En illustrativ anvendelse af modulet vedr. skat, arbejdstid og løn
|
|
- Vibeke Groth
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Morten Werner 6. september 2004 (UDKAST) En illustrativ anvendelse af modulet vedr. skat, arbejdstid og løn Resumé: I papiret anvendes modulet, hvor arbejdsudbud og løn afhænger af blandt andet personskattesystemet til at analysere, hvor meget dette betyder for modellens multiplikatorer. MOW Nøgleord: adfs asdf Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan vfre Fndret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.
2 2 1. Indledning I dette papir anvendes modulet vedrørende skat, arbejdstid og løn til at vurdere effekten af ændringer i indkomstskattesatserne, når arbejdstid og løn reagerer på sådanne ændringer. Der henvises til mow38.04 for en nærmere beskrivelse af arbejdsmarkedet i ADAM april Dispositionen for papiret er som følger. Afsnit 2) introducerer de relationerne for dtlnap og dthaw, der styrer, hvordan løn og arbejdstid påvirkes af skatteændringer. I afsnit 3) diskuteres valget af elasticitetere til relationerne for dtlnap og dthaw, mens afsnit 4) viser en række eksperimenter. Eksperimenterne er udelukkende at betragte som illustrative. 2. Relationerne for dtlnap og dthaw Relationerne for dtlnap og dthaw er dtlnap = (1 + ehgwl*log(haw/hawe) +ebtyddl*log(((btydd+d99(-1))*(1-d7199)+d7199) /((btydde+d99(-1))*(1-d7199)+d7199)) +bwb * etss0wl * log((1-tss0wb)/(1-tss0wbe)) +bwm * etss0wl * log((1-tss0wm)/(1-tss0wme)) +bwt * etss0wl * log((1-tss0wt)/(1-tss0wte)) +bwb * etssmwl * log((1-tssmwb)/(1-tssmwbe)) +bwm * etssmwl * log((1-tssmwm)/(1-tssmwme)) +bwt * etssmwl * log((1-tssmwt)/(1-tssmwte)) +epcpl * log((1-tsda)/(1-tsdae)) +epcpl*log(pcp/pcpe))*(1-ddtlnap) +ddtlnap*zdtlnap $ dthaw = (1 + bwb * etss0wh * log((1-tss0wb)/(1-tss0wbe)) +bwm * etss0wh * log((1-tss0wm)/(1-tss0wme)) +bwt * etss0wh * log((1-tss0wt)/(1-tss0wte)) +bwb * etssmwh * log((1-tssmwb)/(1-tssmwbe)) +bwm * etssmwh * log((1-tssmwm)/(1-tssmwme)) +bwt * etssmwh * log((1-tssmwt)/(1-tssmwte)) + epcph * log((1-tsda)/(1-tsdae)) +epcph*log((pcp/lnap)*(lnape/pcpe)))*(1-ddthaw) +ddthaw*zdthaw $ hvor e{i}l og e{i}h er skønnede elasticiteter for variabel i s påvirkning af lønnen på langt sigt henholdsvis den ønskede aftalte arbejdstid, for i = haw, btydd, tss0wb, tss0wm, tss0wt, tssmwb, tssmwm, tssmwt, tsda, pcp, lnap. Haw er den ønskede aftalte arbejdstid, btydd er den disponible kompensationsgrad for ledige, tss0w{k} for k = b, m, t er gennemsnitskatten for lønmodtagere på henholdsvis bund-, mellem- og topskattetrinet, mens tssmw{k} er tilsvarende marginalskatter. tsda er satsen for arbejdsmarkedsbidraget, mens pcp er forbrugerprisen og lnap timelønnen for en lønmodtager. Variable med efterstillet e er udgangsskøn for den tilsvarende variabel uden e. bw{k} er andelen af lønmodtagere på henholdsvis bund-, mellem- og topskattetrinet.
