Bevægelse i alle planer
|
|
- Ejvind Sommer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bevægelse i alle planer Et samarbejdsprojekt mellem Periode: nov april 2012 Formålet med projektet er, at skabe vilkår for fysisk planlægning, som gør det muligt at udvikle byen til leg, bevægelse, ophold og kropslig aktivitet udvikle planpraksis og værktøjer for at fremme motion og bevægelse gennem den fysiske planlægning få fokus på udviklingen af samarbejdet mellem forvaltninger - så potentialet for synergieffekter ikke mistes
2 Udfordringer og potentialer KRAM og sundhedsprofildata viste anselige sundhedsmæssige udfordringer Få data og børn og unge Mange grønne områder men hvad med kvaliteten Store trafikale barriere vanskeliggør tilgængeligheden Befolkningssammensætningen stiller særlige krav til planlægningen Mange borgere bor i etageboliger Øget tendens til uorganiseret idræt Brøndbyvester Den Grønne Kile Brøndby Strand Brøndbyøster
3 Bevægelser i alle planer i Brøndby Vision Få borgerne til at bevæge sig mere og at kommunes byrum og grønne områder bliver arena for den øgede leg og fysiske aktivitet Formål At udvikle et planværktøj, som kan sikre/fremme at bevægelsesmuligheder indtænkes i den fysiske planlægning Projektgruppe på tværs Social- og Sundhedsforvaltningen Kultur- og Idrætsforvaltningen Børneforvaltningen Teknisk Forvaltning Rådgiver Syddansk Universitet ved Jens Troelsen
4 Planværktøj for bevægelse i alle planer Indsatser Prioritering Vidensopsamling Anbefalinger Analyse
5 Planværktøj for bevægelse i alle planer Prioritering Politisk niveau Anbefalinger Kommunalt embedsmandsniveau Vidensopsamlin Oplevelsesværdianalyser g Geokodning af Kram-data Områdeanalyse Skoleelevundersøgelse Analyse Fire afrapporteringer d. 26. og 27. oktober
6 Projektets indhold Leverence I De fire undersøgelser: Forslag til mulige indsatser 1.Oplevelsesværdikortlægning 2. Geokodning af KRAM-data 3. Skoleelevsundersøgelse Leverance II Notat med metode, resultater og anbefalinger Leverance III Case 4. Områdeanalyse af to boligforeninger
7 Oplevelsesværdier i grønne områder i Brøndby Jasper Schipperijn & Merete Sprangsberg Nielsen Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Anders Tersløv Jørgensen Brøndby Kommune
8 Artsrigt
9
10
11
12 Geo-kodning af KRAM-data fra 2008 Samarbejdspartner: Jasper Schipperijn og Mette Toftager, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet (tabeller og evt PP) Data fra april svarpersoner
13 Data-døden som udfordring
14 Ny eksperimentel tilgang Opdele kommunen i meningsfulde boligområder områder hvor ejendomme ligner hinanden (etageejendom, parcelhus, rækkehus) Antagelse om at personer, der bor i bestemte boligområder har visse fællestræk/samme forudsætninger - klynge-effekt Opdeling i 21 områder, mindst 50 respondenter i hvert område
