bevægelse i alle planer

Transkript

1 bevægelse i alle planer Brøndby 2012 Beskrivelse af et prioriteringsværktøj og en sammenfatning af fire undersøgelser Brøndby Kommune Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

2 Bevægelse i alle planer Brøndby Kommune har i 2011/2012 deltaget i pilotprojektet Bevægelse i alle planer, som Naturstyrelsen og Lokale- og Anlægsfonden iværksatte. Projektet satte fokus på at fremme motion og bevægelse gennem kommunernes fysiske planlægning af byen. 23 kommuner ansøgte og sammen med tre andre kommuner, Hillerød, Kolding og Tønder, blev Brøndby valgt som eksempelkommune. Kommunerne fik økonomisk støtte og rådgivning til at arbejde målrettet med idræt og bevægelse i byernes planlægning og mulighed for faglig sparring af projektets følgegruppe, med bl.a. Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Sund By Netværket, Kommunernes Landsforening og Sundhedsstyrelsen. Det har været projektets ambition, at de udvalgte kommuner kom så langt med at integrere idræt og bevægelse i planlægningen, at deres projekter kan fungere som gode eksempler, som andre kommuner kan lade sig inspirere af. Notatet er udarbejdet af projektgruppen for Bevægelse i alle planer: Lars Ole Andersen, Social- og Sundhedsforvaltningen Pia Hansen, Kultur- og Idrætsforvaltningen Uffe Villumsen, Børneforvaltningen Projektleder Elisabeth Sonne Marinos, Teknisk Forvaltning Layout af Hanne Riis Ketler, Teknisk Forvaltning 2 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

3 Indhold 4 INDLEDNING Sammenhæng og synergi mellem forvaltningernes planlægning Prioritering af indsatser 6 SAMMENFATNING 10 BEVÆGELSE I ALLE PLANER I BRØNDBY Vision Formål Succeskriterier Omgivelsernes betydning for mental, social og fysisk sundhed Projektets leverancer 15 UDVIKLINGSMULIGHEDER 18 RESUMÉ AF DE FIRE UNDERSØGELSER Geokodning af KRAM-data Skoleundersøgelse Kortlægning af de grønne områder Områdeanalyse 53 PRIORITERINGSVÆRKTØJ Organisatorisk forankring af prioriteringsværktøjet Fra viden til kommunal planlægning Brøndby Bevægelse i alle planer

4 indledning Brøndby Kommunes mange grønne områder er en rigdom, som er med til at gøre Brøndby til noget særligt og til et godt sted at bo og færdes. Udover oplevelsen ved at komme ud i det grønne, er der mange sociale, bosætningsmæssige og helbredsmæssige grunde til at gøre de grønne områder mere tilgængelige og øge deres kvalitet i forhold til borgernes differentierede ønsker og behov. De grønne områder kan således betragtes som en del af løsningen på flere kommunale udfordringer Bevægelse og fysisk aktivitet er vigtigt for borgere i alle aldre. Hos børn og unge er det et særligt vigtigt fokusområde for på lang sigt at bevare og forbedre sundhedstilstanden i befolkningen. Desuden viser undersøgelser, at bevægelse fremmer indlæringen betydeligt. Ligeledes står kommunen som mange andre kommuner også med den udfordring, at der de kommende år vil blive flere og flere ældre. For at disse borgere kan få den bedste alderdom med en stærk fysik, skal de have gode muligheder for at bevæge sig. Sundhed handler ikke kun om at være rask. Det handler også om livskvalitet og dækker bredt lige fra fravær af sygdom til leg med vennerne. I et forebyggende perspektiv tilvejebringes planlægningen af indsatser bedst gennem dialog med borgerne og ved at undersøge konkrete forhold, der har indvirkning på borgernes muligheder for at være sunde, hvad enten det er at komme ud og bevæge sig i naturen, i byens mange byrum eller idrætsanlæg, alene eller sammen med andre. En kongstanke i Bevægelse i alle planer er at gøre de grønne områder mere attraktive, både for borgere, der i dag ikke så ofte bruger dem, samt for de borgere, som i forvejen bruger de grønne områder meget. For at blive klogere på, hvad der skal til for at opnå dette, er der i efteråret 2011 indsamlet viden i form af fire undersøgelser, der belyser mulige indsatser. Fokus har været, at få: Overblik over de erfaringer og ønsker borgere i forskellige områder stiller til fysisk udfoldelse Kendskab til skoleelevers aktivitetsniveau samt deres brug og syn på skolens og deres nærmiljøs udearealer Viden fra beboere i konkrete boligafdelinger om deres brug og syn på udearealer og omkringliggende grønne områder Overblik over kvaliteten i kommunens grønne områder 4 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

5 Sammenhæng og synergi mellem forvaltningernes planlægning Med Bevægelse i alle planer er ambitionen at integrere forskellige forvaltningers arbejdsområder (børn, sundhed, kultur og fritid samt teknik og miljø), så der skabes sammenhæng og synergi på tværs i den kommunale planlægning for at fremme sundhed og bevægelse for børn og voksne. Resultaterne af de fire undersøgelser peger på forslag til mulige indsatser for, hvordan der konkret kan arbejdes med dette. Resultaterne kan anvendes på tværs af forvaltningerne både som konkrete anbefalinger og som anbefalinger, de enkelte forvaltninger kan medtage i egne strategier, politikker og planer. Prioritering af indsatser Baggrunden for arbejdet med Bevægelse i alle planer er et ønske om, at kommunens og borgernes ressourcer anvendes bedst muligt. Derfor er der udarbejdet et prioriteringsværktøj, der kan anvendes til at udpege de indsatser, der har den størst mulige effekt på det forebyggende og sundhedsfremmende niveau. Nærværende notat indeholder en beskrivelse af, hvordan analyser af data, som kommunen selv indsamler eller allerede ligger inde med, kan omsættes til en vidensbaseret metode til at prioritere indsatser i et langstrakt perspektiv og dermed fungere som et prioriteringsværktøj til brug i den fremtidige planlægning. Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem fire forvaltninger som et internt dokument for embedsmænd og politiske udvalg, der arbejder med planlægning i forhold til byens rum og grønne områder. Endvidere er notatet tænkt som inspiration til andre kommuner. Brøndby Bevægelse i alle planer

