Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Transkript

1 Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:.

2 Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende kontrolspørgsmål Vurdering af sammenhæng mellem indsats og effekt ved Familierådslagning De tre udsagn, familierne er mest enige i højeste score først De tre udsagn, familierne er mindst enige i højeste score først Prioriteret oversigt over de opstillede antagelser 9 Tilfredshed med familierådslagningen De tre udsagn med den højeste tilfredshed højeste tilfredshed først De tre udsagn med den laveste tilfredshed højeste tilfredshed først Prioriteret oversigt over grad af tilfredshed Kommentarer fra familierne Konklusioner på undersøgelsen Udviklingspunkter for BUR Model for sammenhæng mellem Familierådslagning som indsats og forventet effekt af indsatsen Side

3 Indledning Børne- og Ungerådgivningen (BUR) har som et indsatsområde i 9 valgt at evaluere metoden Familierådslagning ved bl.a. at lave en undersøgelse af brugernes tilfredshed. Brugerundersøgelsen er sket i tæt samarbejde med EPO. EPO har bistået med proces omkring formulering af spørgeskema, kvalitetssikring af spørgeskema samt analyse og afrapportering. BUR har i høj grad været med til at formulere spørgsmålene til spørgeskemaet. Det er i første omgang sket ved, at BUR s ledelse, gruppeledere og samordnere har beskrevet de forventede effekter af familierådslagning i sammenhæng med de vilkår gennemførelse af familierådslagning har i Faaborg-Midtfyn Kommune. I rapporten er vist en model, der beskriver den forventede sammenhæng mellem indsats og effekt. Spørgeskemaet er opstillet på baggrund af denne beskrivelse, og spørgeskemaet er endeligt tilpasset sammen med BUR s ledelse og den tilknyttede fagkonsulent. Brugerundersøgelsen er gennemført via papirspørgeskema, der er sendt ud til de 9 familier, der har gennemført en rådslagning. har besvaret spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på %. let af respondenter er forholdsvist lille, og i rapporten indgår der derfor ikke en vurdering af om resultatet er repræsentativt. I rapporten bliver opgørelse af svarene opgjort i antal og ikke i procent, da en tilfredshedsprocent i forhold til det lille antal af respondenter kan være misledende som argument for justering eller tilpasning af indsatsen. BUR s fagkonsulent har systematisk ringet rundt til de deltagende familier for at følge op på, om de har fået svaret. De besvarede spørgeskemaer er tilsendt EPO i lukket svarkuvert. Denne undersøgelsesmetode er valgt for at sikre en så høj svarprocent som muligt samtidig med at BUR s neutralitet er sikret. Når man vurderer resultaterne må man også tage højde for, at tiltaget med familierådslagning har haft forskellig tid til at virke for de forskellige familier. Rådslagninger er foregået over en længere tidsperiode, og det familiernes vurdering af effekt kan være påvirket af, at der enten ikke er kommet synlig effekt endnu, eller at den evt. synlige effekt er aftaget. Rapportskrivningen har taget udgangspunkt i EPO s analyse, der har lavet udkast. Der har så været fælles gennemgang af rapporten med BUR s ledelse og fagkonsulent samt en efterfølgende tilpasning af rapportens indhold. Når rapportskrivningen foregår dialogisk på denne måde er det for at sikre et så kvalificeret fagligt indhold i rapporten som muligt, der svarer til specialiseringen af Familierådslagningen som metode.

4 Brugerundersøgelsens resultater Undersøgelsen viser, at ud af familier har svaret, at de er meget enige eller enige i, at planen, der er et resultat af familierådslagninger, har medført stigende trivsel for barnet. Omregnet til % svarer det til en tilfredshed på ca. % (man må tage %-satsen med det forbehold, at der som nævnt kun har været svar). Planen har medført stigende trivsel for barnet enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig ikke/kan ikke besvare Grad af enighed Resultater af de indledende kontrolspørgsmål Har familierådslagningen resulteret i en plan for barnet? Ja Nej Abs. Ovenstående model viser, at familierådslagning i alle tilfælde har medført en plan for barnet. Dette er en del af metoden for familierådslagning, og resultatet herunder bekræfter, at metoden bliver fulgt af fagpersonerne samt, at familien er klar over, at der faktisk er lavet en plan.

