Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser

Transkript

1 N O T A T Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser 21. februar 2012 Resumé Lettelser i topskattesatsen fungerer mere effektivt end eksempelvis hævelse af topskattegrænsen, når målet er at øge det samlede arbejdsudbud. Dertil kommer, at selvfinansieringsgraden som indikerer nettoprovenueffekterne for staten er langt større for topskattelettelser end eksempelvis en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Kontakt Morten Aastrup Direkte [email protected] Marginalskatten i Danmark er en af verdens højeste, hvilket må forventes at have en betydelig effekt på incitamentet til at gøre en ekstra indsats. Dertil kommer, at den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark ligger i den tunge ende i OECD, hvilket afslører et relativt stort potentiale for et øget arbejdsudbud. Det er Finansrådets vurdering, at der kan forventes store gevinster ved at sænke den øverste marginalskat, fordi arbejdsudbuddet ubetinget vil øges. Den samlede skattepligtige indkomst skønnes eksempelvis at stige med mellem 4,1-8,2 mia. kr., hvis topskatten sænkes med 5 pct.-point. En tilsvarende gevinst kræver en forhøjelse af topskattegrænsen i omegnen af kr., hvilket er dyrt i finansiering. Som alternativ til at sænke topskatten nævnes ofte en hævelse af topskattegrænsen. Effekterne heraf er imidlertid dyrere, når de provenumæssige konsekvenser betragtes. Der er ligeledes en betydelig risiko for, at personer med de højeste indkomster vil mindske deres skattepligtige indkomst (enten via indsats eller ved at ændre indkomstsammensætningen), fordi de opnår en større disponibel indkomst, men møder den samme høje marginalskat. Dette vil mindske statens indtægter og samtidig medføre et fald i væksten, hvilket vil koste arbejdspladser. Det vurderes, at en hævelse af beskæftigelsesfradraget er en dyr måde at få flere personer ind på arbejdsmarkedet, hvilket skyldes, at tiltaget vil give en stor skatterabat til personer, der allerede er på arbejdsmarkedet. Baggrund I lyset af skatteminister Thor Möger Pedersens udmeldinger i forbindelse med den forestående skattereform har det været diskuteret, hvordan de største effekter på det samlede arbejdsudbud opnås. Skatteministeren skriver blandt andet:

2 Side 2 Derfor skal skattereformen markant sænke skatten på arbejde. Den skal have en rimelig social balance. Den skal være fuldt finansieret. Og så skal den bidrage til, at det bedre kan betale sig at arbejde. 1 Ministeren lægger dermed op til, at skattereformen skal øge incitamentet til at arbejde, men det er en grundlæggende forudsætning, at reformen er fuldt finansieret, dvs. provenuneutral, før der tages højde for adfærdsændringer. Dette kræver altså, at eventuelle ændringer i skattesystemets incitamentsstruktur, der medfører negative effekter på det offentlige budget, skal modsvares af en tilsvarende skatteindtægt et andet sted i skattesystemet. Fremtidens konsolideringsudfordring, som primært er drevet af de demografiske prognoser, har ført til et behov for øget arbejdskraft. Dette behov kan løses via to primære kanaler: Øget produktion (via indsats, arbejdstid, uddannelse mm.) blandt de mennesker, der allerede er i arbejde. Flere personer i arbejde. Disse to løsningsmodeller vil give øgede indtægter til staten via skatter og afgifter, og sidstnævnte desuden sænke statens udgifter til overførselsindkomster. Det har blandt andet været på tale at hæve topskattegrænsen for derved at sænke marginalskatten på arbejde for den andel af befolkningen, der i dag befinder sig i den nederste del af topskatteintervallet. Et alternativt forslag er at sænke topskattesatsen, hvilket vil øge incitamentet til at arbejde for hele den befolkningsgruppe, der ligger over topskattegrænsen. Begge disse forslag henvender sig til arbejdsmarkedets intensive margin, som vedrører arbejdsudbuddet for de personer, der allerede befinder sig på arbejdsmarkedet. Et helt tredje forslag går på at øge incitamentet på arbejdsmarkedets ekstensive margin, hvilket vedrører gevinsten ved at tage et arbejde for de personer, der står udenfor. Dette kunne eksempelvis være ved at øge beskæftigelsesfradraget. Disse tre modeller beskrives nedenfor. Indkomstbeskatningen i Danmark er efter implementeringen af "Forårspakke 2.0" indrettet således, at personer med en personlig indkomst på over kr. skal betale topskat på 15 pct. Personer med indkomster herunder betaler bundskat på 4,64 pct 2. Dertil kommer en række øvrige skatter som sundhedsbidrag og kommuneskatter. I en gennemsnitskommune ligger marginalskatten på personindkomst for personer med indkomster under topskattegrænsen på 40,9 pct. (inkl. beskæftigelsesfradrag). Tilsvarende er 1 Skatteministeren i sin kronik, bragt i Berlingske Tidende den 18. januar 2 Bundskatten stiger i perioden frem til 2019 i takt med den gradvise udfasning af sundhedsbidraget.

