Årsrapport. Klinisk Vene Database KVD. v/styregruppen

Transkript

1 Årsrapport 2006 Klinisk Vene Database KVD v/styregruppen

2 Indholdsfortegnelse Forord og resume s. 3 Formål s. 4 Baggrund s. 4 Organisation s. 5 Datagrundlag og metode s. 5 Indikatorer og kvalitetsmål s. 7 Resultater s. 8 Konklusion s. 11 Anbefalinger s. 12 2

3 Forord Hermed foreligger den første årsrapport for Klinisk Vene Database (KVD). Databasen har til formål at monitorere kvaliteten af den invasive behandling af varicer (åreknuder) i Danmark. Årsrapporten 2006 redegør for baggrunden for og tilblivelsen af databasen og beskrive de datagrundlag, metode og indikatorer, som KVD betjener sig af. Desuden præsenteres en række aktivitetsrapporter, og der redegøres for de valgte indikatorer. Årsrapporten kommer til slut med anbefalinger for det videre arbejde. Resume Det kan konkluderes: at behandling af åreknuder foregår på offentlige og private hospitaler samt hos praktiserende kirurger at dækningsgraden er højest i det offentlige regi med 60 % at duplexskanning præoperativt er indført som diagnostisk standard at den anbefalede magnastripning er genindført i moderne varicekirurgi at datagrundlaget for indikatorberegninger ikke er tilgængeligt endnu Det kan anbefales: at få alle varicekirurger til at indberette til KVD ved udgangen af 2007 at få alle brugere på kursus i den nye analyseportal at få forbedret den tekniske side af KVD at præsentere sammenlignelige data på enhedsniveau for de opstillede indikatorer, så snart datagrundlaget er tilgængeligt at udvide præsentation af data i forskellige standardiserede rapporter at næste årsrapport kommer før sommerferien 2008 Hellerup, den 10. december 2007 Gentofte Hospital Niels Bækgaard Formand bækgaard@dadlnet.dk Sydvestjysk Sygehus Brørup Morten Stahl Madsen Sekretær msmadsen@dadlnet.dk 3

4 Formål Formålet er at monitorere kvaliteten af varicebehandlingen i Danmark vha. diagnostiske metoder, antal indgreb, og behandlingstyper indikatorerne: antal efterundersøgelser, komplikationsrate og behov for genbehandling Baggrund I 1998 udgav Sundhedsstyrelsen et referenceprogram for behandlingen af varicer. Gruppen bag referenceprogrammet bestod af repræsentanter for forskellige specialer i speciallægepraksis og i hospitalssektoren, som alle beskæftigede sig med behandlingen af varicer. Det blev konkluderet, at varicebehandlingen i Danmark foregik yderst heterogent og at behovet for genbehandling var højt, hvorfor der blev anført en række anbefalinger vedrørende undersøgelsesmetoder, behandling og efterkontrol. Det blev endvidere anbefalet, at der blev oprettet en landsdækkende klinisk database, som skulle omfatte både behandlingen i sygehusvæsenet og hos lægerne i speciallægepraksis. Desuden påpegedes behovet for uddannelse på området. På baggrund af anbefalingerne fra referenceprogrammet blev der nedsat en arbejdsgruppe i regi af Dansk Kirurgisk Selskab med repræsentanter fra Dansk Karkirurgisk Selskab og Dansk Selskab for Ambulant Kirurgi med det kommissorium at udvikle og implementere databasen. Denne blev godkendt af Sundhedsstyrelsen i 2001, og siden 2003 blev der både fra Sundhedsministeriet og Amtsrådsforeningen bevilget midler til etablering. KVD blev tilknyttet Kompetencecenter Øst (KCØ). Herefter blev den grundlæggende struktur for databasen oprettet i 2003/2004 i form af en internetbaseret online indtastning af data direkte i Klinisk Måle System (KMS). I løbet af 2004 og 2005 blev indtastningsskemaer og procedurer afprøvet og justeret af repræsentanter fra en karkirurgisk afdeling, en veneklinik og to praktiserende kirurger. Den 27. marts 2006 blev der afholdt en stiftende generalforsamling med invitation til de offentlige og private sygehuse samt praktiserende kirurger, som behandlede åreknuder. I tiden herefter blev der skabt kontakt mellem KCØ og kommende brugere vedrørende de EDB-mæssige forhold. I løbet af 2006 blev der desuden udarbejdet en manual med en detaljeret beskrivelse af alle praktiske aspekter vedrørende indtastning af data, udarbejdet definitioner for de enkelte datapunkter, og yderligere justeringer af indtastningsskemaer blev gennemført. Den 14. december 2006 blev KVD godkendt af Sundhedsstyrelsen som en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase med deraf følgende pligt til indberetning. Driften har været finansieret af amterne. Dette er fra 2007 overgået til Regionernes Databasesekretariat. 4