5 Var det en god og brugbar plan? Ja Nej Abs. ud af mener, at det var en god og brugbar plan. Har Børne- og Ungerådgivningen godkendt planen? Ja Nej Abs. ud af mener, at Børne- og Ungerådgivningen har godkendt planen. Dette er også en del af metoden, og der burde have været ud af. Metodisk burde der have været et ved ikke -felt her, da det manglende gyldige svar f.eks. kunne skyldes manglende information eller et skift i familien, der gør, at nye involverede ikke er klar over, om planen er godkendt. Er planen ved at blive udført? Abs. Ja Nej ud af mener, at planen er ved at blive gennemført, men ikke mener, at den er ved at blive gennemført. Den samme metodiske mangel som ovenstående gør sig gældende herunder, dvs. at der burde have været plads til en ved ikke kategori.

6 Vurdering af sammenhæng mellem indsats og effekt ved Familierådslagning I spørgeskemaet var der opstillet en række antagelser om indsatsen og effekten af familierådslagning. Familierne har svaret om de er enige i disse antagelser eller ej, og dermed at give en indikation af om antagelsen er holdbar. BUR kan således bruge resultaterne til enten at fastholde eller styrke indsatsen eller justere forventningerne til effekten, hvilket har betydning for den formidling man foretager af metoden Familierådslagning. Herunder er illustreret de tre udsagn, der scorer højest og de tre udsagn, der scorer lavest. De tre udsagn, familierne er mest enige i højeste score først Familierådslagningen sætter barnet i centrum enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig ikke/kan ikke besvare 9 Familierådslagningen sætter barnet i centrum ud af familier er meget enige eller enige i, at familierådslagning sætter barnet i centrum. Ingen familier er uenige eller meget uenige. Samordneren var neutral enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig ikke/kan ikke besvare Samordneren var neutral

7 ud af familier mente, at samordneren var neutral. En del af metoden for Familierådslagning er, at der kommer en såkaldt samordner ind sammen med familien. Samordneren kender ikke familiens sag og har udelukkende til formål at føre familien igennem forløbet. Resultatet viser, at familierne opfatter samordneren som neutral, som det også er hensigten. Sammenlignet med tal fra rapporten Familierådslagning i Danmark UFC Børn og Unge, der er en større national undersøgelse af familierådslagning mener, % af forældrene og, % af deltagerne, at samordneren var neutral. I Faaborg-Midtfyn Kommunen mente 9,9 %, at samordneren var neutral med det lave antal af respondenter som forbehold. Det er vores families plan ikke alle andres enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig ikke/kan ikke besvare Det er vores families plan ikke alle andres ud af familier er meget enige eller enige i, at det er familiens plan og ikke andres. Dette resultat viser, at familien er fuldt ud involveret i deres egen situation og at de opfatter planen, som deres egen. De tre udsagn, familierne er mindst enige i højeste score først Mulighederne i familien og i familiens netværk bliver tydeligere enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig ikke/kan ikke besvare Mulighederne i familien og i familiens netværk bliver tydeligere

8 familier ud af er meget enige eller enige i, at familiens netværk bliver tydeligere. Resultatet viser, at de fleste faktisk er enige i, at netværket bliver tydeligere. Der er generelt høj grad af enighed i de opstillede antagelser. Barnets problemer bliver tydelige og kommer frem i lyset enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig ikke/kan ikke besvare Barnets problemer bliver tydelige og kommer frem i lyset familier ud af er meget enige eller enige i, at barnets problemer bliver tydelige og kommer frem i lyset. Man kan sammenholde dette med det resultat, at barnet i høj grad bliver sat i centrum med familierådslagning. Det giver mening at antage, at barnet bliver sat i centrum for at finde en løsning, og at familien ikke har fokus på den fagprofessionelle tilgang til barnets problemer herunder også taget i betragtning, at den fagprofessionelle, der er til stede er en neutral samordner. Familierådslagningen har bragt familien tættere sammen enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig ikke/kan ikke besvare Familierådslagningen har bragt familien tættere sammen