3 marginalskatten 56,1 pct. for personer, der betaler topskat 3. Forskellen i marginalskatten for personer over og under topskattegrænsen svarer altså ca. til topskattesatsen. Side 3 Det er et velkendt økonomisk forskningsresultat, at marginalskatten har betydning for, hvilken indsats man lægger på jobbet (se eksempelvis Saez & Gruber, 2002). Dette skyldes, at marginalskatten afspejler den relative pris på arbejde og fritid. Hvis en person eksempelvis allerede har en indkomst og overvejer at arbejde sig til en krone ekstra, afhænger motivationen for dette af, hvor meget ekstra personen netto får ud af det, hvilket indikeres af marginalskatten. Dette understøttes empirisk af figuren nedenfor, som viser et diagram med marginalskatten på arbejdsindkomst for en person med den gennemsnitlige indkomst over for den gennemsnitlige timearbejdstid pr. beskæftiget. Figur 1: Marginalskatter og arbejdsudbud i OECD Timearbejdsudbud Chile Mexico Korea Estonia Poland Czech Republic United States Japan Hungary Portugal New Zealand Canada Iceland United Kingdom Spain Finland France Denmark Austria Ireland Belgium Netherlands Germany Marginalskattesats Kilde: OECD Anm.: Timearbejdsudbuddet er opgjort som det gennemsnitlige årlige timeantal for landets beskæftigede i Marginalskattesatsen er beregnet for landenes gennemsnitlige indkomst i Enkelte lande er ikke repræsenteret på grund af fravær af observationer. På figuren ses en tydelig tendens til, at arbejdsudbuddet er lavere i lande, som har en højere marginalskattesats. Danmark er repræsenteret med det 7. laveste timearbejdsudbud blandt de repræsenterede lande, og tilsvarende med den 6. højeste marginalskat. Det bemærkes, at Danmark har den 3. højeste marginalskat, når den beregnes for en person med en indkomst på 167 pct. af gennemsnitsindkomsten. Det giver anledning til at vurdere fremtidens marginalskat på den sidst tjente krone, da det angiveligt vil øge arbejdsudbuddet at sætte topskattesatsen ned. Det skal dog bemærkes, at det relativt lave timearbejdsudbud i Danmark og andre lande også kan hænge sammen med en stor erhvervsfrekvens for kvinder. Dette betyder, 3 Disse tal baserer sig på Skatteministeriets opgørelse: "Marginalskatten for samtlige skattepligtige i 2011"

4 at husholdningers indkomst i højere grad er fordelt på to indkomster, hvilket nedsætter det gennemsnitlige timearbejdsudbud. Side 4 Analyse Adfærdseffekter af topskatteændringer I det følgende analyseres de umiddelbare effekter af henholdsvis en forhøjelse af topskattegrænsen, en sænkning af topskattesatsen samt en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Analysen redegør for, hvilke relevante effekter disse tiltag medfører. Til sidst beregnes arbejdsudbudseffekterne af topskatteændringerne på baggrund af ny forskning fra Københavns Universitet (Kleven og Schultz, 2011) samt Det Økonomiske Råd (Schultz, 2011) beregnes de kvantitative effekter af tiltagene. Indkomst- og substitutionseffekter Inden for skatteøkonomisk teori betragtes traditionelt to modsatrettede effekter ved ændringer i indkomstbeskatningen. Indkomsteffekten dækker over adfærdsændringer, som eksempelvis skyldes en stigning i personers disponible indkomst som følge af en sænkning i den gennemsnitlige skatteprocent. Den øgede disponible indkomst sænker arbejdsudbuddet, fordi personen nu har flere penge til at finansiere sin fritid og forbrug, og dermed ikke behøver at arbejde så meget som før for at holde sin disponible indkomst uændret. Substitutionseffekten opstår på grund af ændringen i substitutionsforholdet mellem arbejde og fritid. Idet marginalskatten sænkes, øges gevinsten ved at arbejde en time ekstra. En sænkning i marginalskatten vil derved øge personens arbejdsudbud, fordi nettogevinsten ved en times ekstra arbejde stiger. De to modsatrettede effekter indkomst- og substitutionseffekten giver altså tilsammen en effekt på arbejdsudbuddet i tilfælde af en ændring i skatten. Fortegnet på den samlede effekt afhænger af, hvordan skatteændringen implementeres, og hvor i indkomstfordelingen den placeres. På grund af det danske skattesystems progressive karakter har det stor betydning for de samlede effekter, hvor i indkomstfordelingen, skattelettelsen implementeres. I det følgende sammenlignes forskellige bud på skattelettelser - dels i toppen af indkomstfordelingen via en ændring i topskatten, og dels i bunden af indkomstfordelingen, hvor det kunne være relevant at se på en forhøjelse i beskæftigelsesfradraget. De kvalitative effekter af disse tiltag er opsummeret i tabel 1.