6 sammenfatning Brøndby er begunstiget med mange større grønne områder, et meget aktivt foreningsliv på idrætsområdet samt et stigende antal selvorganiserede idrætsudøvere. Samtidig har kommunen på en række områder en dårlig sundhedsprofil og kommunen er gennemskåret af store trafikale barrierer, der vanskeliggør tilgængeligheden til de store friluftsområder. Det medfører alt i alt et stigende behov for, at der i den kommende planlægning tages højde for de mangfoldige krav, der stilles til idrætsanlæggene, de grønne områder og til byplanlægningen som helhed. Med deltagelsen i pilotprojektet Bevægelse i alle planer fra november 2010 april 2012 er det visionen at få flere borgere til at være fysisk aktive, og at kommunens grønne områder bliver arena for mere leg og bevægelse. Bevægelse i alle planer, der er iværksat af Naturstyrelsen og Lokale- og Anlægsfonden har til formål, at: skabe vilkår for fysisk planlægning, som gør det muligt at udvikle byen til leg, bevægelse, ophold og kropslig aktivitet udvikle planpraksis og værktøjer for at fremme motion og bevægelse gennem den fysiske planlægning få fokus på udviklingen af samarbejdet mellem forvaltninger, så potentialet for synergieffekter ikke mistes Bevægelse i alle planer i Brøndby rammer bredt og giver resultater, der også handler om byplanlægning, fritidsliv og er endda med til at skærpe opmærksomheden på parametre, der har betydning for kommunes bosætning fordi fokus er at skabe sammenhæng i kommunens fysiske struktur for borgerne, hvilket også gerne skulle være med til at gøre kommunen mere attraktiv og styrke opfattelsen af Brøndby i positiv retning. Bevægelse i alle planer er udarbejdet i samarbejde mellem Teknisk Forvaltning (tovholder), Børneforvaltningen, Kultur- og Idrætsforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen. 6 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

7 Et prioriteringsværktøj Sammen med vores rådgivere fra Syddansk Universitet (Jens Troelsen og Jasper Schipperijn), der har stor viden om omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet, har vi udviklet et prioriteringsværktøj, der gør det muligt at udpege og prioritere de indsatser, der har den størst mulige effekt på det forebyggende og sundhedsfremmende plan. Både for at sikre størst muligt effekt af anvendte ressourcer, men også for at sikre en kontinuitet i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, så man bedre kan målrette og evaluere indsatsområder. Prioriteringsværktøjet er baseret på en systematisk, gentagen vidensopsamling, der følger udviklingen i borgernes sundhed, trivsel og adfærd samt beskriver beskaffenheden af de fysiske omgivelser så planlægningen tager afsæt i brøndbyborgernes virkelighed. Fire undersøgelser Kommuner har selv mange data eller kan selv let generere data som kan anvendes mere aktivt i planlægningen. Disse data er grundlaget for en vidensopsamling og er udmøntet i fire undersøgelser. Vi har dermed fået kvantificeret data på områder, vi ikke før har haft tal på, så vi nu kan træffe beslutninger på et bedre grundlag. De tre undersøgelser har ikke været foretaget før og metoderne hertil er specielt udviklet til dette projekt. De fire valgte undersøgelser ses på næste side: Store Cykeldag Brøndby Bevægelse i alle planer

8 1) 2) 3) 4) Geokodning af KRAM-data Med geokodningen af KRAM-data, har vi fået visualiseret sundhedsdata på kortbilag. Det er således muligt, at se hvordan svarpersonerne fordeler sig rent geografisk i kommunen. Kortene viser fx, at borgerne i Brøndbyvester mest dyrker selvorganiseret idræt på gader og veje, at villa- og rækkehusbebyggelserne omkring Brøndbyskoven ofte dyrker motion i skoven, samtidig med at de er organiseret i foreninger og ikke mener kommunen kan hjælpe dem med flere tilbud om fysisk aktivitet. Det mener derimod beboerne i Brøndby Nord og dele af Brøndby Strand, der ønsker mere information ligesom de også ønsker flere tilbud for folk med dårlig kondition. Skoleundersøgelse Skoleundersøgelsen belyser børn og unges hverdag, livsstil, sundhedsvaner, herunder hvor meget de bevæger sig, hvad de laver når de er fysisk aktive, hvor de er aktive samt hvordan de opfatter deres nærmiljøer - både skolens inde- og udearealer og der hvor de bor. Undersøgelsen viser fx at eleverne vurderer deres helbred til at være bedre end landsgennemsnittet. Drengene i Brøndby er mere fysisk aktive end landsgennemsnittet, mens pigerne ligger lidt under. Ser man på aktivitetsniveauet i frikvartererne er eleverne på Brøndby Strand skole mindst aktive, selvom flest her giver udtryk for at skolens udearealer er sjove og spændende. Hvad angår kosten spises der mindre frugt og grønt i Brøndby og særligt mange piger kommer i skole uden at have fået morgenmad. Undersøgelsen gav interessante og også overraskende resultater, ligesom den viser variationen skolerne imellem og illustrerer dermed, hvor vigtigt det er at have kvalificeret lokal viden som fundament for at kunne målrette indsatserne dér, hvor det giver den største effekt, så vi får de mindst aktive børn til at røre sig mere. Kortlægning af kommunens grønne områder Hvor meget de grønne områder bruges afhænger af både afstanden til dem og kvaliteten af dem. Hvad angår afstanden ser det fornuftigt ud i Brøndby især hvis man tager alle boligselskabernes udearealer med, så har de fleste borgere under 300m til et grønt områder. Ser vi på kvaliteten, er der tendens til en meget lille variation i de grønne områder. Det er fx både kommet frem af skoleundersøgelsen og områdeanalysen, at flere brøndbyborgere mener, at her ikke findes en park som mødested et sted man kan mødes med venner og familie på en dejlig forårdag. Man tager udenfor kommunen. Men der er store potentialer for, at de grønne områder kan udvikles og blive mere attraktive for borgerne. Man kan fx arbejde med forskellige typer af oplevelser, hvor man bevidst vælger, hvilke værdier man ønsker at styrke hvor. Disse valg skal naturligvis kobles med den viden vi har om, hvad borgerne efterspørger. Områdeanalyse Den sidste undersøgelse er en områdeanalyse af to boligafdelinger i Brøndbyøster, Brøndby Nord og Gillesager/Bredager. Da de andre undersøgelser er kvantitative, har det været hensigten med denne undersøgelse også at få generet nogle kvalitative data om, hvordan borgerne bruger og opfatter de grønne områder i nærheden af deres bolig. Trods dette konkrete fokus drejede beboerne deres udtalelser over på temaer som forskellige gruppers monopolisering af bestemte byrum og friarealer og følelsen af utryghed. Det understreger, at man som planlægger af de fysiske rum skal være meget opmærksomme på et områdes sociale strukturer, fordi de i værste fald kan virke som barriere for at de fysiske forbedringer tages i brug. Undersøgelsen bekræfter dermed også vigtigheden af borgerinddragelse i planlægningen, fordi borgerne sidder med en uvurderlig lokal viden og endda ofte selv har svarene på de gode løsninger. 8 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

