Ny Forskning i Grammatik
|
|
- Ernst Thorsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Danske og franske verbo-nominale prædikaters opbygning og leksikalisering Birgitte Hein C. Bache, S. Becerra Bascuñán, M. Mosegaard Hansen, L. Heltoft og H. Jansen (red.). Ny Forskning i Grammatik 8, 2001, s Forfatterne og Odense Universitetsforlag 2001 Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre numre af Ny Forskning i Grammatik ( ) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
2 Danske og franske verbo-nominale prædikaters opbygning og leksikalisering Birgitte Hein 0. Introduktion Når man oversætter mellem et romansk sprog som fransk og et germansk sprog som dansk, støder man ofte på problemer, man intuitivt fornemmer har baggrund i nogle systematiske forskelle mellem sprogene. Man konstaterer, at et af de store problemer ved oversættelsesarbejde er, at sprogene udtrykker ting forskelligt og ved brug af forskellige midler. Det som vil blive behandlet her, er ikke så meget hvorfor disse typologiske forskelle eksisterer - en sådan analyse ville formodentlig kræve, at man inddrog elementer ud over de rent lingvistiske. Min undersøgelse er derimod en komparativ analyse, som søger at kaste lys over nogle systematiske typologiske forskelle mellem dansk og fransk, som man genfinder i verbo-nominale prædikater. Et verbo-nominalt prædikat - herefter forkortet VNP - er en konstruktion, der består af et støtteverbum og et substantivsyntagme, som tilsammen danner en særlig semantisk enhed (1) foretage en undersøgelse, træffe en afgørelse, vedtage en beslutning Inden for denne enhed er verbet og substantivet smeltet så meget sammen, at støtteverbets semantiske vægt nærmest er forsvundet, således at hele den semantiske vægt er koncentreret i objektet (Baron & Herslund 1995: 1). Ofte svarer et VNP til et simpleksverbum ( vedtage en beslutning/beslutte, fremsætte et forslag/foreslå). Støtteverberne som indgår i et VNP kan være lave, have eller være og synonymer for disse, men min analyse vil kun omhandle konstruktioner, hvor støtteverbet er lave/ faire samt synonymer for disse ( udarbejde, udfærdige, fremsætte, ved-
3 74 tage... ). VNPer forekommer hyppigt i juridiske tekster, ogjeg har derfor valgt at analysere VNPer på baggnmd af et korpus af 400 eksempler på VNPer fundet i juridiske tekster - nærmere bestemt EU-tekster. Blandt franske forskere har Giry-Schneider, M. Gross og G. Gross præsenteret analyser af støtteverber og deres konstruktioner (Giry-Schneider 1978, 1987; M. Gross 1981, 1998, 1999; G. Gross 1993, 1994, 1996). Min analyse vil imidlertid fø1 st og fremmest tage udgangspunkt i Herslund og Barons forskning i VNPer (Baron & Herslund 1998, 2000a, 2000b; Herslund & Baron 1995), Herslunds teori om leksikalisering ( 1994, 1997) samt Barons forskning i nominaliseringerogvnper (1994, 1997, 2000). Derudover vil Herslund og Sørensens valensteori (1993) og Durst-Andersen og Herslunds behandling af ve1 bers aktionsart blive inddraget ( 1996) 1 Herslund beshiver i sin leksikaliseringsteori den generelle typologiske forskel mellem dansk og fransk, at danske verballeksemer generelt er mere præcise end de franske. Dette kunne afspejle sig i, at de danske støtteverber semantisk e1 mere præcise end de franske, på trods af at støtteverbet i et VNP overordnetdefineres som generelt. Vi vil se, atet karakteristisk træk for de danske støtteverber er, at de er præfigerede, og vi vil belyse konsekvenserne af dette med hensyn til verbernes transitivitet og aktionsart. I første del vil der blive redegjort for VNPers opbygning og nogle generelle forskelle i leksikaliseringmønstrene i dansk og fransk. I anden del vil leksikalisering af særligt de danske støtteverber blive behandlet ud fra korpus. Her vil præfiksets funktion ogverbalrodens indhold blive beskrevet og overordnet sammenholdt med de franske støtteverber. 1. VNPers opbygning og generelle leksikaliseringsmønstre i dansk og fransk Her vil der blive taget udgangspunkt i en overordnet definition ar et VNP som en semantisk enhed bestående af et støtteverbum og et ob- I. En del forskellige L)'pologiskc beskrivclsc1 og sammcnligningc, er intercssanle i lllrhinclclse med analysen al VNP-konstn1ktioner. Vinay & Darbclnct ha, pra~sclllcrct en l) polog-isk sajji men ligning al engelsk og fra mk ( 1958: 58 ff.), I. KorLen en sammenligning af dan,k "gi tal i ensk (Skyue & Korzen 2000: 341 ff.) og Talmy blandt,111de1 e n sammenligning al,p,msk og engelsk, herunder en sammenligning al engelske og spanske hevægelses verber ( 198:, :!i9 IT.).