5 Tabel 1: Adfærdseffekter af skatteændringer Side 5 Indkomsteffekt Substitutionseffekt - Ingen dominerende effekt - Stigning i arbejdsudbuddet for per- Sænkning af topskattesatsen for personer over topskattegrænsen. - Ingen effekt for personer soner over topskattegrænse. - Ingen effekt på personer (langt) under topskattegrænsen. under topskattegrænse. - Negativ men ikke domine- - Stigning i arbejdsudbuddet for per- rende effekt på arbejdsud- soner i indkomstintervallet mellem forhøjelse af bud for personer mellem gammel og ny topskat- gammel og ny grænse. - Ingen substitutionseffekt for perso- topskattegrænsen tegrænse. - Fald i arbejdsudbuddet for ner over ny topskattegrænse personer i indkomstinterval over ny topskattegrænse. - Negativ effekt for personer, - Ingen substitutionseffekt for perso- der allerede befinder sig på ner med indkomster over den øvre Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget arbejdsmarkedet. - Negativ men ikke dominerende effekt for personer med indkomst under den grænse for beskæftigelsesfradraget. - Stigning i arbejdsudbuddet for personer uden for arbejdsmarkedet samt personer med indkomst under øvre grænse for beskæfti- den øvre grænse for beskæftigelses- gelsesfradraget. fradraget. Kilde: Mueller (2003) En sænkning af topskattesatsen er et meget relevant redskab, når formålet er at øge det samlede arbejdsudbud. Dette skyldes, at sænkningen giver et direkte gennemslag på marginalskattesatsen for personer, der allerede betaler topskat, og ydermere sænker den potentielle marginalskat for personer, der befinder sig i nærheden af topskattegrænsen. Da skatteændringen fokuserer på marginalskatten, vil substitutionseffekten være dominerende, hvilket fører til et øget arbejdsudbud. Alternativt kan man hæve topskattegrænsen, hvilket medfører flere modsatrettede effekter på arbejdsudbuddet. De personer, der ligger i det interval, som topskattegrænsen ændres med, vil opleve en meget lavere marginalskat, hvilket fører til et øget arbejdsudbud for denne gruppe. Den højere topskattegrænse har dog den modsatte effekt for personer, der har en personlig indkomst større end den nye topskattegrænse. Disse personer vil udelukkende mærke et fald i gennemsnitsskatten, hvorved den dominerende indkomsteffekt fører til et fald i arbejdsudbuddet for denne gruppe. Den samlede effekt på arbejdsudbuddet afhænger derfor af indkomstfordelingens karakter, herunder hvor mange personer der påvirkes af ændringen. I den lave ende af indkomstfordelingen er det især aktuelt at påvirke incitamenterne på den ekstensive margin, dvs. der, hvor personer tager beslutningen om deltagelse på arbejdsmarkedet. Disse incitamenter kan især påvirkes ved at øge beskæftigelsesfradraget for personer med lave indkom-

