Dobbelttapper. Dobbelttapper

Transkript

1 Dobbelttapper Dobbelttapper anvendelse... 2 Dobbelttapper typer... 3 Dobbelttapper opbygning... 4 Dobbelttapper emnets vej igennem Dobbelttapper breddeindstilling Dobbelttapper spindelhastighed Dobbelttapper sikkerhed Træindustriens internetkompendier Side 1 af 28

2 Dobbelttapper anvendelse Dobbelttapper Fig. 1 Dobbelttappemaskine. Dobbelttapper anvendelse Dobbelttappemaskine (Double End Tenoner) er træindustriens universalmaskine, som bruges til formatarbejde både i plader og rammekonstruktioner. Arbejdsområdet for dobbelttapperen er mangesidet, såvel inden for møbel- som bygningsindustri. Ved anskaffelse og vurdering af dobbelttappemaskiner må man indledningsvis gøre sig klart, om maskinen fortrinsvis skal benyttes til bearbejdning af bygningskomponenter eller pladebearbejdning. Dobbelttappemaskiner benyttes ved bearbejdning af større serier. Anvendelsesområdet er afhængig af det antal standerpar og det antal og art af aggregater, som den er bestykket med. Dobbelttappemaskiner anvendes til: - Formatskæring og -fræsning - Gehringsskæring og -fræsning - Falsning og notning - Afbrudte false og noter - Gratning - Afbrudte grater - Dyvelboring - Skabelonfræsning - Konstruktionssamlinger med tapper, slidser og kontrakehlinger Træindustriens internetkompendier Side 2 af 28

3 Dobbelttapper typer Fig. 2 Eksempler på emner bearbejdet på dobbelttapper. Dobbelttapper fordele Fordele ved bearbejdning af emner på dobbelttappemaskine i forhold til bearbejdning på almindelig (enkelt) tappemaskine eller på dobbelt formatsav er generelt: - Større produktionskapacitet. - Automatisk fremføring af materialet. - Begge ender af materialet bliver bearbejdet i samme gennemløb. - Flere af de punkter, der er nævnt under anvendelse, kan udføres i samme gennemløb, at efter det udstyr, der er til rådighed på maskinen. - Større produktionsnøjagtighed ved samtidig bearbejdning end ved flere efter hinanden følgende bearbejdninger i enkeltmaskiner. Dobbelttapper ulemper - Store krav til omhyggelig opstilling. - Uøkonomisk ved arbejde i små serier. - Relativt kostbare at anskaffe. - Ved dyvelboring nedsættes fremtrækshastigheden væsentligt. - Ved formatskæring med forridseklinge skal kædebanernes styring være perfekt. Dobbelttapper typer Dobbelttappemaskiner inddeles normalt i to typer: Med et maskinstanderpar eller med to maskinstanderpar. Begge typer er forsynet med overbjælke. På maskinstandere og overbjælke kan der placeres en række forskellige aggregater med hver sin motor. De fleste aggregater kan forskydes i kulisser i vandret og lodret retning og er 90 svingbare til hver side. Umiddelbart forekommer dobbelttappemaskinen kompliceret. Dette skyldes, at der i en maskine er samlet flere traditionelle maskiner, som overfræser, fræser, rundsav, dyvelboremaskine m.m. Træindustriens internetkompendier Side 3 af 28

4 Dobbeltapper opbygning Emnerne kan bearbejdes i format og samtidig fremstilles med profiler, kontrakehlinger, tappe, false, afbrudte noter og false, foruden at der kan bores dyvelhuller og fræses efter skabelon. Dobbeltapper opbygning Fig. 3 Maskinseng med den faste stander i venstre side og den bevægelige til højre. Grundmaskinen er opbygget af en maskinseng med to standere. Set fra ilægningssiden er standeren til venstre fast, mens standeren til højre er bevægelig i vandret plan på et føringsarrangement på sengen. Maskinseng og standere er udført i støbejern. Yderst til højre på maskinsengen er anbragt en fremtræksstander, hvor fremtræksmotoren er monteret. Standerne bruges til at montere motorerne på. Disse er monteret i kulisser, hvor motorerne kan justeres trinløst i højden og bredden samt roteres. Derved opnås en stor frihed til at opbygge maskinen med komplicerede opstillinger. Fig. 4 Eksempel på forskellige motorstillinger. Træindustriens internetkompendier Side 4 af 28