3 3 3. Elasticiteterne Elasticiteterne vælges, så disse er i overensstemmelse med FM Fordeling og Incitamenter. Det vil sige: etss0wh = -0,03 etssmwh = 0,1 epcph = 0,0 euefyl = 0,1 euefys = 0,25 Hvor etss0wh måler indkomsteffekten og etssmwh måler substitutionseffekten i timeudbuddet, mens epcp er den samlede effekt ved reallønsændringer. Denne sættes indledningsvis til nul, for at forhindre glidning i antal udbudte timer i de betragtede eksperimenter. Som angivet her vil elasticiteterne betyde, at en stigning i marginalskattesatsen alt andet lige vil mindske udbuddet af arbejdstimer, mens en stigning i gennemsnitsskatten vil øge antallet af arbejdstimer, jf. relationen for dthaw i afsnit 2. Dette er i overensstemmelse med den substitutions- henholdsvis indkomsteffekt i arbejdsudbuddet, det forsøges at fange. En reallønsændring giver anledning til både en indkomst- og en substitutionseffekt. I tilfældet, hvor substitutionseffekten dominerer vil en reallønsstigning give anledning til en stigning i det ønskede udbud af arbejdstimer, svarende til epcp er positiv. Det forsøges i sidste eksperiment at tillade virkninger fra reallønnen ved at sætte epcp = 0,07 (I støddet vist i afsnit 4, er denne dog sat til -0,07, fordi reallønnen i relationen for dthaw er inverteret, men ændres) Elasticiteterne euefyl og euefys er antal efterlønneres elasticitet med hensyn til den disponible kompensationsgrad i efterlønsordningen. Disse elasticiteter går ind i relationerne for dthaw, der styrer udviklingen i den aftalte arbejdstid, Haw, og efterlønsrelationerne Uef og Uefw. Dermed opnås, at arbejdsmarkedsdeltagelse og timeudbud for de beskæftigede afhænger af fx personskatterne. I FM Fordeling og incitamenter anvendes 0,07 som strukturledighedens elasticitet med hensyn til lediges kompensationsgrad. Samme elasticitet søges indarbejdet i relationen for dtlnap, der styrer, hvordan lønnen påvirkes af ledigheden. Dette fører til, at ebtyddl = 0, Ligevægtsbetingelsen i lønrelationen er log(lk) = bul+log(dtlnap) Løses denne for bul fås ligevægtsledigheden som funktion af lønkvoten bul = -0,2127 log(lk) + 0,2127 log(dtlnap)
4 4 Parameteren betyder, at lønkvoten er betydeligt mindre følsom overfor ændringer i den disponible kompensationsgrad, btydd, end for ændringer i kompensationsgraden før skat, btyd. Dette har ikke betydning for evalueringen af eksperimenterne, da btyd er uændret i disse. De øvrige elasticiteter i relationen for dtlnap sættes til nul. Man kan tænke på relationen for dtlnap som afspejlende de lediges adfærd i forbindelse med ændringer i den disponible kompensationsgrad. 4. Et par illustrtive stød I det følgende stødes til personskattesystemets satser og effekterne i tilfældet, endogen, hvor løn og arbejdsudbud påvirkes direkte af ændringer i personskattesystemet evalueres i forhold til tilfældet, eksogen, hvor løn og arbejdsudbud ikke påvirkes direkte af støddene. Der betragtes tre stød 1. Bundskatten sænkes med 0,7 procent point 2. Topskatten sænkes med 5 procent point 3. Provenuneutralt stød, hvor topskatten sænkes med 1 procent point og bundskatten hæves så provenuet fra personskatterne, umiddelbart Ssys, holdes uændret i Bemærk, at ændringer i progressionsgrænserne udover den almindelige regulering, skal foretages i formodellen MISKMASK. det ses, at bul falder med 1 procentpoint pr. procent lønkvoten stiger. Det skal haves, at lønkvoten stiger med 0,07/0,2127 = 0,33 pct. pr. procent den disponible kompensationsgrad stiger. 2 Sænkningen af topskattesatsen, tsysp3, giver et provenutab på lige knap 1 mia dkr i 2004, tabet hentes ind ved at hæve bundskattesatsen, tsysp1, med procentpoint