4 75 jekt, der kan være deverbalt eller ikke-deverbalt og stå med eller uden determinativ (Herslund & Baron 1995: 19 f.). Den videre definition af VNPer varierer imidlertid på visse punkter hos ovennævnte forfattere. I modsætning til Giry-Schneider, G. Gross og M. Gross definerer Baron og Herslund VNPer som konstruktioner, der udtrykker en aktion, og som konstrueres med et agentivt subjekt (2000a, 2000b)2. Begrebet aktion skal her forstås udfra Durst-Andersen og Herslunds definition af henholdsvis aktivitetsverber og aktionsverber ( 1996: 99). Her defineres aktivitetsverber som verber, der er uafgrænsede på den måde, at der ikke opnås en ny tilstand, når aktiviteten slutter (arbejde, pege). Aktionsverber adskiller sig fra aktivitetsverber ved at betegne en aktivitet som udmunder i en ny tilstand, der er opnået som konsekvens af aktiviteten (sluge, dræbe). Den aktion der udtrykkes i et VNP kan forstås som en aktivitet ( udtrykt i støtteverbet) efterfulgt af en resulterende tilstand ( udtrykt i objektet). En anden meget væsentlig forskel i definitionerne ligger i, at Baron og Herslund skelner mellem 'objekt effectum' og' objekt affectum' i deres definition afvnper, hvilket Giry-Schneider, G. Gross og M. Gross ikke gør, selvom de analyserer forskellige typer af objekter i støtteverbumskonstruktioner. Dette bliver beskrevet nærmere under VNPers opbygning VNPernes interne struktur vil nedenfor blive beskrevet med udgangspunkt i den valensteori Herslund og Sørensen præsenterer ( 1993). Denne teori indfører det fundamentale argument, som er det led i en konstruktion, der er forudsætningen for overhovedet at forstå den situation, som verbet denoterer. For intransitive verber realiseres det fundamen tale argumentsom subjektet (2a) ogfortransitiveverbersom objektet (2b): (2a) (2b) Toget kører hurtigt. Julie tager toget. I transitive konstruktioner ses den specielt tætte forbindelse videre ved, at det er objektet, der specificerer verbets præcise betydning ved at "skære igennem" verbets polysemi (Herslund & Sørensen 1993: 6). 2. Baron & Herslund kæder disse karakteristika (det agentivc subjekt og VNPets aktionsart) sammen med at der i juridiske tekster ofte udtrykkes auto.-itet (2000a, 2000b).
5 76 Det er objektet, der beskriver, at der er tale om forskellige situatione1-/ handlinger. Eksempel: (3) Julie tager toget/en pille/en pause. (Herslund & Baron 1995: 2) Herslund og Sørensen konstaterer således, at i transitive konstruktioner udgør verbet og det fundamentale argument (objektet) en særlig enhed, som de kalder det prædikativiske fundament: ( 4) (V+ O,im,1. arg) pr.cd. rund. (Herslund & Sørensen 1993: 6ff.) De VNPer der her vil blive undersøgt, er konstrueret med synonymer for lave/faire og udtrykker således skabelsen eller udformningen af noget, og derfor er det relevant at indføre en skelnen mellem objekt affectum og objekt effectum, som netop er en skelnen mellem, hvorvidt en verbalhandling modificerer/ ændrer noget allerede eksisterende eller skaber noget nyt. Et objekt affectum er et objekt, hvis referent kan blive påvirket eller modificeret ar verbalhandlingen, men som aldrig er et direkte resultat af verbalhandlingen ( Sophie lløb<'r en lyole/bog, spiser et æble, drikker et glas vand). Et objekt effectum eksisterer derimod kun i kraft af verbalhandlingen. Et objekt effectum kan skabes som et resultat, en dynamisk konsekvens eller som en "effekt" af verbalhandlingen. Et objekt effectum eksisterer altså ikke før eller uafhængigt af verbalprocessen. Typisk optræder et objekt effectum sammen med verbet lave eller synonymer for lave i sætninger som: (5) Peter skriver et brev/bygger et hus Det objekt effectum der findes i VNPer denoterer resultatet af den verbalhandling som er udtrykt i støtteverbet. I de juridiske eksempler der her behandles, som for eksempel fremsætte et forslag, vedtag<' <'11 beslutning, resulterer verbalhandlingen i en juridisk realitet. Når man vedtager en beslutning bliver beslutningen til en juridisk realitet, og nar man fremsætter et forslag, foreslå, man noget officielt. Denne realisering
