Risikostyring af transfer pricing

Transkript

1 Risikostyring af transfer pricing Hovedopgave HD R 13. maj 2013 Udarbejdet af: Elisa Maria Schröder & Jesper Aarenstrup Nielsen

2 Indhold 1. Forkortelser og termer Problemformulering Afgrænsning Metode Teoretisk del Risiko og transfer pricing Risikostyring Praktisk del Udvikling af risikostyringsværktøj Test af risikostyringsværktøj Vurdering af risikostyringsværktøj Dataindsamling Kildekritik Analyse og diskussion Transfer Pricing historisk set Teoretisk del Risiko og transfer pricing Definition af risiko Identifikation af transfer pricing risici Vurdering af transfer pricing risici Delkonklusion Risikostyring Risikoprofil Risikovurdering Ledelsens håndtering af risici Delkonklusion Praktisk del Udvikling af risikostyringsværktøj Delkonklusion Test af risikostyringsværktøj Præsentation af casevirksomhed Trin 1 - Risikoprofil af AKS Global Trin 2 - Risikovurdering af AKS Global Trin 3 Styringsrutiner i AKS Global Trin 4 Dokumentation Delkonklusion Side 1 af 91

3 6.4. Vurdering Vurdering af risikostyringsværktøj Delkonklusion Konklusion Perspektivering Kilde- og litteraturliste Bilagsfortegnelse...91 Side 2 af 91

4 1. Forkortelser og termer APA ART. BEK CCA Advance Pricing Arrangement Artikel Bekendtgørelse Cost Contribution Arrangement (Omkostningsfordelingsaftale) DBO DCF IAS IC IP LL MAP MNV OECD Dobbeltbeskatningsoverenskomst Discounted Cash Flow International Accounting Standards Intercompany (koncernintern) Intellectual property (immaterielle rettigheder) Ligningsloven Mutual Agreement Procedure Multinational virksomhed Organization for Economic Co- operation and Development OECD s Modeloverenskomst OECD Guidelines OECD Model Tax Convention on Income and on Capital OECD Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations R&D SKL TP Research & development (forskning og udvikling) Skattekontrolloven Transfer Pricing Der gøres opmærksom på, at når der i det følgende anvendes ord som MNV, virksomhed, selskab eller koncern, menes der en virksomhed der er omfattet af reglerne om transfer pricing. Når der i det følgende anvendes enhed(er) eller part(er) er det MNV ens datterselskaber der menes. Herudover anvendes i det følgende begreber som koncerninterne transaktioner, kontrollerede transaktioner og transfer pricing- transaktioner som alle omfatter de transaktioner der fore- tages internt mellem et moderselskab og dets datterselskaber, eller mellem datterselskaber. Side 3 af 91

5 2. Indledning I de senere år er transfer pricing blevet et vigtigt punkt på dagsordenen, både for skatte- myndigheder og MNV er globalt. Mens MNV er stadig opererer mere globalt, er skatter fortsat jurisdiktionsbaserede og opkræves lokalt. MNV erne er ofte struktureret regionalt eller globalt og opererer med mindre fokus på grænser eller juridiske enheder. Når disse selskaber udfører koncernintern samhandel over landegrænser, skal afregningen ske til markedsvilkår, det såkaldte armslængdeprincip. Det anslås, at koncerninterne transaktioner udgør mere end 2/3 af verdens- handlen 1. Det har været et alment økonomisk perspektiv 2, at koncerninterne afregningspriser bliver anvendt til skattespekulation, idet MNV erne har mulighed for at flytte indkomster mellem de lande de opererer i. Dette synspunkt har flere eksperter dog forsøgt at underminere gennem undersøgelser og interviews af en lang række MNV er 3. Undersøgelserne har konkluderet, at MNV erne mere ser transfer pricing som en administrativ byrde der skal overholdes, for ikke at risikere bøder og dobbeltbeskatning. Langt de fleste MNV er designer altså koncernstrukturen med henblik på, hvad der er mest værdiskabende for MNV en og ikke for at undgå at betale skat. I Danmark har der været og er jævnligt diskussioner i medierne om, at mange MNV er ikke betaler skat til Danmark, på trods af, at selskabet har en omsætning der er genereret i landet. Skat har i 2010 offentliggjort en handlingsplan for beskatning af MNV er 4 og ønsker derved en øget fokus på netop disse selskabers skattebetaling. Skat afrapporterer siden 2008 årligt antallet og størrelsen af godkendte indkomstforhøjelser. Senest i 2012 er der 67 godkendte sager om transfer pricing- forhøjelser 5, som samlet løber op i 21,2 milliarder kroner, svarende til godt 317 millioner kroner per sag. SKATs massive indsats forventes at fortsætte i fremtiden og dermed er der en risiko for, at MNV er i stigende grad kan blive pålagt væsentlige transfer pricing- forhøjelser og dermed risiko for dobbeltbeskatninger til følge, hvilket gør transfer pricing arbejdet i selskaberne til en 1 Dunning, J.N. (2003), Re- evaluating the Benefits of Foreign Direct Investment,International Thomson Business Press, London, s Styring af international transfer pricing: Et casestudie i en dansk- baseret MNV af Peder Reuther og Christian Rossing samt Transfer Pricing risk awareness of multinational corporations: Evidence from a global survey af Sven Jost, Ernst & Young München, DE. 3 Styring af international transfer pricing: Et casestudie i en dansk- baseret MNV af Peder Reuther og Christian Rossing samt Transfer Pricing risk awareness of multinational corporations: Evidence from a global survey af Sven Jost, Ernst & Young München, DE. 4 > Presse > Pressemeddelelser > 2010 > 13/07/10 > Hanldingsplan for multinationale selskaber. 5 > Virksomhed > Transfer Pricing > Seneste Statistik for Transfer Pricing > Læs SKATs TP- afrapportering 2012 Side 4 af 91

6 betydningsfuld del af den daglige drift, men også i forhold til et mere strategisk niveau. Og selvom de 67 sager ikke er mange, når det måles op mod antallet af virksomheder i Danmark, så er det uden tvivl væsentligt for hver og ét af de berørte selskaber, at forhøjelserne har anløbet 317 millioner kroner i gennemsnit. Det kan derfor blive dyrt for MNV en, hvis ikke den overholder armslængdeprincippet i sine koncerninterne transaktioner eller ved manglende dokumentation af, hvorledes den overholder armslængdeprincippet. En undersøgelse viser, at skattedirektører i en lang række globale virksomheder 6 anser transfer pricing som det største risikoområde i forhold til fremtidige skatte- betalinger. Risikoen for, at skattemyndigheden underkender selskabets prisfastsættelse af koncerninterne transaktioner, samt risikoen for, at koncerninterne transaktioner slet ikke bliver identificeret i selskabet, er til stede og udgør en væsentlig usikkerhed hos ledelsen. Denne usikkerhed opstår formentligt som følge af, at transfer pricing ofte kun diskuteres af eksperter i selskabets skatteafdeling, og ledelsen er således uvidende om hvilken risikoeksponering MNV en har på transfer pricing området. Det skyldes også, at OECD Guidelines, som navnet siger, kun giver retningslinjer for, hvordan armslængdeprincippet overholdes og OECD Guidelines kan derfor fortolkes forskelligt. Dette fortolkningsproblem kan opstå mellem MNV en og skattemyndigheden, men også mellem flere skattemyndigheder, der har modstridende interesser, og således kan dobbeltbeskatning opstå. Alle MNV er med koncerninterne transaktioner har transfer pricing risici, men hvordan MNV erne håndterer disse risici, er vidt forskellig. En MNV, der ved en skatterevision ikke har udarbejdet den fornødne dokumentation, eller kun mangelfuld dokumentation, vil have svært ved at understøtte sin prissætning af koncerninterne transaktioner og dermed øge sin risikoeks- ponering mod indkomstforhøjelser og bøder. Det er derfor nødvendigt for alle MNV er der har koncerninterne transaktioner, at udvikle en transfer pricing politik der beskriver, hvordan trans- aktionerne skal identificeres og håndteres, så risikoen for bøde og dobbeltbeskatning minimeres. Omdrejningspunktet for denne afhandling er styring af transfer pricing risici i en MNV og vi vil derfor med baggrund i lovgivningen om transfer pricing, diskutere problematikken heri, samt udvikle en løsningsmodel til brug for risikostyring af transfer pricing i en MNV. 6 EY 2010 Global Transfer pricing survey Side 5 af 91

7 3. Problemformulering Mange MNV er ser transfer pricing som et høj- risikoområde, som følge af de fortolknings- muligheder som OECD Guidelines giver. Men i mange MNV er lever transfer pricing også et isoleret liv i selskabets skatteafdeling, og selskabets ledelse har derfor ofte kun lidt, eller slet ingen kendskab til MNV ens risikoeksponering på transfer pricing området. Det gør derfor styring af transfer pricing risici til et vigtigt fokusområde, som ledelsen bør have med i sin strategiske plan- lægning. Ligeledes medfører de skattemæssige konsekvenser, at risikostyring af transfer pricing i en MNV bør være et centralt omdrejningspunkt. Det er derfor denne opgaves hovedformål, at besvare følgende problemformulering: Hvordan identificerer MNV er risici i forbindelse med koncerninterne transaktioner og hvordan opbygger MNV er styringsrutiner, så nuværende og fremtidige risici i forbindelse med koncern- interne transaktioner identificeres og styres? Besvarelsen af ovenstående vil omfatte en teoretisk og praktisk gennemgang af følgende: Identifikation af transfer pricing risici, hvor fokus rettes mod at identificere de risici der generelt ligger i dansk lovgivning og OECD s Guidelines. Hvordan risikostyring af transfer pricing risici håndteres, er et spørgsmål der besvares ved især, at diskutere teorien bag risikostyring i forhold til transfer pricing. Dette er væsentligt og danner grundlaget for udviklingen af et risikostyringsværktøj, til styring af transfer pricing risici. Opgavens praktiske tilgang til besvarelsen af problemformuleringen, vil være en afprøvning af det udviklede risikostyringsværktøj på en casevirksomhed til styring af casevirksom- hedens transfer pricing risici. Ud fra vores viden fra de første to punkter, vil vi udvikle et risikostyringsværktøj til hånd- tering af transfer pricing risici i MNV er og efterfølgende vil vi afprøve og teste værktøjet på en fiktiv, men virkelighedsnær MNV. Således kan vi vurdere om værktøjet har den ønskede effekt, om det identificerer de væsentlige transfer pricing risici og om brugen af værktøjet er værdiskabende for MNV en. Side 6 af 91

8 4. Afgrænsning Denne afhandling vil tage udgangspunkt i dansk lovgivning, herunder OECD s fortolk- ningsbidrag i form af OECD s Modeloverenskomst samt OECD Guidelines. Dette skyldes, at for- tolkningen af OECD s Modeloverenskomst og OECD Guidelines er forskellig fra land til land og lovgivningen på området er derfor også forskellig. Som følge af, at der kun tages udgangspunkt i dansk lovgivning, vil modellen kun kunne bruges af danske MNV er eller danske datterselskaber af udenlandske MNV er. Ovenstående retningslinjer vil ikke blive fortolket, men blot konstateret og beskrevet til brug for analysen af de risici, MNV er kan være eksponeret imod på transfer pricing området. OECD s Modeloverenskomst og OECD Guidelines kan fortolkes og bliver fortolket på mange måder, og som følge heraf, omtales transfer pricing som værende en ikke eksakt videnskab 7. Dette skyldes, at OECD s Modeloverenskomst samt OECD Guidelines er forsøgt gjort så bred, at den passer til alle virksomheder. Imidlertid opstår der løbende problemer, idet ikke alle virksomheders transaktioner kan prisfastsættes ud fra de givne retningslinjer. Dette skyldes at der til stadighed opfindes nye konstruktioner mv. i virksomhederne, hvor der opstår sjældne koncerninterne transaktioner. I denne afhandling vil vi kun behandle de transfer pricing risici, der knytter sig til koncerninterne transaktioner og som er omtalt i OECD s Modeloverenskomst og OECD Guidelines. Der findes en del teori omkring risikostyring. Da vores mål med opgaven er at give en MNV mulighed for at identificere og kvantificere transfer pricing risici på selskabsniveau, vil vi således ikke analysere flere forskellige risikostyringsværktøjer, men blot benytte ét risikostyringsværktøj, der egner sig til styring af transfer pricing risici. Ifølge IFAC 8 vil en risiko kunne udmøntes i både et positivt og et negativt udfald. I forhold til transfer pricing risici vil vi i afhandlingen kun behandle de negative udfald, fordi sandsynligheden for, at et negativt udfald vil hænde en MNV, er højere end et positivt udfald. Skat afrapporterer årligt de indkomstforhøjelser og nedsættelser de har foretaget på danske MNV er og senest i er der blevet foretaget forhøjelser for 21,2 mia. kr. mod en nedsættelse på kun 0,4 mia. kr. 7 OECD Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations par International Federation of Accountants (IFAC) Enhancing shareholder wealth by better managing business risk 9 > Virksomhed > Transfer Pricing > Seneste Statistik for Transfer Pricing > Læs SKATs TP- afrapportering 2012 Side 7 af 91

9 Vi vil i afhandlingen udarbejde et risikostyringsværktøj som MNV er kan anvende til at identificere transfer pricing risici og som kan anvendes til opbygning af styringsrutiner til iden- tifikation af fremtidige transfer pricing risici. Afhandlingen vil ikke behandle selve implemen- teringen af risikostyringsværktøjet på et operationelt plan, idet en implementering knytter sig til, og kræver et indgående kendskab til den specifikke MNV. Økonomistyring kunne være nær- liggende at inddrage i rapporten, idet dette har stor relevans, fx når en MNV skal udarbejde budgetter til brug for prisfastsættelsesmetoderne, dog knytter økonomistyring sig til implemen- teringsdelen som vi af ovenstående grunde har valgt at afgrænse os fra. I forbindelse med testen af risikostyringsværktøjet på en casevirksomhed, vil vi, såfremt testen åbner op for konkrete problemer, som kræver specifikke beregninger, ikke nærmere behandle den bagvedliggende teori for beregningerne. Dette gælder særligt i forhold til selve kvantificeringen af en risiko, der kræver en nærmere analyse af de bagvedliggende faktorer for den koncerninterne afregningspris. Afhandlingen vil ikke behandle de problemstillinger, der knytter sig til den eksterne rapportering af identifikation og kvantificering af skattemæssige risici 10, idet den interne rapportering vil have en langt mere styringsmæssig synsvinkel. Vi vil i afhandlingen derfor alene behandle den interne styring af transfer pricing relaterede, skattemæssige risici, velvidende, at den interne styring også kan give os en støtte i forhold til den eksterne regnskabsform. I afhandlingen vil vi kun behandle de skattemæssige risici, der knytter sig til transfer pricing. En MNV besidder højst sandsynligt andre skattemæssige risici, men disse vil ikke blive behandlet, da skattemæssige risici dækker over mange andre områder end koncerninterne afregningspriser. Da transfer pricing er en selvstændig disciplin, der behandler koncerninterne afregningspriser, vil vi alene fokusere på risici der opstår i forbindelse hermed. Ud fra et skattemæssigt perspektiv, kunne det være nærliggende at fastlægge, hvornår retten til at beskatte indtægter tilfalder en jurisdiktion frem for en anden. Dette skal ses i lyset af, at en MNV har en risiko for at blive dobbeltbeskattet, hvis flere jurisdiktioner mener sig berettet til at beskatte den samme indtægt. Vi vil i afhandlingen forklare hvorfor dobbeltbeskatning kan opstå, men vi vil ikke behandle det juridiske aspekt i spørgsmålet om, hvornår en jurisdiktion er 10 > Standards > Standards Issued > Standards Issued in 2006 > FIN 48 Side 8 af 91

10 berettiget til en indtægt, da dette ikke vil have relevans for udviklingen af et risikostyringsværktøj. Vi har valgt ikke at medtage selve definitionen af, hvornår et selskab er omfattet af en koncern, da dette knytter sig til MNV ens juridiske struktur. Vi forudsætter, at ledelsen har et overblik over den juridiske struktur i dens koncern inden den påbegynder en risikostyringsproces. Det antages i afhandlingen, at alle MNV er har en interesse i, at kunne styre sine transfer pricing risici og foretage en risikovurdering, så den samlede risikoeksponering på transfer pricing området er kendt af ledelsen. Styringsformålet skal være, at MNV en ønsker at opføre sig som en good citizen og betale den skat den skal, hverken mere eller mindre. Formålet må således ikke være at udføre decideret skattespekulation og en interesse i at omgå skat. Har MNV en andre interesser end de styringsmæssige, kan værktøjet ikke anvendes til formålet. Side 9 af 91

11 5. Metode Opgavens opbygning og struktur vil være som illustreret og beskrevet i figur 5.1. herunder. Figuren er en forenklet udgave af afhandlingens opbygning, som afspejler hvordan vi rent metodisk bearbejder problemstillingen og besvarer problemformuleringen. Figur 5.1. Afhandlingens opbygning. Kilde: Egen tilvirkning. Side 10 af 91

12 5.1. Transfer Pricing historisk set Analyse- og diskussionsdelen i afhandlingen vil begynde med et historisk indblik i transfer pricing, fra 1990 erne til i dag. Dette inddrages som en del af afhandlingen, da den historiske udvikling i transfer pricing, som indledningsvis beskrevet, har medført store skattemæssige konsekvenser for MNV er især de seneste år. Et grundlæggende indblik heri er derfor af stor relevans, set i forhold til den problemstilling vi beskriver i afhandlingen, da skattemæssige konsekvenser ikke antages at opstå ud af det blå, men vurderes at være en afledt effekt af en MNV s handlinger herunder påtagelse af risici Teoretisk del Den teoretiske del er opdelt i to hovedafsnit; Risiko og transfer pricing og Risikostyring. Begge afsnit afrundes i delkonklusioner, som inddrages i den praktiske del, hvor fokus ligger på udvikling af risikostyringsværktøj Risiko og transfer pricing I dette afsnit vil vi fokusere på en indledende gennemgang af teorien omkring risikostyring, hvorfor begrebet risiko ud fra en teoretisk betragtning, vil blive beskrevet og defineret nærmere. I forlængelse heraf, foretages en gennemgang af den gældende danske lovgivning omkring transfer pricing samt OECD s Guidelines. Der inddrages de, for opgaven, relevante retningslinjer og paragraffer, som især omfatter gennemgang af armslængdeprincippet, der er grundlæggende i transfer pricing, koncerninterne transaktioner, dobbeltbeskatningsoverenskomster og SKATs sanktionsmuligheder. Ovenstående gennemgås, diskuteres og analyseres med identifikation af transfer pricing risici for øje. Identifikationen af transfer pricing risici foretages udelukkende ud fra den teoretiske definition af begrebet risiko. Dette er af relevans for opgavens praktiske del Risikostyring Opgaven vil tage udgangspunkt i en risikostyringsmodel udarbejdet af IFAC 11. Modellen er udarbejdet, så den i princippet kan anvendes på alle de risikoområder, en virksomhed måtte have. Vi har fundet modellen egnet til at kunne håndtere transfer pricing risici, da transfer pricing risici i 11 International Federation of Accountants (IFAC) Side 11 af 91

13 princippet kan sidestilles med virksomhedens andre risikoområder. Vi har, hvor vi har fundet det relevant, modificeret modellen så den bedst muligt kan anvendes på transfer pricing risici. Afsnittet omhandler dels den teoretiske del af identifikation af en MNV s risikoprofil. Der vil blive lagt vægt på hvordan risiko i en MNV kan opfattes, for herved at udlede en egentlig risiko- profil. Dels vil ledelsens håndtering af de identificerede risici blive diskuteret, med henblik på at identificere teoretiske risici i forbindelse med risikostyring Praktisk del Den praktiske del af afhandlingen opdeles i udvikling og test af risikostyringsværktøjet, som vi udvikler i forhold til besvarelse af problemformuleringen Udvikling af risikostyringsværktøj I denne del af afhandlingen vil vi, med baggrund i den teoretiske del af transfer pricing og risikostyring, udvikle et risikostyringsværktøj til intern brug i en MNV. Værktøjet skal opbygges, så MNV en på egen hånd eller med konsulenthjælp kan identificere sin risikoprofil ved en analyse af koncernens funktionsopbygning, for herved at identificere MNV ens koncerninterne transaktioner. Ved hjælp af værktøjet vil MNV en være i stand til at prioritere de identificerede transfer pricing risici så den kan vurdere, i hvilket omfang der skal fokuseres på risikostyring af transfer pricing. Formålet med værktøjet er endvidere, at hjælpe ledelsen til at håndtere de identificerede risici, samt udvikle styringsrutiner i MNV en der sikrer, at også fremtidige transfer pricing risici identificeres Test af risikostyringsværktøj Det udviklede risikostyringsværktøj vil blive efterprøvet og testet på en modelvirksomhed, som dels fremstilles til formålet med denne afhandling og dels afspejler en virkelig MNV. Modelvirksomheden udvikles i samarbejde med medarbejdere i skatteafdelingen i Ernst & Young, for at sikre en så valid, aktuel og virkelighedsnær modelvirksomhed, som muligt. Modelvirksomheden vil i dette afsnit, indledningsvist blive gennemgået og præsenteret, hvorefter der vil blive gået i dybden med analyse i forbindelse med testen af det udviklede risikostyrings- værktøj. Side 12 af 91

14 Vurdering af risikostyringsværktøj Det udviklede risikostyringsværktøj samt resultaterne af testen, vil blive vurderet med henblik på at identificere de fordele og ulemper, en MNV vil kunne opnå ved at anvende værktøjet. Vurderingen vil foregå ved, at der opstilles en række kriterier som risikostyringsværktøjet skal leve op til, for at være en succes. Det vil blive vurderet hvorledes risikostyringsværktøjet har en værdiskabende effekt for MNV en på baggrund af følgende kriterier: Værktøjet skal være i stand til, tydeligt at identificere transfer pricing risici, der enten i form af frekvens og betydning har en væsentligt indvirkning på virksomhedens økonomi. Værktøjet skal give ledelsen et kvantitativt og/eller et kvalitativt overblik over virksomhedens samlede risikoeksponering på transfer pricing området, således at sandsynligheden og konsekvensen af de identificerede risici kendes. På den baggrund skal værktøjet give nogle konkrete forslag til, hvordan virksomheden kan indføre kontrolfunktioner, således at fremtidige transfer pricing risici minimeres og styres Dataindsamling I forhold til at besvare problemformuleringen, er det nødvendigt at interviewe eksperter inden for området, da det har høj relevans for opgaven, at få indblik i hvordan en konsulent- /skatteafdeling bearbejder transfer pricing problemstillinger i MNV er, i forhold til udviklingen af et risikostyringsværktøj. I forbindelse med at opnå et grundigt kendskab til den praktiske håndtering af transfer pricing risici, har vi valgt at interviewe skattekonsulent i Ernst & Young, Thomas Bjerre. 12 Det er tilsvarende vigtigt, at det teoretiske og ikke mindst lovgivningsmæssige grundlag for henholdsvis risikostyring og transfer pricing inddrages, hvorfor der er indhentet teoretisk materiale, særligt omkring risikostyring, men tilsvarende for transfer pricing, da det især er OECD Guidelines og dansk lovgivning, som vi tager udgangspunkt i. Vi har yderligere benyttet internettet, bøger, artikler og nyhedsmediernes databaser til at søge informationer om risikostyring, transfer pricing og SKATs fokus på transfer pricing området. 12 Bilag A, referat af interview med Thomas Bjerre, Ernst & Young. Side 13 af 91

15 5.5. Kildekritik Det personlige interview der er foretaget i forbindelse med udarbejdelse af afhandlingen vurderes at være troværdigt og pålideligt, på baggrund af vedkommendes erfaring på transfer pricing området. Respondenten har udvist stor interesse og imødekommenhed, og svaret, så vidt muligt, omfattende på vores spørgsmål. Øvrige datakilder vurderes at være af høj validitet og reliabilitet, samt aktualitet. Særligt IFAC som har udarbejdet det teoretiske materiale og OECD der har udarbejdet det faglige materiale, vurderes at være særdeles troværdige kilder. Statistikken omkring transfer pricing i Danmark er udarbejdet af SKAT og vurderes at have en objektivitet, der gør at dataene er pålidelige. Tilsvarende er det yderst aktuelt, da de sidste data omkring transfer pricing forhøjelser er fra Side 14 af 91

16 6. Analyse og diskussion 6.1. Transfer Pricing historisk set Transfer pricing er op gennem 1980 erne og 1990 erne blevet et mere og mere udbredt begreb, som på dansk kan oversættes til koncerninterne afregningspriser. Udviklingen i transfer pricing de seneste år skyldes primært, at der globalt set handles og investeres mere og mere. 13 Et stigende antal virksomheder er gået fra at være nationale spillere på et hjemmemarked, til at være multinationale spillere på et globalt marked, hvor der handles og investeres på tværs af landegrænser. Det er især konkurrence på virksomhedernes markeder, der har medført et stigende behov i virksomhederne for at styrke markedspositionen og konkurrenceevnen. Til dette er der især sket en koncentration i handel med materielle og immaterielle værdier, både på nationalt og internationalt plan. Dette skal forstås således, at virksomhederne i høj grad har fokus på at styrke konkurrenceevnen ved eksempelvis virksomhedsopkøb, fusioner, produktions- og markedsføringssamarbejder. 14 Op gennem årene foretages der et stadig større antal interne transaktioner i virksom- hederne - ofte mellem moder- og datterselskaber, men også på tværs af datterselskaber. Det stigende antal koncerninterne transaktioner og det hurtigt voksende antal MNV er gør, at der i den globale handel sker en ændring, som betyder at over 60 % af den samlede globale handel udgøres af koncerninterne transaktioner. 15 Stigningen i koncerninterne transaktioner og udviklingen i MNV erne, medfører stadig mere og mere komplekse skattemæssige problemstillinger, både for MNV erne selv og for skatte- myndighederne i de involverede lande 16. En del af kompleksiteten opstår ved, at der handles på tværs af landegrænser og der er således flere skattemyndigheder, som har interesse i en skatte- betaling. En anden del af kompleksiteten er hvordan de koncerninterne afregningspriser fast- sættes i MNV erne. Det er især komplekst, da den koncerninterne omsætning ofte består af handel med eksempelvis helt eller delvis færdige produkter, immaterielle aktiver så som rettig- heder eller varemærker, samt tjeneste- eller serviceydelser som fx administrationsydelser. Prisfastsættelsen af disse produkter er en yderst kompleks procedure, for hvordan vurderer en 13 Transfer Pricing i Praksis, Anders Oreby Hansen og Peter Andersen, Magnus Informatik, 1. udg. 2008, s Transfer Pricing i Praksis, Anders Oreby Hansen og Peter Andersen, Magnus Informatik, 1. udg. 2008, s Dunning, J.N. (2003), Re- evaluating the Benefits of Foreign Direct Investment, International Thomson Business Press, London, s OECD Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations, s. 17. Side 15 af 91