15
16 Andel der ønsker at være mere fysisk aktive blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. I procent.
17 Andel der mener, at kommunen på forskellige måder kan hjælpe dem til at være mere fysisk aktive blandt mænd og kvinder. Procent Jeg tror ikke, kommunen kan hjælpe mig til at blive mere fysisk aktiv Skabe flere tilbud om motion, der tager hensyn til dårlig kondition og helbredsproblemer Oplyse bedre om de muligheder, der i dag findes til borgerne i kommunen Skabe flere motionsvenlige naturtilbud, eks. motionsstier, lysløjper, ture med naturvejleder, forhindringsbaner mv. Mænd Kvinder I alt 49,8 47,7 48,5 29,2 32,1 31,0 25,9 24,4 25,0 24,2 22,6 23,2 Øge den økonomiske støtte til kommunens foreninger 18,8 21,7 20,6 Sørge for aktiviteter for både børn og voksne samme sted* 14,5 20,8 18,4 Øge antallet af idrætslokaler, haller eller motionscentre 19,4 16,7 17,7 Forbedre eksisterende motions- og idrætsfaciliteter (eks. indretning af lokaler, omklædningsfaciliteter eller bedre parkeringsforhold) 16,0 15,1 15,5 Skabe flere motions-events, eks. rulleskøjteløb, familielegedage, fredagsdans under åben himmel eller andet* 10,6 16,3 14,1 Anlægge flere cykelstier* 15,8 12,3 13,7 Forbedre den offentlige transport til idrætsfaciliteter og naturområder 9,5 12,4 11,3 Antal svarpersoner *p<0,05
18 Hvad kan kommunen gøre for at hjælpe borgerne til at blive mere fysisk aktive, per boligområde, vægtet Oplyse bedre om eksisterende muligheder Flere idrætsfaciliteter Bedre idrætsfaciliteter Flere cykelstier Mere forenings støtte Aktiviteter for børn og voksne samme sted Motions tilbud der tager hensyn til dårlig kondition Flere Motions events Bedre offentlig transport til faciliteter Flere motionsvenlige naturtilbud Kommunen kan ikke hjælpe mig Område 1 24% 18% 12% 10% 16% 16% 21% 8% 10% 9% 54% 2 30% 24% 18% 10% 26% 18% 38% 7% 8% 25% 44% 3 30% 25% 22% 17% 22% 29% 24% 22% 9% 24% 46% 4 31% 29% 14% 16% 25% 25% 43% 15% 22% 30% 42% 5 21% 23% 6% 12% 11% 8% 35% 21% 13% 26% 45% 6 27% 32% 27% 10% 33% 19% 42% 12% 34% 19% 36% 7 37% 16% 17% 10% 19% 9% 56% 14% 15% 28% 37% 8 25% 18% 17% 10% 18% 17% 23% 14% 9% 25% 50% 9 34% 24% 20% 16% 21% 11% 28% 12% 16% 28% 44% 10 25% 27% 10% 16% 14% 18% 20% 19% 3% 30% 49% 11 32% 24% 24% 12% 28% 18% 44% 14% 19% 27% 42% 12 29% 18% 18% 17% 24% 15% 33% 11% 15% 23% 52% 13 22% 12% 15% 16% 22% 14% 33% 17% 15% 18% 48% 14 14% 10% 17% 10% 14% 16% 24% 9% 3% 23% 55% 15 14% 8% 9% 10% 12% 17% 12% 9% 7% 28% 64% 16 15% 9% 7% 16% 6% 9% 22% 15% 3% 22% 63% 17 23% 15% 12% 14% 14% 13% 26% 9% 6% 19% 59% 18 28% 14% 12% 17% 26% 25% 38% 19% 13% 25% 44% 19 26% 18% 8% 25% 20% 12% 25% 12% 6% 21% 48% 20 22% 17% 19% 12% 21% 21% 28% 16% 9% 19% 53% 21 22% 17% 19% 14% 20% 17% 30% 7% 8% 24% 47% total 25% 18% 16% 14% 20% 18% 31% 14% 11% 23% 49%
19
20
21 Måder til at dyrke idræt, motion, eller anden type af fysisk aktivitet på, per boligområde, vægtet Område Selvorganiseret, alene Selvorganiseret, sammen med andre I en forening I et motionscenter I en aftenskole På arbejde/skole I et kommunalt tilbud Andet sted 1 38% 38% 38% 30% 0% 15% 9% 5% 2 60% 34% 31% 30% 3% 9% 7% 8% 3 53% 33% 30% 35% 7% 10% 7% 6% 4 52% 28% 33% 37% 5% 3% 4% 17% 5 62% 19% 24% 34% 2% 9% 7% 5% 6 48% 40% 54% 35% 10% 11% 20% 14% 7 50% 30% 28% 41% 13% 7% 5% 13% 8 46% 28% 40% 32% 6% 10% 3% 13% 9 46% 35% 49% 21% 2% 8% 10% 6% 10 52% 21% 56% 25% 7% 4% 8% 4% 11 49% 28% 23% 43% 5% 18% 8% 9% 12 51% 29% 25% 42% 7% 11% 19% 10% 13 52% 42% 34% 35% 8% 15% 9% 13% 14 46% 25% 58% 24% 11% 7% 3% 9% 15 53% 19% 46% 30% 7% 11% 13% 5% 16 53% 31% 29% 19% 7% 0% 6% 9% 17 52% 28% 40% 31% 8% 9% 10% 6% 18 59% 26% 31% 35% 5% 6% 10% 10% 19 55% 21% 31% 34% 11% 8% 7% 9% 20 51% 26% 40% 27% 6% 6% 4% 6% 21 49% 27% 43% 34% 4% 8% 10% 6% total 51% 29% 37% 32% 6% 9% 8% 9%
22
23
24
25
26
27 Udfordring Finde de relevante data at lave kort over Med sundhedsprofildata er der færre respondenter (1215), og der bliver hurtigt for få i hvert af de 21 områder
28 Spørgeskemaundersøgelsen om fysisk aktivitet, skoletid, livsstil og fritid i Brøndby Kommune blandt elever i 5., 7. og 9. klasse Samarbejdspartnere: Charlotte Demant Klinker, Lars Breum Christiansen og Mette Toftager fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet (Tabeller og evt. PP) SurveyXact undersøgelse i august/sept. 2011
29 Sociodemografi Helbred og livsstil Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd Skolen Transport Lokalområde Sammenligninger med landstal: Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner , Sundhedsstyrelsen, Skolebørnsundersøgelsen 2010, Mette Rasmussen og Pernille Due, SIF, 2011.