6 77 tager udgangspunkt i forudgående overvejelser eller allerede eksisterende konkrete ting som for eksempel et dokument. Lidt på samme måde som det at bygge et hus tager udgangspunkt i, at man har nogle byggematerialer, og det at lave en tegning kræver, at man har papir og farver/ blyanter. De VNPer, der vil blive behandlet her, kan altså beskrives som et prædikativisk fundament bestående af et støtteverbum som enten er lave/ faire eller synonymer for disse samt et objekt effectum: Under 1.2. vil der blive redegjort for nogle generelle leksikaliseringsmønstre i dansk og fransk, som i anden del vil blive relateret til verberne i disse konstruktioner Generelle leksikaliseringsmønstre i dansk ogfransk Herslund opstiller en skala for at illustrere, hvad leksikalisering er, det vil sige hvad der kan udtrykkes i en simpel rod. Den venstre side af skalaen repræsenterer generelle, abstrakte!eksemer med en polysem betydning, mens højre side af skalaen repræsenterer præcise, monoseme!eksemer (Herslund 1994, 1997). Den generelle tendens er, at de danske verber placerer sig til højre i den præcise del af skalalen, mens de danske substantiver placerer sig til venstre i den generelle del af skalaen. Det forholder sig præcis modsat med fransk. Her er det de franske substantiver, der placerer sig til højre i den præcise del af skalaen, men de franske verber i højere grad placerer sig til venstre i den generelle del af skalaen. (7) generelt verber fransk substantiver dansk (Herslund 1994, 1997) præcis dansk fransk For at illustrere hvad det er for nogle semantiske elementer, der leksikaliseres i danske verber, og som gør dem mere præcise end de franske, analyserer Herslund bevægelses- og tilstandsverber. På dansk ud-
7 78 trykker bevægelsesverber altid bevægelsens måde og eventuelt bevægelsens retning i et tilknyttet led; franske bevægelsesverber leksikaliserer overvejende retningen af bevægelsen, og bevægelsens måde kan eventuelt udtrykkes i et tilknyttet led: (8) Dansk Fransk Bevægelse MÅDE (+ retning) RETNING (+ måde) ride (ind) entrer (a cheval) gå (ned) descendre (a pieds) Ligesom der er undtagelser hvor franske verber udtrykker måde i selve verballeksemet, giver Herslund eksempler på undtagelser, hvor danske verber leksikaliserer retning. Undtagelserne (passere, ankomme, tage afstea) udgøres tilsyneladende dels af franske låneord og dels af enkelte danske verber med meget betydningssvage præfikser. Hvad angår de intransitive tilstandsverber viser Herslund, at de danske verber også her i modsætning til de franske leksikaliserer en måde (ligge, knæle, stlt, sidde). De franske tilstandsverber udtrykker tilstand ved al bruge etre-verber + et tilknyttet led der udtrykker måde U,lre alloug,;, å genoux, etre assis, etre courhl). I modsætning til bevægelsesverbcrne udtrykker de franske tilstandsverber dog ingen retning, da der ikke er noget element af retning i tilstandsverber. Det er dette element ar måde, der overordnet gør, at vi opfatter de danske verber som mere præcise end de franske verber, fordi de derved beskriver den konkrete visuelle side af bevægelsen eller tilstanden (Herslund 1997: 23). Hvis man betragter transitive verber der udtrykker en placering af noget, ser man at de danske verber igen her udtrykke1 en måde, fordi de leksikaliserer den placering objektet havner i, men altså ikke måden hvorpå det sker. Det er således ikke blot handlingen at placere, men også den position objektet bringes i der leksikaliseres. Videre ser man, at valget af verbum på dansk her direkte afhænger af objektets fysiske form, hvilket ikke er tilfældet for de tilsvarende franske verber (Herslund 1994: 8; 1997: 2lff.): (9a) (9b) (9c) stille glasset på bordet sætte vasen på bordet lægge papirerne på bordet mettre le verre sur la table mettre le vase sur la table mettre les papiers sur la table
8 79 Verbet cuire bliver brugt til at illustrere, at fransk generelt har nogle abstrakte og uspecificerede verballeksemer, som kan dække over forskellige handlinger, og som derved bliver polyseme. Dette træder frem, når man ser på de talrige danske verber, som ville være de idiomatiske oversættelser af cuire: bage, koge, stege... Samtidig bemærker Herslund, at dette ikke betyder, at fransk ikke har specifikke udtryk som beskriver forskellige måder at stege, koge osv. ( bouilli1; fiire, sauter... ) -forskellen ligger i, at man på fransk har et generelt verbum cuire, der dækker over alle de specifikke verber. Her foretrækker dansk altså igen at leksikalisere en måde, som er bundet til objektets form: Man koger pasta, steger kød, bager lwger//jrød... Man finder i øvrigt en parallel til disse generelle verballeksemer i det som Giry-Schneider kalder pro-verber. Det drejer sig om udtryk som faire trois chapitres, der kan dække over en mængde forskellige verbalhandlinger (Giry-Schneider 1987: 82ff.). Alt efter konteksten kan faire trois chapitres betyde skrive/oversætte/rette/gennemgå/læse... tre kapitler. Her ser vi, at verbet faire, ligesom cuire bruges meget generelt til at denotere en verbalhandling, der ikke ekspliciteres nærmere. 