5 5 1. Bundskattesatsen sænkes Støddet er UPD tsysp Der er to effekter af støddet; Støddet virker ekspansivt ved at mindske skattetrykket og øge den disponible indkomst. Derudover påvirkes incitamenterne på arbejdsmarkedet. Effekterne er opsummeret i fig 1.1 til fig nedenfor. fig 1.1 Pct. afv. fig. 1.2 Pct. afv Ydphk1, endogen -2.0 Ssy1, eksogen fig 1.3 afv. i procentpoint 0.60 fig 1.4 Pct. afv tss0w, endogen tss0l, endogen - lnap, eksogen lnap, endogen 2.0 fig Afv. Timer fig 1.6 Afv. Timer haw, endogen ha, endogen hgw, eksogen
6 6 8 fig 1.7 Afv. Hoveder Afv. Hoveder ua, endogen ul, endogen q, endogen Q, eksogen Q, endogen fig 1.9 Pct. afv fig 1.10 Pct. afv. - fy, eksogen fy, endogen Ysp, eksogen Ysp, endogen fig 1.11 Pct. afv. 10 fig 1.12 Afv. procentpoint fe, eksogen fe, endogen bul, eksogen bul, endogen Effekten af den finanspolitiske ekspansion er fælles for tilfældet endogen og tilfældet eksogen.. I fig. ses, at arbejdstiden øges i tilfældet, endogen, Dette skyldes at støddet sænker både gennemsnitsskat (med mindre end 0,7 procentpoint) og marginalskat ( med 0,7 procentpoint) for de beskæftigede, hvilket samlet leder til en forøgelse af de ønskede timer. I fig. 1.3 ses, at gennemsnitsskatten falder en smule mere for en beskæftiget, tss0w, end for en ledig, tss0l. Dette fører til, at den disponible kompensationsgrad ved ledighed mindske og derfor til lavere løn, hvilket fremgår af figur 1.4. Den lavere løn i tilfældet endogen betyder, at aktiviteten målt på BNP, fig 1.9, er højere når skatteændringen påvirker løn og arbejdstid direkte end når dette ikke er tilfældet.
7 7 Den højere aktivitet i tilfældet endogen kan ikke ses på beskæftigelsen, fig. 1.8, hvor multiplikatorerene er sammenfaldende, hvilket skyldes det øgede timeudbud pr. hoved, fig.. Støddet ændrer ikke incitamenterne for ledige nok til, at der kan skelnes mellem ledighedsgraden i forløbene endogen og eksogen i fig Topskatten sænkes Støddet er UPD tsysp og effekterne er opsummeret i fig. 2.1 til 2.12 fig 2.1 Pct. afv. fig 2.2 Pct. afv Ydphk1, endogen -2.0 Ssy1, eksogen fig 2.3 Afv. Procentpoint 0.6 fig 2.4 Pct. afv tss0w, endogen tss0l, endogen -0.6 lnap, eksogen lnap, endogen 3.0 fig 2.5 Afv. Timer 2.5 fig 2.6 Afv. Timer haw, endogen ha, endogen hgw, eksogen
8 8 8 fig 2.7 Afv. Hoveder 8 fig 2.8 Afv. Hoveder ua, endogen ul, endogen q, endogen q, eksogen q, endogen 41 fig 2.9 Pct. afv fig 2.10 Pct. afv fy, eksogen fy, endogen Ysp, eksogen Ysp, endogen fig 2.11 Pct. afv. 10 fig 2.12 Afv. procentpoint fe, eksogen fe, endogen bul, eksogen bul, endogen Støddet minder om støddet til bundskatten i den forstand, at effekten fra den finanspolitiske ekspansion er fælles for multiplikatorerne i tilfældet endogen og tilfældet eksogen. Timeudbuddet øges igen jf fig 2.5. I dette eksperiment som følge af, at topskatteydere oplever et fald i topskat og et noget mindre fald i gennemsnitsskatten. Dette fører samlet til et øget timeudbud for topskatteydere. Gennemsnitsskat og marginalskat er uændret for bund- og mellemskatteydere. Skatteændringen fører ligeledes til et større fald i gennemsnitsskatten for lønmodtagere end for ledige, hvilket sænker den disponible kompensationsgrad ved ledighed og derfor mindsker lønpresset, jf. fig. 2.3 og 2.4. Samlet fås, at støddet på lang sigt virker mere ekspansivt, når løn og arbejdstid påvirkes direkte af skatteændringerne. I dette eksperiment er det højere timeudbud ikke tilstrækkeligt til at dække den øgede timeefterspørgsel, derfor ses en højere beskæftigelse i tilfældet endogen end i tilfældet eksogen.
