Dobbelttappemaskinen. Dobbelttappemaskinen

Transkript

1 Dobbelttappemaskinen Fig. 1 Dobbelttappemaskine (Double End Tenoner) er navnet på træindustriens universalmaskine, som bruges til formatarbejde både i plader og rammekonstruktioner. Arbejdsområdet for dobbelttapperen er mangesidet, såvel indenfor møbel- som bygningsindustri. Anvendelsesområde Ved anskaffelse og vurdering af dobbelttappemaskiner må man indledningsvis gøre sig klart, om maskinen fortrinsvis skal benyttes til bearbejdning af bygningskomponenter eller pladebearbejdning. Dobbelttappemaskiner benyttes ved bearbejdning af større serier. Anvendelsesområdet er afhængig af det antal standerpar og det antal og art af aggregater, som den er bestykket med, og om der anvendes overbjælke. Dobbelttappemaskiner anvendes til: Formatskæring og -fræsning Gehringsskæring og -fræsning Falsning og notning Afbrudte false og noter Gratning Afbrudte grater Dyvelboring Skabelonfræsning Konstruktionssamlinger med tapper, slidser og kontrakehlinger Dobbelttappemaskinens fordele Fordele ved bearbejdning af emner på dobbelttappemaskine i forhold til bearbejdning på almindelig (enkelt) tappemaskine eller på dobbelt formatsav er generelt: Større produktionskapacitet. Automatisk fremføring af materialet. Begge ender af materialet bliver bearbejdet i samme gennemløb. Flere af de punkter, der er nævnt under anvendelse, kan udføres i samme gennemløb - alt efter det udstyr, der er til rådighed på maskinen. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 1 af 28

2 Større produktionsnøjagtighed ved samtidig bearbejdning end ved flere efter hinanden følgende bearbejdninger i enkeltmaskiner. Dobbelttappemaskinens ulemper Store krav til omhyggelig opstilling. Uøkonomisk ved arbejde i små serier. Relativt kostbare at anskaffe. Ved dyvelboring nedsættes fremtrækshastigheden væsentligt. Ved formatskæring med forridseklinge skal kædebanernes styring være perfekt. Maskintyper Dobbelttappemaskiner inddeles normalt i 2 typer: med et maskinstanderpar eller med to maskinstanderpar. Begge typer kan være forsynet med overbjælke. På maskinstandere og overbjælke kan der placeres en række forskellige aggregater med hver sin motor. De fleste aggregater kan forskydes i kulisser i vandret og lodret retning og er 90º svingbare til hver side. På aggregaternes spindler kan monteres en række forskellige værktøjer, som vist på nedenstående skitser med følgende symboler: klinge spånfræser forridser, fast forridser, automatisk klinge (eller spånfræser) med automatisk forridser fræser automatisk radialhoved med fræser automatisk overfræser medløbende overfræser eller boreaggregat Fig. 2 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 2 af 28

3 Fig. 3 Umiddelbart forekommer dobbelttappemaskinen kompliceret. Dette skyldes, at der i en maskine er samlet flere traditionelle maskiner som overfræser, fræser, rundsav, dyvelboremaskine m.m. Emnerne kan bearbejdes i format og samtidig fremstilles med profiler, kontrakehlinger, tappe, false, afbrudte noter og false, foruden at der kan bores dyvelhuller og fræses efter skabelon. Emner til rammekonstruktion Formatskæring, tapning, kontrakehling, profilfræsning fals og notning. Figur 3 er eksempler på kontrakehlinger, som normalt kan indgå i rammekonstruktioner. Størrelsen på de emner, der skal forarbejdes, kan være bestemmende for, hvor bred en maskine der skal anskaffes, idet der fås maskiner med arbejdsbredde fra 1,5 m op til 6 m eller mere. Den mindste arbejdsbredde med to kædebaner afhænger af kædebanens bredde, der normalt er mm. Den mindste arbejdsbredde, der kan regnes med, når der skal være plads til spånskærme, er ca mm. Skal der være kontaktskinne på indvendig side af kædebanen, bliver mindste arbejdsbredde ca. 70 mm større. Arbejdshøjden på emnerne kan normalt ikke overstige ca mm. Fig. 4 Maskinens opbygning Fig. 3 Fig. 5 Principskitse for dobbelttappemaskinen Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 3 af 28