9 Fra data til kommunal planlægning Resultaterne fra de fire undersøgelser er analyseret, og der er for hver undersøgelse opstillet forslag til mulige indsatser både som løsninger på de identificerede udfordringer og for indsatser, hvor vi kan gøre det bedre end i dag. Der er imidlertid stor forskel på om og hvad det vil koste, at realisere forslagene. Forslagene er derfor inddelt i tre kategorier. For det første er der forslag, der handler om at gøre tingene anderledes end i dag og hvor der foretages omprioriteringer indenfor den nuværende ramme. For det andet er der forslag, hvor man opnår en synergieffekt ved enten at pulje midler fra flere forvaltninger så flere udfordringer løses på én gang, eller hvor man gennem dialog med fx boligselskaberne, borgere eller kommunale institutioner inspirerer til aktiviteter eller nye faciliteter i de grønne områder. Denne kategori kan også holdes inden for den eksisterende ramme. Endelig er der forslag, der forudsætter en ny bevilling, som fx hvis man vil forbedre skolegårdene. Målet er efterfølgende, at udarbejde en helhedsorienteret plan for Brøndbyøster med konkrete anbefalinger til indsatser, der kan fremme borgernes fysiske aktivitet i kommunens byrum og grønne områder. I den kobles undersøgelsernes resultater, og derfor vil der både indgå sociale, sundhedsmæssige, organisatoriske såvel som fysiske indsatser. Ambitionen er derfor også, at planen ikke er forankret i én forvaltning, men i alle deltagende forvaltninger. Tanken er senere, at udbrede metoden til resten af kommunen. Illustration fra projektet En God Omvej Brøndby Bevægelse i alle planer

10 bevægelse i alle planer I brøndby Brøndby er begunstiget med mange store grønne områder, et meget aktivt foreningsliv på idrætsområdet samt et stigende antal selvorganiserede idrætsudøvere. Kommunen er imidlertid gennemskåret af store trafikale barrierer, der vanskeliggør og udfordrer tilgængeligheden til de store friluftsområder. Sundhedsprofilen 2010 og den store KRAM-undersøgelse fra 2008 viser, at der er store udfordringer med hensyn til befolkningens sundhedstilstand særligt hvad angår kost og kroniske sygdomme. Derudover stiller forskellige borgere også forskellige krav til sundhedstilbud og aktivitetsmuligheder alt afhængig af social og kulturel baggrund, alder, køn og bopæl. Alt i alt medfører det et stigende behov for, at der i den kommende planlægning tages højde for de mangfoldige krav, der stilles til idrætsanlæggene, de grønne områder og til byplanlægningen som helhed. Vision Den overordnede vision med projektet er at få borgerne til at bevæge sig mere, og at kommunens byrum og grønne områder indrettes, så de i højere grad end nu bliver brugt til leg, fysisk aktivitet og naturoplevelser. Formål Formålet med projektet er at udvikle et prioriteringsværktøj som kan bidrage til at bevægelse integreres i den fysiske planlægning. Prioriteringsværktøjet er en vidensbaseret metode, der kan vise borgernes ønsker, sundhedstilstand og bevægelsesvaner og samtidig anvendes til at udpege fokusområder og igangsætte indsatser. Det er meningen, at man skal kunne følge og evaluere indsatserne over tid ved gentagelse af metoden (se endvidere side 52 for en gennemgang af processerne i prioriteringsværktøjet som metode). Udgangspunktet for metoden er at anvende data, som kommunen råder over, og som kan genereres gennem undersøgelser. På den baggrund er der foretaget fire undersøgelser, hvis formål, resultater, metode og anbefalinger gennemgås på siderne Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

11 Visionerne bag Bevægelse i alle planer ligger godt i tråd med Brøndby Kommunes visioner om at være et godt sted at bo og leve. Som der står i Planstrategien har kommunalbestyrelsen vedtaget, at arbejde for et varieret udbud af friarealerne i boligområderne, i Den Grønne Kile, i skov og strand for at styrke bevægelse og sundhed. Succeskriterier Det er et afgørende succeskriterium, at de fire deltagende forvaltninger i projektet integrerer muligheder for bevægelse, leg og fysisk aktivitet i det fremadrettede arbejde i såvel den enkelte forvaltning som på tværs af forvaltningsområder. Omgivelsernes betydning for mental, social og fysisk sundhed Det skal være rart at komme ud i naturen, cykle, løbe eller på anden måde være fysisk aktiv som noget, man har lyst til! Det behøver ikke være en pligt. Lysten kommer lettere, hvis det er koblet med en god oplevelse og jo lettere adgang til oplevelsen, jo hyppigere vil man opsøge den. Kommunen kan gennem planlægningen gøre det sunde valg til det lette og sjove valg for borgerne. Derfor handler det om at skabe rum for leg og fysisk aktivitet, som samtidig pirrer sanserne ikke kun for børn, men for alle aldre. Det kan gøres ved at indrette legepladser, så forældre får lyst til at opholde sig der sammen med børnene og at der er mulighed for at børn og voksne kan foretage sig noget sammen. Der kan også indrettes uderum, der appellerer mere til voksne end børn, ligesom unge, der er for store til de traditionelle legepladser skal have steder at lege, hænge ud og være sammen. Det er også vigtigt, at ældre og gangbesværede sikres muligheder for at bevæge sig. Brøndby Bevægelse i alle planer

12 Dokumenteret sammenhæng mellem sundhed og natur I internationale og nationale studier er der dokumentation for sammenhængen mellem udformningen af de fysiske omgivelser og borgernes fysiske, mentale og sociale sundhed. Graden af moderat fysisk aktivitet i dagligdagen påvirkes af, hvordan byen er indrettet: hvor tæt bor folk, hvordan vej- og stinettet er, og hvordan forretnings-, erhvervs-, institutions- og beboelsesbyggeri er blandet. Det er fx ikke så attraktivt, at gå eller løbe en tur igennem et erhvervsområde om aftenen, når der ingen mennesker er. Let adgang til fortov, stier, parker og diverse anlæg og faciliteter, der gør fysisk aktivitet muligt året rundt, medfører, at flere bevæger sig. Både ophold i og udsyn til grønne områder bidrager til at reducere oplevelsen af stress, udbrændthed og depression - man kommer simpelthen i bedre humør. Man kan med den fysiske planlægning skabe rammerne for en positiv opadgående spiral, hvor aktivitet i udearealerne er med til at tiltrække flere mennesker. Det gøres ved at fremme tryghed, overskuelighed og indbyde til både ophold og bevægelse, så flere og forskellige grupper vil bruge udearealer og byrum. De grønne områders betydning for sundheden er skitseret i nedenstående model, hvor sundhed defineres som adfærd, der giver den enkelte livskvalitet eller gevinster på tre parametre: socialt, mentalt og fysisk. Mens besøg i grønne områder medfører sociale og mentale gevinster for den enkelte, medfører fysisk aktivitet i grønne områder gevinster indenfor alle tre aspekter af sundhed. For kommunale planlæggere er det således muligt at fremme sundhed for den enkelte gennem vedligehold og nytænkende udvikling af de grønne områder. Besøg i grønne områder Sociale sundhedsfordele Mentale sundhedsfordele Fysisk aktivitet i grønne områder Fysiske sundhedsfordele 12 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

