Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry.
|
|
|
- Signe Carlsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landsregistret Karbase The Danish Vascular Registry Årsrapport 28 Hele landet Midlertidig uvalideret version 1, maj 29
2 Karbase årsrapport 28 version 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Medlemmer og repræsentanter for Karbase i 28:... 2 Introduktion... 3 Antal karkirurgiske operationer... 4 Primære indgreb Alle primære indgreb i Sårkomplikationer Øvrige komplikationer Sammenligning af afdelingerne Rumperet aorta-aneurisme, mortalitet 24 28, ujusterede data Rumperet aorta-aneurisme, mortalitet 28, ujusterede data Elektivt aortaaneurisme, mortalitet 24 28, ujusterede data Elektivt aortaaneurisme, mortalitet 28, ujusterede data Kombineret 3 dages mortalitet / stroke for carotiskirurgi Kombineret 3 dages mortalitet / stroke for carotiskirurgi Sårkomplikationer efter operation med perifer bypass Sårkomplikationer efter operation med perifer bypass Sårinfektioner efter operation med perifer bypass Sårinfektioner efter operation med perifer bypass Medlemmer og repræsentanter for Karbase i 28: : Overlæge Franz Von Jessen : Overlæge Leif Panduro Jensen (sekretær) Overlæge Claus Seidelin Slagelse: Overlæge Anders Laursen : Overlæge Ole Røder Overlæge Birgit Wolf Aabenraa: Overlæge Ebbe Dag Christensen Kolding/Esbjerg: Ledende overlæge Jørn Jepsen Århus: Overlæge Jesper Laustsen (formand) : Overlæge Torben Vestersgaard-Andersen : Overlæge Allan Kornmaaler Hansen (kasserer) Dansk Karkirurgisk Selskab Overlæge Katja Vogt (bestyrelsesmedlem) Kompetencecenter Øst Overlæge Jan Utzon Region Hovedstaden Specialkonsulent Dorte Bagger ISBN 22. maj 29, version 1.1 Karbase årsrapport 28, forløbig version (Provisional annual report 28 from The Danish Vascular Registry)
3 Karbase årsrapport 28 version 1 Side 3 Introduktion Hermed foreligger den foreløbige version af Karbase årsrapport 28, hvilket bestyrelsen har fundet nødvendigt, da der ikke er udsigt til at standard årsrapport fra KCØ implementeres tidsnok. Denne rapport følger skabelonen fra de tidligere år, med en blanding af aktivitetsoversigter, oversigter og komplikationsfrekvenser ved forskellige typer karkirurgiske indgreb og indikatorovervågning med afdelingsbaseret sammenligning. Der er dog nogle vigtige ændringer: I 28 overgik Danmark fra amter til regioner. Denne ændring er endnu ikke slået igennem i vores standardrapporter i analyseportalen, hvorfra vi henter data. Det er derfor ikke muligt at lave de sædvanlige geografisk opdelte tabeller i det nye regionsformat, ligesom tilkomst af nye kommuner og kommunenumre forhindrer at gentage den tidligere amtsopdeling. Vi har besluttet at offentliggøre 5 indikatorer, som også i den endelige 27-version. Indikatorerne er dog kun estimeret uden risikojustering, og med simpel binomial statistik. Den endelige version af årsrapporten vil blive fremstillet senest i august, i samarbejde med KCØ. Hvis den ikke bliver klar som standardrapport på det tidspunkt er det tvivlsom om vi kan fortsætte med at modtage støtte fra Danske Regioner. Vi kunne have ønsket os også allerede nu at præsentere tal for datakvaliteten, ved sammenligning med Landspatientregistret, men disse rapporter er som sagt endnu ikke udarbejdet af KCØ for Karbase. Indtastningen i Karbase prioriteres dog meget højt over hele landet, og indtrykket er derfor meget høj datakomplethed, hvilket er bekræftet ved stikprøvekontrol på enkelte afdelinger. Tilblivelsen af rapporten har gennemgået flere faser: Først et tidligt udtræk til intern datavalidering i marts 29, hvor hver afdeling fik tilsendt fejllister mhp. korrektion. Dette første udkast til årsrapport er så blevet udarbejdet, til diskussion af de basale resultater på det ordinære repræsentantskabsmøde i foråret. Maj 29 Leif Panduro Jensen ([email protected]) Sekretær og Datansvarlig Adresse: Karkirurgisk afd. B Hospital 29 Hellerup [email protected] Tlf:
4 Karbase årsrapport 28 version 1 Side 4 Antal karkirurgiske operationer Primære indgreb Denne tabel viser alle primære indgreb i årene 1996 til 28, fordelt på relevante karkirurgiske operationstyper. Med primære indgreb forstås indgreb af selvstændig betydning, dvs. mindre sårrevisioner, fistellukninger osv. er udeladt, hvis de er foregået under samme indlæggelse. En patient kan sagtens have mere end ét primært indgreb under samme indlæggelse, selv under samme bedøvelse. Hvis man fx opererer patienten med en bypass på begge ben i samme bedøvelse, vil der være 2 selvstændige indgreb i Karbase, én bypass på højre ben og én bypass på venstre ben. Denne måde at gøre det op på skyldes at det primære formål med Karbase er kvalitetsudvikling, og der kan opstå komplikationer på det ene ben, der ikke optræder på det andet. Kun ved at adskille registreringerne kan man således følge resultat og komplikationer for hver bypass. Erfaringsmæssigt vil der være 15 % flere indgreb i Karbase end i Landspatientregistret (LPR) og i DRGsammenhæng, idet man i LPR og DRG kun har én operation som den tællende, de øvrige opfattes som sekundære indgreb. I tabellen optræder 2 rækker med betegnelsen Kerneoperationer og Kernebehandlinger. Begrebet kerne står for de karkirurgiske hovedindgreb, der udføres som egentlige karkirurgiske operationer og procedurer. Andre nært slægtede operationer og procedurer er så ikke talt med under dette begreb, se hvad der medtages og hvad ikke i listen nedenfor. Definition af karkirurgiske kerne-behandling/operation er: Medtages Alle arterielle og venøse rekonstruktioner, inkl.: Åben kirurgi (TEA, bypass, revisioner mv.) Endovaskulære proteseindsættelser Embolektomi og trombektomi Trombolyse, både arteriel og venøs Enkelte andre sjældnere operationer Operation for Thoracic Outlet Syndrom Endovaskulære procedurer medtages i Kernebehandlinger men ikke i Kerneoperationer Medtages ikke: Revisioner / trombektomi af rekonstruktioner under samme indlæggelse Varicer Dialysefistler, inkl. revisioner af disse Mindre operationer fx for blødning, kodet med KPWxyy Amputationer Biopsier, fx af a. Temporalis Kateteranlæggelse i centrale vener Forskellen på Kernebehandling og Kerneoperation ses ovenfor, i den første medtages alle PTAbehandlinger, mens de ikke medtages i den anden. Efter denne tabel optræder flere tabeller med aktiviteten opgjort pr. afdeling for 28. De viser kun primære indgreb, defineret som i tabellen nævnt ovenfor. Patienter, der ikke har fået udført en procedure med operation eller kateter er ikke medtaget i denne rapport.
5 Karbase årsrapport 28 version 1 Side 5 Primære indgreb Primære indgreb I alt Carotis TEA Supraaortikal op. iøvrigt Visceral op Nyrearterie Mesenterialarterie Aorto/iliaca-perifer bypass Åben operation Endovaskulær operation Abdominalt aortaaneurisme Åben operation Rumperet Akut Elektivt Øvrige (mykotisk mv.) Endovaskulær operation Aneurismer iøvrigt Aorta-iliaca TEA TEA iøvrigt Fem-fem cross-over bypass Fem-pop bypass over knæ Protese in situ Øvrig Fem-pop bypass under knæ Protese in situ Øvrig Fem-krural bypass Protese in situ Øvrig Andre arterielle bypass Embolektomi / Trombektomi Af grafter Af genuine kar Arteriel trombolysebehandling PTA Aorta-iliaca Femoro-kruralt Grafter Øvrig Øvrige arterielle operationer Øvrige kernebehandlinger Kerneoperationer i alt Kernebehandlinger i alt Dialysefistler inkl. revisioner Venekirurgi Varice Trombektomi / trombolyse Øvrig Reoperation Øvrige operationer Sum: Varicer omfatter også registreringer i Klinisk Venedatabase, så man her har en samlet oversigt.