6 ster. Forhøjelsen vil sænke skatten på arbejdsindkomst, men ikke overførselsindkomst, hvilket øger incitamentet til at arbejde sammenlignet med at være på overførselsindkomst. Slagsiden ved dette instrument er, at gennemsnitsskatten falder for en meget stor del af skatteyderne, der har en højere indkomst end det maksimale beskæftigelsesfradrag. Dette instrument bliver derfor relativt dyrt provenumæssigt sammenlignet med andre skatteændringer. Side 6 Provenueffekter på de offentlige finanser I lyset af statens aktuelle og fremtidige konsolideringsbehov er det vigtigt at se på provenueffekterne på statens finanser ved de forskellige tiltag. Når skatten sænkes, oplever staten et mekanisk provenutab, fordi gennemsnitsskatten falder. Dette modsvares dog af en række dynamiske effekter, som bringer ekstra kroner i statskassen som følge af en større skattebase (via det øgede arbejdsudbud). Dertil kommer øgede indtægter via afgifter, da den øgede indkomst før eller siden omsættes til forbrug. Summen af disse mekaniske og dynamiske provenueffekter afhænger af, hvor i indkomstfordelingen, skatteændringen implementeres. Figur 2: Indkomstfordelingen fordelt på intervaller Personer Topskattegrænse Mia. kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. og derover Antal personer i gruppen Indkomstbeløb (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik Anm.: 2010 tal. Indkomsten er her opgjort som "indkomst i alt", dvs. inkl. Renteindtægter og overførselsindkomster. Dette illustrerer altså ikke skattebasen men antages at give en god indikation af fordelingen af den skattepligtige indkomst. Af tabel 2 fremgår det, at der er relativt få personer inden for indkomstintervallet kr. sammenlignet med indkomstintervallet under. Når der tages højde for, at disse indkomster er den samlede indkomst, må det forventes, at det tilsvarende interval for skattepligtige indkomster er endnu lavere. Dette har betydning for de samlede provenueffekter ved eksempelvis en hævelse af topskattegrænsen. Dette skyldes, at andelen af personer, der møder en lavere marginalskat, er lav i forhold til den indkomstgruppe, der blot oplever en lavere gennemsnitsskat. Dette medfører,

7 at skattelettelsen er relativ dyr, fordi de dynamiske effekter udgør en mindre andel af de samlede mekaniske effekter. Side 7 Skatteministeriet har tidligere beregnet konsekvenserne for de offentlige finanser ud fra to forskellige scenarier, som svarer til de opstillede alternativer i denne analyse 4. Beregningerne er baseret på tre scenarier, der giver den samme provenueffekt fra øget arbejdsudbud(3 mia. kr.). Dette svarer til en nedsættelse af topskattesatsen til 5,2 pct., en hævelse af topskattegrænsen med kr. eller en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget til 21,5 pct. 5. Konsekvenserne fremgår af figur 2. Figur 3: Arbejdsudbudseffekter ved skatteændringer Mia. kr Topskattelettelse Hævelse af topskattegrænse med Hævelse af beskæftigelsesfradraget Mekanisk effekt Tilbageløb Øget arbejdsudbud I alt. Kilde: Skatteministeriet, svar på SAU alm. del spm. 20, 22 og Anm.: Den mekaniske effekt dækker over provenutabet, når der endnu ikke er taget højde for adfærdsændringer. Tilbageløb indeholder det provenu, som falder tilbage til staten via afgifter på forbrug, mens det øgede arbejdsudbud også giver ekstra provenu. Det fremgår, at det er dyrest for staten at hæve beskæftigelsesfradraget. da de mekaniske provenueffekter langt overstiger de øgede indtægter, der kommer via et øget arbejdsudbud og tilbageløb. Når ændringer i topskatten sammenlignes, fremgår det, at lettelser i topskattesatsen forekommer som den "billigste" løsning for staten. Hvor en ændring i topskattesatsen medfører et tab for staten på 4,5 mia., giver en tilsvarende ændring i topskattegrænsen et tab på 5,3 mia. kr. Beregningerne tager udgangspunkt i de gældende 2014-regler, hvor topskattegrænsen er hævet til kr. Grunden til, at det kan forekomme dyrt for staten at hæve grænsen, er blandt andet, at Forårspakken 2.0 i forvejen medførte en hævelse af topskattegrænsen på ca kroner (og yderligere gældende fra 2014), hvilket var anbefalet af blandt andet Skattekommissionen. Rationalet bag dette var blandt andet, at 4 Disse fremgår af endeligt svar på spørgsmål 20 og 22, SAU alm. del, Derudover følger en parallel forhøjelse af den maksimale grænse til kr.

