bevægelse i alle planer

Transkript

1 bevægelse i alle planer Brøndby 2012 Beskrivelse af et prioriteringsværktøj og en sammenfatning af fire undersøgelser Brøndby Kommune Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

2 Bevægelse i alle planer Brøndby Kommune har i 2011/2012 deltaget i pilotprojektet Bevægelse i alle planer, som Naturstyrelsen og Lokale- og Anlægsfonden iværksatte. Projektet satte fokus på at fremme motion og bevægelse gennem kommunernes fysiske planlægning af byen. 23 kommuner ansøgte og sammen med tre andre kommuner, Hillerød, Kolding og Tønder, blev Brøndby valgt som eksempelkommune. Kommunerne fik økonomisk støtte og rådgivning til at arbejde målrettet med idræt og bevægelse i byernes planlægning og mulighed for faglig sparring af projektets følgegruppe, med bl.a. Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Sund By Netværket, Kommunernes Landsforening og Sundhedsstyrelsen. Det har været projektets ambition, at de udvalgte kommuner kom så langt med at integrere idræt og bevægelse i planlægningen, at deres projekter kan fungere som gode eksempler, som andre kommuner kan lade sig inspirere af. Notatet er udarbejdet af projektgruppen for Bevægelse i alle planer: Lars Ole Andersen, Social- og Sundhedsforvaltningen Pia Hansen, Kultur- og Idrætsforvaltningen Uffe Villumsen, Børneforvaltningen Projektleder Elisabeth Sonne Marinos, Teknisk Forvaltning Layout af Hanne Riis Ketler, Teknisk Forvaltning 2 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

3 Indhold 4 INDLEDNING Sammenhæng og synergi mellem forvaltningernes planlægning Prioritering af indsatser 6 SAMMENFATNING 10 BEVÆGELSE I ALLE PLANER I BRØNDBY Vision Formål Succeskriterier Omgivelsernes betydning for mental, social og fysisk sundhed Projektets leverancer 15 UDVIKLINGSMULIGHEDER 18 RESUMÉ AF DE FIRE UNDERSØGELSER Geokodning af KRAM-data Skoleundersøgelse Kortlægning af de grønne områder Områdeanalyse 53 PRIORITERINGSVÆRKTØJ Organisatorisk forankring af prioriteringsværktøjet Fra viden til kommunal planlægning Brøndby Bevægelse i alle planer

4 indledning Brøndby Kommunes mange grønne områder er en rigdom, som er med til at gøre Brøndby til noget særligt og til et godt sted at bo og færdes. Udover oplevelsen ved at komme ud i det grønne, er der mange sociale, bosætningsmæssige og helbredsmæssige grunde til at gøre de grønne områder mere tilgængelige og øge deres kvalitet i forhold til borgernes differentierede ønsker og behov. De grønne områder kan således betragtes som en del af løsningen på flere kommunale udfordringer Bevægelse og fysisk aktivitet er vigtigt for borgere i alle aldre. Hos børn og unge er det et særligt vigtigt fokusområde for på lang sigt at bevare og forbedre sundhedstilstanden i befolkningen. Desuden viser undersøgelser, at bevægelse fremmer indlæringen betydeligt. Ligeledes står kommunen som mange andre kommuner også med den udfordring, at der de kommende år vil blive flere og flere ældre. For at disse borgere kan få den bedste alderdom med en stærk fysik, skal de have gode muligheder for at bevæge sig. Sundhed handler ikke kun om at være rask. Det handler også om livskvalitet og dækker bredt lige fra fravær af sygdom til leg med vennerne. I et forebyggende perspektiv tilvejebringes planlægningen af indsatser bedst gennem dialog med borgerne og ved at undersøge konkrete forhold, der har indvirkning på borgernes muligheder for at være sunde, hvad enten det er at komme ud og bevæge sig i naturen, i byens mange byrum eller idrætsanlæg, alene eller sammen med andre. En kongstanke i Bevægelse i alle planer er at gøre de grønne områder mere attraktive, både for borgere, der i dag ikke så ofte bruger dem, samt for de borgere, som i forvejen bruger de grønne områder meget. For at blive klogere på, hvad der skal til for at opnå dette, er der i efteråret 2011 indsamlet viden i form af fire undersøgelser, der belyser mulige indsatser. Fokus har været, at få: Overblik over de erfaringer og ønsker borgere i forskellige områder stiller til fysisk udfoldelse Kendskab til skoleelevers aktivitetsniveau samt deres brug og syn på skolens og deres nærmiljøs udearealer Viden fra beboere i konkrete boligafdelinger om deres brug og syn på udearealer og omkringliggende grønne områder Overblik over kvaliteten i kommunens grønne områder 4 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

5 Sammenhæng og synergi mellem forvaltningernes planlægning Med Bevægelse i alle planer er ambitionen at integrere forskellige forvaltningers arbejdsområder (børn, sundhed, kultur og fritid samt teknik og miljø), så der skabes sammenhæng og synergi på tværs i den kommunale planlægning for at fremme sundhed og bevægelse for børn og voksne. Resultaterne af de fire undersøgelser peger på forslag til mulige indsatser for, hvordan der konkret kan arbejdes med dette. Resultaterne kan anvendes på tværs af forvaltningerne både som konkrete anbefalinger og som anbefalinger, de enkelte forvaltninger kan medtage i egne strategier, politikker og planer. Prioritering af indsatser Baggrunden for arbejdet med Bevægelse i alle planer er et ønske om, at kommunens og borgernes ressourcer anvendes bedst muligt. Derfor er der udarbejdet et prioriteringsværktøj, der kan anvendes til at udpege de indsatser, der har den størst mulige effekt på det forebyggende og sundhedsfremmende niveau. Nærværende notat indeholder en beskrivelse af, hvordan analyser af data, som kommunen selv indsamler eller allerede ligger inde med, kan omsættes til en vidensbaseret metode til at prioritere indsatser i et langstrakt perspektiv og dermed fungere som et prioriteringsværktøj til brug i den fremtidige planlægning. Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem fire forvaltninger som et internt dokument for embedsmænd og politiske udvalg, der arbejder med planlægning i forhold til byens rum og grønne områder. Endvidere er notatet tænkt som inspiration til andre kommuner. Brøndby Bevægelse i alle planer

6 sammenfatning Brøndby er begunstiget med mange større grønne områder, et meget aktivt foreningsliv på idrætsområdet samt et stigende antal selvorganiserede idrætsudøvere. Samtidig har kommunen på en række områder en dårlig sundhedsprofil og kommunen er gennemskåret af store trafikale barrierer, der vanskeliggør tilgængeligheden til de store friluftsområder. Det medfører alt i alt et stigende behov for, at der i den kommende planlægning tages højde for de mangfoldige krav, der stilles til idrætsanlæggene, de grønne områder og til byplanlægningen som helhed. Med deltagelsen i pilotprojektet Bevægelse i alle planer fra november 2010 april 2012 er det visionen at få flere borgere til at være fysisk aktive, og at kommunens grønne områder bliver arena for mere leg og bevægelse. Bevægelse i alle planer, der er iværksat af Naturstyrelsen og Lokale- og Anlægsfonden har til formål, at: skabe vilkår for fysisk planlægning, som gør det muligt at udvikle byen til leg, bevægelse, ophold og kropslig aktivitet udvikle planpraksis og værktøjer for at fremme motion og bevægelse gennem den fysiske planlægning få fokus på udviklingen af samarbejdet mellem forvaltninger, så potentialet for synergieffekter ikke mistes Bevægelse i alle planer i Brøndby rammer bredt og giver resultater, der også handler om byplanlægning, fritidsliv og er endda med til at skærpe opmærksomheden på parametre, der har betydning for kommunes bosætning fordi fokus er at skabe sammenhæng i kommunens fysiske struktur for borgerne, hvilket også gerne skulle være med til at gøre kommunen mere attraktiv og styrke opfattelsen af Brøndby i positiv retning. Bevægelse i alle planer er udarbejdet i samarbejde mellem Teknisk Forvaltning (tovholder), Børneforvaltningen, Kultur- og Idrætsforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen. 6 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

7 Et prioriteringsværktøj Sammen med vores rådgivere fra Syddansk Universitet (Jens Troelsen og Jasper Schipperijn), der har stor viden om omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet, har vi udviklet et prioriteringsværktøj, der gør det muligt at udpege og prioritere de indsatser, der har den størst mulige effekt på det forebyggende og sundhedsfremmende plan. Både for at sikre størst muligt effekt af anvendte ressourcer, men også for at sikre en kontinuitet i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, så man bedre kan målrette og evaluere indsatsområder. Prioriteringsværktøjet er baseret på en systematisk, gentagen vidensopsamling, der følger udviklingen i borgernes sundhed, trivsel og adfærd samt beskriver beskaffenheden af de fysiske omgivelser så planlægningen tager afsæt i brøndbyborgernes virkelighed. Fire undersøgelser Kommuner har selv mange data eller kan selv let generere data som kan anvendes mere aktivt i planlægningen. Disse data er grundlaget for en vidensopsamling og er udmøntet i fire undersøgelser. Vi har dermed fået kvantificeret data på områder, vi ikke før har haft tal på, så vi nu kan træffe beslutninger på et bedre grundlag. De tre undersøgelser har ikke været foretaget før og metoderne hertil er specielt udviklet til dette projekt. De fire valgte undersøgelser ses på næste side: Store Cykeldag Brøndby Bevægelse i alle planer

8 1) 2) 3) 4) Geokodning af KRAM-data Med geokodningen af KRAM-data, har vi fået visualiseret sundhedsdata på kortbilag. Det er således muligt, at se hvordan svarpersonerne fordeler sig rent geografisk i kommunen. Kortene viser fx, at borgerne i Brøndbyvester mest dyrker selvorganiseret idræt på gader og veje, at villa- og rækkehusbebyggelserne omkring Brøndbyskoven ofte dyrker motion i skoven, samtidig med at de er organiseret i foreninger og ikke mener kommunen kan hjælpe dem med flere tilbud om fysisk aktivitet. Det mener derimod beboerne i Brøndby Nord og dele af Brøndby Strand, der ønsker mere information ligesom de også ønsker flere tilbud for folk med dårlig kondition. Skoleundersøgelse Skoleundersøgelsen belyser børn og unges hverdag, livsstil, sundhedsvaner, herunder hvor meget de bevæger sig, hvad de laver når de er fysisk aktive, hvor de er aktive samt hvordan de opfatter deres nærmiljøer - både skolens inde- og udearealer og der hvor de bor. Undersøgelsen viser fx at eleverne vurderer deres helbred til at være bedre end landsgennemsnittet. Drengene i Brøndby er mere fysisk aktive end landsgennemsnittet, mens pigerne ligger lidt under. Ser man på aktivitetsniveauet i frikvartererne er eleverne på Brøndby Strand skole mindst aktive, selvom flest her giver udtryk for at skolens udearealer er sjove og spændende. Hvad angår kosten spises der mindre frugt og grønt i Brøndby og særligt mange piger kommer i skole uden at have fået morgenmad. Undersøgelsen gav interessante og også overraskende resultater, ligesom den viser variationen skolerne imellem og illustrerer dermed, hvor vigtigt det er at have kvalificeret lokal viden som fundament for at kunne målrette indsatserne dér, hvor det giver den største effekt, så vi får de mindst aktive børn til at røre sig mere. Kortlægning af kommunens grønne områder Hvor meget de grønne områder bruges afhænger af både afstanden til dem og kvaliteten af dem. Hvad angår afstanden ser det fornuftigt ud i Brøndby især hvis man tager alle boligselskabernes udearealer med, så har de fleste borgere under 300m til et grønt områder. Ser vi på kvaliteten, er der tendens til en meget lille variation i de grønne områder. Det er fx både kommet frem af skoleundersøgelsen og områdeanalysen, at flere brøndbyborgere mener, at her ikke findes en park som mødested et sted man kan mødes med venner og familie på en dejlig forårdag. Man tager udenfor kommunen. Men der er store potentialer for, at de grønne områder kan udvikles og blive mere attraktive for borgerne. Man kan fx arbejde med forskellige typer af oplevelser, hvor man bevidst vælger, hvilke værdier man ønsker at styrke hvor. Disse valg skal naturligvis kobles med den viden vi har om, hvad borgerne efterspørger. Områdeanalyse Den sidste undersøgelse er en områdeanalyse af to boligafdelinger i Brøndbyøster, Brøndby Nord og Gillesager/Bredager. Da de andre undersøgelser er kvantitative, har det været hensigten med denne undersøgelse også at få generet nogle kvalitative data om, hvordan borgerne bruger og opfatter de grønne områder i nærheden af deres bolig. Trods dette konkrete fokus drejede beboerne deres udtalelser over på temaer som forskellige gruppers monopolisering af bestemte byrum og friarealer og følelsen af utryghed. Det understreger, at man som planlægger af de fysiske rum skal være meget opmærksomme på et områdes sociale strukturer, fordi de i værste fald kan virke som barriere for at de fysiske forbedringer tages i brug. Undersøgelsen bekræfter dermed også vigtigheden af borgerinddragelse i planlægningen, fordi borgerne sidder med en uvurderlig lokal viden og endda ofte selv har svarene på de gode løsninger. 8 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

