Indkomster og timeudbud
|
|
- Fredrik Bagge
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbedspapir[Udkast] Morten Werner 20. november 2003 Rasmus Holm Madsen Indkomster og timeudbud Resumé: I papiret videreudvikles timeudbudsmodellen fra RHM27603 til at omfatte flere typer skatteydere, således at ændringer i mellem- og topskatter ikke påvirker alle lønmodtagere. Herefter samles den nye model med deltagelsesmodellen fra MOW25603 og RHM27603 og der vises eksperimenter fra den samlede model. MOW Nøgleord: af asd a Modelgruppepapirer er interne arbedspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan vfre Fndret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.
2 2 I tidligere papirer vedrørende timebeslutningen, har der kun været en type arbedskraftudbyder. Dette fører til for store effekter på timeudbuddet ved ændringer i mellem- eller topskat, idet skatteændringen antages, at ramme alle på arbedsmarkedet. I dette papir videreudvikles timeudbudsmodellen fra RHM27603 til at omfatte flere typer skatteydere. Herefter samles den nye model med deltagelsesmodellen fra MOW25603 og RHM27603, og der eksperimenteres med den nye arbedsudbudsmodel i den samlede model. I afsnit 1 beskrives den opsplittede timeudbudsmodel, afsnit 2 diskuterer hvordan vægtene i gennemsnitskatterelationerne dannes på baggrund af indkomstfordelinger, der eksperimenteres i afsnit 3, mens afsnit 4 diskuterer problemer og videre udvikling. 1. Model Gennemsnitsskattesatserne dannes på samme måde som i ADAMs eksisterende provenuligninger blot modelleres tre gennemsnitskattesatser; en for lønmodtagere, der kun betaler bundskat, en for lønmodtagere, der betaler mellemskat men ikke topskat, og endelig en for lønmodtagere, der betaler topskat. Gennemsnitsskattesatserne beregnes som tss0 = tsk bysk + tsys bys + tsysp bysp i i i i i hvor i = 1, 2,3; = l, m, u (1) hvor i angiver progressionstrinene bund, mellem og topskat, mens løber over indkomstgrupperne l, m, u. Vægtene bys i angiver andelen af indkomsten, som lønmodtagere af type svarer skat af på progressionstrin i. Marginalskatten for gruppe bestemmes som summen af satserne, for hvilke vægten er forskellig fra nul. Vægtene antages eksogene også i forbindelse med stød, der påvirker lønudviklingen. Dette svarer til, at progressionsgrænserne følger lønnen. Ønskes det at ændre progressionsgrænserne må dette gøres i forsystemet, der beregner bys i erne. Timebeslutningen tager som i RHM27603 udgangspunkt i et individ med CESnytte af forbrug og fritid uden anden indkomst end lønindkomst. Dette fører til, at timeudbuddet for en lønmodtager af type kan skrives haw H khw = 1 σ w 1 t k p 1 t' a + 1 (2) hvor t a er gennemsnitskatten og t marginalskatten for gruppe, og H er det maksimale antal timer, et individ kan udbyde på et år.