30
31
32 Helbred - selvvurderet helbred Andel med virkelig godt eller godt selvvurderet helbred sammenlignet med landsgennemsnittet opdelt på køn og klasse. Procent (n=588) Piger Brøndby % Piger DK Drenge Brøndby Drenge DK 5. klasse 7. klasse 9. klasse SDU
33 Figur 32: Andel der mindst ugentligt har et af flere symptomer opdelt på køn. Procent (n=587) Helbred - Symptomer SDU
34 Livsstil - morgenmadsvaner Andel som spiser morgenmad to hverdage om ugen eller sjældnere sammenlignet med landsgennemsnit, opdelt på køn og klasse. Procent (n=587) Piger Brøndby Piger DK Drenge Brøndby Drenge DK SDU 5. klasse 7. klasse 9. klasse
35 Livsstil - dagligt indtag af udvalgte fødevarer Dagligt fødevareindtag opdelt på udvalgte fødevaretyper og køn. Procent (n=587) Fastfood 5 8 Sodavand med sukker Slik/chokolade Grønt DK (begge køn) Drenge Piger Frugt % SDU
36 Rygning - alkohol I 9. klasse har 25% af pigerne og 40% af drengene prøvet at ryge (52%, 46% på landsplan) Stort set ingen i 5. og 7. klasse drikker alkohol ugentligt I 9. klasse drikker 9% af pigerne og 14% af drengen alkohol ugentligt (19% og 28% på landsplan)
37 Fysisk aktivitet - i fritiden Fysisk aktivitetsniveau i fritiden opdelt på køn og sammenlignet med landsgennemsnit. Procent (n=606) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Piger Brøndby Drenge Brøndby Piger DK Drenge DK Jeg går til sport flere gange om ugen, hvor jeg træner hårdt Jeg går til sport i min fritid ca. 1 gang om ugen, og derudover bevæger jeg mig hver dag, hvor jeg cykler, går eller leger Jeg kan godt lige at bevæge mig, men laver ikke sport i forening. Jeg cykler eller går og bevæger mig i forbindelse med leg Jeg foretrækker at se TV, spille computer, høre musik eller andre stillesiddende aktiviteter SDU
38 Fysisk aktivitet - Organiseret SDU
39 Skole gode muligheder for FA i frikvarterer Andel der er helt enige eller enige i, at der er gode muligheder for bevægelse og fysisk aktivitet udendørs og indendørs i frikvarterne, opdelt på skole. Procent (n=606) % Der er gode muligheder for bevægelse og fysisk aktivitet udendørs i frikvartererne Der er gode muligheder for bevægelse og fysisk aktivitet indendørs i frikvartererne 0 Brøndbyøster Skole Brøndbyvester Skole Brøndby Strand Skole
40 Lokalområde mangler steder Andel der svarer, der er ikke ret mange, eller nej, næsten ingen gode steder at bevæge sig og dyrke sport udendørs i deres lokalområde opdelt på køn og klassetrin. Procent (n=592) % Piger 20 Drenge klasse 7. klasse 9. klasse SDU
41 Lokalområde kendskab til steder/faciliteter Brøndby Strand
42 8 % af eleverne vurderer, at deres skolevej er usikker eller meget usikker Transport En meget høj andel (90 %) af eleverne i Brøndby Kommune benytter sig af aktiv transport, når de skal i skole. Dette er væsentligt over landsgennemsnittet (ca. 60%) Cykling mest almindelige transportform på alle skoler Blandt dem som går, størst andel på Brøndby Strand
43 Områdeanalyse i to boligforeninger i Brøndbyøster Charlotte Skau Pawlowski, Videnskabelig ass., Syddansk Universitet
44 Formål med undersøgelsen At zoome ind på et mindre afgrænset område i Brøndby Kommune og kvalitativt belyse beboernes oplevelser ved at bo og bevæge sig i lokalområdet.