17 MNV hvad et varemærke eller en serviceydelse er værd? Det er netop dette spørgsmål, som til stadighed giver udfordringer i MNV er på tværs af landegrænserne. I OECD var der allerede i 1979 udarbejdet en rapport om netop transfer pricing i MNV er. Men denne blev i starten af 1990 erne videreudviklet, således at der kunne udarbejdes en decideret vejledning, med det formål, at hjælpe både MNV er og skattemyndigheder på tværs af landegrænser. Denne vejledning blev i sin oprindelige form godkendt og vedtaget i OECD Guidelines er siden hen blevet opdateret og tilpasset med yderligere vejledninger. Et af de vigtigste områder i denne vejledning er artikel 9, som beskriver armslængdeprincippet, som dybest set er grundlaget for transfer pricing. Armslængdeprincippet beskrives nærmere i afsnit Et andet yderst vigtigt område i OECD Guidelines er prisfastsættelsesmetoderne, som ligeledes gennemgås i afsnit Danmark er et af medlemslandende i OECD og de af OECD udviklede vejledninger, er siden hen adopteret og benyttet i MNV er i Danmark, sammen med de danske transfer pricing regler, som blev vedtaget i OECD GuideIines giver dog i høj grad plads til fortolkning og skatte- myndighederne i mange lande har således valgt at udfærdige et selvstændigt transfer pricing regelsæt, med udgangspunkt i OECD Guidelines. 18 I 1998 blev der i Danmark derfor vedtaget selvstændige regler for armslængdeprincippet, som findes i LL 2, samt regler for oplysnings- og dokumentationspligt, som findes i SKL 3B. 19 De seneste års udvikling indenfor transfer pricing området er især præget af en øget fokus fra mange landes skattemyndigheders side, da der fokuseres på at sikre MNV ers skattebetaling i de enkelte lande er korrekt. I Danmark har SKAT siden 2001 haft stor fokus på MNV ers skatte- betaling til Danmark 20 og i 2010 blev der i SKATs Handlingsplan lagt yderligere fokus på netop MNV ers skattebetaling, da der i perioden var ca. 30 % af MNV erne der slet ikke betalte selskabsskat til Danmark. 21 I 2012 kulminerede den massive fokus med en handlingsplan, hvor transfer pricing området var et helt centralt punkt i sig selv OECD Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations, s Transfer Pricing i Praksis, Anders Oreby Hansen og Peter Andersen, Magnus Informatik, 1. udg. 2008, s Transfer Pricing i Praksis, Anders Oreby Hansen og Peter Andersen, Magnus Informatik, 1. udg. 2008, s > Presse > Pressemeddelelser > Arkiv 2010 > 13/07/10 > Handlingsplan for multinationale selskaber > Presse > Pressemeddelelser > Arkiv 2010 > 13/07/10 > Handlingsplan for multinationale selskaber > Presse > SKATs pressemeddelelser > Pressearkiv > 2012 > > I år vil SKAT fange de store fisk > Se hele indsats- og indrivelsesplanen her. Side 16 af 91

18 6.2. Teoretisk del Risiko og transfer pricing Når en MNV vælger at handle mellem koncerninterne selskaber på tværs af landegrænser, påtager den sig en eller flere transfer pricing risici. Vi vil i den teoretiske del kortlægge de transfer pricing risici, en MNV kan påtage sig, når den opererer i mere end én jurisdiktion, udover Danmark Definition af risiko Når man vælger en handling, bevidst eller ubevidst, har man samtidig fravalgt andre mulige handlemåder, idet handlingen ikke kan udføres igen under de samme vilkår. Men handlingen medfører også en række risici. På samme måde medfører fravalget af andre handlemåder, en række risici. Der er således en risiko i alt hvad man foretager sig. Hvis ikke man foretager sig noget, er dette også en handling. Risiko er defineret af Michael Porter 23 som: Risk is a function of how poorly a strategy will perform if the wrong scenario occurs. Porters definition behandler kun den negative side af en risiko. Når hver handling medfører en række risici, bør både de negative og de positive risici identificeres, for at afdække begge mulige udfald af en handling. Ifølge IFAC 24 er risici usikre, fremtidige begivenheder, som kan påvirke opfyldelsen af organisationens strategiske, driftsmæssige og finansielle målsætninger. Usikkerhed skal i denne sammenhæng forstås som manglende evne til at forudsige eksterne eller interne variable der påvirker organisationens økonomiske præstationer. 25 Risici er altså usikre, idet man ikke med sikkerhed kan forudsige, om de indtræffer. Endvidere er det implicit at risici skal være fremtidige begivenheder, idet allerede skete hændelser ikke er usikre. Vi kan herefter konkludere, at risici er en usikker fremtidig begivenhed, der både i positiv og negativ retning kan påvirke organisationens strategiske, driftsmæssige og finansielle målsæt- ninger. 23 Michael E. Porter Competitive Advantage, bog 1.2 side IFAC Enhancing Shareholder Wealth by Better Managing Business Risk, artikel side Rossing, Reuther, Johansen og Lund Risikostyring af transfer pricing, Revision & Regnskabsvæsen nr. 5, 2012, side 65. Side 17 af 91

19 I forhold til transfer pricing, vurderes risiko oftest som de negative hændelser, der kan påvirke en MNV. Langt de fleste skatterevisioner der udføres, munder oftest ud i en indkomst- forhøjelse og ikke en nedsættelse 26. Det betyder, at en negativ risiko har større sandsynlighed for at indtræffe, og vi vil derfor ved identifikationen af transfer pricing risici i næste afsnit, alene fokusere på de negative risici, der kan påvirke en MNV Identifikation af transfer pricing risici Transfer pricing er som tidligere beskrevet, prisfastsættelse af koncerninterne transaktioner. Transfer pricing risici kan identificeres flere steder: OECD s Modeloverenskomst, hvor armslængdeprincippet giver anledning til mange fortolkningsproblemer, OECD Guidelines, der er en vejledning til armslængdeprincippet og samtidig giver OECD s bud på mulige prisfastsættelsesmetoder, risici forbundet med væsentlige koncerninterne transaktioner som immaterielle aktiver, koncerninterne lån, garantier, serviceydelser, omkostningsfordelingsaftaler samt omstruktureringer, den danske dokumentationspligt af de koncerninterne afregningspriser, dobbeltbeskatningsoverenskomster, MAP og APA er; samt SKATs sanktionsmuligheder, som kan være udfaldet af den risiko, en MNV påtager sig, samt SKATs særlige fokusområder jf. produktionsplanen for Nedenfor er ovenstående risikoområder gennemgået med henblik på at konkretisere de identificerede risikoområder til konkrete risici. Armslængdeprincippet Jf. OECD s Modeloverenskomst art. 9, skal koncernforbundne selskaber, dvs. selskaber der ejer eller kontrollerer hinanden, handle på markedsvilkår. I Danmark er reglerne omkring transfer pricing fastsat i LL 2. Koncernforbundne selskaber skal således anvende en koncernintern afreg- ningspris, som to uafhængige parter i en sammenlignelig transaktion, under sammenlignelige omstændigheder, ville have aftalt. Afviger den koncerninterne afregningspris fra, hvad to 26 > Virksomhed > Transfer Pricing > Seneste Statistik for Transfer Pricing > Læs SKATs TP- afrapportering > Presse > Landsdækkende pressemeddelelser > 6. februar 2013 SKAT sætter i 2013 bredt ind ovrefor fejl og snyd > Se SKATs produktionsplan her. Side 18 af 91

20 uafhængige parter ville have aftalt, er der basis for en korrektion. For gennemgang af betydningen af en korrektion, se afsnittet SKATs sanktionsmuligheder på side 46. Markedsprisen vurderes altså på baggrund af, hvad to uafhængige parter ville aftale. Når to uafhængige parter indgår en aftale, er det med det formål, at begge parter får en fordel af aftalen. Det kan eksempelvis være, at to uafhængige selskaber indgår en aftale om, at det ene selskab yder regnskabsmæssig assistance, hvortil det andet selskab yder en betaling. En ydelse bliver således svaret af en modydelse. Denne tilgang til transfer pricing er vigtig at have i baghovedet, når en MNV gennemgår sin transfer pricing strategi. Principalagent model For en MNV er der ofte en større gruppe aktionærer bag, en bestyrelse og en ledelse, som hver især har en holdning til risici. Således florerer principal- agent - teorien i denne sammenhæng, som afspejler forholdet mellem en principal værende aktionærerne eller bestyrelsen og en agent her værende ledelsen. Antagelserne i principal- agent - teorien er i store træk, at begge parter handler ud fra hvad der er optimalt eller bedst for dem hver især. Det betyder, at der ofte er konflikt imellem hvad der anses for værende bedst for virksomheden, da principalen, dvs. aktionærerne og bestyrelsen, ofte anser afkastet og profitmaksimering som det overordnet vigtigste, mens agenten, ledelsen, kan have et helt andet syn på hvad der er vigtigst, både for virksomheden og ledelsen selv. Tilsvarende er forståelsen og villigheden til at påtage sig risici, for at opnå de ønskede mål, ligeledes grundlag for konflikt mellem principal og agent. I forhold til transfer pricing anses principal- agent teorien ud fra koncernstrukturen, idet moderselskabet, principalen, og datterselskaberne, rutineenhederne, indgår en kontrakt om, hvordan rutineenheden aflønnes og hvilke risici parterne påtager sig. I en principalagent model påtager rutineenhederne sig kun begrænsede kommercielle risici og ejer ingen særlige risikofyldte aktiver. Til gengæld oppebærer de en stabil indkomst, der er fastsat på armslængdevilkår. Modsat rutineenhederne påtager principalen sig væsentlige kommercielle risici, og ejer værdifulde immaterielle og materielle aktiver. Til gengæld oppebærer de en residual indkomst, som fremkommer efter allokering af armslængdeindtjening til andre koncernselskaber. Side 19 af 91

21 Rutineenhederne kan påtage sig flere eller færre risici, alt efter hvordan aftalen mellem principalen og agenten udformes. I forhold til produktion, kan man skelne mellem full- function, contract og toll producenter, hvor full- function producenten påtager sig væsentligt flere risici og funktioner end toll producenten. Det betyder også, at rutineindtjeningen hos en toll producent er lavere end hos contract og full- function producenten. De risici, der kan opstå hos en producent, og som principalen i større eller mindre grad påtager sig, alt efter hvad der aftales med producenten, er risici forbundet med at besidde et færdigvarelager, risici ved at forske og udvikle og besidde færdigudviklet IP, kreditrisici, produktrisici, valutarisici og markedsrisici. I forhold til distributionen, skelner man mellem 6 forskellige rutineenheder; full- function, limited risk, commisionaire, agent, marketing representative og direct sale, hvor direct sale i princippet ikke er en selvstændig enhed, men kan fx være salg via principalens hjemmeside. Full- function distributøren påtager en langt højere risiko og besidder langt flere funktioner end en marketing representative og opnår således også en højere rutineindtægt en denne. De risici, der kan opstå hos en distributør, og som principalen i større eller mindre grad kan påtage sig, alt efter hvad der aftales med distributøren, er risici forbundet med at besidde et varelager, risici ved udvikling og besiddelse af marketing og design IP, kreditrisici, valutarisici og markedsrisici. En limited risk distributør og lavere distributører tilfører ikke yderligere værdi til produktet, fx ved at tilføre et brandnavn eller foretage andre justeringer, som en full- function distributør godt kan. Principal- agent modellen er den mest anvendte koncernstruktur i praksis, fordi koncernen kan centralisere immaterielle rettigheder og beslutninger og dermed opnå bedre kontrol over de væsentlige aktiver i koncernen. Ovenstående gennemgang giver en forståelse for, hvordan principal- agent teorien fortolkes af OECD. Prisfastsættelsesmetoder Ved en skatterevision er det ofte den anvendte prisfastsættelsesmetode, som SKAT udfordrer, da prisfastsættelsen er foretaget på baggrund af en subjektiv vurdering, samtidig med, at OECD Guidelines giver mange fortolkningsmuligheder på dette område. OECD giver i kapitel 2 i OECD Guidelines deres bud på, hvordan koncernforbundne selskaber kan opgøre deres koncern- Side 20 af 91

22 interne afregningspriser. Afregningspriserne kan opgøres efter den traditionelle transaktions- metode og efter den transaktionelle profit metode. Den traditionelle transaktionsmetode opdeles i CUP metoden (Comparable uncontrolled price), resale price metoden og cost plus metoden. Den transaktionelle profit metode opdeles i nettoavance- metoden og profit split- metoden. Den traditionelle transaktionsmetode fokuserer på enkelttransaktioner; på prisen på en vare eller en serviceydelse, hvor den transaktionelle profit metode fokuserer på den profit der skabes ved transaktionerne. Både nettoavancemetoden og profit split metoden kræver en sammenlignelighedsanalyse og jævnfør de danske regler omkring dokumentationspligt, kræves der også en sammenligne- lighedsanalyse for de traditionelle transaktionsmetoder, som bruges til at bestemme om trans- aktionerne er sammenlignelige og hvilke justeringer der skal foretages før armslængde- princippet overholdes. En sammenlignelighedsanalyse indeholder fem faktorer, som alle skal analyseres: 1. Produktets eller serviceydelsens karakteristika 2. De funktioner, der udføres af de involverede parter 3. Kontraktsvilkår 4. Parternes økonomiske omstændigheder 5. Parternes forretningsstrategier Disse fem faktorer analyseres, når man forsøger at finde mulige ukontrollerede sammenlignelige transaktioner det er således både MNV en og den virksomhed man sammenligner sig med, der skal analyseres. Metoderne er gennemgået nedenfor med henblik på at identificere de væsentligste risici ved den teoretiske prisfastsættelse. CUP OECD foretrækker, at CUP metoden anvendes så vidt det er muligt. Dette skyldes, at CUP metoden fokuserer på den direkte pris i sammenlignelige transaktioner under sammenlignelige omstæn- digheder mellem uafhængige parter. En intern CUP tager udgangspunkt i den pris, et koncern- selskab opkræver fra en uafhængig køber, og anvender denne pris på salget af det samme produkt til en koncernintern køber. I en ekstern CUP undersøges en sammenlignelig transaktion mellem to uafhængige parter og deres pris bruges til at prissætte den koncerninterne Side 21 af 91

23 transaktion. CUP metoden kan anvendes, når den koncerninterne transaktion ikke afviger fra en sammen- lignelig transaktion mellem to uafhængige parter, under sammenlignelige omstændigheder. Er der alligevel forskelle mellem den koncerninterne transaktion og den ukontrollerede transaktion, kan der foretages justeringer på prisen, så armslængdeprincippet alligevel overholdes. Fordelen ved CUP metoden er, at den koncerninterne afregningspris fuldt ud afspejler armslængdeprincippet. Prisen på en kontrolleret transaktion er således let at sætte, hvis det samme selskab også sælger til en uafhængig part. Ulempen ved metoden er, for den eksterne CUP metodes tilfælde, at det kan være vanskeligt at finde sammenlignelige ukontrollerede transak- tioner. Endvidere kan det, i de tilfælde hvor der identificeres forskelle mellem den kontrollerede og den ukontrollerede transaktion, være en udfordring at eliminere den effekt forskellene har på prisen, således at armslængdeprincippet overholdes. En intern CUP er således lettest at bruge, hvis denne da eksisterer. Resale price Resale price metoden fokuserer på den bruttomargin, der realiseres i videresalgsledet på baggrund af videresalgsprisen til eksterne kunder. Dette kan illustreres således: Principal Salgsselskab Uauængig køber Figur 6.1. Kilde: Egen tilvirkning. Transferpris Videresalgspris Videresalgsprisen er den pris, et salgsselskab tager ved salg til en uafhængig køber. Det antages at denne pris er 100 kr. Bruttomarginen ved en uafhængig sammenlignelig transaktion for salgsselskaber antages at være 30 %. Herefter vil bruttoavancen i salgsselskabet beregnes til 30 kr. (100 x 30 %). Transferprisen kan så beregnes til; videresalgsprisen minus bruttoavancen; 100 kr. 30 kr. = 70 kr. Det betyder, at den koncerninterne afregningspris findes ved at regne baglæns, på baggrund af en bruttomargin ved en uafhængig sammenlignelig transaktion. For resale price metoden gælder som ved CUP metoden, at forskelle mellem den koncerninterne transaktion og den ukontrollerede transaktion, justeres på bruttomarginen, så armslængdeprincippet overholdes. Side 22 af 91

24 Men for resale price metoden ligger de forskelle, der skal justeres for, mere i forhold til de funktioner og aktiver der bruges samt den påtagne risiko, som selskaberne i en sammenlignelig ukontrolleret transaktion påtager sig. Fordelen ved resale price metoden er, at varen på den ukontrollerede transaktion ikke behøver at være helt identisk med den kontrollerede transaktion, idet produktforskelle ikke på samme måde afspejler sig i bruttomarginen som den gør i prisen. Ulempen ved metoden er, at sammenligneligheden ligger i de udførte funktioner og de anvendte aktiver samt den risiko der påtages og bruttomarginen skal justeres ved forskelle heri. Det kan, som ved CUP metoden, være svært at finde sammenlignelige uafhængige transaktioner, idet bruttomarginen er en følsom oplysning for virksomhederne. Cost plus Cost plus metoden fokuserer på de medgåede produktionsomkostninger og avance- tillægget, mark- up en, vurderes med udgangspunkt i en funktionsanalyse. Avancetillægget er den betaling, som produktionsselskabet modtager for at påtage sig risici og for de funktioner den udfører. Den kontrollerede transaktion sammenlignes med en ukontrolleret sammenlignelig transaktion og avancetillægget, som ligges oveni produktionsomkostningerne, reguleres hvis der identificeres forskelle i de funktioner samt den risiko der påtages. Det kan eksempelvis være, at de koncerninterne selskaber har en langt mere effektiv fremstillingsproces end de selskaber, der sammenlignes med. Denne forskel skal justeres i avancetillægget. Fordelene og ulemperne for cost plus metoden er de samme som for resale price metoden. Nettoavancemetoden Nettoavancemetoden (Transactional Net Margin Method, TNMM) fokuserer på den netto- margin, uafhængige selskaber realiserer i forhold til en relevant base, fx omkostninger, salg eller aktiver. Rationalet bag TNMM metoden er, at tilsvarende selskaber har tendens til at tjene en lignende indtjening over en rimelig tidshorisont. TNMM metoden er i praksis den mest anvendte metode 28 og det skyldes metodens anvendelighed som følge af, at profit indikatorer fx afkastningsgrad, resultat af primær drift mv., i mindre grad er påvirket af transaktionelle forskelle, som prisen er ved CUP metoden. Endvidere er 28 Jf. undervisningsmateriale udarbejdet af Senior Manager Peder Reuther, KPMG (undervisningsassistent CBS) Side 23 af 91

25 metoden også mere tolerant overfor forskelle i de funktioner, der er mellem en kontrolleret og en ukontrolleret transaktion, end bruttomarginen, idet forskelle i produktionsomkostninger giver forskellige bruttomarginer, men nettoavancen kan derfor godt stadig være den samme. En anden ting, der gør denne prisfastsættelsesmetode populær, er at data for nettoavancer er offentligt tilgængelige. Problemet opstår, når en MNV, der ønsker at anvende TNMM metoden har en trans- aktion, hvor der ikke findes historiske data, fx fordi de udbyder et nyt produkt, eller fordi den kontrollerede transaktion er udført i en region, hvor der ikke er data tilgængeligt på en ukontrol- leret transaktion. Det kan ligeledes være svært at vurdere, hvad forskelle i sammenligneligheds- analysen skal betyde for den anvendte profit indikator. Profit split metode Avancefordelingsmetoden fokuserer på fordelingen af det totale overskud fra markeds- transaktionen med udgangspunkt i en vurdering af de enkelte koncernselskabers bidrag til værdi- skabelsen. Metoden identificerer først hvilken avance der skal fordeles mellem de koncerninterne selskaber på baggrund af de kontrollerede transaktioner. Denne avance bliver herefter fordelt mellem de koncerninterne selskaber på en økonomisk valid basis, der tilnærmer fordelingen af et overskud i en aftale, der havde været på markedsmæssige vilkår. Fordelen ved denne metode er, at den vil være en brugbar løsning i de tilfælde, hvor de koncerninterne selskaber har særdeles integrerede transaktioner, og hvor flere koncerninterne selskaber i værdikæden tilfører produktet en væsentlig værdi. I dette tilfælde vil en avance- fordeling i de tilfælde hvor transaktionen er ukontrolleret, være mest nærliggende, idet OECD antager, at uafhængige parter ville dele avancen i mellem sig, i forhold til hvor meget de bidrager med til den samlede avance. Fordelen ved metoden er endvidere, at to eller flere koncerninterne selskabers profit eksamineres, så risikoen for, at der opstår en ekstrem og usandsynlig profit minimeres, idet der tages højde for begge sider af transaktionen. Ulempen ved metoden er, at det kan være svært at adskille den profit og de omkostninger, der relaterer sig til den givne koncern- interne transaktion, og det kan derfor være svært at anvende metoden i praksis. Det er ikke nødvendigt at følge OECD s prisfastsættelsesmetoder, men anvendes andre metoder, skal MNV en vedlægge en forklaring på, hvorfor den anvender en anden metode. Side 24 af 91

26 For kort at opsummere de risici, der er identificeret i forbindelse med valget af prisfast- sættelsesmetode, nævnes hermed de væsentligste: Den overvejende største risiko er, at MNV ens valgte koncerninterne afregningspris, ikke lever op til armslængdeprincippet. Ifølge Thomas Bjerre 29, udfordrer SKAT i rigtig mange skatterevisioner selskabets valgte koncerninterne afregningspris. Da langt de fleste koncerninterne priser fast- sættes efter TNMM metoden, betyder det at SKAT ikke altid er enig i den procentsats, som MNV en har valgt til sin nettomargin, hvad enten det er salg, omkostninger eller aktiver. Dette skyldes, at sammenlignelighedsanalysen er en subjektiv størrelse og de forskelle der er mellem den kontrollerede og den ukontrollerede transaktion, bliver ikke altid justeret korrekt i prisen. Dette skyldes ofte manglende datatilgængelighed på en ukontrolleret transaktion, idet skatte- myndigheder i mange lande kræver, at den sammenlignelige ukontrollerede transaktion skal være foretaget i samme region som den kontrollerede transaktion. Det skyldes også, at koncernen skal have et indgående kendskab til sin værdikæde, herunder hvilke forretningsenheder der bidrager til den økonomiske værdiskabelse og med hvilken relativ andel, for at kunne vurdere, hvilke uafhængige virksomheder der kan tjene som sammenligningsgrundlag. Koncerninterne transaktioner Vi har udvalgt de koncerninterne transaktioner, som SKAT har mest fokus på i Ifølge Thomas Bjerre 31 er det oftest få store transaktioner, der udgør den største transfer pricing- risiko for en MNV. Vi har også valgt at medtage de transaktioner, som OECD har valgt at behandle nærmere i OECD Guidelines, på grund af deres kompleksitet. Immaterielle aktiver SKAT har i de senere år haft stor fokus på koncerninterne transaktioner med immaterielle aktiver og har således i 2012 afsluttet 16 sager om overdragelse af immaterielle rettigheder eller betaling for brug af immaterielle rettigheder, som beløbsmæssigt andrager 13,1 mia. kr. i transfer pricing forhøjelser 32. Disse forhøjelser svarer til knap 62 % af de samlede forhøjelser i Bilag A, referat af interview med Thomas Bjerre, EY > Presse > Landsdækkende pressemeddelelser > Se dato 6/ SKAT sætter i 2013 bredt ind over for fejl og snyd, side Bilag A, referat af interview med Thomas Bjerre, EY > Virksomhed > Transfer Pricing > Seneste Statistik for Transfer Pricing > SKATs TP- afrapportering 2012, side 2. Side 25 af 91

27 Et immaterielt aktiv er jf. IAS 3833 defineret som Et identificerbart, ikke- monetært aktiv uden fysisk substans. OECD Guidelines beskriver i kapital IV, afsnit 6.2, at et immaterielt aktiv inkluderer retten til at bruge et industrielt aktiv som patenter, varemærker, varenavne, design eller modeller, samt litteratur, kunstneriske ejendomsrettigheder og intellektuelle ejendoms- rettigheder som know- how og forretningshemmeligheder. Et immaterielt aktiv opstår enten ved, at selskabet selv oparbejder det, fx gennem et udviklingsprojekt eller gennem marketing aktiviteter, eller ved, at selskabet erhverver det, enten separat fra tredjemand, eller som led i en virksomhedssammenslutning 34. Immaterielle aktiver kan ikke altid bogføres i selskabets balance pga. særlige indregningskriterier under IFRS og ÅRL og aktivet har måske derfor ingen værdi i balancen, på trods af, at aktivet har en væsentlig markeds- værdi. Ifølge IAS 38 kan internt oparbejdede immaterielle aktiver aktiveres i balancen, når en række kriterier er opfyldt 35, men her skal man være opmærksom på, at ikke alle omkostninger som selskabet har afholdt, er medgået til at udvikle det immaterielle aktiv og det er derfor vigtigt i en funktionsanalyse, at analysere hvordan selskabet behandler disse omkostninger i forhold til om de omkostningsføres eller aktiveres, da det har betydning for en prisfastsættelse i forbindelse med en koncernintern transaktion. I forhold til transfer pricing, findes der forskellige transaktionsmuligheder for immaterielle aktiver imellem koncernforbudne selskaber. Et immaterielt aktiv kan overføres mellem koncern- forbundne selskaber, eksempelvis ved en omstrukturering. Selskabet der besidder det immaterielle aktiv, kan også vælge at give et andet koncernselskab licens til at udnytte rettigheden for at bruge det immaterielle aktiv, mod at modtage en licensafgift en royalty fee. En tredje trans- aktionsmulighed er, at det immaterielle aktiv kan indregnes i priserne for varer og tjenesteydelser, fx ved, at et selskab sælger komponenter til et andet koncernselskab og samtidig overfører know- how om produktions- processen mv. I så fald kan priserne for komponenterne inkludere en betaling for know- how. Der kan opstå en transfer pricing risiko, når et immaterielt aktiv overdrages mellem to koncernforbundne selskaber. Overførsel af immaterielle aktiver mellem koncernforbundne 33 IAS 38 beskriver de internationale regnskabsstandarderne for immaterielle aktiver 34 IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder side 209, udarbejdet af Deloitte, 3. udgave, Finansiel rapportering teori og regulering af Jens O. Elling, 2. udgave, oplag 2011, side 234. Side 26 af 91