3 3 Det bemærkes, at der kun haves en gennemsnitlig lønsats for de tre typer skatteydere. Det må derfor antages, at lønfordelingen er uafhængig af lønniveauet, således at alle lønmodtagere kan evaluere forbrugs/fritids-valget på baggrund af gennemsnitslønnen. I en grundkørsel sættes hawl = hawm =hawu = haw således, at den ønskede arbedstid ikke varierer over grupperne i baseline kørslen. Forskelle mellem gruppernes ønskede arbedsudbud opstår først, når der ændres i skattesystemet. Den gennemsnitlige ønskede arbedstid, der anvendes i den øvrige model, findes ved at sammenvee den ønskede arbedstid for de tre grupper haw = al hawl + am hawm + at hawu (3) hvor a er andelen af lønmodtagere i indkomstgruppe. Det antages, at den faktiske arbedstid i nogen grad er bundet til den institutionelle arbedstid, givet ved den aftalte arbedstid korrigeret for deltidsfrekvensen og afvigelser mellem kalenderår og normalåret. Det vil sige denne gennemsnitlige arbedstid skrives som ( ) bqn 1 λ bqn hgn = Ha + hdag Haw Ha 2 c (4) hvor λ måler, hvor meget valgfrihed der er i valg af arbedstid. Størrelsen af λ er af stor betydning for modellens kort- og mellemfristede egenskaber, f eksperimenterne og diskussionen i afsnit 4. Endelig antages det, at den aftalte arbedstid tilpasses til den ønskede arbedstid på langt sigt 1 bqn Ha = Ha 1 + 0,1 Haw 1 Ha (5) 2 således vælges den institutionelle arbedstid på langt sigt af arbedskraftudbyderne. 2. Datakonstruktion Til at danne bys i erne anvendes fordelinger af den skattepligtige og den personlige indkomst for lønmodtagere på grundniveau i Det bør generelt overvees om ikke fordelingen for lønmodtagere i alt skal anvendes. Dette vil forbedre sammenhængen mellem de eksisterende provenuligninger og gennemsnitsskatterne i arbedsudbudsmodellen og øge andelen af topskatteydere og dermed give størrere effekter i eksperimentet i afsnit 3. bys i erne dannes ved at sammenvee hvor stor en andel af indkomsten, der svares skat af til skattetype i i indkomstinterval k for hver af typerne. Hvor
4 4 vægtene er andelen af indkomst til skatteydere af type i indkomstinterval k. Det vil sige Y k yk g i for y > g k bysi k Y yk 0 ellers for k=1,...,k; =l,m,u; i=1,2,3 i (6) hvor Y k er den samlede indkomst i interval k for individer af type, samlede indkomst til individer af type, Y er den y k er gennemsnitsindkomsten for en person af type i indkomstinterval k, og g i er progressionsgrænsen for skattetype i. Vægtene, bys i, korrigeres ikke i takt med indkomstudviklingen, hvilket svarer til en antagelse om, at progressionsgrænserne følger indkomstudviklingen. [Det bemærkes endvidere, at der indtilvidere alene anvendes fordelingen af den skattepligtigeindkomst i år 2001 i modellen. Datagrundlaget er under udvidelse, men kommer næppe længere tilbage end til Før 1996 må der så anvendes en dummy-konstruktion] 3. Sammenligning af nye model med feb02 I dette afsnit præsenteres eksperimenter på en ADAM-version, hvor timebeslutningen som præsenteret ovenfor er indarbedet sammen med modellen for deltagelsesbeslutningen præsenteret i mow Sammenlignet med topskatteeksperimenterne i rhm27603, hvor der kun haves en type lønmodtager i timebeslutningen fås her væsentligt mere afdæmpede effekter af ændringer i topskatten. I eksperimenterne, der præsenteres på de følgende sider, er det antage, at ingen overførselsmodtagere betaler mellem- og topskat, og der er i forbindelse med deltagelsesmodellen, mow/rhm28n03, anvendt samme disponible indkomst til efterlønnere og orlovspersoner. Indledningsvis har vi lavet en række af standardeksperimenterne såsom varekøbs- og renteeksperimenterne - et renteeksperiment fremgår af appendiks 1. Dette giver ikke anledning til nævneværdige forskelle mellem feb02- modellen og modellen med de ny time- og deltagelsesmodeller. Hvilket skyldes, at der, når substitutionselasticiteten, σ, er sat til en, ikke er feedback effekter fra modellen til arbedsudbudsbeslutningsmodellerne. Således at den eneste modelændring er, at encouraged-worker-effekten i feb02 er erstattet af endogen aktivering i den modificerede modelversion og, at konunkturmedløbet i den gennemsnitlige arbedstid er fernet. Sættes σ forskellig fra en opnås effekter på timeudbuddet fra resten af modellen via reallønnen. Ligeledes kan man eksperimentere med anden indkomst i timeudbudsrelationerne, hvilket ligeledes vil give en kanal for feedback.
