(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med

Transkript

1 Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med 12,0 5,8 11,7 11,3 6 pct.-point og hæve topskattegrænsen til kr. (2014) per måned fra 2022 Udvide forskerskatteordningen til kr. om måneden 0,2-0,1 2,1 2,3 Kapitalskat Aktieindkomstenhedsskat på 27 pct. 3,8 3,3-0,6 0,9 Selskabsskat Selskabsskattesats sænkes til 19 pct. 4,8 4,5 0,5 1,7 Indføre fradrag for etableringsomkostninger 10,7 8,7 4,2 13,3 Fjernelse af begrænsning på fuld underskudsfremførsel og 3,6 2,3 0,0 0,1 fjernelse af udbytteskat generelt Moms Indføre fuld momsafløftning på hotel- og restaurationsydelser 2,4 1,7 0,8 1,7 Afgifter Afgiftspakke: Fjernelse af reklame- 1,9 1,4 0,6 0,7 og nøddeafgifterne, samt reducering af chokolade- og vin- & ølafgifterne Neutralitet i energibeskatningen 2,2 1,6 0,7 1,7 Hele pakken samlet Samlet pakke ufinansieret 39,9 28,4 19,5 32,2 Hele pakken finansieret Mekanisk provenutab Sænkning af det offentlige forbrug med Beskæftigelseseffekt* (1.000 personer) BNP-effekt Samlet pakke finansieret 39,9 29,7 16,9 34,5 1

2 *: Beskæftigelseseffekten er beregnet som fuldtidsækvivalent beskæftigelse. Note: Det mekaniske provenutab og provenutabet efter tilbageløb og velfærd er tal for 2050, men altså omregnet til 2013-kr., mens beskæftigelseseffekt og BNP-effekt er tal for 2050, hvor sidstnævnte igen er omregnet til 2013-kr. 2

3 Den økonomiske model DREAM DREAM modellen er anvendt til at beregne effekterne af skattepolitikken. Modellen hører hjemme hos den uafhængige DREAM-gruppe, der foretager langsigtede fremskrivninger af dansk økonomi. DREAM er det, der i fagsproget hedder en generel ligevægtsmodel. Dette betyder, at man forsøger at sammensætte en model, der kan tage højde for den gensidige påvirkning, der er imellem de forskellige dele af økonomien. Det medfører, at hvis man foretager en beregning af et politisk initiativ, i form af eksempelvis en skattelettelse, fås ikke kun den umiddelbare effekt, men også de effekter, der opstår ved, at de forskellige dele af det økonomiske system påvirker hinanden. Mindsker man eksempelvis det offentlige forbrug og dermed antallet af offentligt ansatte, medfører dette et tryk på reallønnen, hvilket fremadrettet vil føre til flere beskæftigede i den private sektor. Den foreslåede skattepolitik er i modelkørslerne implementeret i 2015, men en generel ligevægtsmodel som DREAM er ikke specielt velegnet til at evaluere effekterne af de politiske tiltag på det korte sigt efter deres implementering. Modellen er ideel til at vise resultaterne af de økonomiske tiltag, når den nye ligevægt er nået, men modellen er ikke ideel til at vise præcist, hvordan effekterne fordeles udover årerne efter implementeringen. Man kan også diskutere, hvor interessant en sådan udregning ville være, da det er svært at forestille sig, at alle Dansk Erhvervs skattepolitiske forslag ville kunne opnå politisk opbakning i en og samme omgang, og den faktiske implementering af det enkelte forslag ville givetvis også ske over en længere årrække, der ville afhænge af den aktuelle konjunktursituation. Beskrivelsen af tabellens søjler Høje skatter mindsker velstanden i et samfund, fordi skatten hæver prisen på en given vare eller aktivitet, hvilket fører til, at man får mindre af den beskattede aktivitet eller produktionsfaktor. Meget af det, der bliver mindre af, har positive effekter for samfundet. Beskatter man højt kvalificeret arbejdskraft højere, får man et mindre udbud af denne, hvorfor der skabes mindre værdi i samfundet. Beskatter man kapital højere, tiltrækkes mindre kapital, hvilket betyder, at der skabes færre arbejdspladser, og man får lavere produktivitet. Hertil kan lægges det tab, der opstår, fordi der bruges ressourcer på at undgå og på at administrere skatterne. På trods af ulemperne tjener skatterne naturligvis et grundlæggende formål. Skattebetalingerne finansierer det offentliges forbrug og overførselsindkomster. Det er dog nødvendigt at kende de negative effekter af skatterne for at kunne vurdere, om en given skat eller afgift har så stor en forvridende effekt på økonomien, at det ikke står mål med skattens provenu for statskassen. Det er væsentligt at skelne mellem statens indtægter eller provenu ved skatteopkrævningen og den samlede værdiskabelse i samfundet, målt ved eksempelvis bruttonationalproduktet (BNP). Begge dele er opgjort i tabellen. 3