9 Fra data til kommunal planlægning Resultaterne fra de fire undersøgelser er analyseret, og der er for hver undersøgelse opstillet forslag til mulige indsatser både som løsninger på de identificerede udfordringer og for indsatser, hvor vi kan gøre det bedre end i dag. Der er imidlertid stor forskel på om og hvad det vil koste, at realisere forslagene. Forslagene er derfor inddelt i tre kategorier. For det første er der forslag, der handler om at gøre tingene anderledes end i dag og hvor der foretages omprioriteringer indenfor den nuværende ramme. For det andet er der forslag, hvor man opnår en synergieffekt ved enten at pulje midler fra flere forvaltninger så flere udfordringer løses på én gang, eller hvor man gennem dialog med fx boligselskaberne, borgere eller kommunale institutioner inspirerer til aktiviteter eller nye faciliteter i de grønne områder. Denne kategori kan også holdes inden for den eksisterende ramme. Endelig er der forslag, der forudsætter en ny bevilling, som fx hvis man vil forbedre skolegårdene. Målet er efterfølgende, at udarbejde en helhedsorienteret plan for Brøndbyøster med konkrete anbefalinger til indsatser, der kan fremme borgernes fysiske aktivitet i kommunens byrum og grønne områder. I den kobles undersøgelsernes resultater, og derfor vil der både indgå sociale, sundhedsmæssige, organisatoriske såvel som fysiske indsatser. Ambitionen er derfor også, at planen ikke er forankret i én forvaltning, men i alle deltagende forvaltninger. Tanken er senere, at udbrede metoden til resten af kommunen. Illustration fra projektet En God Omvej Brøndby Bevægelse i alle planer

10 bevægelse i alle planer I brøndby Brøndby er begunstiget med mange store grønne områder, et meget aktivt foreningsliv på idrætsområdet samt et stigende antal selvorganiserede idrætsudøvere. Kommunen er imidlertid gennemskåret af store trafikale barrierer, der vanskeliggør og udfordrer tilgængeligheden til de store friluftsområder. Sundhedsprofilen 2010 og den store KRAM-undersøgelse fra 2008 viser, at der er store udfordringer med hensyn til befolkningens sundhedstilstand særligt hvad angår kost og kroniske sygdomme. Derudover stiller forskellige borgere også forskellige krav til sundhedstilbud og aktivitetsmuligheder alt afhængig af social og kulturel baggrund, alder, køn og bopæl. Alt i alt medfører det et stigende behov for, at der i den kommende planlægning tages højde for de mangfoldige krav, der stilles til idrætsanlæggene, de grønne områder og til byplanlægningen som helhed. Vision Den overordnede vision med projektet er at få borgerne til at bevæge sig mere, og at kommunens byrum og grønne områder indrettes, så de i højere grad end nu bliver brugt til leg, fysisk aktivitet og naturoplevelser. Formål Formålet med projektet er at udvikle et prioriteringsværktøj som kan bidrage til at bevægelse integreres i den fysiske planlægning. Prioriteringsværktøjet er en vidensbaseret metode, der kan vise borgernes ønsker, sundhedstilstand og bevægelsesvaner og samtidig anvendes til at udpege fokusområder og igangsætte indsatser. Det er meningen, at man skal kunne følge og evaluere indsatserne over tid ved gentagelse af metoden (se endvidere side 52 for en gennemgang af processerne i prioriteringsværktøjet som metode). Udgangspunktet for metoden er at anvende data, som kommunen råder over, og som kan genereres gennem undersøgelser. På den baggrund er der foretaget fire undersøgelser, hvis formål, resultater, metode og anbefalinger gennemgås på siderne Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

11 Visionerne bag Bevægelse i alle planer ligger godt i tråd med Brøndby Kommunes visioner om at være et godt sted at bo og leve. Som der står i Planstrategien har kommunalbestyrelsen vedtaget, at arbejde for et varieret udbud af friarealerne i boligområderne, i Den Grønne Kile, i skov og strand for at styrke bevægelse og sundhed. Succeskriterier Det er et afgørende succeskriterium, at de fire deltagende forvaltninger i projektet integrerer muligheder for bevægelse, leg og fysisk aktivitet i det fremadrettede arbejde i såvel den enkelte forvaltning som på tværs af forvaltningsområder. Omgivelsernes betydning for mental, social og fysisk sundhed Det skal være rart at komme ud i naturen, cykle, løbe eller på anden måde være fysisk aktiv som noget, man har lyst til! Det behøver ikke være en pligt. Lysten kommer lettere, hvis det er koblet med en god oplevelse og jo lettere adgang til oplevelsen, jo hyppigere vil man opsøge den. Kommunen kan gennem planlægningen gøre det sunde valg til det lette og sjove valg for borgerne. Derfor handler det om at skabe rum for leg og fysisk aktivitet, som samtidig pirrer sanserne ikke kun for børn, men for alle aldre. Det kan gøres ved at indrette legepladser, så forældre får lyst til at opholde sig der sammen med børnene og at der er mulighed for at børn og voksne kan foretage sig noget sammen. Der kan også indrettes uderum, der appellerer mere til voksne end børn, ligesom unge, der er for store til de traditionelle legepladser skal have steder at lege, hænge ud og være sammen. Det er også vigtigt, at ældre og gangbesværede sikres muligheder for at bevæge sig. Brøndby Bevægelse i alle planer

12 Dokumenteret sammenhæng mellem sundhed og natur I internationale og nationale studier er der dokumentation for sammenhængen mellem udformningen af de fysiske omgivelser og borgernes fysiske, mentale og sociale sundhed. Graden af moderat fysisk aktivitet i dagligdagen påvirkes af, hvordan byen er indrettet: hvor tæt bor folk, hvordan vej- og stinettet er, og hvordan forretnings-, erhvervs-, institutions- og beboelsesbyggeri er blandet. Det er fx ikke så attraktivt, at gå eller løbe en tur igennem et erhvervsområde om aftenen, når der ingen mennesker er. Let adgang til fortov, stier, parker og diverse anlæg og faciliteter, der gør fysisk aktivitet muligt året rundt, medfører, at flere bevæger sig. Både ophold i og udsyn til grønne områder bidrager til at reducere oplevelsen af stress, udbrændthed og depression - man kommer simpelthen i bedre humør. Man kan med den fysiske planlægning skabe rammerne for en positiv opadgående spiral, hvor aktivitet i udearealerne er med til at tiltrække flere mennesker. Det gøres ved at fremme tryghed, overskuelighed og indbyde til både ophold og bevægelse, så flere og forskellige grupper vil bruge udearealer og byrum. De grønne områders betydning for sundheden er skitseret i nedenstående model, hvor sundhed defineres som adfærd, der giver den enkelte livskvalitet eller gevinster på tre parametre: socialt, mentalt og fysisk. Mens besøg i grønne områder medfører sociale og mentale gevinster for den enkelte, medfører fysisk aktivitet i grønne områder gevinster indenfor alle tre aspekter af sundhed. For kommunale planlæggere er det således muligt at fremme sundhed for den enkelte gennem vedligehold og nytænkende udvikling af de grønne områder. Besøg i grønne områder Sociale sundhedsfordele Mentale sundhedsfordele Fysisk aktivitet i grønne områder Fysiske sundhedsfordele 12 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

13 Afstande til det grønne og oplevelse af kvalitet Flere undersøgelser har vist, at der ikke skal være mere end ca. 300 meter til et grønt område, hvis borgerne skal benytte det i hverdagen. Antallet af grønne arealer, der ligger tæt på borgernes bopæl, øger også antallet af besøg til områder, der ligger længere væk. Samtidig ved man, at folk ikke nødvendigvis tager til det nærmeste grønne område, hvis det ikke tilbyder de oplevelser, der efterspørges. Mange er fx villige til at tage omkring 600 meter til et grønt område på over 5 hektar, hvis der her er mulighed for fx at gå en tur på minutter. Ligger det længere væk falder besøgsfrekvensen væsentligt. Det er således ikke kun udbuddet af grønne områder, der har betydning for, hvor meget borgerne bruger dem. Kvaliteten af de grønne områder er også afgørende. Forskning viser, at det er indhold, oplevelser og stemninger ved byrum og parker, der er mere efterspurgte end andre, og at grønne områders udtryk også har betydning for, hvor meget de bliver brugt til bevægelse. Denne viden om omgivelsernes betydning skal integreres i planlægningsarbejdet ikke udelukkende fokuseret på fysisk aktivitet, men lige så meget under hensyn til de forskellige rekreative muligheder som leg, kulturhistoriske oplevelser og de naturoplevelser, som grønne område potentielt rummer. En sommerdag ved Vestvolden Brøndby Bevægelse i alle planer

14 PROJEKTETS LEVERANCER Brøndby Kommunes arbejde med Bevægelse i alle planer er foregået i tæt samarbejde med en forskergruppe fra Syddansk Universitet (SDU), institut for idræt og biomekanik under ledelse af Jens Troelsen med viden om omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet. Der er gennemført fire selvstændige undersøgelser, hvis resultater har givet et statusbillede på en række områder. Tre af de fire undersøgelser er ikke foretaget før, hvorfor undersøgelserne også har været en udvikling og afprøvning af nye metoder. De fire undersøgelser er blevet fremlagt for og kvalificeret af en bred skare af embedsmænd i kommunen ved fire workshops i efteråret For hver undersøgelse har forskergruppen fra SDU udarbejdet en rapport, der beskriver de enkelte undersøgelsers metode og resultater og som sammen med workshopsne danner grundlag for den efterfølgende præsentationen af undersøgelserne. Processerne i arbejdet med undersøgelserne, der udmønter sig i tre leverancer er skitseret i nedenstående figur. Leverance I (Vidensindsamling - de fire undersøgelser), leverance II (notatet) og leverance III (casen), der omtales på side 54. Leverance I Vidensindsamling Forslag til mulige indsatser 1. Geokodning af KRAM-data Skolelevs- 2. undersøgelse Kortlægning af 3. grønne områder Områdeanalyse af 4. to boligområder Leverance II Notat med metode, resultater og forslag til mulige indsatser Leverance III Case for Brøndbyøster 14 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

15 udviklingsmuligheder Samlet set viser der sig udviklingsmuligheder med rødder i flere af de fire undersøgelser. Disse er mere overordnede end de konkrete forslag til mulige indsatser som de fire undersøgelse udpeger. Kvalitet i Brøndbys byrum og grønne områder De grønne områder kan bearbejdes, så de bliver mere fristende for borgere, der ikke så ofte bruger dem. Undersøgelserne viser, at det kan være mange grunde til at borgerne ikke bruger de grønne områder - lige fra manglende eller mangelfulde faciliteter til manglende kendskab til områderne. Der er tendens til, at der efterspørges flere faciliteter, og at borgere, der ikke er så vant til at benytte de grønne områder, også efterspørger aktiviteter. Byparker for Brøndbyborgerne Der kan skabes områder med parkkarakter, da undersøgelserne peger på, at især børn og unge efterspørger oplevelsesværdien folkelig. Parkerne kan benyttes som samlingssted for alle aldersgrupper, hvor familier kan mødes for at grille, lege, spille bold, hygge sig og slappe af, som det fx sker i dag i Strandparken. Flere områder har potentiale for at blive parker i denne forstand - eksempelvis områderne ved Brøndby Stadion, Esplanadeparken i Brøndby Strand og Lindevangsparken i Brøndbyvester. På stadionområdet kommer der i forvejen mange mennesker, og ved arrangementer i området, kunne der fx arrangeres udeservering. Stadionområdet har potentiale for urbanitet. Lindevangsparken kunne blive Brøndbyvesters grønne område for leg, ophold og bevægelse her findes allerede det af mange mennesker så eftertragtede vandelement. Esplanadeparken kunne revitaliseres til en attraktiv bydelspark. I den forbindelse anbefales det at se på sammenhængen mellem områdets sociale og fysiske struktur. Ambassadører for de grønne områder Man kan understøtte dem der bruger de grønne områder, idet de kan betragtes som ambassadører. De kan fortælle andre om de gode steder og deres brug af de grønne områder kan inspirere andre. Mange kunne også engagere flere frivillige, herunder spejderne til at afholde arrangementer for andre, fx geocaching, som er en skattejagt, hvor skatten findes ud fra GPS-koordinater. Bydelslegepladser på skolerne Skolernes udearealer, der ligger frit tilgængelige døgnet rundt og året rundt kan anvendes som en slags bydelslegepladser. På den måde optimeres anvendelse af knappe resurser til at udbygge de steder, hvor børn og unge i forvejen færdes i højere grad end det sker i dag. Der kunne i udviklingen af dem indtænkes tilbud til forældre og familien til bevægelse og ophold. Skolernes udearealer kunne dermed blive aktive udenfor skoletid, i weekender og ferier. Denne tanke indgår derfor også i Børne- og Ungepolitikken fra foråret Brøndby Bevægelse i alle planer