5 Dobbeltapper opbygning Enheder på maskinen Dobbelttapperen kan bestykkes på mange måder, afhængig af hvilke behov der er i produktionen. De fleste maskiner har minimum 3 motorer i hver side. Forridser, savmotor og fræsemotor. Derudover kan der være: - Ekstra fræsemotorer - CNC-styrede fræsemotorer - Overfræsemotor - Dyvelborehoveder - Pudseaggregater Forridsemotor En forridsemotor er en lille motor, hvorpå der er anbragt en rundsavsklinge, der i omdrejningsretning kører i medløb og dermed forhindrer oprifter. Klingen skærer kun ca. 3 mm op i materialet. Forridsemotoren kan være pneumatisk styret, fig. 6, således at klingen kører op i fuld tykkelse af materialet, når sidste kant af materialet passerer klingen. Fig. 5 Forridsemotor. Fig. 6 Forridsemotoren vipper op, når emnet kører forbi. På denne måde undgås oprifter i bagkanten af materialet, når den store savmotor kører ud af emnet. Styringen af forridseren kan foregå ved hjælp af kontakter monteret på overbjælken. Når første kontakt slipper pladen, vipper klin- Træindustriens internetkompendier Side 5 af 28

6 Dobbeltapper opbygning gen op, og når den sidste kontakt slipper, vipper klingen tilbage igen. Fig. 7 Kontakter til styring af forridseren. Savmotor Savmotoren bruges til at save emnerne i bredde og bruges sammen med forridsemotoren. Rundsavsklinger kan anvendes som værktøj til formatskæring, men det er mere praktisk at bruge spånfræsergarniture (Zerspaner). Det afskårne materiale knækker i dette tilfælde ikke af, men bliver findelt til spåner. En diameter på 200 mm kan klare de fleste opgaver inden for møbelarbejde, men der kan leveres garniture op til 350 mm. Større spånfræsergarniture end 200 mm i diameter kan være af typen, der fastspændes med flange, som formindsker skærehøjden. Fig. 8 Savmotor med spånfræser. Træindustriens internetkompendier Side 6 af 28

7 Dobbeltapper opbygning Fig. 9 Til venstre ses et eksempel kun med klinge, der efterlader fraskæret som hele stykker i maskinen. Til højre ses et eksempel med spånfræsergarniture, som findeler fraskæret til spåner. Fræsemotor Fræsemotoren er meget alsidig, den kan roteres 180 og bruges til den efterfølgende bearbejdning, det bl.a. kan være: notning, falsning, frisning, profilering osv. Fræsemotoren kan også være med radialhoved, som anvendes til afbrudt fræsning. Styring af de automatiske værktøjer kan foregå ved kontakttromle eller programskinne. Radialhovedet aktiveres af en trykluftcylinder på samme måde som ridsemotoren. Læs mere under afsnittet om programmering. Fig. 10 Maskine med to fræsemotorer. Træindustriens internetkompendier Side 7 af 28

8 Dobbeltapper opbygning Fig. 11 Fræsemotorer i forskellige positioner. Der kan også være dobbelt fræsemotorer, som anvendes til formatfræsning. Dette anvendes for at undgå oprifter i emnerne. Den første motor kører i modløb og lige før slutningen af emnet aktiveres den sidste motor, som i medløb fræser resten, og derved undgås oprifter. Fig. 12 Maskine med to radialhoveder set fra oven og siden. Fig. 13 Fræsning med to motorer. Træindustriens internetkompendier Side 8 af 28