4 Den samlede værdiskabelse vil altid falde ved opkrævningen af skatter på grund af den omtalte skævvridning. Derfor vil der være en dobbelt effekt af en skattelettelse. På den ene side er der et provenutab for statskassen som umiddelbar effekt, fordi skatten sænkes (den såkaldte mekaniske effekt). Men på den anden side vil lavere skat løfte den økonomiske aktivitet, hvilket modsat løfter skattebetalingerne til statskassen. Sænker man fx indkomstskatten, taber staten umiddelbart et tilsvarende provenu. Men lønmodtagerens disponible indkomst stiger tilsvarende, og for de ekstra midler vil han eller hun købe varer- og tjenesteydelser, som øger den samlede aktivitet i samfundet. Den ekstra økonomiske aktivitet beskattes, og løfter derfor statens samlede provenu. Den generelt gældende konklusion er, at en nedsættelse af en skat medfører mindre provenu til statskassen, men øger velstanden i samfundet. Der tages i denne beregning ikke hensyn til eventuelle fordelingspolitiske konsekvenser af skattelettelsen. I tabellen er den første kolonne det umiddelbare mekaniske provenutab, hvor der ikke tages højde for adfærdsændringerne. Dette tages der i DREAMberegningerne højde for i anden kolonne, hvor beløbene derfor er mindre. I den tredje kolonne vises beskæftigelseseffekten og i den sidste kolonne vises resultatet for den samlede værdiskabelse i samfundet målt ved BNP. Ved at sammenholde provenutab efter adfærdsændringerne med stigningen i BNP vist i sidste kolonne får man et billede af, hvor stor en velstandsgevinst man kan få ved en given besparelse i den offentlige sektor. For topskattens vedkommende, vil man ved at sænke topskatteprocenten og hæve topskattegrænsen, ifølge DREAM, kunne opnå ca. to kroner i velstandsgevinst for hver tabt provenukrone (11,3 mia. kr. / 5,8 mia. kr.). Effekten er i den forbindelse størst ved at sænke topskatteprocenten. I næstsidste kolonne specificeres beskæftigelseseffekten. Ved sænkelse af en skat vil der typisk både være en indkomsteffekt og en incitamentseffekt. Indkomsteffekten opstår, fordi en gruppe mennesker vil arbejde mindre, fordi de som følge af skattelettelsen umiddelbart får flere penge mellem hænderne. Omvendt er der også et større incitament til at arbejde (eller øge investeringerne), og det øger beskæftigelsen. Det angivne tal viser nettoeffekten. Eksempelvis vil en nedsættelse af topskatten og hævning af grænsen i modellen betyde et øget arbejdsudbud svarende til personer. Beskrivelse af specielle forhold ved enkelte kolonner Topskat Dansk Erhvervs DREAM-kørsel regner med en elasticitet (adfærdsvirkning) på 0,1, hvilket man også gør i Finansministeriet. Elasticiteten er et mål for i hvor høj grad en skattelettelse påvirker skatteyderne til at arbejde mere. En elasticitet på 0,1 må generelt anses for at være et konservativt skøn, og flere steder har man talt for, at man bør operere med en højere adfærdsvirkning, da dette vurderes at være mere retvisende. Hvis man eksempelvis opererer med en elasticitet på 0,2, som bl.a. tænketanken KRAKA har gjort i en undersøgelse, så vil en afskaffelse af topskatten være selvfinansierende. Det reelle provenutab ved en topskattelettelse kan således være nul eller væsentligt lavere end beregnet i DREAM-modellen. 4