28 selskaber udgør måske den største udfordring inden for transfer pricing, bl.a. fordi det ofte er svært eller umuligt at finde sammenlignelige transaktioner mellem uafhængige parter til brug for værdiansættelsen 36 og fordi værdien af et immaterielt aktiv ofte er betydelig for en MNV. Den koncerninterne afregningspris, enten ved at overdrage et immaterielt aktiv eller ved at give licens, skal som udgangspunkt opgøres på markedsvilkår, i overensstemmelse med armslæng- deprincippet. Dette volder ofte problemer i praksis, idet et immaterielt aktiv er unikt og derfor er sandsynligheden for, at en lignende transaktion har fundet sted lille, eller ikke eksisterende. Det er derfor nødvendigt at fastsætte den koncerninterne afregningspris på andre måder. SKAT skriver i sin værdiansættelsesvejledning 37 af , at DCF modellen er den mest anvendte i praksis, men at andre modeller også kan bruges. Ved beregning med DCF modellen fremkommer værdien af det immaterielle aktiv ved, at tilbagediskontere de forventede fremtidige frie pengestrømme fra det pågældende immaterielle aktiv. Modellen bygger på en række antagelser og forudsætninger på værdiansættelsestidspunk- tet. Da dette tidspunkt ofte ligger i umiddelbar forlængelse af selve transaktionen, vil en skatte- myndighed ved en skatterevision kunne udfordre den koncerninterne afregningspris, idet skatte- revisioner ofte reviderer transaktioner, der ligger et eller flere år tilbage i tid. De antagelser og forudsætninger, der lå til grund for værdien, har ofte ændret sig og vil derfor påvirke værdien. Det er nu virksomhedens opgave at overbevise skattemyndigheden om, at der blev handlet på arms- længdevilkår. Dette volder imidlertid også problemer, idet den tilgrundliggende dokumentation for værdiansættelsen ofte ikke er detaljeret nok i forhold til transfer pricing- dokumentations- kravet. Dokumentationskravet uddybes i afsnittet herom på side 37. OECD skriver i kap. III, par. 2.11, og 3.74 i Guidelines, at skattemyndigheder ikke må foretage en korrektion i bagklogskabens lys, altså når skatterevisionen udføres et eller flere år efter transaktionen har fundet sted. Det antages, at parterne på tidspunktet for transaktionen indgik en aftale på vilkår, som uafhængige parter ville have indgået. Er dette dog ikke tilfældet, må skattemyndigheden godt foretage en korrektion. Er det ikke muligt at værdiansætte det immaterielle aktiv på transaktionstidspunktet, fordi det er af sådan en beskaffenhed der gør 36 Transfer Pricing i praksis af Anders Oreby Hansen og Peter Andersen, 1. udgave, 1. oplag 2008, side > Virksomhed > Vejledninger > Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse Side 27 af 91

29 værdiansættelsen svær, skal de koncerninterne parter indgå en aftale, der evt. indeholder en efterfølgende regulering til prisen, hvis antagelserne ikke holder stik. Koncerninterne transaktioner af immaterielle aktiver ses derfor som et høj- risiko område, hvor ledelsen bør være ekstra opmærksom. I nyere afsluttede retssager har det vist sig, at MNV er har skullet betale væsentlige beløb tilbage i skat som følge af, at der har været anvendt forkerte afregningspriser ved overførsel af immaterielle aktiver. Den væsentligste risiko ligger i forbindelse med at beregne den teoretiske markedsværdi af det immaterielle aktiv, både i forhold til tids- aspektet fra beregningstidspunkt til revisionstidspunkt, men også i forhold til at få transaktionen dokumenteret detaljeret nok. Det kan derfor være en god ide at lade en udenforstående og dermed uafhængig person til at vurdere værdien af det immaterielle aktiv, således at subjektive antagelser forsøges undgået, men risikoen for fejl i en konsulents beregning, er stadig til stede. Derudover er der også en risiko for, at virksomheden slet ikke har identificeret en transaktion, fx hvis en medarbejder med meget knowhow flyttes fra et koncernselskab til et andet, eksempelvis for at hjælpe med et projekt. Dette anses som en transaktion og den skal værdiansættes og betales på lige fod med andre immaterielle aktiver. Der opstår endvidere en risiko, når et datterselskab udvikler R&D og afregner til moderselskabet på cost- plus basis, idet skattemyndigheden kan udfordre vederlaget og kan argumentere for, at datterselskabet bidrager til udviklingen af et immaterielt aktiv. Det skyldes, at der ved cost- plus kun indregnes direkte omkostninger der afholdes i forbindelse med udviklingen og medtager således ikke værdien af det immaterielle aktiv, som eventuelt skabes. Koncerninterne lån og garantier SKAT har i deres handlingsplan for vurderet, at der var behov for en mere målrettet indsats på selskabers finansieringer og har i 2013 forsat fokus på dette område. Dette skal derfor være en væsentlig del af selskabets transfer pricing risikostyring. Når et selskab yder et lån eller stiller en garanti overfor et andet koncerninternt selskab, skal den aftalte rente på lånet, eller betaling for garantien, være i overensstemmelse med arms- længdeprincippet. Det er vigtigt at skelne et koncerninternt lån fra koncernintern varehandel, der anses som løbende mellemværender, også kaldet fordringer, idet et lån og en fordring har forskel > Presse > Pressemeddelelser > 2010 > 13/07/10 > Handlingsplan for multinationale selskaber. Side 28 af 91

30 lige betingelser. Vores erfaring som revisorer viser, at mange selskaber, deriblandt MNV er, ikke holder tingene adskilt, hverken i bogføringen eller på bankkontoen. Jf. 4, stk. 1, i kursgevinstloven er tab på koncernfordringer ikke fradragsberettigede. Dog er tab på fordringer, der er opstået som led i normal samhandel mellem ikke- sambeskattede koncernselskaber, fradragsberettigede jf. KGL 4, stk. 3. Det betyder, at hvis et datterselskab, der har en almindelig varekredit hos sit moderselskab, går konkurs, vil moderselskabet ikke kunne fradrage tabet, hvis fordringen har karakter af et lån og ikke en almindelig varekredit. Endvidere mistes fradragsretten, hvis ikke selskabet behandler sine koncerninterne debitorer på samme måde som almindelige debitorer. Har selskabet ikke tingene adskilt i bogføring og på bankkontoen, er risikoen for at selskabet alligevel tager fradrag for den koncerninterne fordring stor og SKAT vil i sådanne tilfælde forhøje selskabets skattepligtige indkomst. Et koncerninternt lån skal dokumenteres ved en låneaftale og den anvendte rente skal være på markedsmæssige vilkår. Endvidere skal det kunne dokumenteres, at det ydede lån er reelt og ikke blot et proforma lån, der bruges til at opnå fradragsret i et højskatteland. Det kan give en del udfordringer for en MNV, at fastsætte den koncerninterne rente, så den afspejler armslængde- princippet. Før 2005 var praksis, at man som udgangspunkt kunne anvende diskontosatsen plus 4 %. Dette udgangspunkt kan i dag kun anvendes undtagelsesvist, og SKAT henviser til, at man i stedet fastsætter renten ved at foretage en analyse af følgende 5 trin: 1. Kreditvurdering af den koncerninterne låntager vurderes på stand- alone basis hos eksempelvis Standard & Poors eller Bloomberg, 2. Kvalitativ vurdering af de industri- og selskabsspecifikke risici, 3. Identificere lån med sammenlignelige vilkår og kreditvurdering vha. CUP metoden, 4. Justere for forskelle i vilkår mellem sammenlignelige obligationer og lånet der vurderes, 5. Vurdere rentespændet, så det baseres på afkastet af sammenlignelige obligationer, justeret for forskelle i lånevilkår. Side 29 af 91

31 Analysen er kompleks, og risikoen for, at der opstår fejl i forbindelse med fastsættelsen af renten, er stor. SKAT har dog i en række retssager 39 hvor der ikke var fastsat en koncernintern rente, vurderet, at diskonto + 4 % kan anvendes, selvom det strider imod SKATs egne vejledninger. Hvorledes den koncerninterne rente lever op til armslængderenten, er således en vurderingssag hvor svaret ikke er entydigt. I Danmark findes der regler om tynd kapitalisering, der begrænser fradragsretten for rente- omkostninger på koncerninterne lån. Et selskab er omfattet af reglerne, såfremt den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. DKK og hvis forholdet mellem gæld og egenkapital overstiger 4:1. Der skal foretages en omkvalificering af den kontrollerede gæld til egenkapital, således at forholdet mellem egenkapital og gæld ikke længere overstiger forholdet 4:1, og det er kun den forholdsmæssige del af renteomkostningerne på den kontrollerede gæld, der ikke er fradrag for. Dette er væsentligt for selskabet at være opmærksom på, idet SKAT vil foretage en indkomstforhøjelse, hvis ikke selska- bet har begrænset fradragsretten. De væsentligste risici der er forbundet med koncerninterne lån og garantier, vurderes at være spørgsmålet om, hvorvidt det koncerninterne lån er korrekt adskilt fra den koncerninterne varehandel og i forhold til, om rentesatsen afspejler en rente, som en uafhængig part ville yde det samme lån til. Endvidere skal der, for bevisets skyld, foreligge aftaler der nøje beskriver lånefor- holdet samt dokumentation for, at armslængdeprincippet overholdes. Koncerninterne serviceydelser OECD definerer serviceydelser som aktiviteter, der resulterer i en økonomisk eller forret- ningsmæssig værdi. Dette kan man vurdere ved at undersøge, hvorvidt et uafhængigt selskab under sammenlignelige omstændigheder ville betale for at få aktiviteten udført, eller selv ville have udført aktiviteten. For at opnå skattefradrag for den koncerninterne ydelse, er det altså en betingelse, at aktiviteten resulterer i en nytteværdi for et andet koncernselskab. Her kan selskabet vurdere, i hvis interesse omkostningerne er afholdt dette bliver også kaldt nytteprøven. 40 Dette kan illustreres således: 39 SKM LSR og SKM ØLR 40 Transfer Pricing i praksis af Anders Oreby Hansen og Peter Andersen, 1. udgave, 1. oplag 2008, side Side 30 af 91

32 En koncern har centraliseret bogholderifunktionen til moderselskabet, som afholder alle omkostninger til løn, it- systemer mv. i forbindelse med bogholderi for de koncerninterne datterselskaber. Datterselskaberne har en interesse i at få bogført deres posteringer og udarbejdet lokale regnskaber, udbetalt lønninger til personalet mv. og aktiviteten har dermed bestået nytteprøven. Omkostningerne bliver afholdt i moderselskabet, men selskabet kan viderefakturere den del, der vedrører datterselskaberne til de enkelte datterselskaber. Serviceydelser er almindelige i alle MNV er og kan bestå af administrative, tekniske, finan- sielle og kommercielle services. Koncerninterne serviceydelser finder normalt sted, fordi koncer- nen vælger at centralisere funktioner, enten for at minimere omkostninger, eller fordi det kan være lettere at finde kvalificerede medarbejdere i en jurisdiktion, frem for en anden. De kan også opstå af kontrolmæssige årsager, eksempelvis i de tilfælde hvor alle immaterielle aktiver overføres til principalen, fordi den ønsker kontrol over eksempelvis en immateriel rettighed. Det er dog ikke alle omkostninger, der kan afholdes i datterselskabernes interesse. Aktionærudgifter, som en betegnelse for omkostninger der afholdes af moderselskabet i dets egenskab af at være aktionær, har ikke nogen nytte for datterselskaberne. Aktionærudgifter kan eksempelvis være omkostninger vedrørende den juridiske struktur for moderselskabet, udstedelse af aktier i moderselskabet, bestyrelseshonorar eller udarbejdelse af regnskab for moderselskabet samt koncernregnskab. Ifølge OECD Guidelines kan der ved prisfastsættelsen af den koncerninterne serviceydelse anvendes CUP metoden eller cost- plus metoden. I praksis finder CUP metoden bedst anvendelse, hvis koncernselskabet sælger den samme ydelse til en uafhængig part. Har koncernen valgt at anvende cost- plus metoden, beregnes avancen ofte af de samlede omkostninger, og metoden kaldes herefter en modificeret cost- plus. Avancetillægget findes ved at undersøge, hvad uaf- hængige parter i en sammenlignelig transaktion, ville tage. Koncernen skal endvidere gøre sig overvejelser omkring, om afregningen skal ske direkte eller indirekte. En direkte afregning foretrækkes af OECD og ved denne metode faktureres hvert koncernselskab for de serviceydelser, det har modtaget. I praksis bruger flere koncerner dog en indirekte afregning, idet en direkte Side 31 af 91

33 afregning stiller store krav til en detaljeret tidsregistrering af de udførte aktiviteter, hvilket ofte kan være en udfordring i forhold til koncernens it- systemer. Vælger koncernen at afregne indirekte på baggrund af en cost- plus aftale, kræver det, at omkostningerne fordeles efter en fordelingsnøgle. Fordelingsnøgler er typisk baseret på omsæt- ning, aktiver eller antallet af medarbejdere. Den samme fordelingsnøgle kan ikke blot anvendes på alle koncernselskaber, der skal nemlig tages højde for hvert selskabs reelle andel af de samlede ydelser fra moderselskabet. Faktureringen kan ske på måneds-, kvartals- eller årsbasis og beregnes på baggrund af et budget. Afviger realiteten fra budgettet, kan der bogføres en rettelse i slutningen af året. Dette kan dog give SKAT en grund til at tro, at betalingen ikke lever op til armslængdeprincippet og der rådes derfor til at et moderselskab løbende følger op på budgettet og dermed får korrigeret løbende. En koncern, hvor koncerninterne selskaber har indgået en aftale om levering af service- ydelser, vil i tilfælde af en skatterevision, være meget bedre stillet hvis aftalen er dokumenteret. Dette gælder i øvrigt for alle koncerninterne transaktioner. Der findes flere væsentlige transfer pricing risici i forbindelse med koncerninterne serviceydelser. Den væsentligste er, om aktiviteten består nytteprøven. Er dette ikke tilfældet, mistes hele fradraget i datterselskabet. Dernæst er en væsentlig risiko, hvorvidt den beregnede pris for ydelsen afspejler armslængdeprisen. Koncernen skal endvidere anvende en fordelings- nøgle der svarer til, at hvert koncernselskab betaler for den andel af ydelsen, som den bruger. Til slut er det en god idé, hvis selskabet korrigerer i forhold til budgettet løbende og ikke kun en gang årligt, da store efterposteringer kan virke mistænkelige. Omkostningsfordelingsaftaler Når to eller flere selskaber i en koncern vælger at indgå et samarbejde, kan omkostninger og risici der er forbundet med udvikling, produktion, eller erhvervelse af aktiver, serviceydelser eller rettigheder, fordeles mellem de deltagende koncernselskaber i forhold til den fordel, hvert selskab forventer at få ved at deltage i samarbejdet. En omkostningsfordelingsaftale fordeler altså omkostninger og risici, men også de enkelte deltageres rettigheder i forhold til at udnytte resul- Side 32 af 91

34 taterne af samarbejdet. Denne rettighed kan både fordeles mellem de deltagende selskaber, men kan også tilfalde en enkelt deltager i aftalen. Det kan være en fordel for koncernselskaber at indgå en omkostningsfordelingsaftale, eksempelvis kan risici fordeles mellem flere parter, der kan spares omkostninger, viden kan samles ét sted, der er mulighed for at skaffe større kapital end hvis kun ét koncernselskab skulle løfte opgaven osv. Det er også en fordel, at såfremt den indgåede aftale omhandler udviklingen af et immaterielt aktiv, får de deltagende koncernselskaber rettigheder til at udnytte det immaterielle aktiv uden at skulle betale royalties på armslængdevilkår. En betingelse for, at et selskab skal kunne være deltager i en omkostningsfordelingsaftale er, at selskabet skal have en begrundet forventning om, at opnå en nytteværdi. Det kan fx være retten til at udnytte et immaterielt aktiv, stordriftsfordele, øget indtjening eller besparelser. Et selskab skal altså opnå en begrundet fordel ved at deltage, og fordelen skal stamme fra deltagelsen i omkostningsfordelingsaftalen. Et salgsselskab, der deltager i en omkostningsfor- delingsaftale hvor formålet er at udvikle et nyt immaterielt aktiv til produktionen, vil ikke have en direkte nytte af at deltage i aftalen og salgsselskabet er derfor ikke berettiget til at deltage. For at fastlægge de forventede fordele for hver enkelt deltager i omkostningsfordelingsaftalen, er det nødvendigt at udarbejde et budget der viser, hvordan de forventede fordele vil fordele sig, på baggrund af de oplysninger, der er til stede på tidspunktet for aftalens indgåelse. SKAT 41 kan tilsidesætte omkostningsfordelingsaftalen helt eller delvist hvis ikke der er overensstemmelse mellem de fastsatte vilkår i aftalen og de faktiske forhold, fx hvis en deltager ikke har nogen forret- ningsmæssig begrundelse i at deltage i aftalen, fx fordi den ikke vil opnå en fordel. Det er vigtigt ikke at forveksle en omkostningsfordelingsaftale med en aftale om levering af serviceydelser. Hvis et selskab ikke bærer nogen del af risikoen eller ikke opnår ret til at udnytte resultaterne, på trods af, at selskabet udfører en del af aktiviteterne i aftalen, er selskabet ikke med i omkostningsfordelingsaftalen, men anses alene som en leverandør af serviceydelser og skal således betales på armslængdevilkår. Alle deltagere i en omkostningsfordelingsaftale, skal være med til at dække omkost- ningerne ved den fælles aktivitet. Bidragene kan ske ved indskud af penge, apportindskud af 41 > Virksomhed > Vejledninger > Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; dokumentation Side 33 af 91

35 aktiver, betaling af omkostninger til løn, råstoffer og husleje samt levering af serviceydelser til den fælles aktivitet. Aktiver, der indskydes i aftalen skal i Danmark værdiansættes til markedsværdien og serviceydelser kan værdiansættes til, hvad det koster i løn mv. Der er dog ingen generel vejled- ning fra OECD om indskudte aktiver og serviceydelser skal værdiansættes til markedsværdi eller til omkostningen. Dette gør derfor anvendelsen af omkostningsfordelingsaftaler til en usikkerhed hos de koncerner, hvor deltagende selskaber er placeret i lande, hvor der ikke er en generel holdning til dette. Denne usikkerhed kan endvidere forstærkes af, at hvis en omkostningsfordelingsaftale munder ud i, at en enkelt deltager i et andet land får en meget højere fordel ved det udviklede aktiv, i forhold til hvad forventningerne var da aftalen blev indgået, kan skattemyndigheden i de andre lande sætte spørgsmålstegn ved værdiansættelsen af de indskudte aktiver. Det kan derfor være relevant at det selskab, der opnår en langt større fordel af det udviklede aktiv, foretager en udlignende betaling til de andre selskaber, så dette selskabs indskud svarer til den nytte det modtager. Det er muligt for et koncernselskab at indtræde i en allerede eksisterende omkostnings- fordelingsaftale. I så fald skal selskabet betale et buy- in beløb der svarer til, hvad et uafhængigt selskab ville betale i en sammenlignelig transaktion under sammenlignelige omstændigheder. Det samme gælder, hvis et selskab tråder ud af aftalen før den ophører. Da skal selskabet have et beløb til gode der svarer til værdien af de input, som selskabet har foretaget, samt i forhold til den værdi, der er skabt under samarbejdet. Når omkostninger i en omkostningsfordelingsaftale fordeles mellem selskaberne, kan der være risiko for, at aktionærudgifter fejlagtigt medtages. Der er også en risiko for, at et nyt koncernselskab udnytter det immaterielle aktiv der skabes, uden at betale et buy- in beløb. Der er altså en vis risiko forbundet med oprettelsen af en omkostningsfordelingsaftale i en koncern. Der opstår en risiko i forbindelse med værdiansættelsen af de deltagende selskabers indskud af aktiver eller serviceydelser. Endvidere opstår der en risiko når et selskab indtræder eller udtræder af en eksisterende omkostningsfordelingsaftale, eller når en omkostningsfordelings- aftale ophører. Dette skyldes, at det beløb som et indtrædende selskab skal betale, eller et udtrædende selskab skal have til gode, er svært at værdiansætte. Den største usikkerhed er Side 34 af 91

36 imidlertid ofte knyttet til vurderingen af den fremtidige nytteværdi for koncernen, som kan bestå af en merindtjening eller besparelser. Omstruktureringer Der kan være mange begrundelser til en omstrukturering, men omstruktureringer har ofte det formål, at konvertere en lokal aktivitet til en lav- risiko aktivitet, fx lav- risiko kontraktsprodu- center eller lav- risiko distributører 42, fordi koncernen på den måde kan centralisere flere funk- tioner og dermed spare omkostninger. 43 Vælger man at påtage sig en højere risiko, vil man også have en forventning om et højere afkast. På samme måde har lav- risiko aktiviteten kun en forventning om et relativt lavt afkast, da risikoen i forbindelse med omstruktureringen er tilfaldet et andet selskab i koncernen og lav- risiko aktiviteten vil derfor kun genere en relativ lav indtjening. Ved en principalagent model er risikoen overført til moderselskabet (principal) og det må forventes at indtjeningen hos principalen er relativt højere end hos lav- risiko aktiviteten. Det er derfor vigtigt at vurdere hvordan en omstruk- turering og dermed flytning af risici har af konsekvenser for koncernen, i forhold til om arms- længdeprincippet overholdes. Før en omstrukturering finder sted, vil det være god praksis hvis de koncerninterne parter udarbejder en kontrakt der synliggør, hvem der bærer risikoen samt evaluere det profit potentiale, som omstruktureringen samt flytning af risici kan medføre. Dette skyldes, at man ved fastlæggelse af armslængdeprincippet bl.a. overvejer, hvor stor en risiko hver part har påtaget sig, idet man mener, at to uafhængige parter ville tage betaling for at påtage sig en højere risiko. Det vil endvidere være god praksis 44 at koncernen dokumenterer grunden til, hvorfor omstruk- tureringen skal finde sted, fx ved at opnå en synergi effekt. Dette skyldes, at skattemyndigheden kan udfordre prisfastsættelsen hvis den skønner, at koncernen ikke har gjort det, som var hen- sigten med omstruktureringen, eller hvis den indgåede aftale mellem en koncern og et opkøbt datterselskab ikke ville være indgået mellem uafhængige parter, fx fordi det opkøbte datter- selskab efter omstruktureringen vil være stillet væsentligt ringere end før købet. 42 OECD Transfer Pricing Guidelines for Munltinational Enterprises and Tax Administrations, OECD juli 2012, kap. IX, par OECD Transfer Pricing Guidelines for Munltinational Enterprises and Tax Administrations, OECD juli 2012, kap. IX, par OECD Transfer Pricing Guidelines for Munltinational Enterprises and Tax Administrations, OECD juli 2012, kap. IX, par Side 35 af 91

37 Det er altså væsentligt at identificere, hvilken part i koncernen der påtager sig hvilke risici. For eksempel påtager principalen sig en risiko for prisudsving på råvarer, når dens kontrakts- producent modtager betaling på baggrund af en cost- plus aftale. Et andet eksempel er spørgs- målet om, hvem der påtager sig risikoen for ukurante varer der står på et lager hos distributøren, eller risikoen for tab på debitorer. Det afhænger bl.a. af kontrakts vilkårene mellem de koncern- interne parter, men det afhænger også af, om skattemyndighederne ved en revision ville vurdere, om disse kontrakts vilkår ville være indgået mellem to uafhængige parter. Er vilkårene fx til større fordel for den ene part end den anden, vil skattemyndigheden kunne udfordre den koncerninterne afregningspris. Dette skyldes at man forudsætter, at en kontrakt mellem to afhængige parter kun indgås, hvis begge parter modtager en ydelse der svarer til den risiko de har. Ud over at analysere hvilke selskaber der påtager sig risici i koncernen, skal man, når man vurderer om armslængdeprincippet overholdes i en omstrukturering, foretage en sammenligne- lighedsanalyse med vægt på, at analysere de funktioner der udføres og de aktiver der anvendes af de koncerninterne selskaber, samt en analyse af kontraktsvilkårene, de økonomiske omstændig- heder og forretningsstrategier. 45 Risikoen for, at koncernen overser en transaktion eller ikke prisfastsætter på markeds- vilkår, er stor i en omstrukturering. Fx i det tilfælde, hvor en principal opkøber et udenlandsk datterselskab med det formål, at udnytte et immaterielt aktiv som selskabet har opbygget. En allerede eksisterende CCA bliver ofte ikke opdateret i forhold til, at det immaterielle aktiv nu er en del af aftalen, eller de selskaber, der har en fordel af at bruge det immaterielle aktiv og ikke er med CCA en, betaler ikke den nødvendige royalty fee. Det kunne også tænkes, at buy- in beløbet til en CCA ved opkøbet af et datterselskab, ansættes alt for lavt i forhold til den værdi det købte selskab får af aftalen. Dette kan have væsentlige konsekvenser ved en skatterevision. En omstrukturering er ikke i sig selv en transaktion, men den kan afføde en række trans- aktioner og dermed risici, som er beskrevet i afsnittene ovenfor. Derfor har SKAT i deres produk- tionsplan 46 fra februar 2013 stor fokus på selskaber, der har undergået en omstrukturering. Det er 45 OECD Transfer Pricing Guidelines for Munltinational Enterprises and Tax Administrations, OECD juli 2012, kap. III > Presse > Landsdækkende pressemeddelelser > 6. februar 2013 SKAT sætter i 2013 bredt ind ovrefor fejl og snyd > Se SKAT produktionsplan her. Side 36 af 91

38 derfor i tilfælde af en omstrukturering vigtigt, at ledelsen får et overblik over hvilke risici der påtages, hvilke funktioner der udføres og hvilke aktiver der anvendes, både før og efter omstruk- tureringen har fundet sted, så ingen transaktioner overses eller prisfastsættes forkert. Som nævnt til sidst i afsnittet Prisfastsættelsesmetoder er det vigtigt, at koncernen har et indgående kendskab til sin værdikæde når den vælger sammenlignelige virksomheder i forhold til prisfast- sættelsen. Et indgående kendskab til værdikæden er ligeledes essentielt før og efter en omstruk- turering, således at koncernen fokuserer på de transaktioner, der udløser den højeste risiko. Oplysningspligt og dokumentationspligt I Danmark er der for fysiske eller juridiske personer der er skattepligtige til Danmark, dokumentationspligt og oplysningspligt om kontrollerede transaktioner jf. SKL 3B. 47 Med begrebet juridisk person menes en retlig enhed, som eksempelvis et selskab 48 og når der i det følgende refereres til en enhed eller flere enheder, menes der koncernforbundne selskaber. Selve oplysningspligten opfyldes ved indsendelse af selskabsselvangivelsen, hvor der afkrydses om der har været kontrollerede transaktioner i virksomheden. Såfremt der har været dette, skal der efterfølgende oplyses på selvangivelsen, om de kontrollerede transaktioner overstiger 5 mio. kr. i året, samt om der er kontrolleret gæld over 10 mio. kr. Dokumentationspligten er langt mere omfattende og kompliceret og hovedreglen er, at den skattepligtige skal udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for fastsatte priser og vilkår for kontrollerede transaktioner. Endvidere skal dokumentationen være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en armslængdevurdering. Dette er fastsat i SKL 3B, stk. 5 og BEK nr. 42 af 24. januar Det bemærkes, at SKAT udtrykker kravet til dokumentationen som værende af en sådan art, at den kan danne grundlag for en armslængdevurdering. Denne måde at udtrykke dokumen- tationskravet på, kan fortolkes således, at der ikke er specifikke krav til udformningen af dokumen- tationen og at dokumentationen i bund og grund kun benyttes som et udgangspunkt. En arms > Juridisk information > Juridiske vejledninger > Den juridiske vejledning > C.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning > C.D.11 Transfer Pricing > C.D.11.3 Oplysningspligten efter SKL 3 B > Samfund, jura og politik > Jura > Tingsret og ejendomsret > juridisk person. Side 37 af 91