5 5 Vi laver et provenuneutralt stød, hvor slutskatterne vedrørende indkomster, Ssy1, umiddelbart er uændret. I eksperimentet sænkes topskatten, tsysp3, permanent med ca. 2.1 procentpoint, mens bundskatten, tsysp1, hæves permanent med knap 0.3 procentpoint. Effekten på en række centrale variable i den modificerede modelversion og i feb02x fremgår af figur 1. Figur 1. Multiplikatorer ved sænkning af topskattesats og forøgelse af bundskattesats hgn, feb02 hqp, feb02 hgn, nyfeb02 hqp, nyfeb02-80 lnap, feb02 lnap, nyfeb Q, feb02 Q, nyfeb02 ua, feb02 ua, nyfeb02 ul, feb02 ul, nyfeb Y, feb02 Y, nyfeb02 Ydpl1, feb02 Ydpl1, nyfeb02 I feb02x har stødet stort set ingen effekt. Derimod har stødet en del effekter i den nye model. Stødet øger den gennemsnitlige arbedstid via mindre progressionen for topskatteyderne, hvilket øger den ønskede arbedstid (Haw), f. figur 2. Dette mindsker beskæftigelsen og øger ledigheden, da en given timeefterspøgsel kan tilfredsstilles med færre hoveder. Dermed mindskes lønpresset og timeefterspørgslen øges. På langt sigt er effekten på beskæftigelsen dog fortsat negativ, da det samlede arbedsudbud, Ua hgn, stiger mere end det samlede antal erlagte timer i den private sektor, hqp. Arbedsudbuddet falder, da flere kommer i aktivering udenfor arbedsstyrken (virker som den discouraged-worker effect, der er i den nuværende model). Nominelt BNP falder lidt på mellem langt sigt, da priseffkterne dominerer. Som det fremgår af figur 1 stiger den gennemsnitlige arbedstid (Hgn) på langt sigt, hvilket dækker over, at den ønskede arbedstid for topskatteydere stiger som følge af en lavere progression for disse. Effekten af skatteomlægningen på bund- og mellemskatteyderes ønskede timeudbud er svagt negativ. Effekten går her gennem en svagt øget progression. Effekterne er opsummeret i figur 2 og 3. Progressionsmålet er defineret som (1-t a )/(1-t ).
6 6 Figur 2. Effekt på ønsket arbedstid ved sænkning af topskattesats og forøgelse af bundskattesats (nyfeb) Haw, gennemsnitlig ønsket arbedstid Hawl, ønsket arbedstid for lavindkomst gruppen Hawm, ønsket arbedstid for mellemindkomst gruppen Hawu, ønsket arbedstid for høindkomst gruppen Figur 3. Effekter på skattesystemet ved sænkning af topskattesats og forøgelse af bundskattesats (nyfeb) - absolutte ændringer Progressions mål, lav indkomst Progressions mål, mellem indkomst Progressions mål, hø indkomst Gennemsnitsskat, lav indkomst (tss0nl) Marginal skat, lav indkomst (tssmnl) Gennemsnitsskat, mellem indkomst (tss0nm) Marginal skat, mellem indkomst (tssmnm) Gennemsnitsskat, hø indkomst (tss0nu) Marginal skat, hø indkomst (tssmnu) Vi har desuden foretaget en række andre skatteeksperimenter, multiplikatorer fra disse er vist ukommenteret i appendiks 2 4. Tilpasningsparameteren i Hgn-relationen Som beskrevet tilpasser den faktiske aftalte arbedstid, Ha, sig gradvist til den ønskede arbedstid, Haw. Hvis den ønskede aftalte arbedstid, Haw, bliver større end den aftalte arbedstid, eksempelvis som følge af en skatteændring, vil der dermed gå noget tid inden den faktiske aftalte arbedstid ændrer sig. Man må dog formode at den faktiske gennemsnitlige arbedstid, Hgn, er fleksibel på kort- og mellemlangt sigt på trods af at den aftalte arbedstid ikke har ændret sig. På kort- mellemlangt sigt vil fuldtidsbeskæftigede kunne øge antallet af arbedstimer ved overarbede, obskifte eller mindre udnyttelse af feriefridage Personer på deltid vil måske kunne øge arbedstiden ved at overgå til fuldtidsbeskæftigelse.