9 9 3. Provenuneutralt stød Støddet er UPD tsysp UPD tsysp Effekterne opsummeres i fig. 3.1 til 3.12 nedenfor. 0 fig 3.1 Pct. afv. 0 fig 3.2 Pct. afv Ydphk1, endogen -50 Ssy1, eksogen fig 3.3 Afv. i procentpoint 10 fig 3.4 Pct. afv tss0w, endogen tss0l, endogen -60 lnap, eksogen lnap, endogen 0.30 fig 3.5 Afv. Timer 0.25 fig 3.6 Afv. Timer haw, endogen ha, endogen hgw, eksogen
10 10 fig 3.7 Afv. Hoveder fig 3.8 Afv. Hoveder ua, endogen ul, endogen q, endogen q, eksogen q, endogen 35 fig 3.9 Pct. afv. 5 fig 3.10 Pct. afv fy, eksogen fy, endogen -35 Ysp, eksogen Ysp, endogen 50 fig 3.11 Pct. afv. 002 fig 3.12 Afv. procentpoint fe, eksogen fe, endogen bul, eksogen bul, endogen I dette eksperiment er den finanspolitiske virkning tæt på nul, derfor dominerer effekterne af det ændrede skattesystem multiplikatorerne, jf. fig 3.1 og fig 3.2. Endvidere ses det af figurerne fig. 3.1 til fig. 3.12, at effekterne i tilfældet eksogen er stort set fraværende. Således kan effekterne i tilfældet endogen stort set tilskrives ændrede incitamenter på arbejdsmarkedet. Det gennemsnitlige timeudbud pr. hoved øges, hvilket følger af en lidt sammensat effekt af udviklingen i gennemsnits- og marginalskatter for skatteydere på de tre progressionstrin. Gennemsnits- og marinalskatterne for topskatteydere, tss0wt henholdsvis tssmwt falder begge, hvilket giver anledning til modsatrettede effekter på arbejdstid, men effekten fra marginalskatten dominerer, således at topskatteydere påvirker den gennemsnitlige arbejdstid opad. Gennemsnits- og marginalskattesatsen for bund og mellemskatteydere, tss0wb, tssmwb, tss0wm og tssmwm, stiger alle, hvilket ligeledes giver anledning til modsatrettede effekter på arbejdstiden.
11 11 Ved det betragtede stød oplever ledige en stigning i gennemsnitsskatten, mens lønmodtagere under et oplever et lille fald. Dette fører til, at den disponible kompensation ved ledighed falder, og derfor også til lavere løn i tilfældet endogen. Den lavere løn og højere arbejdsudbud fører til et permanent højere aktivtetsniveau på såvel BNP og beskæftigelse, jf. fig 3.8 og 3.9. (Øget arbejdsudbud virker ved at øge ledigheden og dermed dæmpe lønpresset yderligere.) 4. Stød med reallønseffekt Variablen er epcph = -.07 UPD tsysp Effekterne er opsummeret i fig. 4.1 til fig fig 4.1 pct. afv. - - fig 4.2 Pct. afv Ydphk1, endogen -2.0 Ssy1, eksogen fig 4.3 afv. i procentpoint 0.60 fig 4.4 Pct. afv tss0w, endogen tss0l, endogen - lnap, eksogen lnap, endogen 2.0 fig 4.5 Afv. Timer fig 4.6 Afv. Timer haw, endogen ha, endogen hgw, eksogen
12 12 8 fig 4.7 Afv. Hoveder 8 fig 4.8 Afv. Hoveder ua, endogen ul, endogen q, endogen q, eksogen q, endogen fig 4.9 Pct. afv fig 4.10 Pct. afv. - fy, eksogen fy, endogen Ysp, eksogen Ysp, endogen fig 4.11 Pct. afv. 10 fig 4.12 Afv. procentpoint fe, eksogen fe, endogen bul, eksogen bul, endogen Støddet adskiller sig fra stød 1) ved, at arbejdskraftudbyderne nu evaluerer reallønsændringer på samme måde som skatteændringer. Således at en reallønsstigning har både en indkomst -og en substitutionseffekt, hvor substitutionseffekten for de givne elasticiteter dominerer. Den væsentligste forskel mellem eksperiment 1) og eksperiment 4) ses i fig. 4.5 og fig, hvor timeudbuddet i fig. 4.5 på langt sigt er faldende som følge af en løbende reallønsforværring. Bemærk, at glidningen ikke skyldes modelleringen af dthaw, men derimod modellens manglende evne til at finde et nyt reallønsniveau givet støddet.