39 længdevurdering betyder, at udfaldet heraf, kan ses som udtryk for holdningen hos den eller de skattemedarbejdere der har behandlet sagen hos SKAT. I øvrigt er den præcise formulering i SKL 3B, stk. 5 om armslængdevurderingen, at; den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Netop denne sætning understøtter, at der ikke er tale om en eksakt videnskab og risiciene ved dokumentationspligten er mangfoldige, hvilket nedenstående gennemgang vil påpege. Det er dog ikke alle virksomheder der er fuldt ud omfattet af reglerne om dokumentations- pligt, for der er begrænset dokumentationspligt for mindre virksomheder jf. SKL 3B, stk. 6. Her i defineres en mindre virksomhed, som en virksomhed der alene eller i en koncernsammenhæng har under 250 ansatte. Hertil kommer grænser på enten en årlig balancesum på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr. 49 Hvis virksomheden opfylder kravet om under 250 ansatte, kan der fra år til år veksles mellem de to grænser, da kun én af de to grænser skal opfyldes, for at undgå fuld dokumen- tationspligt. Det er dog af afgørende betydning, at antal ansatte og balancesum, samt omsætning opgøres på konsolideret basis, altså koncernniveau. Til trods for den begrænsede dokumentationspligt er der altid bestemte kontrollerede transaktioner, hvortil der skal udarbejdes dokumentationsmateriale. Disse transaktioner omfatter transaktioner med enheder beliggende i lande, som er uden for EU og EØS eller som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Dobbeltbeskatning bliver forklaret og diskuteret nærmere i afsnittet herom på side 42. For virksomheder der ikke går under betegnelsen mindre virksomheder, og dermed ikke kan udnytte den begrænsede dokumentationspligt, er der som tidligere nævnt, langt mere omfattende regler for dokumentationspligten og dokumentationens omfang. Kravene til doku- mentationen består af to trin, hvor det første er absolut mest omfattende. Trin 2 er i store træk blot dokumentation af supplerende oplysninger med relevans for transfer pricing dokumentationen, men som ikke allerede er omfattet af trin > Juridisk information > Juridiske vejledninger > Den juridiske vejledning > C.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning > C.D.11 Transfer Pricing > C.D Begrænset dokumentationspligt (mindre virksomheder) efter SKL 3B, stk. 6. Side 38 af 91

40 Omfanget af dokumentationen ifølge trin 1, afhænger af omfanget og kompleksiteten af virksomheden og de kontrollerede transaktioner, jf. BEK nr. 24 af 24. januar , stk Det betyder, at dokumentationen jf. bekendtgørelsen skal indeholde følgende: Oplysninger om koncernen og de forretningsmæssige aktiviteter, jf. 4 Oplysninger om de kontrollerede transaktioner, jf. 5 En sammenlignelighedsanalyse, jf. 6 Oplysninger om implementering af principperne for prisfastsættelsen, jf. 7 En liste over eventuelle skriftlige aftaler, jf. 8 Oplysninger om koncernen og de forretningsmæssige aktiviteter, 4 Transfer pricing dokumentationen skal ifølge 4, indledningsvist give SKAT et overblik over koncernen og de forretningsmæssige aktiviteter, hvilket betyder at der skal udarbejdes dokumentation for en hel række forhold, som beskrives herunder. 51 Den juridiske struktur; skal omfatte en beskrivelse af alle koncernens enheder og ikke kun dem der er involveret i koncerninterne transaktioner. Hvordan koncernforbindelserne hænger sammen, deres geografiske placeringer og ejerforhold skal specificeres. Det betyder, at der kan med fordel udarbejdes et koncerndiagram for at få overblikket over koncernen, såfremt denne ikke er for omfattende. Den organisatoriske struktur; skal omfatte en beskrivelse af de enkelte koncernenheders primære forretningsmæssige aktivitet dog kun de enheder der er koncerninterne transaktioner med. De økonomiske resultater; skal give et samlet overblik over de seneste tre års omsætning og resultat af primær drift for de enheder der har været involveret i koncerninterne transaktioner. Beskrivelse af historiske begivenheder og forhold; Det er kun nødvendigt som udgangspunkt, at beskrive de væsentlige forhold eller begivenheder der kan have betydning for forståelsen af de koncerninterne transaktioner, samt prisfastsættelsen heraf. Virksomhedens etablering og udvikling er ligeledes relevant for beskrivelsen, som skal gøre SKAT i stand til, at vurdere om virksomheden er i gang med ekspansioner eller rationaliseringer > Juridisk information > Juridiske vejledninger > Den juridiske vejledning > C.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning > C.D.11 Transfer Pricing > C.D Dokumentationspligten efter SKL 3 B > Juridisk information > Juridiske vejledninger > Den juridiske vejledning > C.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning > C.D.11 Transfer Pricing > C.D Dokumentationspligten efter SKL 3 B > C.D Hvordan skal koncernen og de forretningsmæssige aktiviteter beskrives. Side 39 af 91

41 Som det er markeret med kursiv herover, er der tale om en beskrivelse af en række forhold, der kan være risikofyldte for en virksomhed. For det kan være svært for en virksomhed, at vurdere og sikre sig, at den udarbejdede dokumentation er tilstrækkelig i forhold til at gøre SKAT i stand til at forstå og vurdere virksomheden og dens koncerninterne transaktioner. Ligeledes bygger det på holdningerne blandt de medarbejdere der involveres i arbejdet omkring dokumen- tationen, både de i virksomheden og hos SKAT, hvorfor der kan være et stort gab mellem opfat- telsen af hvornår dokumentationen er tilstrækkelig. Har virksomheden haft underskud skal dette beskrives og forklares ud fra konkret doku- mentation på hvad der var eller er skyld i underskuddet. Virksomhedens kontrol i forhold til de faktorer der er skyld i underskuddet, skal beskrives og sidst skal aflønningen i virksomhedens funktioner eller afdelinger dokumenteres. Derudover er der krav om beskrivelse af omstruktureringer og branchemæssige forhold. Begge punkter uddybes ikke yderligere at hensyn til relevans for opgaven. Oplysninger om de kontrollerede transaktioner, 5 Det siger næsten sig selv, at der skal foreligge en klar dokumentation og beskrivelse af de koncerninterne transaktioner. 52 Dokumentationen skal omfatte og beskrive alle de koncerninterne transaktioner der er foregået mellem de koncernforbundne selskaber dette uanset om der er sket betaling eller ej. Tilsvarende er det et krav, at transaktionerne beskrives i forhold til deres omfang, hvilket vil sige, at det skal oplyses hvor meget der er overdraget og mellem hvilke enheder. Sammenlignelighedsfaktorerne som de fremgår af OECD Guidelines skal anvendes til at dokumentere transaktionerne og dermed give en beskrivelse af produktets egenskaber, hvilke kontraktsvilkår der ligger til grund for transaktionerne, koncernselskabernes økonomiske omstæn- digheder og forrentningsstrategier, samt en funktionsanalyse. Sammenlignelighedsanalyse, 6 Formålet med sammenlignelighedsanalysen, eller benchmarking som det ofte kaldes, er at dokumentere, at der er et grundlag for vurderingen af armslængdevilkårene. Det er især vigtigt i 52 > Juridisk information > Juridiske vejledninger > Den juridiske vejledning > C.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning > C.D.11 Transfer Pricing > C.D Dokumentationspligten efter SKL 3 B > C.D Hvordan skal de kontrollerede transaktioner beskrives Side 40 af 91

42 forhold til en prisfastsættelse på armslængdevilkår, at der i dokumentationen indgår en række oplysninger, som skal sikre at virksomhedens koncerninterne transaktioner er på armslængde- vilkår. 53 Det betyder, at selve benchmarkingen skal baseres på en sammenligning af vilkårene i en koncernintern transaktion, med vilkårene i en transaktion mellem uafhængige parter, samt indeholde en beskrivelse af virksomhedens prisfastsættelsesmetode. Til at understøtte analysen, henvises der til de 5 sammenlignelighedsfaktorer, som nævnes i OECD s Guidelines; produktets egenskaber, kontraktsvilkår, økonomiske omstændigheder, forretningsstrategier og en funktionsanalyse. Ifølge dokumentationsvejledningen er formålet med analysen ikke blot at dokumentere, at transaktionerne er på armslængdevilkår, men også at gøre virksomheden i stand til at foretage de nødvendige justeringer på de koncerninterne afregningspriser eller avancer, i forhold til at eliminere de økonomiske konsekvenser af eventuelle forskelle i et sammenligningsgrundlag. 54 Der er udviklet omfattende databaser til netop benchmarking af transfer pricing, således at koncern- interne transaktioner kan sammenlignes med lignende transaktioner blandt virksomheder i de lande den pågældende virksomhed opererer i. Men at foretage en databaseanalyse er en kompliceret og ressourcekrævende proces, og det er ikke et krav fra SKAT i forhold til dokumentationen af sammenlignelighedsanalysen. SKAT kan dog i tvivlstilfælde anmode om at virksomheden foretager en databaseanalyse til at underbygge sammenligningsgrundlaget. Udfordringen og risiciene for en virksomhed omkring benchmarking er, at finde de rette oplysninger til sammenligning, som både giver fornuft i forhold til virksomhedens prisfastsættelse, og i forhold til den deciderede overbevisning af skattemyndighederne om, at transaktionerne er på armslængdevilkår. Oplysninger om implementering af principperne for prisfastsættelsen, 7 Der er i bekendtgørelsen krav om, at der i dokumentationen skal foreligge en redegørelse for implementeringen af den eller de valgte prisfastsættelsesmetoder. Dertil kommer, at der bør være en beskrivelse af, hvor ofte og hvordan der foretages opfølgning på prisfastsættelses > Juridisk information > Juridiske vejledninger > Den juridiske vejledning > C.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning > C.D.11 Transfer Pricing > C.D Dokumentationspligten efter SKL 3 B > C.D Hvordan skal sammenlignelighedsanalysen beskrives. 54 Transfer Pricing i praksis af Anders Oreby Hansen og Peter Andersen, 1. udgave, 1. oplag 2008, side 346. Side 41 af 91

43 metoderne, så det sikres at disse fortsat er på armslængdevilkår. 55 Prisfastsættelsen bør i nødvendigt omfang justeres i forhold til armslængdevilkårene, hvis der enten har været betydelig usikkerhed om værdiansættelsen, eller prisfastsættelsen ikke er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet på transaktionstidspunktet. 56 Implementeringen er det arbejde og den proces der skal udføres i forbindelse med fast- sættelse af prisen på de koncerninterne transaktioner, således at disse er i overensstemmelse med den valgte transfer pricing politik i virksomheden. Implementering vil kun i begrænset omfang, for så vidt hvor det er relevant, blive diskuteret og inddraget i de efterfølgende dele af opgaven. Det er dog relevant at påpege, at risiciene her i, især ligger i selve implementeringen af og i de processer der skal sikre korrekt håndtering af prisfastsættelsesmetoderne. Skriftlige aftaler, 8 I næste afsnit vil forskellige konfliktløsningsmetoder blive uddybet og heraf uddybes Advance Pricing Arrangements (APA). Kort fortalt, er en APA er aftale med en skattemyndighed om, hvordan prisfastsættelsen af en transaktion skal være i en defineret periode fremadrettet. En sådan aftale, et bindende svar eller andre lignende aftaler, som virksomheden har indgået med udenlandske myndigheder, skal dokumenteres. Dette gøres ved at udarbejde en liste over aftalerne og ved SKATs forlangende, skal kopier af aftalerne udleveres. Dobbeltbeskatningsoverenskomster, MAP og APA Der er visse metoder og strategier virksomheder kan vælge at gøre brug af, med henblik på at undgå eller minimere risikoen for, at en skattesag opstår. Men fundamentet herfor er, at der er udarbejdet en fyldestgørende transfer pricing dokumentation, samt et prisfastsættelsessystem, som lever op til armslængdevilkårene. Lovgivningen i mange lande kræver netop, at virksomheder udarbejder dokumentation for deres koncerninterne transaktioner og transfer pricing systemer. 57 Metoderne og strategierne er juridiske muligheder med det formål, at eliminere en eventuel dobbeltbeskatning, såfremt der sker en indkomstkorrektion i forbindelse med en transfer pricing ligning > Juridisk information > Juridiske vejledninger > Den juridiske vejledning > C.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning > C.D.11 Transfer Pricing > C.D.11.4 Dokumentationspligten efter SKL 3 B > C.D Beskrivelse af implementering og eventuelle justeringer af prisfastsættelsen. 56 Transfer Pricing i praksis af Anders Oreby Hansen og Peter Andersen, 1. udgave, 1. oplag 2008, side Transfer Pricing i praksis af Anders Oreby Hansen og Peter Andersen, 1. udgave, 1. oplag 2008, side 231. Side 42 af 91

44 Dobbeltbeskatning Dobbeltbeskatning er et begreb som ikke kun berører transfer pricing, men som omfatter alle de skattemæssige aspekter, der er forbundet med at være skattepligtig i to eller flere lande, både som person og virksomhed. Der ses i det følgende, isoleret set, på dobbeltbeskatning af transfer pricing i en virksomhed med den antagelse, at der er tale om fuld skattepligt. Ved koncerninterne transaktioner i MNV er er der på grund af involveringen fra to eller flere landes skattemyndigheder, en risiko for at indkomsten fra den samme koncerninterne transaktion beskattes hos begge de involverede parter i koncernen. Problemet opstår både når en skattemyndighed er af den opfattelse, at armslængdevilkårene ikke er overholdt blandt de koncernforbundne parter ved fastsættelse af afregningspriserne. og når to eller flere skatte- myndigheder mener at have retten til indkomstbeskatningen. Det betyder, at indkomsten risikeres beskattet dobbelt - heraf ordet dobbeltbeskatning. Dobbeltbeskatningen, i tilfælde af at armslængdevilkårene i afregningspriserne på koncern- interne transaktioner mellem et moder- og datterselskab ikke vurderes ikke at være overholdt fremkommer, hvis eksempelvis skattemyndigheden i det land datterselskabet har sit driftssted, vælger at forhøje den skattepligtige indkomst i selskabet, og den danske skattemyndighed ikke foretager en korresponderende nedsættelse af den skattepligtige indkomst hos moderselskabet i Danmark. Skattemyndighedernes muligheder for korrektioner af den skattepligtige indkomst uddybes i afsnittet om SKATs sanktionsmuligheder på side 46. Dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO er) og MAP Mellem Danmark og en lang række lande indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster, der tager udgangspunkt i OECD s Modeloverenskomst og særligt i art. 9 og art. 25. DBO erne gør det muligt for virksomhederne at minimere risikoen for dobbeltbeskatning, ved at anmode skattemyndighederne om, at finde en fælles løsning på dobbeltbeskatningen, såfremt der ikke er opnået eller foretaget en korresponderende korrektion. Det er det, der kaldes en MAP, eller den gensidige aftaleprocedure, som beskrives i art Det er dog en forudsætning, at der findes en DBO mellem Danmark og det pågældende land, for at der kan anmodes om at skattemyndigheder i fællesskab finder en løsning på hvordan 58 Transfer Pricing i praksis af Anders Oreby Hansen og Peter Andersen, 1. udgave, 1. oplag 2008, side Side 43 af 91

45 beskatningen skal fordeles. Processen for en virksomhed der vil anmode SKAT om at iværksætte en MAP er særdeles omfattende og ressourcekrævende, og det kan meget vel kræve skattespecialister internt i virksomheden, eller involvering af skattekonsulenter fra rådgivningsfirmaer. Derudover er det væsentligt at bemærkes, at selvom DBO erne og muligheden med MAP er udarbejdet til de skattepligtiges fordel, fordi formålet er at undgå skatteyderne dobbeltbeskattes, så er der fortsat en risiko forbundet hermed. Det skyldes, at der ikke er noget krav om, at skatte- myndighederne skal nå en fælles enighed om hvordan beskatningen skal fordeles. EF- voldgiftskonventionen Et krav om enighed er der derimod i EF- voldgiftskonventionen, som virksomheder indenfor EU kan benytte sig af. Formålet med denne konvention er, ligesom med MAP, at finde en løsning på en dobbeltbeskatning af transfer pricing, men den særlige forskel ligger i at skattemyndig- hederne er forpligtede til at finde en løsning, der ophæver dobbeltbeskatningen og dette indenfor to år fra sagens start. 59 Det kan derfor med fordel vælges at benytte EF- voldgiftskonventionen i de tilfælde hvor det er koncerninterne transaktioner med enheder indenfor EU, som bliver indkomstkorrigeret. Aftaleproceduren og kravene til oplysninger samt dokumentation er i store træk de samme, som for den gensidige aftaleprocedure, jf. foregående afsnit. Det vil sige, der også her er tale om en omfattende og ressourcekrævende proces for virksomheden, men der opnås sikkerhed for, at dobbeltbeskatning undgås. Advance Pricing Arrangement (APA) En APA er kort fortalt, et bindende svar fra en skattemyndighed omkring fastsættelse af principperne for prisfastsættelsen af en koncernintern transaktion i en virksomhed. En APA kan omhandle alle koncerninterne transaktioner, men på grund af omfanget og ressourcebehovet ved udarbejdelse og indgåelse af en APA, er det ofte kun i forhold til særlige koncerninterne transaktioner, at APA er anvendes. Det kan være transaktioner der er strategisk vigtige eller decideret komplicerede, og der vil som regel være tale om transaktioner af immateriel karakter Transfer Pricing i praksis af Anders Oreby Hansen og Peter Andersen, 1. udgave, 1. oplag 2008, side Transfer Pricing i praksis af Anders Oreby Hansen og Peter Andersen, 1. udgave, 1. oplag 2008, side Side 44 af 91

46 En APA kan aftales med en eller flere skattemyndigheder, i den udstrækning det er relevant og anses nødvendigt for virksomheden. Med en APA opnår virksomheden et bindende svar, hvilket betyder at virksomheden opnår en sikkerhed for den skattemæssige behandling af de af APA en, omfattede koncerninterne transaktioner. Det betyder endvidere, at risikoen for dobbeltbeskatning og/eller bøder reduceres i en fremtidig periode der i praksis strækker sig over 3-5 år. Dertil kommer, at virksomheden kan spare på interne og eksterne ressourcer i forhold til at hånd- tere og forsvare sig i eventuelle skattesager, samt i forhold til at skulle dokumentere og løbende opdatere transfer pricing systemet. Virksomhedens dokumentationspligt vil kunne specificeres i aftalen og der kan derfor være tale om, at virksomheden får nogle lempeligere krav der skal overholdes. 61 Skattemyndigheden vil kontrollere, at forudsætningerne og betingelserne i aftalen overholdes, i den tid aftalen løber. Ovenstående gennemgang af de forsvarsstrategier en virksomhed kan vælge i forhold til håndteringen af risiciene omkring især dobbeltbeskatning viser, at der er muligheder i lovgiv- ningen med MAP er og EF- voldgiftskonventionen, som hjælper til at reducere risiciene. Men det er ressourcekrævende processer. Det samme er processerne omkring dokumentationspligten, som virksomheden skal opfylde, men med en APA kan der aftales særlige vilkår for bestemte transaktioner og for en længere tidsperiode, hvilket vil reducere virksomhedens ressourcetræk i forhold til opfyldelse af dokumentationspligten. Det er derfor nødvendigt, at virksomheden nøje overvejer, om det er ideelt at benytte en af ovenstående forsvarsstrategier, for hver især giver de både muligheder og begræns- ninger; muligheder som eksempelvis undgåelse af dobbeltbeskatning og bøder, samt mulighed for at opretholde den overordnede transfer pricing politik og proces i virksomheden. Begrænsninger som eksempelvis at det bliver vanskeligt at minimere ressourceforbrug og omkostninger, samt eventuelle ønsker om hurtige løsning på skattesager. Hvor APA en er en proaktiv proces for risikominimering, bruges MAP og EF Voldgiftskonvention i de sager, hvor dobbeltbeskatningen allerede er opstået. 61 Transfer Pricing i praksis af Anders Oreby Hansen og Peter Andersen, 1. udgave, 1. oplag 2008, side Side 45 af 91

47 SKATs sanktionsmuligheder I forhold til transfer pricing har SKAT to sanktionsmuligheder såfremt armslængde- princippet og/eller dokumentations- og/eller oplysningspligten ikke overholdes en korrektion af indkomsten og/eller bøder. Skattemæssige korrektioner Der findes 3 typer af korrektioner: Den primære korrektion ; er en korrektion i indkomstmassen, såfremt armslængde- princippet ikke overholdes i forbindelse med en transaktion mellem to koncernforbundne selskaber. En korrektion betyder ikke, at den samlede indkomstmasse i koncernen øges, men blot at der sker en omfordeling af indkomstmassen mellem de jurisdiktioner, som en koncern opererer i. SKAT har i LL 2 og SKL 3 B, stk. 5 hjemmel til at foretage en korrektion. Den korresponderende korrektion ; er en korrektion i indkomsten hos den anden transaktionspart, der modsvarer den primære korrektion. Den sekundære transaktion ; indebærer, at de fysiske transaktioner og pengestrømme der fandt sted i forbindelse med den koncerninterne handel, skal anses som et lån, en udlodning, et tilskud eller andet, hvilket kan have skatteretlige konsekvenser. Det skyldes, at der kun er korrigeret i beskatningsgrundlaget, og der er således stadig ikke handlet på markedsvilkår. Hermed et eksempel til illustration af ovenstående: To koncernforbundne selskaber har handlet med hinanden, men den anvendte pris svarer ikke til markedsprisen. SKAT går derfor ind og foretager en forhøjelse af indkomsten hos det selskab, der har solgt varen for billig. Den korresponderende korrektion hos den anden part bevirker, at fradragsgrundlaget øges, idet varens pris nu er højere. Men i princippet har det ene selskab reelt betalt for lidt for varen, idet transaktionen har fundet sted og dette bliver anset som eksempelvis et lån eller til tilskud. Ifølge LL 2, stk. 5 kan den sekundære korrektion undgås, hvis det selskab, der blev indrømmet en indkomstnedsættelse, forpligter sig til at betale markedsprisen for den tidligere Side 46 af 91

48 transaktion, således at forskelsbeløbet mellem den første pris og armslængprisen betales til det sælgende selskab. Bøder Fra og med det indkomstår, der påbegyndtes 2/4 2006, kan manglende eller mangelfuld udarbejdelse af transfer pricing- dokumentation udløse en bøde, jf. SKL 17, stk. 3. Bøden er pr. 1/ opgjort til et grundbeløb på kr. pr. indkomstår og bøderne kan gives for tidligere indkomstår, maksimalt op til 3 år tilbage, dvs. for indkomståret, 2010, 2011 og Indsendes der efterfølgende en fyldestgørende dokumentation, nedsættes bøden til det halve, kr. Udover grundbeløbet, betales 10 % af den samlede indkomstforhøjelse, der eventuelt foretages i forbindelse med skatterevisionen. SKAT kan endvidere pålægge et selskab bøder, hvis denne ikke opfylder oplysningspligten. Bøderne kan bestå af et skattetillæg og dagsbøder, indtil skema indsendes til SKAT. En skatterevision har således 2 mulige udfald; en korrektion af beskatningsgrundlaget og bøde(r). SKATs særlige fokusområder i 2013 SKAT har i en årrække udsendt en handlingsplan for, hvordan de vil sikre sig, at både personer og selskaber med skattepligt til Danmark, betaler den skat de skal. I denne plan har transfer pricing været et særskilt fokusområde siden 2008 og i årene op til 2013 er afsnittet omkring transfer pricing vokset. SKAT har således aldrig haft så stor fokus på transfer pricing som i Den særlige fokus gør, at selskaber der besidder de særlige fokusområder, har større risiko for en skatteligning end andre selskaber. De væsentligste fokusområder er gennemgået nedenfor: Underskudsselskaber Immaterielle aktiver (gennemgået ovenfor) Skattelylande Store koncerner Sikring af transfer pricing mandtal Koncernfinansiering (gennemgået ovenfor) SKATs fokus på transaktioner med immaterielle aktiver og koncernfinansiering er gennemgået tidligere, og vil ikke blive gennemgået yderligere. Side 47 af 91

49 Underskudsselskaber Ud fra et økonomisk rationale mener SKAT, at formålet med at drive erhvervsvirksomhed, er at opnå et overskud. Underskud i et koncernselskab over en længere periode, indikerer derfor at de koncerninterne afregningspriser ikke er fastsat på armslængdevilkår. SKAT vil i deres udsøgningskriterier særligt udvælge koncernselskaber, med ingen eller en lav skattebetaling til Danmark. For MNV er hvor en væsentlig del af forretningen ligger i at forske og udvikle, fx koncerner der udvikler lægemidler, er dette en høj risiko, idet disse koncerner ofte oplever mange års underskud før der bliver genereret et overskud. Skattelylande Danske koncernselskaber der har transaktioner med lande, hvor Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land og som har, eller har haft en høj grad af hemmeligholdelse samtidig med lav eller ingen skat, har en ekstra fokus fra SKATs side. Dette er møntet på de koncerner, der foretager skattespekulation og decideret skatteunddragelse. Men det er muligt at en koncern har helt andre erhvervsmæssige overvejelser for at placere et datterselskab i et skattelyland. Her er det vigtigt, at den reelle erhvervsmæssige begrundelse beskrives nærmere i en funktions- og risikoanalyse, når dokumentationen udarbejdes. Store koncerner SKAT ønsker at sikre, at de største koncerner med selskaber i Danmark betaler overholder armslængdeprincippet når den handler med koncerninterne parter. Alene på baggrund af dette kriterie, kan de største koncernselskaber være sikre på en ligning. Sikring af transfer pricing mandtal Dette fokusområde skal sikre, at alle selskaber der er omfattet af dokumentationspligten, også bliver klar over at de faktisk er omfattet. Dette skyldes, at en fejlagtig vurdering, som eksempelvis ved forkert udfyldelse af selskabsselvangivelsen gør, at disse selskaber ikke vil blive underlagt en transfer pricing- revision. Dette er jo positivt set fra en MNV s synsvinkel, men hvis det antages at MNV en er en good corporate citizen, der ønsker at overholde den eksisterende lovgivning, er det væsentligt at være opmærksom på, hvornår reglerne om dokumentationspligt eller begrænset dokumentationspligt er aktuelle. Side 48 af 91

