Vi skal således finde en metode til:

Transkript

1 Vi skal således finde en metode til: 1. At anvende maskinen som målemaskine til at finde det forudbestemte startpunkt. 2. At finde programmeringskoordinatsystemets afstand til startpunktet. 3. At indføre disse afstande i programmets første G92-blok. Programmering Det er muligt at anvende forskellige former for programmel (software) ved indtastning af ordre til NC-maskinen. For at få computeren til at arbejde samt videresende de indtastede ordrer til maskinen skal der være udarbejdet et specielt program. Programmet skal enten indlæses i computeren, inden arbejdet med ind tastning af ordre til maskinen kan påbegyndes, eller være fastlagt i computeren som en fast bestanddel. Programmet er fremstillet af en edb-programmør. Maskinoperatøren skal således ikke uddannes til edb-operatør, men kunne kommunikere med maskinen ud fra et fastlagt sæt af kommandoer, oftest i form af en bogstavs- og talkombination. For de fleste maskiners vedkommende er sproget fastlagt i computeren, og operatøren kan efter at have tændt for computeren indtaste ordre direkte fra maskinens manøvrepult. Til et stort antal af de indtil nu producerede computerstyrede maskiner anvendes ISO-koder. ISO betyder International Standard Organisation og er således et standardiseret sprog. ISO-koder ISO-koderne skrives i sætninger. Sætningerne indeholder et bloknummer, vejbetingelser, vejinformationer og hjælpeinformationer. Koderne består af bogstaver og tal. I enhver blok skal adressebogstaverne skrives i følgende rækkefølge: N Bloknummer G Vejbevægelse X Bevægelse i x-aksen Y Bevægelse i y-aksen Z Bevægelse i z-aksen I Afstand til cirkelcentrum i x-aksen J Afstand til cirkelcentrum i y-aksen K Afstand til cirkelcentrum i z-aksen F Fremføringshastighed S Spindelomdrejninger R Parameter T Værktøjsnummer D Værktøjskorrektioner MHjælpefunktioner Ved anvendelse af tallene i systemet kan foranstillede nuller udelades, mens efterstillede nuller skal skrives (komma i programmeringen skrives som punktum). Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - CNC-teknik i træindustrien, side 14 af 23

2 Eksempel 0,35 mm skrives mm skrives 17 0,05 mm skrives.05 Følgende koder kan anvendes ved programmeringen: Programnr. og programstart (kan variere) N000 Bloknummer G-koder ( banestyringskoder) G00 Ilgang G01 Lineær interpolation G02 Cirkulær interpolation med uret G03 Cirkulær interpolation mod uret G04 Ventetid G09 Nøjagtigt stop G17 Interpolation X-Y G18 Interpolation X-Z G19 Interpolation Y-Z G28 Nøjagtig stop ind G29 Nøjagtig stop ud G40 Ophæve radiuskompensation G41 Radiuskompensation til venstre for emnet G42 Radiuskompensation til højre for emnet G43 Værktøjskorrektur G53 Maskinnulpunkt G54 Nulpunktsforskydning 1 G55 Nulpunktsforskydning 2 G56 Nulpunktsforskydning 3 G57 Nulpunktsforskydning 4 G59 Programmerbare nulpunktsforskydninger G60 Nøjagtig stop G63 Fremføring 100% startes G64 Fremføring 100% stoppes G66 Absolut mål køres mod G70 Målangivelse i tommer G71 Målangivelse i mm G80 Borecyklus løsne G81 Bore med tilbageløb i ilgang G83 Dybdeboring G85 Boring med fremføring - tilbageløb G90 Målangivelse, absolut G9l Målangivelse, incrementel (kædemålsætning) G92 Programmeret nulpunktsforskydning Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - CNC-teknik i træindustrien, side 15 af 23