9 ud af familier er meget enige eller enige i, at familierådslagning har bragt familien tættere sammen. Af de opstillede udsagn har denne antagelse den laveste score. Familierådslagning sætter altså barnet i centrum, men har ikke nødvendigvis nogen afgørende effekt i forhold til den samlede familie. Prioriteret oversigt over de opstillede antagelser Herunder ses en prioriteret oversigt over alle de opstillede antagelser. Scoren er beregnet ud fra, at meget enig giver point, mens meget uenig giver point. Score i forhold til grad af enighed Score Indikator Familierådslagningen sætter barnet i centrum Samordneren var neutral Det er vores families plan ikke alle andres Familierådslagning gør, at familien bliver enige om planen Planen har medført stigende trivsel for barnet Der er flere muligheder til barnet nu, end der var inden familierådslagningen Det er familien, der er aktive i forhold til, hvad der skal ske for barnet Familierådslagning giver holdbare løsninger, fordi det er familien selv, der beslutter planen Det var trygt at være med til familierådslagningen Det barnet kan kommer frem Familierådslagning giver familien større viden om familiens muligheder Mulighederne i familien og i familiens netværk bliver tydeligere Barnets problemer bliver tydelige og kommer frem i lyset Familierådslagningen har bragt familien tættere sammen,,,9,,,9,9,9,9,9,,,, 9

10 Tilfredshed med familierådslagningen Til denne del af undersøgelsen er der valgt tilfredshedsspørgsmål med en klar vægt på familiernes subjektive oplevelser i forbindelse med familierådslagningen. Herunder fremgår, at ud af familier er meget tilfredse eller tilfredse med barnets trivsel efter familierådslagningen. Barnets trivsel efter familierådslagningen tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller Utilfreds ikke/ønsker ikke at svare Grad af tilfredshed Det giver god mening at sammenholde dette resultat med det resultat, at planen har medført stigende trivsel. ud af mener, at planen har medført stigende trivsel, men dette er ikke ensbetydende med, at man har opnået den grad af tilfredshed, man ønsker eller forventer, da kun ud af er tilfreds med barnets trivsel efter familierådslagningen. Ud fra de svar kunne man opstille den hypotese, at familierådslagning har en positiv effekt, men at effekten ikke i lige så høj grad svarer til forventningen eller ønsket til effekt. Med forventningen er her ment, at det er naturligt, familien drømmer om god trivsel for barnet. Familierådslagningen samlet set tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller Utilfreds ikke/ønsker ikke at svare Grad af tilfredshed

11 I forhold til tilfredsheden med familierådslagningen samlet set er ud af familier meget tilfredse eller tilfredse med familierådslagningen, hvor kun familie er eller meget. Herunder er illustreret de tre udsagn, der viser den højeste tilfredshed og de tre udsagn, der viser den laveste tilfredshed. De tre udsagn med den højeste tilfredshed højeste tilfredshed først Samordnerens rolle tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller Utilfreds Grad af tilfredshed ikke/ønsker ikke at svare ud af familier er meget tilfreds eller tilfredse med samordnerens rolle. Sammenholdt med den høje grad af enighed i, at samordneren var neutral kunne en hypotese være, at netop neutraliteten giver tilfredshed. Stedet I holdt familierådslagning tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller Utilfreds ikke/ønsker ikke at svare Grad af tilfredshed

12 ud af familier er enten meget tilfredse eller tilfredse med stedet, der blev holdt familierådslagning. Stedet er med til at markere den kontekst, der er for rådslagningen, og resultatet viser, at BUR har formået at lave en god ramme for familiernes rådslagninger. Selve den løsning, der er lavet under familierådslagningen tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller Utilfreds ikke/ønsker ikke at svare Grad af tilfredshed ud af er meget tilfredse eller tilfredse med den løsning, der er lavet under familierådslagningen. ud af mente, at det var en god og brugbar plan, så der kan være forskel i opfattelsen af, hvordan plan og løsning bliver opfattet. Man kunne også have den opfattelse, at planen var brugbar for barnet, men at man ikke var helt tilfreds med den personligt. Sammenlignet med tal fra rapporten Familierådslagning i Danmark UFC Børn og Unge var, % af forældrene tilfredse med løsningen. Tilfredsheden var på, % i Faaborg-Midtfyn Kommune (med forbehold for det lave antal besvarelser). De tre udsagn med den laveste tilfredshed højeste tilfredshed først Det udvidede netværks støtte tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller Utilfreds ikke/ønsker ikke at svare Grad af tilfredshed

