sammen
9 ud af familier er meget enige eller enige i, at familierådslagning har bragt familien tættere sammen. Af de opstillede udsagn har denne antagelse den laveste score. Familierådslagning sætter altså barnet i centrum, men har ikke nødvendigvis nogen afgørende effekt i forhold til den samlede familie. Prioriteret oversigt over de opstillede antagelser Herunder ses en prioriteret oversigt over alle de opstillede antagelser. Scoren er beregnet ud fra, at meget enig giver point, mens meget uenig giver point. Score i forhold til grad af enighed Score Indikator Familierådslagningen sætter barnet i centrum Samordneren var neutral Det er vores families plan ikke alle andres Familierådslagning gør, at familien bliver enige om planen Planen har medført stigende trivsel for barnet Der er flere muligheder til barnet nu, end der var inden familierådslagningen Det er familien, der er aktive i forhold til, hvad der skal ske for barnet Familierådslagning giver holdbare løsninger, fordi det er familien selv, der beslutter planen Det var trygt at være med til familierådslagningen Det barnet kan kommer frem Familierådslagning giver familien større viden om familiens muligheder Mulighederne i familien og i familiens netværk bliver tydeligere Barnets problemer bliver tydelige og kommer frem i lyset Familierådslagningen har bragt familien tættere sammen,,,9,,,9,9,9,9,9,,,, 9
10 Tilfredshed med familierådslagningen Til denne del af undersøgelsen er der valgt tilfredshedsspørgsmål med en klar vægt på familiernes subjektive oplevelser i forbindelse med familierådslagningen. Herunder fremgår, at ud af familier er meget tilfredse eller tilfredse med barnets trivsel efter familierådslagningen. Barnets trivsel efter familierådslagningen tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller Utilfreds ikke/ønsker ikke at svare Grad af tilfredshed Det giver god mening at sammenholde dette resultat med det resultat, at planen har medført stigende trivsel. ud af mener, at planen har medført stigende trivsel, men dette er ikke ensbetydende med, at man har opnået den grad af tilfredshed, man ønsker eller forventer, da kun ud af er tilfreds med barnets trivsel efter familierådslagningen. Ud fra de svar kunne man opstille den hypotese, at familierådslagning har en positiv effekt, men at effekten ikke i lige så høj grad svarer til forventningen eller ønsket til effekt. Med forventningen er her ment, at det er naturligt, familien drømmer om god trivsel for barnet. Familierådslagningen samlet set tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller Utilfreds ikke/ønsker ikke at svare Grad af tilfredshed
11 I forhold til tilfredsheden med familierådslagningen samlet set er ud af familier meget tilfredse eller tilfredse med familierådslagningen, hvor kun familie er eller meget. Herunder er illustreret de tre udsagn, der viser den højeste tilfredshed og de tre udsagn, der viser den laveste tilfredshed. De tre udsagn med den højeste tilfredshed højeste tilfredshed først Samordnerens rolle tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller Utilfreds Grad af tilfredshed ikke/ønsker ikke at svare ud af familier er meget tilfreds eller tilfredse med samordnerens rolle. Sammenholdt med den høje grad af enighed i, at samordneren var neutral kunne en hypotese være, at netop neutraliteten giver tilfredshed. Stedet I holdt familierådslagning tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller Utilfreds ikke/ønsker ikke at svare Grad af tilfredshed
12 ud af familier er enten meget tilfredse eller tilfredse med stedet, der blev holdt familierådslagning. Stedet er med til at markere den kontekst, der er for rådslagningen, og resultatet viser, at BUR har formået at lave en god ramme for familiernes rådslagninger. Selve den løsning, der er lavet under familierådslagningen tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller Utilfreds ikke/ønsker ikke at svare Grad af tilfredshed ud af er meget tilfredse eller tilfredse med den løsning, der er lavet under familierådslagningen. ud af mente, at det var en god og brugbar plan, så der kan være forskel i opfattelsen af, hvordan plan og løsning bliver opfattet. Man kunne også have den opfattelse, at planen var brugbar for barnet, men at man ikke var helt tilfreds med den personligt. Sammenlignet med tal fra rapporten Familierådslagning i Danmark UFC Børn og Unge var, % af forældrene tilfredse med løsningen. Tilfredsheden var på, % i Faaborg-Midtfyn Kommune (med forbehold for det lave antal besvarelser). De tre udsagn med den laveste tilfredshed højeste tilfredshed først Det udvidede netværks støtte tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller Utilfreds ikke/ønsker ikke at svare Grad af tilfredshed