Arbejdsmarkedet i ADAM april 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir[Udkast] Morten Werner 30. august 2004 Der gives Arbejdsmarkedet i ADAM april 2004 Resumé: MOW Nøgleord: løn, arbejdsmarked, arbejdstid, personskatter Modelgruppepapirer
Læs mereIndkomster og timeudbud
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbedspapir[Udkast] Morten Werner 20. november 2003 Rasmus Holm Madsen Indkomster og timeudbud Resumé: I papiret videreudvikles timeudbudsmodellen fra RHM27603 til at omfatte
Læs mereArbejdsmarkedet i ADAM april 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Morten Werner 1. oktober 2004 Arbejdsmarkedet i ADAM april 2004 Resumé: I papiret beskrives arbejdsmarkedet i ADAM, april 2004. Arbejdsmarkedet er i april
Læs mereArbejdsmarkedet i april 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir[Udkast] Rasmus H. Madsen og Morten Werner 29. marts 4 Arbejdsmarkedet i april 4 Resumé: Der gives en meget overordnet beskrivelse af arbejdsmarkedet i den kommende
Læs mereArbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 6. august 15 Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Resumé: I dette papir vises fortrængningstiden for to typer af stød
Læs mereSammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten
Læs mereReestimation af importpriser på energi
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereArbejdsudbud og indkomstskat
Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter
Læs mereNote om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,
Læs mereMere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens
Læs mereEn model for arbejdsmarkedsdeltagelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir[Udkast] Morten Werner og Rasmus H. Madsen 28. november 2003 En model for arbejdsmarkedsdeltagelse Resumé: I papiret præsenteres en model for deltagelsesbeslutningen,
Læs mereTil Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.
J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke
Læs mereReestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 10. januar 2017 Reestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016 Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereRenteeksperimentet afhænger af formuekvoterne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 28. marts 24 Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne Resumé: Papiret præsenterer renteeksperimentet under forskellige antagelser
Læs mereEksperimenter med arbejdsudbuddet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 14. maj 212 Eksperimenter med arbejdsudbuddet Resumé: I dette papir laves forskellige stød til arbejdsudbuddet. Scenarierne består enten
Læs mereSammenligning af ADAM versionerne Apr08 og Dec09 øget offentligt varekøb
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 24. november 2010 Sammenligning af ADAM versionerne Apr08 og Dec09 øget offentligt varekøb Resumé: Der er sket meget med nogle af
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereModel til bestemmelse af timeudbuddet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Rasmus Holm Madsen 27. juni 2003 Model til bestemmelse af timeudbuddet Resumé: I dette papir opstilles en skitse til en ny model til bestemmelse af arbejdsudbuddet
Læs mereAktivering, uddannelse og offentlige overførsler
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [udkast] Morten Werner 16. september 2004 Aktivering, uddannelse og offentlige overførsler Resumé: Forslag til endogenisering af offentlige overførsler til
Læs mereFinanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk
Læs mereDagpengenes kompensationsgrad
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Britt Gyde Sønnichsen 31. marts 217 Dagpengenes kompensationsgrad Resumé: Dagpengenes kompensationsgrad skaber problemer for lønrelationen i de seneste år,
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereKonjunkturafhængighed i arbejdsudbuddet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Rasmus Holm Madsen 10. februar 2004 (UDKAST) Konjunkturafhængighed i arbejdsudbuddet Resumé: I papiret foreslås nogle småjusteringer i den model for deltagelsesbeslutningen,
Læs mereRelation for tsuih der tager højde for skattenedslaget
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nicoline Wiborg Nagel 27. november 2018 Tony Maarsleth Kristensen Relation for tsuih der tager højde for skattenedslaget Resumé: I ADAM modelversion Okt18
Læs mereKontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen /-996 Kontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II) Resumé: Med grundkørslen
Læs mereSammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nina Bech Runebo & Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir* 2. februar 211 Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Resumé: I denne note sammenlignes multiplikatorer
Læs mereEksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen..9 Henrik C. Olesen Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris
Læs mereSammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse
Læs mereFinansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.