4 Fig. 6 Fig. 7 Grundmaskinen er opbygget af en maskinseng med to standere. Set fra ilægningssiden er standeren til venstre fast, medens standeren til højre er bevægelig i vandret plan på et føringsarrangement på sengen. Maskinsengen kan, afhængig af fabrikat, have forskelligt tværsnitsprofil - enten rektangulært, fig. 7, eller cirkulært. Det rektangulære profil er mest almindeligt. Cirkulært profil kan udføres som et rør eller som to rør placeret med en vis afstand. Maskinseng og standere er udført i støbejern. Yderst til højre på maskinsengen er anbragt en stander, fremtræksstanderen, hvorpå fremtræksarrangementet er monteret, fig. 8. Fremtræk Fremtræksarrangementet tjener til at drive fremtræksakslen. Denne befinder sig på fratagesiden af maskinen. Fremtræksakslen er lejret i fremtræksstanderen og i maskinsengens faste venstre stander, eventuelt i en selvstændig stander. Nogle få maskiner har fremtræksarrangement placeret på den faste stander. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 4 af 28

5 Fig. 8 Fig. 9 Emnetransporten gennem maskinen udføres af to kædebaner, der er monteret på henholdsvis den faste og den bevægelige stander. Til at fastholde emnerne på kædebanen er der monteret to meget korte gummibeklædte trykbælter, fig. 9. De underste baner er forsynet med anlæg, nokker, som emnerne holdes op imod under transporten gennem maskinen. Nokkerne er fjederbelastede, så de kan trykkes ned i kæden. Ved at dreje nokkerne en kvart omgang i nedtrykket stilling kan de fastlåses i denne stilling. I nogle tilfælde skal nokkerne dog spændes fast. Trækket på kædebanerne overføres ved hjælp af banernes bagerste kædehjul, som er fastgjort på fremtræksakslen via kæde- eller tandhjulsdrev og glidekoblinger. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 5 af 28

6 Fig. 10 Fremtrækshastigheden kan reguleres trinløst, f.eks m pr. min. Kædeleddene på underste bane fremstilles af stål, oftest i form af sænksmedede emner. Skal kædeleddene være i kontakt med emner med sart overflade, kan de forsynes med gummibelægning. Fig. 11 Indstilling Maskinens arbejdsbredde indstilles ved at forskyde højre stander. Dette sker ved hjælp af en gearmotor, fig. 10, idet dog finindstilling foretages med håndkraft og aflæses på maskinens breddeindstillingsskala med lup og nonius, fig. 11. På nogle maskiner kan arbejdsbredden aflæses direkte på en talskala, som står i forbindelse med gearmotoren, der foretager maskinens breddeindstilling. På to eller flere maskinstandere kan, alt efter maskinstørrelse og behov, anbringes et antal fræsermotorer. Alle motorer kan forskydes i kulisser i horisontal og vertikal retning samt drejes i smig ved hjælp af en tandkrans fra +90º til 90º. Fræsermotorerne kan indstilles med en nøjagtighed på 1/10 mm ved hjælp af skalaer. Skal der foretages boring eller fræsning på oversiden af emnerne i gennemløb, forsynes maskinen med overbjælke. Denne monteres på de to standere, hvori fremføringsakslen er lejret. Overbjælken, der kan have rektangulært eller cirkulært tværsnit, kan alt efter fabrikat være fast, drejelig eller bevægelig op og ned. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 6 af 28

