BRØNDBY. Rekreativ Strategi BEVÆGELSE I ALLE PLANER. Brøndbyøster. Del 3 Resumé af undersøgelser. Brøndby Kommune

Transkript

1 BEVÆGELSE I ALLE PLANER BRØNDBY 2012 Brøndby Kommune Rekreativ Strategi Brøndbyøster Del 3 Resumé af undersøgelser BRØNDBY BEVÆGELSE I ALLE PLANER

2 Bevægelse i alle planer Brøndby Kommune har i 2011/2012 deltaget i projektet Bevægelse i alle planer, som Naturstyrelsen og Lokale- og Anlægsfonden iværksatte. Projektet satte fokus på at fremme motion og bevægelse gennem kommunernes fysiske planlægning af byen. 23 kommuner ansøgte og sammen med tre andre kommuner, Hillerød, Kolding og Tønder, blev Brøndby valgt som eksempelkommune. Det har været projektets ambition, at de udvalgte kommuner kom så langt med at integrere idræt og bevægelse i planlægningen, at deres projekter kan fungere som gode eksempler, som andre kommuner kan lade sig inspirere af. Kommunerne fik økonomisk støtte og rådgivning til at arbejde målrettet med idræt og bevægelse i byernes planlægning og mulighed for faglig sparring af projektets følgegruppe, med bl.a. Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Sund By Netværket, Kommunernes Landsforening og Sundhedsstyrelsen. Brøndby Kommunes ambition med Bevægelse i alle planer har været at integrere forskellige forvaltningers arbejdsområder (børn, sundhed, kultur og fritid samt teknik og miljø), så der skabes sammenhæng og synergi på tværs i den kommunale planlægning. Der er udarbejdet et prioriteringsværktøj, som kan anvendes til at udpege de indsatser, der har den størst mulige effekt på det forebyggende og sundhedsfremmende niveau. Beskrivelse af et prioriteringsværktøjet fremgår af et notat Beskrivelse af et prioriteringsværktøj og en sammenfatning af fire undersøgelser, der også indeholder generelle udviklingsmuligheder for hele Brøndby Kommune udledt på baggrund af fire undersøgelser. Herudover er der udarbejdet en case for bydelen Brøndbyøster, der ligger op til afprøvning af prioriteringsværktøjet. Casen udgør følgende dokumenter: 1. Del 1 - En strategi på tværs 2. Del 2 - Idékatalog 3. Del 3 - Resumé af undersøgelser 2 BRØNDBY BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012

3 Geokodning af KRAM-data På baggrund af KRAM-data fra 2008 er der lavet en geokodning af de resultater, som omhandler fysisk aktivitet. Ved en geokodning af KRAM-data dannes kort over, hvordan data fordeler sig rent geografisk i kommunen; hvor borgerne har erfaringer med motion og bevægelse, hvor de er med i foreninger, hvor de har kendskab til kommunens grønne områder, dyrker motion m.m. Vigtigste årsager til at være fysisk aktiv Den vigtigste årsag til at træne eller dyrke idræt er for alle områderne for at være eller komme i form. For områderne og 17 er den næstvigtigste årsag er for at tabe mig. For at have det sjovt og for at være sammen med andre ligger på tredje og fjerdepladsen. I forbindelse med geokodningen blev kommunen opdelt og præsenteret i 21 geografiske analyseområder. Områderne dækker Brøndbyøster, jf. kortet. Kun resultater for disse områder nævnes i det følgende. Resultaterne for område ses i fht område Det skal understreges, at geokodningen af data fra KRAM-undersøgelsen er lavet ud fra data fra Siden 2008 har der været gennemført en del projekter, som har øget aktiviteterne i Brøndbyøster og ved Vestvolden. Her kan bl.a. nævnes Kløverstier og rullevenlig asfalt og belysning på Voldstien. Kommunen kan hjælpe mig med at blive mere fysisk aktiv Halvdelen af de adspurgte mener, at kommunen kan hjælpe dem med at blive mere fysisk aktive. Det er et udpræget ønske i Brøndbyøster-områderne at få motionstilbud, der tager hensyn til dårlig kondition. I områder kommer dernæst ønsket om flere motionsvenlige naturtilbud, hvor område som nummer to ønsker mere oplysning om eksisterende muligheder, mere foreningsstøtte som nummer tre og flere motionsvenlige naturtilbud som nummer fire. Måder at være fysisk aktiv på I område er selvorganiseret idræt alene den hyppigste måde at dyrke idræt, motion og fysisk aktivitet på. I område kommer herefter et motionscenter og som nummer tre i en forening. I er nummer to dog en forening. BRØNDBY BEVÆGELSE I ALLE PLANER