5 Forskerskat En nedsættelse af forskerskatten vil kunne tiltrække flere højproduktive personer til Danmark, hvilket vil øge velstanden i form af en større produktion, samtidig med at det er muligt at fastholde den givne produktion i landet. Den øgede aktivitet resulterer også i et større skatte- og afgiftsprovenu til staten. I DREAM beregningerne ses det, at en udvidelse af forskerskatteordningen vil have en positiv provenugevinst for staten efter adfærdsændringer på 100 mio. kr. Aktieindkomstenhedsskat på 27 pct. En sænkelse af aktieindkomstskatten har den effekt, at det bliver mere attraktivt at investere i aktier, hvorved virksomhederne får lettere adgang til den kapital, som de kan investere i virksomhedens kapitalapparat, hvilket fører til en højere produktivitet og dermed højere samfundsøkonomisk velstand. Den øgede aktivitet resulterer også i et større skatte- og afgiftsprovenu til staten. Den måde implementeringen af sænkelsen af aktieindkomstskatten er foretaget på, har den utilsigtede konsekvens, at alle forbrugerne får en større indkomst, der ikke er knyttet til deres arbejdsudbud, hvilket mindsker arbejdsudbuddet, der falder med 600 fuldtidsbeskæftigede personer. Men da den større aktieindkomst i modellen ikke er direkte knyttet op på den enkeltes aktieinvesteringer, så er skønnet på stigningen i investeringerne og dermed BNP-effekten meget konservativt i forhold til den faktiske effekt. Selskabsskattesats sænkes til 19 pct. En sænkelse af selskabsskatten gør det mere attraktivt at investere i virksomheder, hvilket vil øge kapitalapparatet og produktiviteten til gavn for den samfundsøkonomiske velstand. Den øgede aktivitet resulterer også i et større skatte- og afgiftsprovenu til staten. Selskabsskattesatsen er en vigtig konkurrenceparameter, når man vil tiltrække udenlandske investeringer. Imidlertid er denne effekt ikke implementeret i DREAM, hvorfor en sænkelse af selskabsskattesatsen ikke i modellen øger de udenlandske investeringer i Danmark, således som man må forvente, at det faktisk vil ske. De angivne aktivitetsvirkninger i form af en stigning i BNP på 1,7 mia kr. og en stigning i beskæftigelsen på 500 fuldtidsbeskæftigede personer må derfor forventes at undervurdere effekten af en selskabsskattelettelse. Fjernelse af begrænsning på fuld underskudsfremførsel og af udbytteskat generelt Fjernelse af begrænsningen på fuld underskudsfremførsel og en generel fjernelse af udbytteskat vil gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder, hvilket vil øge kapitalapparatet og produktiviteten til gavn for den samfundsøkonomiske velstand. Den øgede aktivitet resulterer også i et større skatte- og afgiftsprovenu til staten. Implementeringen af en samtidig fjernelse af begrænsningen på fuld underskudsfremførsel og en generel fjernelse af udbytteskat foregår i DREAM ved en ren indkomstoverførsel til alle virksomheder baseret på deres produktion, hvilket er en forenkling i forhold til virkeligheden. Implementeringen kan i modellen ikke målrettes de konkrete virksomheder, der vil være påvirket af skattelettelserne. Derfor viser modellen ikke nogen beskæftigelseseffekt og en meget lille BNP-effekt. Det bemærkes også, at provenutabet i modellen reduceres relativt kraftigt af adfærdsændringer, men alligevel synes de to skattelettelser ikke at have nogen betydning for investeringerne, der er uændrede. Ligesom med selskabsskatten kan dette formentlig tilskrives, at tiltrækning af udenlandske investeringer ikke er en effekt, der er implementeret i DREAM. Det er således Dansk Erhvervs vurdering, at der i dette tilfælde vil være en væsentlig mere positiv velstandseffekt for samfundet, hvis man gennemfører initiativet, end modellens beregninger umiddelbart viser. 5