8 der befandt sig en stor indkomstmasse i omegnen af denne grænse, hvilket gav et stort potentiale for øget arbejdsudbud inden for netop denne gruppe. Side 8 Dertil kommer, at det udhuler skatteindtægterne via negative indkomsteffekter, som ikke modsvares tilstrækkeligt af øget arbejdsudbud for den berørte indkomstgruppe. Når grænsen øges yderligere mindskes den forventede stigning i arbejdsudbuddet, fordi ændringen påvirker en mindre andel af indkomstmassen. Dertil kommer, at hævelsen stadig giver en betydelig skatterabat til de højeste indkomster. Elasticiteten af skattepligtig indkomst Ovenstående fokuserer på de budgetmæssige konsekvenser ved tre alternative skatteændringer. I det følgende ses bort fra statens finansieringsbehov, og der regnes udelukkende på konsekvenserne for ændringen i arbejdsudbuddet, når topskatten ændres. Dette motiveres med, at det kan være hensigtsmæssigt at sidestille de kvantitative effekter for det samlede forbrugsog beskatningsgrundlag i form af den skattepligtige indkomst. Når man ser på arbejdsudbudsændringer, har det før i tiden været mest brugt at se på timeudbuddet. Tendensen i de senere års forskning i skattepolitik har dog været, at den skattepligtige indkomst vurderes at være en bedre indikator for de faktiske ændringer i arbejdsudbuddet. Dette skyldes, at der ved anvendelse af dette mål for arbejdsudbuddet også tages højde for indsatsændringer, øget uddannelsesniveau osv., som alle i høj grad har betydning for den samlede produktion. Den gængse metode til at måle disse effekter beror på en estimation af elasticiteten af skattepligtig indkomst, hvilket er beskrevet nærmere i boks 1. Flere internationale studier har forsøgt at estimere effekten af marginalskatteændringer på den skattepligtige indkomst. Studierne er ofte behæftet med stor usikkerhed, fordi den isolerede effekt fra skatteændringen kan være problematisk at isolere. Estimaterne kan ligeledes variere afhængigt af, hvilket land der betragtes, idet skattesystemets udformning også kan have en betydning.

9 Side 9 Boks 1: Definition af elasticiteten af skattepligtig indkomst Elasticitet beskriver forholdet mellem de relative ændringer i to specifikke variable - i dette tilfælde den skattepligtige indkomst og den effektive marginalløn, altså: log z = e log(1 τ ) + X t t t Hvor z t er den skattepligtige indkomst, ( 1 τ ) t er den effektive marginalløn og X t er en vektor af kontrolvariable, der forklarer ændringer i den skattepligtige indkomst, som ikke er drevet af skatteændringer. Elasticiteten, e, beskriver dermed den procentvise ændring i indkomsten som følge af en ændring på 1 pct. i den effektive marginalløn. Ved at betragte den effektive marginalløn er det givet, at en topskattelettelse på 1 pct.-point har størst effekt, når marginalskatten i forvejen er høj, fordi den procentvise ændring i den effektive marginalløn her er stor. Kilde: DØRS (2011) For USA er elasticiteten af den skattepligtige indkomst estimeret til at ligge i omegnen af 0,4-1,5 (se blandt andet Saez & Gruber, 2002). Disse estimater baserer sig typisk på større indgreb i skattestrukturen gennem 'erne. Studier fra Sverige viser noget lavere estimater i omegnen af 0,2-0,4. Senest har dansk forskning bidraget med nye resultater på baggrund af skattereformer siden 1980'erne 6, hvilket har ført til en estimering af elasticiteten af den skattepligtige indkomst i omegnen af 0,1-0,2. Beregning af arbejdsudbudseffekter For ikke at overestimere arbejdsudbudseffekterne af en eventuel ændring i topskatten er beregningerne foretaget med elasticiteter på både 0,1 og 0,2. Arbejdsudbudseffekterne er derfor opgjort inden for et relativt stort usikkerhedsinterval, men til gengæld med meget forsigtige elasticiteter. Af tabel 2 fremgår de umiddelbare arbejdsudbudseffekter af en række udvalgte skatteændringer. Beregningerne tager udgangspunkt i en personlig marginalskat på 56,1, hvilket baserer sig på Skatteministeriets opgørelse. Dette er en forsimplet antagelse, idet personers faktiske marginalskat kan variere som følge af forskelle i fradrag mm. Ved en ændring i topskattegrænsen på kr. er det lagt til grund, at personer i indkomstintervallet kr. får en marginalskatteændring på 15 pct. point., og tilsvarende for kr. er det personer i indkomstintervallet kr., der oplever skattenedsættelsen. Tilsvarende er effekterne ved en ændring i satsen beregnet på grundlag af personer med personlige indkomster på over kr. 6 DØRS (2011) har på baggrund af Kleven og Schultz (2011) estimeret elasticiteten af den skattepligtige indkomst.