13 Afstande til det grønne og oplevelse af kvalitet Flere undersøgelser har vist, at der ikke skal være mere end ca. 300 meter til et grønt område, hvis borgerne skal benytte det i hverdagen. Antallet af grønne arealer, der ligger tæt på borgernes bopæl, øger også antallet af besøg til områder, der ligger længere væk. Samtidig ved man, at folk ikke nødvendigvis tager til det nærmeste grønne område, hvis det ikke tilbyder de oplevelser, der efterspørges. Mange er fx villige til at tage omkring 600 meter til et grønt område på over 5 hektar, hvis der her er mulighed for fx at gå en tur på minutter. Ligger det længere væk falder besøgsfrekvensen væsentligt. Det er således ikke kun udbuddet af grønne områder, der har betydning for, hvor meget borgerne bruger dem. Kvaliteten af de grønne områder er også afgørende. Forskning viser, at det er indhold, oplevelser og stemninger ved byrum og parker, der er mere efterspurgte end andre, og at grønne områders udtryk også har betydning for, hvor meget de bliver brugt til bevægelse. Denne viden om omgivelsernes betydning skal integreres i planlægningsarbejdet ikke udelukkende fokuseret på fysisk aktivitet, men lige så meget under hensyn til de forskellige rekreative muligheder som leg, kulturhistoriske oplevelser og de naturoplevelser, som grønne område potentielt rummer. En sommerdag ved Vestvolden Brøndby Bevægelse i alle planer

14 PROJEKTETS LEVERANCER Brøndby Kommunes arbejde med Bevægelse i alle planer er foregået i tæt samarbejde med en forskergruppe fra Syddansk Universitet (SDU), institut for idræt og biomekanik under ledelse af Jens Troelsen med viden om omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet. Der er gennemført fire selvstændige undersøgelser, hvis resultater har givet et statusbillede på en række områder. Tre af de fire undersøgelser er ikke foretaget før, hvorfor undersøgelserne også har været en udvikling og afprøvning af nye metoder. De fire undersøgelser er blevet fremlagt for og kvalificeret af en bred skare af embedsmænd i kommunen ved fire workshops i efteråret For hver undersøgelse har forskergruppen fra SDU udarbejdet en rapport, der beskriver de enkelte undersøgelsers metode og resultater og som sammen med workshopsne danner grundlag for den efterfølgende præsentationen af undersøgelserne. Processerne i arbejdet med undersøgelserne, der udmønter sig i tre leverancer er skitseret i nedenstående figur. Leverance I (Vidensindsamling - de fire undersøgelser), leverance II (notatet) og leverance III (casen), der omtales på side 54. Leverance I Vidensindsamling Forslag til mulige indsatser 1. Geokodning af KRAM-data Skolelevs- 2. undersøgelse Kortlægning af 3. grønne områder Områdeanalyse af 4. to boligområder Leverance II Notat med metode, resultater og forslag til mulige indsatser Leverance III Case for Brøndbyøster 14 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

15 udviklingsmuligheder Samlet set viser der sig udviklingsmuligheder med rødder i flere af de fire undersøgelser. Disse er mere overordnede end de konkrete forslag til mulige indsatser som de fire undersøgelse udpeger. Kvalitet i Brøndbys byrum og grønne områder De grønne områder kan bearbejdes, så de bliver mere fristende for borgere, der ikke så ofte bruger dem. Undersøgelserne viser, at det kan være mange grunde til at borgerne ikke bruger de grønne områder - lige fra manglende eller mangelfulde faciliteter til manglende kendskab til områderne. Der er tendens til, at der efterspørges flere faciliteter, og at borgere, der ikke er så vant til at benytte de grønne områder, også efterspørger aktiviteter. Byparker for Brøndbyborgerne Der kan skabes områder med parkkarakter, da undersøgelserne peger på, at især børn og unge efterspørger oplevelsesværdien folkelig. Parkerne kan benyttes som samlingssted for alle aldersgrupper, hvor familier kan mødes for at grille, lege, spille bold, hygge sig og slappe af, som det fx sker i dag i Strandparken. Flere områder har potentiale for at blive parker i denne forstand - eksempelvis områderne ved Brøndby Stadion, Esplanadeparken i Brøndby Strand og Lindevangsparken i Brøndbyvester. På stadionområdet kommer der i forvejen mange mennesker, og ved arrangementer i området, kunne der fx arrangeres udeservering. Stadionområdet har potentiale for urbanitet. Lindevangsparken kunne blive Brøndbyvesters grønne område for leg, ophold og bevægelse her findes allerede det af mange mennesker så eftertragtede vandelement. Esplanadeparken kunne revitaliseres til en attraktiv bydelspark. I den forbindelse anbefales det at se på sammenhængen mellem områdets sociale og fysiske struktur. Ambassadører for de grønne områder Man kan understøtte dem der bruger de grønne områder, idet de kan betragtes som ambassadører. De kan fortælle andre om de gode steder og deres brug af de grønne områder kan inspirere andre. Mange kunne også engagere flere frivillige, herunder spejderne til at afholde arrangementer for andre, fx geocaching, som er en skattejagt, hvor skatten findes ud fra GPS-koordinater. Bydelslegepladser på skolerne Skolernes udearealer, der ligger frit tilgængelige døgnet rundt og året rundt kan anvendes som en slags bydelslegepladser. På den måde optimeres anvendelse af knappe resurser til at udbygge de steder, hvor børn og unge i forvejen færdes i højere grad end det sker i dag. Der kunne i udviklingen af dem indtænkes tilbud til forældre og familien til bevægelse og ophold. Skolernes udearealer kunne dermed blive aktive udenfor skoletid, i weekender og ferier. Denne tanke indgår derfor også i Børne- og Ungepolitikken fra foråret Brøndby Bevægelse i alle planer