3 Det som illustreres i (10) er de præcise verber, der typisk indgår i danske VNPer. Disse verber beskriver en konkret bevægelse med en måde og en retning. Retning kan kun udtrykkes ved tilføjelser til roden, her i form af et præfiks (jf. (8)), som enten er en lokativ partikel eller en præposition, der i sin grundbetydning udtrykker retning. (10) De fik også mulighed for at fremsætte bemærkninger og anmode om at blive hørt. (EFT L 223 af 24/08/1999: 3-14, CELEX-nr.399Rl826) De generelle verber, der typisk indgår i de franske VNPer, beskriver ikke aktiviteten som en konkret bevægelse, og det er kun realiseringen af processen, som er udtrykt: 3. Her skal det imidlertid understreges, at disse udtryk ikke kan betegnes som VNPer. Enkelte af læsningerne kunne udgøre VNPer ifølge min definition af VNPer. Hvis man tager (den lidt søgte) læsning, hvor JairP la/1111e rai.ue betyder Jre111JtillP lumm/m kmjp og Jairl' la rlw111bre betyder at J,yggp V(l'l"PlsPt lil, er der tale om et ol~ekt effectum.
9 80 ( 11) L'Etat membre qui adopte la decision visee au paragraphe 1 peut la maintenir jusqu'a l'entree en vigueur de ces mesures. (EFT L 066 af 13/ 03/1999: 16-23, CELEX-nr. 399L0002) 'Den medlemsstat, der har vedtaget den i stk. 1 omhandlede afgørelse, kan lade den gælde indtil disse foranstaltningers i krafttræden.' Under 2. vil det blive søgt belyst, hvordan præfigering giver de danske støtteverber et mere specifikt semantisk indhold end de franske, og hvilken indflydelse dette har på verbernes beskrivelse af verbalprocessen samt på deres transitivitet og angivelse af aktionsart. 2. Leksikalisering af støtteverherne Nedenfor vil de danske støtteverbers semantiske og leksikalske indhold blive analyseret og kort sammenlignet med de franske støtteverbers. I det korpus som danner grundlag for analysen ser man, at omkring 2/3 af de danske støtteverber er præfigerede (udarbejde, w111u 111- Jøre, vedtage) og altså rent morfologisk best.'tr af2 elementer: et pra:liks og en verbalrod. Ved at analysere præfiksets funktion ( under 2.1.) og verbalrodens indhold ( under 2.2.) vil vi søge at belyse, hvorvidt den måde aktionsart og transitivitet udtrykkes i de danske præfigerede verber hænger sammen med netop præfigeringen Præfiksets funktion De elementer der ikke leksikaliseres i selve den simple verbalrod udtrykkes på dansk typisk grammatisk ved afledte strukturer (Herslund 1997: 48). Som vi så under 1.2. tager dette for bevægelsesverberne form af et led der knyttes til verballeksemet. Vi vil se, at præfigeringen, som er typisk for de danske støtteverber, er en parallel til disse led. De led der knyttes til bevægelsesverberne og præfigeringen har det til fælles, at de eventuelt ændrer verbets aktionsart fra aktivitetsverbum til aktionsverbum: både løbe ud og udløbe angiver en aktion. Til gengæld adskiller de præfigerede verber sig fra konstruktionerne med et bevægelsesverbum + tilknyttet led, ved at de præfigerede verber understreger verbalrodens transitivitet. Som beskrevet under 1.1. vil det blive an taget, at støtteverberne besk ri-
10 81 ver en juridisk realisering af objektet. For eksempel repræsenterer udarbejdelsen af dokumentet, hvor et direktiv nedfældes, kun en del af den proces, der fører til, at det bliver til et retsgyldigt direktiv. Man kan sige, processen går fra udarbejdelsen af dokumentet til realiseringen af dets indhold. Det er denne realisering, vi vil beskrive. Eksempel: (12) Brødrene Eilertsen A/ S, (... ), som åbenbart har afgivet vildledende erklæringer (... ) QO L 223, 24/ 08/ 1999: 3-14, CELEX 399R1826) På dansk forstås afgi,ve en erldæring umiddelbart som 'erklære noget i officiel sammenhæng'. Man ville få en anden læsning af eksemplet, hvis man indsatte nogle andre af de danske støtteverber, der optræder i korpus: udarbejde erklæringen eller vedtage erklæringen. De betyder henholdsvis at sidde og skrive erklæringen ned på papir og at tilslutte sig den færdige erklæring og betegner derved forskellige etaper i en