16 Med tilgængelighed menes både rent fysisk og i forhold til information om det givne sted. Det vil for det første sige, at der er let at komme til både for gående, på cykel, med det offentlige eller i bil med gode veje og stiforbindelser og parkeringsmuligheder. For det andet skal der tages hensyn til mennesker med forskellig funktionsnedsættelse fx svagt gående, synshæmmede, kørestolsbrugere. For det tredje handler tilgængelighed om viden kender borgerne til området og er der tilstrækkelig information om stedets muligheder både på kommunens hjemmeside og ude i området. Endelig er tilgængelighed et spørgsmål om støttefaciliteter for området så som borde og bænke, affaldskurve og offentlige toiletter. Dialog med boligselskaberne Dialogen med boligselskaberne kan fremmes med henblik på bl.a. at forbedre udnyttelsen og brugen af friarealerne. Kommunen kan hjælpe boligselskaberne og beboerne med inspiration til, hvordan der skabes uderum, som øger de oplevelsesmæssige kvaliteter. I forhold til børns hverdag mangler mange af de bolignære områder kvaliteter, der appellerer til sanserne fx kan beplantning både være farvestrålende, duftende og også spiselig. Boligselskaberne kan opfordres til bevidst at indtænke de tre mest efterspurgte oplevelsesværdier; trygt, vildt og fredfyldt. Hvis oplevelsesværdien folkeligt tænkes i mindre skala, kunne man i hvert boligområde skabe et sted med lidt af denne oplevelsesværdi som et netværkssamlende og identitetsgivende sted. Dette ligger i tråd med anbefalinger fra områdeanalysen, der peger på at man gennem udvikling af uderummene kan støtte beboerdemokrati, bryde monopoliseringer og fremme bevægelse i områderne. Kommunen kan opfordre boligselskaberne til større samspil boligselskaberne imellem, så de kunne have glæde af hinandens arealer og også invitere andre borgere til at se områderne for at skabe en bedre sammenhæng og en integrering af boligområderne i den omkringliggende by. Øget samspil og dialog mellem kommunen og boligselskaberne kan hjælpe til en større forståelse og udbredelse af forhold som bevægelsesog netværksfremmende tiltag i friarealerne, men også om emner som vedvarende energi, fondsraising m.m. Borgerinddragelse Det er afgørende for indsatsernes gennemførsel og forankring (succes), at det foregår i en dialog relevante parter i området. Det anbefales derfor altid, at borgerne inddrages i udviklingen af kommunens fysiske omgivelser. Borgerne er en vigtig ressource med det nødvendige lokalkendskab og har derfor ofte gode løsningsforslag. 16 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

17 Modeller af Drømmepark lavet af 8. klasser på Demokratiets Dag, 2009 Attraktive spots leder borgerne til de grønne områder Der kan etableres grønne trædesten i form af attraktive spots på udvalgte steder, som binder kommunens grønne områder sammen og som giver en oplevelse af, at der er større sammenhæng mellem de grønne områder på trods af trafikale barrierer og mentale grænsedragninger. De attraktive spots skal lede borgerne fra et byrum eller grønt område til et andet og give særlige oplevelser, som kommer til at fungere som mødesteder på ruten. Fx kan borgere i Brøndby Nord, der ikke bruger de grønne områder så meget til fysisk aktivitet og ønsker mere information om kommunens grønne områder ledes langs Vestvolden eller over Nygård Plads/Brøndbyøster torv til Brøndbyskoven. Ligeledes kan borgerne i Brøndbyvester, der bruger veje til løb m.m. få mulighed for at bruge kommunes grønne områder mere, hvis tilgængeligheden øges med fx trædesten til Den grønne Kile, Vestvolden og Brøndbyskoven. En sådan trædestensmodel kan planlægges i et længere fremadrettet perspektiv og implementeres løbende. Gentagelse af vidensopsamlingen Vidensopsamlingen er med til at genere en bedre grundlag for planlægningen, hvorfor en gentagelse på et senere tidspunkt vil være anbefalelsesværdig, fx forud for revideringen af kommuneplanen hver fjerde år. De undersøgelser der gennemføres, kan tilpasses det aktuelle behov for viden. Dog vurderes det at være en god idé at gentage skoleundersøgelsen, så det er muligt at følge elevernes sundhed og trivsel over tid. Kommunen er allerede i gang med en geokodning af sundhedsprofildata og det vil være fint om de næste sundhedsprofildata, også geokodes, fordi kortene klart illustrerer den geografiske udbredelse af data. Det anbefales, at kommunens tværfaglige koordinationsgruppe har ansvaret for at analysere data fra de forskellige undersøgelser, evt. foreslå emner for nye undersøgelser og samle anbefalingerne. Brøndby Bevægelse i alle planer

18 resumé af de fire undersøgelser I det følgende præsenteres de fire undersøgelsers metode og resultater. Der er for hver undersøgelse opstillet forslag til mulige indsatser som løsning på de udfordringer undersøgelsen peger på. Ses på disse forslag, er der stor forskel på den økonomi, det vil kræve at realisere dem. For det første er der de forslag, der kan holdes inden for det eksisterende budget, men hvor der omprioriteres, så man fx vælger at lægge en ny cykelsti et andet sted end først tænkt, fordi det viser sig at være mere hensigtsmæssigt eller ved at ændre på driften af de grønne områder så nogle områder plejes mere intensivt mens andre får lov at gro mere vildt. For det andet kan man opnå en synergieffekt ved øget samarbejde mellem forvaltningerne, mellem kommunen og borgerne eller mellem kommunen og boligselskaberne. Fx kan kommunen inspirere boligselskaberne til at organisere aktiviteter for deres beboere med besøg i skoven, noget af den kommunale træning kan flyttes udenfor eller ungdomsskolen kan motiveres til at anvende de fysiske faciliteter i byens rum, dels for at befolke byrummet, dels for at vise at dette byrum er allemandseje. Det er aktiviteter, der ikke behøver at koste andet end timer i form af fx møder. Indenfor denne kategori ligger også de forslag, der kan realiseres ved at pulje midler fra forskellige forvaltninger så flere udfordringer løses på én gang. Endelig er der forslag, der forudsætter en ny bevilling, som fx hvis man vil forbedre skolegårdene eller etablere flere faciliteter i kommunens grønne områder. Forslagene er derfor inddelt i følgende tre kategorier: Ændring i prioritering Synergi mellem interessenter En ny bevilling Petanquespillere ved nye boliger i Esplanadeparken 18 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

19 geokodning af KRAm-data Kommunen har en mængde viden om borgernes sundhedstilstand i form af data indsamlet ved KRAM-undersøgelsen i KRAM står for kost, rygning, alkohol og motion. KRAM-data udgøres af 2558 besvarede spørgeskemaer fra borgere i alderen år. Ved en geokodning af KRAM-data dannes kort over hvordan data fordeler sig rent geografisk i kommunen; hvor borgerne har erfaringer med motion og bevægelse, hvor de er med i foreninger, hvor de har kendskab til kommunens grønne områder, hvor de dyrker motion m.m. Geokodning af KRAM-data har ikke været foretaget før, hvorfor en væsentlig del af arbejdet har bestået i metodeudvikling så data blev så letaflæselige som muligt. Undersøgelsen er foretaget af Jasper Schipperijn og Mette Toftager. Formål Formålet med denne undersøgelse har været at omsætte eksisterende sundhedsdata til en mere visuel let aflæselig form til anvendelse i planlægningsarbejdet af øget fysisk aktivitet blandt borgerne. * Kommunens sundhedsprofildata fra 2010 kunne desværre ikke anvendes i denne sammenhæng, da Forskningscenteret på Glostrup Hospital, der indsamler sundhedsprofildata, ikke måtte videregive data til SDU. Kommunen er imidlertid selv ved at geokode data fra sidste sundhedsprofil. Brøndby Bevægelse i alle planer

20 Resultater I undersøgelsen indgår dels oplysninger om borgerne generelt fra KRAMundersøgelsen i Brøndby i form af figurer og tabeller og dels geokodede data i form af kort og tabeller, der viser fordelingen af svarene i 21 områder se kort side ,5 % af de adspurgte angav, at de dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden. I Region Hovedstaden ligger gennemsnittet på 28,5 %. Brøndbyborgere ligger altså under gennemsnittet i regionen. Flere mænd end kvinder er fysiske aktive. De mest aktive er de unge. 54 % af de årige mænd og 33 % af de årige kvinder dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden. Andelen der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden, stiger med stigende uddannelse for både mænd og kvinder. Hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden er defineret som hård træning og regelmæssig konkurrenceidræt flere gange om ugen eller motionsidræt, tungt havearbejde eller lignende mindst fire timer om ugen. Hvis man spørger, til hvem der ønsker at være mere fysisk aktive, er der flere kvinder end mænd, der ønsker dette. F.eks. siger 60 % af årige mænd og 64 % af årige kvinder, at de ønsker at være fysisk aktive. En relativt stor andel af borgerne ønsker at være mere fysisk aktive. Borgere der ikke dyrker moderat/hård fysisk aktivitet i fritiden, ønsker oftere at være mere fysisk aktive end svarpersoner, der allerede er fysisk aktive i fritiden. Der er altså et stort potentiale i at få disse borgere til at blive mere fysisk aktive. Geo-kodningen har resulteret i kortbilag som vist på næste side. Som det ses af kortet dyrker borgere, der bor tæt på grønne områder oftere motion i grønne områder. Det er tydeligt at mange borgere, der bor tæt på Brøndbyskoven ofte er brugere af de grønne områder. Undersøgelsen underbygger dermed andre undersøgelser, som viser at afstanden til naturen har betydning. Vi ved imidlertid også, at boligområderne umiddelbart op af skoven består af parcel- og rækkehuse. Altså bor her borgere, der formodes, at være rimelig velstillede rent socioøkonomisk. 20 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

21 Borgere, der bor længere væk fra grønne områder ønsker typisk flere idrætsfaciliteter og tilbud om motion end borgere, der bor tæt på grønne områder. Sagt på en anden måde er borgere, der bor tæt på større grønne områder, f.eks. Brøndbyskoven, mest tilfredse med kommunens tilbud. Borgere, der bor tæt på naturområder (skov og strand), er også i højere grad med i en forening. Brugen af grønne områder og foreningsdannelse udelukker altså ikke hinanden, tværtimod. Det kan tilskynde til foreningsdannelse, eller forklaringen kunne også være, at de der vælger, at bo tæt på naturen har mere tid og overskud til også at være i foreninger. Det er tydeligt, at borgere i Brøndbyvester sjældnere dyrker motion i grønne områder. De har også langt til nærmeste større sammenhængende grønne område. De dyrker meget motion på veje, gader, fortove og lignende. Der fremgår også klart af resultaterne, at der er færre i Brøndbyøster nord for jernbanen sammenlignet med syd for banen, der dyrker motion i de grønne områder, også selvom Vestvolden ligger lige i nærheden. Brøndby Bevægelse i alle planer