50 Vurdering af transfer pricing risici For at give et overblik over de transfer pricing risici, der blev identificeret i afsnit har vi forsøgt at kategorisere risiciene. Der blev fundet 4 hovedrisikoområder i forbindelse med transfer pricing- transaktioner: Dokumentation Prisfastsættelse Skattemyndigheders fortolkninger Lovgivning og fokus på transfer pricing Risiko for, at transfer pricing dokumentationen ikke er udarbejdet, kun udarbejdet delvist, udarbejdet fejlagtigt og/eller ikke er udarbejdet detaljeret nok. Risiko for, at prisfastsættelsesmetoden ved den koncerninterne transaktion er fejlbehæftet, enten i form af, at der er anvendt forkerte sammenlignelige transaktioner, eller i form af, at forkerte antagelser er anvendt. Endvidere risiko for, at budgetterede tal afviger væsentligt fra realiserede tal. Særligt i forhold til immaterielle aktiver udgør prisfastsættelsen en høj risiko. Risiko for, at en skattemyndighed har en anden holdning til den valgte prisfastsættelsesmetode og dermed ser bort fra OECD Guidelines, eller fortolker OECD Guidelines til fordel for jurisdiktionen Risiko for, at en ændring i den eksisterende lovgivning eller en øget fokus på særlige risikofyldte transaktioner, såsom immaterielle aktiver eller finansielle transaktioner, underskudsselskaber eller omstruktureringer, der gør, at mængden og graden af fejl i fremadrettede transfer pricing positioner øges. Figur 6.2. Kilde: Egen tilvirkning. De konsekvenser som en manglende dokumentation giver, er enten en bøde, idet det formelle dokumentationskrav ikke er opfyldt, og/eller en risiko for at SKAT laver en indkomst- forhøjelse. Manglende transfer pricing dokumentation gør MNV en sårbar i forbindelse med en skatterevision, idet bevisbyrden for, om armslængdeprincippet overholdes, ligger hos MNV en. Det omvendte havde været tilfældet, hvis MNV en havde udarbejdet den fornødne dokumen- tation på forhånd. Bøderne er væsentlige og MNV en skal betale kr. pr. år, hvor dokumentationen har manglet. Derudover kommer en eventuelt indkomstforhøjelse og disse konsekvenser gør, at dette risikoområde bliver rangeret højt og det anbefales at MNV en Der er mange problemstillinger i forhold til prisfastsættelsesmetoderne, men konse- kvensen for at anvende en pris, hvor den tilgrundliggende beregning er fejlbehæftet, er en korrektion i indkomsten. Der er i praksis stor sandsynlighed for, at de budgetterede tal afviger fra de realiserede tal og dette kan have en påvirkning på koncernens transfer pricing positioner, Side 49 af 91

51 hvilket kan medføre en korrektion i indkomsten. En MNV skal altså være opmærksom på, hvordan de realiserede tal udvikler sig og løbende korrigere den koncerninterne afregningspris på eksem- pelvis varer, der handles mellem kontraktsproducenten, moderselskabet og salgsselskabet, for at sikre, at den aftalte profit level indicator overholdes. Risikoen for, at SKAT ikke er enig i den valgte profit level indicator, ved en TNMM metode, er ligeledes til stede og forstærkes hvis ikke der er udarbejdet den fornødne dokumentation. I alle de tilfælde, hvor SKAT foretager en indkomstforhøjelse, har MNV en en risiko for at blive dobbeltbeskattet i den kontraherende jurisdiktion. Dette skyldes, at skattemyndigheden i den kontraherende jurisdiktion kan have en anden fortolkning af, hvordan en koncernintern transaktion skal prisfastsættes. Fortolkningsrisikoen ligger især hos MNV er med koncern- selskaber i BRIC- landene, idet skattemyndighederne i disse lande ikke altid anvender OECD s Guidelines og desuden har en ret aggressiv transfer pricing politik 62. Fortolkningsrisikoen ligger dog også imellem MNV en, SKAT og skattemyndigheder i andre lande. Især de steder, hvor der ikke er meget hjælp at hente i vejledninger, eller hvor praksis på området fortsat er ujævnt 63. Som beskrevet i afsnit 6.1, får skattemyndighederne i flere og flere lande øget fokus på transfer pricing. Dette kan betyde, at nye love og vejledninger udstedes, som MNV erne pålægges at følge. Er MNV en ikke løbende opmærksom på ændringer i lovgivning, er risikoen for, at den dokumentation som MNV en har udarbejdet, er fejlbehæftet. Dette kræver en del arbejde for MNV er der opererer i mange forskellige jurisdiktioner, idet hver jurisdiktion kan have sin egen vejledning. I forhold til at vurdere de identificerede transfer pricing risici, er det blevet klart at det oftest er de transaktioner, som MNV en ikke udfører på rutinebasis og som samtidig har en størrelse, der er væsentlig for koncernen, der har de største iboende risici. Dette kan være en transaktion med immaterielle aktiver, som vanskeliggøres yderligere af en igangværende omstrukturering i koncernen. Immaterielle aktiver handles ofte til væsentlige summer og ofte har værdiansættelsen en stor grad af antagelser med sig og dette alene gør, at der er knyttet en større risiko til en transaktion med et immaterielt aktiv. At det derudover er et aktiv, der ikke omsættes i samme 62 Bilag A, referat af interview med Thomas Bjerre, EY. 63 Transfer Pricing i praksis af Anders Oreby Hansen og Peter Andersen, 1. udgave, 1. oplag 2008, side 150. Side 50 af 91

52 hastighed som fx varer, gør, at de faldgruber der måtte ligge i sådan en handel, ikke altid er kendt af MNV ens skatteafdeling Delkonklusion Ovenstående gennemgang giver et billede af hvor omfattende processen omkring hånd- tering af transfer pricing er for mange MNV er. Ligeledes er der påpeget en række væsentlige risici, som har forskellig betydning for en MNV og i høj grad afhængig af virksomhedens aktivi- teter og koncernstruktur. Omfanget og risiciene kan betyde, at mange virksomheder ikke har tilstrækkelige kompetencer og ressourcer internt, til at løse transfer pricing- opgaven effektivt og optimalt. Hele processen omkring prisfastsættelsen og nødvendigheden af sammenlignelighedsanalyser betyder, at det er nødvendigt med et helt særligt system eller ekstern ekspertise, såfremt der ikke findes en intern skatteafdeling, eller denne ikke har ressourcerne og kompetencerne til at løse opgaven. Ikke mindst grundlaget for at prisfastsætte en koncernintern transaktion på armslængde- vilkår og med udgangspunkt i at den skal prisfastsættes som om den var foretaget blandt uaf- hængige parter, betyder at det kan være en særdeles besværlig proces at dokumentere rigtig- heden og sammenligningsgrundlaget for en række koncerninterne transaktioner, som rækker ud over dem, som blot er overdragelse af varer. Ved gennemgangen af OECD Guidelines samt de danske regler, var mange risici gennemgående og det har derfor været muligt at kategorisere risiciene i 4 hovedområder; Dokumentation, Prisfastsættelse, Skattemyndigheders fortolkninger samt Lovgivning og fokus på transfer pricing. Denne opdeling gør, at områderne for risikoidentifikation er præcisereret og dermed overkommelig. Der kan tages udgangspunkt i ovenstående i forbindelse med den senere udarbejdelse af et risikostyringsværktøj, der netop skal forsøge at give ledelsen et bedre overblik over den samlede risikostyring af transfer pricing Risikostyring Formålet med risikostyring er, at identificere potentielle risici og styre disse til fordel for virksomheden, enten ved at udnytte de muligheder eller begrænse de trusler der ligger i de identificerede risici. Side 51 af 91

53 Det er ikke muligt, at eliminere risici ved hjælp af risikostyring. Derfor er risici på et over- ordnet plan defineret som både trusler og muligheder og ved optimal risikostyring vil der skabes værdi i virksomheden og i sidste led for aktionærerne. 64 I afsnit blev der lagt vægt på det negative udfald af en risiko og risikostyring skal i den sammenhæng ses som virksomhedens mulighed for at identificere og begrænse det negative udfald af en risiko. Det er vigtigt, at risikostyringsprocessen opfattes som en sammenhængende proces hvor flere elementer indgår. Risikostyringsprocessen kan overordnet opdeles i 3 hovedområder, der vil blive gennemgået yderligere i de næste afsnit: 1) Identifikation og vurdering af risikoprofil 2) Vurdering af identificerede risici 3) Ledelsens håndtering af risici Et sidste område er implementering. Implementeringen på det operationelle plan sikrer, at virksomheden overholder dens fastsatte politikker der sikrer, at virksomheden flytter sig længere ned på risikobarometeret. Det kræver, at der udvikles en risikostyringsproces der kan tage højde for dette og som kan implementeres i virksomheden. Vi har i vores afhandling valgt at afgrænse os fra selve implementeringen, vel vidende at dette område indeholder en del risici. I forhold til koncerninterne transaktioner, er risikostyring et vigtigt værktøj. Dette, særligt på grund af at OECD Guidelines er et sæt retningslinjer for, hvordan transfer pricing skal hånd- teres, som giver bred mulighed for fortolkning og en MNV s fortolkning heraf, til enhver tid kan udfordres af en skattemyndighed. Herudover er det ikke alle lande der er med under OECD, hvorfor der er helt andre risici ved koncerninterne transaktioner i lande udenfor OECD. 65 Risikostyringen på det overordnede plan er således en måde at identificere risici og styre dem. Den største udfordring i dette er, at udvikle processer internt i en virksomhed, som kan sikre, at risici bliver identificeret i tide og kommunikeret videre til ledelsen, så denne kan handle. Der ligger ligeledes risici forbundet med udviklingen af en risikostyringsproces, som kan sikre at risici identificeres og vurderes i et sådant omfang, at det giver størst mulig sikkerhed og samtidig afspejler virksomhedens risikoprofil, som diskuteres i det følgende afsnit. 64 IFAC Enhancing Shareholder Wealth by Better Managing Business Risk, s Bilag A, referat af interview med Thomas Bjerre, EY. Side 52 af 91

54 De risici der findes her i, opstår især i forhold til hvordan risikostyringsprocessen opbygges og implementeres. Teoretiske metoder hertil, diskuteres ligeledes i de følgende afsnit Risikoprofil Identifikationen af en risikoprofil, vurderes i forhold til forventningerne til et afkast af virksomhedens økonomiske dispositioner, som er det centrale omdrejningspunkt, samt den risikovillighed der er blandt virksomhedens involverede parter. Risikoprofilen for en MNV vil derfor være udtryk for den enighed der opnås mellem virk- somhedens ledelse, bestyrelse og aktionærer, omkring hvor risikovillig virksomheden skal være for at påtage sig risici, samt udtryk for hvordan virksomheden påvirkes af de påtagne risici. Risikovilligheden blandt aktionærerne, bestyrelsen og ledelsen i en virksomhed har derfor en stor betydning for virksomhedens risikoprofil, og bør være i overensstemmelse med hvor store og alvorlige risici virksomheden kan tåle at påtage sig. Dette skal især ses i forhold til risicienes potentielle indflydelse på virksomhedens eksistensgrundlag. De risici der er forbundet med vurderingen heraf, vil især være der hvor en risikoprofil er vurderet forkert i forhold til de involverede parters faktiske risikovillighed eller ved en undervurdering af de konsekvenser risici kan have på virksomheden. Identifikation af virksomhedens risikoprofil Det er en vigtig del af risikostyringsprocessen, at eksistensen af risici anerkendes. På et generelt plan, er en virksomhed risikoeksponeret i et vidt omfang, eftersom risici opstår kontinuerligt, på baggrund af interne og eksterne dispositioner og påvirkninger. For en MNV og i et transfer pricing perspektiv, er risiciene især påvirket af nationalt og internationalt konkurrencemiljø, national og international lovgivning og regulativer, samt finansiel udvikling og politisk udvikling på nationalt og internationalt plan. 66 Identifikation af en risikoprofil for en virksomhed generelt, bør ifølge IFAC 67 omfatte en systematisk gennemgang af virksomheden således, at der opnås en grundlæggende forståelse for de strategiske og operationelle mål i virksomheden, samt de kritiske succesfaktorer der ligger til grund herfor. Produktudvikling, distribution og markedsføring er eksempler på faktorer, som en 66 IFAC Enhancing Shareholder Wealth by Better Managing Business Risk, s IFAC Enhancing Shareholder Wealth by Better Managing Business Risk, s. 17. Side 53 af 91

55 virksomhed kan have en særlig fokus på eller holdning til, og som derfor kan indgå som kritiske succesfaktorer. De trusler der er forbundet hermed udgør risici, som skal identificeres. Identifikationen omfatter endvidere en analyse af de væsentlige funktioner i virksom- heden, for at identificere de væsentlige risici der udspringer fra disse funktioner og aktiviteter. Det påpeges, at hver enkelt identificeret risiko bør undersøges i forhold til hvordan den udvikler sig gennem virksomhedens funktioner. Hver enkelt identificeret risiko skal specificeres klart, før det er muligt at kunne udføre effektiv risikostyring efterfølgende. Det tredje element i IFACs systematik er, at identificere og kortlægge virksomhedens mål, eller value drivers, altså de faktorer som virksomheden lægger stor vægt på, skal give en konkurrencemæssig fordel, eksempelvis tilfredse kunder, anerkendt varemærke eller nyskabende teknologi. Dette er et periferisk element i risikostyringen set ud fra en transfer pricing betragtning. Betydningen heraf er dog væsentlig, for i forhold til eksempelvis at opnå en konkurrencemæssig fordel kan der være bagvedliggende koncerninterne transaktioner, som er nødvendige for at opnå et specifikt mål. Det er der derfor med til at give et indblik i og en forståelse af hvorfor MNV en har koncerninterne transaktioner. Én metode til at identificere disse risici, er ved at foretage en funktions- og risikoanalyse af alle enheder i koncernen. Hertil kan benyttes Porters værdikædeanalyse 68, som kortlægger virksomhedens processer, opdelt i primære aktiviteter og sekundære støtteaktiviteter. Ulempen ved udelukkende brug af Porters værdikædeanalyse er, at der kan opstå mangler i identifikationen af virksomhedens processer. Det er derfor vigtigt, at ledelsen eller relevant personale inddrages i udarbejdelsen af værdikædeanalysen. Funktions- og risikoanalysen indgår som en del af dokumentationspligten i transfer pricing lovgivningen i den fase hvor de kontrollerede transaktioner skal beskrives i forhold til sammenlignelighedsfaktorerne. Ud af de 5 faktorer, er funktions- og risikoanalysen den ene og gennemgås i det følgende. 68 International Markedsføring, 3. udgave, Trojka, s. 41. Side 54 af 91

56 Funktions- og risikoanalysen er overordnet en beskrivelse af hvilke funktioner der udføres af de involverede parter, hvilke aktiver der anvendes og hvilke risici der påtages i forbindelse med de koncerninterne transaktioner. Funktioner Det væsentlige ved forståelsen af hvilke funktioner der udføres af de involverede parter i en transaktion, er at det er med til at tilføre værdi den vare eller ydelse der overdrages. Funktioner skal således forstås som R&D-, produktions-, salgs eller markedsføringsafdelinger mv. Ved serviceydelser er det dog kun i sidste led, ved leveringen, at der tilføres værdi til ydelsen. Ikke desto mindre, skal det i dokumentationen tydeligt angives, hvilke parter der udfører hvilke funktioner og såfremt der er funktioner der tilfører mere værdi end andre, skal disse beskrives mere detaljeret. 69 Aktiver De aktiver, herunder eksempelvis produktionsanlæg, driftsmidler og immaterielle aktiver, som bidrager til værdiskabelsen i det koncerninterne transaktioner skal beskrives udførligt. Der skal foreligge oplysninger om arten af aktivet, dets beskaffenhed, alder, markedsværdi, beliggenhed og mulighed for beskyttelse af ejendomsret. Dette skyldes, at aktiver og brugen af disse ofte er meget kapitalkrævende. Der er endvidere den opfattelse, at jo mere kapitalkrævende et aktiv er, jo større adgangsbarrierer er der er til det pågældende marked. Dette medfører en høj forrentningsrisiko og en sådan risiko antages, at medføre høje forventninger til en kompensation herfor. Immaterielle aktiver der kan omfatte know- how, patenter, varemærker og design, som indgår i produktionen af et produkt, skal tages i betragtning. Det er grundlæggende, at den enhed der udvikler et immaterielt aktiv også skal have den økonomiske fordel heraf. Tilsvarende skal det specificeres, hvilken enhed der har udviklet aktivet, hvilken enhed der har det juridiske ejerskab, samt hvilke enheder der udnytter aktivet. 70 Risici Hvilke risici de enkelte enheder i koncerninterne transaktioner har påtaget sig, skal specificeres ud fra en betragtning om, hvilke der er væsentlige og ud fra en betragtning om, at 69 Transfer Pricing i praksis af Anders Oreby Hansen og Peter Andersen, 1. udgave, 1. oplag 2008, side Transfer Pricing i praksis af Anders Oreby Hansen og Peter Andersen, 1. udgave, 1. oplag 2008, side Side 55 af 91

57 risiciene skal være på niveau i fordelingen mellem enhederne. Det skyldes, at kontrollerede og uafhængige transaktioner ikke vil være sammenlignelige, hvis der er væsentlige forskelle mellem de risici enhederne påtager sig. Risici er normalt også forbundet med afkast, hvorfor en enhed der påtager sig mindre risici end en anden enhed, ikke kan forvente at få tilsvarende afkast. 71 En fornuftig betragtning, vil anskue risikofordelingen, som den i en uafhængig handel. Det vil sige, at den part der har mest kontrol over en risiko også er den part der påtager sig risikoen. Ovenstående gennemgang og identifikation, vil klarlægge risiciene forbundet med virk- somhedens aktiviteter rent teoretisk. Udfordringen ved identifikation af en MNV s risikoprofil indenfor transfer pricing området er, at det er koncerninternt og involveringen af medarbejdere kan være begrænset. Det er derfor vigtigt og væsentligt for identifikationen, at der rettes fokus på de transfer pricing mæssige problemstillinger, som blev diskuteret tidligere i opgaven, herunder hvilke koncern- interne transaktioner der findes, samt på at identificere virksomhedens funktioner, system- opbygning og eventuelle transfer pricing procedurer. Det er ligeledes væsentligt, at identificere hvilke selskaber i koncernen, der ejer særlige IP- rettigheder og materielle aktiver, samt hvem der er risikotagere i koncernen og hvor risiciene opstår Risikovurdering Vurderingen af de identificerede risici, omfatter en vurdering af henholdsvis sandsynlighed for forekomst og konsekvens heraf, for hver af de identificerede risici, hvilket danner grundlag for den efterfølgende risikostyring. Styring af risici bliver af Wendy Nicholls og Morten Toft, PWC, defineret således 72 : Risici analyseres i forhold til deres sandsynlighed (for at forekomme) og konsekvens (ved forekomst), som et grundlag for at bestemme, hvordan de bør styres. Vurderingen af risiciene opsamles og illustreres i en risikomatrix, som giver et samlet overblik over risiciene Transfer Pricing i praksis af Anders Oreby Hansen og Peter Andersen, 1. udgave, 1. oplag 2008, side Transfer Pricing International Journal (BNA), februar 2006 Managing Transfer Pricing Risk 73 IFAC Enhancing Shareholder Wealth by Better Managing Business Risk, s Side 56 af 91

58 Sandsynlighed for forekomst Sandsynligheden kan ifølge IFAC vurderes på brutto- eller nettobasis, eller ud fra en målpunktsbetragtning. Vurderingen af sandsynlighed ud fra en bruttobasis betyder, at der rettes fokus mod at vurdere den iboende sandsynlighed for at risikoen indtræffer, som følge af, at virksomhedens processer for at reducere sandsynligheden er mangelfulde eller fraværende. Nettobasisvurderingen af sandsynligheden tager højde for de eksisterende tiltag og processer der findes i virksomheden, for at minimere sandsynligheden for at risikoen indtræffer. Et målpunkt for sandsynlighed afspejler virksomhedens risikoappetit og fastsættes ud fra en vurdering af, hvor sandsynlig forekomsten af en risiko må være. En eventuel difference mellem nettobasisvurderingen og målpunktsvurderingen, vil medføre et behov for ændringer i virksomhedens risikoprofil, for at få denne til at være i overensstemmelse med vurderingen af sandsynligheden. Ovenstående tre metoder, brutto-, netto- og målpunktsbasis, er IFACs metoder til at vurdere sandsynligheden for forekomst af risici og metoderne gør ikke risici specielt målbare eller håndgribelige, hvorfor der er en risiko i selve disse metoder. At vurdere sandsynlighed er i sig selv risikobetonet, for det er et statistisk begreb, som skal afspejle om et givent udfald vil forekomme i virkeligheden. Sandsynligheden for forekomst bør derfor videre vurderes ud fra en vurdering af om der er stor, moderat eller lille sandsynlighed for forekomst. Disse vurderinger kan tildeles en procentsats og en tidshorisont, således det bliver mere målbart. Stor sandsynlighed gør, at de identificerede risici vurderes til at ville forekomme. Moderat sandsynlighed er den mulige forekomst af identificerede risici. Lille sandsynlighed er der hvor forekomsten af identificerede risici ikke sker. Den store sandsynlighed afspejler den situation, hvor en risiko potentielt indtræffer flere gange i løbet af en defineret tidsperiode. Den moderate vurdering er hvor det kan ske en eller Side 57 af 91

59 flere gange, mens den lille sandsynlighed er hvor forekomsten er så usandsynlig, at det ville være en direkte overraskelse, hvis det skulle ske. 74 Som før nævnt vil vurderingen af sandsynlighed altid være risikobetonet og selvom man benytter ovenstående metoder og vurderingskriterier, vil der altid kunne forekomme udfald, enten hvor potentielle risici aldrig sker, og hvor forekomsten vil være til stor overraskelse. Dette bør derfor være et incitament til, at der skabes en risikostyringsproces, som tager højde for tilfældet af udfald i begge ender af skalaen. Konsekvens af risici Vurderingen af konsekvensen af identificerede risici kan, i lighed med ovenstående afsnit, vurderes ud fra en stor, moderat og lille betragtning, hvor der tilføjes tidshorisonter og konkrete værdiansættelser. Vurderingen af konsekvensen bør især ses ud fra en økonomisk betragtning. Den store konsekvens vurderes at overstige en defineret beløbsgrænse. Den moderate konsekvens vurderes at ligge mellem to definerede beløbsgrænser. Den lille konsekvens vurderes ligeledes at ligge mellem to definerede beløbsgrænser. Herudover bør konsekvensen af identificerede risici vurderes ud fra hvilken indflydelse de vil have på virksomheden, og særligt indflydelsen på virksomhedens strategiske og operationelle styring, samt direkte på virksomhedens eksistensgrundlag. 75 Risikovurderingen af konsekvensen af risici, er især vanskelig og risikobetonet, især på grund af, at konsekvenserne er ukendte og kan være mangfoldige. Inden for transfer pricing er det kendt, at SKAT har mulighed for at indkomstregulere, i forhold til armslængde- princippet, men konsekvensen heraf er ukendt for en virksomhed. Det er derfor væsentligt, at konsekvensvurderingen tager udgangspunkt i et worst case - scenarie, men vurderingen heraf er tilsvarende vanskelig, med mindre virksomhedens eksistensgrundlag, tages i betragtning. Worst case må alt andet lige være, hvis virksomheden påvirkes af en risiko i en sådan grad, at virksomheden ikke overlever at påtage sig denne specifikke risiko. Risikomatrix Formålet med en risikomatrix er, at koble vurderingen af sandsynligheden for forekomst 74 IFAC Enhancing Shareholder Wealth by Better Managing Business Risk, s IFAC Enhancing Shareholder Wealth by Better Managing Business Risk, s Side 58 af 91

60 sammen med konsekvensen af risici. På denne måde vil der kunne skabes et forhold mellem de vurderede, identificerede risici og virksomhedens risikoprofil. Risikomatrixen er det redskab virksomhedens ledelse kan bruge til at risikostyre i forhold virksomhedens risikoprofil og det er derfor væsentligt, at risiciene i de underliggende processer i risikostyringen er minimeret, for at sikre en så brugbar og funktionel risikostyringsproces, som muligt. Også set fra et værdiskabelsessynspunkt er det nødvendigt, at der er balance mellem risikostyringsprocessen og virksomhedens risikoprofil. De sidste skridt i risikostyringsprocessen er ledelsens håndtering af risici i forhold til virksomhedens risikoprofil. Dette er den del af processen, der skal integrere og implementere risikostyringsprocessen i virksomheden, og gennemgås i det følgende afsnit Ledelsens håndtering af risici Hvordan en ledelse angriber og udfører risikostyringsprocessen i en koncern, kan være forskellig alt efter hvilke risici der forsøges styret. I det følgende gennemgås to forskellige tilgange til ledelsens håndtering af risici. I en koncern hvor risici er mere eller mindre ens på tværs af funktioner og juridiske enheder og hvor funktioner og juridiske enheder er indbyrdes afhængige, kan risikostyringen, på baggrund af en integreret risikostyringsmodel, anvendes hvor ledelsen stræber efter en fælles måde at håndtere risici på, på tværs af koncernen. Det betyder med andre ord, at koncernens risikostyringsproces er centraliseret, men integreret i hele koncernen, således at de samme definitioner af risikostyring, værktøjer og teknikker anvendes og således at hele koncernens risikoprofil vurderes med jævne mellemrum. Modsat den integrerede risikostyringsmodel findes den decentrale risikostyringsmodel. I den decentrale model har hver funktion eller juridiske enhed sine egne definitioner af begrebet risikostyring, værktøjer og teknikker og den decentrale model anvendes derfor i de tilfælde, hvor risikofaktorer er væsentligt forskellige på tværs af funktioner og juridiske enheder og hvor funk- Side 59 af 91

61 tioner og juridiske enheder er uafhængige af hinanden. Denne model opstår oftest i praksis fordi koncernen er passiv og den integrerede model er derfor at fortrække, da den er mest proaktiv 76. I forhold til transfer pricing, er risici ikke væsensforskellige på tværs af en koncern, forskel- lene ligger mere i forhold til de transaktioner der udføres og hvor de udføres. Derfor er den inte- grerede risikostyringsmodel at foretrække. Dette harmonerer også med det faktum, at styring af transfer pricing risici kræver en central tilgangsvinkel, fordi en koncernintern transaktion ofte involverer to eller flere koncerninterne selskaber og derfor kan påvirke MNV ens indtjening i mere end én jurisdiktion. IFAC har udviklet en 8- punkts plan der skal sikre et paradigmeskift i koncernen, altså den måde hvorpå risikostyring håndteres og anskues på, centralt og ud til hver enkelt enhed i kon- cernen. Et paradigmeskift i en koncern bliver til på et operationelt plan, idet alle niveauer i en koncern bliver involveret i dette skift. Implementering på et operationelt plan har vi afgrænset os fra og vi vil derfor kun behandle spørgsmålet om, hvordan ledelsen kan indføre styringsrutiner der sikrer, at ledelsen kan håndtere de risici der blev identificeret i risikoprofilen. Ved ledelsens håndtering af risici menes, den måde hvorpå ledelsen kan sikre, at der er overensstemmelse mellem MNV ens risikoeksponering i forhold til ledelsens risikovillighed. Her er det vigtigt at ledelsen gør sig overvejelser om, hvilke tiltag der kan gøres i en MNV, således at gabet mellem risikovillighed og risikoeksponering lukkes. Det vil sige at de eksisterende transfer pricing risici formindskes i tilfælde af et gab og at de fremtidige transfer pricing risici identificeres og mindskes, så der ikke opstår et gab igen på et senere tidspunkt. I den praktiske del af opgaven ved udvikling af risikostyringsværktøjet, vil vi ledelsens håndtering af transfer pricing risici blive analyseret nærmere Delkonklusion En virksomhed der har koncerninterne transaktioner, bør se risikostyring som et hjælpe- værktøj og en proces til at sikre, at arbejdet med transfer pricing bliver gjort i overensstemmelse med gældende lovgivninger i de lande der opereres i. Transfer pricing er omfattende og konsekvenserne af fejl eller uoverensstemmelser kan være væsentlige og i værste fald have fatal 76 IFAC Enhancing Shareholder Wealth by Better Managing Business Risk, s Side 60 af 91