9 Dobbeltapper opbygning CNC-fræsemotor Dobbeltapperen kan også udstyres med CNC-styret fræsemotorer. Dette giver mulighed for at fræse kurver i gennemløb. Dermed bliver det meget hurtigere at fræse kurver i fx fyldninger. Kurverne programmeres på pc. Fig. 14 CNC-fræsemotor med værktøjsveksler Fig. 15 Eksempler på emner, som er CNC-fræset på en dobbelttapper. Træindustriens internetkompendier Side 9 af 28

10 Dobbeltapper opbygning Dyvelboreaggregater Dyvelboreaggregatet er monteret på standeren som de andre motorer. Aggregatet kan typisk indstilles trinløst i vinkler fra vandret til lodret. Det er monteret på en slæde, som følger med under gennemløb lige i tid nok til at borecyklusen kan nå at afvikles. Fremføringshastigheden reduceres betydeligt ved dyvelboring. Fig. 16 Dyvelboreaggregat set fra oven og siden. Fig. 17 Eksempel på dyvelboreaggregats arbejdsområde. Træindustriens internetkompendier Side 10 af 28

11 Dobbeltapper opbygning Pudseaggregat Med et pudseaggregat monteret er det muligt at pudse emnerne, lige efter de er bearbejdet og dermed spare turen i kantpudseren. Pudseaggregatet kan opbygges med forskellige klodser, som passer til den aktuelle profil. Fig. 18 Pudseaggregat set fra oven og siden. Fig. 19 Eksempel på pudseklodser (SCM Concept 2000) Bearbejdning mellem kædebanerne Skal pladen deles på langs, eller skal der være en not i pladen på midten, kan der monteres en spindelforlænger på fræsemotoren, så den kan nå igennem et hul i kædebanen. Spindelforlængeren kan fås i forskellige længder, og sammen med, at fræsemotoren kan justeres i bredden, er der mulighed for at bearbejde på et stort område. Hvor dybt spindlen kan række ind, er afhængig af maskintype. Fig. 20 Bearbejdning imellem kædebanerne. Træindustriens internetkompendier Side 11 af 28

12 Dobbelttapper emnets vej igennem Fig. 21 Bearbejdning imellem kædebanerne med ekstra lang spindel. Dobbelttapper emnets vej igennem Til at styre emnerne, er der på venstre side af maskinen et sideland, det styrer emnet, når det indføres i maskinen, og indtil kædebanen og trykbjælken har fat i det. Sidelandet justeres i forhold til, hvor meget der skal fræses af i hver side, samt motorernes breddeindstilling. Fig. 22 Sideland. Træindustriens internetkompendier Side 12 af 28

13 Dobbelttapper emnets vej igennem Fig. 23 Maskinen set fra udføringssiden. Emnetransporten gennem maskinen udføres af to kædebaner, der er monteret på henholdsvis den faste og den bevægelige stander. Til at fastholde emnerne på kædebanen er der øverst en trykbjælke med gummibånd. Den er ligeledes drevet af fremtræksmotoren igennem et gear, således hastigheden altid er afstemt mellem de to enheder. Ved formatskæring af plader køres emnerne først i bredde på langsiden. Her styres retningen af sidelandet, og emnerne bliver derved lige brede hele vejen igennem. Efterfølgende skal emnerne saves i vinkel og længde. Til at styre pladens vinkel er der på kædebanen nogle nokker. Disse sikrer, at emnerne føres vinkelret gennem maskinen. Nokkerne er anbragt på hver fjerde kædeled, og er fjederbelastede, så de kan trykkes ned i kæden. Dette er bl.a. nødvendigt, hvis emnet dækker mere end de fire kædeled. Fig. 24 Kædebane med nokke. Træindustriens internetkompendier Side 13 af 28

