Bevægelse i alle planer
|
|
|
- Ejvind Sommer
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bevægelse i alle planer Et samarbejdsprojekt mellem Periode: nov april 2012 Formålet med projektet er, at skabe vilkår for fysisk planlægning, som gør det muligt at udvikle byen til leg, bevægelse, ophold og kropslig aktivitet udvikle planpraksis og værktøjer for at fremme motion og bevægelse gennem den fysiske planlægning få fokus på udviklingen af samarbejdet mellem forvaltninger - så potentialet for synergieffekter ikke mistes
2 Udfordringer og potentialer KRAM og sundhedsprofildata viste anselige sundhedsmæssige udfordringer Få data og børn og unge Mange grønne områder men hvad med kvaliteten Store trafikale barriere vanskeliggør tilgængeligheden Befolkningssammensætningen stiller særlige krav til planlægningen Mange borgere bor i etageboliger Øget tendens til uorganiseret idræt Brøndbyvester Den Grønne Kile Brøndby Strand Brøndbyøster
3 Bevægelser i alle planer i Brøndby Vision Få borgerne til at bevæge sig mere og at kommunes byrum og grønne områder bliver arena for den øgede leg og fysiske aktivitet Formål At udvikle et planværktøj, som kan sikre/fremme at bevægelsesmuligheder indtænkes i den fysiske planlægning Projektgruppe på tværs Social- og Sundhedsforvaltningen Kultur- og Idrætsforvaltningen Børneforvaltningen Teknisk Forvaltning Rådgiver Syddansk Universitet ved Jens Troelsen
4 Planværktøj for bevægelse i alle planer Indsatser Prioritering Vidensopsamling Anbefalinger Analyse
5 Planværktøj for bevægelse i alle planer Prioritering Politisk niveau Anbefalinger Kommunalt embedsmandsniveau Vidensopsamlin Oplevelsesværdianalyser g Geokodning af Kram-data Områdeanalyse Skoleelevundersøgelse Analyse Fire afrapporteringer d. 26. og 27. oktober
6 Projektets indhold Leverence I De fire undersøgelser: Forslag til mulige indsatser 1.Oplevelsesværdikortlægning 2. Geokodning af KRAM-data 3. Skoleelevsundersøgelse Leverance II Notat med metode, resultater og anbefalinger Leverance III Case 4. Områdeanalyse af to boligforeninger
7 Oplevelsesværdier i grønne områder i Brøndby Jasper Schipperijn & Merete Sprangsberg Nielsen Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Anders Tersløv Jørgensen Brøndby Kommune
8 Artsrigt
9
10
11
12 Geo-kodning af KRAM-data fra 2008 Samarbejdspartner: Jasper Schipperijn og Mette Toftager, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet (tabeller og evt PP) Data fra april svarpersoner
13 Data-døden som udfordring
14 Ny eksperimentel tilgang Opdele kommunen i meningsfulde boligområder områder hvor ejendomme ligner hinanden (etageejendom, parcelhus, rækkehus) Antagelse om at personer, der bor i bestemte boligområder har visse fællestræk/samme forudsætninger - klynge-effekt Opdeling i 21 områder, mindst 50 respondenter i hvert område