22 Borgere, der dyrker selvorganiseret idræt, er spredt rundt i kommunen. Mange dyrker også idræt i motionscentre. Det er et generelt træk i samfundet, at nogle er mere tiltrukket af individuel selvorganiseret idræt, andre søger det sociale netværk der er i motionscentre eller foreninger. Begge dele efterspørges af borgerne. Det er 51 % af de fysisk aktive borgere, der dyrker selvorganiseret idræt alene, 36,2 % i en forening og 32,7 % i et motionscenter eller lignende. Nedenstående tabel viser måder at dyrke idræt, motion eller anden form for fysisk aktivitet i de forskellige boligområder. Tabel 12 Moder til at dyrke idræt, motion, eller anden type af fysisk aktivitet på, per boligområde, vægtet Område Selvorganiseret, alene I en forening I et motionscenter I en aftenskole På arbejde/skole Andet sted Selvorganiseret, sammen med andre I et kommunalt tilbud 1 38% 38% 38% 30% 0% 15% 9% 5% 2 60% 34% 31% 30% 3% 9% 7% 8% 3 53% 33% 30% 35% 7% 10% 7% 6% 4 52% 28% 33% 37% 5% 3% 4% 17% 5 62% 19% 24% 34% 2% 9% 7% 5% 6 48% 40% 54% 35% 10% 11% 20% 14% 7 50% 30% 28% 41% 13% 7% 5% 13% 8 46% 28% 40% 32% 6% 10% 3% 13% 9 46% 35% 49% 21% 2% 8% 10% 6% 10 52% 21% 56% 25% 7% 4% 8% 4% 11 49% 28% 23% 43% 5% 18% 8% 9% 12 51% 29% 25% 42% 7% 11% 19% 10% 13 52% 42% 34% 35% 8% 15% 9% 13% 14 46% 25% 58% 24% 11% 7% 3% 9% 15 53% 19% 46% 30% 7% 11% 13% 5% 16 53% 31% 29% 19% 7% 0% 6% 9% 17 52% 28% 40% 31% 8% 9% 10% 6% 18 59% 26% 31% 35% 5% 6% 10% 10% 19 55% 21% 31% 34% 11% 8% 7% 9% 20 51% 26% 40% 27% 6% 6% 4% 6% 21 49% 27% 43% 34% 4% 8% 10% 6% total 51% 29% 37% 32% 6% 9% 8% 9% Det er markant at i Brøndby Nord (område 11) dyrker 49 % selvorganiseret idræt alene, men 43 % i et motionscenter og kun 23 % i en forening (tabel 12). Næsten tilsvarende tal ses i område 12. Begge områder ligger nord for jernbanelinjen i Brøndbyøster og tæt på motions-centre. Det er desuden markant, at i områderne 10 (Stranden) og 14 (Brøndbyøster) er der særligt mange med i foreninger. Af en anden tabel ses, at ¾ dyrker idræt eller motion for at være eller komme i form, mens 1/3 angiver, at de gør det for at tabe sig. Halvdelen af borgerne tror ikke, at kommunen kan hjælpe dem med at blive mere fysiske aktive, men den anden halvdel (flere af de unge end de ældre) har forskellige forslag til, hvad der kunne gøre dem mere aktive. De fremgår af tabellen på næste side. De hyppigst angivne forslag er flere tilbud, der tager hensyn til dårlig kondition og helbredsproblemer (31%), oplysning om de muligheder der findes i kommunen (25 %) og flere motionsvenlige naturtilbud (23 %). 22 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

23 Især ønsker mange i Brøndby Strand flere hensynstagende tilbud, oplysninger om de muligheder, der findes i kommunen og flere idrætsfaciliteter. Tabel 10 Hvad kan kommunen gøre for at hjælpe borgerne til at blive mere fysisk aktive, per boligområde, vægtet Område Oplyse bedre om eksisterende muligheder Flere idrætsfaciliteter Bedre idrætsfaciliteter Flere cykelstier Mere forenings støtte Aktiviteter for børn og voksne samme sted Motions tilbud der tager hensyn til dårlig kondition Flere Motions events Bedre offentlig transport til faciliteter Flere motionsvenlige naturtilbud Kommunen kan ikke hjælpe mig 1 24% 18% 12% 10% 16% 16% 21% 8% 10% 9% 54% 2 30% 24% 18% 10% 26% 18% 38% 7% 8% 25% 44% 3 30% 25% 22% 17% 22% 29% 24% 22% 9% 24% 46% 4 31% 29% 14% 16% 25% 25% 43% 15% 22% 30% 42% 5 21% 23% 6% 12% 11% 8% 35% 21% 13% 26% 45% 6 27% 32% 27% 10% 33% 19% 42% 12% 34% 19% 36% 7 37% 16% 17% 10% 19% 9% 56% 14% 15% 28% 37% 8 25% 18% 17% 10% 18% 17% 23% 14% 9% 25% 50% 9 34% 24% 20% 16% 21% 11% 28% 12% 16% 28% 44% 10 25% 27% 10% 16% 14% 18% 20% 19% 3% 30% 49% 11 32% 24% 24% 12% 28% 18% 44% 14% 19% 27% 42% 12 29% 18% 18% 17% 24% 15% 33% 11% 15% 23% 52% 13 22% 12% 15% 16% 22% 14% 33% 17% 15% 18% 48% 14 14% 10% 17% 10% 14% 16% 24% 9% 3% 23% 55% 15 14% 8% 9% 10% 12% 17% 12% 9% 7% 28% 64% 16 15% 9% 7% 16% 6% 9% 22% 15% 3% 22% 63% 17 23% 15% 12% 14% 14% 13% 26% 9% 6% 19% 59% 18 28% 14% 12% 17% 26% 25% 38% 19% 13% 25% 44% 19 26% 18% 8% 25% 20% 12% 25% 12% 6% 21% 48% 20 22% 17% 19% 12% 21% 21% 28% 16% 9% 19% 53% 21 22% 17% 19% 14% 20% 17% 30% 7% 8% 24% 47% total 25% 18% 16% 14% 20% 18% 31% 14% 11% 23% 49% En relativt stor andel af borgerne ønsker at være mere aktive, end de er i forvejen. Borgere der ikke dyrker moderat/hård fysisk aktivitet i fritiden, ønsker oftere at være mere fysisk aktive end svarpersoner, der allerede er fysisk aktive i fritiden. Der er et stort potentiale i at få disse mennesker til at blive mere fysisk aktive. Det er i øvrigt markant, at udendørs områder generelt er mere populære til fysisk aktivitet end indendørs områder. Metode Det er kun data, som har med baggrundsdata (f.eks. uddannelse), fysisk aktivitet og ønsker til fysisk aktivitet at gøre, som er medtaget i undersøgelsen. Svarene fra beboere indenfor 21 områder er blevet analyseret. For at bevare anonymiteten kender kommunen ikke til de enkelte svar indenfor de 21 områder. Vi kender kun de samlede resultater fra hvert af de 21 områder. Det er tilstræbt, at der er mindst 50 svar indenfor hvert af områderne. Data er vægtede i forhold til køn og alder for at give en større repræsentativitet. Hver KRAM-besvarelse har en adresse, der kan sættes ind som et punkt på et kort. Det er ikke tilladt, at præsentere på et kort af hensyn til persondatasikkerheden. Der blev derfor udviklet en anden metode. Når man arbejder i GIS, er det normalt at opgøre data i kvadratfelter af 100 x 100 meter, men resultatet af en sådan opgørelse giver et meget broget billede, som er svært at aflæse. Derfor fandt man frem til en opdeling i meningsfulde boligområder, så hvert område indeholder en bebyggelse af samme type; f.eks. rækkehuse, højhusbebyggelse, villakvarter m.m. Brøndby Bevægelse i alle planer

24 Hypotesen er, at boligformen til en vis grad afspejler en bestemt socio-økonomisk baggrund og dermed også afspejler forskellige typer af svar. Den konkrete opdeling blev i første omgang foretaget ud fra luftfoto og efterfølgende kvalificeret og justeret ved afrapporteringen med input fra deltagerne. Kommunen blev opdelt i 21 områder. De kan ses på figuren til nederst på siden. Der er med denne metode udviklet et godt værktøj til visualisering af sundhedsfaglige data og hvordan de fordele sig geografisk i kommunen - både til gavn for sundhedsfagligt personale og til andre faggrupper, der ikke er vant til at orientere sig i disse data. Tabellerne med de 21 områder kan være mere præcise at arbejde med end kortene, men kortene giver et hurtig overblik med de forskellige farvekoder. Tabellerne viser de reelle forskelle i svarene i de forskellige områder. Metoden er fx anvendelig til at angive hvilke typer af motion/idræt, der dyrkes mest i forskellige områder af Brøndby. Metoden giver desuden et godt overblik over sammenhængen mellem motion og brug af nærliggende grønne områder. Det har været diskuteret, hvor valide data er, og om de udgør et godt beslutningsgrundlag. Forskernes svar er, at de er bedre end det beslutningsgrundlag, man har i øjeblikket og på en skala fra 1 5 med 5 som det højeste er data validitet omkring 4. Det understreger, at undersøgelserne i Bevægelse i alle planer er en bestræbelse på at lave mere vidensbaseret planlægning Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

25 Forslag til mulige indsatser Synergi mellem interessenter Geo-kodning af sundhedsprofildata Det anbefales, at Social- og Sundhedsforvaltningen og GIS afdelingen arbejder videre med en geokodning af sundhedsprofildata fra 2010 til lignende oversigter over borgernes brug af grønne områder, motionsvaner m.m. Hvert fjerde år får kommunen data fra Regionen vedrørende sundhedsprofilen, og metoden kan derfor med fordel anvendes fremover til at registrere eventuelle forandringer over tid. Kortene kan anvendes i fx kommuneplanen fordi det på en letforståelig måde viser forskellene i kommunen. Anvende borgernes egne løsningsforslag i planlægningen af indsatser Halvdelen af borgerne har forskellige forslag til, hvad der skal til, for at de bliver mere fysisk aktive. Det anbefales, at der arbejdes med de forslag, borgerne selv har angivet. Det kunne fx være, at der igangsættes flere tilbud, der tager hensyn til dårlig kondition og helbredsproblemer, oplysning om de muligheder der findes i kommunen og flere motionsvenlige naturtilbud. Endvidere er det tydeligt, at mange i Brøndby Strand og i Brøndby Nord ønsker flere hensynstagende tilbud, oplysninger om de muligheder, der findes i kommunen og flere idrætsfaciliteter. Attraktive grønne områder med god tilgængelighed Det anbefales at gøre grønne områder mere tillokkende/tilgængelige for beboere, som ikke så ofte bruger de grønne områder. Det ville også understøtte de mange, der udelukkende dyrker selvorganiseret idræt. Vestvolden som attraktivt motionsrum både fysisk og mentalt I forbindelse med revitaliseringen af Vestvolden er der taget flere initiativer til at området skal blive et attraktivt motionsrum. Det giver imidlertid anledning til at overveje, hvorfor mange borgere i området tæt på Vestvolden, mener de ikke har kendskab til kommunens grønne områder, hvorimod borgere der bor tæt på Brøndbyskoven mener, at de kender kommunens grønne områder. Vurderes Vestvolden ikke som et grønt område og hvorfor ikke? Eller vælger beboerne i højere grad andre steder at dyrke motion f.eks. motionscentre? Brøndby Bevægelse i alle planer

26 En ny bevilling Bedre muligheder for at komme ud i det grønne for borgerne i Brøndbyvester Det er tydeligt, at borgere i Brøndbyvester sjældnere dyrker motion i grønne områder. De dyrker meget motion på veje, gader, fortove og lignende. Det anbefales derfor at have fokus på deres muligheder for bevægelse disse steder, øge tilgængeligheden til kommunens øvrige grønne områder og om muligt etablere et grønt bælte ned gennem området. Især hvis dette grønne bælte kunne være som et forbindelsesled eller trædesten til kommunens øvrige store rekreative områder. Aktivitesspots og mødesteder fra Brøndby Nord til Brøndbyskoven Det anbefales, at der i Brøndbyøster laves tillokkende mødesteder, der forbinder boligområderne nord for jernbanen med de store grønne områder omkring Brøndbyskoven. Det kan fx være ved at markere indgangen til Nordskoven tydligere i byrummet. 26 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

27 Skoleundersøgelse Eftersom hverken KRAM-data eller Sundhedsprofildata indeholder viden om børn, er det relevant at spørge ind til skoleelevers sundhed. Skoleundersøgelsen er derfor en spørgeskemaundersøgelsen blandt 5., 7. og 9. klasses elever i kommunens 3 folkeskoler. Undersøgelsen er udarbejdet af Charlotte Demant Klinker, Lars Breum Christiansen og Mette Toftager. Formål Spørgeskemaundersøgelsen har til formål at beskrive børn og unges hverdag, livsstil, sundhedsvaner, herunder hvor meget de bevæger sig, hvad de laver når de er fysisk aktive, hvor de er aktive samt hvordan de opfatter deres nærmiljøer - både skolens inde- og udearealer og der hvor de bor. Resultater Fysisk aktivitet i fritiden En stor andel af eleverne i Brøndby Kommune er fysisk aktive, og kun en mindre andel er stillesiddende. Dette billede er specielt udtalt blandt drengene og blandt eleverne på Brøndbyvester Skole. Den primære organiserede sport blandt drengene er fodbold, mens pigerne, der deltager i organiseret idræt, går til en række forskellige idrætter. Dog er fodbold også blandt pigerne den mest søgte organiserede sport. Hver fjerde pige og hver syvende dreng har IKKE gået til organiseret sport de seneste 12 måneder. Pigerne svarer, at de foretrækker selvorganiseret sport. De deltager ikke meget i idrætsklubbernes tilbud og bruger meget tid på stillesiddende aktiviteter. Dette kan hænge sammen med, at der er en stor andel af piger med anden etnisk baggrund end dansk. Det er kendt, at mange tosprogede piger stiller andre krav til omklædnings- og badefaciliteter samt idrætsbeklædning end etnisk danske piger. I gruppen af tosprogede piger er der desuden holdninger til klubidræt, der er hæmmende for deres deltagelse i organiseret sport. De unges valg af bevægelsesaktiviteter viser sig ikke overraskende at være mere afhængigt af kammeraternes valg end af familiens bevægelsesniveau, eftersom kammeraterne har større indflydelse i puberteten end familien. Det er kammeraterne, der tjener som spejlbilleder og rollemodeller for de unge. Fællesskaber og muligheder for fælles aktiviteter er vigtige, og herigennem er der samtidig mulighed for i et forebyggelsesperspektiv at fremme indsatser, der hæmmer negativ social arv. Brøndby Bevægelse i alle planer