14 Dobbelttapper emnets vej igennem Ved længdeskæring skal der ikke bruges nokker, de tages ud af funktion ved først at trykke dem ned og så dreje dem en kvart omgang i nedtrykket stilling, så de fastlåses der. I nogle tilfælde skal nokkerne dog spændes fast. Korte emner lægges foran nokkerne, mens længere emner stødes op imod. Fig. 25a Kædebane med nokker, her vist i nedtrykket stilling. Fremtrækshastigheden på trykbælterne er lidt større end på kædebanen. Dette bevirker, at emnet holdes op mod nokkerne, og derved sikres, at emnerne ikke kører skævt under gennemløb. Er der tale om rammetræ eller lignende, vil man have rammetræet foran nokkerne. I dette tilfælde skal trykbælternes glidekobling slækkes, så det er emnet, der får trykbælterne til at køre frem og på den måde holder emnet op mod nokkerne. Fig. 25b Glidekobling til trykbælte. Træindustriens internetkompendier Side 14 af 28

15 Dobbelttapper emnets vej igennem Bliver emnerne ikke nøjagtig i vinkel, kan der justeres på stilleskruerne, som sidder på nokkerne. Det er også muligt at forskyde den ene kædebane i forhold til den anden. For at undgå udflosning i emnets bagkant, kan der monteres et beslag på kædebanen, hvorpå anslagsklods for emnet kan fastspændes. Fig. 26 Anslag til tapning af karme, monteret på kædebane (Set fra emnesiden). Fig. 27a Anslag til tapning af karme, monteret på kædebane (set bagfra). Fig. 27b Automatisk anslagsklods. Der findes også mulighed for at få maskiner med automatisk anslagsklods. Når emnet er kørt forbi, skyder anslagsklodsen frem og beskytter emnet mod oprifter, og trækker sig derefter hurtigt tilbage igen. Træindustriens internetkompendier Side 15 af 28

16 Dobbelttapper breddeindstilling Fig. 28 Fremtræksmotor med regulering af hastighed. Fremtrækshastigheden kan reguleres trinløst, fx 2-24 m pr. min. Hastigheden må kun justeres, når fremtrækket kører. Dobbelttapper breddeindstilling Fig. 29 Breddejustering med gearmotor og mekanisk måleur med digitalvisning. Øverst på motoren er et håndhjul for manuel finjustering. Maskinens arbejdsbredde indstilles ved at forskyde højre stander. Dette sker ved hjælp af en gearmotor, finindstilling foretages med Træindustriens internetkompendier Side 16 af 28

17 Dobbelttapper spindelhastighed håndkraft og aflæses på maskinens måleur, som står i forbindelse med gearmotoren, der foretager maskinens breddeindstilling. Fræsemotorerne kan indstilles med en nøjagtighed på 1/10 mm ved hjælp af skalaer. Dobbelttapper spindelhastighed På save- og fræsespindlerne med direkte drev er omdrejningstallet som regel 3000 omdr. pr. min. Ofte ønskes en hastighed på 6000 omdr./min. Dette kan løses ved at anvende en omformer, som ændrer de 50 perioder til 100 og dermed fordobler hastigheden. Disse eller andre omdrejningstal kan også fremkomme ved hjælp af gear- eller rem-udveksling. Der vælges den hastighed, som passer bedst til værktøjets diameter og konstruktion. Se mere herom under afsnittet Bearbejdningsdata, Skærehastighed og afsnittet om værktøjer, Tap- og profilering. Fig. 30 Omformer. Dobbelttapper indstilling Ved indstilling af dobbelttappemaskinen bør der ske en rengøring, så spåner og støv er fjernet fra kulisser og vanger. Værktøjet aftages, og kulisser trækkes tilbage fra kædebanerne. Derefter gøres maskinen klar til de nye emner, som skal fremstilles. Indstillingen sker i rækkefølge: 1.Indstilling af højde på trykbælter (emnetykkelse). 2.Justering af fremføringshastighed. 3.Montering af evt. anslag på kædebanen. 4.Montering af nye værktøjer. 5.Indstilling af værktøjer til nyt emne. 6.Montering af afskærmninger og sikkerhedsudstyr. 7.Maskinen prøvekøres. 8.Finjustering af maskinen. 9.Anslag efterjusteres eventuelt. 10.Der køres et emne, og alle mål og vinkler kontrolleres. Træindustriens internetkompendier Side 17 af 28