13 9 ud af var meget tilfredse eller tilfredse med det udvidede netværks støtte, mens var e eller meget e. Som i ovenstående resultater viser der sig det billede, at den positive effekt af familierådslagningen ikke i så høj grad gælder familien og netværket, som det gælder barnets trivsel. Børne- og Ungerådgivningens hjælp samlet set tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller Utilfreds ikke/ønsker ikke at svare Grad af tilfredshed ud af var meget tilfredse eller tilfredse med BUR s hjælp samlet set. Det fremgår altså af undersøgelsen, at familierne er tilfredse med løsningen, som BUR faktisk leverer med familierådslagningen, men ikke så tilfredse med BUR s hjælp samlet set. Samtidig kan man konkludere, at familierne altså adskiller deres vurdering af tiltaget Familierådslagning og BUR s generelle hjælp. Dette peger på, at familierne er bevidst om, at Familierådslagning er en særskilt metode, som ikke indgår i alle forløb. Dette fortæller noget om mulighederne for at arbejde metodebevidst. Socialrådgiverens rolle tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller Utilfreds ikke/ønsker ikke at svare Grad af tilfredshed
14 ud af familier var meget tilfredse eller tilfredse med socialrådgiverens rolle, mens var e eller meget e. Tilfredsheden med socailrådgiveren adskiller sig klart fra tilfredsheden med samordnerens rolle. Man kan altså konkludere, at familierne er bevidst om de to forskellige roller, og at fagpersonen med kendskab til sagen, og som er det daglige bindeled til BUR har sværere ved at positionere sig positivt - i denne sammenhæng. Prioriteret oversigt over grad af tilfredshed Herunder ses en prioriteret oversigt over alle de opstillede spørgsmål. Scoren er beregnet ud fra, at meget enig giver point, mens meget uenig giver point. Score i forhold til grad af tilfredshed Score Samordnerens rolle, Stedet I holdt familierådslagning,9 Selve den løsning, der er lavet under familierådslagningen,9 Familierådslagningen samlet set, Indikator Informationen før familierådslagningen Informationen under selve familierådslagningen,, Barnets trivsel efter familierådslagningen, Det udvidede netværks støtte, Børne- og Ungerådgivningens hjælp samlet set, Socialrådgiverens rolle,
15 Resultaterne peger samlet set på, at Familierådslagning generelt har en betydelig positiv effekt på børnene, som familierne opfatter det. Oversigten viser netop, at der er størst tilfredshed ved alle de spørgsmål, der kun angår selve familierådslagningen. I modsætning hertil står familiernes vurdering af BUR s hjælp generelt herunder socialrådgiverens rolle, der er vurderet som det laveste. Ifølge undersøgelsens resultater er det heller ikke det udvidede netværks støtte, der giver den positive effekt. Kommentarer fra familierne Hvad, mener I, kunne have gjort familierådslagningen endnu bedre? at man havde brugt tid på at lærer familien at kende i forhold til barnet, hvilket kunne have sparet hende for flere nederlag og svigt aktiv deltagelse samarbejde aftalte ting bliver ført ud i praksis af sagsbehandleren hvis vi havde beholdt den samme socialrådgiver hele vejen igennem. den nye hører vi ikke fra eller hvem vi har fået. det ville være godt hvis socialrådgiveren og samordneren måtte sidde hos familien som ordstyrer, da familien står meget uvidende om netværksfamilie at vi ikke skifte socialrådgiver midt i vedr. spørgsmål vi mangler aktivitet fra socialrådgiveren som først er startet nu, og ikke kender planen, men jeg ringer selv til hende. Den/hende der er stoppet fik ikke færdiggjort mødeplaner barnets trivsel skal være i fokus men ikke nødvendigvis på den måde at love barnet en fladskærm og po som det første. Det er nok ment i god mening med det lære barnet ikke