13 9 ud af var meget tilfredse eller tilfredse med det udvidede netværks støtte, mens var e eller meget e. Som i ovenstående resultater viser der sig det billede, at den positive effekt af familierådslagningen ikke i så høj grad gælder familien og netværket, som det gælder barnets trivsel. Børne- og Ungerådgivningens hjælp samlet set tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller Utilfreds ikke/ønsker ikke at svare Grad af tilfredshed ud af var meget tilfredse eller tilfredse med BUR s hjælp samlet set. Det fremgår altså af undersøgelsen, at familierne er tilfredse med løsningen, som BUR faktisk leverer med familierådslagningen, men ikke så tilfredse med BUR s hjælp samlet set. Samtidig kan man konkludere, at familierne altså adskiller deres vurdering af tiltaget Familierådslagning og BUR s generelle hjælp. Dette peger på, at familierne er bevidst om, at Familierådslagning er en særskilt metode, som ikke indgår i alle forløb. Dette fortæller noget om mulighederne for at arbejde metodebevidst. Socialrådgiverens rolle tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller Utilfreds ikke/ønsker ikke at svare Grad af tilfredshed

14 ud af familier var meget tilfredse eller tilfredse med socialrådgiverens rolle, mens var e eller meget e. Tilfredsheden med socailrådgiveren adskiller sig klart fra tilfredsheden med samordnerens rolle. Man kan altså konkludere, at familierne er bevidst om de to forskellige roller, og at fagpersonen med kendskab til sagen, og som er det daglige bindeled til BUR har sværere ved at positionere sig positivt - i denne sammenhæng. Prioriteret oversigt over grad af tilfredshed Herunder ses en prioriteret oversigt over alle de opstillede spørgsmål. Scoren er beregnet ud fra, at meget enig giver point, mens meget uenig giver point. Score i forhold til grad af tilfredshed Score Samordnerens rolle, Stedet I holdt familierådslagning,9 Selve den løsning, der er lavet under familierådslagningen,9 Familierådslagningen samlet set, Indikator Informationen før familierådslagningen Informationen under selve familierådslagningen,, Barnets trivsel efter familierådslagningen, Det udvidede netværks støtte, Børne- og Ungerådgivningens hjælp samlet set, Socialrådgiverens rolle,

15 Resultaterne peger samlet set på, at Familierådslagning generelt har en betydelig positiv effekt på børnene, som familierne opfatter det. Oversigten viser netop, at der er størst tilfredshed ved alle de spørgsmål, der kun angår selve familierådslagningen. I modsætning hertil står familiernes vurdering af BUR s hjælp generelt herunder socialrådgiverens rolle, der er vurderet som det laveste. Ifølge undersøgelsens resultater er det heller ikke det udvidede netværks støtte, der giver den positive effekt. Kommentarer fra familierne Hvad, mener I, kunne have gjort familierådslagningen endnu bedre? at man havde brugt tid på at lærer familien at kende i forhold til barnet, hvilket kunne have sparet hende for flere nederlag og svigt aktiv deltagelse samarbejde aftalte ting bliver ført ud i praksis af sagsbehandleren hvis vi havde beholdt den samme socialrådgiver hele vejen igennem. den nye hører vi ikke fra eller hvem vi har fået. det ville være godt hvis socialrådgiveren og samordneren måtte sidde hos familien som ordstyrer, da familien står meget uvidende om netværksfamilie at vi ikke skifte socialrådgiver midt i vedr. spørgsmål vi mangler aktivitet fra socialrådgiveren som først er startet nu, og ikke kender planen, men jeg ringer selv til hende. Den/hende der er stoppet fik ikke færdiggjort mødeplaner barnets trivsel skal være i fokus men ikke nødvendigvis på den måde at love barnet en fladskærm og po som det første. Det er nok ment i god mening med det lære barnet ikke noget om økonomi og måden at begå sig i det fremtidig ungdoms/voksen liv. Sammenfattende lægger familierne vægt på: at aftaler bliver ført ud i praksis at det er samme socialrådgiver gennem hele forløbet at der er ønske om, at kendskab til familien indgår i familierådslagning Kommentarerne fra familien fortæller, at der er fordele og ulemper ved rådslagning f.eks. i samspillet mellem samordner og socialrådgiver. Socialrådgiveren skal følge op på en løsning, som han eller hun ikke har været med til at lave. Desuden indgår det perspektiv, at samordnerens metodesikrede mangel på kendskab til sagen indebærer en risiko for, at familiens løsning bliver en gentagelse af de problemer, metoden skulle løse. Dette er en mulig kritik af Familierådslagning som metode, hvor det ikke er fagpersoner med kendskab til sagen, der laver løsning.