7 7 Denne tilpasning af den faktiske arbedstid til den ønskede arbedstid fanges på kort og mellemlangt sigt af parameteren 8 i relation (4) i eksperimenterne i sidste afsnit er tilpasningsparameteren lav. Det viser sig, at λ er meget central for den samlede models kort- og mellemfristede egenskaber. Det har ikke været muligt at estimerer denne tilpasningsparmeter, så indtil videre er det op til brugeren at vælge en værdi. Betydningen af tilpasningsparameteren fremgår af figur 4. De langsigtede effekter er selvfølgelig de samme, men der kommer betydelig større svingninger i modellen med hurtig tilpasning. Betydningen af tilpasningsparameteren belyses i et eksperiment, der ligner eksperimentet i forige afsnit, dog med den ændring, at tsysp1 er endogen i modellen, og defineret så den sikre, at Ssy1 er helt uændret. Vi sænker igen tsysp3 med 2.1 procentpoint, mens tsysp1 kommer til at svinge lidt omkring 0.3 procentpoint (ikke vist her). Dette er en lidt større værdi end det vi satte tsysp1 til i det provenuneutraleeksperiment i forige afsnit. Endogeniseringen af tsysp1 får den betydning at dette eksperiment ikke er svagt ekspansivt som det i foregående afsnit var. Multiplikatorerne isolerer derfor effekterne af ændret arbedsudbudsadfærd i resten af modellen. Effekten på Hgn er markant større på kort sigt, når tilpasningen er hø, end når den er lav. Det får dog den afledte effekt, at beskæftigelsen falder relativt meget på kort sigt, når tilpasningen er hø. Effekten ledsages af et fald i den forbrugsdisponibleindkomst (Ydpl1) og BNP, bl.a fordi lønnen falder som følge af, at ledigheden er øget. Den kortsigtede stigning i Ydpl1 skyldes formentligt, at den hurtige tilpasning af arbedstiden kommer i konflikt med trægheden i arbedskraftefterspørgselsrelationerne. Årsagen til, at effekten på den forbrugsdisponible indkomst her er negativ, mens den er positiv i eksperimentet i forrige afsnit, er formentligt, at der ikke er ekspansive effekter i eksperimentet, når tsysp1 er endogeniseret.
8 8 Figur 4. Sammenligning af egenskaber ved hø og lav tilpasning hgn, lav tilpasning hqp, lav tilpasning hgn, hø tilpasning hqp, hø tilpasning lnap, lav tilpasning lnap, hø tilpasning Q, lav tilpasning Q, hø tilpasning ua, lav tilpasning ua, hø tilpasning ul, lav tilpasning ul, hø tilpasning -80 Y, lav tilpasning Y, hø tilpasning Ydpl1, lav tilpasning Ydpl1, ho tilpasning 5. Opsamling/konklusion Opsplitningen af lønmodtagerne i bund-, mellem- og topskatteydere dæmper som forventet effekterne af ændringer i fx topskatten, men giver også problemer i forhold til, at der kun er en løn og en type arbedskraft. Indtilvidere er dette klaret ved at antage, at den relative indkomstfordeling er konstant. Er dette nok? Den samlede model synes at virke som forventet omend, der savnes en størrelsesorden for tilpasningen af den faktiske arbedstid til den ønskede.