7 Omdrejningstallet på save- og fræsespindlerne er som regel 3000 og 6000 omdrejninger pr. min. svarende til henholdsvis 50 og 100 perioder. Disse eller andre omdrejningstal kan også fremkomme ved hjælp af gear- eller remudveksling. Der vælges den hastighed, som passer bedst til værktøjets diameter og konstruktion med hensyntagen til, om værktøjet er pålagt HSS-stål eller hårdmetal. Radialhoveder er pneumatisk styrede værktøjsspindler, fig. 13, der anbringes på de almindelige motorspindler således, at fræseren kan beskrive en vinkelbue om motorens spindel. Værktøjsspindlen kan også have en frem- og tilbagegående bevægelse. Dette udstyr tillader bearbejdning af afbrudte noter, false m.m. Med radialhovedet er det også muligt at bearbejde kurvede emner ved hjælp af en skabelon anbragt under emnet, der skal forarbejdes. Fig. 12 Fig. 13 Denne skabelon føres tilbage ved at benytte returløbet på trykbælterne. Et radialhoved er forsynet med en gearudveksling, der som regel fordobler omdrejningstallet i forhold til motorens omdrejningstal på radialhovedets værktøjsspindel på ca eller omdrejninger pr. minut. Forridsemotor En forridsemotor er en lille motor, hvorpå der er anbragt en rundsavsklinge, der i omdrejningsretning kører i medløb og dermed forhindrer oprifter, fig 14. Klingen skærer kun ca. 3 mm op i materialet. Forridsemotoren kan være pneumatisk styret, fig. 14, således at klingen kører op i fuld tykkelse af materialet, når sidste kant af materialet passerer klingen, fig 15. På den måde bliver der ingen oprifter i bagerste kant af materialet. Fig. 14 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 7 af 28

8 Forridsemotoren kan have forskellige omdrejningstal. Nogle motorer kører på 50 perioder og har altså 3000 omdrejninger pr. min. Andre kører på 100 perioder og har 6000 omdrejninger pr. min. Forridseklingen er som regel ikke ret stor. Køres der kun 3000 omdrejninger pr. min., er periferihastigheden på klingen for lille, men da den kører i medløb, er den alligevel brugbar. Skal delingen af emner ske tæt ved indvendig side af kædebane, anvendes spindelforlænger, som går igennem kædebane, fig. 16. Fig. 15 Fig. 16 Fig. 17 Specialudstyr Overfræsermotor og dyvelaggregat er ofte sammenbygget til en enhed, og omstillingen fra notning til dyvling foretages med en kontakt. Der kan også anvendes borehoveder med flere bor, f.eks. dyvelaggregat. Dyvelaggregater kan påsættes maskinstander uden for kædebane og bore vertikalt, fig. 18, eller horisontalt, fig. 19. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 8 af 28

9 Fig. 18 Fig. 19 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 9 af 28

10 Fig. 20 Grundmaskine Når man vælger grundmaskine, må man bl.a. tage hensyn til den igangværende produktion, hvad produktionen fremover vil blive, og om det er møbel- eller bygningssnedkerarbejde. Som regel er maskinerne beregnet til både møbel- og bygningsarbejde - dog kræver bygningsarbejde kraftigere maskine og motorer. Ved bygningsarbejde må det sikres, at anslagsklodserne, som påskrues kædebanen til sikring mod udflosning i emnet, kan passere under kædebanen og maskinsengen ved returløb. Afstanden bør mindst være 150 mm. Ved bygningsarbejde er det sjældent nødvendigt med overbjælke. Det må tilrådes at have forridsemotor. Fig. 21 Fig. 22 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 10 af 28

11 Grundmaskinen bør vælges således, at der kan placeres flere værktøjsspindler på maskinen, hvis en udvidet produktion nødvendiggør dette. Ved nogle fabrikater af dobbelttappemaskiner er det antallet af maskinstandere, der er bestemmende for, hvor mange motorer der kan anbringes på maskinen. Ved fabrikater med kun en stander pr. kædebane kan der anbringes enkelte motorer på vangen for kædebanen. Ekstra udstyr som radialhoved, forfræseraggregat, dyvelaggregat, vinkelaggregat, pladedeleaggregat og ekstra værktøjsspindler kan altid anskaffes, bare grundmaskinen er dimensioneret til det. Kædebanen kan leveres med forskellig længde, fig. 23. Styring af de automatiske værktøjer kan foregå ved programtromle eller programskinne. Det må anbefales at bruge programtromle, når der er flere automatiske værktøjsspindler, der skal styres. Fig. 23 Værktøjer og vedligeholdelse Rundsavsklinger kan anvendes som værktøj til formatskæring, men det er mere praktisk at bruge spånfræsergarniture (Zerspaner), fig. 24. Fig mm spånfræsergarniture Det afskårne materiale knækker i dette tilfælde ikke af, men bliver findelt til spåner, fig. 25 og 26. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 11 af 28