5 Organisation Styregruppen består af Overlæge Niels Bækgaard, Karkirurgisk afd. B, Gentofte Hospital, formand Overlæge Morten Stahl Madsen, Veneklinikken, Sydvestjysk Sygehus Brørup, sekretær Kirurg Jan Struckmann, Struckmanns Klinik, Kgs. Lyngby, kasserer Ledende overlæge Leif Panduro Jensen, Karkirurgisk afd. B, Gentofte Hospital Kirurg Lars Bjørn, Kirurgisk Klinik i Roskilde Overlæge Jan Utzon, KCØ Specialkonsulent Dorte Bagger, Region Hovedstaden Repræsentantskabet består af én repræsentant fra enhver af de deltagende enheder. Der er udfærdiget et regelsæt for KVD. Repræsentantskabet er øverste myndighed. Styregruppen udarbejder årsrapporten. Datagrundlag og metode KVD er et internetbaseret online indtastningssystem med få datapunkter med platform i Klinisk Måle System (KMS). Indtastningsskemaerne er brugervenlige med mulighed for præcisering af definitioner ved de forskellige databokse. Analyseværktøjet til denne rapport har været Analyseportal Til de kommende indikatorrapporter og standardrapporter vil den nye Analyseportal 2007 blive benyttet. Følgende oplysninger indtastes, idet der udfyldes ét skema for hvert ben: Præoperative o symptomer o tidligere varicebehandling o oplysninger om tidligere blodprop i de dybe vener o diagnostisk undersøgelse til påvisning af varicer Operative o behandlinger angivet med SKS behandlingskoder Postoperative o efterundersøgelse efter 3-6 mdr. o komplikationer blødning sårinfektion nerveskade blodprop i de dybe vener 5

6 Tabel 1 Dækningsgrad for KVD 2006 Antal indgreb i LPR / sygesikringen Antal skemaer i Dækningsgrad KVD Offentlige sygehuse % Praktiserende speciallæger % Private hospitaler % I alt % Antal enheder, der behandler åreknuder Antal enheder, der taster ind i KVD Dækningsgrad Offentlige sygehuse % Praktiserende speciallæger % Private hospitaler % I alt % Tabellen er baseret på udtræk i august 2007, og på styregruppens skøn over hvilke speciellæger og private hospitaler, der behandler åreknuder. Tabellen er tidligere anført i etableringsrapporten for KVD. Dækningsgraden på samlet 21 % er et udtryk for, at 2006 har været etableringsåret for KVD. Således er dækningsgraden 100 % for de offentlige sygehuse som f.eks. Gentofte og Brørup, som har været testafdelinger, og som derfor har haft en veletableret registreringspraksis i hele året. Andre offentlige sygehuse, som f.eks. Rigshospitalet og Viborg har også en dækningsgrad på 100 %, fordi de hurtigt har tilsluttet sig databasen og har valgt at registrere alle patienter for hele året. Andre afdelinger som f.eks. Brædstrup og Grenå er først begyndt at registrere i løbet af året, og de har ikke registreret tidligere patienter, hvorfor deres dækningsgrad for hele året vil være lavere, selv om alle patienter er indtastet, efter at de er tilkoblet databasen. 6

7 Indikatorer og kvalitetsmål Formålet med databasen er at monitorere kvaliteten af åreknudebehandlingen i Danmark. Det er besluttet at monitorere kvaliteten på 3 indikatorer. Det drejer sig om: antal efterundersøgelser o defineret som kontrolbesøg mellem 3-6 måneder efter behandlingen. komplikationsrate o defineret ved reoperation for blødning, infektion eller lymfesivning samt erkendelse af DVT eller nerveskade recidivrate / behov for genbehandling o defineret som genbehandling i benet, som tidligere er opereret. Vi har indtil nu i vores definitioner anvendt udtrykket recidivrate som udtryk for den del af patienterne, som blev behandlet igen. Imidlertid er vi i styregruppen blevet enige om i stedet at anvende det bredere udtryk behov for genbehandling. Dette skyldes, at en ny operation for åreknuder kan skyldes utilstrækkelig diagnostik eller utilstrækkelig operation men også en progression af sygdommen. En nærmere beskrivelse af indikatorerne og baggrunden for beregningerne af indikatorerne er anført i bilaget til denne årsrapport Indikatorer for KVD. Det fremgår af dette bilag, at selv om det anbefales, at patienterne kommer til kontrolundersøgelse 3 til 6 måneder efter behandlingen, accepteres en efterundersøgelse op til 9 måneder efter behandlingen, for at undgå problemer med den praktiske afvikling af kontrolundersøgelsen f.eks. på grund af sommerferien. Dette betyder imidlertid, at for patienter, der er behandlet i 2006, vil det kun være patienter fra de første 3 måneder af året, hvor der skal foreligge en follow-up ved årets udgang. Derfor vil en meningsfyldt indikatorværdi for antal efterundersøgelser for 2006 først kunne angives i årsrapporten for En follow-up er en forudsætning for, at indikatoren komplikationsraten kan beregnes. Derfor kan denne indikator for 2006 heller ikke angives endnu. Det samlede behov for genbehandling er anført i nedenstående tabel 6. En omfattende gennemgang af de indberettede data for tidligere og aktuelle behandlinger vil kunne give en vurdering af de nærmere årsager til, at der har været behov for en genbehandling, men denne detailanalyse er ikke gennemført endnu. På længere sigt vil indberetning af patienter, som allerede er registreret i KVD efter en tidligere behandling, give meget gode muligheder for at vurdere årsagerne til et recidiv af åreknuderne. 7