noget om økonomi og måden at begå sig i det fremtidig ungdoms/voksen liv. Sammenfattende lægger familierne vægt på: at aftaler bliver ført ud i praksis at det er samme socialrådgiver gennem hele forløbet at der er ønske om, at kendskab til familien indgår i familierådslagning Kommentarerne fra familien fortæller, at der er fordele og ulemper ved rådslagning f.eks. i samspillet mellem samordner og socialrådgiver. Socialrådgiveren skal følge op på en løsning, som han eller hun ikke har været med til at lave. Desuden indgår det perspektiv, at samordnerens metodesikrede mangel på kendskab til sagen indebærer en risiko for, at familiens løsning bliver en gentagelse af de problemer, metoden skulle løse. Dette er en mulig kritik af Familierådslagning som metode, hvor det ikke er fagpersoner med kendskab til sagen, der laver løsning.
16 Konklusioner på undersøgelsen På baggrund af ovenstående beskrivelser og analyser og ud fra en generel betragtning på hele materialet er der grundlag for følgende konklusioner: Familierådslagning har som metode en betydelig dokumenteret positiv effekt på barnets trivsel, som familien vurderer det Familierådslagning resulterer i, at der kommer konkret plan for familien Familierådslagning sætter barnet i centrum Samordnerens rolle og dokumenterede evne til neutralitet har afgørende betydning for den positive effekt Familiens klare involvering i løsningen og involveringen i sig selv har klar positiv effekt på forbedring af barnets trivsel Familierådslagning forøger barnets trivsel, men kan ikke nødvendigvis stå alene for at opnå tilfredsstillende trivsel for barnet Familierådslagning bliver af familierne opfattet som et særskilt tiltag, der differentierer sig positivt fra BUR s øvrige ydelser, som familien modtager Familierådslagning bringer kun i mindre grad familien sammen En afledt konklusion er, at undersøgelsen peger på, at der er et klart udbytte ved at arbejde ud fra en klart defineret metode, som Familierådslagning er. Der tegner sig det billede, at familien er helt klar over, at de har været med til særligt tiltag, at de har været involveret, at de kender deres egen rolle, at de kender fagpersonernes roller og at de kan skelne mellem hjælpen i forbindelse med Familierådslagning og den generelle hjælp de modtager som en del af BUR s service. Udviklingspunkter for BUR Udviklingskonsulenten har på møde sammen med BUR opstillet en række udviklingspunkter for videreudvikling af BUR s ydelser. at man i enhver handlingsplan har faste evalueringsspørgsmål, som man følger op på løbende efter i en fast frekvens og som dermed giver løbende dokumentation for effekten af Familierådslagning og andre tiltag at der bliver indsats i forhold til at forklare fortælle om familierådslagningens metode til familierne at der bliver sat yderligere fokus på informationsdelen Del I i familierådslagningen at BUR generelt fastholder og styrker fokus på at arbejde metodebevidst at man udvider efterfølgende undersøgelser med socialrådgivernes vurderinger af familierådslagninger og evt. andre tiltag for også at inddrage det faglige perspektiv
17 Model for sammenhæng mellem Familierådslagning som indsats og forventet effekt af indsatsen Processer Præstation/ Resultat Indsats Betingelser Det, der giver delresultater Effekt effekt sagsbehandler eller anden fagperson tager initiativ Ledelsens valg af metoden Uddannelse i metoden af samordner og rådgivere Drøftelse med familien Familien er involveret Familierådslagning Rammer i Børne- og Ungepolitikken Afsatte midler til afholdelse Formulering af spørgsmål til familierådslagningen Samordner kontakter familiemedlemmer og indkalder informatører lokalet bliver gjort klar Mobilisering af familien som netværk. Familien får viden fra netværk Tilfredshed Med løsning Tilfredshed med barnets trivsel Rådslagning bliver gennemført Del Information -Informatører fortæller - familie afklarer Del Familiens egen del -Familie og netværk diskuterer - Familien laver plan Del Gennemgang af planen -Hvordan man arbejder videre - Godkendelse af sagsbehandler - aftale om opfølgning Familie tager ansvar for egen situation Der bliver lavet plan, der passer til familien Der er Opfølgning på plan Stigende trivsel hos barnet Måling!