62 betydning for virksomheden eksistensgrundlag. Der er reelt set også risici forbundet med selve risikostyringsprocessen, da det i flere dele er vurderinger der danner grundlag for de øvrige processer. Sandsynlighed og konsekvens er faktorer som er vanskelige at vurdere og vurderinger afspejler ofte en holdning blandt den eller de invol- verede parter. Det betyder at der ligger en risiko i, at vurderingen af sandsynlighed og konsekvens ikke nødvendigvis giver et så realistisk billede af de faktiske risici og forhold. Det kræver derfor en skarp risikostyringsproces, at minimere de risici der er forbundet hermed. På grund af lovgivningen som MNV er med koncerninterne transaktioner er omfattet af, er der en væsentlig risiko i at få implementeret processer for, hvordan transfer pricing skal håndteres ud fra en compliance - betragtning. Med compliance menes de situationer hvor en virksomhed ønsker at leve op til og følge gældende lovgivning. Hverken OECD eller EU Joint Transfer Pricing Forum 77 (JTPF) har på nuværende tidspunkt udarbejdet vejledninger til styring af transfer pricing risici. Begge instanser har dog diskuteret emnet 78 og har således fokus på, hvor vigtig transfer pricing risikostyring er, fordi en skatterevision er ressourcekrævende, både for skattemyndigheder og for MNV er 79. Der er således endnu ikke udarbejdet en fælles holdning til, hvordan styring af transfer pricing risici skal håndteres. Det kan i visse tilfælde findes unødvendigt, at bruge ressourcer på at styre transfer pricing risici. Hvis MNV ens risikoprofil og risikovillighed gør, at de identificerede transfer pricing risici vurderes at være uvæsent- lige for virksomheden, eller virksomheden måske vælger at tage chancen, så kan der ikke findes grundlag for, at fortsætte en ressourcetung risikostyringsproces til at håndtere disse risici. Dette særligt også med tanke på værdiskabelsen i virksomheden. 77 EU JTPF er en del af European Comission, som er en kommision af EU, som er oprettet for at reducere compliance- omkostninger samt forsøge at undgå dobbeltbeskatninger 78 Arbejdsplan fra EU JTPF: > EN > Policies > Economy, finance and tax > Taxation > Company taxes > Transfer Pricing Forum > Work Programme > work programme.pdf og OECD Dealing Effectively with the challenges of Transfer pricing jf. ilibrary.org > Books > Taxation > 2012 > D > (klik read ) Dealing- effectively- with- the- challenges- of- transfer- pricing 79 Transfer Pricing International Journal (BNA), februar 2006 Managing Transfer Pricing Risk Side 61 af 91

63 6.3. Praktisk del Udvikling af risikostyringsværktøj I afhandlingens første del, blev der lagt vægt på en grundig gennemgang og analyse af transfer pricing vejledninger og lovgivning. Dette dels med det formål, at identificere de transfer pricing- risici der opstår heri eller heraf og dels med det formål at give et indblik i kompleksiteten i transfer pricing. Endvidere blev de forskellige teoretiske elementer i en risikostyringsproces analyseret ud fra et transfer pricing- perspektiv. I det følgende vil der på baggrund af viden og del- konklusioner fra afhandlingens første del, blive udarbejdet et risikostyringsværktøj, som i praksis kan være anvendeligt for skatterådgiver, revisor eller for en skatteafdeling internt i en MNV, således at MNV en kan undgå at være afhængig af ekstern ekspertise i større dele af processen. Transfer pricing- risikostyringsværktøjet har også til formål, at give ledelsen og bestyrelsen et overblik over MNV ens risikoeksponering, samt at sikre at nuværende og fremtidige transfer pricing- risici bliver identificeret og styret. Set fra et økonomisk synspunkt, skal værktøjet være i stand til at bidrage til værdiskabelsen i virksomheden. Det skal være effektivt til at identificere virksomhedens transfer pricing risici, og samtidig være enkelt nok til, at virksomheden udnytter ressourcerne optimalt i forbindelse med risikostyringen. På grund af kompleksiteten og omfanget af transfer pricing- opgaven vil opbygningen af værktøjet i høj grad være med enkelthed for øje. Værktøjet opbygges derfor i 4 overordnede trin, som bør følges fra start til slut, for at, at sikre processen gennemføres effektivt og uden mangler. Trin 1 Risikoprofil Det første trin i risikostyringsværktøjet er behandlingen af virksomhedens risikoprofil. De underliggende trin i behandlingen af risikoprofilen kan være afgørende for, i hvor stort omfang der skal risikostyres. Det skyldes især, at virksomhedens risikoprofil og risikovillighed kan betyde, at der er dele af risikostyringen der ikke er væsentlige at håndtere. Risikostyringsværktøjet er struktureres således, at den enkelte virksomheds risikoprofil som det første, identificeres og giver et klart billede af hvor risikovillig eller risikoavers ledelsen er. Udgangspunktet i værktøjet er, at det skal være brugbart og tilstrækkeligt for en MNV, hvor Side 62 af 91

64 ledelsen ikke er risikovillig og for en MNV hvor ledelsen er meget risikovillig. Det er fundet nødvendigt at værktøjet dækker begge yderligheder, så det kan give det rette grundlag for og den rette mængde af risikostyring, uanset ledelsens holdning til risiko. Derefter foretages en funktions- og risikoanalyse der er struktureret efter kravene i BEK nr. 42 af 24. januar 2006, 5, således at dokumentationspligten overholdes og materialet hertil udarbejdes korrekt. Analysen udarbejdes med fokus på effektivisering, som en kombination af behovet for at analysere virksomhedens funktioner i analysen af risikoprofilen, samt som følge af kravet i 5, hvor funktions- og risikoanalysen indgår i beskrivelsen af de kontrollerede transak- tioner. Der henvises i øvrigt til at Porters værdikæde anvendes i forhold til at kortlægge virksom- hedens funktioner, aktiviteter og processer. De sidste dele i trin 1 er selve identifikationen af de koncerninterne transaktioner, samt identifikationen af de transfer pricing- risici der er forbundet med transaktionerne. Der rettes fokus mod de 4 hovedområder som de væsentligste og vigtigste transfer pricing risici hører under, og det er derfor kun relevant at identificere risiciene ud fra disse hovedområder. Trin 2 Risikovurdering Selve risikovurderingen er et risikofyldt område i sig selv, da det beror på en vurdering af sandsynlighed og konsekvens. Det er i store træk yderst vanskeligt at vurdere disse to faktorer, men i udviklingen af risikostyringsværktøjet er det valgt at IFAC s teori anvendes som udgangs- punkt. Der er i teoriafsnittet omkring risikovurdering beskrevet og diskuteret metoder til vurdering af sandsynligheden for forekomsten af risici. Disse metoder er hhv. brutto-, netto- og målpunktsbasis. I forbindelse med udviklingen af risikostyringsværktøjet, er metoderne dog taget op til overvejelse og fundet uegnede til formålet. Det er vurderet, at metoderne ikke kan give det udbytte og de svar som ønskes, i forhold til at vurdere sandsynligheden for forekomst. Det er i stedet valgt, at IFAC s skematiske risikovurdering for både sandsynlighed og konsekvens benyttes til vurderingsformålet. Sandsynlighed for forekomst og konsekvens vurderes således for hver af de identificerede risici, ud fra en graduering af høj, moderat eller lille sandsynlighed og konsekvens. Disse Side 63 af 91

65 vurderinger er risikofyldte og kræver, ideelt set, et grundigt kendskab til virksomheden, til lovgivningen, samt erfaring omkring risici fra andre og lignende koncerninterne transaktioner. I skemaet oplistes de væsentlige identificerede risici og der udarbejdes en beskrivelse af hvad risikoen består i og hvor i koncernen den ligger. Som hovedregel er der 5 områder hvor transfer pricing kan indgå hhv. R&D, vareforbrug, services, renter og garantier og business restructurings. Disse fem områder er fordelt som overskrifter på den vandrette akse og de 4 hovedrisikoområder, som blev identificeret i afsnit er sat som overskrifter på den lodrette akse. Risiciene vurderes enkeltvis, med enten en høj, moderat eller lav sandsynlighed og konsekvens. Nederst i skemaet opsummeres risikovurderingen i en kvantificering, hvor der tildeles en procentsats til vurderingen af sandsynlighed for forekomst, og en beløbsmæssig vurdering af konsekvensen af at risiciene indtræffer. Herefter indarbejdes de identificerede og beskrevne risici i en risikomatrix på baggrund af de procenter og beløb der er tildelt, hvorved risiciene placerer sig forskelligt i matrixen, såfremt de ikke er vurderet ens. På risikomatrixens Y- akse indtastes beløbsgrænser og på X- aksen indtastes procentsatser med afsæt i virksomhedens risikoprofil. Dermed sikrer man, at risiciene placerer sig i forhold til ledelsens risikovillighed. Matrixen består af fire felter: Lille til moderat sandsynlighed for forekomst/lille til moderat konsekvens Lille til moderat sandsynlighed for forekomst/moderat til høj konsekvens Moderat til høj sandsynlighed for forekomst/lille til moderat konsekvens Moderat til høj sandsynlighed for forekomst/moderat til høj konsekvens Ovenstående er en måde at kvantificere risiciene og således gøre dem målbare og mere forståelige særligt konsekvensen af risiciene. I forhold til den videre formidling af risicienes vurderede sandsynlighed for forekomst og konsekvens heraf, er det vurderet, at anvendelsen af procentsatser og beløbsstørrelser i selve kvantificeringen er det mest ideelle. Trin 3 Styringsrutiner Det er væsentligt, at der indføres styringsrutiner i forbindelse med risikostyringen, for at sikre virksomheden kan identificere de nuværende og fremtidige risici, samt styre disse. Risikostyringsværktøjet giver eksempler på rutiner, som er ideelle i forhold til risikostyringen i Side 64 af 91

66 virksomheden. Det er også her nødvendigt at indføre rutiner på baggrund af virksomhedens risikoprofil, samt ifølge lovgivningen. Jævnfør BEK nr. 42 af 24. januar 2006, 7, skal der redegøres for de anvendte prisfastsættelsesmetoder der er benyttet og hvordan disse er implementeret i virksomheden, samt hvor ofte der sker opfølgning i forhold til at sikre korrekt anvendelse. Det er derfor relevant og væsentligt, at dette indarbejdes som en del af risikostyringen i virk- somheden, hvorfor de væsentligste rutiner er inddraget som vejledende eksempler i trin 3. Trin 4 Dokumentation Trin 4 er det sidste trin i risikostyringsværktøjet, men også det mest omfattende. Det er i dette trin hele dokumentationspligten skal opfyldes. Det betyder, at der er udarbejdet en struktureret og systematisk gennemgang af dokumentations- vejledningens krav, således at det sikres, at der sker opfyldelse heraf. Dokumentationsprocessen gennemgås med fire underliggende punkter, som alle er betydelige i omfang og kompleksitet. Indholdet af disse underliggende punkter er indarbejdet i forhold til BEK nr. 42 af 24. januar 2006, 4-8, som udgør indholdet af de danske dokumentationsregler. Dog er det første der skal udføres, en konsolidering af koncernselskabernes regnskaber, således at den samlede omsætning, balancesum og antallet af ansatte bliver beregnet. Dette har betydning for om virksomheden er omfattet af dokumentationspligten jf. SKL 3 B, stk. 6. Er virksomheden ikke det, er der ingen grund til at fortsætte den efterfølgende dokumentations- proces. De forskellige elementer der skal indgå i dokumentationsprocessen er beskrevet i relativ kort form, således at det er en overskuelig struktur der kan følges og samtidig indeholdende tilstrækkelig information i forhold til opfyldelse af dokumentationskravet. Risikostyringsværktøjets trin 1-3 bør udføres uanset om virksomheden er omfattet af dokumentationspligten eller ej. Årsagen til dette er, at hvis virksomheden skal kunne sikre risikostyring af fremtidige risici, er det nødvendigt at risikostyringsprocesserne er indarbejdet og løbende giver ledelsen et overblik over virksomhedens koncerninterne transaktioner og prisfastsættelsen heraf. Der er mange faktorer internt i virksomheden der kan ændre sig løbende og ændre på dokumentationspligten og virksomhedens ledelse kan med risikostyringsværktøjet være forberedt på dette. Side 65 af 91

67 Oversigtsdiagram Sidst i risikostyringsværktøjet er der udarbejdet et oversigtdiagram, som kan anvendes og følges i forhold til gennemgangen af virksomhedens transfer pricing og efterfølgende risiko- styring. Diagrammet er udarbejdet ud fra en teknik, hvor besvarelsen af et spørgsmål leder videre til et nyt indtil der ikke er flere muligheder Delkonklusion Udviklingen af risikostyringsværktøjet blev foretaget ud fra den tilgangsvinkel, at det skulle være præget af enkelthed i opbygningen og sikre at hele risikostyringsprocessen bliver udført tilfredsstillende for ledelsen. Det vurderes, at indholdet i værktøjet vil give ledelsen de nødvendige processer der skal til for at sikre identifikation af virksomhedens transfer pricing- risici, sammenholdt med virksomhedens risikoprofil. Det skulle være i stand til at danne grundlag for den rette mængde risikostyring uanset ledelsens risikovillighed minimal, som maksimal. Forventningerne til det udviklede værktøj er derfor; at det er overskueligt at anvende, at det giver en stor sikkerhed for at risikostyringsprocessen udføres effektivt, og giver virksomheden mulighed for at minimere risiciene ved transfer pricing. Værktøjet vil i det følgende blive testet, for at se om det lever op til disse forventninger. Det er dog væsentligt at bemærke, at selve kvantificeringen af risiciene er en særdeles vanskelig opgave og i udelukkende bygger på skønsmæssige antagelse og vurderinger. Det er derfor forbundet med en vis usikkerhed, at trin 2 i risikostyringsværktøjet bliver udført. Der vil dog altid være risici forbundet med både risikostyring og transfer pricing, hvorfor det kun er muligt med en konkret og præcis risikostyring, at minimere de risici der er forbundet hermed Test af risikostyringsværktøj Præsentation af casevirksomhed Den analyserede casevirksomhed, herefter kaldet AKS Global, har siden 1973 produceret og solgt farmaceutiske produkter. Hovedkontoret, der også varetager R&D, er beliggende i Farum i Danmark. På verdensplan beskæftiger AKS Global ca. 670 fuldtidsansatte, heraf er de 100 Side 66 af 91

68 medarbejdere ansat i det danske moderselskab, herefter kaldet AKS A/S. AKS A/S er det ultimative moderselskab og ejes af en privat fond. AKS A/S har placeret produktionen i Polen, Indien og Kina, hvor selskabet efter nøje stra- tegiske overvejelser har valgt at placere deres kontrakts producenter. Alle leverandørkontrakterne er ejet af og beliggende i AKS A/S. Distributionsselskaberne er beliggende i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig og Spanien og varerne leveres direkte fra producenten til distributions- selskabet, hvorimod selve købet sker via moderselskabet. Moderselskabet er den juridiske ejer til varelageret hos distributørerne. Kontrakts producenterne sælger ikke direkte til 3. parts kunder og fragten mellem kontrakts producenterne og distributørerne og mellem distributørerne og 3. parts kunderne er outsourcet til en ekstern speditør. Koncernen er altså opbygget efter en principal- agentmodel. Koncernens nøgletal for de seneste 3 år, ser således ud: Mio. kr Omsætning Resultat før skat Skattemæssigt resultat Balancesum Antal medarbejdere Figur 6.3. Kilde: Egen tilvirkning. AKS A/S har siden 1973 ekspanderet kraftigt og som følge af koncernens forretningsmodel, har volumen af koncerninterne transaktioner været i kraftig vækst. AKS A/S varetager følgende opgaver: Strategisk koncernledelse, R&D, finansiering, bogholderi, regnskaber, HR, reklame, salg til godkendte apoteker og grossister Kontraktsproducenterne varetager følgende opgaver: Indkøb af råvarer hos leverandører, produktion, pakning af færdigvarer. Distributionsselskaberne varetager følgende opgaver: Ompakning af færdigvarer til lokalt marked. Side 67 af 91

69 AKS A/S har af strategiske grunde valgt at opkøbe et R&D selskab i år. Selskabet er førende indenfor udvikling af et farmaceutisk produkt og ledelsen ser købet som en mulighed for at forbedre produktionsprocessen hos kontraktsproducenterne. Det knowhow, der ligger hos det nye selskab, flyttes op til det danske moderselskab. Det købte selskab skal efter overdragelsen af det immaterielle aktiv til AKS A/S, fortsætte med at udvikle R&D til AKS A/S. R&D selskabet skal således udvikle 2. generation af det knowhow, som i første omgang blev solgt til AKS A/S. Dette sker på cost plus basis. Prisfastsættelsen af det immaterielle aktiv sker på baggrund af en DCF- beregning, som ledelsen har haft en ekstern konsulent til at beregne. Den koncerninterne afregningspris for det immaterielle aktiv er blevet opgjort til kr. Som et led i at forbedre produktionsprocessen har ledelsen besluttet, at der skal købes et nyt produktionsapparat til kontraktsproducenten beliggende i Polen. Produktionsapparatet købes af kontrakts producenten selv og finansieres ved at optage et lån hos AKS A/S. Lånet andrager kr. og forrentes med diskonto + 4 %. Lånet tilbagebetales kvartalsvist som et serielån over 10 år. De koncerninterne afregningspriser er fastsat på baggrund af tidligere foretagne bench- marking studier. De færdige produkter køber moderselskabet af kontraktsproducenterne på baggrund af en TNMM med net cost plus som profit level indicator, det vil sige de samlede driftsomkostninger i forhold til omsætningen. I år 2012 er profit level indicator sat til cost plus 6 %, det betyder at moderselskabet skal betale 106 kr. til kontraktsproducenterne, for hver 100 kr. kontraktsproducenterne har i nettomargin. Produkterne sælges direkte til distributionssel- skaberne på baggrund af en TNMM med resale price minus, hvor overskudsgraden anvendes som profit level indicator, det vil sige driftsresultatet i forhold til omsætningen. I 2012 er profit level indicator sat til resale price 5 %, det betyder at moderselskabet fakturerer distributionssel- skaberne 105 kr. for hver 100 kr. distributionsselskaberne har i driftsomkostninger. Der er altså tale om en blanding mellem en TNMM og hhv. cost plus og resale price metoden. De tidligere foretagne benchmarking studier viste, at kontraktsproducenterne skal tjene net operating margin på 6 %, både i Europa og i Asien, mens distributionsselskaberne skal tjene cost plus 5 %. Nedenfor ses de realiserede indtjeninger for år 2012: Side 68 af 91

70 Kontraktsproducenter Distributionsselskaber Polen 6 % Danmark 5 % Indien 18 % Sverige 5 % Kina 6 % Norge 5 % Tyskland 5 % Frankrig 5 % Spanien 12 % Figur 6.4. Kilde: Egen tilvirkning. Ledelsen er blevet opmærksom på, at deres transfer pricing politik ikke er opdateret. Det er ved at være noget tid siden at selve politikken og dokumentationen er blevet opdateret, sidst var i I det hele taget trænger koncernen til en grundig gennemgang i forhold til de transfer pricing risici, der måtte eksistere. Ledelsen har behov for at kende koncernens risikoeksponering på transfer pricing området, både fordi de ønsker at være i compliance med lovgivningen, og fordi de af strategiske årsager ønsker at kende det kvantitative udfald af de eksisterende transfer pricing- risici. Ledelsen har givet udtryk for, at de ikke ønsker at risikere en dårlig presseomtale fordi de koncerninterne afregningspriser ikke lever op til armslængdeprincippet. Ledelsen er således ikke risikovillige og ønsker at kende til alle de væsentlige transfer pricing risici. Nedenfor ses det nyeste koncerndiagram, inkl. købet af det tyske R&D selskab. AKS A/S Figur 6.5. Kilde: Egen tilvirkning. Side 69 af 91

71 Ledelsen har forsøgt at lave et overblik over vare- og faktureringsflowet i koncernen. Dette er illustreret nedenfor: Vare-, fakturerings- og betalingsflow: Varer Varer Faktura Faktura Faktura Kontraktsproducent AKS A/S Distribution (lagre) 3. parts kunder Betaling TNMM: Net Cost plus Figur 6.6. Kilde: Egen tilvirkning. Betaling TNMM: Resale price minus Betaling Ledelsen har endvidere udarbejdet et overblik over de øvrige koncerninterne transaktio- ner. Den første model giver et overblik over R&D transaktionsflowet, og den anden model giver et overblik over transaktionsflowet for koncerninterne lån og management fees. R&D 1. Udviklet aktiv flyttes til principal 2. Ny R&D udvikles - Know how R&D 1. Betaling for udviklet aktiv 2. Betaling for R&D services ved cost plus Kontraktsproducent AKS A/S Distribution - Royalty fee er inkluderet i cost plus Figur 6.7. Kilde: Egen tilvirkning. Side 70 af 91

72 Koncerninterne lån og management fees: R&D - IC lån 20 mio. DKK - Management - Management Kontraktsproducent AKS A/S Distribution - Rente og afdrag - Management fee - Management fee Figur 6.8. Kilde: Egen tilvirkning Trin 1 - Risikoprofil af AKS Global Identifikation af ledelsens risikoprofil Ledelsen i AKS Global har givet udtryk for, at de ikke er risikovillige, idet de ikke ønsker dårlig presseomtale på grund af en skatterevision. Derudover kommer også de ressourcer det koster, at have en igangværende revision, både i form af personale der skal bruge deres tid på at stå til rådighed for SKAT, i stedet for at fokusere på at drive forretningen og i form af, at en skatterevision kan munde ud i væsentlige bøder og indkomstforhøjelser. Ledelsen ønsker derfor ikke at tage nogen chancer ved, ikke at have implementeret en ordentlig transfer pricing politik. Det har været nødvendigt at drøfte ledelsens risikovillighed nærmere, da selve risiko- vurderingen munder ud i en kvantificering af virksomhedens risici på baggrund af ledelsens smertegrænser i forhold til hvor høj sandsynlighed og konsekvens man kan tåle. Ledelsen ved godt, at det ikke er muligt at drive virksomheden uden at påtage sig risici og har derfor forsigtigt vurderet, at risici med mere end 20 % sandsynlighed for forekomst skal håndteres, dog forudsat at konsekvensen af disse risici overstiger 2 mio. kr., pr. risiko. For risici der vurderes at have mellem % sandsynlighed for forekomst, ønsker ledelsen blot information herom, såfremt konsekvensen af disse risici ikke overstiger 1 mio. kr., pr. risiko. Risici derunder, vil ledelsen ikke gøre yderligere ved. Side 71 af 91

73 Funktions- og risikoanalyse AKS Global har valgt principalagent modellen som koncernens forretningsmodel. Dette skyldes, at ledelsen ønsker at samle de væsentligste aktiver i moderselskabet for at have bedre kontrol over koncernens risici. I medicinalindustrien er der en risiko for, at et udviklet medikament kan blive inficeret under produktionsprocessen og dette kan have store økonomiske konsekven- ser, både i form af omkostninger til at tilbagekalde et produkt og i form af dårlig omtale, fordi produktet kan have forårsaget personskade. Derfor har ledelsen valgt en integreret forretnings- model hvor ledelsen har kontrol over hele produktionsprocessen. AKS Global har udarbejdet en beskrivelse af, hvilke funktioner der udføres hvor i koncer- nen. Producenterne har påtaget sig følgende opgaver: indkøb af råvarer, produktion og pakning. Producenterne bliver afregnet på baggrund af en TNMM med netto omkostninger som profit level indicator. Det betyder, at risici i forbindelse med udsving i råvarepriser, udsving i valutakurser, produktsrisici, samt efterspørgsel på færdigvarerne, ligger hos AKS A/S der har forpligtet sig til at aftage alle varerne som producenten producerer. På baggrund af dette kan det konkluderes, at producenterne kan karakteriseres som kontrakts producenter. Risici i forbindelse med produk- tionsapparatet er dog beliggende hos kontraktsproducenten, der er den juridiske ejer til aktivet. Ledelsen har endvidere fuld kontrol over distributionsprocessen, indtil produktet er solgt til godkendte apoteker og grossister. Distributørerne udfører jf. ovenstående beskrivelse af case- virksomheden ompakning efter specifikke markedskrav. Reklame og salg til 3. parts kunder varetages af hovedkontoret og risici forbundet med valutakursudsving, ukurans samt svind på varelager og markedsrisici, ligger hos AKS A/S. Distributørerne afregnes med en TNMM, resale price med operating margin som profit level indicator. Distributørerne kan derfor klassificeres som limited risk distributører. Transporten er outsourcet, både mellem producenten og distribu- tørerne og mellem distributørerne og 3. parts kunderne, fordi ledelsen ønsker at fokusere på den primære forretning. AKS A/S har valgt at opkøbe et selskab, der besidder 1. generation af et udviklet immaterielt aktiv, som skal bruges til at forbedre produktionsprocessen i produktionsselskaberne. Efterfølgende skal R&D selskabet sælge sine R&D ydelser ved udviklingen af 2. generation af det immaterielle aktiv til AKS A/S. AKS A/S starter med at overføre knowhow til det polske selskab, Side 72 af 91

74 som et slags pilot projekt, inden forbedringen rulles ud på alle producenterne i koncernen. Det polske selskab har som et led i strategien opkøbt et nyt produktionsapparat gennem finansiering fra AKS A/S. Identifikation af koncerninterne transaktioner Ovenstående forretningsmodel medfører følgende koncerninterne transaktioner, som også er illustreret i figur 6.6, 6.7 og 6.8: Producent - > AKS A/S o Salg af varer (mod cost plus betaling) o Køb af knowhow (royalty er inkluderet i cost plus betaling) o Køb af serviceydelse management (management fee er inkluderet i cost plus betaling) o Køb af finansiering (mod betaling af renter og afdrag) Distributør - > AKS A/S o Køb af varer (mod resale minus betaling) o Køb af serviceydelse management (management fee er inkluderet i cost plus betaling) R&D - > AKS A/S o Salg af færdigudviklet immaterielt aktiv 1. generation (mod betaling for aktiv) o Salg af R&D services 2. generation under udvikling (mod cost plus betaling) Ovenstående analyse og identifikation af transaktioner leder os frem til at kunne identificere de transfer pricing risici, som AKS Global har. Identifikation af transfer pricing risici Transfer pricing risici vil blive identificeret med udgangspunkt i de 4 risikohovedområder: Dokumentation AKS A/S har tidligere udarbejdet dokumentation, men denne er ikke blevet opdateret siden Der er derfor risiko for, at dokumentationen ikke er opdateret i forhold til koncernens seneste dispositioner samt der er risiko for, at dokumentationen ikke lever op til dokumenta- tionskravet vedrørende tidligere indkomstår. Ifølge dokumentationsbekendtgørelsen er der krav Side 73 af 91