6 Karbase årsrapport 28 version 1 Side 6 Alle primære indgreb i 28 Primære indgreb Alle afdelinger 28 Alle Carotis TEA Supraaortikal op. iøvrigt Visceral op Nyrearterie Mesenterialarterie Aorto/iliaca-perifer bypass Åben operation Endovaskulær operation Abdominalt aortaaneurisme Åben operation Rumperet Akut Elektivt Øvrige (mykotisk mv.) Endovaskulær operation Aneurismer iøvrigt Aorta-iliaca TEA TEA iøvrigt Fem-fem cross-over bypass Fem-pop bypass over knæ Protese in situ Øvrig 1 1 Fem-pop bypass under knæ Protese in situ Øvrig Fem-krural bypass Protese in situ Øvrig Andre arterielle bypass Embolektomi / Trombektomi Af grafter Af genuine kar Arteriel trombolysebehandling PTA Aorta-iliaca Femoro-kruralt Grafter Øvrig Øvrige arterielle operationer Øvrige kernebehandlinger Kerneoperationer i alt Kernebehandlinger i alt Dialysefistler inkl. revisioner Venekirurgi Varice Trombektomi / trombolyse Øvrig Reoperation Øvrige operationer Sum: Varicer omfatter også registreringer i Klinisk Venedatabase, så man her har en samlet oversigt. Slagelse Aabenraa Kolding / Esbjerg Skejby
7 Karbase årsrapport 28 version 1 Side 7 Sårkomplikationer 28 Tabellen på den næste side viser komplikationer relateret til det kirurgiske sår, fordelt på de karkirurgiske hovedtyper. Sårkomplikationer er hyppige i karkirurgi, især fordi operationerne ofte udføres i væv, der er påvirket af nedsat kredsløb, samtidig med at mange af patienterne er tobaksmisbrugere. Det er også medvirkende at der ofte opereres i lysken, hvor risikoen for problemer er særlig stor. Sårkomplikationerne opdeles i forskellige type: Sårkomplikationer: Denne gruppe består af blodansamlinger, lymfesiven, lymfeansamling eller vævsdød (nekrose) i arret, men ikke infektioner, der opgøres for sig selv. Risikoen for sårinfektion er dog altid meget større hvis der er andre komplikationer i arret, hvorfor der er et vist overlap mellem denne gruppe og gruppen af sårinfektioner. Der ses ganske mange sårkomplikationer efter perifer bypass-kirurgi (femoro-popliteal bypass, femoro-krural bypass). Karbase har gennemført en audit af sårkomplikationer, i forbindelse med en generel audit på datakomplethed og reproducerbarhed i 27, for data fra 26, men resultatet foreligger endnu ikke. Sårinfektioner: I tabellen er opgjort det totale antal sårinfektioner, uanset om de er dybe eller overfladiske. Definitionen på en sårinfektion er, at den har haft behandlingsmæssig konsekvens, fx pussiven fra defekt i arret eller behov for kirurgisk revision. Denne stramme definition er valgt, da der ved rødme og varme af et ar kan være svært at differentiere mellem infektion og almindelig reaktion på sårheling. Man kan regne med at ca. ¼ af sårinfektionerne er dybe og ca. ¾ er overfladiske. Overfladiske sårinfektioner er oftest af mindre betydning, de heler hurtigt på en beskeden indsats, mens dybe infektioner kan være meget alvorlige, og vanskelige at behandle. Både sårkomplikationer og sårinfektioner præsenteres senere i sammenligningsdiagrammer, for patienter opereret med perifer bypass.