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereBrugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune
Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar Udarbejdet af: EPO-staben, CSA og MCL Dato: 04-02-2009 Forord Denne rapport indgår ligesom selve brugerundersøgelsen
Læs mereStyrket samspil på det samlede børneområde
Styrket samspil på det samlede børneområde - procesplan Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 29-09-2010 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. FORMÅLET
Læs mereTættere på familien. Midtvejsevaluering 2018
Tættere på familien Midtvejsevaluering 2018 Projekt Tættere på familien Afprøvning af Sverigesmodellen på børnehandicapområdet Med projekt Tættere på familien (TPF) afprøver Aarhus Kommune den såkaldte
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereBrugerundersøgelse af Sundhedstjenesten Faaborg-Midtfyn Kommune
Brugerundersøgelse af Sundhedstjenesten Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN CSA og MCL
Læs mereTilbud til børn/unge og deres forældre Familierådslagning
Tilbud til børn/unge og deres forældre Familierådslagning Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Familierådslagning Har du brug for, at der skal komme en positiv forandring i dit liv? En familierådslagning
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereUDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade Aarhus C
UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk T: 89 40 43 12 INDSAMLING OG ANALYSE AF DATA CFK
Læs mereFamilierådslagning. - Børn og unges eget netværk
Familierådslagning - Børn og unges eget netværk Hvad er familierådslagning? I en familierådslagning samles familien og andre vigtige personer i barnets eller den unges og familiens private netværk og laver
Læs mereBrugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune
Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN
Læs mereFor Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere Familiecentret 2016 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune UDGIVER Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Christina Vang Jakobsen,
Læs mereVedr.: Evalueringsrapport for 2013
D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET S A G S N O T A T 28. MAJ 2014 Vedr.: Evalueringsrapport for 2013 Evalueringsprocedure Evalueringspolitik
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereBrugertilfredshed i SOF 2017
Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk
Læs mereUndersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige
Notat Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Dette notat indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereForældretilfredshed og Indhold
Forældretilfredshed og Indhold Sammenfatning de vigtigste resultater 2 Baggrund 3 Svarprocenter og svarfordeling 4 Tilfredshed med skole, SFO og klub 5 Faglighed og læring i skolen 8 Trivsel og mobning
Læs merefællesskaber Birte Pødenphant Andersen Samordner / vært / facilitator
fællesskaber Birte Pødenphant Andersen Samordner / vært / facilitator Familierådslagning Bygger på, at: alle familier har ressourcer give familien/netværket viden om familien og barnets/den unges situation.