4 Fysisk aktivitet udenfor I område er det område, der ofte benyttes til udendørs aktivitet veje, gader, fortove og lignende, tæt fulgt af skoven eller grønne områder tæt på. I område er det markant, at det er skoven eller grønne områder tæt på der oftest benyttes til udendørs fysisk aktivitet og veje, gader og fortove der kommer herefter. Ovenstående figur viser respondenter, der dyrker motion i det grønne tæt på deres bopæl. Fysisk aktivitet indenfor For alle områderne gælder, at til indendørs aktivitet foretrækkes et motions- eller fitnesslokale. En hal til en bestemt sportsgren scorer her meget lavt. Mere fysisk aktivitet Ifølge sundhedsprofildata fra 2010 er det markant at flere i områderne siger ja til, at de ønsker at være mere fysisk aktive end i områderne Der er dog stadigvæk i alle områderne langt flere, der gerne vil være fysisk aktive end der sige nej eller ved ikke til spørgsmålet. 4 BRØNDBY BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012

5 Skoleundersøgelsen Der er gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige elever i 5., 7. og 9. klasse. Spørgeskemaundersøgelsen havde til formål at beskrive børn og unges hverdag, livsstil og sundhedsvaner, herunder særligt fysisk aktivitet og deres opfattelse af skolen og lokalområdet. Svarene fra Brøndbyøster Skole er blevet isoleret, og i det følgende sammenlignes disse svar med svarene for skolerne i alle tre bydele. Fysisk aktivitet i fritiden Antallet af børn og unge fra Brøndbyøster Skole, der svarer, at de går til sport og træner hårdt flere gange om ugen, er højere end svarprocenterne fra hele kommunen. I Brøndbyøster er det 61 % af drengene, mod 56 % i hele kommunen. For pigernes vedkommende er det 35 % af pigerne i Brøndbyøster mod 30 % i hele kommunen. Stillesiddende adfærd I spørgsmål vedrørende stillesiddende adfærd adskiller børn og unge fra Brøndbyøster Skole sig kun en smule fra de kommunale svar. 11 % af pigerne foretrækker stillesiddende aktiviteter mod 10 % i hele kommunen. Blandt drengene svarer 9 %, at de foretrækker stillesiddende aktiviteter mod 11 % i hele kommunen. Sammenlagt ser vi altså børn og unge, der er lidt mere aktive, går til sport og er glade for hård træning på Brøndbyøster Skole. Skole Den store undersøgelse viser, at 61 % af børn og unge i Brøndby er glade for deres skole. På Brøndbyøster Skole er tallet lidt lavere, 56 %. Også lidt færre, 57 % mod kommunens 63 %, finder, at skolens udearealer er gode til boldspil. På spørgsmålet om, hvorvidt der er gode muligheder for bevægelse og fysisk aktivitet indendørs i frikvartererne svarer kun 17 % på Brøndbyøster Skole ja til dette. Dette er meget lavere end på de øvrige skoler, hvor ja-procenterne er på henholdsvis 37 og 42. Eleverne på Brøndbyøster Skole er lidt mindre tilfredse med deres skole, herunder også mulighederne for fysisk aktivitet både ude og inde i frikvartererne. Transport Brøndbyvester Skole og Brøndbyøster Skole ligner hinanden, hvad angår trafik og veje omkring skolerne. Alligevel er der stor forskel på andelen af elever, der cykler til og fra skole. På Brøndbyvester Skole cykler 80 %, mens kun 67 % af eleverne på Brøndbyøster Skole cykler i skole. Til gengæld er andelen af gående elever på Brøndbyøster Skole høj, nemlig 24 % mod 9 % på Brøndbyvester Skole. Flere cyklende børn og unge på Brøndbyøster Skole angiver, at de finder deres skolevej usikker eller meget usikker. Dette kan forklare, hvorfor cykelandelen på Brøndbyøster Skole er lavere end på Brøndbyvester Skole. På Brøndbyøster Skole angiver dog 84 % af samtlige, at de finder deres skolevej sikker, og 66 % anfører, at det er sikkert, når de skal krydse større veje. Lokalområde 81 % af børn og unge på Brøndbyøster Skole angiver, at de føler sig trygge altid eller det meste af tiden i de områder, hvor de bor. Dette tal ligger midt imellem tallene fra de 2 andre skoler, hvor procenttallet er henholdsvis 75 og 92. Helbred og livsstil På spørgsmål om helbred og livsstil svarer en højere andel på Brøndbyøster Skole i forhold til landsgennemsnittet, at de har det godt eller virkelig godt, hvilket også gør sig gældende for de to andre skole. På spørgsmålet om indtaget af frugt og grønt ligger også på Brøndbyøster Skole væsentligt under landsgennemsnittet og svarer til resultatet i den store undersøgelse. Ligeledes afviger de unge på Brøndbyøster Skole heller ikke fra de øvrige skoler, hvad angår at møde i skole uden at have fået morgenmad. 10,4 % møder op i skolen uden at have spist morgenmad. Denne tendens gælder især pigerne. BRØNDBY BEVÆGELSE I ALLE PLANER