16 Konklusioner på undersøgelsen På baggrund af ovenstående beskrivelser og analyser og ud fra en generel betragtning på hele materialet er der grundlag for følgende konklusioner: Familierådslagning har som metode en betydelig dokumenteret positiv effekt på barnets trivsel, som familien vurderer det Familierådslagning resulterer i, at der kommer konkret plan for familien Familierådslagning sætter barnet i centrum Samordnerens rolle og dokumenterede evne til neutralitet har afgørende betydning for den positive effekt Familiens klare involvering i løsningen og involveringen i sig selv har klar positiv effekt på forbedring af barnets trivsel Familierådslagning forøger barnets trivsel, men kan ikke nødvendigvis stå alene for at opnå tilfredsstillende trivsel for barnet Familierådslagning bliver af familierne opfattet som et særskilt tiltag, der differentierer sig positivt fra BUR s øvrige ydelser, som familien modtager Familierådslagning bringer kun i mindre grad familien sammen En afledt konklusion er, at undersøgelsen peger på, at der er et klart udbytte ved at arbejde ud fra en klart defineret metode, som Familierådslagning er. Der tegner sig det billede, at familien er helt klar over, at de har været med til særligt tiltag, at de har været involveret, at de kender deres egen rolle, at de kender fagpersonernes roller og at de kan skelne mellem hjælpen i forbindelse med Familierådslagning og den generelle hjælp de modtager som en del af BUR s service. Udviklingspunkter for BUR Udviklingskonsulenten har på møde sammen med BUR opstillet en række udviklingspunkter for videreudvikling af BUR s ydelser. at man i enhver handlingsplan har faste evalueringsspørgsmål, som man følger op på løbende efter i en fast frekvens og som dermed giver løbende dokumentation for effekten af Familierådslagning og andre tiltag at der bliver indsats i forhold til at forklare fortælle om familierådslagningens metode til familierne at der bliver sat yderligere fokus på informationsdelen Del I i familierådslagningen at BUR generelt fastholder og styrker fokus på at arbejde metodebevidst at man udvider efterfølgende undersøgelser med socialrådgivernes vurderinger af familierådslagninger og evt. andre tiltag for også at inddrage det faglige perspektiv

17 Model for sammenhæng mellem Familierådslagning som indsats og forventet effekt af indsatsen Processer Præstation/ Resultat Indsats Betingelser Det, der giver delresultater Effekt effekt sagsbehandler eller anden fagperson tager initiativ Ledelsens valg af metoden Uddannelse i metoden af samordner og rådgivere Drøftelse med familien Familien er involveret Familierådslagning Rammer i Børne- og Ungepolitikken Afsatte midler til afholdelse Formulering af spørgsmål til familierådslagningen Samordner kontakter familiemedlemmer og indkalder informatører lokalet bliver gjort klar Mobilisering af familien som netværk. Familien får viden fra netværk Tilfredshed Med løsning Tilfredshed med barnets trivsel Rådslagning bliver gennemført Del Information -Informatører fortæller - familie afklarer Del Familiens egen del -Familie og netværk diskuterer - Familien laver plan Del Gennemgang af planen -Hvordan man arbejder videre - Godkendelse af sagsbehandler - aftale om opfølgning Familie tager ansvar for egen situation Der bliver lavet plan, der passer til familien Der er Opfølgning på plan Stigende trivsel hos barnet Måling!