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 Svarprocent: 67%
Antal besvarelser: 2.813 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 Svarprocent: 67% Om rapporten OM RAPPORTEN Rapportens opbygning 01 har i perioden september oktober 2014 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige
Læs mereUDDANNELSESKONFERENCE 2018 EVALUERING
EVALUERING HOVEDRESULTATER CENTRALE INDIKATORER Svarprocent HOVEDRESULTATER OG TENDENSER 63% Svarprocent: 70 respondenter ud af 112 inviterede har besvaret evalueringen, hvilket giver en samlet svarprocent
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 Svarprocent: 75%
e Antal besvarelser: 374 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 Svarprocent: 75% Om rapporten OM RAPPORTEN Rapportens opbygning 01 e har i perioden september oktober 2014 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET
Bestyrelsesmøde nr. 66, den 24. januar 2013 Pkt. 6A. Bilag A2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2012 PRÆSENTATION I BESTYRELSEN D. 24.1.2013 83% ER TILFREDSE MED DERES JOB SOM HELHED 29% ER MEGET TILFREDSE OG
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning
Læs mereRAPPORT OM FORVALTNINGSMÅL
E F T E R S K O L E N H E L L E RAPPORT OM FORVALTNINGSMÅL SKOLEÅRET 2012-2013 Effektundersøgelse gennemført d. 13. - 15 november 2012 INDLED NING Efterskolen Helle er en selvejende institution, der driver
Læs mereTilfredshedsundersøgelse klienter og pårørende
Tilfredshedsundersøgelse klienter og pårørende April 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 1.1. Baggrund og formål side 3 2. Metode og undersøgelsesdesign side 3 2.1. Undersøgelsestidspunkt side
Læs mereNotat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.
Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2018
BRUGERUNDERSØGELSE 2018 VIA NOVA Handicap, Social og Psykiatri Struer Kommune Udarbejdet af Casper Linding Lauridsen Indholdsfortegnelse Indledning Resumé Spørgeskema ( 103) Svarfordeling ( 103) Indekstal
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2016 Behandlingsskolerne
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 16 Behandlingsskolerne I løbet af marts 16 gennemførte vi på Behandlingsskolerne en forældretilfredshedsundersøgelse. Formålet var at få belyst forældrenes tilfredshed
Læs mereInddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 Svarprocent: 67%
e Antal besvarelser: 550 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 Svarprocent: 67% Om rapporten OM RAPPORTEN Rapportens opbygning 01 e har i perioden september oktober 2014 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse
DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse blandt Jobcenter
Læs mereIndhold. Side 1 af 10
Indhold 1 Baggrund... 2 1.1 Undersøgelsens omfang... 2 2 Metode... 2 2.1 Spørgeskemaerne... 2 2.2 Mål for svarprocent og tilfredshed... 3 2.3 Opfyldelse af mål for svarprocent og tilfredshed... 3 3 Læsning
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 Svarprocent: 73%
e Antal besvarelser: 32 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 Svarprocent: 73% Om rapporten OM RAPPORTEN Rapportens opbygning 01 e har i perioden september oktober 2014 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2012
Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Dagplejen 2 Indholdsfortegnelse Baggrund s.4 Mål s.4 Metode s.4 Opfølgning s.5 Sammenligninger med andre kommuner s.5 Svarprocenten s.5 Undersøgelsens konklusioner s.5
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 32%
Gribskov Kommune Antal besvarelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 32% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds.
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereFor Aarhus Kommune, Myndighedsområdet
Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent
Læs mereTrivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
14-09-2017 Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Flere ledere www.regionmidtjylland.dk INDHOLD: Denne rapport indeholder medarbejdernes svar på TULE (Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering). Man
Læs mereBrugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014
Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...