6 Undersøgelse af sammenhæng mellem udvalgte spørgsmål Brøndby Kommunes HR-afdeling har gennemført krydsninger mellem udvalgte spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen vedrørende Brøndbyøster Skole. 1) Kryds mellem køn samt fysisk aktivitet og aktivitet i frikvarter Drenge: Mange af dem, der svarer, at de går til sport flere gange om ugen, hvor de træner hårdt, svarer samtidigt, at de flere gange om dagen bevæger sig eller er fysisk aktive i frikvartererne. Både drenge og piger: To tredjedele af dem, der svarer, at de godt kan lide at bevæge sig, men ikke dyrker sport i en forening, svarer samtidigt, at de flere gange om dagen bevæger sig eller er fysisk aktive i frikvarteret. 2) Kryds mellem køn, etnicitet og fritidsaktivitet De børn og unge, der har svaret, at mindst en af deres forældre ikke er født i Danmark, har meget lavere andel for deltagelse i organiseret sport i idrætsforeninger sammenlignet med unge, hvis forældre begge er født i Danmark. Dette gør sig gældende for både drenge og piger. 3) Kryds mellem Hvad synes du om din skole? og fysisk aktivitet i frikvarter Der er stor sammenhæng mellem at synes, at skolen er et rart sted at være og så at være fysisk aktiv i frikvartererne flere gange om dagen eller hver dag eller næsten hver dag. Unge, der er glade for at gå i skole, er også meget fysisk aktive i frikvartererne. Unge, der er fysisk aktive i frikvartererne, er også glade for at gå i skole. 4) Kryds mellem køn, klassetrin og adfærd i frikvarter Med stigende klassetrin er der en kraftig faldende tendens til at svare Jeg løber rundt, spiller bold, sjipper eller andet aktivt, hvor jeg kommer til at svede. Dette gælder både piger og drenge. Tallet falder fra 68 % af de adspurgte i 5. klasse til 4 % i 9. klasse. Tilsvarende er der en modsat tendens for svaret Jeg sidder stille og taler med mine klassekammerater, spiller spil, taler i mobiltelefon eller laver andre stillesiddende aktiviteter. Tallet stiger fra 9 % i 5. klasse til 58 % i 9.klasse. 5) Kryds mellem køn, fritidsaktivitet og anvendelse af områder Sportshaller bruges mest af dem, der svarer, at de går til sport flere gange om ugen, hvor de træner hårdt. Svømmehaller bruges lige meget af piger og drenge. Boldbaner bruges af begge køn. Ja til brug af boldbaner svares der af både de, der går til sport i klub, og de, der svarer, at de godt kan lide at bevæge sig, men ikke dyrker sport i en forening. Af de, der svarer, at de foretrækker at se TV, spille computer, høre musik eller andre stillesiddende aktiviteter er der dog 10 %, der svarer, at de bruger boldbaner i deres fritid. Ja til brug af motionsstier svares der mest blandt de unge, der går til sport i foreninger, men der svares også ja af en del unge, der ikke går til sport i en forening. 6) Kryds mellem Savner du nogle steder i det område, hvor du bor, for at du kan være fysisk aktiv? og fritidsaktiviteter Under en fjerdedel af de unge svarer, at de savner et område, hvor de kan være fysisk aktive i deres fritid. Dette gælder alle kategorier af unge, uanset om de dyrker meget og slet ingen idræt. 7) Kryds mellem Hvor ofte bruger du disse steder i din fritid? og klassetrin Af de, der svarer, at de bruger svømmehal nogen gange, ses der en faldende tendens med stigende klassetrin for drengene, mens pigernes brug af svømmehal er uafhængigt af klassetrin. 6 BRØNDBY BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012