12 Fig. 25 Spånfræsergarniture med trappefræsning Fig. 26 Spånfræsergarniture med lige affræsning En diameter på 200 mm kan klare de fleste opgaver inden for møbelarbejde, men der kan leveres garniture op til 350 mm. Større spånfræsergarniture end 200 mm i diameter kan være af typen, der fastspændes med flange, som formindsker skærehøjden. På spånfræsergarnituret er der påskruet en HM-rundsavsklinge. Denne klinges tandantal afpasses til emne og materiale, som skal skæres. Fig. 27 Ensidet skrå slibning Fig. 28 Krydsslebet Skråslibning af tandens nakke kan være ensidet, fig. 27, eller tosidet, fig. 28, f.eks. 5-15º. Ensidet slibning vil i mange tilfælde være at foretrække, da alle tænder skærer i den formatskårne flade. Dette gælder kun for spånfræsergarnituret. Spånviklen kan ikke være særlig stor, højst 15º, da meget af forarbejdningen vil være tværskæring. Spånvinkel og slibevinkel, se under rundsave. Spånfræsergarniture kan ofte med fordel anvendes til falsning, overfalsning og lignende, fig. 29, idet det ved overfalsning af rammer udvendigt ikke giver vibration i emnet. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 12 af 28

13 Fig. 29 Ved overfalsning af skabslåger med pålimet fiberplade vil tillige den sløvende finerplade ikke komme til at køre samme sted på værktøjet som ved fræseværktøjer, fig. 30. Fig. 30 Sikkerhed ved dobbelttappemaskine De mange arbejdsmotorer på dobbelttappemaskinen nødvendiggør flere nødstop på forskellige steder på maskinen. I hele maskinens bredde er der på bagsiden udspændt en wire, fig. 31. Er det fremføringens nødstopserie, der brydes, er det kun fremføringen, der stopper. Når de andre nødstop brydes, stopper både arbejdsmotorer og fremføring. De forreste trykbæltehjul, fig. 32, er også indsat i serien. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 13 af 28

14 Fig. 31 De indstilles således, at nødstopserien træder i kraft, når emnet er mere end 1,5-2 mm tykkere end skalaindstillingen. Sker der uheld, og er personen nærmere hjulene end nødstop, løftes en af disse, og fremføringen stopper. Der kræves skærme over værktøjet, og disse er i de fleste tilfælde samtidig spånafsugningstragte, fig. 33. Fig. 33 Fig. 32 Dobbeltskærm og afsugningstragt. Kædebanen kan være meget farlig - især ved kædehjulene, hvor kædeleddene lukker sig sammen. Kædebanen skal være beskyttet så langt ind over kædebanen, som det er praktisk muligt for ilægning af emnerne. Værktøjet er som regel stort og derfor tungt. Værktøjsspindlen kan køre i begge omløbsretninger, hvorved der er fare for, at værktøjet kan slå sig løs. For at forebygge dette kan værktøjet være sikret, f.eks. med not og kile. Man bør være opmærksom på, at det valgte omdrejningstal på maskinen ikke overskrider det på værktøjet stemplede omdrejningstal. Værktøjets påstemplede omdrejningstal er maksimum og må ikke forveksles med arbejdsomdrejningstallet, som bestemmes af det pålagte stål (HSS eller HM) samt træart. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 14 af 28