Læs mereEvalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i
Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Læringscenter Midt, afvikling i november 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET
2010 BRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 Felt og fremgangsmåde 3 2. Basisoplysninger om respondenterne 3 3. Kontakten til Adoptionsnævnets
Læs mereEvaluering af læreplaner 2014/2015
Evaluering af læreplaner 2014/2015 Forord Åbyhøj Dagtilbuds læreplaner evalueres årligt i perioden ultimo april ultimo maj. Den Årlige evaluering skal ses i sammenhæng med, at der i er aftalt årlig evaluering
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved
Læs mereTilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2017
Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune Denne rapport viser resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen i Aarhus Kommune i. Undersøgelsen omfatter alle modtagere af praktisk
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 Svarprocent: 69,4%
beelser: 677 BRUGERUNDERSØGELSE Svarprocent: 69,4% Om rapporten OM RAPPORTEN Rapportens opbygning 01 har i perioden september oktober gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige forældre til
Læs mereResultater fra undersøgelse blandt plejefamilier (Del II)
Resultater fra undersøgelse blandt plejefamilier (Del II) Resultater fra undersøgelse blandt plejefamilier (Del II) Side 1 af 10 INDHOLD INTRODUKTION OG METODE...3 VARDE KOMMUNES VIGTIGSTE OPGAVER IFØLGE
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs mereTilsynsnotat Rudme Friskoles børnehave
Tilsynsnotat Rudme Friskoles børnehave Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereFritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014
Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
Skole Antal besvarelser: 434 Svarprocent: 70 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Gladsaxe Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i dagtilbud
Læs mereRAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015
RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2017
Brugertilfredshedsundersøgelse 2017 Hornslet Skole Skole og Dagtilbud Side 0 af 11 Indhold 1 Baggrund... 2 1.1 Undersøgelsens omfang... 2 2 Metode... 2 2.1 Spørgeskemaerne... 2 2.2 Mål for svarprocent
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
Skole Antal besvarelser: 429 Svarprocent: 73 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Gladsaxe Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i dagtilbud
Læs mereHvad kræves af dig som samordner:
Hvad kræves af dig som samordner: Kunne beherske neutralitet i forhold til familien og forvaltningen Holde dig fri af familiens konflikter og alliancer Kunne afholde sig fra at give personlige mening til
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2012
Lyngby-Taarbæk Kommune Antal besvarelser: 1.930 Svarprocent: 80% FORÆLDRETILFREDSHED 2012 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN Lyngby-Taarbæk Kommune har i perioden november-december 2012 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereVoksne med Handicap 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus
Læs mereUndersøgelse af samarbejdet mellem kommunerne og Region Midtjylland Jord og Råstoffer
Region Midtjylland Jord og Råstoffer Undersøgelse af samarbejdet mellem kommunerne og Region Midtjylland Jord og Råstoffer Spørgeskemaundersøgelse November 2011 Indhold 1 2 3 4 Introduktion 3 Målgruppe
Læs mereTilsynsnotat Bøgehaven/Nøddehøj
Tilsynsnotat Bøgehaven/Nøddehøj Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereManual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske
Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning
Læs mereStyrket modtagelse Center for Børne- og Ungerådgivning
BALLERUP KOMMUNE Dato: 13. juni 2019 Sagsid: 27.00.00-A00-2-19 Styrket modtagelse Center for Børne- og Ungerådgivning 1. Indledning og formål Center for Børne- og Ungerådgivning ønsker at styrke den måde,
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2017
Brugertilfredshedsundersøgelse 2017 Thorsager Skole Skole og Dagtilbud Side 0 af 11 Indhold 1 Baggrund... 2 1.1 Undersøgelsens omfang... 2 2 Metode... 2 2.1 Spørgeskemaerne... 2 2.2 Mål for svarprocent
Læs mereTrivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
10-09-2018 Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Navn på enheden Navn på leder(e) www.regionmidtjylland.dk INDHOLD: Denne rapport indeholder medarbejdernes svar på TULE (Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering).