9 9 Appendiks 1. Renteeksperiment i feb02 og nyfeb02 Vi sænker her den tyske og amerikanske rente permanent med 1 procentpoint. Dette fremgår af figur 1. Som ventet giver dette ikke anledning til de store forskelle i de to modeller. Figur 1. Renteeksperiment hgn, feb02 hqp, feb hgn, nyfeb02 hqp, nyfeb lnap, feb02 lnap, nyfeb Q, feb02 Q, nyfeb02 ua, feb02 ua, nyfeb02 ul, feb02 ul, nyfeb Y, feb02 Y, nyfeb02 Ydpl1, feb02 Ydpl1, nyfeb02
10 10 Appendiks 2. Skatteeksperimenter i Feb02x og nyfeb02 Vi laver her 3 eksperimenter der alle umddelbart giver andledning til et provenutab på ca 4-5 milliarder. Helt præcist sænker vi på skift bundskat (tsysp1), mellemskat (tsysp2) og topskat (tsysp3). Bundskatteeksperiment Vi sænker her tsysp1 med 0.7 protcentpoint. Figur 1. Bundskatteeksperiment hgn, feb02 hqp, feb02 hgn, nyfeb02 hqp, nyfeb lnap, feb02 lnap, nyfeb Q, feb02 Q, nyfeb02 ua, feb02 ua, nyfeb02 ul, feb02 ul, nyfeb Y, feb02 Y, nyfeb02 Ydpl1, feb02 Ydpl1, nyfeb Progressions mål, lav indkomst Progressions mål, mellem indkomst Progressions mål, hø indkomst 0 Haw, gennemsnitlig ønsket arbedstid Hawl, ønsket arbedstid for lavindkomst gruppen Hawm, ønsket arbedstid for mellemindkomst gruppen Hawu, ønsket arbedstid for høindkomst gruppen
11 11 Mellemskatteeksperiment Vi sænker her tsysp2 med 2.5 protcentpoint. Figur 2. Mellemskatteeksperiment hgn, feb02 hqp, feb02 hgn, nyfeb02 hqp, nyfeb02-0. lnap, feb02 lnap, nyfeb Q, feb02 Q, nyfeb02 ua, feb02 ua, nyfeb02 ul, feb02 ul, nyfeb Y, feb02 Y, nyfeb02 Ydpl1, feb02 Ydpl1, nyfeb Progressions mål, lav indkomst Progressions mål, mellem indkomst Progressions mål, hø indkomst 0. Haw, gennemsnitlig ønsket arbedstid Hawl, ønsket arbedstid for lavindkomst gruppen Hawm, ønsket arbedstid for mellemindkomst gruppen Hawu, ønsket arbedstid for høindkomst gruppen
12 12 Topskatteeksperiment Vi sænker her tsysp3 med 5 protcentpoint. Figur 3. Topskatteeksperiment hgn, feb02 hqp, feb02 hgn, nyfeb02 hqp, nyfeb02-0. lnap, feb02 lnap, nyfeb Q, feb02 Q, nyfeb02 ua, feb02 ua, nyfeb02 ul, feb02 ul, nyfeb Y, feb02 Y, nyfeb02 Ydpl1, feb02 Ydpl1, nyfeb Progressions mål, lav indkomst Progressions mål, mellem indkomst Progressions mål, hø indkomst Haw, gennemsnitlig ønsket arbedstid Hawl, ønsket arbedstid for lavindkomst gruppen Hawm, ønsket arbedstid for mellemindkomst gruppen Hawu, ønsket arbedstid for høindkomst gruppen
13 13
En illustrativ anvendelse af modulet vedr. skat, arbejdstid og løn
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Morten Werner 6. september 2004 (UDKAST) En illustrativ anvendelse af modulet vedr. skat, arbejdstid og løn Resumé: I papiret anvendes modulet, hvor arbejdsudbud
Læs mereModel til bestemmelse af timeudbuddet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Rasmus Holm Madsen 27. juni 2003 Model til bestemmelse af timeudbuddet Resumé: I dette papir opstilles en skitse til en ny model til bestemmelse af arbejdsudbuddet
Læs mereEn model for arbejdsmarkedsdeltagelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir[Udkast] Morten Werner og Rasmus H. Madsen 28. november 2003 En model for arbejdsmarkedsdeltagelse Resumé: I papiret præsenteres en model for deltagelsesbeslutningen,
Læs mereArbejdsmarkedet i april 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir[Udkast] Rasmus H. Madsen og Morten Werner 29. marts 4 Arbejdsmarkedet i april 4 Resumé: Der gives en meget overordnet beskrivelse af arbejdsmarkedet i den kommende
Læs mereReestimation af importpriser på energi
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereRelation for tsuih der tager højde for skattenedslaget
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nicoline Wiborg Nagel 27. november 2018 Tony Maarsleth Kristensen Relation for tsuih der tager højde for skattenedslaget Resumé: I ADAM modelversion Okt18
Læs mereAktivering, uddannelse og offentlige overførsler
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [udkast] Morten Werner 16. september 2004 Aktivering, uddannelse og offentlige overførsler Resumé: Forslag til endogenisering af offentlige overførsler til
Læs mereReestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 10. januar 2017 Reestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016 Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereKontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen /-996 Kontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II) Resumé: Med grundkørslen
Læs mereArbejdsudbud og indkomstskat
Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter
Læs mereNote om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,
Læs mereRenteeksperimentet afhænger af formuekvoterne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 28. marts 24 Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne Resumé: Papiret præsenterer renteeksperimentet under forskellige antagelser
Læs mereArbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 6. august 15 Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Resumé: I dette papir vises fortrængningstiden for to typer af stød