15
16 Andel der ønsker at være mere fysisk aktive blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. I procent.
17 Andel der mener, at kommunen på forskellige måder kan hjælpe dem til at være mere fysisk aktive blandt mænd og kvinder. Procent Jeg tror ikke, kommunen kan hjælpe mig til at blive mere fysisk aktiv Skabe flere tilbud om motion, der tager hensyn til dårlig kondition og helbredsproblemer Oplyse bedre om de muligheder, der i dag findes til borgerne i kommunen Skabe flere motionsvenlige naturtilbud, eks. motionsstier, lysløjper, ture med naturvejleder, forhindringsbaner mv. Mænd Kvinder I alt 49,8 47,7 48,5 29,2 32,1 31,0 25,9 24,4 25,0 24,2 22,6 23,2 Øge den økonomiske støtte til kommunens foreninger 18,8 21,7 20,6 Sørge for aktiviteter for både børn og voksne samme sted* 14,5 20,8 18,4 Øge antallet af idrætslokaler, haller eller motionscentre 19,4 16,7 17,7 Forbedre eksisterende motions- og idrætsfaciliteter (eks. indretning af lokaler, omklædningsfaciliteter eller bedre parkeringsforhold) 16,0 15,1 15,5 Skabe flere motions-events, eks. rulleskøjteløb, familielegedage, fredagsdans under åben himmel eller andet* 10,6 16,3 14,1 Anlægge flere cykelstier* 15,8 12,3 13,7 Forbedre den offentlige transport til idrætsfaciliteter og naturområder 9,5 12,4 11,3 Antal svarpersoner *p<0,05
18 Hvad kan kommunen gøre for at hjælpe borgerne til at blive mere fysisk aktive, per boligområde, vægtet Oplyse bedre om eksisterende muligheder Flere idrætsfaciliteter Bedre idrætsfaciliteter Flere cykelstier Mere forenings støtte Aktiviteter for børn og voksne samme sted Motions tilbud der tager hensyn til dårlig kondition Flere Motions events Bedre offentlig transport til faciliteter Flere motionsvenlige naturtilbud Kommunen kan ikke hjælpe mig Område 1 24% 18% 12% 10% 16% 16% 21% 8% 10% 9% 54% 2 30% 24% 18% 10% 26% 18% 38% 7% 8% 25% 44% 3 30% 25% 22% 17% 22% 29% 24% 22% 9% 24% 46% 4 31% 29% 14% 16% 25% 25% 43% 15% 22% 30% 42% 5 21% 23% 6% 12% 11% 8% 35% 21% 13% 26% 45% 6 27% 32% 27% 10% 33% 19% 42% 12% 34% 19% 36% 7 37% 16% 17% 10% 19% 9% 56% 14% 15% 28% 37% 8 25% 18% 17% 10% 18% 17% 23% 14% 9% 25% 50% 9 34% 24% 20% 16% 21% 11% 28% 12% 16% 28% 44% 10 25% 27% 10% 16% 14% 18% 20% 19% 3% 30% 49% 11 32% 24% 24% 12% 28% 18% 44% 14% 19% 27% 42% 12 29% 18% 18% 17% 24% 15% 33% 11% 15% 23% 52% 13 22% 12% 15% 16% 22% 14% 33% 17% 15% 18% 48% 14 14% 10% 17% 10% 14% 16% 24% 9% 3% 23% 55% 15 14% 8% 9% 10% 12% 17% 12% 9% 7% 28% 64% 16 15% 9% 7% 16% 6% 9% 22% 15% 3% 22% 63% 17 23% 15% 12% 14% 14% 13% 26% 9% 6% 19% 59% 18 28% 14% 12% 17% 26% 25% 38% 19% 13% 25% 44% 19 26% 18% 8% 25% 20% 12% 25% 12% 6% 21% 48% 20 22% 17% 19% 12% 21% 21% 28% 16% 9% 19% 53% 21 22% 17% 19% 14% 20% 17% 30% 7% 8% 24% 47% total 25% 18% 16% 14% 20% 18% 31% 14% 11% 23% 49%
19
20
21 Måder til at dyrke idræt, motion, eller anden type af fysisk aktivitet på, per boligområde, vægtet Område Selvorganiseret, alene Selvorganiseret, sammen med andre I en forening I et motionscenter I en aftenskole På arbejde/skole I et kommunalt tilbud Andet sted 1 38% 38% 38% 30% 0% 15% 9% 5% 2 60% 34% 31% 30% 3% 9% 7% 8% 3 53% 33% 30% 35% 7% 10% 7% 6% 4 52% 28% 33% 37% 5% 3% 4% 17% 5 62% 19% 24% 34% 2% 9% 7% 5% 6 48% 40% 54% 35% 10% 11% 20% 14% 7 50% 30% 28% 41% 13% 7% 5% 13% 8 46% 28% 40% 32% 6% 10% 3% 13% 9 46% 35% 49% 21% 2% 8% 10% 6% 10 52% 21% 56% 25% 7% 4% 8% 4% 11 49% 28% 23% 43% 5% 18% 8% 9% 12 51% 29% 25% 42% 7% 11% 19% 10% 13 52% 42% 34% 35% 8% 15% 9% 13% 14 46% 25% 58% 24% 11% 7% 3% 9% 15 53% 19% 46% 30% 7% 11% 13% 5% 16 53% 31% 29% 19% 7% 0% 6% 9% 17 52% 28% 40% 31% 8% 9% 10% 6% 18 59% 26% 31% 35% 5% 6% 10% 10% 19 55% 21% 31% 34% 11% 8% 7% 9% 20 51% 26% 40% 27% 6% 6% 4% 6% 21 49% 27% 43% 34% 4% 8% 10% 6% total 51% 29% 37% 32% 6% 9% 8% 9%
22
23
24
25
26
27 Udfordring Finde de relevante data at lave kort over Med sundhedsprofildata er der færre respondenter (1215), og der bliver hurtigt for få i hvert af de 21 områder
28 Spørgeskemaundersøgelsen om fysisk aktivitet, skoletid, livsstil og fritid i Brøndby Kommune blandt elever i 5., 7. og 9. klasse Samarbejdspartnere: Charlotte Demant Klinker, Lars Breum Christiansen og Mette Toftager fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet (Tabeller og evt. PP) SurveyXact undersøgelse i august/sept. 2011
29 Sociodemografi Helbred og livsstil Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd Skolen Transport Lokalområde Sammenligninger med landstal: Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner , Sundhedsstyrelsen, Skolebørnsundersøgelsen 2010, Mette Rasmussen og Pernille Due, SIF, 2011.