3 M-koder (maskinbetingede koder) M00 Stop, sætvis M02 Programende eller underprogram, tilbagespring, sætvis M03 Motoromdrejningsretning højre om M04 Motoromdrejningsretning venstre om M05 Motor stop M16 Opkald af værktøjsdata M17 Underprogram M24 Programsløjfe begyndelse (m. antal gentagelser), sætvis M25 Programsløjfe ende M28 Spring i underprogram, sætvis M29 Programende og gentagelse, sætvis M30 Programende og spring til begyndelsen, sætvis M51 Anslag 1 sættes - frem M52 Anslag 2 sættes - frem M53 Anslag 1 løsnes - tilbage M54 Anslag 2 løsnes - tilbage M55 Vakuumkontrol, spænde 1 ind, frem M56 Vakuumkontrol, spænde 2 ind, frem M58 Vakuumkontrol, spænde 1 ud, tilbage M59 Vakuumkontrol, spænde 2 ud, tilbage M81 Opkald motor 1 M82 Opkald motor 2 M83 Opkald motor 3 M84 Opkald motor 4 M85 Opkald motor 5 M86 Opkald motor 6 M87 Opkald motor 7 M88 Opkald motor 8 M89 Opkald motor 9 M91 Motor nr. 1 ind M92 Motor nr. 2 ind M93 Motor nr. 3 ind M94 Motor nr. 4 ind M95 Motor nr. 5 ind M96 Motor nr. 6 ind M97 Motor nr. 7 ind M98 Motor nr. 8 ind M99 Alle motorer ud Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - CNC-teknik i træindustrien, side 16 af 23

4 ISO-programmering Eksempel på anvendelse af koderne En fræsning som vist ønskes angivet i ISO-koder. Resultatet skal opgives som en absolut, en inkrementel målsætning og en veksling mellem de to typer af målangivelser. Fig. 16 Tegning af fræsebane Løsning i absolut målangivelse: G90 Begyndelsespunkt 1 G90 X10 Y30 Strækning 1-2 X20 Y30 T01 Strækning 2-3 X35 Y25 Strækning 3-4 X40 Y15 Strækning 4-5 X55 Y10 Strækning 5-6 X70 Y10 Strækning 6-7 X70 Y40 Strækning 7-8 X10 Y50 Program slut M30 Løsning i incrementel målangivelse: G91 Begyndelsespunkt1 G90 X10 Y30 Strækning 1-2 G 91 X10 Y0 T01 Strækning 2-3 X15 Y-5 Strækning 3-4 X5 Y-10 Strækning 4-5 X15 Y-5 Strækning 5-6 X15 Y0 Strækning 6-7 X0 Y30 Strækning 7-8 X-60 Y10 Program slut M30 Løsning med en veksling mellem de to målangivelser Begyndelsespunkt1 G90 X10 Y30 Strækning 1-2 G91 X10 Y0 T01 Strækning 2-3 X15 Y-5 Strækning 3-4 X5 Y-10 Strækning 4-5 G90 X55 Y10 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - CNC-teknik i træindustrien, side 17 af 23

5 Strækning 5-6 G 91 X15 Y0 Strækning 6-7 X0 Y30 Strækning 7-8 X-60 Y10 Program slut M30 Eksempel En ilgangsbevægelse indtastes med G00. I de fleste maskiner vil slæderne eller værktøjerne da bevæge sig med en fremføringshastighed på 10 m/min. fra P1 til P2 i X-retningen. Fig. 17 (G90-G91) N10 G00 G90 X600 Ved incrementel (kædemålsætning) vil kommandoen se således ud: N10 G00 G91 X450 Fremføringshastigheden i x-aksen vil være 10 m/min., i y-aksen 0. Den totale hastighed vil da være 10 m/min. Eksempel Den totale hastighed vil da være 10 m/min. Ilgangsbevægelsen programmeret i to akser. Fremføringshastigheden på de to akser indstiller sig således, at den akse, der har den længste vej, bevæges med 10 m/min. Fig. 18 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - CNC-teknik i træindustrien, side 18 af 23