8 Karbase årsrapport 28 version 1 Side 8 Sårkomplikationer 28 Sårkomplikationer Sårinfektioner Alle afdelinger Alle Carotis TEA ,3 365, Supraaortikal op. iøvrigt ,5 22, Visceral op. 16, 16, Nyrearterie 3, 3, Mesenterialarterie 13, 13, Aorto/iliaca-perifer bypass , ,4 Åben operation , ,6 Endovaskulær operation 8, 8, Abdominalt aortaaneurisme , ,1 Åben operation , , Rumperet ,6 184, Akut , ,9 Elektivt , ,1 Øvrige (mykotisk mv.) 17, ,9 Endovaskulær operation , ,7 Aneurismer iøvrigt , ,8 Aorta-iliaca TEA 38 4, ,6 TEA iøvrigt , , Fem-fem cross-over bypass , ,9 Fem-pop bypass over knæ 18 18, 2 2, Protese , ,1 in situ , ,1 Øvrig 1, 1, Fem-pop bypass under knæ , ,4 Protese , ,7 in situ , ,1 Øvrig , ,3 Fem-krural bypass , , Protese , ,5 in situ , ,2 Øvrig , ,8 Andre arterielle bypass 1 11, 1 5 4,5 Embolektomi / Trombektomi , , Af grafter , ,3 Af genuine kar ,1 235, Arteriel trombolysebehandling , 15 1,7 PTA , ,2 Aorta-iliaca , ,2 Femoro-kruralt , ,2 Grafter , ,5 Øvrig ,1 97, Øvrige arterielle operationer ,5 65, Øvrige kernebehandlinger , ,1 Kerneoperationer i alt , ,5 Kernebehandlinger i alt , ,7 Dialysefistler inkl. revisioner 384 1,3 386, Venekirurgi ,3 36, Varice Trombektomi / trombolyse , 25, Øvrig ,1 11, Reoperation , ,6 Øvrige operationer , ,5 Sum: , ,3 Kompl Procent Alle Infektion Procent
9 Karbase årsrapport 28 version 1 Side 9 Øvrige komplikationer 28 I tabellen på næste side er opført andre komplikationer, fordelt på 3 grupper: Kirurgiske komplikationer: Disse består af forskellige større komplikationer til den udførte kirurgi, fx blødning, tarmslyng (ileus), påvirket kredsløb til et tarmstykke, blodpropper til benene, nerveskade eller brist af sammensyningen af operationsarret (fascieruptur). Disse komplikationer har som hovedregel større betydning, med forlænget sygeleje og risiko for at der tilstøder andre komplikationer. Almene komplikationer: Disse består af både moderat og alvorlig påvirkning af vitale organer: Lunger, nyrer og hjerte. Herudover indeholder gruppen forlænget ophold på intensiv afdeling i det hele taget, samt postoperativ apopleksi, blodprop i benenes vener og multiorgansvigt. 3 dages mortalitet: I denne kolonne er optalt hvor mange patienter, der er døde inden for 3 dage. Denne grænse er valgt, da den dels ligger tæt på operationstidspunktet, og dødsfaldet derfor ofte har relation til operationen, og dels fordi der er international enighed om at sammenligne dødelighed ved denne grænse. Karkirurgiske patienter har svær åreforkalkning, og er derfor også mere udsat for tidlig død end den øvrige befolkning. I årene efter karkirurgi ses en overdødelighed på 2-3 gange. Dette forhold afspejler sig naturligvis også i den tidlige fase. Nogle af de karkirurgiske operationsforløb er med meget høj dødelighed, op til ca. 5 %, men det er for sygdomme, der ubehandlet ville have % dødelighed indenfor timer til dage. Andre er meget milde sygdomme, fx claudicatio intermittens, hvor dødsfald i relation til operation er og bør være sjældent. Mange af operationerne på pulsårerne ligger et sted midt i mellem, patienterne er meget syge, og ville enten dø eller blive amputeret uden behandling, hvorfor en vis dødelighed er uundgåelig. Der arbejdes konstant på at nedbringe dødeligheden ved al form for karkirurgisk behandling til et absolut minimum, ved udvikling af nyere mere skånsomme metoder, bedre medicinsk for- og efterbehandling osv.