proces. l (13) ud-arbejde en erklæring ud-arbejde et forslag Tidsmæssig frem-lægge en erklæring frem-sætte et forslag progression af-give en erklæring ved-tage et forslag Dette kunne tyde på, at de danske støtteverber tjener til at beskrive den juridiske realisering af objektet som en kronologisk proces. Denne kronologiske verbalproces kan man illustrere ved at opstille en linje, der symboliserer en kronologisk progression. (14) INITIERING etablir ud-arbejde ud-færdige ned-sætte op-stille frem-sætte frem-lægge fast-lægge REALISERING adopter af-give ved-tage Man ser således, at de danske støtteverber i kraft af deres morfologiske opbygning (deres præfikser) er lettere end de franske at placere på en sådan progressionslinje, og at de beskriver en mindre del aflinjen end deres franske modstykker (se ( 14)). Progressionslinjen kan igen ind-
11 82 deles i forskellige faser, der hver især er karakteriseret af forskellige præfikser. For eksempel er den første del af progressionen, initieringen, karakteriseret af præfikset ud, som betegnelsen for en oprindelse af noget. En af de typiske mellemliggende faser er karakteriseret af præfikset frem og slutfasen af præfikset af som denoterer en adskillelse eller en afslutning. Nedenfor ses alle de præfikser, der optræder i de danske støtteverber, placeret på en linje svarende til ( 14). (15) ud frem af i værk gennem ved ned fast op ind an Præfikserne på de danske verbc1 udtrykke, et element af retning, men har i øvrigt også andre konsekvenser. Når man betragter de pndigerede verber helt overordnet, understreger præfigeringen verbalrodens transitivitet, fordi de præfigerede verber kun tillader et direkte ol~jekt og udelukker konstruktioner med præpositionsobjckt: (16) *Kommissionen udarbejdede på et forslag *Landene gennemførte på direktivet De franske verber adskiller sig fra de danske ved ikke at have samme system af præfikser med en retningsbetydning med enkelte mulige undtagelser som presrri.rpog souscrire. De 9 franske verber der dannede grundlag for søgningen efter de 200 første eksempler i korpus var: etablir, effectue,; de.fini1; /1rendre, adopter, arreter, instituer, elaborer og dplerminer. Blandt de 200 næste eksempler, som blev fundet med udgangspunkt i danske verber, var de 10 franske støtteverber der hyppigst blev brugt som oversættelse af de danske verber: etablir, ejfectuer, fixe,; prevoi1; de.fini1; instituer, adopter, developper, fournir, prendre. Selv om flere af disse verber ser præfigerede ud, er det ofte sådan, at der ikke eksisterer noget simpelt verbum ( etabli1; *tablir), eller at der ikke er nogen leksikalsk forbindelse med det simple verbum ( delerminer, tennine17. Videre har de franske præfikser ikke retningsbetydning. Man ser altså, at de fran-
12 83 ske verber der optræder i korpus ikke har samme system af præfiker der udtrykker en retning, og som samtidig understreger verbets transitivitet. Hvis man slår de franske støtteverber op i Petit Robert, konstaterer man videre, at de franske støtteverber er kendetegnet ved en polysemi, som ligner den, Herslund beskriver for verber som cuire. Adopter defineres for eksempel: 'Faire sien en choisissant, en decidant de suivre. Voir Approuver, choisir, embrasser, suivre'. (Herudover defineres verbet i betydningen 'adoptere et barn', 'tage et barn til sig'). Alene i de 400 juridiske eksempler der udgør korpus optræder adopter med følgende oversættelser: ( 17) adopter udarbejde anlægge fastlægge fastsætte indføre udstede vedtage Her har vi set, hvordan det præfiks der indgår i 2/3-dele af de danske støtteverber tjener til at beskrive en progressiv realisering af objektet, og at præfigeringen samtidig tjener til at understrege verbets transitivitet. Dette findes ikke tilsvarende i de franske støtteverber Verbalrodens indhold Når man betragter verbalrødderne i de præfigerecle verber, ser man overordnet to grupper af verbalrødder der indgår i disse verber. Den første gruppe udgøres af transitive aktionsverber der udtrykker en placering (lægge, stille, sætte) samt andre transitive aktionsverber som give, tage, rette og bringe. Lægge, stille og sætte leksikaliserer, som vi tidligere har set, den position objektet bringes i og ikke måden dette sker på. Give, tage, rette og bringe leksikaliserer ikke måde, og de ligner derved de intransitive danske bevægelsesverber der ikke følger de generelle leksikaliseringmønstre (passere, ( an)lwmme, tage ( afsted)): (18) stille lægge sætte give frem-stille, op-stille fast-lægge, af-lægge, frem-lægge, ned-lægge fast-sætte, frem-sætte af-give, ind-give