6 Etableringsomkostninger En sænkelse af etableringsomkostningerne gør det mere attraktivt at investere i nye virksomheder, hvilket øger kapitalapparatet og produktiviteten til gavn for den samfundsøkonomiske velstand. Den øgede aktivitet resulterer også i et større skatte- og afgiftsprovenu til staten. Provenutabet ved at give fradrag for etableringsomkostninger forekommer meget højt, og det må da også vurderes, at der er en betydelig usikkerhed, da tabet alene baserer sig på et skøn fra skattemyndighedernes side, der er næsten 25 år gammelt og ikke er specificeret nærmere. Momsafløftning på hotel- og restaurationsydelser Beregningsmæssigt kommer de positive gevinster ved forslaget fra, at alle danske virksomheder får et større momsfradrag. Der vil derfor være nogle yderligere store positive effekter, i form af, at der også må forventes at komme mere aktivitet i danske hoteller og restauranter som følge af, at efterspørgslen efter disse ydelser dirigeres i retning af Danmark fremfor udlandet. Derudover vil der også være en administrativ gevinst, da der kun skal ske afregning med én sats. Afgiftspakke De positive gevinster ved en afgiftspakke opstår, fordi virksomhederne får en omkostningslettelse, der derved forbedrer deres muligheder for at konkurrere, hvilket fører til en omsætningsfremgang og dermed en samlet højere samfundsøkonomisk velstand. Den øgede aktivitet resulterer også i et større skatte- og afgiftsprovenu til staten. De positive gevinster ved bl.a. at afskaffe nøddeafgiften må forventes at være større end dem, der fremgår af matricen, da der ikke er medregnet den administrative gevinst, der består i, at der ikke skal opereres med de mange forskellige satser i nøddeafgiftsloven Neutralitet i energibeskatningen Neutralitet i energibeskatningen ved harmonisering ned til de laveste satser vil generelt føre til lavere produktionsomkostninger, der forbedrer danske virksomheders muligheder for at konkurrere og dermed omsætningen, hvilket betyder en højere samfundsøkonomisk velstand. Den øgede aktivitet resulterer også i et større skatte- og afgiftsprovenu til staten. Implementeringen i DREAM af neutralitet i energibeskatningen fører til lavere produktionsomkostninger, hvilket resulterer i lavere priser på virksomhedernes produkter til gavn for konkurrenceevnen og dermed efterspørgslen efter danske varer. Samlet fører dette til en stigning i BNP og beskæftigelsen. Den samlede pakke af skatteforslag ufinansieret Ligesom med de enkelte forslag så er også effekterne af Dansk Erhvervs samlede skatteforslag beregnet uden hensyntagen til en eventuel finansiering af pakken. De samlede effekter er ikke lig summen af de enkelte forslag, idet der kan være en gensidig påvirkning mellem de enkelte forslag. Eksempelvis vil indførsel af fradrag for etableringsomkostninger ikke have samme effekt i den samlede pakke, hvor den implementeres samtidig med en sænkelse af selskabsskatten, idet en lavere selskabsskattesats mindsker effekten af at kunne trække etableringsomkostninger fra i skat. Det samlede provenutab efter tilbageløb og adfærd er for den samlede pakke på 28,4 mia kr., mens BNP-gevinsten er 32,2 mia kr. og en stigning i den samlede beskæftigelse på fuldtidsbeskæftigede personer. 6

7 Den samlede pakke af skatteforslag finansieret Skattepolitikken giver en betydelig velstandsgevinst. Dansk Erhverv ønsker ikke med skattepolitikken at pege på bestemte finansieringskilder, idet dette beror på andre politiske vurderinger. Finansieringen af den samlede pakke foregår i modellen ved, at det offentlige forbrug over en bred kam sænkes, således at det primære offentlige budget, der er forskellen mellem offentlige indtægter og udgifter er uændret, hvorved holdbarheden af modellen, der er et mål hvor god/dårlig en offentlig politik er for statens gæld, er uændret ift. grundforløbet af DREAM modellen. Det offentlige forbrug skal sænkes med 1,3 mia kr. mere end det samlede ufinansierede provenutab efter adfærdsændringer, hvilket skyldes den lavere indenlandske efterspørgsel og lavere reallønninger som følge af faldet i det offentlige forbrug. Den lavere realløn mindsker skattebasen og øger behovet for at mindske de offentlige udgifter. Samlet set vil beskæftigelsen ved Dansk Erhvervs Skatte- og afgiftspolitik i løbet af indfasningsperioden medføre en øgning svarende til fuldtidsstillinger. Dette tal dækker over en nedgang i den offentlige beskæftigelse på og en stigning i den private beskæftigelse på Beskæftigelsesændringen og dermed ændringen af forholdet mellem den offentlige og private beskæftigelse vil ske over hele indfasningsperioden, og bør kunne ske overvejende via naturlig afgang. Når den samlede pakke af skatteforslag er finansieret, er BNP-effekten større end ved det ufinansierede forslag, hvilket skyldes, at der i forbindelse med de offentlige besparelser flyttes arbejdskraft fra den offentlige sektor over til de mere kapitalintensive og produktive private brancher. Ligeledes ses, at beskæftigelseseffekten er mindre, når skattepakken er finansieret, hvilket skyldes, at den lavere offentlige efterspørgsel og behovet for øget eksport har en betydning for reallønningerne, hvilket medfører, at skattebasen bliver mindre. 7