10 Karbase årsrapport 28 version 1 Side Øvrige komplikationer 28 Kirurgiske komplikationer Almene komplikationer 3 dages mortalitet Alle afdelinger Alle Kompl Carotis TEA , ,6 43 2,5 Supraaortikal op. iøvrigt , , ,4 Visceral op , , ,8 Nyrearterie ,3 3, ,3 Mesenterialarterie , , ,7 Aorto/iliaca-perifer bypass , , ,6 Åben operation , , ,8 Endovaskulær operation 8, ,5, Abdominalt aortaaneurisme , , ,1 Åben operation , , ,2 Rumperet , , ,5 Akut , , , Elektivt , , ,3 Øvrige (mykotisk mv.) , ,3 19 2,5 Endovaskulær operation , , ,6 Aneurismer iøvrigt , , ,3 Aorta-iliaca TEA , , ,3 TEA iøvrigt , , , Fem-fem cross-over bypass , , ,7 Fem-pop bypass over knæ 1 1, 6 6, 6 3 2,8 Protese , , ,2 in situ 11, ,1 11, Øvrig 1, 1, 1, Fem-pop bypass under knæ , , ,4 Protese , , ,8 in situ , , ,3 Øvrig 12, , ,1 Fem-krural bypass 295 3, , ,4 Protese 4, , ,1 in situ 219 4, , ,1 Øvrig 36, , ,5 Andre arterielle bypass , , ,8 Embolektomi / Trombektomi , , , Af grafter , , ,7 Af genuine kar , , ,5 Arteriel trombolysebehandling , , ,1 PTA , , ,6 Aorta-iliaca 132, , ,4 Femoro-kruralt , , ,9 Grafter , ,2 28 1,5 Øvrig , , ,3 Øvrige arterielle operationer 65, , ,3 Øvrige kernebehandlinger , , ,2 Kerneoperationer i alt , , ,9 Kernebehandlinger i alt , , ,4 Dialysefistler inkl. revisioner 384 3, , ,1 Venekirurgi ,8 36, ,4 Varice Trombektomi / trombolyse , 25, 26, Øvrig 11, 11, ,2 Reoperation , , ,9 Øvrige operationer , , ,3 Sum: , , ,2 Procent Alle Kompl Procent Alle Mors Procent
11 Karbase årsrapport 28 version 1 Side 11 Sammenligning af afdelingerne I figurerne på de følgende sider er der lavet sammenligning mellem afdelingerne på udvalgte områder, nemlig: elektive operationer for abdominalt aortaaneurisme eaaa o Indikator: Død indenfor 3 dage efter operationen Akut operation for rumperet aortaaneurisme raaa o Indikator: Død indenfor 3 dage efter operationen Fjernelse af åreforkalkning i halspulsåren Carotis TEA. o Indikator: Død indenfor 3 dage efter operationen eller stroke under indlæggelsen Sårkomplikationer efter operation med perifer bypass (infrainguinal bypass) o Indikator: Sårkomplikation (randnekrose, behandlingskrævende blodansamling, lymfeansamling eller lymfesiven) under indlæggelsen Sårinfektion efter operation med perifer bypass o Indikator: Samlet infektionsfrekvens under indlæggelsen (ca. ¾ er overfladiske, ¼ dybe) Oplysninger om død er hentet fra CPR-registret, således at denne indikator er registreret helt præcis for alle danske statsborgere. For Carotis TEA er der også hentet data om postoperativ apopleksi fra Karbases udskrivningsskema, så hvis dette var manglende, er registreringen ekskluderet fra analysen. For de 2 sidste indikatorer er data ekskluderet, hvis der har været manglene oplysninger. At det netop er de første 3 områder, der er udvalgt, skyldes at de tilhører kerneområder indenfor karkirurgi og at indikatoren er nem at få oplyst, ligesom selve indgrebene netop udføres for at forhindre død (og for Carotis TEA, stroke) af grundsygdommen. Det er også velbeskrevne områder i litteraturen, således at der har kunnet sættes kvalitetsmål på indikatoren. De 2 sidste er udvalgt fordi det er vigtige kvalitetsparametre. Optællingerne er lavet for en femårs periode, da et enkelt år giver for stor statistisk usikkerhed på resultatet, med risiko for fejlfortolkning. Variationerne har næsten altid kunne forklares ved tilfældigheder og normal variation. Ét-års resultaterne er dog stadig anvendelige som early warning til afdelingerne, hvorfor de er medtaget i denne første version. Sådanne sammenligninger er med store fortolkningsproblemer, selv når det handler om noget så kontant som om patienterne overlever 3 dage efter operationen eller ej. For det første vil der ved sammenligning altid være én afdeling, der ligger med lavest dødelighed og én afdeling, der ligger højest, uden at der behøver være forskel på kvaliteten, men bare på grund af tilfældigheder (såkaldt stokastisk variation). Selv ved større udsving fra gennemsnittet eller normen, kan det være vanskeligt at tolke. Hvis man har meget lavere dødelighed end ventet kan forklaringen være at man faktisk er gode til behandlingen, men det kan også være fordi man i hverdagen sorterer de mest syge fra, og ikke tilbyder dem behandling selvom de måske trænger mindst lige så meget. Omvendt, hvis man har særlig høj dødelighed, kan forklaringen her være at man er dårligere til