Læs mereFagligt grundlag for brug af dynamiske effekter
Fagligt grundlag for brug af dynamiske effekter Claus Thustrup Kreiner Symposium om Finansministeriet Videnskabernes Selskab Maj 2019 Hvad er dynamiske effekter? Eksisterer dynamiske effekter? Typer af
Læs mereFastkurspolitikkens betydning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereIntroduktion til ADAM kørsler i PCIM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Tony M. Kristensen 31 januar 1996* Introduktion til ADAM kørsler i PCIM Resumé: Dette papir er en kort introduktion til kørsler med ADAM i Ib Hansens simulationsprogram
Læs mereForbrugs- og boligrelationer, oktober 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Martin Junge 1. oktober 004 Forbrugs- og boligrelationer, oktober 004 Resumé: Efter en meget lang testperiode og et par rettelser af datafejl har vi endelig
Læs mereReestimation af uddannelsessøgende
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir * Nina Bech Runebo 19. maj 21 Reestimation af uddannelsessøgende Resumé: I papiret reestimeres ligningen for uddannelsessøgende. Reestimationen giver ikke pæne
Læs mereFORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,
Læs mereOpsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet
Læs merePersoner i arbejdsmarkedsordninger (II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN *Arbejdspapir Sofie Andersen 13. september 13 Personer i arbejdsmarkedsordninger (II) Resumé: Formuleringen af personer i arbejdsmarkedsordninger ændres for at stabilisere
Læs mereProvenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser
N O T A T Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser 21. februar 2012 Resumé Lettelser i topskattesatsen fungerer mere effektivt end eksempelvis hævelse af topskattegrænsen, når målet er at
Læs mereOpstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 8. november 2013 Jacob Nørregård Rasmussen Opstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13 Resumé: ADAM beskriver sammenhængene i Danmark betinget
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereEt kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 10. juli 2012 Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Resumé: I dette papir gennemgås
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mereFølsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 2. januar 2014 Følsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet Resumé: ADAMs privatforbrug påvirkes kraftigere af husholdningers
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereNye arbejdstimetal og gennemsnitlig arbejdstid i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Rasmus Holm Madsen 8. januar 2004 Nye arbejdstimetal og gennemsnitlig arbejdstid i ADAM Resumé: I dette papir ses på, hvordan de nye arbejdstimetal kan indarbejdes
Læs mereForbrug og selskabernes formue
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 5. juli 213 Dan Knudsen Forbrug og selskabernes formue Resumé: Dette papir behandler en af de udfordringer, der er opstået ved at opsætte
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne, april 2000
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 13.03.00 Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000 Resumé: Papiret præsenterer reestimationen af sektorprisrelationerne til ADAM, april
Læs mereHvorfor fitter lønrelationen ikke mere?
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Dan Knudsen 25. september 2017 Hvorfor fitter lønrelationen ikke mere? Resumé: Lønrelationen overvurderer lønstigningerne i de seneste år. Der kan for det
Læs mereLidt om ADAMs langsigtsegenskaber
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Thomas Thomsen 16. januar 1998 Lidt om ADAMs langsigtsegenskaber Resumé: Dette papir opkaster blot nogle strøtanker vedrørende ADAMs langsigtsegenskaber. Meget
Læs mereSimpel pensionskassemodel
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse
Læs mere14. Multiplikatortabeller
Kapitel 4. Multiplikatortabeller 4. Multiplikatortabeller I det følgende præsenteres en række eksperimenter, der illustrerer ADAMs egenskaber i forbindelse med ændringer i forskellige centrale eksogene
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december
Læs mereBeregning af marginalskat
CEPOS har i dette notat lavet et konkret bud på en forenkling af skattesystemet, der er neutral både mht. ulighed og skatteprovenu. Der er heller ingen effekt på beskæftigelsen. Skatteomlægningen indebærer,
Læs mereEn sammenligning af 5 reestimationer af lønrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 4. februar 2014 En sammenligning af 5 reestimationer af lønrelationen Resumé: ADAMs lønrelation reestimeres på 5 måder med alternative
Læs mereUdskrivningsgrundlag i MISKMASK OG ADAM, I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Gitte Terp Henriksen 11. juni 2001 Udskrivningsgrundlag i MISKMASK OG ADAM, I Resumé: I papiret opstilles forslag til, hvordan formodellen MISKMASK kan udbygges,
Læs merePinsepakken og boligmodellen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 18. november 1999 Pinsepakken og boligmodellen Resumé: Med pinsepakken afskaffes beskatningen af lejeværdien af egen bolig. I stedet
Læs mereEffekter på forbrug, indkomst og formue af øgede pensionsindbetalinger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 27. december 1999 Effekter på forbrug, indkomst og formue af øgede pensionsindbetalinger Resumé: Papiret gennemgår forskellige pensionsordningers
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereStokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 29. september 2011 Stokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer Resumé: I dette papir aftrendes visse af de store makrovariable og
Læs mereReestimation af lagerligninger til Okt16
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* UFR 5. april 217 Reestimation af lagerligninger til Okt16 Resumé: Reestimation af lagerligninger til Okt16 er gennemført uden ændringer af estimationsmetode.