16 Med tilgængelighed menes både rent fysisk og i forhold til information om det givne sted. Det vil for det første sige, at der er let at komme til både for gående, på cykel, med det offentlige eller i bil med gode veje og stiforbindelser og parkeringsmuligheder. For det andet skal der tages hensyn til mennesker med forskellig funktionsnedsættelse fx svagt gående, synshæmmede, kørestolsbrugere. For det tredje handler tilgængelighed om viden kender borgerne til området og er der tilstrækkelig information om stedets muligheder både på kommunens hjemmeside og ude i området. Endelig er tilgængelighed et spørgsmål om støttefaciliteter for området så som borde og bænke, affaldskurve og offentlige toiletter. Dialog med boligselskaberne Dialogen med boligselskaberne kan fremmes med henblik på bl.a. at forbedre udnyttelsen og brugen af friarealerne. Kommunen kan hjælpe boligselskaberne og beboerne med inspiration til, hvordan der skabes uderum, som øger de oplevelsesmæssige kvaliteter. I forhold til børns hverdag mangler mange af de bolignære områder kvaliteter, der appellerer til sanserne fx kan beplantning både være farvestrålende, duftende og også spiselig. Boligselskaberne kan opfordres til bevidst at indtænke de tre mest efterspurgte oplevelsesværdier; trygt, vildt og fredfyldt. Hvis oplevelsesværdien folkeligt tænkes i mindre skala, kunne man i hvert boligområde skabe et sted med lidt af denne oplevelsesværdi som et netværkssamlende og identitetsgivende sted. Dette ligger i tråd med anbefalinger fra områdeanalysen, der peger på at man gennem udvikling af uderummene kan støtte beboerdemokrati, bryde monopoliseringer og fremme bevægelse i områderne. Kommunen kan opfordre boligselskaberne til større samspil boligselskaberne imellem, så de kunne have glæde af hinandens arealer og også invitere andre borgere til at se områderne for at skabe en bedre sammenhæng og en integrering af boligområderne i den omkringliggende by. Øget samspil og dialog mellem kommunen og boligselskaberne kan hjælpe til en større forståelse og udbredelse af forhold som bevægelsesog netværksfremmende tiltag i friarealerne, men også om emner som vedvarende energi, fondsraising m.m. Borgerinddragelse Det er afgørende for indsatsernes gennemførsel og forankring (succes), at det foregår i en dialog relevante parter i området. Det anbefales derfor altid, at borgerne inddrages i udviklingen af kommunens fysiske omgivelser. Borgerne er en vigtig ressource med det nødvendige lokalkendskab og har derfor ofte gode løsningsforslag. 16 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

17 Modeller af Drømmepark lavet af 8. klasser på Demokratiets Dag, 2009 Attraktive spots leder borgerne til de grønne områder Der kan etableres grønne trædesten i form af attraktive spots på udvalgte steder, som binder kommunens grønne områder sammen og som giver en oplevelse af, at der er større sammenhæng mellem de grønne områder på trods af trafikale barrierer og mentale grænsedragninger. De attraktive spots skal lede borgerne fra et byrum eller grønt område til et andet og give særlige oplevelser, som kommer til at fungere som mødesteder på ruten. Fx kan borgere i Brøndby Nord, der ikke bruger de grønne områder så meget til fysisk aktivitet og ønsker mere information om kommunens grønne områder ledes langs Vestvolden eller over Nygård Plads/Brøndbyøster torv til Brøndbyskoven. Ligeledes kan borgerne i Brøndbyvester, der bruger veje til løb m.m. få mulighed for at bruge kommunes grønne områder mere, hvis tilgængeligheden øges med fx trædesten til Den grønne Kile, Vestvolden og Brøndbyskoven. En sådan trædestensmodel kan planlægges i et længere fremadrettet perspektiv og implementeres løbende. Gentagelse af vidensopsamlingen Vidensopsamlingen er med til at genere en bedre grundlag for planlægningen, hvorfor en gentagelse på et senere tidspunkt vil være anbefalelsesværdig, fx forud for revideringen af kommuneplanen hver fjerde år. De undersøgelser der gennemføres, kan tilpasses det aktuelle behov for viden. Dog vurderes det at være en god idé at gentage skoleundersøgelsen, så det er muligt at følge elevernes sundhed og trivsel over tid. Kommunen er allerede i gang med en geokodning af sundhedsprofildata og det vil være fint om de næste sundhedsprofildata, også geokodes, fordi kortene klart illustrerer den geografiske udbredelse af data. Det anbefales, at kommunens tværfaglige koordinationsgruppe har ansvaret for at analysere data fra de forskellige undersøgelser, evt. foreslå emner for nye undersøgelser og samle anbefalingerne. Brøndby Bevægelse i alle planer

18 resumé af de fire undersøgelser I det følgende præsenteres de fire undersøgelsers metode og resultater. Der er for hver undersøgelse opstillet forslag til mulige indsatser som løsning på de udfordringer undersøgelsen peger på. Ses på disse forslag, er der stor forskel på den økonomi, det vil kræve at realisere dem. For det første er der de forslag, der kan holdes inden for det eksisterende budget, men hvor der omprioriteres, så man fx vælger at lægge en ny cykelsti et andet sted end først tænkt, fordi det viser sig at være mere hensigtsmæssigt eller ved at ændre på driften af de grønne områder så nogle områder plejes mere intensivt mens andre får lov at gro mere vildt. For det andet kan man opnå en synergieffekt ved øget samarbejde mellem forvaltningerne, mellem kommunen og borgerne eller mellem kommunen og boligselskaberne. Fx kan kommunen inspirere boligselskaberne til at organisere aktiviteter for deres beboere med besøg i skoven, noget af den kommunale træning kan flyttes udenfor eller ungdomsskolen kan motiveres til at anvende de fysiske faciliteter i byens rum, dels for at befolke byrummet, dels for at vise at dette byrum er allemandseje. Det er aktiviteter, der ikke behøver at koste andet end timer i form af fx møder. Indenfor denne kategori ligger også de forslag, der kan realiseres ved at pulje midler fra forskellige forvaltninger så flere udfordringer løses på én gang. Endelig er der forslag, der forudsætter en ny bevilling, som fx hvis man vil forbedre skolegårdene eller etablere flere faciliteter i kommunens grønne områder. Forslagene er derfor inddelt i følgende tre kategorier: Ændring i prioritering Synergi mellem interessenter En ny bevilling Petanquespillere ved nye boliger i Esplanadeparken 18 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

19 geokodning af KRAm-data Kommunen har en mængde viden om borgernes sundhedstilstand i form af data indsamlet ved KRAM-undersøgelsen i KRAM står for kost, rygning, alkohol og motion. KRAM-data udgøres af 2558 besvarede spørgeskemaer fra borgere i alderen år. Ved en geokodning af KRAM-data dannes kort over hvordan data fordeler sig rent geografisk i kommunen; hvor borgerne har erfaringer med motion og bevægelse, hvor de er med i foreninger, hvor de har kendskab til kommunens grønne områder, hvor de dyrker motion m.m. Geokodning af KRAM-data har ikke været foretaget før, hvorfor en væsentlig del af arbejdet har bestået i metodeudvikling så data blev så letaflæselige som muligt. Undersøgelsen er foretaget af Jasper Schipperijn og Mette Toftager. Formål Formålet med denne undersøgelse har været at omsætte eksisterende sundhedsdata til en mere visuel let aflæselig form til anvendelse i planlægningsarbejdet af øget fysisk aktivitet blandt borgerne. * Kommunens sundhedsprofildata fra 2010 kunne desværre ikke anvendes i denne sammenhæng, da Forskningscenteret på Glostrup Hospital, der indsamler sundhedsprofildata, ikke måtte videregive data til SDU. Kommunen er imidlertid selv ved at geokode data fra sidste sundhedsprofil. Brøndby Bevægelse i alle planer