behandlingen, men det kan også være at man tilbyder behandling til alle, også de meget syge, med større risiko. Man kan derfor ikke tolke tabellerne med de rå data direkte. Ved større afvigelser bør altid foretages audit, hvor man leder efter forklaringer, noget Karbase har gennemført ved flere lejligheder. Det var selvfølgelig ønskeligt, om man kunne korrigere tallene for hvor syge patienterne var inden operationen, disse variabler registreres allerede i Karbase. Vi har i årsrapporten for 24 forsøgt dette, og fulgt lidt op i 27, med en første usikker modelberegning. At lave denne korrektion er statistisk meget svær, kræver specialindsigt og meget avancerede analyser. Det er vort håb at vi i de kommende år kan arbejde videre med at få foretaget denne korrektion, via samarbejde med statistikere og epidemiologer.
12 Karbase årsrapport 28 version 1 Side 12 Rumperet aorta-aneurisme, mortalitet 24 28, ujusterede data Mortality % ,2 % (36,4 42,), 1154 patienter Skejby Kolding Figuren viser den ujusterede mortalitet (markeret med kort gul vandret streg) for de 7 afdelinger, der udførte operationen i perioden Ubehandlet har denne sygdom en dødelighed på %. Den blå lodrette streg viser den statistiske usikkerhed på mortaliteten. Den grønne vandrette streg repræsenterer landsgennemsnittet (39,2 %), og den røde vandrette streg viser den nordiske standard, afdelingerne bør holde sig under (6 %). Alle må siges at have acceptable resultater, der ligger inden for den statistiske variation. Rumperet aorta-aneurisme, mortalitet 28, ujusterede data Mortality % ,5 % (28, 41,), 26 patienter Skejby Kolding
13 Karbase årsrapport 28 version 1 Side 13 Elektivt aortaaneurisme, mortalitet 24 28, ujusterede data Mortality % ,4 % (2,5 4,3), 1583 patienter Slagelse Kolding Skejby Over en 5 års periode ses ikke de store variationer i mortaliteten mellem afdelingerne, tydende på at den samme høje kvalitet ydes overalt. At der faktisk er tale om høj kvalitet ses af at gennemsnittet ligger helt nede på 3,4 %, hvilket i international sammenhæng er fremragende. Elektivt aortaaneurisme, mortalitet 28, ujusterede data Mortality % ,3 % (,6 4,1), 298 patienter Slagelse Kolding Skejby
14 Karbase årsrapport 28 version 1 Side 14 Kombineret 3 dages mortalitet / stroke for carotiskirurgi Mortality / Stroke % ,9 % (3, 4,8), 1647 patienter Skejby For at leve op til de internationale studier, der har vist god effekt af carotiskirurgi som profylakse mod nye større apopleksier, bør man have en kombineret død- og apopleksi-rate på maksimalt 6-7 %. Det ses at gennemsnittet i perioden (3,9 %) ligger langt under dette niveau, og variationen mellem afdelingerne ligger indenfor acceptable grænser. Igen tyder det på at alle afdelinger leverer høj kvalitet, også ved international sammenligning. Kombineret 3 dages mortalitet / stroke for carotiskirurgi 28 Mortality/stroke % ,8 % (1,9 5,6), 399 patienter Skejby
15 Karbase årsrapport 28 version 1 Side 15 Sårkomplikationer efter operation med perifer bypass Mortality % ,8 % (2,5 23,), 4233 patienter Aabenraa Kolding/Esbjerg Århus Slagelse Sårkomplikationer efter perifer bypass udgør et hyppigt problem. Årsagen er ofte en kombination af dårlig helingsevne pga. den tidligere dårlige blodforsyning, men kirurgisk teknik spiller formentlig også ind. Vi har derfor valgt at sætte fokus på dette problem, og vil så snart vi kan få etableret en standardrapport begynde at opsætte kvalitetsmål og ledsagende monitorering. Sårkomplikationer efter operation med perifer bypass 28 Mortality % ,3 % (17,4 23,3), 713 patienter Kolding/Esbjerg Århus Slagelse Aabenraa
16 Karbase årsrapport 28 version 1 Side 16 Sårinfektioner efter operation med perifer bypass Mortality % ,5 % (2,9 4,), 4227 patienter Århus Slagelse Kolding/Esbjerg Aabenraa Sårinfektioner har traditionelt haft stor opmærksom i alle former for kirurgi. Sårinfektioner er da også behæftet med alvorlige konsekvenser for de ramte. Desværre er den uhyre svær at registrere, der er vide grænser for fortolkninger i dagligdagen. Vi har derfor valgt at bruge indikatoren, men med meget snævre kriterier for registrering, nemlig at infektionen har ført til kirurgiske konsekvenser (sårspaltning spontant/kirurgisk). Vi vil i de kommende år vurdere egnetheden af indikatoren. Sårinfektioner efter operation med perifer bypass 28 Mortality % ,4 % (2, 4,7), 714 patienter 5 Kolding/Esbjerg Århus Slagelse Aabenraa
Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry. www.karbase.dk
Landsregistret Karbase The Danish Vascular Registry www.karbase.dk Årsrapport 2010 Hele landet Version 3.0, december 2011 Karbase årsrapport 2010 version 3.0 Side 2 Indholdsfortegnelse Medlemmer og repræsentanter
Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry.
Landsregistret Karbase The Danish Vascular Registry www.karbase.dk Årsrapport 2002 2003 Karbase årsrapport 2002 2003 Side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Medlemmer og repræsentanter for
LANDSREGISTRET KARBASE THE DANISH VASCULAR REGISTRY ÅRSRAPPORT 1996 ALLE AFDELINGER
LANDSREGISTRET KARBASE THE DANISH VASCULAR REGISTRY ÅRSRAPPORT 1996 ALLE AFDELINGER INDLEDNING Hermed foreligger den første årsrapport fra Landsregistret Karbase (The Danish Vascular Registry). Karkirurgien
Landsregisteret Karbase
Landsregisteret Karbase www.karbase.dk National årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Kommenteret version 1.0 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens styregruppe,
LANDSREGISTRET KARBASE THE DANISH VASCULAR REGISTRY ÅRSRAPPORT 1997 ALLE AFDELINGER
LANDSREGISTRET KARBASE THE DANISH VASCULAR REGISTRY ÅRSRAPPORT 1997 ALLE AFDELINGER INDLEDNING Hermed foreligger den anden årsrapport fra Landsregistret Karbase (The Danish Vascular Registry). Karkirurgien
Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Blodet transporterer ilt ud til cellerne i kroppen via pulsårerne. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, transporteres
Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning
Patientinformation Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning Revideret den 30.03.2011 Indledning Denne patientvejledning er udarbejdet af læge- og sygeplejepersonalet på afsnit T4 og har til formål
Insitu Bypass operation
Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en
Iliaca-Femoral Bypass
Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre
Aorta Aneurisme operation
Til patienter og pårørende Aorta Aneurisme operation Operation for udposning på hovedpulsåren i maven Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor
Ventetid til operationer
Kapitel 5 49 Ventetid til operationer Ventetid til behandling er en vigtig del i patienternes oplevelse af et velfungerende sundhedsvæsen og har været et politisk fokusområde igennem flere år. Som resultat
Checkliste for delmål til Karkirurgisk Hoveduddannelse. Bilag til Porteføljen for den Karkirurgiske Hoveduddannelse September 2009
Checkliste for delmål til Karkirurgisk Hoveduddannelse Bilag til Porteføljen for den Karkirurgiske Hoveduddannelse September 2009 Det er målene i selve logbogen, der skal dateres og signeres. De enkelte
TEA / Tromendarterectomi
Til patienter og pårørende TEA / Tromendarterectomi Oprensning af pulsåre Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en Tromendarterectomi operation, også kaldet TEA, hvor kalkaflejringerne
Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud
Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:
Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger
Specialevejledning for Karkirurgi
Specialevejledning for Karkirurgi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19
OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:
Status på opfyldelse af kvalitetsmål
Status på opfyldelse af kvalitetsmål Den patientoplevede kvalitet Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier Ambulante patienter skal have et godt samlet indtryk af ambulatoriet. Indikatoren
Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog
Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Uoplyst 1 Præoperativ optimering
Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler
Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Indhold Tabel B1 Oversigt over antal børn og fødsler... 2 Tabel B2 Inkluderede enkelt- og flerfoldsfødsler... 3 Tabel B3 Vaginale fødsler, planlagte
Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud
Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler
Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Indhold Tabel B1 Oversigt over antal børn og fødsler... 2 Tabel B2 Inkluderede enkelt- og flerfoldsfødsler... 3 Tabel B3 Vaginale fødsler, planlagte
Landsregisteret Karbase
Landsregisteret Karbase www.karbase.dk National årsrapport 2015 1. januar 2015 31. december 2015 Kommenteret version 1.0 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens styregruppe,