Læs mereSammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten
Læs mereEksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen..9 Henrik C. Olesen Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris
Læs mereNye arbejdstimetal og gennemsnitlig arbejdstid i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Rasmus Holm Madsen 8. januar 2004 Nye arbejdstimetal og gennemsnitlig arbejdstid i ADAM Resumé: I dette papir ses på, hvordan de nye arbejdstimetal kan indarbejdes
Læs merePersoner i arbejdsmarkedsordninger (II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN *Arbejdspapir Sofie Andersen 13. september 13 Personer i arbejdsmarkedsordninger (II) Resumé: Formuleringen af personer i arbejdsmarkedsordninger ændres for at stabilisere
Læs mereForbrugs- og boligrelationer, oktober 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Martin Junge 1. oktober 004 Forbrugs- og boligrelationer, oktober 004 Resumé: Efter en meget lang testperiode og et par rettelser af datafejl har vi endelig
Læs mereSammenligning af ADAM versionerne Apr08 og Dec09 øget offentligt varekøb
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 24. november 2010 Sammenligning af ADAM versionerne Apr08 og Dec09 øget offentligt varekøb Resumé: Der er sket meget med nogle af
Læs mereKonjunkturafhængighed i arbejdsudbuddet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Rasmus Holm Madsen 10. februar 2004 (UDKAST) Konjunkturafhængighed i arbejdsudbuddet Resumé: I papiret foreslås nogle småjusteringer i den model for deltagelsesbeslutningen,
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereMere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens
Læs mereReestimation af uddannelsessøgende
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir * Nina Bech Runebo 19. maj 21 Reestimation af uddannelsessøgende Resumé: I papiret reestimeres ligningen for uddannelsessøgende. Reestimationen giver ikke pæne
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereEksperimenter med arbejdsudbuddet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 14. maj 212 Eksperimenter med arbejdsudbuddet Resumé: I dette papir laves forskellige stød til arbejdsudbuddet. Scenarierne består enten
Læs mereEffekter på forbrug, indkomst og formue af øgede pensionsindbetalinger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 27. december 1999 Effekter på forbrug, indkomst og formue af øgede pensionsindbetalinger Resumé: Papiret gennemgår forskellige pensionsordningers
Læs mereSammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse
Læs mereOm grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 1991 og marts 1995
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 7..96 Om grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 99 og marts 99 Resumé: ADAMs multiplikatorer
Læs merePristilpasningen i ADAM, I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 16. november 1999 Pristilpasningen i ADAM, I Resumé: Papiret søger at erstatte sektorprisligningerne i ADAM, maj98, med estimerede ligninger
Læs mereValg mellem forbrug og fritid og modelleringen af timebeslutningen
Dnmrks Sttistik MODELGRUPPEN Arbejdsppir[Udkst] Morten Werner og Rsmus H. Mdsen 25. november 2003 Vlg mellem forbrug og fritid og modelleringen f timebeslutningen Resumé: I ppiret udvides modellen for
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereEksperimenter med inflationsforventningerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Tony Maarsleth Kristensen 12. september 20 Eksperimenter med inflationsforventningerne Resumé: I papiret undersøges om ændringer i det geometriske lag, som
Læs mereFaktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh 26. juli 202 Faktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse Resumé: I dette papir undersøger jeg, hvordan overgangen fra apr08 til
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne, april 2000
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 13.03.00 Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000 Resumé: Papiret præsenterer reestimationen af sektorprisrelationerne til ADAM, april
Læs mereVækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh 9. september 2009 Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Resumé: Formålet med dette papir er at indføre vækstkorrektionsled i de dynamiske relationer,
Læs mereSammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nina Bech Runebo & Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir* 2. februar 211 Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Resumé: I denne note sammenlignes multiplikatorer
Læs mereFinanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk
Læs mereReestimation af lagerligninger til Okt16
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* UFR 5. april 217 Reestimation af lagerligninger til Okt16 Resumé: Reestimation af lagerligninger til Okt16 er gennemført uden ændringer af estimationsmetode.