30
31
32 Helbred - selvvurderet helbred Andel med virkelig godt eller godt selvvurderet helbred sammenlignet med landsgennemsnittet opdelt på køn og klasse. Procent (n=588) Piger Brøndby % Piger DK Drenge Brøndby Drenge DK 5. klasse 7. klasse 9. klasse SDU
33 Figur 32: Andel der mindst ugentligt har et af flere symptomer opdelt på køn. Procent (n=587) Helbred - Symptomer SDU
34 Livsstil - morgenmadsvaner Andel som spiser morgenmad to hverdage om ugen eller sjældnere sammenlignet med landsgennemsnit, opdelt på køn og klasse. Procent (n=587) Piger Brøndby Piger DK Drenge Brøndby Drenge DK SDU 5. klasse 7. klasse 9. klasse
35 Livsstil - dagligt indtag af udvalgte fødevarer Dagligt fødevareindtag opdelt på udvalgte fødevaretyper og køn. Procent (n=587) Fastfood 5 8 Sodavand med sukker Slik/chokolade Grønt DK (begge køn) Drenge Piger Frugt % SDU
36 Rygning - alkohol I 9. klasse har 25% af pigerne og 40% af drengene prøvet at ryge (52%, 46% på landsplan) Stort set ingen i 5. og 7. klasse drikker alkohol ugentligt I 9. klasse drikker 9% af pigerne og 14% af drengen alkohol ugentligt (19% og 28% på landsplan)
37 Fysisk aktivitet - i fritiden Fysisk aktivitetsniveau i fritiden opdelt på køn og sammenlignet med landsgennemsnit. Procent (n=606) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Piger Brøndby Drenge Brøndby Piger DK Drenge DK Jeg går til sport flere gange om ugen, hvor jeg træner hårdt Jeg går til sport i min fritid ca. 1 gang om ugen, og derudover bevæger jeg mig hver dag, hvor jeg cykler, går eller leger Jeg kan godt lige at bevæge mig, men laver ikke sport i forening. Jeg cykler eller går og bevæger mig i forbindelse med leg Jeg foretrækker at se TV, spille computer, høre musik eller andre stillesiddende aktiviteter SDU
38 Fysisk aktivitet - Organiseret SDU
39 Skole gode muligheder for FA i frikvarterer Andel der er helt enige eller enige i, at der er gode muligheder for bevægelse og fysisk aktivitet udendørs og indendørs i frikvarterne, opdelt på skole. Procent (n=606) % Der er gode muligheder for bevægelse og fysisk aktivitet udendørs i frikvartererne Der er gode muligheder for bevægelse og fysisk aktivitet indendørs i frikvartererne 0 Brøndbyøster Skole Brøndbyvester Skole Brøndby Strand Skole
40 Lokalområde mangler steder Andel der svarer, der er ikke ret mange, eller nej, næsten ingen gode steder at bevæge sig og dyrke sport udendørs i deres lokalområde opdelt på køn og klassetrin. Procent (n=592) % Piger 20 Drenge klasse 7. klasse 9. klasse SDU
41 Lokalområde kendskab til steder/faciliteter Brøndby Strand
42 8 % af eleverne vurderer, at deres skolevej er usikker eller meget usikker Transport En meget høj andel (90 %) af eleverne i Brøndby Kommune benytter sig af aktiv transport, når de skal i skole. Dette er væsentligt over landsgennemsnittet (ca. 60%) Cykling mest almindelige transportform på alle skoler Blandt dem som går, størst andel på Brøndby Strand
43 Områdeanalyse i to boligforeninger i Brøndbyøster Charlotte Skau Pawlowski, Videnskabelig ass., Syddansk Universitet
44 Formål med undersøgelsen At zoome ind på et mindre afgrænset område i Brøndby Kommune og kvalitativt belyse beboernes oplevelser ved at bo og bevæge sig i lokalområdet.