15 Indstilling af dobbelttappemaskinen Ved indstilling af dobbelttappemaskinen bør der ske en rengøring, så spåner og støv er fjernet fra kulisser og vanger. Værktøjet aftages, og kulisser trækkes tilbage fra kædebanerne. Derefter gøres maskinen klar til de nye emner, som skal fremstilles. Indstillingen sker i rækkefølge: 1. Indstilling af højde på trykbælter 2. Påsætning af nye værktøjer 3. Indstilling af kædebane og trykbælter 4. Indstilling af værktøjer til nyt emne Indstilling af højde på trykbælterne Materialets tykkelse måles, og maskinens skala stilles på denne tykkelse ved hjælp af håndsvingene, fig. 34. Trykbælterne vil så give det nødvendige tryk på materialet. Påsætning af nye værktøjer Når nye værktøjer påsættes, må man være opmærksom på, at omdrejningsretningen er indstillet korrekt, og omdrejningstallet er afpasset efter det pågældende værktøj. Værktøjet indstilles på det antal grader, som passer til den forarbejdning, der skal foretages. Skal værktøjet flyttes meget, kan det være en hjælp at bruge pneumatisk nøgle. Fig. 34 Indstilling af kædebane og trykbælter Ved indstilling af kædebanen må der tages hensyn til emnerne. Drejer det sig om pladeemner, vil man støde emnet op mod nokkerne, fig. 35, og her skal trykbælternes glidekobling være spændt, fig. 36. Fig. 35 Fremtrækshastigheden på trykbælterne er lidt større end på kædebanen. Dette bevirker, at emnet holdes op mod nokkerne. Glidekoblingens justering er rigtig, når trykbælterne kun vanskeligt lader sig trække med håndkraft. Trykbælterne justeres i begge sider. Bliver emnerne ikke nøjagtig i vinkel, kan der justeres på stilleskruerne, som sidder på nokkerne, fig. 37. Det er også muligt at forskyde den ene kædebane i forhold til den anden. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 15 af 28

16 Fig. 36 Fig. 37 Drejer det sig om rammetræ eller lignende, vil man have rammetræet foran nokkerne. I dette tilfælde skal trykbælternes glidekobling slækkes, så det er emnet, der får trykbælterne til at køre frem og på den måde holder emnet op mod nokkerne. Tillades der ikke udflosning i emnets bagkant, må der påskrues beslag på kædebanen, hvorpå anslagsklods for emnet kan fastspændes, fig. 38 Fig. 38 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 16 af 28

17 Ved udformning af beslag til fastholdelse af anslagsklods er det vigtigt, at anslagsklodsen er let at fastgøre samt flytte frem, når den slides, fig. 39 og 40. Fig. 39 Fig. 40 Indstilling af værktøjer til nyt emne Som eksempel beskrives her indstilling af værktøjer til tapning og slidsning med slidseskiver. 1. Emnet tilridses både med tap- og brystlængde samt slidsernes placering i emnet. 2. Emnet lægges på kædebanen, og maskinen breddeindstilles således, at slidsernes tilridsning for brystopmærkning er mm uden for kædebanen, fig Emnet køres med kædebanen ind under trykbælterne, og der stoppes et par mm før spånfræsergarniturernes formatklinger, fig. 41. Disse indstilles nu efter opmærkningen for taplængde, fig. 41. Derefter startes spånfræsergarniturerne, emnerne skæres på længden, og der køres frem, til emnerne er ud for slidseskivernes centrum. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 17 af 28

18 Fig. 41 Nu indstilles slidseskiverne, så periferien på slidseknivene lige netop rører de afskårne ender, fig. 42. Fig Der foretages også højdeindstilling efter opmærkning for slidsernes placering i emnet. Emnet køres nu tilbage, og slidseskiverne indstilles til den rigtige slidsedybde. Slidsedybden lader sig let indstille, når maskinens skala bruges. 5. Denne indstillingsteknik vil kunne bruges i langt de fleste tilfælde. Drejer det sig om formatskæring, skal spånfræsergarniturerne have mm afstand fra kædebanen. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 18 af 28

19 Programmering Programmering til styring af automatisk virkende værktøjsspindler Styringen kan ske fra kontakter anbragt på indvendig side af kædebane, fig. 43, eller fra roterende kontakttromle, fig. 44. Fig. 43 Fig. 44 Bruges der kontaktskinne, er der anbragt to kontakter på skinnen, og når emnet føres hen over kontakt 1, fig. 45, sker der ikke noget, men når emnet rammer kontakt 2, fig. 45, fræser værktøjet sig ned i emnet, og når kontakt 1, fig. 46, slipper emnet, går værktøjet op af emnet igen. Værktøjets kontakt med emnet (notens eller fræsningens længde) forandres i forhold til emnets fremføringshastighed. Der kan også, som fig. 43 viser, være fastgjort kontaktgivende vinkelstykker på kædebanen, og så er det disse og ikke emnets kanter, der styrer de automatiske værktøjsspindler. Bruges der kontakttromle, sker styringen fra denne, og nu er det programtasten 3, fig. 48, der får værktøjet til at fræse ind i emnet, og programtasten 4, fig. 48, der får værktøjet ud af emnet igen. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 19 af 28