10 Side 10 Tabel 2: Arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser Ændring i topskattesats Skøn over effekt på arbejdsudbud (Mia. kr.) Skøn over varigt vækstpotentiale (Pct.) Negativ indkomsteffekt inkluderet - 1 pct.-point 0,8 1,6 0,05 0,09 Ja - 2,5 pct.-point 2,1 4,2 0,12 0,23 Ja - 5 pct. point 4,1 8,2 0,23 0,46 Ja - 10 pct.-point 8,2 16,4 0,46 0,92 Ja Ændring i topskattegrænse (kr.) ,1 6,2 0,18 0,35 Nej ,1 8,2 0,23 0,46 Nej ,3 10,6 0,30 0,60 Nej ,2 16,4 0,46 0,92 Nej Kilde: Finansrådets beregninger på data fra Skatteministeriet Det fremgår, at der potentielt er store gevinster at hente ved ændringer i topskattesatsen. Eksempelvis må der forventes en stigning i det samlede arbejdsudbud på mellem 4,1 og 8,2 mia. kr., hvilket svarer til en varig vækst på mellem 0,23 og 0,46 pct., såfremt topskatten lempes med 5 pct.- point. Dette øger alt-andet-lige det samlede fundament for økonomien, hvilket vil betyde varige effekter på den økonomiske aktivitet. En hævelse af topskattegrænsen til eksempelvis kr. vil give effekter i omegnen af 3,1 6,2 mia. kr., hvilket udelukkende dækker over effekterne på den gruppe, der oplever en sænkning i marginalskatten. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at gennemsnitsskatten falder for den indkomstgruppe, der ligger over den nye topskattegrænse, hvilket vil føre til et fald i disse personers arbejdsudbud, eller om ikke andet disse personers indberettede skattepligtige indkomst. De opgjorte effekter af en hævelse i topskattegrænsen er derfor overvurderede, da den negative indkomsteffekt ikke er inkluderet i beregningerne. Konklusion Alt i alt vurderes det, at der på nuværende tidspunkt er mest at hente både arbejdsudbuds- og provenumæssigt. Det vurderes, at forhøjelsen af topskattegrænsen, som var en del af "Forårspakke 2.0", var berettiget, men at det ikke vil være ligeså effektfuldt at hæve den yderligere. I stedet bør man se på en sænkning i topskattesatsen, hvilket vil give utvetydige forøgelser i den samlede skattepligtige indkomst. Dertil kommer, at det vil være positivt for skattesystemets indretning, at springet mellem marginalskatter bliver mindre. Den nuværende forskel i marginalskatten for folk, der ligger på grænsen til at betale topskat, udgør 15 pct. Dette er højt, hvilket antageligt får mange personer til at holde indkomsten lige under topskattegrænsen. Det må forventes, at denne effekt vil være mindre, såfremt springet mellem marginalskattesatser formindskedes.

11 Side 11 Kilder Kleven, Henrik & Schultz, Esben A., "Estimating taxable income responses using danish tax reforms", EPRU Working Paper Series, Mueller, Dennis C., "Public Choice III", Cambridge University Press, 2003 Saez, Emmanuel & Gruber, Jon: "The elasticity of taxable income: evidence and implications", Journal of Public Economics, Schultz, Esben A., "Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst", DØRS baggrundsnotat, 2011 Skattekommissionen, 2009: "Lavere skat på arbejde". Skatteministeriet, "Rapport om skatternes økonomiske virkning - StØV", Skatteministeriet, "Marginalskatten for samtlige skattepligtige i 2011", 2011 Appendix Tabel 3: Arbejdsudbudseffekter ved sænkning af topskattesats Skøn over varig arbejdsudbudseffekt (mia. kr.) Ændring i sats (pct.-point) El = 0,1 El = 0, ,8 1,6 1,6 3,3 2,5 2,1 4,1 3 2,5 4,9 4 3,3 6, , Kilde: Finansrådets beregninger 4,1 8,2 4,9 9,9 5,7 11,5 6,2 12,3 6,6 13,1 7,4 14,8 8,2 16,4