28 Stillesiddende adfærd Drenge er mere stillesiddende end piger, når vi måler på tid brugt på tv/dvd og computer/spillekonsoller. For både drenge og piger gælder det overordnet set, at andelen af stillesiddende er mindst for 5. klasserne, og at forbruget er størst i weekenden sammenlignet med hverdage. Sammenlignet med landstal er andelen med stillesiddende adfærd overordnet mindre i Brøndby (på nær computer og spillekonsoller for pigerne). Det er glædeligt overraskende, at procentdelen af børn og unge i Brøndby, der bruger mindst 4 timer om dagen på tv eller dvd, ligger under halvdelen af landsgennemsnittet. Skole Over halvdelen (61%) af eleverne i Brøndby Kommune synes, at det er rart at være på deres skole, og at der er gode muligheder for bevægelse og fysisk aktivitet udendørs i frikvartererne. Knap halvdelen af eleverne laver oftest stillesiddende aktiviteter i frikvartererne, mens over en tredjedel mener, at de er meget fysisk aktive. Jo yngre eleverne er, jo mere fysisk aktive er de i frikvartererne, og drenge er mere fysisk aktive end piger. Eleverne på Brøndby Strand Skole er mindst aktive i frikvartererne og eleverne på Brøndbyvester er lidt mere aktive end eleverne på Brøndbyøster. For alle skolerne gælder det, at godt halvdelen af eleverne synes, deres udendørs faciliteter på skolen er gode til boldspil, og at der er mange steder at opholde sig. Kun omkring hver tredje elev synes, at skolens udearealer er sjove og spændende. Eleverne ønsker sig bedre muligheder for bevægelsesaktiviteter på skolernes indearealer. Det er en udbredt opfattelse blandt de adspurgte, at mulighederne for bevægelse indendørs i pauser og frikvarterer er få. Mange ønsker, at sale og idrætshaller er åbne i pauserne, så det er muligt at bevæge sig noget mere, når det på grund af vejret ikke er muligt at være udendørs. Bueskydning ved Middelalderlandsbyen 28 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

29 Transport 90 % af de adspurgte benytter sig af aktiv transport, når de skal i skole. Dette er væsentligt over landsgennemsnittet. Der er 8 % af eleverne, som vurderer, at deres rute til skoler er usikker eller meget usikker. Der findes ingen systematisk forskel mellem køn, klassetrin eller skole i forhold til oplevelsen af en sikker skolerute. Brøndby Strand Skole har den laveste andel af børn og unge, der cykler til skole. Til gengæld er andelen, der går til skole, meget høj. Det formodes, at dette skyldes den høje andel af elever med anden etnisk baggrund. Brøndbyvester Skole og Brøndbyøster Skole ligner hinanden på mange områder, også trafikalt. Dog er der markant forskel på andelen af elever, der cykler til skole. På Brøndbyøster Skole er cykelandelen lavere, hvilket kan hænge sammen med, at andelen af eleverne, der svarer at transportvejen er usikker, er højest på netop Brøndbyøster Skole. For et mere detaljeret billede af hvor og hvad, der skaber utryghed henvises til Skolevejsanalyse 2011, som findes på kommunens hjemmeside ( Lokalområde Mellem 75 % og 92 % af eleverne er trygge altid eller det meste af tiden i det område, hvor de bor. Flertallet har mindst en del gode steder at bevæge sig, hvor de bor, men omkring en fjerdedel savner også gode steder. Flest drenge savner steder. Det er de traditionelle steder der savnes: legepladser, boldbaner, cykel- og skaterbaner, løbestier samt idræts- og svømmehaller med god adgang. Tryghed og vedligeholdelse bliver også nævnt. Undersøgelsen viser, at der er børn og unge, der ikke er bekendt med nærmiljøets muligheder for grønne oplevelser. Flere børn på Brøndbyøster skole oplyser, at de ikke kender Brøndbyskoven, ligesom mange elever svarer, at de ikke kender et sted i kommunen, som kan betegnes som park. Helbred og livsstil Samlet set tegner der sig et billede af at flere elever i Brøndby Kommune har det godt, hvis man sammenligner med landstal. Flere har et bedre selvvurderet helbred og de oplever færre symptomer i deres dagligdag. Hvad angår deres sundhedsadfærd, er der delte resultater. Der er færre, der ryger og drikker sammenlignet med andre kommuner. Til gengæld har flere dårligere kostvaner med et indtag af frugt og grønt, der ligger væsentlig under landsgennemsnittet for alle tre klassetrin og med en større andel, der kommer i skole uden at spise morgenmad. Især er der blandt pigerne en alt for stor andel, der ikke spiser morgenmad dagligt. Så selvom de unge føler, at de har et godt helbred, tyder sundhedsadfærden på, at der bør sættes ind for at ændre de unges opfattelse af sunde madvaner. Brøndby Bevægelse i alle planer

30 Det er meget positivt, at de unge i Brøndby svarer, at de helbredsmæssigt oplever, at de har det godt. Deres selvvurdering af helbredet ligger over landstallene i svarkategorierne virkelig godt eller godt. Både piger og drenge i 5. klasse og i 9. klasse samt piger i 7. klasse har en højere andel end landsgennemsnittet. Kun drengene i 7. klasse ligger under med en andel på 84 % mod landsgennemsnittets 87 %. Når der spørges om symptomer på selvoplevet helbred, ligger samtlige brøndbysvar også under landsgennemsnittet. Tallene for selvvurderet helbred er overraskende i forhold til de forventede svar. Tallene er derfor blevet tjekket og gennemregnet en ekstra gang, men uden at dette har givet anledning til rettelser. Spørgsmål om søvn indgik ikke i undersøgelsen. Det kunne muligvis have været en god indikator at spørge ind til. Metode Undersøgelsen er gennemført i starten af skoleåret 2011/12 ved benyttelse af et internetbaseret digitalt spørgeskemaprogram i samtlige 5., 7. og 9. klasser på de tre almindelige folkeskoler i Brøndby Kommune: Brøndbyvester Skole, Brøndbyøster Skole og Brøndby Strand Skole. 606 børn og unge har svaret ud af et samlet elevtal på 789. Dette svarer til en svarprocent på 76,8 %, hvilket af forskerne betegnes som et tilstrækkeligt sikkert grundlag at uddrage konklusioner på. Elever i specialklasser har ikke deltaget i undersøgelsen. Resultater er sammenlignet med landstal, der hvor det har været muligt. Metoden og undersøgelsesdesignet har været anvendt tidligere. Der er dermed ikke tale om en undersøgelse specielt designet til dette projekt, men spørgsmålene er blevet tilpasset Brøndbyforhold. Skoleelevundersøgelsen er et godt eksempel på, hvordan undersøgelser kan give kommunen nyttig viden at arbejde med. Denne undersøgelse gav interessante og også overraskende resultater, ligesom den viser variationen skolerne imellem. Dermed illustrerer undersøgelsen, hvor vigtigt det er at have en kvalificeret lokal viden som fundament for at kunne målrette indsatserne dér, hvor det giver den største effekt, så vi får de mindst aktive børn til at røre sig mere. 30 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

31 Kløversti i Brøndbyskoven Forslag til mulige indsatser Ændring i prioritering Undervisning i sikker trafik Det anbefales, at undervisningen i det timeløse emne Færdselslære opprioriteres og fokus rettes mod sikre cykelveje. Emnet Færdselslære har til formål, at eleverne opnår sikkerhed i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv eller andre. Eleverne ud i kommunens grønne områder Det anbefales, at dagtilbud og skoler lærer børn og unge at færdes ude og værdsætte naturen. Det kan fx være ved at tilrettelægge en del af undervisningen som udeskoleundervisning, hvor klasseværelset erstattes af undervisning i det fri og dermed også giver eleverne kendskab til nærmiljøets grønne faciliteter udover den faglige undervisning, der finder sted i timerne i udeskolen. Fokus på den motoriske guldalder I den motoriske guldalder fastlægges de fysiske og kropslige færdigheder og talenter, som skal holde resten af livet. Derfor har institutioner og klubber, som har med børn at gøre stor indflydelse på udviklingen af disse færdigheder. Det anbefales derfor, at skoler og kommunale institutioner, der har med børn og unge i denne målgruppe at gøre medtænker det, når der planlægges aktiviteter og at de hjælper børn til at være aktive i deres fritid fx gennem idrætsklubber. Børns motoriske guldalder. Perioden fra 7-12 år kaldes ofte Den motoriske guldalder. Barnet har i denne periode evnen til at lære finkoordinerede bevægelser og kan tilegne sig de fleste idrætslige færdigheder, forudsat at de tidligere har fået en alsidig motorisk stimulering. Brøndby Bevægelse i alle planer

32 Leg og bevægelse inden døre Det anbefales, at der skabes bevægelsesmuligheder indendørs på skolerne. Mange elever foreslår, at haller og sale holdes åbne i frikvartererne, således at der er mulighed for at bevæge sig på de dage, hvor vejret gør det vanskeligt eller umuligt at være udendørs i pauserne. På alle tre skoler i Brøndby findes lange, lige brede gange. Der kunne fx afmærkes et midterområde en langs løbebane eller motorvej til de børn, der gerne vil bevæge sig og komme hurtigere frem. Når området er afmærket, er det forhåbentlig også sikret mod farlige trafiksammenstød mellem stillestående, gående og løbende børn. Leg og bevægelse for begge køn Det anbefales at vurdere om de tilbud, skolen giver de unge for bevægelse i pauserne, er rettet ligeligt mod både piger og drenge. Traditionelt vil en række tiltag i skolegårdene være mere drengeorienteret (fodboldmål, basketkurve, klatreredskaber). Undersøgelsen viser, at mange piger ønsker sig små afskærmede uderum, hvor de kan sidde ugenert og tale sammen i frikvartererne. Arealet vil også være anvendeligt efter skoletid som et sted, hvor pigerne kan hænge ud. At få pigerne til at hænge ud efter skoletid vil i sig selv være et succeskriterium frem for stillesiddende aktiviteter i hjemmet, fordi trivsel og sundhed også har en social dimension. 32 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

33 Synergi mellem interessenter Gentagelse af skoleundersøgelsen En digital baseret internetspørgeskemaundersøgelse kan let iværksættes også i forhold til anvendt lærerarbejdstid. Det kan derfor anbefales, at undersøgelsen gentages med f.eks. 4 års mellemrum som supplement til sundhedsprofildata, så man får et samlet billede af både skoleelevers og de voksne borgere sundhedstilstand. Skoleundersøgelsen illustrerer, hvor vigtigt det er at have et kvalificeret lokal viden som fundament for at kunne målrette indsatserne dér, hvor det giver den største effekt, så vi får de mindst aktive børn til at røre sig mere.. Bedre kostvaner For at give eleverne mere viden om sund kost og betydningen af denne anbefales skolerne regelmæssigt at afholde emnedage eller emneuger vedrørende sund kost, bevægelse og om risiko for følgesygdomme af en usund livsstil. Skolerne kan fx etablere frugtordninger, hvor det gøres nemt for de unge at få frugt og grønt i løbet af skoledagen. Der er allerede på Brøndbyvester Skole en frugtordning, hvor forældrene mod betaling kan tilmelde deres børn. Orientering om frugtordningen videregives som en anbefaling til de øvrige skoler. Bredde i idrætstilbud Piger er langt mere alsidige i deres idrætsudøvelse end drengene, og de 40% af drengene som har fravalgt fodbold skal også tilgodeses. Derfor anbefales det, at kommunale institutioner udbyder et bredt udvalg af attraktive tilbud og at idrætsforeningerne stimuleres til det samme. Brøndby Bevægelse i alle planer