Læs mereReestimation af importrelationerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 3. oktober 23* Reestimation af importrelationerne Resumé: I dette papir reestimeres importrelationerne. Der benyttes en udvidet dataperiode
Læs mereFastkurspolitikkens betydning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen
Læs mereAnalyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey
Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde
Læs mereEstimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 11. september 213* Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport Resumé: I dette papir fremlægges
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereReestimation af sektorpriserne, April 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 19. juni 2004 Reestimation af sektorpriserne, April 2004 Resumé: Papiret dokumenterer de reestimerede sektorprisligninger til ADAM, April 2004.
Læs mereBeregning af marginalskat
CEPOS har i dette notat lavet et konkret bud på en forenkling af skattesystemet, der er neutral både mht. ulighed og skatteprovenu. Der er heller ingen effekt på beskæftigelsen. Skatteomlægningen indebærer,
Læs mereUdskrivningsgrundlag i MISKMASK OG ADAM, I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Gitte Terp Henriksen 11. juni 2001 Udskrivningsgrundlag i MISKMASK OG ADAM, I Resumé: I papiret opstilles forslag til, hvordan formodellen MISKMASK kan udbygges,
Læs mereSimpel pensionskassemodel
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse
Læs mereReestimation af sektorpriser 08
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Mads Svendsen-Tune september 8 Reestimation af sektorpriser 8 Resumé: Reestimation af sektorpriser for erhvervene i ADAM forløber fornuftigt, kun med små ændringer
Læs merePersonlige indkomstskatter til Okt18: Kompensation for skatteværdi af renteudgifter (skattenedslag)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 12. juni 2018 Nicoline Wiborg Nagel Personlige indkomstskatter til Okt18: Kompensation for skatteværdi af renteudgifter (skattenedslag)
Læs mereOpstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 8. november 2013 Jacob Nørregård Rasmussen Opstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13 Resumé: ADAM beskriver sammenhængene i Danmark betinget
Læs mereIndkomstbegrebet i boligprisrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 7. marts 011 Indkomstbegrebet i boligprisrelationen Resumé: Vi erstatter variablen for forbrug undtagen boligydelse, Cpuxh, i boligprisrelationen,
Læs mereUdbudsbestemt produktion i fødevaresektoren
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Morten Werner 18. oktober 1999 Udbudsbestemt produktion i fødevaresektoren Resumé: I papiret gives grundlæggende teoretiske overvejelser for, hvordan et aggregeret
Læs mereFinanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Sofie Andersen Dan Knudsen 27. februar 214 i ADAM Resumé: I forlængelse af papiret SOA23114 forsøges det at lave en finanspolitisk reaktionsfunktion baseret
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereTil Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.
J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke
Læs mereImportrelationer til ADAM oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Uffe Bjerregård Friis 15. september 215 Importrelationer til ADAM oktober 215 Resumé: Der er udført en reestimation for modellens fire importgrupper med estimeret
Læs merePinsepakken og boligmodellen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 18. november 1999 Pinsepakken og boligmodellen Resumé: Med pinsepakken afskaffes beskatningen af lejeværdien af egen bolig. I stedet
Læs mereNutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16 februar 2001 Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM Resumé: Papiret giver nogle simple sammenhænge mellem nutidsværdien
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 26. januar 2017 Nicoline Wiborg Nagel Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til brug for ADAM oktober 2012
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Marcus Mølbak Ingholt 24. maj 22 Reestimation af sektorprisrelationerne til brug for ADAM oktober 22 Resumé: I dette modelgruppepapir reestimeres ADAM's sektorprisrelationer
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereOpsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet
Læs mereReestimation af sektorpriserne, februar 2002
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 15.02.02 Reestimation af sektorpriserne, februar 2002 Resumé: Papiret dokumenterer de reestimerede sektorprisligninger til ADAM, februar 2002.