20 Kontaktskinne Indstillingsvejledning ved fræsning af afbrudte noter og false, når der bruges kontaktskinne til automatisk styring af værktøjsspindler. Indstillinger 1. Emnet opmærkes med notens eller falsens længde. 2. Værktøjet indstilles i højde, så det i nederste stilling er et par mm over emnets tykkelse. 3. Emnet anbringes på kædebane med anslag mod nokkerne og køres ind i maskinen med kædebanen. Denne stoppes, når værktøjets skærecirkel og opmærkning for not eller fals er lige over hinanden. 4. Derefter skydes kontakt 2, fig. 45, hen mod emnets forkant. Når kontakten presses så langt ned af emnets forkant, at den pneumatiske udløsning sker, fastspændes kontakten. Fig Emnet køres nu frem til sidste opmærkning for not (eller fals). Der stoppes, når værktøjets skærecirkel og opmærkning er over hinanden. 6. Derefter skydes kontakt 1, fig. 46, hen mod emnets bagkant. Når kontakten frigøres så meget af emnets bagkant, at den pneumatiske udløsning sker, fastspændes kontakten. 7. Efterjustering er som regel nødvendig, da fremføringshastigheden på emnet får indflydelse på fræsningens længde. Under indstillingen bør der ikke køres med værktøjet. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 20 af 28

21 Fig. 46 Programtromle Indstillingsvejledning ved fræsning af afbrudte noter og false, når der bruges programtromle til automatisk styring af værktøjsspindler. Først må man sikre sig, at udvekslingsforholdet på programtromlen er rigtigt i forhold til den valgte nokkeafstand, fig. 47. Det vil sige, at nokkeafstanden, man vælger, skal svare til 1 omdrejning på kontakttromlen. Fig. 47 På fig. 47 ses, at nokkeafstanden er 384 mm, og det svarer til en halv omdrejning på kontakttromlen - det vil sige, at udvekslingsforholdet er 2 til 1. Vælger man kun at bruge hver anden nokke, er udveks- Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 21 af 28

22 lingsforholdet 1 til 1, fig. 47. Tandhjulene til kontakttromlen udskiftes for at få det rigtige udvekslingsforhold, fig. 44. Fig. 48 Oversigt over de på fig. 48 opgivne betegnelser over kontakter og bevægelser. 1. Angivelse af værktøjets indgang 2. Angivelse af værktøjets udgang 3. Tast for mikrostyringen af værktøjets indgang 4. Tast for mikrostyringen af værktøjets udgang 5. Mikrokontakt for styring af værktøjets indgang 6. Omskifter for mikrostyring af værktøjets indgang 7. Mikrokontakt for styring af værktøjets indgang 8. Mikrokontakt for styring af værktøjets udgang 9. Omskifter for mikrostyring af værktøjets udgang 10.Mikrokontakt for styring af værktøjets udgang 11.Fremføringskæde 12.Anslagsnokker 13.Værktøj (fræsere) 14.Emne under bearbejdning Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 22 af 28