20 Resultater I undersøgelsen indgår dels oplysninger om borgerne generelt fra KRAMundersøgelsen i Brøndby i form af figurer og tabeller og dels geokodede data i form af kort og tabeller, der viser fordelingen af svarene i 21 områder se kort side ,5 % af de adspurgte angav, at de dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden. I Region Hovedstaden ligger gennemsnittet på 28,5 %. Brøndbyborgere ligger altså under gennemsnittet i regionen. Flere mænd end kvinder er fysiske aktive. De mest aktive er de unge. 54 % af de årige mænd og 33 % af de årige kvinder dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden. Andelen der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden, stiger med stigende uddannelse for både mænd og kvinder. Hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden er defineret som hård træning og regelmæssig konkurrenceidræt flere gange om ugen eller motionsidræt, tungt havearbejde eller lignende mindst fire timer om ugen. Hvis man spørger, til hvem der ønsker at være mere fysisk aktive, er der flere kvinder end mænd, der ønsker dette. F.eks. siger 60 % af årige mænd og 64 % af årige kvinder, at de ønsker at være fysisk aktive. En relativt stor andel af borgerne ønsker at være mere fysisk aktive. Borgere der ikke dyrker moderat/hård fysisk aktivitet i fritiden, ønsker oftere at være mere fysisk aktive end svarpersoner, der allerede er fysisk aktive i fritiden. Der er altså et stort potentiale i at få disse borgere til at blive mere fysisk aktive. Geo-kodningen har resulteret i kortbilag som vist på næste side. Som det ses af kortet dyrker borgere, der bor tæt på grønne områder oftere motion i grønne områder. Det er tydeligt at mange borgere, der bor tæt på Brøndbyskoven ofte er brugere af de grønne områder. Undersøgelsen underbygger dermed andre undersøgelser, som viser at afstanden til naturen har betydning. Vi ved imidlertid også, at boligområderne umiddelbart op af skoven består af parcel- og rækkehuse. Altså bor her borgere, der formodes, at være rimelig velstillede rent socioøkonomisk. 20 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

21 Borgere, der bor længere væk fra grønne områder ønsker typisk flere idrætsfaciliteter og tilbud om motion end borgere, der bor tæt på grønne områder. Sagt på en anden måde er borgere, der bor tæt på større grønne områder, f.eks. Brøndbyskoven, mest tilfredse med kommunens tilbud. Borgere, der bor tæt på naturområder (skov og strand), er også i højere grad med i en forening. Brugen af grønne områder og foreningsdannelse udelukker altså ikke hinanden, tværtimod. Det kan tilskynde til foreningsdannelse, eller forklaringen kunne også være, at de der vælger, at bo tæt på naturen har mere tid og overskud til også at være i foreninger. Det er tydeligt, at borgere i Brøndbyvester sjældnere dyrker motion i grønne områder. De har også langt til nærmeste større sammenhængende grønne område. De dyrker meget motion på veje, gader, fortove og lignende. Der fremgår også klart af resultaterne, at der er færre i Brøndbyøster nord for jernbanen sammenlignet med syd for banen, der dyrker motion i de grønne områder, også selvom Vestvolden ligger lige i nærheden. Brøndby Bevægelse i alle planer

22 Borgere, der dyrker selvorganiseret idræt, er spredt rundt i kommunen. Mange dyrker også idræt i motionscentre. Det er et generelt træk i samfundet, at nogle er mere tiltrukket af individuel selvorganiseret idræt, andre søger det sociale netværk der er i motionscentre eller foreninger. Begge dele efterspørges af borgerne. Det er 51 % af de fysisk aktive borgere, der dyrker selvorganiseret idræt alene, 36,2 % i en forening og 32,7 % i et motionscenter eller lignende. Nedenstående tabel viser måder at dyrke idræt, motion eller anden form for fysisk aktivitet i de forskellige boligområder. Tabel 12 Moder til at dyrke idræt, motion, eller anden type af fysisk aktivitet på, per boligområde, vægtet Område Selvorganiseret, alene I en forening I et motionscenter I en aftenskole På arbejde/skole Andet sted Selvorganiseret, sammen med andre I et kommunalt tilbud 1 38% 38% 38% 30% 0% 15% 9% 5% 2 60% 34% 31% 30% 3% 9% 7% 8% 3 53% 33% 30% 35% 7% 10% 7% 6% 4 52% 28% 33% 37% 5% 3% 4% 17% 5 62% 19% 24% 34% 2% 9% 7% 5% 6 48% 40% 54% 35% 10% 11% 20% 14% 7 50% 30% 28% 41% 13% 7% 5% 13% 8 46% 28% 40% 32% 6% 10% 3% 13% 9 46% 35% 49% 21% 2% 8% 10% 6% 10 52% 21% 56% 25% 7% 4% 8% 4% 11 49% 28% 23% 43% 5% 18% 8% 9% 12 51% 29% 25% 42% 7% 11% 19% 10% 13 52% 42% 34% 35% 8% 15% 9% 13% 14 46% 25% 58% 24% 11% 7% 3% 9% 15 53% 19% 46% 30% 7% 11% 13% 5% 16 53% 31% 29% 19% 7% 0% 6% 9% 17 52% 28% 40% 31% 8% 9% 10% 6% 18 59% 26% 31% 35% 5% 6% 10% 10% 19 55% 21% 31% 34% 11% 8% 7% 9% 20 51% 26% 40% 27% 6% 6% 4% 6% 21 49% 27% 43% 34% 4% 8% 10% 6% total 51% 29% 37% 32% 6% 9% 8% 9% Det er markant at i Brøndby Nord (område 11) dyrker 49 % selvorganiseret idræt alene, men 43 % i et motionscenter og kun 23 % i en forening (tabel 12). Næsten tilsvarende tal ses i område 12. Begge områder ligger nord for jernbanelinjen i Brøndbyøster og tæt på motions-centre. Det er desuden markant, at i områderne 10 (Stranden) og 14 (Brøndbyøster) er der særligt mange med i foreninger. Af en anden tabel ses, at ¾ dyrker idræt eller motion for at være eller komme i form, mens 1/3 angiver, at de gør det for at tabe sig. Halvdelen af borgerne tror ikke, at kommunen kan hjælpe dem med at blive mere fysiske aktive, men den anden halvdel (flere af de unge end de ældre) har forskellige forslag til, hvad der kunne gøre dem mere aktive. De fremgår af tabellen på næste side. De hyppigst angivne forslag er flere tilbud, der tager hensyn til dårlig kondition og helbredsproblemer (31%), oplysning om de muligheder der findes i kommunen (25 %) og flere motionsvenlige naturtilbud (23 %). 22 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