18 Dobbelttapper spindelhastighed Indstilling af højde på trykbælterne Materialets tykkelse måles, og maskinens skala stilles på denne tykkelse ved hjælp af håndsvingene. Trykbælterne vil give det nødvendige tryk på materialet. Fig. 31 Højdeindstilling af trykbjælker manuelt, med aflæsning på skalaen. Fig. 32 Højdeindstilling med motorjustering. Fig. 33 Indstilling af højde og bredde på motorerne foretages på gevindspindler med ure på. Træindustriens internetkompendier Side 18 af 28

19 Dobbelttapper spindelhastighed Indstilling af værktøjer til nyt emne Som eksempel beskrives her indstilling af værktøjer til tapning og slidsning med slidseskiver. 1. Emnet tilridses både med tap- og brystlængde samt slidsernes placering i emnet. 2. Emnet lægges på kædebanen, og maskinen breddeindstilles således, at slidsernes tilridsning for brystopmærkning er mm uden for kædebanen, fig Emnet køres med kædebanen ind under trykbælterne, og der stoppes et par mm før spånfræsergarniturernes formatklinger, fig. 34. Disse indstilles nu efter opmærkningen for taplængde, fig. 34. Derefter startes spånfræsergarniturerne, emnerne skæres på længden, og der køres frem, til emnerne er ud for slidseskivernes centrum. Fig. 34 Spånfræsergarnituret indstilles efter opmærkning, og emnet skæres i længde. 4. Nu indstilles slidseskiverne, så periferien på slidseknivene lige netop rører de afskårne ender. Fig. 35 Værktøjet indstilles i højden efter opmærkning. 5. Der foretages også højdeindstilling efter opmærkning for slidsernes placering i emnet. Emnet køres nu tilbage, og slidseskiverne indstilles til den rigtige slidsedybde fig. 36. Slidsedybden lader sig let indstille, når maskinens skala bruges. Træindustriens internetkompendier Side 19 af 28

20 Dobbelttapper spindelhastighed Fig. 36 Fræseren er indstillet til den endelige dybde. Denne indstillingsteknik vil kunne bruges i langt de fleste tilfælde. Drejer det sig om formatskæring, skal spånfræsergarniturerne have mm afstand fra kædebanen. Dobbelttapper programmering Programmering til styring af automatisk virkende værktøjsspindler beskrives her. Styringen kan ske fra kontakter anbragt på indvendig side af kædebane, fig. 37, eller fra roterende kontakttromle (programtromle), fig. 38. Fig. 37 Kontakter til styring af spindler. Fig. 38 Kontakttromle. Træindustriens internetkompendier Side 20 af 28