45 Oplevelse af udearealerne Der er så lidt aktiviteter at dem, der bor tættest på aktiviteterne, tager patent på brugen af dem (Beboer, Brøndby Nord). Der mangler noget til de unge ellers kommer der grupperinger gårdene imellem (Beboer, Brøndby Nord). Der er lige de unge mennesker som render rundt og laver ballade og smadrer ting og kører rundt på knallerter, men de har jo ingen steder at være (Beboer, Bredager/Gillesager). Her er naturskønt, med masser af grønne skønne områder og med potentiale for gode udviklingsmuligheder, men vi savner faciliteterne (Ung beboer, Brøndby Nord).
46 Fra forskerdata til kommunal planlægning Leverence I De fire undersøgelser: Forslag til mulige indsatser 1.Oplevelsesværdikortlægning 2. Geokodning af KRAM-data 3. Skoleelevsundersøgelse Leverance II Notat med metode, resultater og anbefalinger Leverance III Case 4. Områdeanalyse af to boligforeninger
47 3 typer af anbefalinger Ændring i prioritering Synergi mellem interessenter En ny pose penge
48 Fra forskerdata til kommunal planlægning Leverence I De fire undersøgelser: Forslag til mulige indsatser 1.Oplevelsesværdikortlægning 2. Geokodning af KRAM-data 3. Skoleelevsundersøgelse Leverance II Notat med metode, resultater og anbefalinger Leverance III Case 4. Områdeanalyse af to boligforeninger
49 Generelle anbefalinger / Udviklingsmuligeher Fx større kvalitet i Brøndbys byrum og grønne områder Fx byparker for Brøndbyborgerne Fx dialog med boligselskaberne
50 Fra forskerdata til kommunal planlægning Leverence I De fire undersøgelser: Forslag til mulige indsatser 1.Oplevelsesværdikortlægning 2. Geokodning af KRAM-data 3. Skoleelevsundersøgelse Leverance II Notat med metode, resultater og anbefalinger Leverance III Case 4. Områdeanalyse af to boligforeninger
51 Casen En helhedsorienteret plan for Brøndbyøster - en plan, der favner sociale, sundhedsmæssige, organisatoriske såvel som fysiske indsatser
52 Kommunikationsstrategier på flere niveauer Viden fra hver undersøgelse De fælles anbefalinger Planværktøjets forankring hos ledelsen Politisk forankring
53 Hvad opnår vi? Udfordringer Hvad nu, videre proces, forankring Tidsforbrug
Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
bevægelse i alle planer
bevægelse i alle planer Brøndby 2012 Beskrivelse af et prioriteringsværktøj og en sammenfatning af fire undersøgelser Brøndby Kommune Brøndby Bevægelse i alle planer 2012 Bevægelse i alle planer Brøndby
Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?
Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),
Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?
Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),
Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed
Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Jasper Schipperijn Adjunkt, Ph.d. TrygFondens Forebyggelsescenter Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Min baggrund Forstkandidat
Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,
Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost
1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund
Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune
Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk
SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.
Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse
Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse
Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark
Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015
Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning
Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd
Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...
SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 64% Antal besvarelser: 27 Heltidsundervisningen
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 6% beelser: 7 Heltidsundervisningen OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt
www.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat
BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh
Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner
Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013
Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis
Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Det aktiverende byrum
1 INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK Det aktiverende byrum Aarhus d. 31. maj 2018 Jens Troelsen Professor, forskningsleder Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet
Perspektiver på fysisk aktivitet
Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: [email protected] Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede
Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport
Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik
Active Living. Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d.
Active Living Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d. Forskningsenheden for Active Living Institut for Idræt og Biomekanik
STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland
Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere
Spørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk)
Spørgeskema Unge 12-15 år (Dansk) Kære 12-15- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