23 Især ønsker mange i Brøndby Strand flere hensynstagende tilbud, oplysninger om de muligheder, der findes i kommunen og flere idrætsfaciliteter. Tabel 10 Hvad kan kommunen gøre for at hjælpe borgerne til at blive mere fysisk aktive, per boligområde, vægtet Område Oplyse bedre om eksisterende muligheder Flere idrætsfaciliteter Bedre idrætsfaciliteter Flere cykelstier Mere forenings støtte Aktiviteter for børn og voksne samme sted Motions tilbud der tager hensyn til dårlig kondition Flere Motions events Bedre offentlig transport til faciliteter Flere motionsvenlige naturtilbud Kommunen kan ikke hjælpe mig 1 24% 18% 12% 10% 16% 16% 21% 8% 10% 9% 54% 2 30% 24% 18% 10% 26% 18% 38% 7% 8% 25% 44% 3 30% 25% 22% 17% 22% 29% 24% 22% 9% 24% 46% 4 31% 29% 14% 16% 25% 25% 43% 15% 22% 30% 42% 5 21% 23% 6% 12% 11% 8% 35% 21% 13% 26% 45% 6 27% 32% 27% 10% 33% 19% 42% 12% 34% 19% 36% 7 37% 16% 17% 10% 19% 9% 56% 14% 15% 28% 37% 8 25% 18% 17% 10% 18% 17% 23% 14% 9% 25% 50% 9 34% 24% 20% 16% 21% 11% 28% 12% 16% 28% 44% 10 25% 27% 10% 16% 14% 18% 20% 19% 3% 30% 49% 11 32% 24% 24% 12% 28% 18% 44% 14% 19% 27% 42% 12 29% 18% 18% 17% 24% 15% 33% 11% 15% 23% 52% 13 22% 12% 15% 16% 22% 14% 33% 17% 15% 18% 48% 14 14% 10% 17% 10% 14% 16% 24% 9% 3% 23% 55% 15 14% 8% 9% 10% 12% 17% 12% 9% 7% 28% 64% 16 15% 9% 7% 16% 6% 9% 22% 15% 3% 22% 63% 17 23% 15% 12% 14% 14% 13% 26% 9% 6% 19% 59% 18 28% 14% 12% 17% 26% 25% 38% 19% 13% 25% 44% 19 26% 18% 8% 25% 20% 12% 25% 12% 6% 21% 48% 20 22% 17% 19% 12% 21% 21% 28% 16% 9% 19% 53% 21 22% 17% 19% 14% 20% 17% 30% 7% 8% 24% 47% total 25% 18% 16% 14% 20% 18% 31% 14% 11% 23% 49% En relativt stor andel af borgerne ønsker at være mere aktive, end de er i forvejen. Borgere der ikke dyrker moderat/hård fysisk aktivitet i fritiden, ønsker oftere at være mere fysisk aktive end svarpersoner, der allerede er fysisk aktive i fritiden. Der er et stort potentiale i at få disse mennesker til at blive mere fysisk aktive. Det er i øvrigt markant, at udendørs områder generelt er mere populære til fysisk aktivitet end indendørs områder. Metode Det er kun data, som har med baggrundsdata (f.eks. uddannelse), fysisk aktivitet og ønsker til fysisk aktivitet at gøre, som er medtaget i undersøgelsen. Svarene fra beboere indenfor 21 områder er blevet analyseret. For at bevare anonymiteten kender kommunen ikke til de enkelte svar indenfor de 21 områder. Vi kender kun de samlede resultater fra hvert af de 21 områder. Det er tilstræbt, at der er mindst 50 svar indenfor hvert af områderne. Data er vægtede i forhold til køn og alder for at give en større repræsentativitet. Hver KRAM-besvarelse har en adresse, der kan sættes ind som et punkt på et kort. Det er ikke tilladt, at præsentere på et kort af hensyn til persondatasikkerheden. Der blev derfor udviklet en anden metode. Når man arbejder i GIS, er det normalt at opgøre data i kvadratfelter af 100 x 100 meter, men resultatet af en sådan opgørelse giver et meget broget billede, som er svært at aflæse. Derfor fandt man frem til en opdeling i meningsfulde boligområder, så hvert område indeholder en bebyggelse af samme type; f.eks. rækkehuse, højhusbebyggelse, villakvarter m.m. Brøndby Bevægelse i alle planer

24 Hypotesen er, at boligformen til en vis grad afspejler en bestemt socio-økonomisk baggrund og dermed også afspejler forskellige typer af svar. Den konkrete opdeling blev i første omgang foretaget ud fra luftfoto og efterfølgende kvalificeret og justeret ved afrapporteringen med input fra deltagerne. Kommunen blev opdelt i 21 områder. De kan ses på figuren til nederst på siden. Der er med denne metode udviklet et godt værktøj til visualisering af sundhedsfaglige data og hvordan de fordele sig geografisk i kommunen - både til gavn for sundhedsfagligt personale og til andre faggrupper, der ikke er vant til at orientere sig i disse data. Tabellerne med de 21 områder kan være mere præcise at arbejde med end kortene, men kortene giver et hurtig overblik med de forskellige farvekoder. Tabellerne viser de reelle forskelle i svarene i de forskellige områder. Metoden er fx anvendelig til at angive hvilke typer af motion/idræt, der dyrkes mest i forskellige områder af Brøndby. Metoden giver desuden et godt overblik over sammenhængen mellem motion og brug af nærliggende grønne områder. Det har været diskuteret, hvor valide data er, og om de udgør et godt beslutningsgrundlag. Forskernes svar er, at de er bedre end det beslutningsgrundlag, man har i øjeblikket og på en skala fra 1 5 med 5 som det højeste er data validitet omkring 4. Det understreger, at undersøgelserne i Bevægelse i alle planer er en bestræbelse på at lave mere vidensbaseret planlægning Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