21 Dobbelttapper spindelhastighed Bruges der kontaktskinne, er der anbragt to kontakter på skinnen. Når emnet føres hen over kontakt 1, fig. 39, sker der ikke noget, men når emnet rammer kontakt 2, fig. 39, fræser værktøjet sig ned i emnet. Når kontakt 1, fig. 39, slipper emnet, går værktøjet op af emnet igen. Værktøjets kontakt med emnet (notens eller fræsningens længde) forandres i forhold til emnets fremføringshastighed. Der kan også, som fig. 37 viser, være fastgjort kontaktgivende vinkelstykker på kædebanen, og så er det disse og ikke emnets kanter, der styrer de automatiske værktøjsspindler. Bruges der kontakttromle, sker styringen fra denne, og nu er det programtasten 3, fig. 42, der får værktøjet til at fræse ind i emnet, og programtasten 4, fig. 42, der får værktøjet ud af emnet igen. Kontaktskinne Indstillingsvejledning ved fræsning af afbrudte noter og false, når der bruges kontaktskinne til automatisk styring af værktøjsspindler. Indstillinger: 1. Emnet opmærkes med notens eller falsens længde. 2. Værktøjet indstilles i højde, så det i nederste stilling er et par mm over emnets tykkelse. 3. Emnet anbringes på kædebane med anslag mod nokkerne og køres ind i maskinen med kædebanen. Denne stoppes, når værktøjets skærecirkel og opmærkning for not eller fals er lige over hinanden. 4. Derefter skydes kontakt 2, fig. 39, hen mod emnets forkant. Når kontakten presses så langt ned af emnets forkant, at den pneumatiske udløsning sker, fastspændes kontakten. Fig Emnet køres nu frem til sidste opmærkning for not (eller fals). Der stoppes, når værktøjets skærecirkel og opmærkning er over hinanden. Træindustriens internetkompendier Side 21 af 28

22 Dobbelttapper spindelhastighed 6. Derefter skydes kontakt 1, fig. 40, hen mod emnets bagkant. Når kontakten frigøres så meget af emnets bagkant, at den pneumatiske udløsning sker, fastspændes kontakten. 7. Efterjustering er som regel nødvendig, da fremføringshastigheden på emnet får indflydelse på fræsningens længde. Under indstillingen bør der ikke køres med værktøjet. Fig. 40. Kontakttromle Indstillingsvejledning ved fræsning af afbrudte noter og false, når der bruges kontakttromle til automatisk styring af værktøjsspindler. Først må man sikre sig, at udvekslingsforholdet på kontakttromlen er rigtigt i forhold til den valgte nokkeafstand, fig. 40. Det vil sige, at nokkeafstanden, man vælger, skal svare til én omdrejning på kontakttromlen. Fig. 41. På fig. 41 ses, at nokkeafstanden er 384 mm, og det svarer til en halv omdrejning på kontakttromlen - det vil sige, at udvekslingsforholdet er 2 til 1. Vælger man kun at bruge hver anden nokke, er udvekslingsforholdet 1 til 1, fig. 41. Træindustriens internetkompendier Side 22 af 28

23 Dobbelttapper spindelhastighed Tandhjulene til kontakttromlen udskiftes for at få det rigtige udvekslingsforhold, fig. 38. Fig. 42. Oversigt over de på fig. 42 opgivne betegnelser over kontakter og bevægelser. 1.Angivelse af værktøjets indgang 2.Angivelse af værktøjets udgang 3.Tast for mikrostyringen af værktøjets indgang 4.Tast for mikrostyringen af værktøjets udgang 5.Mikrokontakt for styring af værktøjets indgang 6.Omskifter for mikrostyring af værktøjets indgang 7.Mikrokontakt for styring af værktøjets indgang 8.Mikrokontakt for styring af værktøjets udgang 9.Omskifter for mikrostyring af værktøjets udgang 10.Mikrokontakt for styring af værktøjets udgang 11.Fremføringskæde 12.Anslagsnokker 13. Værktøj (fræsere) 14.Emne under bearbejdning På fig. 42 er der kun vist to sæt styringskontakter. Kontakttromlen, fig. 42, kan køre med seks sæt, men kan være forskellig efter fabri- Træindustriens internetkompendier Side 23 af 28