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
Skole beelser: 297 Svarprocent: 73 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Brugerundersøgelse 2010 INDLEDNING 01 Om rapporten Gladsaxe Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 Svarprocent: 65,7%
beelser: 420 BRUGERUNDERSØGELSE Svarprocent: 65,7% Om rapporten OM RAPPORTEN Rapportens opbygning 01 har i perioden september oktober gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige forældre til
Læs mereStudiemiljøundersøgelsen 2015 civilingeniøruddannelsen i velfærdsteknologi
Studiemiljøundersøgelsen 215 civilingeniøruddannelsen i velfærdsteknologi Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet Indledning Denne rapport bygger på data fra studiemiljøundersøgelsen som er gennemført
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereEVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS
EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som
Læs mereStudiemiljøundersøgelsen diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik
Studiemiljøundersøgelsen 2015 - diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet Indledning Denne undersøgelse bygger på data fra Studiemiljøundersøgelsen, og omhandler
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 Svarprocent: 68,1%
beelser: 62 BRUGERUNDERSØGELSE Svarprocent: 68,1% Om rapporten OM RAPPORTEN Rapportens opbygning 01 har i perioden september oktober gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige forældre til
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
Skole beelser: 352 Svarprocent: 70 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Brugerundersøgelse 2010 INDLEDNING 01 Om rapporten Rapportens indhold Gladsaxe Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereEvaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter
Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
Skole beelser: 264 Svarprocent: 70 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Brugerundersøgelse 2010 INDLEDNING 01 Om rapporten Rapportens indhold Gladsaxe Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
Skole beelser: 418 Svarprocent: 72 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Brugerundersøgelse 2010 INDLEDNING 01 Om rapporten Rapportens indhold Gladsaxe Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
Skole beelser: 375 Svarprocent: 73 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Brugerundersøgelse 2010 INDLEDNING 01 Om rapporten Rapportens indhold Gladsaxe Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
Skole beelser: 244 Svarprocent: 64 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Brugerundersøgelse 2010 INDLEDNING 01 Om rapporten Rapportens indhold Gladsaxe Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
Læs mereEvaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole
Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
Skole beelser: 429 Svarprocent: 73 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Brugerundersøgelse 2010 INDLEDNING 01 Om rapporten Rapportens indhold Gladsaxe Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereForældretilfredshedsundersøgelse 2011
Jægerspris Skole DEU Dokumentation - Evaluering - Udvikling Februar 2011 INFORMATION FRA SKOLEN FORÆLDREINTRA Jeg bruger skolens hjemmeside Jeg bruger ForældreIntra En eller flere gange om ugen 51% 152
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
Skole beelser: 318 Svarprocent: 72 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 INDLEDNING 01 Om rapporten Rapportens indhold Gladsaxe Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
Skole beelser: 279 Svarprocent: 72 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 INDLEDNING 01 Om rapporten Rapportens indhold Gladsaxe Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre
Læs mereMIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)
MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs mereRESULTATRAPPORT TRIVSEL FOR ALLE TRIVSELSUNDERSØGELSE Antal besvarelser: Svarprocent: 89% Folke- og Specialskoler, Leder: Rikke Reiter
Folke- og Specialskoler, Leder: R Reiter Antal besvarelser:.5 Svarprocent: 89% RESULTATRAPPORT MAJ 3. AUGUST - 22. SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER SPØRGESKEMA RAPPORT TRIVSEL Ledere tjekker data Alle besvarer
Læs mereGentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Gentofte Skole. Januar NIRAS Konsulenterne A/S
Gentofte Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse (Forældre) Delrapport for Gentofte Skole Januar 2007 NIRAS Konsulenterne A/S 1. Indledning Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
SFO Antal besvarelser: 137 Svarprocent: 75 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Brugerundersøgelse 2010 INDLEDNING 01 Om rapporten Gladsaxe Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereFamilierådslagning i Faaborg-Midtfyn Kommune 1999 2010
Familierådslagning i Faaborg-Midtfyn Kommune 1999 2010 Faaborg-Midtfyn Kommune 52.000 borgere Over 4.000 medarbejdere 96 afdelinger/institutioner 9 fagsekretariater 4 stabe Aftalestyring Central styring
Læs mereOpfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014
SOLRØD KOMMUNE Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 214 Supplerende tilfredshedsundersøgelser i BorgerService og Jobog SocialCenteret Indhold Indledning... BorgerService...4 Metode...5 Udvælgelsen
Læs mere