8 Følgende kvalitetsmål er stillet antal efterundersøgelser 80 % komplikationsrate 5 % behov for genbehandling 15 % Der er taget andre initiativer til forbedring af varicebehandlingen i Danmark parallelt med dannelsen af KVD. Det drejer sig først og fremmest om indførelse af duplexskanning i den diagnostiske proces. Desuden har der været øget undervisning i faget, og det er besluttet, at varicebehandling principielt hører til i det karkirurgiske speciale. Der har ikke været tradition for at efterundersøge denne patientkategori, men dette anbefales i dag. Kun derved kan vi få oplysninger om komplikationer og om et tidligt recidiv af sygdommen, som kan skyldes utilstrækkelig diagnostik eller utilstrækkelig kirurgi. Resultater Tabellerne er baseret på antal skemaer (=ben) behandlet i Tabel 1-2 er baseret på udtræk august 2007 og tidligere anført i etableringsrapporten for KVD. Tabel 3 6 er baseret på udtræk oktober 2007, hvor yderligere 12 skemaer var tastet ind. 8

9 Tabel 2 Antal indberetningssteder og antal skemaer opført efter hyppighed Offentlige sygehuse Antal skemaer Gentofte Hospital Karkirurgisk afd. B 853 Sydvestjysk Sygehus Brørup Veneklinikken 656 Brædstrup Sygehus Friklinikken 515 Sygehus Viborg Karkirurgisk afd. 261 Grenå Sygehus Dagklinikken 232 Rigshospitalet Karkirurgisk afd. RK 179 Kalundborg Sygehus Kirurgisk afdeling 52 Skejby Sygehus Thorax-karkirurgisk afd. T 23 Åbenrå Sygehus Karkirurgisk afd. 18 Sygehus Vendsyssel Dagklinikken, Frederikshavn 7 Ålborg Sygehus Frederikshavn 2 Slagelse Sygehus Karkirurgisk afdeling 2 I alt 12 enheder Praktiserende speciallæger Antal skemaer Struckmanns Klinik Jan Struckmann 305 Kirurgisk Klinik Roskilde Lars Bjørn 190 Ambulant Kirurgisk Klinik Klaus Wiboltt 7 Jes Steen/Tåstrup Jes Steen 3 Raskovs Kirurgisk Klinik Hans Raskov 2 I alt 5 enheder 507 Private hospitaler Antal skemaer Mølholmklinikken Vejle 19 Allerød Privathospital Allerød 5 I alt 2 enheder 24 I alt 19 enheder har indtastet skemaer Tabel 3 Antal operationer forudgået af duplexskanning antal % + duplexskanning duplexskanning 93 3 Kommentar til tabel 3: Disse tal viser, at den præoperative diagnostik lever op til den moderne standard. Duplexskanning nedsætter ifølge litteraturen behovet for genbehandling. 9

10 Tabel 4 Behandlede ben Alle enheder 2006 Total Magnaoperation 1 Parvaoperation 2 Både magna- og parvaoperation 3 Perforantoperation 4 Lokalresektioner 5 Laserbehnadling 6 Skleroterapi 7 SEPS 8 Ikke klassificerbar 9 Offentlige sygehuse Rigshospitalet Gentofte Kalundborg Åbenrå Brørup Brædstrup Skejby Grenå Viborg Frederikshavn 2 2 Vendsyssel 7 7 Praktiserende speciallæger Hans Raskov 2 2 Jan Struckmann Lars Bjørn Klaus Wiboltt Jes Steen Private Hospitaler Allerød Privathospital Mølholmklinikken Total % 66% 9% 2% 4% 8% 2% 2% 0% 6% Fodnoter 1 Operation/reoperation i lysken og/eller magnastripning ± perforanter ± lokalresektioner 2 Operation/reoperation i knæhasen og/eller parvastripning ± perforanter ± lokalresektioner 3 Operationer fra 1 og 2 i samme seance 4 Perforantoperation på femur og/eller crus ± lokalresektioner uden 1 eller 2 5 Kun lokalresektioner uden 1, 2 eller 4 6 Laserbehandlingerne er alle suppleret med lokalresektioner. 77 beh. af magna, 2 af parva 7 43 skumskleroterapi af magna eller parva, 20 skleroterapi af varicer. 41 behandlinger er suppleret med lokalresektioner 8 Subfasciel endoskopisk perforantkirurgi. 2 behandlinger er suppleret med magnastripning 9 Behandlingerne er indtastet i den forrige version af operationsskemaet. Disse behandlingskoder overføres ikke til beregningerne i Analyseportalen behandlinger udført i Slagelse er angivet under Kalundborg, da disse enheder er en del af det samme sygehus. 10