34 En ny bevilling Sjove og spændende skolegårde Det anbefales, at skolegårdene indrettes med pirrende legeelementer til børn i alle aldre, så flere end en tredjedel synes at skolegården er spændende. Formålet er at øge brug af skolegården og få flere børn ud i frikvartererne, med særligt fokus på pigerne. Aktiv transport til og fra skole Undersøgelsens svar vedrørende transport til og fra skole viser, at der især på Brøndbyøster Skole er et potentiale for at få flere børn og unge til at cykle til skole, hvis cykelvejene sikres yderligere, så både skoleelever og forældre opfatter skolevejen som sikker og tryg. Solid morgenmad til alle Det anbefales, at der arbejdes med forståelse for betydningen af morgenmad, idet mange. Mange undersøgelser har de senere år foruden betydningen af sund kost og bevægelse påpeget vigtigheden af morgenmad for bedre indlæring hos børn og unge. Det er en pædagogisk indsats, der skal rettes mod både de unge og deres forældre. Skolerne kan fx have dage, hvor der startes med fælles morgenmad på hele skolen eller i udvalgte afdelinger. Det kan også være relevant at gennemføre dage, hvor både morgenmad og morgenmotion prioriteres inden undervisningen går i gang. Denne indsats vil forhåbentlig medvirke til at nedbringe antallet af unge, der møder i skole uden at have spist morgenmad. Det er også en mulighed, at skolerne etablerer muligheder for at spise morgenmad på skolen eller i SFO en inden første lektion eller i skoledagens første frikvarter. På flere skoler er der inden for den seneste tid etableret morgenmadsordningen organiseret af forældre. Der er tale om relativt simple ordninger, hvor morgenmadstilbuddet oftest består af havregrød. SFO har stor succes med at tilbyde de yngre børn, der møder på SFO før skoledagens start, et sundt morgenmåltid. Denne ordning kan muligvis udvides til at være for alle. Legepatruljer På alle skoler findes legepatruljer, som består af ældre elever, hvis opgave det er i frikvartererne at få de yngre til at lege med hinanden i forskellige bevægelseslege. Dette fremmer børnenes bevægelse og hindrer samtidig uheldig leg (drillerier og slåskampe) i frikvartererne. Yderligere er det positivt, at de ældre optræder som mentorer for de yngre og virker som rollemodeller. Det anbefales derfor, at legepatruljerne fortsat bakkes op, også med økonomi, af lærere og skoleledelse, så der kan komme endnu mere sjov og udfordrende leg i frikvartererne. 34 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

35 Kortlægning af grønne områder Denne undersøgelse er en systematisk kortlægning og analyse af kommunens grønne områder. Analysen har to niveauer: 1. Et overordnet niveau, hvor der ses på kommunens grønne områder som en samlet struktur 2. Et detaljeret niveau, hvor der ses på de oplevelsesmæssige kvaliteter i de grønne områder Et sådan overblik skal medvirke til at tilpasse planlægningen og driften af kommunens grønne områder, så det indgår på lige fod med andre sundhedsfremmende tilbud i kommunen. I undersøgelsen er medtaget alle tilgængelige grønne områder, som er opdelt i offentlige og ikke offentlige områder. Det mest retvisende ville have været udelukkende at se på kommunens egne områder, idet det er dem, kommunen har direkte indflydelse på. Da Brøndby Kommune imidlertid har mange boligselskaber med store og åbne grønne friarealer, som borgerne har adgang til, er de taget med i kortlægningen. Det vurderes, at de indgår i borgernes opfattelses af kommunens grønne struktur. Undersøgelserne er foretaget af Merete Spangsberg Nielsen og Jasper Schipperijn, samt af naturmedarbejder Anders Tersløv Andersen og Gis-medarbejder Niels Drewes fra Brøndby Kommune. Brøndby Bevægelse i alle planer

36 Grønt område 1. Brøndbys grønne områder Formål Formålet med delanalysen er, at give et billede af hvor godt kommunen og de enkelte bydele er forsynede med grønne områder. max 300 m Resultater Kortlægningen har resulteret i to afstandskort, der viser: 1. Boliger med under 300 meter i gangafstand til et grønt område 2. Boliger med under 600 meter i gangafstand til et grønt områder over 5 hektar Som kortene på de efterfølgende sider tydeligt afspejler, er Brøndby en grøn kommune. Samtidig tydeliggør kortene, at det grønne er skævt fordelt. Det er karakteristisk, at Brøndby gennemskæres af motorveje og jernbaner, hvilket medfører at de tre bydele er fysisk afgrænsede fra hinanden. Kommunens større grønne områder ligger typisk som randområder undtaget Den Grønne Kile, der ligger midt mellem det nordlige og sydlige Brøndby, men stadig adskilt fra boligområderne af trafikale barrierer. Ind i mellem ligger de mindre offentlige grønne områder, der udgøres af parkerne, kirkegårdene og skolernes udearealer samt boligselskabernes friarealer. Afstandskortet 300 meter illustrerer også, hvorfor det giver god mening at medtage boligselskabernes grønne områder i kommunens samlede grønne struktur, da det mange steder er boligområdernes friarealer, der udgør det grønne. Brøndbyøster er den bydel, der er bedst forsynet med grønne områder og stort set alle borgerne har under 300 meter til et grønt område. I forhold til afstanden til et større grønt område er borgerne i det nordøstligste hjørne ikke dækket ind. Det ses ikke overraskende, at der ikke er mange grønne områder i Brøndbyvester udover et par mindre områder og Vesterledsparken. De mange private haver er naturligvis med til at give området et grønt præg, men hvis man tænker på mulighederne for et varieret udbud af oplevelsesværdier og mulighed for rekreativ bevægelse, er det noget andet end de private haver der er brug for. Brøndby Strand er stort set dækket ind hvad angår afstanden til et større grønt område ligesom hovedparten af borgerne har under 300 meter til et grønt område. Imidlertid ved man at afstanden opleves længere, når man bor i etagebyggeri og først skal ned ad trapper eller elevator. 36 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

37 Boliger med under 300 m i gangafstand til et grønt område Ü Signaturforklaring: Boligere med under 300 m i gangafstand til et grønt område Grønne områder Meter Brøndby Bevægelse i alle planer

38 Boliger med under 600 m i gangafstand til et grønt område over 5 ha Ü Signaturforklaring: Boligere med under 600 m i gangafstand til et grønt område over 5 hektar Meter Grønne områder over 5 hektar Metode Der er blevet udarbejdet kortbilag, der viser kommunens grønne områder, både de kommunalt ejede og de større private så som boligselskabernes friarealer. Det har været et kriterium, at der er adgang til området. På baggrund af disse grundkort er der udarbejdet afstandskort som GIS lag. Med afstandskort menes kort, der illustrerer hvor langt borgerne har til et grønt område. Først er alle indgange til de grønne områder registreret og efterfølgende er beregnet en afstandszone, fra indgangene og ud langs de tilstødende veje og stier. For alle grønne områder er beregnet en 300 meters zone og for alle grønne områder over 5 hektar er beregnet en 600 meters zone. Metoden giver et godt overblik over borgernes mulighed for at komme til grønne områder og udpeger områder, hvor der dels mangler grønne områder, dels hvor tilgængeligheden med fordel kan styrkes. 38 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

39 Oplevelsesværdier handler om brugernes oplevelser af et rekreativt område og dækker over de forskellige kvaliteter som besøgende efterspørger. En enkelt oplevelsesværdi bygger på forskellige karakteristika og hænger sammen med forskellige aktiviteter. Et rekreativt områdes oplevelsesværdier har kun egentlig værdi for besøgende, såfremt at de stemmer overens med de besøgenes ønsker og behov. 2. Oplevelsesværdier i Brøndby Formål Med denne del af undersøgelsen er formålet at undersøge, hvilke oplevelsesmæssige værdier de grønne områder rummer og om alle bydele og kommunen som helhed er lige godt forsynet med et varieret udbud. Resultater Kortlægningen har resulteret i otte kort, der hver viser de forskellige oplevelsesværdiers udbredelse i grønne områder. De er meget overordnede, men giver anledning til følgende observationer. Oplevelsesværdien artsrig findes primært i de kommunale grønne områder og ses bort fra de private haver, er den dermed stort set også fraværende i Brøndbyvester. Oplevelsesværdien fredfyldt kan forekomme i boligselskabernes friarealer, men afhænger her af den fysiske struktur. Fx findes værdien i Brøndbyparkens Gillesager/ Bredager, hvor friarealerne ligger som et lukket og adskilt helle med meget bevoksning. I Brøndby Strand er gårdstrukturen anderledes, men de steder hvor gårdene er lukket på alle fire sider findes den og lægger den sig endda op ad oplevelsesværdien trygt. Trygt, der er en af de tre mest efterspurgte oplevelsesværdier, findes jævnt fordelt i Brøndby. Oplevelsesværdien folkelig findes derimod kun få steder. Skønt Brøndby ligger ganske nær København er oplevelsesværdien vildt tilstede. Vestvolden er et fint eksempel herpå. Metode Metoden er oprindeligt udviklet til det åbne land, men blev i tilpasset og videreudviklet for brug i kommunal planlægning i bynære omgivelser. Metoden er beskrevet i rapporten Natur & Sundhed *. På baggrund af flere spørgeskemaundersøgelser af folks opfattelser af forskellige oplevelser, er der indkredset otte oplevelsesværdier. Oplevelsesværdierne er defineret som: Artsrigt, fredfyldt, åbent, folkeligt, rumligt, trygt, kulturhistorisk og vildt. Nærmere beskrivelser findes i rapporten for denne undersøgelse. Alle oplevelsesværdier er vigtige, men ikke i samme mængde og frekvens og behøver ikke alle at forekomme lige tæt på borgernes bopæl. Således er oplevelsesværdierne trygt, vildt og fredfyldt er de mest efterspurgte. * Randrup, T. B., Schipperijn, J., Hansen, B. I., Jensen, F. S., Stigsdotter, U. K.: Natur og sundhed Sammenhængen mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed. Park og Landskabsserien, nr. 40, Brøndby Bevægelse i alle planer

40 Udsigt over Køge Bugt Strandpark i Brøndby Strand Kortlægningsmetoden er i sin oprindelige form ressourcekrævende. Vi har forsøgt at forenkle metoden med det formål at mindske arbejdsindsatsen så vi i stedet for kun at kortlægge få udvalgte områder kunne se på alle tilgængelige grønne områder. Områdernes oplevelsesværdier blev i første omgang vurderet ud fra luftfotos og dernæst kvalificeret af grønne folk i kommunen og borgere med godt lokalkendskab. Kortbilagene med oplevelsesværdier gav anledning til drøftelser af de grønne områders oplevelsesmæssige kvaliteter, og de har således være en kickstarter til det videre arbejde med indkredsningen af hvilke kvaliteter, der allerede er og ønskes fremover i de enkelte grønne områder. Det viste sig, at den afprøvede forenkling af metoden ikke gav det ønskede kvalitetsoverblik af grønne områder. Frem for en præcis registrering af hvor de enkelte oplevelsesværdier findes og i hvilken grad, viste kortmaterialet for større områder blot at værdien er til stede et eller andet sted. Fx viser kortlægningen, at Brøndbyskoven kan have mange værdier, men ikke hvor i skoven, de forskellige værdier findes. 40 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

41 Forslag til mulige indsatser Ændring i prioritering Omprioritering af driften af de grønne områder Det vil være hensigtigsmæssigt at foretage en mere detaljeret kortlægning af udvalgte grønne områder, så man kan prioritere i driften og planlægningen af dem. Institutioner i det grønne Det anbefales, at kommunens institutioner opfordres til at anvende de grønne områder i dagligdagen, så børnene lærer Brøndbys grønne områder at kende. Man ved, at det på lang sigt bidrager til en bedre forståelse af naturens sammenhænge. Hvert enkelt grønt område er en brik i kommunens samlede grønne struktur Det anbefales, at der værnes om de grønne områder i kommunen. Påtænkes salg af grønne områder, anbefales det at klargøre, hvordan området indgår i den samlede grønne struktur, og hvilken funktion og værdi det har for borgerne Synergi mellem interessenter Tilgængeligheden til de grønne områder Det anbefales at sikre gode tilgængelighedsforhold til de grønne områder uanset borgernes funktionsniveau. Både hvad angår adgangsforhold, støttefaciliteter og information. Med den planlagte jernbane på langs af Den Grønne Kile bliver afstanden for borgerne nord fra fx længere til de store rekreative områder i Den Grønne Kile. Derfor må adgangen hertil gøres så rar og tryg som mulig så den virker overkommelig Formidling af Brøndbys naturhemmeligheder Der er mange fine steder med gode historier i Brøndby, hvilket formidlingsarbejdet i forbindelse med etablering af Kløverstier er et eksempel på. Det er vigtigt med god tilgængelighed til disse perler. Borgernes brug af de grønne områder I videreudviklingen af de grønne områder anbefales det at undersøge borgernes faktiske brug og opfattelse af de grønne områder. Hvor mange besøger de forskellige grønne områder? Hvad efterspørges? Hvilke forventninger har besøgende? Ved en kvalitativ tilgang vil forskellige præferencer afdækkes til brug i den fysiske planlægning. Brøndby Bevægelse i alle planer