75 om, at den forretningsmæssige begrundelse for købet af R&D selskabet samt flytningen af det immaterielle aktiv bliver dokumenteret. Endvidere skal prisfastsættelsen ved køb af R&D ydelser dokumenteres. Der skal også udarbejdes en låneaftale på lånet til den polske kontrakts producent, der beskriver vilkår og priser for lånet. Prisfastsættelsesmetoder Koncernen anvender 2 forskellige prisfastsættelsesmetoder; TNMM med cost plus som PLI og TNMM med operating margin som PLI. Derudover er der sket en prisfastsættelse af det immaterielle aktiv i forbindelse med overførslen fra R&D selskabet til AKS A/S. De valgte prisfastsættelsesmetoder er understøttet med en benchmarking analyse. Der er dog en risiko for, at benchmarking analysen ikke længere er opdateret i forhold til den udvikling der sker i branchen hos hhv. producenter og distributører. Endvidere viser de realiserede indtjeninger i figur 6.3, at indtjeningen i Indien og Spanien afviger væsentligt fra de andre kontraktsproducenter og distributører. AKS A/S har betalt for meget for de produkter, de har købt af den indiske producent, og har samtidig fået for lidt i betaling for de produkter, de har solgt til den spanske distributør, hvorfor en udligning af forskellen kræver en justering af indtjeningen i de respektive 2 selskaber. Dette udgør en risiko, idet ikke alle jurisdiktioner accepterer en justering efter årets afslutning. Det udgør endvidere en risiko, at der ikke løbende bliver foretaget justeringer i prisen, så afvigelsen mellem de realiserede tal og de budgetterede udlignes. Overdragelsen af det immaterielle aktiv er prisfastsat på baggrund af en DCF- beregning og selve beregningen er foretaget af en ekstern konsulent. Dette betyder, at beregningen er udført af en professionel og subjektive antagelser forventes derfor forsøgt minimeret. Prisfastfastsættelsen af et immaterielt aktiv udgør dog altid en stor risiko og selvom SKAT ikke må foretage justeringer i bagklogskabens lys, så er det formentligt alligevel det, der sker i praksis. Skattemyndigheders fortolkninger AKS A/S har datterselskaber i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig, Spanien, Polen, Indien og Kina. Danmark har dobbeltbeskatningsoverenskomster 80 med alle de involverede lande, bortset fra Frankrig og Spanien. Det betyder som udgangspunkt, at de involverede skattemyndig- heder anvender OECD Guidelines som fortolkningsgrundlag, idet dobbeltbeskatningsoverens > Skatteområdet > Dobbeltbeskatningsoverenskomster Side 74 af 91

76 komsterne bygger på OECD s Modeloverenskomst. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at skattemyndigheder, især i BRIC lande, har en aggressiv transfer pricing politik og kan derfor fortolke guidelines til deres fordel. Der er derfor særligt en risiko forbundet med de koncern- interne transaktioner, som AKS A/S har med kontraktsproducenterne i Indien og Kina. Dog er det vigtigt at overveje, at selvom de andre lande er beliggende i EU, bortset fra Norge, så kan skatte- myndighederne i disse lande også have en anden opfattelse en AKS A/S, som falder til skatte- myndighedernes fordel. Risikoen for dobbeltbeskatning ved transaktioner med koncerninterne selskaber i andre EU lande er lav, idet en MNV kan vælge at få en eventuel tvist mellem to skatte- myndigheder afgjort ved EF Voldgiftskonventionen. Der er således en risiko for, at AKS A/S kan blive dobbeltbeskattet i Indien, Kina og Norge. Lovgivning og fokus på transfer pricing Der er ikke lovtiltag på vej i Danmark vedrørende selve prisfastsættelsen af de koncern- interne transaktioner, der eksisterer i AKS Global. Dog kan det være tilfældet i de lande, som AKS A/S handler med og der ligger derfor en risiko i forhold til at få klarlagt, hvordan de lokale regler er. I Danmark er der i februar 2013 blevet vedtaget en ny bekendtgørelse, der giver SKAT mulighed for at få en revisorerklæring på, om MNV ens prisfastsættelse afspejler armslængdeprisen. Det betyder i princippet, at dokumentationen skal foreligge på tidspunktet for indberetningen af de kontrollerede transaktioner. Da AKS Globals dokumentation ikke er opdateret, ligger der en risiko forbundet med den nye bekendtgørelse. Den danske skattemyndighed har i 2013 særligt fokus på bl.a. underskudsselskaber, immaterielle aktiver og koncernfinansiering. AKS A/S har i 2012 haft et negativt skattemæssigt resultat, samtidig med at koncernen har handlet immaterielle aktiver koncerninternt og finansieret et koncerninternt selskab og det betyder, at risikoen for, at SKAT udtrækker AKS A/S til en revision er større. Side 75 af 91

77 Dokumentation Prisfastsættelses- metode Trin 2 - Risikovurdering af AKS Global Risikomatrix for AKS A/S Skattemyndigheders fortolkninger Skattelovgivning og skattemyndigheders fokus på TP Risikoområder R&D Vareforbrug Services Renter og garantier Beskrivelse Kvantificering af vurdering af sandsynlighed (i %) Kvantificering af vurdering af konsekvens (i kr.) Dokumentation på prisfastsættelse af IP er udarbejdet af ekstern konsulent Dokumentation er ikke opdateret siden 2008 Manglende dokumentation af ny transaktion af R&D service Manglende udarbejdelse af låneaftaler Business restructuring Manglende dokumentation af koncernens forretningsmæssige begrundelse ved overdragelsen af IP Sandsynlighed Moderat Lav Moderat Moderat Høj Konsekvens Lav Moderat Lav Lav Lav Prisfastsættelse er Ingen benchmarking Ingen væsentlige beregnet af ekstern studier der konsulent dog understøtter fastsat risiko for forkerte rente Beskrivelse antagelser i DCF beregning Indtjening jf. benchmarking studier kan være forældet. Indtjeningen for det spanske og indiske selskab afviger væsentligt fra benchmarking. Prisfastsættelse af R&D service på baggrund af TNMM cost plus der er ikke foretaget benchmarking studier Sandsynlighed Høj Moderat Moderat Høj - Konsekvens Høj Moderat Moderat Lav - Øget fokus på IP, Høj risikoområde, både fra dansk og idet der er en ujævn tysk praksis på området, Beskrivelse skattemyndighed. ift. prisfastsættelse Betydelig usikkerhed forbundet med hvordan Indiske og kinesiske myndigheder tolker reguleringen Både DK og DE vurderes at have erfaring i forhold til at prisfastsætte R&D serviceydelser Både DK og DE vurderes at have erfaring i forhold til at vurdere en omstrukturering Sandsynlighed Høj Høj Moderat Høj Moderat Konsekvens Høj Høj Moderat Lav Høj Øget fokus på koncernfinansiering. Beskrivelse Ingen nye lovtiltag, Særligt BRIC lande Stigende dog har Øget fokus på har en aggressiv TP Stigende revisionsintensitet skattemyndigheden koncerner med politik. Nye lovtiltag revisionsintensitet og øget fokus på IP udsendt en omstruktureringer i CH og IN er og øget fokus på og vejledning til AKS A/S opkøbte i ukendte på serviceydelser underskudsselskab fastsættelse af 2012 et tysk nuværende især af R&D AKS betalte ikke skat renten, som i datterselskab der tidspunkt. Ingen serviceydelser i 2012 praksis dog ikke besidder R&D lovtiltag i DK. altid bliver efterlevet af SKAT selv Sandsynlighed Høj Moderat Høj Høj Høj Konsekvens Høj Moderat Høj Lav Høj Figur 6.9. Kilde: Egen tilvirkning udfra fortolkning af IFAC. 75 % 50 % 50 % 75 % 75 % Side 76 af 91

78 1) Konsekvensen er beregnet som 20 % af kr. = kr. x 25 % (skatteprocent) = kr. De 20 % er således et udtryk for en usikkerhedsmargin, fordi beregningen er bygget på antagelser. Gennem en nærmere analyse af den DCF beregning, som konsulenten har udarbejdet, er vi kommet frem til, at de antagelser der ligger til grund for beregningen har udviklet sig negativt i forhold til armslængdeprisen, hvorfor vi har vurderet, at SKAT vil kunne foretage en indkomstforhøjelse på ca. 20 %. 2) Konsekvensen ved risikoen for, at indtjeningsmargin ikke svarer til et nuværende benchmarking studie, er lav idet indtjeningsmarginen ikke har ændret sig nævneværdigt i branchen over de seneste 5 år. Denne risiko er estimeret til kr. for de foregående 3 år. Derimod er konsekvensen af, at koncernselskabernes indtjening i Spanien og Indien betydeligt større og er beregnet som; Indien: 12 % af kr. x 25 % = kr. (Indkomstforhøjelse i Danmark) Spanien: 7 % af x 25 % = (Indkomstformindskelse i Danmark) den spanske distributør er mindre i forhold til de andre distributører, derfor er forholdet skævt. Nettobeløb kr kr. oprundet til kr. 3) Konsekvensen er beregnet som 10 % af kr. x 25 % = kr. De kr. er det som der er betalt i R&D ydelser i 2012 og usikkerhedsmarginen er sat til 10 %. 4) Renten er diskonto + 4 %, hvilket ca. er 4,5 %, da diskontoen har været tæt på 0 % i ,5 % af kr. er kr., som udgør rentebetalingen i En korrektion vurderes ikke at udgøre mere end højest 0,5 % og andrager kr. i en eventuel indkomstkorrektion. Den skattemæssige værdi heraf er kr. + bøde ved manglende dokumentation kr Oprundet til kr. Ovenstående punkter er sat ind i risikomatrixen (figur 6.10) på næste side, for at give et overblik over hvordan risiciene placerer sig i forhold til virksomhedens risikovillighed. Side 77 af 91

79 Høj Mio. kr ) og 5 ) Konsekvens 10 2 ) Lille 5 1 ½ % 3 ) 4 ) Lille Sandsynlighed for forekomst Høj Figur Kilde: Egen tilvirkning udfra fortolkning af IFAC Trin 3 Styringsrutiner i AKS Global Med afsæt i de identificerede og vurderede risici er det nødvendigt at sikre, at AKS har indarbejdet de nødvendige rutiner i forhold til risikostyringen af transfer pricing. AKS Global har mangelfuld og forældet dokumentation på flere områder. På trods af, at risiciene ved den forældede og mangelfulde dokumentation isoleret set ikke indebærer en høj sandsynlighed og konsekvens, vurderes det at påvirkningen i forhold til de øvrige identificerede risici er væsentlig. Tilsvarende gør sig gældende for benchmarkstudierne. Virksomheden bør også være opmærksom på, at det er langt at foretrække, at der er udarbejdet et dokumentationsgrundlag for de kontrollerede transaktioner der er foretages. Er virksomheden i stand til at dokumentere de kontrollerede transaktioner i tilstrækkeligt omfang til, at SKAT kan vurdere om armslængdevilkårene er overholdt og der i øvrigt leves op til dokumentations- Side 78 af 91

80 bekendtgørelsens krav, så bør virksomheden gøre det. Da AKS Global ikke har udarbejdet og opdateret dokumentationen i en længere periode og det senest anvendte benchmarkstudie er 5 år gammelt, bør der i høj grad sættes ind på dette område og sikres, at der er styringsrutiner som håndterer risiciene forbundet hermed. Det anbefales derfor, at der udpeges medarbejdere, som får til ansvar at løse dokumentationsopgaven og at der indføres styringsrutiner til at kontrollere dokumentationsprocessen løbende. For prisfastsættelsen, bør der ligeledes implementeres processer til at kontrollere, at dette er i overensstemmelse med armslængdeprincippet og det pågældende benchmarkstudie. Det er konkluderet, at især Spanien og Indien afviger væsentligt fra det tidligere benchmarkstudie og der er risici forbundet med, at der kan fremkomme afvigelser blandt datterselskaberne i forhold til et nyt benchmarkstudie. Det anbefales derfor, at der løbende foretages gennemgang af budgetterne i forhold til de realiserede tal. Dette kunne afhængig af omfanget af transaktioner, foretages på kvartals- eller månedsbasis. Således vil eventuelle afvigelser kunne opdages og korrigeres når de opstår. På et mere overordnet plan anbefales det, at der implementeres styringsrutiner, som omfatter opfølgning på virksomhedens og ledelsens risikoprofil og risikovillighed. Dette bør gøres på årsbasis og i samarbejde med virksomhedens bestyrelse, således at forventningerne hertil afstemmes. Risikovilligheden bør også holdes op imod eksempelvis virksomhedens udvikling, indtjeningsevne og ledelsens fremtidige planer Trin 4 Dokumentation Testen af risikostyringsværktøjets trin 4 udelades i denne sammenhæng. Det skyldes omfanget af dokumentationsprocessen, samt at det ikke er fundet relevant for opgaven. Dertil kommer at det er vurderet, at risikostyringsværktøjet indeholder den relevante information til at kunne udføre dokumentationsprocessen i tilstrækkeligt omfang og i compliance med lovgivningen, herunder BEK nr. 42 af 24. januar Delkonklusion Som tidligere nævnt er det ikke muligt at drive en virksomhed med økonomisk gevinst, uden at løbe en eller flere risici. AKS Global er ingen undtagelse og i kraft af deres samhandel med koncerninterne selskaber på tværs af landegrænser, er virksomheden eksponeret mod transfer Side 79 af 91

81 pricing risici. Ledelsen i AKS A/S gjorde det klart, at de ikke var risikovillige og ønskede at kende til AKS A/S risikoeksponering på transfer pricing området. Ledelsen fremlagde alle væsentlige oplysninger, der gjorde en analyse af AKS A/S risikoprofil mulig. AKS A/S har fået klarlagt sine væsentligste transfer pricing risici i ovenstående model. De 4 hovedrisikoområder har tvunget ledelsen til at vurdere de forskellige risici i forhold til hver transaktion. I den orange bjælke nederst i matrixen er både sandsynligheden for at indtræffe, samt konsekvensen ved at indtræffe, vist. Den største konsekvens ligger i selskabets transaktion med det immaterielle aktiv, hvor konsekvensen er blevet beregnet til 35 mio. kr. I forhold til AKS Globals resultat før skat, udgør denne enkelte risiko kun 30 %, men da der kun er oplyst det konsoliderede resultat, er forholdet højest sandsynligt meget større, hvis vi ser isoleret på AKS A/S. Som følge af identificeringen og den efterfølgende gennemgang af hver enkelt risiko, er ledelsen nu blevet klogere på, hvor den skal fokusere sin indsats, så AKS A/S kan overholde den gældende lovgivning på transfer pricing området. Den kan også vurdere, hvor det kan svare sig at tilføre ressourcer for at sikre, at lovgivningen bliver overholdt. Især i forhold til transaktionen med det immaterielle aktiv og varer er der en væsentlig konsekvens, og det vurderes, at prisen for at udarbejde dokumentationen mv. internt eller af en konsulent, er lavere end den skattebetaling som AKS Global kan risikere at skulle betale. Ledelsen bør indføre kontroller der sikrer, at fremtidige risici identificeres. I 2012 var det ikke alle datterselskaber, der realiserede den indtjening, som benchmarking studierne viste. Det betyder, at ledelsen må udføre en efterpostering i 2012 regnskabet der medfører, at indtjeningen passer til benchmarking studiet. For at undgå dette i fremtiden, skal AKS A/S enten på måneds- eller kvartalsbasis sammenligne de realiserede indtjeninger for alle datterselskaberne med budgetterne og foretage nødvendige reguleringer i prisen, så den aftalte indtjening bevares. Der bør endvidere indføres en årlig gennemgang af alle koncerninterne aftaler samt transfer pricing dokumentationen, således at den altid svarer til realiteten. For at sikre sig, at disse kontroller bliver udført, bør ledelsen udpege eller ansætte en egentlig transfer pricing ansvarlig i koncernen. En del af hans ansvar skal være en løbende rapportering af de eksisterende transfer pricing risici til ledelsen, enten på måneds-, kvartals-, eller årsbasis. Side 80 af 91

82 6.4. Vurdering Vurdering af risikostyringsværktøj Risikostyringsværktøjet er blevet testet i relevant omfang af hensyn til opgaven. Testen er foretaget på casevirksomheden AKS A/S, som er en fiktiv virksomhed udviklet til testformålet. Opgavens teori- og analysedel har givet et indblik i omfanget og kompleksiteten i arbejdet med transfer pricing. Testen af risikostyringsværktøjet er udført i et begrænset tidsrum og med de fiktive data til rådig- hed. Vurderingen af værktøjet sker således kritisk på baggrund af og med højde for dette. Trin 1 Risikoprofil Risikoværktøjets analyse af risikoprofilen kræver, at der er væsentlige og detaljerede oplys- ninger om virksomheden til rådighed for analysen. Der har været tilstrækkelige og væsentlige oplysninger om casevirksomheden til rådighed for analysen, hvorfor det har været muligt at udarbejde en forholdsvis dybdegående analyse af risikoprofilen. Særligt risiciene har været mulige at identificere og analysere i dybden, hvorfor det vurderes, at værktøjet og metoden heri har identificeret de risici der måtte være omkring virksomhedens transfer pricing. Det er dog valgt, afledt af opgavens teori- og analysedel, at inddele transfer pricing- risici i 4 hovedrisikoområder, som er vurderet til at være de områder hvori de væsentlige transfer pricing risici skal identificeres. Ved at fokusere på, at de væsentligste transfer pricing risici skal identificeres indenfor disse 4 områder, kan det medføre, at værktøjet ikke i tilstrækkeligt omfang giver den hjælp der er nødvendig for, at kunne identificere risici af væsentlig karakter, som kan ligge udenfor hoved- risikoområderne. Igennem vores kommunikation med skatteafdelingen i E&Y blev det klart, at virksomhederne også oplever en væsentlig udfordring i forbindelse med selve implementeringen. På baggrund af deres erfaringer, ligger der således en risiko i forhold til, om virksomhedens transfer pricing- dispositioner følger den udarbejdede transfer pricing politik, med andre ord, om der er overensstemmelse mellem det virksomheden siger den gør og det den reelt gør. Ofte kan implementeringen af en transfer pricing politik volde udfordringer, fx fordi systemet ikke kan håndtere en individuel prissætning, eller fordi datterselskaber i andre jurisdiktioner ikke følger den fastsatte transfer pricing politik. Det vil kræve en opdatering af værktøjet, såfremt dette er Side 81 af 91

83 tilfældet, men det vurderes, at risikostyringsværktøjet i sin nuværende form giver de nødvendige processer til identifikationen af væsentlige transfer pricing risici. Trin 2 Risikovurdering Selve risikovurderingen er en risikofyldt proces i sig selv, da den udelukkende beror på vurderinger og skøn ved værdiansættelse af konsekvens og sandsynlighed. Det medfører at en vurdering af sandsynligheden for forekomst og konsekvensen af en risiko, kan være forkert, set i forhold til den faktiske konsekvens som følge af at risikoen indtræffer, på trods af en grundig argumentation og dokumentation for, hvorfor vurderingen er som den er. Kvantificeringen er i særdeleshed en besværlig proces og en udfordring, uden at man opnår en særlig grad af sikkerhed for, at det vurderede er korrekt og svarende til den reelle sandsyn- lighed og konsekvens af en risiko som indtræffer. Værktøjet kan derfor kritiseres for, at mangle nogle konkrete metoder til hvordan risici kan kvantificeres mere præcist, så det ikke nødvendigvis kræver rådgivning og involvering fra eksterne skatterådgivere eller transfer pricing- konsulenter. Trin 3 Styringsrutiner Trin 3 er vejledende i forhold til at hjælpe virksomheden til at indføre de nødvendige og optimale styringsrutiner, set i forhold til virksomhedens risikoeksponering. Styringsrutinerne er meget generelle, for at kunne blive adopteret og tilpasset i forskellige virk- somheder. Dette medfører dog, at detaljeringsgraden er begrænset og ikke giver den enkelte virksomhed yderligere hjælp i forhold til implementeringen af disse styringsrutiner. I selve testen af risikostyringsværktøjet, er der givet forslag til hvilke styringsrutiner case- virksomheden med fordel kunne og burde indføre i forhold til de identificerede risici og virksom- hedens risikoprofil. Det kan dog altid diskuteres, om styringsrutinerne er tilstrækkelige til formålet og ledelsen bør således altid foretage en individuel vurdering i forhold til de kontroller, der skal implementeres i virksomheden. Trin 4 Dokumentation Af praktiske årsager er dokumentationsdelen i risikostyringsværktøjet ikke testet. Det vurderes dog, at indholdet heri er uddybet i tilstrækkeligt omfang og det er oplyst hvilke paragraffer i BEK nr. 42 af 24. januar 2006, som opfyldes i de forskellige dokumentationstrin. Side 82 af 91

84 Lovgivningen giver ikke noget klart billede af, hvordan dokumentationen i sin form, skal udarbejdes. Dette kunne være relevant at bearbejde i risikostyringsværktøjet, således at virk- somheden kunne udarbejde dokumentationen ud fra en skabelon og dermed spare yderligere ressourcer på at vurdere hvordan dokumentationen skal udformes og derefter udarbejde dokumentationen fra bunden. Der er et klart effektiviseringsgrundlag i netop dette, som kunne lette den enkelte virksomheds dokumentationsarbejde og spare virksomheden for et større ressourcetræk Delkonklusion Formålet med det udviklede risikostyringsværktøj er, at give en virksomhed et værktøj til at identificere transfer pricing risici og hjælpe samme virksomhed med at opbygge styringsrutiner, så fremtidige transfer pricing risici identificeres. I testen blev casevirksomhedens transfer pricing- risici identificeret på baggrund af det udviklede risikostyringsværktøj. Risiciene blev tydeligt identificeret, både i forhold til hvilken transaktion, men også i forhold til hvilket risikoområde, risikoen var knyttet til. De identificerede risici blev først vurderet kvalitativt for at give en indikation af, hvad sandsynligheden for at indtræffe var og hvad konsekvensen var hvis risikoen indtraf. Den kvantitative vurdering blev vist for hver transaktionstype, så ledelsen havde et samlet overblik over virksomhedens risikoeks- ponering på transfer pricing området. I selve udviklingen og testen af værktøjet blev det klart, at værktøjet har en svaghed i forhold til at identificere risici, der knytter sig til den operationelle håndtering af transfer pricing risici, altså implementeringen. Værktøjet har på baggrund af de identificerede risici givet ledelsen et billede af, hvor i virksomheden der bør indføres kontroller, så fremtidige risici identificeres. Værktøjet har endvidere givet ledelsen nogle konkrete forslag til, hvilke kontroller der kunne implementeres i virksomheden. På baggrund af ovenstående vurderes det, at det udviklede risikostyringsværktøj er en succes i forhold til de kriterier, der blev fastlagt i afsnit og at risikostyringsværktøjet derfor har haft en værdiskabende effekt. Side 83 af 91

85 7. Konklusion Transfer pricing er i mange henseender et emne og et område, som mange MNV er ser som et risikofyldt område, og med god grund. Risikoen for dobbeltbeskatning, indkomstforhøjelser og bøder kan være konsekvensen for en manglende styring af MNV ens transfer pricing- risici. Skattemyndighederne har indset det indkomstpotentiale, som koncerners forsøg på at prisfast- sætte efter armslængdeprincippet, medfører. Netop ordet forsøg, skal tages bogstaveligt, fordi OECD Guidelines ligger op til en fortolkning af de vejledninger, som OECD har udgivet. Dette med- fører en usikkerhed hos de berørte MNV er, fordi den vurdering, der ligger bag prisfastsættelsen af en koncernintern transaktion, kan anfægtes af skattemyndighederne i de lande, som transaktio- nen berører. At skattemyndighederne udnytter retten til at foretage indkomstforhøjelser i de tilfælde, hvor skattemyndigheden vurderer, at armslængdeprisen ikke bliver overholdt, ses i de rapporter, som Skat årligt offentliggør. Indkomstforhøjelsen er ofte væsentlig for det berørte selskab og det medfører en nødvendighed for, at MNV er i høj grad prioriterer at identificere og styre risiciene ved transfer pricing. Til at håndtere netop denne problemstilling og for at sikre, at MNV erne er i stand til at identificere og styre de risici de påtager sig, som følge af MNV ens koncerninterne transaktioner, har det været opgavens formål at udvikle et transfer pricing risiko- styringsværktøj. I afhandlingen er der søgt inspiration i en risikostyringsmodel, som er udarbejdet af IFAC og som i princippet kan bruges på alle de risici, som en virksomhed møder. Risikostyringsmodellen deler selve styringsprocessen op i 3 overordnede faser og denne tilgang er adopteret og tilpasset i forhold til udviklingen af en transfer pricing risikostyringsmodel. Således er fremgangsmetoden den samme som med IFAC, men modificeret så den kun identificerer transfer pricing risici med negativt udfald. Den teoretiske gennemgang af lovgivning og vejledninger har givet et indblik i, hvor omfat- tende transfer pricing- reglerne er og hvor mange faldgruber en MNV kan risikere at havne i. Ved gennemgangen blev det klart, at risiciene blev ved med at føre os tilbage til 4 hovedområder, som de identificerede risici er kategoriseret efter. Denne kategorisering gør transfer pricing risiciene mere overskuelige, og gør udarbejdelsen af en risikostyringsmodel nemmere. Det blev også klart, at de væsentligste risici opstår i forbindelse med koncerninterne transaktioner med immaterielle Side 84 af 91

86 aktiver på grund af problematikken omkring værdiansættelsen, især fordi denne type af trans- aktion er mindre hyppig end fx koncernintern varehandel med fysiske produkter, og fordi værdien af immaterielle aktiver ofte har en væsentlig markedsmæssig værdi. En MNV vil altid være risikoeksponeret på transfer pricing området, når den handler koncerninternt over landegrænser. Men i hvor høj grad den ønsker at være eksponeret, skal besluttes af ledelsen. Når ledelsens grad af risikovillighed er indarbejdet i MNV ens transfer pricing- politik, skal den foretage en grundig analyse af koncernens værdikæde, for derved at identificere MNV ens koncerninterne transaktioner og dermed de risici, der er tilknyttet. Denne handling udgør første trin i den udviklede risikostyringsmodel. Modellen er opbygget, så den kan identificere de risici, der knytter sig til prisfastsættelsen, dokumentationen og skattemyndig- hedernes fokus og fortolkninger, men risikostyringsmodellen har den svaghed, at den ikke iden- tificerer de risici, som en MNV har i forhold til den operationelle håndtering af transfer pricing risikostyring altså spørgsmålet om, om den valgte transfer pricing politik reelt bliver håndhævet. Dette område udgør også en væsentlig risiko, idet MNV ens intentioner kan være nok så gode når transfer pricing politikken bliver udarbejdet, men hvis ikke den gør en reel indsats for at imple- mentere politikken, er hele anstrengelsen spildt arbejde, fordi den koncerninterne afregningspris så alligevel ikke svarer til armslængdeprisen. Næste trin fører os frem til at vurdere de identificerede transfer pricing risici, i forhold til deres sandsynlighed for at indtræffe og deres konsekvens hvis de indtræffer. Denne vurdering skal give ledelsen et kvalitativt og kvantitativt overblik over risiciene, så den kan handle i overensstem- melse med den transfer pricing politik, der er fastlagt i MNV en. Udfordringen opstår især ved den kvantitative opgørelse af risikoens konsekvens, hvis den indtræffer. Det kan skyldes, at MNV ens opfattelse af de antagelser, der ligger til grund for prisen er subjektiv og i mange tilfælde kan en ekstern konsulent give et mere nuanceret billede af risikoen. I dette trin er det derfor vigtigt, at MNV en træder et skridt tilbage og genovervejer de bagvedliggende antagelser for prisen, så styringsværktøjet kan give ledelsen et tilnærmet billede af MNV ens risikoeksponering på transfer pricing området. Transfer pricing risikostyringsmodellen giver ledelsen et øjebliksbillede af, hvordan MNV en er risikoeksponeret. MNV en kan, ved at indføre de rette kontroller, identificere de risici der vil Side 85 af 91