11 Kommentar til tabel 4: Tabellen viser, at kirurgi for varicer i magnagebetet udgør den største andel af samtlige operationer, hvilket er i overensstemmelse med litteraturen. De nye endovenøse behandlinger (laser og skum) udføres endnu i et meget begrænset omfang i Danmark, og SEPS udføres kun sjældent. Tabel 5 Typer af operative procedurer for varicer i magnaområdet Antal % + stella + stripning stella - stripning stella + stripning restella + stripning restella - stripning I alt Kommentarer til tabel 5: Tabellen viser en underopdeling af Magnaoperation i tabel 4. Det fremgår, at den anbefalede magnastripning er genindført i moderne varicekirurgi. Denne procedure nedsætter ifølge litteraturen behovet for genbehandling. Tabel 6 Antal opererede patienter, som tidligere er opereret i samme ben Antal % Tidligere operation i samme ben Ikke tidligere operation i samme ben Kommentar til tabel 6: Af de registrerede patienter er 40 % tidligere opereret i det samme ben. En detaljeret gennemgang vil kunne afsløre årsagssammenhænge, jf. tidligere afsnit. Det kan dog anføres, at det høje tal på 40 % genbehandlede ben, ikke umiddelbart kan tages som et udtryk for en generel lav dansk standard for varicebehandling, idet sygehusene (der foretager genbehandlingerne) er overrepræsenteret i indberetningerne, og de praktiserende speciallæger (der foretager mange primære behandlinger) er underrepræsenteret. Konklusion Tallene viser, at varicebehandlingen i Danmark foregår i offentligt hospitalsregi på såvel karkirurgiske afdelinger som på kirurgiske afdelinger/veneklinikker, på privathospitaler og i speciallægepraksis. Dækningsgraden er højest i det offentlige regi med 60 %. duplexskanning er indført som diagnostisk standard, hvilket var én af anbefalingerne i varicerapporten fra 1998, og operationer for varicer i magnaområdet omfatter nu igen både stella venosa resektion og magnastripning, sådan som det anbefales internationalt. Det er desuden 11

12 belyst, at en stor del af de opererede patienter tidligere er opereret i det samme ben. Tal fra KVD vil i fremtiden kunne belyse årsagerne til dette. Der kan endnu ikke foretages indikatorberegninger, da follow-up angivelser og komplikationsrater kræver en længere observationstid, og da en vurdering af behovet for genbehandling kræver en større dækningsgrad af databasen, og en detaljeret gennemgang af data. Det er vigtigt med denne årsrapport at gøre opmærksom på de vanskeligheder, der har været forbundet med de edb-mæssige opkoblinger til brugerne især i speciallægepraksis, de periodemæssige driftsproblemer i Rigshospitalets firewall (NSAS-boksen) og KMS og de betydelige problemer i arbejdet med Analyseportalen. Det er en forudsætning for det videre arbejde, at brugerne i en travl hverdag har at gøre med et mere velfungerende system, idet KVD ikke er den eneste database mange kirurger benytter sig af til fremme af den kirurgiske kvalitet i Danmark. Vi fornemmer, at der er en stor velvilje med at indberette til KVD, og denne positive holdning skal ikke sættes over styr. Anbefalinger at få alle varicekirurger til at indberette til KVD ved udgangen af Det kan til dette anføres, at en foreløbig opgørelse for offentlige sygehuse for 2007 viser, at % af alle opererede patienter er indberettet, og at alle på nær 2 sygehuse nu er tilsluttet databasen. De sidste kommer med i begyndelsen af at få alle brugere på kursus i Analyseportal 2007 når den engang virker! at få forbedret den tekniske side af KVD og NSAS-boksen, så problemer med indtastning og udhentning af data undgås. at præsentere sammenlignelige data på enhedsniveau for de opstillede indikatorer, så snart datagrundlaget er tilgængeligt at udvide præsentation af data i forskellige standardiserede rapporter at næste årsrapport kommer før sommerferien