Læs mereReestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 5. oktober 2015 Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Resumé: Relationen for uddannelsessøgende reestimeres til modelversion
Læs mereStandardmultiplikatorer i EMMA
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Anne Lund Bender 21. september 26 Standardmultiplikatorer i EMMA Resumé: Papiret dokumenterer en række standardmultiplikatorer for EMMA version 26. Multiplikatorerne
Læs mereFinanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Sofie Andersen Dan Knudsen 27. februar 214 i ADAM Resumé: I forlængelse af papiret SOA23114 forsøges det at lave en finanspolitisk reaktionsfunktion baseret
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mereOut-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 31. oktober 2013 Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Resumé: Papiret reestimerer ADAMs lønligning og vurderer
Læs mereVedr. offentlige overførsler til udlandet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 15. august 2013 Vedr. offentlige overførsler til udlandet Resumé: Modelegenskaberne virker uhensigtsmæssige ved ændringer i de offentlige
Læs mereYderligere strukturreformer, som øger arbejdsudbuddet, vil også for fremtiden kunne bidrage til den økonomiske vækst.
Det har været en central succeskriterium for den økonomiske strukturpolitik i Danmark at øge arbejdsudbuddet, bl.a. med skatte-, arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. Målsætningen med øget arbejdsudbud
Læs mereForslag til en ny lønrelation
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir[Udkast] Morten Werner 16. januar 2004 dfahg Forslag til en ny lønrelation Resumé: MOW Nøgleord: afg Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner,
Læs mereNutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16 februar 2001 Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM Resumé: Papiret giver nogle simple sammenhænge mellem nutidsværdien
Læs mereFordelingseffekter af skattelettelser
d. 12.06.2019 AMR 1. udkast Fordelingseffekter af skattelettelser I kapitel II om kapitalindkomstbeskatning i Dansk Økonomi, forår 2019 indgår beregninger af de fordelingsmæssige konsekvenser af en skattelettelse
Læs mere(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med
Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereEstimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 11. september 213* Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport Resumé: I dette papir fremlægges
Læs mereImportrelationer til ADAM oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Uffe Bjerregård Friis 15. september 215 Importrelationer til ADAM oktober 215 Resumé: Der er udført en reestimation for modellens fire importgrupper med estimeret
Læs mereKvoter i ny og gammel ADAMBK
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 15. februar 1999 Kvoter i ny og gammel ADAMBK Resumé: Papiret sammenligner kvoter i ny og gammel ADAMBK, hhv. ADAMBK og ADBK0797. Formålet
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereOm mindre boligpriselasticitet i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 4. maj 2009 Om mindre boligpriselasticitet i ADAM Resumé: I den officielle april08-adam deflateres forbrugsrelationens indkomst med en forbrugspris,
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1
De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.
Læs mereReestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 20. april 2016 Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15 Resumé: Lønrelationen reestimeres til Okt15 med 2012 inkluderet og
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereOpdatering af Ha og Hdag
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Sofie Andersen 22. august 2013 Opdatering af Ha og Hdag Resumé: Ha og Hdag opdateres med en 37 timers arbejdsuge og de nyeste helligdage Soa22813 Nøgleord:
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereReestimation af importrelationerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 3. oktober 23* Reestimation af importrelationerne Resumé: I dette papir reestimeres importrelationerne. Der benyttes en udvidet dataperiode
Læs mereEn forhandlingsmodel for løn og arbejdstid
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDKAST] Arbejdspapir Morten Werner 22. august 2002 En forhandlingsmodel for løn og arbejdstid Resumé: I papiret gennemgås en model, hvor lønmodtagersiden forhandler med
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereData for arbejdstid og timeløn
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen 7. februar 1994 Data for arbejdstid og timeløn Resumé: Datakonstruktionen af Hgn og lna eftergås. Hgn bør nok rettes i årene før 1966. hgn.jao
Læs mereIndførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 9. oktober 2015 Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Resumé: Dette papir dokumenterer indførelsen af eksogen variabel i relationen
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereOm grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 1991 og marts 1995
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 7..96 Om grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 99 og marts 99 Resumé: ADAMs multiplikatorer
Læs mereJeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten.
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 745 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 12. september 2014 Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereRalph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,
Læs mereFinanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1
Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem
Læs mere