87 opstå i fremtiden. Risikostyringsmodellen giver ledelsen en række overordnede forslag til, hvor den kan indføre kontrollerne, men forslagene er kun vejledende, da de rette kontroller afhænger af, hvordan MNV en er opbygget. Det er vigtigt at ledelsen prioriterer at indføre kontroller, da MNV en ellers ikke vil kunne overholde de fastsatte koncerninterne afregningspriser i fremtiden. Risikostyringsværktøjet gennemgår afslutningsvis de danske skattemyndigheders dokumentations- krav til MNV en og MNV en kan i den sidste del af værktøjet få et overblik over dens risikoekspo- nering på dokumentationsområdet. Ud over at indføre styringsrutiner, kan en MNV også styre transfer pricing risici ved at udarbejde en advanced pricing arrangement i samarbejde med skattemyndigheden. Når APA en først er godkendt, er der ingen risiko i forhold til prisfastsættelsen af en given transaktion, i en periode på 3-5 år. Det betyder, at en APA kan minimere transfer pricing risikoen for udvalgte transaktioner. Men oprettelsen af en APA er en proces der ofte tager lang tid, og MNV en er bundet af aftalen i en længere årrække, hvilket kan synes ufleksibelt. Men i forhold til et rent risikostyringsmæssigt perspektiv, er denne mulighed en klar fordel for MNV en, som bør overvejes i modellens trin 3. Testen af det udviklede risikostyringsværktøjet viste, at MNV en blev tvunget til at gennemgå dens koncerninterne transaktioner i forhold til de risikoområder, som MNV en kan være eksponeret imod. Den viste også, at fordelene ved at styre de identificerede risici helt klart oversteg omkostningerne ved at styre dem. Især for risiciene forbundet med transaktioner med immaterielle aktiver bør ledelsen prioritere at styre disse. Testen bekræftede, at risici i forbindelse med implementering af transfer pricing- politikken ikke blev identificeret, og disse står derfor fortsat som et uafklaret område, som ledelsen bør vurdere førend den samlede risikoeksponering på transfer pricing området kendes. Det er nu klart, at transfer pricing risici ikke kan elimineres, men ved at blive bevidst om MNV ens risikoeksponering, får ledelsen mulighed for at fokusere og handle på de transfer pricing risici, der udgør en væsentlig konsekvens for MNV en hvis de indtræffer. Side 86 af 91

88 8. Perspektivering Emnevalget risikostyring af transfer pricing har givet anledning til en diskussion af både transfer pricing og risikostyring. Begge dele er analyseret og diskuteret i forhold til hinanden, og særligt er der i afhandlingen lagt stor vægt på risiciene omkring transfer pricing. Skattemyndighedernes fokus på transfer pricing er omfattende og varierende. Man kan få en fornemmelse af, at skattemyndighederne mistænker virksomhederne for at bruge transfer pricing, som en metode til skatteunddragelse og skattespekulationer. Set fra virksomhedernes synspunkt er transfer pricing en ressourcetung opgave der skal løses bedst muligt til fordel for virksomheden, men også sikre, at virksomheden lever op til gældende lovgivning og bidrager til samfundet. I forhold til, at koncerninterne transaktioner og deraf transfer pricing er nødvendigt for mange MNV er for at opretholde en konkurrencemæssig fordel, er transfer pricing- risiciene væsentlige. Behovet for at få et overblik og kontrol over disse risici betyder, at det er nødvendigt med en rapportering internt. Det er særligt nødvendigt, fordi de skattemæssige konsekvenser som oftest opstår af transfer pricing, kan være betydelige og derfor vigtige at kende for en ledelse. Accounting for uncertainty in income taxes Det amerikanske Financial Accounting Standards Board (FASB), som udvikler de ameri- kanske regnskabsregler, har i FASB Interpretation No. 48 (FIN 48) 81 udarbejdet regler for hvordan usikkerheder omkring transfer pricing skal behandles regnskabsmæssigt og efterfølgende i den eksterne rapportering. Reglerne i USA medfører, at hvis skattemyndighederne er uenige i eksem- pelvis virksomhedens transfer pricing- dokumentation, prisfastsættelsesmetoder eller vurderer armslængdevilkårene ikke er overholdt, så vil det ifølge FIN 48 medføre, at der skal foretages en regnskabsmæssig hensættelse hertil. Med kendskabet til omfanget af konsekvenserne der kan opstå som følge af uenighed med en eller flere skattemyndigheder, vurderes det, at en større regnskabsmæssig hensættelse kan påvirke opfattelsen af det eksterne regnskab negativt og det antages, at det ikke nødvendigvis er det en ledelse er mest interesseret i at fremvise til sine interessenter. Det bør bemærkes, at der er tale om de amerikanske regnskabsregler, men det er relevant at diskutere denne problemstilling, da regnskabsreglerne meget vel kan blive adopteret i skatte > Standards > Standards Issued > Standards Issued in 2006 > FIN 48 Side 87 af 91

89 lovgivningen i Danmark og dermed få væsentlig betydning for den eksterne regnskabsaflæggelse fremadrettet. Denne risiko betyder i forhold til implementeringen af risikostyrings- og dokumenta- tionsprocesser, at risiciene kan begrænses sådan at virksomheden kan undgå skattekontroller og mulige indkomstreguleringer, som der i så fald skal hensættes til regnskabsmæssigt. SMV er eksporterer mere til fjernmarkeder Sådan lyder en overskrift fra en artikel 82 skrevet Berlingske Tidende til Business.dk den 1. maj I artiklen fremgår det, at danske virksomheder små og mellemstore har fået godt gang i eksporten til de såkaldte 2. bølge lande, som er de nye vækstmarkeder efter BRIC- landene som er omtalt i tidligere i rapporten. 2. bølge landene omfatter ifølge artiklen af Mexico, Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet, Vietnam og Indonesien. Til trods for, at artiklen omhandler danske SMV er, som måske ikke kan klassificeres som MNV er, er budskabet i artiklen væsentligt i forhold til udviklingen i den globale handel og dermed også relevant i et transfer pricing- perspektiv. For der kunne meget vel være SMV er som vælger at oprette datterselskaber eller opkøbe eksisterende produktionsselskaber i disse lande. Dermed kan der for disse virksomheder opstå koncerninterne transaktioner, som bliver omfattet af de i rapporten diskuterede regler for transfer pricing og således vil virksomhederne blive eksponeret for en række transfer pricing- risici. Der er indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster med de nævnte 2. bølge lande 83, men lande som Indonesien, Sydafrika og Vietnam er ikke medlem af OECD 84. Derfor er der især risici forbundet med hvordan skattelovgivningen og skattemyndighederne fortolker og håndterer transfer pricing i disse lande og det er nødvendigt for virksomhederne at være forberedt på netop dette, hvilket en effektiv risikostyrings- og dokumentationsproces kan være afgørende for. 82 Bilag B 83 > Skatteområdet > Dobbeltbeskatningsoverenskomster 84 > About > Members and partners Side 88 af 91

90 9. Kilde- og litteraturliste Bøger Andersen, Peter og Hansen, Anders Oreby: Transfer Pricing i praksis, 1. udgave, 1. oplag Magnus Informatik A/S. Elling, Jens O.: Finansiel Rapportering teori og regulering, 2. udgave, 1. oplag Gjellerup Forlag. Organisation for Economic Co- operation and Development, (OECD): OECD Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations, OECD. Andersen, Finn Rolighed m.fl.: International Markedsføring, 3. udgave, Trojka/Gads Forlag. Dunning, J.N.: Re- evaluating the Benefits of Foreign Direct Investment, International Thomson Business Press, London. Porter, Michael E.: Competitive Advantage. Deloitte: IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder. 3. udgave, 2009 Deloitte. Artikler og rapporter Reuther, Peder og Rossing, Christian: Styring af international transfer pricing: Et casestudie i en dansk- baseret MNV. Side 89 af 91

91 Jost, Sven: Transfer Pricing risk awareness of multinational corporations: Evidence from a global survey. Ernst & Young, München, Tyskland. International Federation of Accountants (IFAC): Enhancing shareholder wealth by better managing business risk. Ernst & Young: Ernst & Young 2010 Global Transfer Pricing Survey. Rossing, Reuther, Johansen og Lund: Risikostyring af transfer pricing Revision & Regnskabsvæsen nr. 5, Transfer Pricing International Journal (BNA): Managing Transfer Pricing Risk, februar Internet Skatteministeriet: SKAT.dk: OECD: Finacial Accounting Standards Board: EU JTPF, arbejdsplan : Øvrige: Domme og afgørelse SKM LSR og SKM ØLR Side 90 af 91

92 10. Bilagsfortegnelse Bilag A Referat af interview med Thomas Bjerre, Ernst & Young. Bilag B SMV er eksporterer mere til fjernmarkeder, artikel fra Bilag C Risikostyringsværktøj, udarbejdet af Elisa- Maria Schröder og Jesper Aarenstrup Nielsen. Side 91 af 91

93 Bi l aga

94

95 Bi l agb

96 business.dk 2 af :59»Den udvikling, der er i Tyskland, England og Sverige, er i bedste fald status quo. Det er derfor svært at kæmpe om markedsandelene på nærmarkederne. Så er det jo oplagt at kigge på de markeder, der er længere væk,«siger Ole Lindholm. Væksten på de fjernere markeder skyldes i høj grad de voksende middelklasser. Samtidig har markederne ikke været ramt af finanskrisen ligesom det europæiske marked.»det interessante er, at disse markeder har haft vækst, mens nærmarkederne har haft mindre vækst. Det smitter af på mange måder. Mange af landene har en voksende middelklasse, som efterspørger den type varer, som vi producerer i Danmark,«siger Marie Gad, chefkonsulent i DIs internationale afdeling Netværk er vigtigt Der er mange problemstillinger forbundet med at eksportere til fjernmarkederne. Ifølge Marie Gad er de største udfordringer kultur, sprog og tekniske handelshindringer for eksempel høj told. Men det er samtidigt afgørende, at man kan skabe et godt netværk. I DI arbejder de på at skabe forbindelse mellem de virksomheder, der allerede er på markederne og de virksomheder, der gerne vil i gang.»det tager noget tid at opbygge et netværk. Virksomhederne er meget villige til at hjælpe hinanden. De nye virksomheder skal muligvis være bedre til at benytte sig af muligheden for at bruge de etablerede virksomheder,«siger Marie Gad. Også ifølge Ole Lindholm er det en god idé at benytte sig af de virksomheder, der allerede har etableret eksport uden for EUs grænser.»der er efterhånden nogle danske virksomheder, der har erfaringer med de første vækstmarkeder. Derfor kan de lettere overvinde de barrierer, der er på andre vækstmarkeder,«siger Ole Lindholm. Men selv om man har et netværk, er det stadig et større arbejde at etablere eksport til et marked, man ikke kender så meget til. Det kræver en stabil kapital i virksomheden, for der er mange ting, der skal falde på plads. På trods af det ressourcekrævende arbejde, kan det ifølge Ole Lindholm oftest godt betale sig for de mindre og mellemstore virksomheder at starte eksport op i et nyt land.»virksomhederne er klar over, at væksten i disse lande er lettere at fordele. Også på trods at de besværligheder og omkostninger, det indebærer,«siger Ole Lindholm. Prøv Berlingske 1 måned for 49 kr. inkl. adgang til avisen på mobil og ipad

97 Bilag C Risikostyring af Transfer Pricing Risikostyringsværktøj Udarbejdet af Elisa-Maria Schröder Jesper Aarenstrup Nielsen

98 Risikostyringsværktøj Indholdsfortegnelse Side Trin 1. Risikoprofil 2 - Identifikation af risikoprofil - Funktions- og risikoanalyse - Virksomhedens mål og value drivers - Identifikation af transfer pricing-risici Trin 2. Risikovurdering 3 - Sandsynlighed for forekomst - Konsekvens af risici - Skematisk risikovurdering - Risikomatrix Trin 3. Styringsrutiner 5 - Styringsrutiner (kontroller) - Løbende opfølgning - Dokumentation Trin 4. Dokumentation Oplysninger om koncernen og de forretningsmæssige aktiviteter Oplysninger om de kontrollerede transaktioner Sammenlignelighedsanalyse - benchmarking Oplysninger om implementering af principperne for prisfastsættelsen Oversigtsdiagram 11

99 Risikostyringsværktøj 1. Risikoprofil Identifikation af risikoprofil Systematisk gennemgang af virksomheden: - Strategiske og operationelle mål i virksomheden - Kritiske succesfaktorer der ligger til grund herfor - Ledelsens holdning til MNV'ens risikoeksponering - Når en risiko er over X og Y, skal ledelsen modtage oplysninger eller advarsler herom - TP-politik udarbejdes - Er virksomheden risikoavers eller risikovillig? Funktions- og risikoanalyse (Opfyldelse af BEK nr. 42 af 24. januar 2006, 5) Funktioner Beskrivelse af de funktioner der udføres af de parter der er koncerninterne transaktioner med. Identificere de væsentlige risici der udspringer fra disse funktioner og aktiviteter. Benyt Porters værdikædeanalyse til at kortlægge virksomhedens processer, opdelt i primære aktiviteter og sekundære støtteaktiviteter. Aktiver Beskrivelse af de aktiver, som anvendes i, eller på anden bidrager til værdiskabelsen i de kontrollerede transaktioner. Risici Beskrivelse af hvilke risici de involverede parter har påtaget sig. Udført: Godkendt: Identifikation af koncerninterne transaktioner Hvilke transaktioner er der foretaget mellem koncerninterne enheder? Identifikation af TP-risici Der er overordnet set 4 hovedområder for TP-risici: - Dokumenationspligten - Prisfastsættelse - Skattemyndigheders fortolkning - Lovgivning og skattemyndigheders fokus på TP Risiciene bør som udgangspunkt identificeres ud fra ovenstående. Side 2

100 Risikostyringsværktøj 2. Risikovurdering Sandsynlighed for forekomst Sandsynligheden for forekomst vurderes ud fra om der er høj, moderat eller lille sandsynlighed for forekomst. Der tildeles en procentsats og en tidshorisont. - Høj sandsynlighed gør, at de identificerede risici vurderes til at ville forekomme. - Moderat sandsynlighed er den mulige forekomst af identificerede risici. - Lille sandsynlighed er der hvor identificerede risici ikke forekommer. Konsekvens af risici Vurderingen af konsekvensen af identificerede risici vurderes ud fra en stor, moderat og lille betragtning. Der tilføjes konkrete beløbsmæssige værdi-ansættelser. - Den store konsekvens vurderes at overstige en defineret beløbsgrænse. - Den moderate konsekvens vurderes at ligge mellem to definerede beløbsgrænser. - Den lille konkvens vurderes ligeledes at ligge mellem to definerede beløbsgrænser. Konsekvensen af identificerede risici vurderes ligeledes ud fra hvilken indflydelse de vil have på virksomheden. Særligt på virksomhedens strategiske og operationelle styring, samt direkte på virksomhedens eksistensgrundlag. Udført: Godkendt: Skematisk risikovurdering Risikoområder Beskrivelse Dokumentation Sandsynlighed Konsekvens Beskrivelse Prisfastsættelsesmetoder Sandsynlighed Konsekvens Beskrivelse Skattemyndigheders fortolkninger Sandsynlighed Konsekvens Beskrivelse Skattelovgivning og Sandsynlighed skattemyndigheders fokus på TP Konsekvens Kvantificering af vurdering af sandsynlighed (i%) Kvantificering af vurdering af konsekvens (i kr.) R&D Vareforbrug Services Renter og garantier Business restructuring Side 3

101 Risikostyringsværktøj 2. Risikovurdering (fortsat) Risikomatrix Høj Mio. kr. x x x Konsekvens x x x Lille x 1 x x x x 100 % Lille Sandsynlighed for forekomst Høj Side 4

102 Risikostyringsværktøj 3. Styringsrutiner Det følgende er eksempler på tiltag til styringsrutiner. Det er vigtigt at pointere, at ledelsen bør gøre sig overvejelser omkring hvilke tiltag der bør indføres i virksomheden. Gabet mellem risikovillighed og risikoeksponering bør så vidt muligt blive lukket. Det kan anbefales, at der tages udgangspunkt i IFAC's 8-punktsmodel. Modellen er illustreret herunder: Udført: Godkendt: > Involvering fra bestyrelse > Accept af risikostyringsplatform Risiko-håndteringsstrategi < < Kontrol og overvågning af risikostyrings-proces Risikoplatform Ansvarsfordeling og uddelegering < < Forstærkning af risikokultur gennem HR-mekanismer < Kommunikation, videndeling og oplæring < Ressourceanvendelse Kilde: Egen tilvirkning og frit oversat ud fra IFAC's "8 point plan". IFAC "Enhancing Shareholder Wealth by Better Managing Business Risk. Der bør være følgende styringsrutiner (kontroller): Dags- eller ugebasis (kan afhænge af omfanget af koncerninterne transaktioner) - Rapporteringen af identificerede risici, vurdering og kvantificeringer af disse. Måneds- eller kvartalbasis - Rapporteringen af identificerede risici, vurdering og kvantificeringer af disse. - Gennemgang af budgetter kontra realiserede tal. Årsbasis - Gennemgang af budgetter kontra realiserede tal. - Årlig gennemgang af aftaler og dokumentationsmateriale. - Involvering af bestyrelse og drøftelse af virksomhedens risikovillighed. - Opdatering og oplæring af involverede medarbejdere. Løbende opfølgning Der bør udover de ovenstående styringsrutiner også være løbende opfølgning på dette, omfattende eksempelvis: - Løbende opfølgning på afvigelser mellem budgetterede tal og realiserede tal. - Interne kontroller. - Justeringer af prisfastsættelser og tilrettelse af prisfastsættelses-metoder. - Kontrol af dokumentationsmateriale, opfølgning på fejl og mangler. - Ajourføring af medarbejdere ved lovændringer, afgørelser i skatte-sager blandt lignende virksomheder. Side 5

103 Risikostyringsværktøj 3. Styringsrutiner (fortsat) Dokumentation - Der bør indføres rutiner til dokumentation af ovenstående styringsrutiner, således dette kan anvendes i forbindelse med en eventuel skattesag. - Uddelegering af dokumentationsprocesser og ansvarsfordeling. Side 6

104 Risikostyringsværktøj 4.1. Oplysninger om koncernen og de forretningsmæssige aktiviteter Opfyldelse af BEK nr. 42 af 24. januar 2006, 4 og 8. Begrænset dokumentationspligt Beregn antal ansatte på koncernniveau (konsolidering). Beregn samlet omsætning på koncernniveau (konsolidering). Beregn samlet balancesum på koncernniveau (konsolidering). Selskab 1 Selskab 2 Selskab 3 Selskab 4 Selskab 5 Total Antal ansatte 0 Omsætning 0 Balancesum 0 Udført: Godkendt: Vurdér om koncernen er omfattet af begrænset dokumentationspligt, jf. SKL 3B, stk. 6: - Under 250 ansatte - Årlig omsætning under 250 mio. kr. - Samlet balancesum under 125 mio. kr. Der skal jf. SKAT, altid udarbejdes dokumentationsmateriale for kontrollerede transaktioner med; - fysiske og juridiske personer, og faste driftssteder, der er hjemmehørende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS - et fast driftssted, der er beliggende i Danmark, forudsat at den skattepligtige er hjemmehørende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS Ikke omfattet af begrænset dokumentationspligt: Omfattet af begrænset dokumenationspligt: Den juridiske struktur Beskrivelse af alle koncernens enheder, koncernforbindelser, geografiske placeringer og ejerforhold. Udarbejd koncerndiagram herfor. Den organisatoriske struktur Beskrivelse af de enkelte koncernenheders primære forretningsmæssige aktivitet. Det er tilstrækkeligt at beskrive den forretningsmæssige aktivitet for de enheder der er foretaget kontrollerede transaktioner med. De økonomiske resultater Angivelse af de seneste tre års omsætning og resultat af primær drift, både for den skattepligtige og for de enheder der har været koncerninterne transaktioner med. Der kan tages udgangspunkt i enhedernes årsrapporter. Historisk beskrivelse Som udgangspunkt kun beskrivelse af de forhold der direkte eller indirekte berører virksomheden, herunder væsentlige begivenheder der kan have betydning for forståelsen af de koncerninterne transaktioner, samt prisfastsættelse heraf. En beskrivelse af virksomhedens etablering og udvikling. '- Er virksomheden i gang med ekspansioner eller rationalisereringer? Underskud Eventuelle underskud skal forklares. Forklaringen heraf skal omfatte konkret dokumentation på; - hvad der er skyld i underskuddet? - hvordan er ledelsen kontrol i forhold de faktorer der ligger til grund for underskuddet? - Hvordan er aflønningen i virksomhedens funktioner eller afdelinger? Omstruktureringer Branchemæssige forhold Skriftlige aftaler, jf. 8 Eventuelle skriftlige aftaler (MAP, APA eller lign.) skal noteres på en liste og kopi af aftalerne skal udleveres til SKAT ved anmodning herom. Side 7

105 Risikostyringsværktøj 4.2. Oplysninger om de kontrollerede transaktioner Opfyldelse af BEK nr. 42 af 24. januar 2006, 5. Identifikation af de kontrollerede transaktioner Alle de forbindelser der er mellem koncernforbundne selskaber uanset, om der er sket betaling eller ej. Det er transaktioner der kan figurere enten på resultatopgørelsessiden eller balancesiden. Transaktioner der kan beskrives samlet Omfatter de transaktioner der foregår i løbende, med handel af varer eller serviceydelser. Den samlede omsætning skal specificeres ud på hver enkelt enhed, der er transaktioner med. Beskrivelse af transaktionernes omfang og fordeling Der skal oplyses hvor meget der er overdraget og mellem hvilke enheder. Transaktioner i forhold til sammenlignelighedsfaktorerne Det er udelukkende forhold der har betydning for en armslængdevurdering, der skal beskrives ud fra de fem faktorer (fra OECD's TP Guidelines), som omfatter produkters egenskaber, kontrakts-vilkår, økonomiske omstændigheder, forretningsstrategier og en funktionsanalyse. Sammenlignelighedsanalyse udarbejdes særskilt i step 4.3. Funktionsanalysen udarbejdes særskilt i step 1. Beskrivelse af CCA (Omkostningsfordelingsaftaler) Hvis der er indgået omkostningsfordelingsaftaler med koncernforbundne enheder, skal disse beskrives. Beskrivelse af andre forhold af betydning for en armslængdevurdering Er andre oplysninger der har relevans i forhold til en armslængdevurdering, som ikke allerede er oplyst eller beskrevet? Transaktioner der ikke skal dokumenteres Transaktioner der kan anses for værende uvæsentlige. Ifølge SKL 3B, stk. 2, er det enkeltstående transaktioner eller transaktioner af et beskedent økonomisk omfang. Det bemærkes, at en enkeltstående transaktion godt kan forekomme mere end én gang, når det blot er et begrænset antal gange. Hvornår der er tale om "et beskedent økonomisk omfang" beror på en konkret vurdering. Udført: Godkendt: Begrænset dokumentationspligt Uanset begrænset dokumentationspligt er der altid bestemte kontrollerede transaktioner hvortil der skal udarbejdes dokumentationsmateriale. Disse omfatter: - Kontrollerede transaktioner med fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS. - Kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i en fremmed stat, der ikke har dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og som ikke er medlem af EU eller EØS. - Kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i Danmark, forudsat den skattepligtige er hjemmehørende i en fremmed stat, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og som ikke er medlem af EU eller EØS. Side 8

106 Risikostyringsværktøj 4.3. Sammenlignelighedsanalyse - benchmarking Opfyldelse af BEK nr. 42 af 24. januar 2006, 6. Prisfastsættelsesmetode En beskrivelse prisfastsættelsen for de koncerninterne transaktioner. Udført: Godkendt: Overensstemmelse med armslængdeprincippet Der skal redegøres for, hvorfor prisfastsættelsen er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, samt udarbejdes en beskrivelse af de anvendte sammenlignelige, uafhængige transaktioner og en begrundelse for valget af metode. Fravalgte, sammenlignelige transaktioner Oplysninger om fravalgte, mulige sammenlignelige transaktioner skal indgå sammen med begrundelsen for eventuelle fravalg. Manglende sammenligningsgrundlag I tilfælde af, at der ikke er fundet et egnet sammenligningsgrundlag, skal der fortsat i overensstemmelse med armslængdevilkårene ud fra virksomhedens opfattelse. Tilsvarende er virksomheden fortsat forpligtet til at forklare hvorfor de koncerninterne transaktioner er på armslængdevilkår. Prisfastsættelsesmetode vælges og begrundes på baggrund af transaktionernes karakteristika. Side 9

107 Risikostyringsværktøj 4.4. Oplysninger om implementering af principperne for prisfastsættelsen Opfyldelse af BEK nr. 42 af 24. januar 2006, 7. Redegørelse for implementeringen af prisfastsættelsesmetoder - Hvordan har virksomheden implementeret prisfastsættelsesmetoderne? - Hvordan er metoderne anvendt? - Hvor ofte sker der opfølgning på om anvendte priser og vilkår er på armslængdevilkår? Udført: Godkendt: Side 10

108 IP rettigheder sælges koncerninternt Royalty fee for at udnytte rettighed Immaterielle aktiver IP overdrages mellem koncernselskaber Prisfastsættelse ex DCF model Dokumentér pris og forretningsmæssig begrundelse for overdragelse I aftalen indgår en evt. korrektion til pris hvis visse antagelser ikke holder stik IP udvikles internt via CCA Tjenesteydelser sælges via CCA Opnåes ret til og nytte ved, "Buy-in" og "buy-out" beløb at udnytte det udviklede ved ind- og udtræden aktiv? Ja Nej Der betales et "buy-in" eller "buy-out" beløb ved ind-og udtræden Selskab anses som leverandør af tjenesteydelser Dokumentér pris og forretningsmæssig begrundelse Tjenesteydelser Koncerninterne transaktioner? Ja Nej Krav om dokumentation? Jf. SKL 3, stk. 6 -Ansatte < 250 -Balancesum < 125 mio. kr. -Omsætning < 250 mio. kr. Ingen dokumentation Ja Nej Dokumentation af alle væsentlige koncerninterne transaktioner Koncerninterne transaktioner med ikke-dbo lande uden for EU skal dokumenteres Lån og garantier Tjenesteydelser sælges til koncernforbundne parter Lånet oprettet som led i almindelig samhandel? Ja Nej Kan nytteprøven bestås? Der kan kun opnås fradrag for tab, hvis lånet har karakter af en almindelig fordring. Koncerninternt lån Ja Nej Fordelingsnøgler. Aktionærudgifter skal ikke medtages Der kan ikke opnås fradragsret Fastsæt armslængderente på baggrund af CUP eller cost plus markup -vurder sikkerhedsstillelse Prisfastsættelse ex costplus samt dokumentation Udarbejd låneaftaler Varer Fastsæt prisfastsættelsesmetode og dokumenter vilkår Læg budget og følg op på realiserede tal løbende Omstrukturering Dokumentér risiko-og funktionsanalyse både før og efter omstrukturering Opdater alle koncerninterne aftaler: CCA, aftale om levering af serviceydelser, aftale om royalty fees mm.