45 Oplevelse af udearealerne Der er så lidt aktiviteter at dem, der bor tættest på aktiviteterne, tager patent på brugen af dem (Beboer, Brøndby Nord). Der mangler noget til de unge ellers kommer der grupperinger gårdene imellem (Beboer, Brøndby Nord). Der er lige de unge mennesker som render rundt og laver ballade og smadrer ting og kører rundt på knallerter, men de har jo ingen steder at være (Beboer, Bredager/Gillesager). Her er naturskønt, med masser af grønne skønne områder og med potentiale for gode udviklingsmuligheder, men vi savner faciliteterne (Ung beboer, Brøndby Nord).
46 Fra forskerdata til kommunal planlægning Leverence I De fire undersøgelser: Forslag til mulige indsatser 1.Oplevelsesværdikortlægning 2. Geokodning af KRAM-data 3. Skoleelevsundersøgelse Leverance II Notat med metode, resultater og anbefalinger Leverance III Case 4. Områdeanalyse af to boligforeninger
47 3 typer af anbefalinger Ændring i prioritering Synergi mellem interessenter En ny pose penge
48 Fra forskerdata til kommunal planlægning Leverence I De fire undersøgelser: Forslag til mulige indsatser 1.Oplevelsesværdikortlægning 2. Geokodning af KRAM-data 3. Skoleelevsundersøgelse Leverance II Notat med metode, resultater og anbefalinger Leverance III Case 4. Områdeanalyse af to boligforeninger
49 Generelle anbefalinger / Udviklingsmuligeher Fx større kvalitet i Brøndbys byrum og grønne områder Fx byparker for Brøndbyborgerne Fx dialog med boligselskaberne
50 Fra forskerdata til kommunal planlægning Leverence I De fire undersøgelser: Forslag til mulige indsatser 1.Oplevelsesværdikortlægning 2. Geokodning af KRAM-data 3. Skoleelevsundersøgelse Leverance II Notat med metode, resultater og anbefalinger Leverance III Case 4. Områdeanalyse af to boligforeninger
51 Casen En helhedsorienteret plan for Brøndbyøster - en plan, der favner sociale, sundhedsmæssige, organisatoriske såvel som fysiske indsatser
52 Kommunikationsstrategier på flere niveauer Viden fra hver undersøgelse De fælles anbefalinger Planværktøjets forankring hos ledelsen Politisk forankring
53 Hvad opnår vi? Udfordringer Hvad nu, videre proces, forankring Tidsforbrug
Brøndby Kommune udfordringer og potentialer
Brøndby Kommune udfordringer og potentialer KRAM og sundhedsprofildata viste anselige sundhedsmæssige udfordringer Få data og børn og unge Mange grønne områder men hvad med kvaliteten Store trafikale barriere
Læs mereJuni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler
Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning
Læs mereBRØNDBY. Rekreativ Strategi BEVÆGELSE I ALLE PLANER. Brøndbyøster. Del 3 Resumé af undersøgelser. Brøndby Kommune
BEVÆGELSE I ALLE PLANER BRØNDBY 2012 Brøndby Kommune Rekreativ Strategi Brøndbyøster Del 3 Resumé af undersøgelser BRØNDBY BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 1 Bevægelse i alle planer Brøndby Kommune har i 2011/2012
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs merebevægelse i alle planer
bevægelse i alle planer Brøndby 2012 Beskrivelse af et prioriteringsværktøj og en sammenfatning af fire undersøgelser Brøndby Kommune Brøndby Bevægelse i alle planer 2012 Bevægelse i alle planer Brøndby
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereNår Byen Bevæger Børn
Når Byen Bevæger Børn Objektiv måling af fysisk aktivitet med hjælp af GIS, GPS og bevægelsesmåler Jasper Schipperijn & Charlotte Demant Klinker Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereHotspots til fysisk aktivitet i byen et studie af multi etniske unge på Nørrebro, København de første resultater fra Når Byen Bevæger Børn
Hotspots til fysisk aktivitet i byen et studie af multi etniske unge på Nørrebro, København de første resultater fra Når Byen Bevæger Børn Belyst ved GPS, accelerometer og GIS Charlotte Demant Klinker
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereKapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Læs mereBevægelse i skolen. hvordan kan vi bidrage til at fremme fysisk aktivitet hos børn og unge? Konference om Børn og unges sundhed
1 INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK Bevægelse i skolen hvordan kan vi bidrage til at fremme fysisk aktivitet hos børn og unge? Konference om Børn og unges sundhed Nordkraft 11. september 2018 Jens Troelsen
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereKapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?
Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),
Læs mereHvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen
Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol
Læs mereTrivsel og aktivitet i skolegården hvordan kan vi fysisk og organisatorisk få det til at ske?
1 INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK Trivsel og aktivitet i skolegården hvordan kan vi fysisk og organisatorisk få det til at ske? Seminar om Mere aktivitet, mere trivsel og færre selfies i skolegården København
Læs mereKapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?
Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),
Læs mereOmgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed
Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Jasper Schipperijn Adjunkt, Ph.d. TrygFondens Forebyggelsescenter Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Min baggrund Forstkandidat
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017
Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes
Læs mereSammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,
Læs mereProjekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost
1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune
Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.
Læs mereTrends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse
Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de
Læs mereKvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd
Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd 10 9 Kvinder Mænd 6 5 74 % 62 % 61 % 2 1 Lyngby-Taarbæk Kommune Nationalt Men hvad laver de egentlig?!! Mænd løber og styrketræner. De cykler og dyrker
Læs mereBørns idrætsdeltagelse på Bornholm
Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Resultater fra børnenes besvarelse af spørgeskema som led i undersøgelsen af idræt og idrætsfaciliteter på Bornholm Bjarne Ibsen og Louise Bæk Nielsen Center for forskning
Læs mereUdvalgte resultater fra dataindsamling i foråret 2010 blandt elever i 5.-6. klasse fordelt på 14 skoler
Udvalgte resultater fra dataindsamling i foråret 10 blandt elever i 5.-6. klasse fordelt på 14 skoler Titel: Space rum til fysisk aktivitet. Udvalgte resultater fra dataindsamling i foråret 10 blandt elever
Læs mereSundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse
Læs mereSkoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark
Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan
Læs mereDel 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereBilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik
Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 MÅL 1 Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber 1.1 Andelen, som er tilfredse
Læs mereSundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Læs mereKommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015
Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning
Læs mereØget bevægelse i skoledagen! - men hvordan?
Øget bevægelse i skoledagen! - men hvordan? KICK-OFF Konference 27. Marts 2014 Jens Troelsen, lektor, ph.d. Forskningsleder for enheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereMere drøn på børnene. Skolen som arena? Jens Troelsen, lektor Forskningsleder for enheden Active Living. 4. september 2013
Mere drøn på børnene Skolen som arena? 4. september 2013 Jens Troelsen, lektor Forskningsleder for enheden Active Living Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Hvorfor drøn på? Fysisk
Læs mereUngeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd
Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereIdræt i udsatte boligområder
Idræt i udsatte boligområder Resultater af undersøgelse. Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 30. Maj 2012, Vejen Idrætscenter Bascon Den sociale
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mereNotat vedr. KRAM-profilen
Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune
Læs mereSundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13
Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb Idéudviklingsdagen 12.09.13 Indhold Det brede sundhedsbegreb Hvordan ser det ud i Fredericia Kommune? Lighed i sundhed Hvordan skal vi
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 64% Antal besvarelser: 27 Heltidsundervisningen
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 6% beelser: 7 Heltidsundervisningen OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereBØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat
BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 44% Antal besvarelser: 265 Beder Skole
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 44% beelser: 65 Beder Skole OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mereBevægelse på tværs - netværksmøde om bevægelse 13. marts
Bevægelse på tværs - netværksmøde om bevægelse 13. marts Alexander Karl Lehmann Center for Sundhed Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Hvad påvirker og bidrager til sundheden? Middellevetid, år 17-03-2015
Læs mereFAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?
Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 66% Antal besvarelser: 168 Tovshøjskolen
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 66% beelser: 68 Tovshøjskolen OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 78% Antal besvarelser: 579 Højvangskolen
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 78% beelser: 579 Højvangskolen OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereIdræt i udsatte boligområder Præsentation på netværksmøde i netværket for leg og legelandskaber, Rudersdal Kommune, 24. april 2012
Idræt i udsatte boligområder Præsentation på netværksmøde i netværket for leg og legelandskaber, Rudersdal Kommune, 24. april 2012 Undersøgelsens formål Opnå viden om eventuelle barrierer for socialt udsatte
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 79% Antal besvarelser: 532 Hasle Skole
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 79% beelser: 5 Hasle Skole OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mereOMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 48% Antal besvarelser: 44 EUD
OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 48% beelser: 44 EUD OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige elever
Læs mereSkole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013
Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 68% Antal besvarelser: 398 Katrinebjergskolen
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 68% beelser: 98 Katrinebjergskolen OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mereKommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh
Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner
Læs mereAktivt Lyngby-Taarbæk
Aktivt Lyngby-Taarbæk - På vej mod en Idræts- og Bevægelsesstrategi 2019-2024 Lyngby-Taarbæk Kommune Nærværende papir er et ramme-papir, der fungerer som forberedelse til den egentlige formulering af en
Læs mereLANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater
LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN 2017 - Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater DELTAGELSE OG REPRÆSENTATIVITET EMNER I BØRNESUNDHEDSPROFILEN Kapitel Indikatorer Årgang Sundhedsprofil
Læs mereEvaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013
Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereSådan står det til med sundheden i Nordjylland
Sådan står det til med sundheden i Nordjylland - hvad kan sundhedsprofiler bruges til? - hvad er social kapital? Tine Curtis Forskningsleder Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Forskningsprogrammer
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Mellemskolen
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Mellemskolen GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 33 Indholdsfortegnelse
Læs mereDet aktiverende byrum
1 INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK Det aktiverende byrum Aarhus d. 31. maj 2018 Jens Troelsen Professor, forskningsleder Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet
Læs mereSammenligningsniveau 1: Odense - Klassetrin (4,5,6) - Antal besvarelser: 3390
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Mellemtrinnet 2017 GRUNDLAG Åløkkeskolen - Klassetrin (4,5,6) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 115 Sammenligningsniveau
Læs merePerspektiver på fysisk aktivitet
Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs mereBørn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport
Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik
Læs mereOMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 44% Antal besvarelser: 120 Specialtilbud
OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: % beelser: Specialtilbud OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige elever
Læs mereHvor bevægelsesvenlig er din by?
Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.
Læs mereTjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet
Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet G: Grundniveau U: Udviklingsniveau Anbefalinger til kommunerne Niveau Ansvarlig Ja Delvis Nej Bemærkninger forvaltning Undervejs 1. Rammer Kommunal
Læs mereActive Living. Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d.
Active Living Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d. Forskningsenheden for Active Living Institut for Idræt og Biomekanik
Læs mereSTRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mereSundhedsprofil Det gode liv på Langeland
Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere
Læs mereBilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik
Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 1 MÅL Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber DE ENKETE SIGTELINJER 1.1: Andelen,
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse
Læs mereSpørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk)
Spørgeskema Unge 12-15 år (Dansk) Kære 12-15- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par
Læs mereIdrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l
Fredericia: Danmarks navle på landkortet Haller, idrætslokaler og gymnastiksale Boldbaner Svømmehaller Øvrige idrætsfaciliteter Fredericia: Danmarks navle på landkortet Lidt research: Kurbadet lukker forår
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Læs mereSport og motion i. Esbjerg Kommune. Bevæg dig for livet visionskommune Anne Dsane Andersen og Michael Fester
Sport og motion i Esbjerg Kommune Bevæg dig for livet visionskommune 2018 Anne Dsane Andersen og Michael Fester INDHOLDSFORTEGNELSE Resume... 3 Indledning... 3 Metode... 4 Status på Esbjerg Kommune...
Læs mereNår det lykkes at skabe aktive byrum erfaringer fra otte kommuner i projektet En God Omvej
Når det lykkes at skabe aktive byrum erfaringer fra otte kommuner i projektet En God Omvej Temamøde Middelfart 11. april 2013 Ph.D. stud. Charlotte Pawlowski Disposition Hvad er EGO projektet? Hvem bruger
Læs mereSUNDHED OG LEVEVILKÅR. - resultater
SUNDHED OG LEVEVILKÅR - resultater INDHOLD Indledning... 3 Måling af elevernes sundhed... 5 Resultater... 6 Opsamling... 14 Forslag til diskussioner/opgaver... 15 Bilag, baggrundsfakta... 16 HVEM STÅR
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Indskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 1.
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Indskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 1. klasse (elev) GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Læs mere