13 84 tage rette bringe vikle forme fore-tage, ved-tage, ud-tage op-rette frem-bringe ud-vikle ud-forme Den anden gruppe af verbalrødderne består dels af transitive aktivitetsverber, som i kraft af præfigeringen bliver til aktionsverber (øve, skrive, føre), og dels af intransitive verber (gå, arbejde) der bliver transitive i kraft af præfigeringen: (19) skrive føre øve arbejde bygge gå nå be-skrive gennem-føre, ind-føre, ud-føre ud-øve ud-arbejde op-bygge ind-gå op-nå Det som man imidlertid kan bemærke er, at alle disse verballeksemer der indgår som verbal rod i de præfigerede verbe1 hører til i den generelle del af Herslunds leksikaliseringsskala (se (7)), mens deres præfigerede varianter bliver mere præcise. Hvis formodningen om at det er generelle verber, der dominerer blandt verbal rødderne i de præfigerede verber, skulle det omvendt betyde, at de danske verber som Herslund kategoriserer som værende præcise i sig selv ikke har samme system af præfikser. Hvis man betragter nedenstående grupper af verber, som hører til de verber Herslund beskriver som præcise ser man da også, at de dårligt kan præfigeres. Nogle afverberne har en enkelt eller to præfigerede varianter, men størstedelen kan ikke konstrueres med præfiks: Tilstandsverber, der leksikaliserer måde: ligge, stå, knæle, sidde, hænge, flyde Bevægelsesverber, der leksikaliserer måde: sejle, ride, cykle, padl<', liste, snige, styrte, krybe, kravle, trippe, humpe Verber der meget præcist udtrykker den konkrete, visuelle side af en bevægelse eller en placering: kaste, smide, slynge, gribe, dreje, rulle, kna,jdu,, brække, knuse, smække, smulte
14 85 De danske verballeksemer der præfigeres får altså understreget deres transitivitet og deres aktionsart. Videre tyder det på, at generelle verballeksemer, der ikke i sig selv udtrykker en måde, hyppigst optræder som verbalrod i præfigerede verber, mens verber der leksikaliserer et element af måde dårligere kan præfigeres. 3. Konklusion Den type VNPer der her er blevet analyseret består af et verbum af typen lave/faire og et objekt effectum. Støtteverberne som indgår i disse enheder afspejler nogle generelle typologiske forskelle mellem dansk og fransk, fordi antagelsen om at de danske verballeksemer er mere præcise end de franske også forekommer at gælde for de støtteverber der optræder i korpus. De danske støtteverber er - i modsætning til de franske - præfigerede i 2/3 af eksemplerne. Hovedformålet med undersøgelsen har været at beskrive, hvorledes denne præfigering netop gør de danske støtteverber mere præcise end de franske. Vi har set, at man i kraft af præfikserne kan placere de danske støtteverber på en linje, der symboliserer en progression. På denne progressionslinje beskrives den juridiske realisering af objektet som en konkret bevægelse med en retning. Selve progressionen indikeres af præfikset, der angiver, hvor på progressionslinjen og dermed hvor i realiseringsprocessen man befinder sig. Præfigeringen understreger videre støtteverbernes transitivitet, fordi præfigerede verber kun kan konstrueres med direkte objekt og udelukker konstruktioner med præpositionsobjekt. Videre ser man, at intransitive verber der præfigeres bliver transitive i kraft af præfigeringen. Verbalroden i de danske præfigerede verber udgøres dels af transitive aktionsverber der får understreget deres transitivitet i kraft af præfigeringen og dels af intransitive verber der bliver transitive i kraft af præfigeringen og aktivitetsverber der bliver til aktionsverber i kraft af præfigeringen. Fælles for verballeksemerne der optræder som verbalrødder i de præfigerede verber i korpus er dog, at de hører hjemme i den generelle del af Herslunds leksikaliseringsskala. Tilsvarende ser man,