42 En ny bevilling Aktivering af randområder Det anbefales at aktivere randområderne langs motorveje, så de i stedet for at henligge som restarealer udnyttes som en ressource og indgår som et aktiv i den samlede grønne struktur. For borgerne i det nordlige Brøndby Strand udgør områderne mod nord langs motorvejen deres nære grønne område, hvorfor det fx her vil være oplagt at øge områdets tilgængelighed og anvendelighed. Ligesom området syd for Brøndbyskoven ved naturskolen vil være oplagt at bearbejde, er det oplagt at sikre offentligheden adgang til arealerne ved Kettehøj i Brøndby Strand, hvor der er planer for en ny rideskole. Det kan gøres med stier mellem foldene og attraktive opholdsmuligheder. Målrettet arbejde med kvaliteten af de grønne områder Det anbefales, at der arbejdes målrettet med udviklingen af oplevelsesværdierne i de offentlige grønne områder. Dette gøres fx ved at sørge for at borgerne tilbydes de tre mest efterspurgte oplevelsesværdier i rimelig afstand fra deres bopæl. Ved planlægning af forskellige oplevelsesværdier i store friluftsområder som Brøndbyskoven, Bakkeskoven og Den grønne Kile sikres borgerne et mere varieret udbud af aktivitetsmuligheder. Virkemidler til at fremme ønskede oplevelsesværdier kan bl.a. skabes gennem beplantning, faciliteter, ved ændring af den driftsmæssige indsats, herunder plejeniveau og gennem information om et givent sted. På den måde vil der være noget at komme efter, som borgerne ofte udtrykker det. Et eksempel på dette er Fodbold + landskabet i Den Grønne Kile, der gøres attraktivt for både spillere, tilskuere og øvrige borgere ved at tilbyde parallelle aktiviteter som fx en løbesti, små bandebaner, en forhindringsbane, en støjvold til cykling, løbetræning og en kælketur. Brøndbyvesters grønne områder Fordi der er så få offentlige grønne områder i Brøndbyvester, anbefales det at være særlig opmærksom på kvaliteten af fx Vesterledsparken. Naturskolen som formidlingssted for hele familien Det anbefales, at Naturskolen åbner for familier i weekenden som udflugtsmål hvor der formidles om dyr og planter og arrangeres aktiviteter som pileflet, filtning, madlavning over bål m.m. Aktiviteterne kunne eventuelt foregå i et samarbejde med spejderne, der har lokaler ved siden af. 42 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

43 Områdeanalyse Undersøgelsen er foretaget i to boligafdelinger i Brøndbyøster: Gillesager/ Bredager, Brøndbyparken afdeling 1 og 2 (herefter G/B) og Brøndby Nord, afdeling (herefter Nord). G/B består af 22 treetagers blokke opført i perioden Nord består af to højhuse og otte treetagers blokke bygget fra Det udvalgte område er Brøndbyøster, hvor der i slutningen af 2011 blev udarbejdet en prækvalifikationsansøgning med udkast til en boligsocial helhedsplan i SSP-regi. Området er således på forhånd udpeget som undersøgelsesfelt af Brøndby Kommune. Formål Med udgangspunkt i et afgrænset boligområde i Brøndby, har områdeanalysen til formål at belyse beboernes oplevelser af, hvordan det er at bo, opholde sig og af hvilke forskellige muligheder for bevægelse, de anvender i deres nærområde. Undersøgelsen er foretaget Louise Bæk Nielsen og Charlotte Skau Pawlowski. Brøndby Nord Gillesager/ Bredager Brøndby Bevægelse i alle planer

44 Resultater Undersøgelsens resultater deles i det følgende i: 1) Overordnede resultater, 2) resultater for B/G, og 3) resultater for Nord. Resultater - overordnet Samlet set er alle beboere glade for at bo i de respektive boligområder. Mange beboere er glade for grønne områder og nogle bruger dem til ophold og bevægelse, især Brøndbyskoven og stranden. Andre bruger dem ikke. Alle oplever græsarealer som et plus, og opholdsteder med borde og bænke bruges hyppigt. Nogle beboere oplever, at deres boligområde har et dårligt omdømme, men der er tendens til, at det er de ældre, der oplever det negativt, mens unge ikke oplever, at der er et dårligt omdømme. Mange oplever, at der er støjgener, hærværk og grupperinger. Desuden er der mange, der oplever Brøndby som tre separate og særegne byer. Beboerne har et meget nært, lokalt tilhørsforhold. I forhold til deres oplevelser af uderum som fx legepladser er tendensen, at det mest er småbørnsfamilier, der bruger dem (hvilket også er den målgruppe, de er tiltænkt). Der efterlyses derfor andre faciliteter til ophold for alle. Mange fremhæver især manglende faciliteter til unge som et stort problem. 44 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

45 Dominans i byrum og på udearealer I begge områder beskriver beboerne, hvordan nogle grupper dominerer byrum og udearealer. I B/G beskriver beboerne et problem med rockere i kvarteret, der har tag i mange af de unge, som hænger ud på torvet. Dette skaber et klima af latent frygt i hele området både i B/G og Nord. I dette projekts rammer kan der arbejdes ud fra en forebyggende tilgang og skabe muligheder for aktiviteter, der kunne være med til at holde de unge væk fra rockerne. Udfordringen er dog, at rockerne holder til på Brøndbyøster torv, hvor de unge også opholder sig. I Nord ses monopolisering også ved at en gruppe af unge indtager multibanen i boligområdet og dermed holder andre unge væk. Flere eksempler gives i undersøgelsesmaterialet. Grupperinger og isolationer En anden tendens der beskrives, er tendensen til grupperinger eller isolationer, både konkret som ovenfor beskrevet med forskellige gruppers indtagelse af byrum, men også forestillede grupperinger altså at der findes myter om forskellige grupper. Det bevirker at beboergrupper isolerer sig fra andre grupper uden at et reelt møde har fundet sted. Dette kommer fx til udtryk, når beboerne fortæller, at de ikke bruger gården i naboejendommen, ligesom de fortæller, at de ikke bevæger sig langt fra deres nærområder. Dette på trods af, at der er en del beboere, der samtidig fortæller, at de benytter stranden. Tendensen kan beskrives som en grænsedragningstendens, der forekommer på gård-gård niveau op og helt op til bydelsniveau, dog mest udbredt i Nord. Tendensen bevirker, at der fastholdes en bestemt opfattelse af udearealerne, som låser anvendelsesmulighederne fast til begrænset brug, selv om potentialet til forskellige gruppers ophold og anvendelse er til stede. Cykelsti gennem grønt fælles område ved højhuse tegnet af Kay Fisker Brøndby Bevægelse i alle planer

46 Resultater Bredager/Gillesager Udearealer er generelt vigtige for beboerne i B/G, både for variation i udfoldelsesmuligheder og for at fremme socialt samvær. Der udtrykkes glæde over grillpladser, kælkebakken og hyggekroge, der bliver anvendt hyppigt. Beboerne efterspørger flere legepladser eller uderum, der også henvender sig til større børn, fx med klatrevæg, svævebane, klatretårn, gangbroer etc. De fleste af beboerne har kun brugt legepladser, da de havde små børn eller børnebørn. Græsplænerne må betrædes? Der er delte holdninger blandt beboernes ønsker til græsarealerne på boligforeningens område. Nogle mener ikke de skal benyttes, mens andre mener, de skal indbyde til leg og spil. Nogle af beboerne giver udtryk for, at der er bygget en holdning op over tid til at græsset ikke måtte betrædes fordi der kommer elefantstier. Denne tvist om retten til at bruge græsarealerne udmønter sig i at udearealers potentiale ikke udnyttes optimalt. Beboere der er fortalere for, at der skal tages hul på en dialog om brugen af græs-arealerne foreslår, at de inddrages i planlægningen, og man tænker ud af boksen. Kommunens grønne og blå områder Beboerne oplever, at der er mange skønne, grønne områder, men at de asfalterede veje opleves som en barriere i forhold til fx løb. Der er mange beboere, der benytter stranden. Hænge-ud-sted til de unge efterlyses Som ovenfor beskrevet efterlyser beboerne steder, hvor de unge kan opholde og udfolde sig med gode tilbud og muligheder for forskellige aktiviteter. Beboerne fortæller, at de unge har brug for et sted at være, så man kan få dem væk fra gaderne. Utryghed Udover den ovenfor skitserede utryghed på baggrund af rockernes dominans i området oplever beboerne også utryghed pga. frygt for repressalier fra andre beboere, hvis de siger deres mening om forhold, de er utilfredse med. Der er beboere, der oplever afdelingsbestyrelsen som svag, og der ingen konsekvenser er i forhold til brud på regler generelt. 46 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

47 Resultater Brøndby Nord: Der er flere beboere, der oplever, at der er potentialer og muligheder i områdets udearealer, som kunne udnyttes i langt højere grad end nu. Beboerne efterlyser en dialog om, hvordan de forskellige potentialer og muligheder udvikles i området. Konkret udtrykker beboerne ønsker om en fodboldbane med korrekte mål, små fodboldmål, basketnet, at boldburet sættes i stand, motorbanen ved Pilegården gives til de unge, borde og bænke rundt omkring (også ved legepladserne), og tag eller pergola over grillpladser. De foreslår også at, at der indrettes steder med forskellige aktiviteter, ligesom de mener, at Vestvolden kunne udnyttes til mange aktiviteter, motionsstier, fitnessmaskiner, mv. Flere beboere af anden etnisk oprindelse end dansk køber kolonihaver for at komme ud. Multibanen er meget brugt (dog mest til fodbold). Inklusion på tværs af alder og etnisk oprindelse Beboerne oplever, at ingen rigtig vil have, at de unge opholder sig nogen steder (frygt for larm og uro). De mener derfor, at der skal være noget til de unge (12-13 års alderen), så de har et sted at være, og noget at gøre. Beboerne fremhæver selv, at erfaringer fra legepladserne viser, at det er et godt sted at mødes (omkring en fælles aktivitet) på tværs kulturelle skel fx, men da de kun er indrettet for de helt små børn, påpeger de vigtigheden af at lave bevægelsespladser til de næste alderstrin, så inklusion gennem samvær og leg fastholdes. De fortæller tillige, at mange etnisk danske børn er medlem af en forening, modsat børn af anden etnisk oprindelse. Nogle beboere udtrykker en irritation over selve ordet integration og mener at det ikke skal italesættes, da det er med til at opretholde forskelle på folk baseret på kultur i et os og dem. Fælleshuset er meget brugt og har været en samlende faktor for beboerne. Demokrati og deltagelse Mange beboere udtrykker forståelse for, at det er et stort arbejde at være frivillig i boligbestyrelsen, og efterlyser resurse-stærke folk med holdninger. De fortæller, at Fælleshuset har dannet rammen om et fælles kommunikationsforum blandt områdets beboere, men at det har trukket ud med realiseringen af et igangværende større renoveringsprojekt af facader og p-pladser, hvilket de er kede af. I starten af projektet oplevede beboerne, at de blev inddraget, men de efterlyser nu større åbenhed og kontinuitet i den løbende dialog fra bestyrelsens side. Det er uklart for beboerne, hvad man vil med flere af områdets udearealer fx bakken, hvor der har været tale om et parkoursted og basketbane. Beboerne efterspørger samtidig at kommunen er en mere tydelig samarbejdspartner, og der prioriteres og satses på at forbedre forholdene og aktiviteterne i området. Selv om beboerne grundlæggende er glade for Fælleshuset, udtrykker nogle en bekymring over, at det i stigende grad opdeles i henholdsvis drenge- og pigeklubber og i Nordlys i etniske opdelinger med aktiviteter/klubber, der er rettet mod henholdsvis etniske danske versus andre etniske oprindelse. Af konkrete aktiviteter i Fælleshuset efterspørges fx zumba og fitness, mens andre efterlyser aktiviteter udenfor huset som cykeltræning og svømning for beboere med anden etnisk oprindelse end dansk. Beboerne efterlyser synligt politi på gaderne og tiltag fra kommunen. Brøndby Bevægelse i alle planer