6 Kommandoerne vil se således ud: Absolut: N10 G00 G90 X550 Y100 Incrementel (kædemålsætning): N10 G00 G91 X350 Y-250 CNC-teknik i træindustrien Fremføringshastigheden på x-aksen er 10 m/min. på y-aksen 7,14 m/ min. Den totale bevægelse vil da være 12,29 m/min. Den egentlige fræsebane består af lige linier og cirkelslag. De lige linier programmeres med koden G01. Når denne kode er afgivet, kan der udføres fræsninger normalt i X-, Y- og Z-retningerne. Kommandoerne vil se således ud: Absolut: N10 G00 G90 X450 Y550 Z200 Incrementel: N10 G00 G91 X300 Y300 Z-300 Eksempel Et eksempel på en fræsning med lige linier fra punkt P1 til punkt P10. Fig. 19 Eksempel på en fræsning i lige linier Kommandoerne vil se således ud: Absolut: P4711 G90 N00 G00 X10 Y10 N10 G01 X10 Y20 T01 N20 X30 Y50 N30 X50 Y50 N40 X50 Y40 N50 X70 Y30 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - CNC-teknik i træindustrien, side 19 af 23

7 N60 X70 Y10 N70 X50 Y10 N80 X30 Y20 N90 X20 Y5 M30 Incrementel (kædemålsætning): P4711 G91 N00 G00 X10 Y10 N10 G01 X10 Y10 T01 N20 X20 Y30 N30 X20 Y 0 N40 X0 Y-10 N 50 X20 Y-10 N60 X0 Y-20 N70 X-20 Y 0 N80 X-20 Y10 N90 X-10 Y20 N100 M30 Eksempel Cirkelslag kan programmeres med to koder. CNC-teknik i træindustrien G02 giver en fræsebane i urretningen. Beskrives ofte som CW, hvilket betyder clockwise eller på dansk i urretningen. G03 giver en fræsebane mod urretningen. Beskrives ofte som CCW counter clock wise eller på dansk mod urretningen. Udgangspunktet for et cirkelslag er altid bestemt af foregående fræsning. Endepunktets koordinater skal programmeres. Et eksempel på en kombination af en fræsning i linier og cirkelslag. Fig. 20 Fræsebane bestående af linier og cirkelslag Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - CNC-teknik i træindustrien, side 20 af 23

8 Kommandoerne hertil vil se således ud: Absolut: P910 N01 G90 N05 G00 X10 Y50 N10 G01 X20 Y50 T01 N20 G02 X35 Y35 I20 J35 N30 G01 X35 Y30 N40 G03 X75 Y30 I55 J30 N50 G01 X75 Y35 N60 G02 X85 Y55.2 I90.5 J39.5 N70 G01 X99 Y66.25 N80 G03 X95 Y85 I95 J75 N90 G01 X55 Y85 N100 G03 X55 Y64.45 I50 J75 N110 M30 Incrementel (kædemålsætning): P910 N01 G91 N05 G54 Z-30 N10 G01 X10 Y0 N20 G02 X15 Y-15 I0 J15 N30 G01 X0 Y5 N40 G03 X40 Y0 I20 J0 N50 G01 X0 Y15 N60 G02 X10 Y12.5 I19.5 J6 N70 G01 X15 Y9.18 N80 G03 X-5 Y13.5 I-5 J5.82 N90 G01 X-39.5 Y-20 N100 G03 X0 Y-20 I5 J-10 N110 G54 X10 Y-50 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - CNC-teknik i træindustrien, side 21 af 23

9 Skitse Program nr.: Programtype HP UP Side af Benyttede underprogrammer: Tegning nr. Maskine Dato n g X Y Z I J K F S R T M Fig. 21 Når operatøren skal lave sine programmer, kan de enkelte blokke skrives i et skema. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - CNC-teknik i træindustrien, side 22 af 23

10 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - CNC-teknik i træindustrien, side 23 af 23