15 86 at de verber der er meget præcise i kraft af at de leksikaliserer måde dårligt kan optræde med præfigering. De franske støtteverber har ikke samme system af præfigering og har altså ikke noget præfiks til at angive en retning. De franske støttever'" ber kan derfor ikke siges at beskrive realiseringen af objektet som en konkret bevægelse med en retning på samme måde som de danske støtteverber. Af samme grund kan de ikke placeres på en progressionslirtje med samme præcision som de danske. Den manglende præfigering gør også, at de franske verber ikke får understreget deres transitivitet, som det sker med de danske verber, når de præfigeres. De franske støtteverber der optræder i korpus, er - lige som de præfigerede danske - transitive aktionsverber, men dette understreges eller udtrykkes ikke ved præfigering som det sker ved 2/3 af de danske støtteverber. Henvisninger Baron, I. (1994). Les syntagmes nominaux fran~ais dans une pcrspective valen tie Ile. Linguistim XXXIV, I,!vir'langes Lucim Tesnien Baron, I. ( 1997). Objet effcctuc et constructions norninales. D. Willems & L. Melis (eds.): Lt s objets: relations grammaticales et roles shnantique. Travaux de linguistique 35. Louvain-la Neuve: Duculot Baron, I. (2000). La lexicalisation des noms composes deverbaux. Traits generaux de la composition nominale. I. Korzen & C. Marello (eds.): Argomenti j1er una linguistica della traduzione. Notes pour u1u linguistique de la traduclion. On linguistic aspects of translation. Gli argomenti umani 4. Alessandria: Edizioni dell'orso Baron, I. & M. Herslund ( 1998). Support Verb Constructions as Predicate Formation. H. Olbertz et al. (eds.): The Struclure of the Lexicon in Functional Grammar. Studies in Language Companion Series 43. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins Publishing Company Baron, I. & M. Herslund (2000a). Verbo-Nominal Predicates, Nominal Style and Legal Language. M. Ruane & P. 6. B. D6nall (eds.): Integrating Theory and Practice in LSP and LAP. Dublin: University College Dublin Baron, I. & M. Herslund (2000b). The linguistic Expression of Autho-
16 rity in LSP Texts as exemplified by English and French. KLIMT 4. København: Handelshøjskolen i København Durst-Andersen, P. & M. Herslund (1996). The syntax ofdanish verbs. Lexical and syntactic transitivity. E. Engberg-Pedersen et al. (eds.): Content, Expression and Structure. Studies in Danish Functional Grammar. Studies in Language companion series. Vol. 29. Amsterdam/Philadelphia:John Benjamins Publishing Company Giry-Schneider,]. ( 1978). Les constructions du verbe faire. L 'operateurfaire dans le lexique. Geneve-Paris: Droz. Giry-Schneider,]. ( 1987). Les predicats nominaux en Jran(:ais. Les phrases simples a verbes support. Geneve: Librairie Droz. Gross, G. (1993). Trois applications de la nation de verbe support. L 'information grammaticale 59. Paris: Di dier Gross, G. (1994). Classes d'objets et description des verbes.]. Giry Schneider et al. (eds.): Selection et semantique classes d'objets, complements appropries, comjjlements analysables. Langages 115. Paris: Larousse Gross, G. (1996). Les expressions figees en franc;:ais - noms et autres lonitions. C. Fuchs (ed.): Collection!'essentiel Jranfais. Editions OPHRYS Gross, M. (1981). Les bases empiriques de la nation de predicat semantique. Langages 63. Paris: Larousse Gross, M. (1998). La fonction semantique des verbes supports. B. Lamiroy (ed.): Le Lexique-grammaire. Travaux de linguistique 37. Duculot Gross, M. (1999). Sur la definition d'auxiliaire du verbe. H. B.-Z. Shyldkrot (ed.): Les auxiliaires: delimitation, grammaticalisation et analyse. Langages 135. Larousse Herslund, M. ( 1994). Leksikalske strukturer i dansk og fransk. Leksikon og verden. ARK 76. Sproginstitutternes arbejdspapirer. København: Handelshøjskolen i København Herslund, M. (1997, foreløbig version). Det franske sprog. Kapitel I. Grundlag. København: Handelshøjskolen i København. Herslund, M. & I. Baron (1995). Transitivitet og verbonominale prædikater. KLIMT 1. København: Handelshøjskolen i København Herslund, M. & F. Sørensen. (1993). Valency Theory. An Introduction to the Danish Project. M. Herslund & F. Sørensen (eds.): TheNord- 87
17 88 lex Project. Lexical Studies in the Scandinavian Languages. LAMBDA 18. København: Handelshøjskolen i København Talmy, L. ( 1985). Lexicalization Patterns: Sem an tic Structure in Lexical Forms. T. Shopen (ed.): Language Typology and Syntactic DPscription. Vol. III. Cambridge: Cambridge University Press
Oversættelse af VNPer i EU-tekster - med udgangspunkt i støtteverbers leksikaliseringsmønstre i dansk og fransk. Birgitte Hein
1 Oversættelse af VNPer i EU-tekster - med udgangspunkt i støtteverbers leksikaliseringsmønstre i dansk og fransk Birgitte Hein 2 Indholdsfortegnelse Del 0 Introduktion... 3 Del 1 VNPers opbygning og leksikalisering...