7 Kortlægning af de grønne områder Undersøgelsen har dels set på kommunens grønne områder som en samlet struktur, dels på de oplevelsesmæssige kvaliteter i de grønne områder. Brøndbyøster er velforsynet med grønne områder, idet stort set alle borgerne har under 300 meter til et grønt område, der er grænsen for, hvor langt folk skal have til et grønt område, hvis de skal benytte det i hverdagen. Man ved at mange er villige til at tage 600 meter til et grønt område, hvis der her er mulighed for fx at gå en tur på min. I forhold til afstanden til et større grønt område (over 5 ha) er kun borgerne i det nordøstligste hjørne ikke dækket ind. Boligselskabernes mange friarealer medvirker til den tætte dækning. Boliger med under 600 m i gangafstand til et grønt område over 5 ha Ü Signaturforklaring: Boligere med under 600 m i gangafstand til et grønt område over 5 hektar Meter Grønne områder over 5 hektar BRØNDBY BEVÆGELSE I ALLE PLANER

8 OPLEVELSESVÆDIKORTLÆGNING Metoden giver mulighed for at arbejde med 8 otte oplevelsesværdier: Artsrigt, fredfyldt, åbent, folkeligt, rumligt, trygt, kulturhistorisk og vildt. Oplevelsesværdier handler om brugernes oplevelser af et rekreativt område og dækker over de forskellige kvaliteter som besøgende efterspørger. En enkelt oplevelsesværdi bygger på forskellige karakteristika og hænger sammen med forskellige aktiviteter. Et rekreativt områdes oplevelsesværdier har kun egentlig værdi for besøgende, såfremt at de stemmer overens med de besøgenes ønsker og behov. Alle oplevelsesværdier er vigtige, men ikke i samme mængde og frekvens og behøver ikke alle at forekomme lige tæt på borgernes bopæl. Således er oplevelsesværdierne trygt, vildt og fredfyldt er de mest efterspurgte. 8 BRØNDBY BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012

9 OPLEVELSESVÆRDIERNE TRYGT, VILDT OG FREDFYLDT ER DE MEST EFTERSPURGTE Hvad angår de oplevelsesmæssige kvaliteter ligger der et stort potentiale i at øge variationen i de grønne områder, både hvad angår beplantning og faciliteter det gælder både de offentlige såvel som boligselskabernes friarealer. De karakteristika der hører til hver af de otte oplevelsesværdier kan beskrives således: Artsrigt: Oplevelsen af liv i form af stor variation af både dyr og planter. Varierende populationer af planter og dyr, rigeligt med liv i form af planter og dyr. Vildt: Oplevelsen af livskraftig og frit voksende vegetation. Ingen tegn på urbanitet, visuel og auditiv ro, naturens præmisser,»utilgængelighed«. Trygt: Oplevelsen af at være omgærdet og tryg, hvor man tør lade børn lege frit og man selv kan slappe af og bare være sig selv. Robust, afskærmet, sikkert, mange buske og træer, inviterer til leg, tillokkende for børn og voksne. Folkeligt: Oplevelsen af en festlig atmosfære, hvor man møder andre mennesker og service findes tilgængelig i forskellige former. Folkeliv, underholdning, let tilgængelighed, handicaphensyn, mange faciliteter og meget inventar til stede; kiosker, restauranter, lys, toiletter etc. Åbent: Oplevelsen af robusthed og åbenhed, der inviterer til mange forskellige aktiviteter. Tydeligt afgrænset, mulighed for pladskrævende aktiviteter, tilgængeligt, udsigt. Kulturhistorisk: Oplevelsen af kulturhistorie, der fascinerer og giver følelsen af en svunden tid. Kulturhistoriske spor, menneskelig påvirkning, ikke behov for andre brugere, underholdning eller aktiviteter. Fredfyldt: Oplevelsen af stilhed, ro, uforstyrrethed, velhold og af at være ét med naturen. Visuel og auditiv ro, intet affald, ingen forstyrrende personer. Rumligt: Oplevelsen af at komme ind i en anden verden, som er rumlig, fri og giver indtryk af en sammenholdende helhed. Kontrast til byen, beroligende, samhørighed, helhed, tydeligt afgrænset, evt. skovfølelse, få eller ingen veje eller stier. BRØNDBY BEVÆGELSE I ALLE PLANER