48 Illustration fra projektet En God Omvej Metode Omdrejningspunktet i analysen er en interviewundersøgelse med beboerne i to udvalgte boligforeninger med henblik på at undersøge deres brug og opfattelse af området. De to boligforeninger er udvalgt på baggrund af deres beliggenhed som henholdsvis nord og syd for Vestbanen, da det gennem andre kommunale indsatser kan underbygges, at der er forskelle på, hvordan beboere i de to områder bruger udearealerne i området, samt hvordan deres syn på områderne og hinanden er. Områdeanalysen er foretaget i tre faser, hvor første fase bestod i en kortlægning af områdets faciliteter, infrastruktur, udearealers tilstand og brug, klub- og foreningstilbud og øvrige borgerrettede aktiviteter i området. Kortlægningen blev foretaget i forbindelse med en gåtur i området med beboere og ansatte i boligforeningerne. I anden fase blev anvendelsen af boligområdernes friarealer observeret og beskrevet. Tredje fase bestod primært af en række fokusgruppeinterviews med medarbejdere, boligforeningsformænd og medlemmer, samt beboere i området. Undersøgelsen blev udført af i løbet af august og september Den kvalitative metodes styrke er, at det er muligt at gå i dybden med udsagn og der er mulighed for at undersøge bevæggrunde for handling hos respondenter. Kvalitative analyser er således et glimrende dialogbaseret redskab. En dybdegående, kvalitativ analyse stiller samtidig større krav til planlæggere i forhold til, at det både er åbne og let tilgængelige udsagn, men også såkaldt tavs viden, der skal omsættes i et sundhedsfremmende byplansperspektiv. Mestrer man denne øvelse er resultaterne dog uhyre brugbare, da det bliver synligt hvilke sociale spil der er på færde i et givent område, som ikke man ikke altid kan opfange ved besigtigelser og/eller spørgeskemaer med som er afgørende at man kender til, for at planlægningen skal lykkes. Pt. råder Brøndby Kommune over medarbejdere med de nødvendige kompetencer til at foretage kvalitative analyser, hvorfor det ikke vil være det store problem at gentage over tid. 48 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

49 Forslag til mulige indsatser Bryde monopoliseringstendens Det anbefales, at der bevidst arbejdes hen imod at bryde monopoliseringstendenser gennem beboernes generelle positive indstilling til deres boligområde. I undersøgelsen pegede beboerne gennem deres udsagn på, hvilke sociale faktorer, der bør arbejdes videre med: 1. Styrke beboerdemokrati, medbestemmelse og fællesskaber i områderne 2. Skabe og fastholde opbakning og medejerskab fra bestyrelse og beboere i forhold til tiltag i området. 3. Styrke idrætssvage børn 4. Indtænke sociale udfordringer i området i fremtidige indsatser og den fysiske planlægning, så indretning af de fysiske omgivelser hæmmer monolpoliseringstendenser. Der er med andre ord tale om en social-fysisk indsats. Nedenfor følger konkrete forslag til indsatser. Tal angivet i parentes henviser til hvilke af de ovenstående punkter, de tilgodeser. Synergi mellem interessenter Kvalitativ undersøgelse forud for fysiske indsatser Det skal understreges, at denne undersøgelse peger på problemer, der langt fra kan løses alene med Bevægelse i alle planer. Resultaterne viser imidlertid forhold som er afgørende at tage højde for, hvis konkrete indsatser i området skal lykkes. Det anbefales derfor, at man fremover undersøger hvad der er på spil i et område socialt og kulturelt forud for en fysisk forbedring. Et hænge-ud sted for de unge Det anbefales, at der laves et hænge-ud sted til de unge, enten som en del af byrummet eller i forbindelse med et aktivitetshus med voksenopsyn, en ungerådgivning eller et kombineret unge/fælleshus, så der skabes rum for at beboere kan mødes. Stedet kunne planlægges i et partnerskab mellem kommunen, boligforeninger og idrætsforeninger. Et af formålene med hænge-ud-stedet/ungehuset kunne være at etablere en målrettet indsats for at styrke idrætssvage børn og unge med nye former for aktiviteter i de nye anlæg. Man kunne fx belønne de ældste af unge, hvis de går ind og agerer mentorer for de små. På den måde skabes positive netværk og belønningssystemer, som de unge vil være del af. Indsatsen skal foregå i et samspil med den øvrige ungeindsats i området. Vælges modellen med et unge/fælleshus sikres forankring af brugen bedst ved at inddrage både unge og ældre i udviklingen af fælleshuset. (1, 2, 3, 4) Brøndby Bevægelse i alle planer

50 Rum for alle aldre i boligselskabernes friarealer Det anbefales, at der arbejdes videre med at udbrede legeplads - eksemplet som model for et inkluderende fællesskaber på tværs af kulturelle, sociale og aldersmæssige skel. Dialog og samarbejde mellem boligforeninger og kommune Det anbefales, at kommunen styrker dialogen med boligforeningerne i forhold til friarealernes betydningen for ophold, leg og fysisk aktivitet. Kommunen kan optræde som samarbejdspartner og inspirator, der kan komme med idéer til, hvordan udearealerne kan indrettes sammen med og for beboerne tilpasset de forskellige behov/krav. En anden gevinst er, at brugerinddragelse er en samlende faktor i nærområdet. (1,2) En rød låge til Brøndbyskoven 50 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

51 Interessentindragelse Det anbefales, at kommunen indgår i partnerskaber med relevant aktører, når der skal indrettes nye, spændende udearealer og laves bæredygtige aktiviteter, som borgerne er medudviklere på og som føres videre, når anlæggene er færdige. På den måde tager beboerne ejerskab i takt med at medansvar for planlægningen og beslutningsprocesser udbredes på flere hænder. Det er samtidig med til at sikre, at folk bruger udearealerne, ligesom man dæmmer op for monopoliseringstendenser gennem at skabe neutrale byrum, som forskellige brugere tager i brug. Endvidere styrkes dialog mellem boligselskaber, andre relevante aktører og kommunen gennem partnerskabsprocesser. (1, 2, 4) En ny bevilling Aktivitetsbælte med trædesten Det anbefales, at der laves et aktivitetsbælte startende fra Brøndby Nord, over Brøndbyøster Torv og Brøndbyskoven sydover langs Vestvolden og gennem den Grønne Kile med Fodbold + landskabet til stranden. Området, der er beskrevet i kommuneplanen som Det store I styrkes og handler om at styrke oplevelsen af Brøndby som en helhed ved at styrke eksisterende og nye idrætsfaciliteter. Aktivitetesbæltet skal indeholde anlæg - trædesten, der indbyder til leg og bevægelse og som leder én gennem området. Der er ikke tale om monofunktionelle anlæg, fx legepladser eller boldbaner, men kombinationer af opholds, lege- og sportsdele, nyt som kendt. (4) Nygårds Plads/Brøndbyøster Torv - et neutralt byrum Som led i aktivitetsbæltet anlægges et neutralt, fælles rum ved Nygårds Plads/Brøndbyøster Torv, som alle har lige ret til. Både for at give borgere et godt op-holdssted, og samtidig for at nedbryde barrierer mellem Illustration nord fra og projektet syd gruppen. En God (4) Omvej Brøndby Bevægelse i alle planer

52 prioriteringsværktøj En systematisk indsamlet viden kan anvendes til at prioritere forebyggende og sundheds-fremmende indsatser, så de største sundhedsmæssige gevinster opnås. Indsatserne kan både rettes mod specifikke borgergrupper og geografisk afgrænsede områder, hvor der er særlige behov. Prioriteringsværktøjet skal baseres på en systematisk vidensopsamling, der følger udviklingen i borgernes sundhed, trivsel og adfærd samt beskriver indhold og kvalitet af de fysiske omgivelser. Her skal et særligt fokus være på de fysiske omgivelser i rekreative områder, boligområder, uddannelses- og daginstitutioner og i forhold til infrastrukturen. Tanken er, at prioriteringsværktøjet ikke nødvendigvis skal generere nye opgaver, men være en ny måde at organisere eksisterende opgaver på. Resultaterne skal kunne anvendes i forskellige sammenhænge og fx indgå i kommuneplanen, de enkelte forvaltningers handleplaner og strategier m.m. Prioriteringsværktøjet er en dynamisk analyse- og prioriteringsmodel, der med afsæt i indsatser indenfor planlægning og sundhedsmæssigt forebyggende arbejde består af fem overordnede trin: Vidensopsamling, analyse, anbefalinger, prioritering og indsatser. Planværktøjet er illustreret i nedenstående model. PRIORITERINGSVÆRKTØJ for Bevægelse i alle planer politisk niveau PRIORITERING INDSATS II IndSATSer VIDENSOPSAMLING Kortlægning af grønne områder geokodning af KraM-data Områdeanalyse skoleelevundersøgelse ANBEFALINGER ANALYSE Kommunalt embedsmandsniveau Fire afrapporteringer 52 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

53 1. Vidensopsamling Med afsæt i tidligere års indsatser på sundhedsområdet igangsættes en systematisk vidensopsamling med henblik på at registrere ændringer, som igangsatte indsatser har initieret. Forskellige dataindsamlingsmetoder tages her i brug alt efter hvilke indsatser, der skal evalueres. 2. Analyse Analysen af de indsamlede data er målrettet mod at afklare om succeskriterierne for indsatserne er opnået eller identificere givne folkesundhedsmæssige problemstillinger, som vidensindsamlingen kan danne grundlag for. Som videndeling skal analysernes resultater afrapporteres for relevante parter i kommunalt regi. 3. Forslag til mulige indsatser Analyseresultaterne skal danne grundlag for anbefalinger til løsninger, som kan afhjælpe de identificerede problemer eller forslag til løsninger, der kan sikre, at opstillede effektmål indfries. 4. Prioritering Forvaltningerne foreslår en række indsatser, som politikerne kan inddrage i en politisk prioritering. Samtidig beskrives de respektive indsatsers mål og succeskriterier, som indsatserne skal måles og evalueres på. 5. Indsatser På baggrund af vidensindsamlingen, analysearbejdet og forslag til prioriteringer træffer politikerne beslutning om hvilke indsatser, der igangsættes i planarbejdet og i det forebyggende arbejde Organisatorisk forankring af prioriteringsværktøjet Prioriteringsværktøjet fordrer tværfagligt samarbejde, idet vidensindsamlingen stiller krav om brug af forskellige metoder, hvor kompetencerne og løsningerne som oftest vil være fordelt på forskellige forvaltninger. Et prioriteringsværktøj vil også sikre større grad af vidensudveksling forvaltningerne imellem og bidrage til, at tværgående visioner i kommuneplanen føres videre i de respektive forvaltningers strategier. Geo-kodning af sundhedsprofildata vil ske i et samarbejde mellem Social- og Sundhedsforvaltningen og Teknisk Forvaltning. Skoleelevundersøgelsen vil være forankret i Børneforvaltningen og evt. nye analyser i boligområder skal ske i et samarbejde mellem Teknisk Forvaltning, Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen og boligforeningerne. Det anbefales, at kommunens tværfaglige koordinationsgruppe har ansvaret for at analysere data fra de forskellige undersøgelser, evt. foreslå emner for nye undersøgelser og samle anbefalingerne. Brøndby Bevægelse i alle planer

54 Indsøerne ved Strandparken Fra viden til kommunal planlægning udviklingen af en case På baggrund af de fire undersøgelser er det målet at udarbejde en helhedsorienteret plan for Brøndby. Planen skal udpege og koble undersøgelsernes resultater og anbefalingerne til indsatser, der kan fremme borgernes fysiske aktivitet i kommunens byrum og grønne områder. En plan der omsætter anbefalingerne fra vidensindsamlingen til forslag for konkrete indsatser, som politikerne kan tage stilling til. Undersøgelserne viser, at det sociale miljø har en afgørende betydning for brugen af udearealerne og at der direkte kan forekomme sociale barrierer for at tage en fysisk forbedring i anvendelse. Derfor skal planen indeholde sociale, sundhedsmæssige, organisatoriske såvel som fysiske indsatser for et fysisk afgrænset område. Ambitionen er derfor også, at planen forankres i alle deltagende forvaltninger. For at udvikle og afprøve metoden udarbejdes der i første omgang en plan for et delområde. Det er oplagt at arbejde med Brøndbyøster, da det også har været omdrejningspunkt for projektets områdeanalyse. 54 Brøndby Bevægelse i alle planer 2012

55 Brøndby Bevægelse i alle planer

56 Brøndby Kommune Teknisk Forvaltning Park Allé Brøndby Telefon: Åbningstider Mandag-torsdag...kl Torsdag...kl Fredag...kl Telefontider Mandag-onsdag...kl Torsdag...kl Fredag...kl Brøndby Bevægelse i alle planer 2012