23 På fig. 48 er der kun vist 2 sæt styringskontakter. Kontakttromlen, fig. 48, kan køre med 6 sæt, men kan være forskellig efter fabrikat. Enhver automatisk arbejdsoperation vil normalt kræve 1 sæt styringskontakter. Er fræselængde ens på fast og bevægelig maskinstander, kan omskifterne 6 og 9, fig. 48, indstilles, så der sker en samtidig ind- og udgang af fræsermotorerne på den faste og bevægelige maskinstander. På denne måde klares to operationer med 1 kontaktsæt. Indstilling 1. Emnet opmærkes med notens eller falsens længde og værktøjets centerlinie. 2. Værktøjet indstilles således, at det i yderste stilling er et par mm uden for emnet. 3. Emnet anbringes på kædebanen med anslag mod nokkerne og køres ind i maskinen med kædebanen. Denne stoppes, når værktøjets centrum og opmærkningen er ud for hinanden, position 1, fig Derefter indstilles programtasten 3, fig. 48, i en sådan position, at mikrokontakten 5, fig. 48, slutter. Dette høres som et lille klik. 5. Emnet køres nu frem, til værktøjets centrum er i position 2, fig. 51. Derefter indstilles programtasten 4 i en sådan position, at mikrokontakten 8, fig. 48, slutter. Dette høres som et lille klik. 6. Efterjustering er som regel nødvendig, da fremføringshastigheden på emnet har indflydelse på fræsningens længde. Ved efterjustering af fræsningens længde og flytning af programtromlen, og for hver mm fræsningen er for kort eller for lang, flyttes programtasten efter nedenstående skala. Udvekslingsforhold på programtromlen Fræselængde for kort eller for lang Tasten på programtromlen flyttes 2:1 1 mm 2 mm 0,75:1 1 mm 1,5 mm 1:1 1 mm 1 mm 1:1,5 1 mm 0,75 mm 1:2 1 mm 0,5 mm Under indstillingen bør der ikke køres med værktøjet. Med denne indstilling og med omskifteren 6 og 9, fig. 48, i position A følger en samtidig indgang og udgang af fræsermotorerne på den faste og bevægelige maskinstander. Hvis fræsningen ikke er af samme længde i begge kanter af emnet, skal omskifteren 6 og 9, fig. 48, stilles i position C. I denne stilling styrer mikrokontakterne 5 og 8, fig. 48, ind- og udgang af fræsermotoren på de bevægelige maskinstander. Mikrokontakterne 7 og 10, fig. 48, styrer ind- og udgangen af fræsermotoren på den faste maskinstander. I dette tilfælde vil det være nødvendigt at foretage indstillingen af hver fræser for sig. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 23 af 28

24 Dobbelttappemaskinen til fremstilling af bygningskomponenter Fig. 49 Dobbelttappemaskine med kombinationsværktøjer Fig. 50 Kombinationsværktøjer til vinduesfremstilling Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 24 af 28

25 Fig. 51 Mikrodatamatstyret linielayout til vinduesfremstilling Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 25 af 28

26 Fig. 52 Vinkeloverføring - kehler og dobbelttapper Fig. 53 Kehlemaskine, dobbelttapper og kehlemaskine Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 26 af 28

27 Sikkerhed De mange arbejdsmotorer på dobbelttappemaskinen nødvendiggør flere nødstop på forskellige steder på maskinen. På maskinens bagside er der udspændt en wire. Når denne berøres, stopper fremføringen. Er det fremføringens nødstopserie, der brydes, er det kun fremføringen, der stopper. Når de andre nødstop brydes, stopper både arbejdsmotorer og fremføring. De forreste trykbjælkehjul er også indsat i serien. De indstilles således, at nødstopserien træder i kraft, når emnet er mere en 1,5-2 mm tykkere end skalaindstillingen. Sker der uheld, og er personen nærmere hjulene end nødstoppet, løftes et af disse, og fremføringen stopper. Fig. 54 Skærm Der kræves skærme over værktøjet, og disse er i de fleste tilfælde samtidig spånafsugningstragte. Kædebanen kan være meget farlig - især ved kædehjulene, hvor kædeleddene lukker sig sammen. Kædebanen skal være beskyttet så langt ind over kædebanen, som det er praktisk muligt for ilægning af emnerne. Fig. 55 Kædebane uden skærm Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 27 af 28

28 Fig. 56 Kædebane med skærm Værktøjet er som regel stort og derfor tungt. Værktøjsspindlen kan køre i begge omløbsretninger, hvorved der er fare for, at værktøjet kan slå sig løs. For at forebygge dette kan værktøjet være sikret med not og kile. Man bør være opmærksom på, at det valgte omdrejningstal på maskinen ikke overskrider det omdrejningstal, der er stemplet på værktøjet. Værktøjets påstemplede omdrejningstal er masksimum og må ikke forveksles med arbejdsomdrejningstallet, som bestemmes af det pålagte stål ( HSS eller HM), samt hvilken træart der bearbejdes. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Dobbelttappemaskinen, side 28 af 28