25 Forslag til mulige indsatser Synergi mellem interessenter Geo-kodning af sundhedsprofildata Det anbefales, at Social- og Sundhedsforvaltningen og GIS afdelingen arbejder videre med en geokodning af sundhedsprofildata fra 2010 til lignende oversigter over borgernes brug af grønne områder, motionsvaner m.m. Hvert fjerde år får kommunen data fra Regionen vedrørende sundhedsprofilen, og metoden kan derfor med fordel anvendes fremover til at registrere eventuelle forandringer over tid. Kortene kan anvendes i fx kommuneplanen fordi det på en letforståelig måde viser forskellene i kommunen. Anvende borgernes egne løsningsforslag i planlægningen af indsatser Halvdelen af borgerne har forskellige forslag til, hvad der skal til, for at de bliver mere fysisk aktive. Det anbefales, at der arbejdes med de forslag, borgerne selv har angivet. Det kunne fx være, at der igangsættes flere tilbud, der tager hensyn til dårlig kondition og helbredsproblemer, oplysning om de muligheder der findes i kommunen og flere motionsvenlige naturtilbud. Endvidere er det tydeligt, at mange i Brøndby Strand og i Brøndby Nord ønsker flere hensynstagende tilbud, oplysninger om de muligheder, der findes i kommunen og flere idrætsfaciliteter. Attraktive grønne områder med god tilgængelighed Det anbefales at gøre grønne områder mere tillokkende/tilgængelige for beboere, som ikke så ofte bruger de grønne områder. Det ville også understøtte de mange, der udelukkende dyrker selvorganiseret idræt. Vestvolden som attraktivt motionsrum både fysisk og mentalt I forbindelse med revitaliseringen af Vestvolden er der taget flere initiativer til at området skal blive et attraktivt motionsrum. Det giver imidlertid anledning til at overveje, hvorfor mange borgere i området tæt på Vestvolden, mener de ikke har kendskab til kommunens grønne områder, hvorimod borgere der bor tæt på Brøndbyskoven mener, at de kender kommunens grønne områder. Vurderes Vestvolden ikke som et grønt område og hvorfor ikke? Eller vælger beboerne i højere grad andre steder at dyrke motion f.eks. motionscentre? Brøndby Bevægelse i alle planer

26 En ny bevilling Bedre muligheder for at komme ud i det grønne for borgerne i Brøndbyvester Det er tydeligt, at borgere i Brøndbyvester sjældnere dyrker motion i grønne områder. De dyrker meget motion på veje, gader, fortove og lignende. Det anbefales derfor at have fokus på deres muligheder for bevægelse disse steder, øge tilgængeligheden til kommunens øvrige grønne områder og om muligt etablere et grønt bælte ned gennem området. Især hvis dette grønne bælte kunne være som et forbindelsesled eller trædesten til kommunens øvrige store rekreative områder. Aktivitesspots og mødesteder fra Brøndby Nord til Brøndbyskoven Det anbefales, at der i Brøndbyøster laves tillokkende mødesteder, der forbinder boligområderne nord for jernbanen med de store grønne områder omkring Brøndbyskoven. Det kan fx være ved at markere indgangen til Nordskoven tydligere i byrummet. 26 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

27 Skoleundersøgelse Eftersom hverken KRAM-data eller Sundhedsprofildata indeholder viden om børn, er det relevant at spørge ind til skoleelevers sundhed. Skoleundersøgelsen er derfor en spørgeskemaundersøgelsen blandt 5., 7. og 9. klasses elever i kommunens 3 folkeskoler. Undersøgelsen er udarbejdet af Charlotte Demant Klinker, Lars Breum Christiansen og Mette Toftager. Formål Spørgeskemaundersøgelsen har til formål at beskrive børn og unges hverdag, livsstil, sundhedsvaner, herunder hvor meget de bevæger sig, hvad de laver når de er fysisk aktive, hvor de er aktive samt hvordan de opfatter deres nærmiljøer - både skolens inde- og udearealer og der hvor de bor. Resultater Fysisk aktivitet i fritiden En stor andel af eleverne i Brøndby Kommune er fysisk aktive, og kun en mindre andel er stillesiddende. Dette billede er specielt udtalt blandt drengene og blandt eleverne på Brøndbyvester Skole. Den primære organiserede sport blandt drengene er fodbold, mens pigerne, der deltager i organiseret idræt, går til en række forskellige idrætter. Dog er fodbold også blandt pigerne den mest søgte organiserede sport. Hver fjerde pige og hver syvende dreng har IKKE gået til organiseret sport de seneste 12 måneder. Pigerne svarer, at de foretrækker selvorganiseret sport. De deltager ikke meget i idrætsklubbernes tilbud og bruger meget tid på stillesiddende aktiviteter. Dette kan hænge sammen med, at der er en stor andel af piger med anden etnisk baggrund end dansk. Det er kendt, at mange tosprogede piger stiller andre krav til omklædnings- og badefaciliteter samt idrætsbeklædning end etnisk danske piger. I gruppen af tosprogede piger er der desuden holdninger til klubidræt, der er hæmmende for deres deltagelse i organiseret sport. De unges valg af bevægelsesaktiviteter viser sig ikke overraskende at være mere afhængigt af kammeraternes valg end af familiens bevægelsesniveau, eftersom kammeraterne har større indflydelse i puberteten end familien. Det er kammeraterne, der tjener som spejlbilleder og rollemodeller for de unge. Fællesskaber og muligheder for fælles aktiviteter er vigtige, og herigennem er der samtidig mulighed for i et forebyggelsesperspektiv at fremme indsatser, der hæmmer negativ social arv. Brøndby Bevægelse i alle planer

28 Stillesiddende adfærd Drenge er mere stillesiddende end piger, når vi måler på tid brugt på tv/dvd og computer/spillekonsoller. For både drenge og piger gælder det overordnet set, at andelen af stillesiddende er mindst for 5. klasserne, og at forbruget er størst i weekenden sammenlignet med hverdage. Sammenlignet med landstal er andelen med stillesiddende adfærd overordnet mindre i Brøndby (på nær computer og spillekonsoller for pigerne). Det er glædeligt overraskende, at procentdelen af børn og unge i Brøndby, der bruger mindst 4 timer om dagen på tv eller dvd, ligger under halvdelen af landsgennemsnittet. Skole Over halvdelen (61%) af eleverne i Brøndby Kommune synes, at det er rart at være på deres skole, og at der er gode muligheder for bevægelse og fysisk aktivitet udendørs i frikvartererne. Knap halvdelen af eleverne laver oftest stillesiddende aktiviteter i frikvartererne, mens over en tredjedel mener, at de er meget fysisk aktive. Jo yngre eleverne er, jo mere fysisk aktive er de i frikvartererne, og drenge er mere fysisk aktive end piger. Eleverne på Brøndby Strand Skole er mindst aktive i frikvartererne og eleverne på Brøndbyvester er lidt mere aktive end eleverne på Brøndbyøster. For alle skolerne gælder det, at godt halvdelen af eleverne synes, deres udendørs faciliteter på skolen er gode til boldspil, og at der er mange steder at opholde sig. Kun omkring hver tredje elev synes, at skolens udearealer er sjove og spændende. Eleverne ønsker sig bedre muligheder for bevægelsesaktiviteter på skolernes indearealer. Det er en udbredt opfattelse blandt de adspurgte, at mulighederne for bevægelse indendørs i pauser og frikvarterer er få. Mange ønsker, at sale og idrætshaller er åbne i pauserne, så det er muligt at bevæge sig noget mere, når det på grund af vejret ikke er muligt at være udendørs. Bueskydning ved Middelalderlandsbyen 28 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012