24 Dobbelttapper spindelhastighed kat. Enhver automatisk arbejdsoperation vil normalt kræve ét sæt styringskontakter. Er fræselængde ens på fast og bevægelig maskinstander, kan omskifterne 6 og 9, fig. 42, indstilles, så der sker en samtidig ind- og udgang af fræsemotorerne på den faste og bevægelige maskinstander. På denne måde klares to operationer med ét kontaktsæt. Indstilling 1. Emnet opmærkes med notens eller falsens længde og værktøjets centerlinje. 2. Værktøjet indstilles således, at det i yderste stilling er et par mm uden for emnet. 3. Emnet anbringes på kædebanen med anslag mod nokkerne og køres ind i maskinen med kædebanen. Denne stoppes, når værktøjets centrum og opmærkningen er ud for hinanden, position 1, fig Derefter indstilles programtasten 3, fig. 42, i en sådan position, at mikrokontakten 5, fig. 42, slutter. Dette høres som et lille klik. 5. Emnet køres nu frem, til værktøjets centrum er i position 2, fig. 42. Derefter indstilles programtasten 4 i en sådan position, at mikrokontakten 8, fig. 42, slutter. Dette høres som et lille klik. 6. Efterjustering er som regel nødvendig, da fremføringshastigheden på emnet har indflydelse på fræsningens længde. Ved efterjustering af fræsningens længde og flytning af kontakttromlen, og for hver mm fræsningen er for kort eller for lang, flyttes programtasten efter nedenstående skala. Under indstillingen bør der ikke køres med værktøjet. Med denne indstilling og med omskifteren 6 og 9, fig. 42, i position A følger en samtidig indgang og udgang af fræsemotorerne på den faste og bevægelige maskinstander. 7. Hvis fræsningen ikke er af samme længde i begge kanter af emnet, skal omskifteren 6 og 9, fig. 42, stilles i position C. I denne stilling styrer mikrokontakterne 5 og 8, fig. 42, ind- og udgang af fræsemotoren på de bevægelige maskinstander. Mikrokontakterne 7 og 10, fig. 48, styrer ind- og udgangen af fræsemotoren på den faste maskinstander. I dette tilfælde vil det være nødvendigt at foretage indstillingen af hver fræser for sig. Træindustriens internetkompendier Side 24 af 28

25 Dobbelttapper sikkerhed Dobbelttapper sikkerhed De mange arbejdsmotorer på dobbelttappemaskinen nødvendiggør flere nødstop på forskellige steder på maskinen. I hele maskinens bredde er der på bagsiden udspændt en wire. Aktiveres wirenødstoppet, er det kun fremføringen, der stoppes. Ligeledes er der en kontakt i de forreste trykbæltehjul, som aktiveres, hvis emnetykkelsen er mere end 1,5 til 2 mm over målet, som skalaen er indstillet til. Fig. 43 Wire-nødstop. Når en af de andre nødstop brydes, stopper både arbejdsmotorer og fremføring. De forreste trykbæltehjul er også indsat i serien. Der kræves skærme over værktøjet, og disse er i de fleste tilfælde samtidig spånafsugningstragte, fig. 44 og 45. Fig. 44 Fræsemotor med værktøj, inden montering af afskærmning. Træindustriens internetkompendier Side 25 af 28

26 Dobbelttapper sikkerhed Fig. 45 Fræsemotor monteret med afskærmning, som også virker som spånafsugningstrakt. På værktøjsspindler, som kan køre i begge omløbsretninger, er der fare for, at værktøjet kan slå sig løs under drift. For at forebygge dette skal værktøjet være sikret, fx med not og kile, eller med låsebar spindelmøtrik. Man skal være opmærksom på, at det valgte omdrejningstal på maskinen ikke overskrider det på værktøjet stemplede omdrejningstal. Kædebanen kan være meget farlig - især ved kædehjulene, hvor kædeleddene lukker sig sammen. Der skal være beskyttelse så langt ind over kædebanen, som det er praktisk muligt for ilægning af emnerne. Træindustriens internetkompendier Side 26 af 28

27 Dobbelttapper sikkerhed Fig. 46 Beskyttelse af kædeleddene, her med en gummilap. Unge under 18 år Unge under 18 år må ikke beskæftiges ved dobbelttapper. Der er særlige regler for lærlinge og elever. Træindustriens internetkompendier Side 27 af 28

28 Dobbelttapper sikkerhed Træindustriens internetkompendier Side 28 af 28