10 Områdeanalyse Områdeanalyse i to boligforeninger i Brøndbyøster Brøndby Nord og Gillesager/Bredager. Områdeanalysen er en kvalitativ analyse, der synliggør holdninger, adfærd og ønsker udtrykt gennem beboeres og beboerrepræsentanters oplevelser af deres lokalområde. Fælles for boligforeningerne Det mest markante resultat af analysen er, at der hersker udprægede monopoliseringstendenser. Dette kommer til udtryk både i form af enkelte gruppers dominans i byrum (fx på Brøndbyøster Torv) og på udearealer (fx på multibanen i Brøndby Nord), men ses også ved, at beboerne lukker sig om sig selv, som når de fx ikke bruger de nærliggende nabogårde til rekreative formål. I begge boligforeninger oplever beboerne de grønne græsarealer som et plus, hvor borde og bænke anvendes hyppigt. I forhold til legepladser er det primært småbørnsfamilier, der anvender dem, og der efterspørges faciliteter og uderum, som er indrettet, så de kan benyttes af alle aldersgrupper. Særlig fremhæves aktiverende faciliteter for de unge, så de har et sted at være. Gillesager/Bredager Der er delte meninger om, hvordan de grønne græsplæner skal anvendes. Nogle vil bevare dem som grønne plæner, mens andre ønsker, de skal indrettes, så de kan anvendes til spil og leg. Sidstnævnte gruppe ønsker at indgå i dialog om, hvordan man kan indrette græsarealer på nyskabende måder. Brøndby Nord Beboerne udtrykker, at der er et stort potentiale i de grønne områder (græsarealer, Vestvolden), men mener ikke, de bliver udnyttet. Beboerne efterlyser en højere grad af dialog med afdelingsbestyrelsen og kommunen om, hvordan grønne udearealer og byrum kan indrettes. De efterspørger også en synlighed fra kommunens side i forhold til at igangsætte aktiviteter i området. De udtrykker en kraftig følelse af underprioritering af området fra kommunens side. Beboerne oplyser, at der er en lavere andel af børn med anden etnisk oprindelse end dansk, der er medlem af en idrætsforening. Der efterlyses faciliteter/aktiviteter, der underbygger fællesskaber på tværs (som fx i Fælleshuset). Asfalterede veje, der gennemskærer rekreative områder, opleves som en barriere for motionsudøvelse. Beboerne oplever en latent form for utryghed i form af repressalier fra andre beboere, hvis de gør opmærksom på, at de bryder fælles regler. Samme beboere udtrykker en manglende opbakning fra afdelingsbestyrelse, hvis det sker. De ønsker en højere grad af åbenhed og dialog. 10 BRØNDBY BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012

11 BRØNDBY BEVÆGELSE I ALLE PLANER

12 Brøndby Kommune Teknisk Forvaltning Park Allé Brøndby Telefon: Notatet er udarbejdet af projektgruppen for Bevægelse i alle planer: Lars Ole Andersen, Social- og Sundhedsforvaltningen Pia Hansen, Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Uffe Villumsen, Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Projektleder Elisabeth Sonne Marinos, Teknisk Forvaltning Layout: Hanne Riis Ketler, Teknisk Forvaltning Fotos: Brøndby Kommune Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri BRØNDBY BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012