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereDagpengenes kompensationsgrad
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Britt Gyde Sønnichsen 31. marts 217 Dagpengenes kompensationsgrad Resumé: Dagpengenes kompensationsgrad skaber problemer for lønrelationen i de seneste år,
Læs mereFølsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 2. januar 2014 Følsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet Resumé: ADAMs privatforbrug påvirkes kraftigere af husholdningers
Læs mereStokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 29. september 2011 Stokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer Resumé: I dette papir aftrendes visse af de store makrovariable og
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereReformulering af Lagerrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 24. september 21 Reformulering af Lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor der indgår et skøn på lagerbeholdningen.
Læs mereForbrug og selskabernes formue
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 5. juli 213 Dan Knudsen Forbrug og selskabernes formue Resumé: Dette papir behandler en af de udfordringer, der er opstået ved at opsætte
Læs mereSkatten på arbejde er faldet i Danmark
Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de
Læs mereNy serie for ejendomsskatter på husholdninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 30. januar 2013 Ny serie for ejendomsskatter på husholdninger Resumé: I denne note fremlægges et forslag til hvordan en ny serie for ejendomsskatter
Læs mereEn modelskitse for arbejdsudbuddet i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir[Udkast] Morten Werner 25. februar 2003 Rasmus Holm Madsen En modelskitse for arbejdsudbuddet i ADAM Resumé: I dette papir diskuteres en skitse for bestemmelsen
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereDen personlige skattepligtige indkomst
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Birgitte A. Mathiesen 10. marts 1994 Den personlige skattepligtige indkomst Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for skattepligtig indkomst.
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereKursen på statens obligationsgæld
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 21. august 2013 Kursen på statens obligationsgæld Resumé: Kursen på statens obligationsgæld beregnes i ADAM som forholdet mellem
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel Nikolaj Mose Hansen 1. marts 216 Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 215 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres
Læs mereKonsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug
VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere
Læs mereReestimation af eksportrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 3. November 2015 Reestimation af eksportrelationen Resumé: I dette papir præsenteres reestimationen af eksportrelationen til modelversionen
Læs mereNye arbejdstimetal og faktorefterspørgselsligninger til modelversionen Juli 2013
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen Nina Gustafsson. juni 3 Nye arbejdstimetal og faktorefterspørgselsligninger til modelversionen Juli 3 Resumé: Nationalregnskabet
Læs mereBoligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 10. april 1997 Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand Resumé: Papiret tager sit udgangspunkt i de multiplikator eksperimenter,
Læs mereIntroduktion til ADAM kørsler i PCIM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Tony M. Kristensen 31 januar 1996* Introduktion til ADAM kørsler i PCIM Resumé: Dette papir er en kort introduktion til kørsler med ADAM i Ib Hansens simulationsprogram
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mereDen offentlige og private sektors investeringer i ADAMBK
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDKAST] Arbejdspapir Peter Rørmose Jensen 27. oktober 23 Den offentlige og private sektors investeringer i ADAMBK Resumé: Ved en gennemgang af de sektormæssigt fordelte
Læs mereKun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne
Den historiske udvikling i marginalskatter betyder mindre samspilsproblem for nuværende pensionister i samme omfang som det ekstra pensionsfradrag gør for kommende Samspilsproblemet opstår som følge af
Læs mereReformulering af lagerrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 27. april 2009 Reformulering af lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor et skøn på lagerbeholdningen indgår.
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereStandardmultiplikatorer i EMMA
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Anne Lund Bender 21. september 26 Standardmultiplikatorer i EMMA Resumé: Papiret dokumenterer en række standardmultiplikatorer for EMMA version 26. Multiplikatorerne
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereTjek af prisindekset på enfamiliehuse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tanja Tan Quach 27. august 2008 Tjek af prisindekset på enfamiliehuse Resumé: papiret sammenlignes Told & Skats prisindeksserie med Danmarks Statistiks statiske
Læs mereEt kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 10. juli 2012 Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Resumé: I dette papir gennemgås
Læs mereINDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE
9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne
Læs mereOm mindre boligpriselasticitet i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 4. maj 2009 Om mindre boligpriselasticitet i ADAM Resumé: I den officielle april08-adam deflateres forbrugsrelationens indkomst med en forbrugspris,
Læs mere