LØS HUD PÅ INDERLÅR Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg
LØS HUD PÅ INDERLÅR Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 Operation for løs hud på lårene anvendes oftest til personer efter et stort vægttab f.eks. efter fedmekirurgi. FØR OPERATIONEN Før operationen
OMKOSTNINGER FORBUNDET MED
OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...
Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011
Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge
Information om inderlårsplastik
Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde
RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase
RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info kan anvendes til at se indikatorresultater, mangellister med komplethed, samt trække afdelings data for Den Ortopædiske Fællesdatabase, herunder
Galdestensoperation Komplikationer
Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har
Beskrivelse af det forsøg, hvor man kan blive udvalgt til behandling med indsættelse af ny hjerteklap via pulsåren i lysken eller til armen
Beskrivelse af det forsøg, hvor man kan blive udvalgt til behandling med indsættelse af ny hjerteklap via pulsåren i lysken eller til armen 1 DELTAGERINFORMATION VIDENSKABELIG UNDERSØGELSE AF BEHANDLINGEN
DHR DANSK HJERTEREGISTER
DHR DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2016 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2016 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen er udarbejdet af:
40. årsmøde i Dansk Karkirurgisk Selskab 6. 7. november 2009. Schæffergården København
40. årsmøde i Dansk Karkirurgisk Selskab 6. 7. november 2009 Schæffergården København Program fredag 6. november 2009 E kursus: Tilbyder vi den bedste behandling til vore patienter? 9.00 9.15 Ankomst,
Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database
Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: [email protected] DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012
Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012 Landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 39-41/2012 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle) infektioner
Operation for overskydende maveskind (abdomen pendens)
Patientinformation Operation for overskydende maveskind (abdomen pendens) Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Operation for overskydende maveskind (abdomen pendens) Husk
Senfølger efter lungecancer
Senfølger efter lungecancer kirurgi Jesper Ravn Thoraxkirurgisk afdeling RT Senfølger efter lungecancer kirurgi Definition: Komplikation opstået efter udskrivelse Komplikation opstået efter 30 dage Ved
Dupuytrens kontraktur kuskefingre. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Dupuytrens kontraktur kuskefingre Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dupuytrens kontraktur kuskefingre Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information
DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014
DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014 Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Uoplyst 1 Præoperativ
Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Diskusprolaps i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Årsrapport. Klinisk Vene Database KVD. v/styregruppen
Årsrapport 2006 Klinisk Vene Database KVD v/styregruppen Indholdsfortegnelse Forord og resume s. 3 Formål s. 4 Baggrund s. 4 Organisation s. 5 Datagrundlag og metode s. 5 Indikatorer og kvalitetsmål s.
Dansk Lunge Cancer Register
Dansk Lunge Cancer Register Udvikling og status Erik Jakobsen, leder Visionsmøde for de nationale kliniske kvalitetsdatabaser Tirsdag d. 16. juni 2009 Skejby Sygehus Hvad er Landsdækkende godkendt og støttet
Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2013
Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2013 Landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 39-41/2013 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle) infektioner
Principper for sårbehandling og sårtyper
Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling
Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby
Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby Beskrivelse af faget Karkirurgi omfatter forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden for hjernen