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Om steder via præpositioner i dansk Finn Sørensen J. Nørgård-Sørensen, P. Durst-Andersen, L. Jansen, B. Lihn Jensen og J. Pedersen (red.). Ny Forskning
Læs mereDeltagere: Michael Herslund Irene Baron Henrik Høeg Müller Iørn Korzen Lita Lundquist Hanne Korzen Viktor Smith Svetlana Ozol
TYPOlex Sammenhængen mellem sprog, kognition og kultur har længe været erkendt, men er sjældent blevet studeret systematisk og i større omfang. TYPOlex-projektet studerer forskelle i tænkemåde og verdensopfattelse
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Om sammenhængen mellem eksplikative ledsætninger og determinative relativsætninger Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Peter Harms Larsen NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 1, 1970,
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: En semantisk rollemodel Åse Almlund C. Bache, L. Heltoft & M. Herslund (red.). Ny Forskning i Grammatik 6, 1999, s. 7-22 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/nfg/issue/archive
Læs mereNår ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse
Michael Herslund Professor, dr. phil. Center for Europaforskning, IKK www.cbs.dk/cef Når ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse Fransk er et nemt sprog. Hest hedder cheval, og sådan
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereSprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereOrdliste over anvendt fagterminologi
Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og
Læs mereLita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.
Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere
Læs mereAuthors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS)
Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts [The use of infinite verb forms in French and Danish SugarTexts and equivalent expressions
Læs mereGRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG
ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Indledning og oversigt BIND I UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk Universitetsforlag
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Komplekse prædikater i spansk Helle Dam B. Lihn Jensen, I. Korzen og H. Høeg Müller (red.). Ny Forskning i Grammatik 11, 2004, s. 69-82 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/nfg/issue/archive
Læs mereDET FRANSKE SPROG. Kapitel I. Grundlag. Michael Herslund Hanne Korzen Henning Nølke Finn Sørensen. Michael Herslund
DET FRANSKE SPROG Michael Herslund Hanne Korzen Henning Nølke Finn Sørensen Kapitel I. Grundlag Michael Herslund marts 1997 Indhold 1. TYPOLOGI... 3 0. Indledning... 3 1. Morfologisk type... 3 2. Morfo-syntaktisk
Læs mereProjektpræsentation. Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang.
Ph.D.-studerende Katrine Tafteberg Jakobsen Projektpræsentation Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang. (Delområde 3.1 i den overordnede
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.3.2019 C(2019) 2031 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 14.3.2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereArtikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse
Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat
Læs mereModalverbernes infinitiv
Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels
Læs mereSemantikopgave Ved Tobias Scavenius
Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan
Læs mereEksempel på den aksiomatisk deduktive metode
Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13
Læs mereHans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen
Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som
Læs mereSådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mere(2014/434/EU) AFSNIT 1 PROCEDURE FOR ETABLERING AF ET TÆT SAMARBEJDE. Artikel 1. Definitioner
5.7.2014 L 198/7 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 31. januar 2014 om et tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder i deltagende medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (ECB/2014/5)
Læs mereMatematikkens metoder illustreret med eksempler fra ligningernes historie. Jessica Carter Institut for Matematik og Datalogi, SDU 12.
illustreret med eksempler fra ligningernes historie Institut for Matematik og Datalogi, SDU 12. april 2019 Matematiklærerdag, Aarhus Universitet I læreplanen for Studieretningsprojektet står: I studieretningsprojektet
Læs mereL 84/8 Den Europæiske Unions Tidende
L 84/8 Den Europæiske Unions Tidende 23.3.2006 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 473/2006 af 22. marts 2006 om gennemførelsesbestemmelser til den fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud
Læs mereGRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG
ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Sætningen og dens konstruktion BIND III UIMIVET.S!TÅTS3iCL!CTHI,v k!... j -ZENTHALBiBUOTHEK- D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk
Læs mereFORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 9. marts 1995*
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 9. marts 1995* 1. I denne sag er Domstolen blevet bedt om at tage stilling til et fortolkningsproblem vedrørende de fællesskabsretlige
Læs mere(EØS-relevant tekst) Artikel 1. Registreringsformat
L 48/6 KOISSIONENS GENNEØRELSESORORDNING (EU) 2019/290 af 19. februar 2019 om fastlæggelse af registrerings- og rapporteringsformatet for producenter af elektrisk og elektronisk udstyr til registret (EØS-relevant
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2011 K(2011) 9585 endelig KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.12.2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1569/2007 om indførelse af en mekanisme
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk stx
Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.47 Artikler 26 artikler. persontilstand Generel definition: tilstand hos en person, der vurderes i forbindelse med en indsats Persontilstanden vurderes og beskrives ud fra den eller
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV
DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2003) Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV af [ ] om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til redelig
Læs mereHøring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Stationsparken 31 2600 Glostrup 11. juli 2012 9.14.19 Att.: hoering@fvst.dk Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. december 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. december 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0324 (NLE) 14372/16 COEST 299 PHYTOSAN 36 VETER 123 WTO 324 UD 235 ENFOCUSTOM 188 LOVGIVNINGSMÆSSIGE
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EF)
1.7.2005 Den Europæiske Unions Tidende L 170/7 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1002/2005 af 30. juni 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1239/95 for så vidt angår meddelelse af tvangslicenser og bestemmelserne
Læs mereDe Europæiske Fællesskabers Tidende L 208/43
DA De Europæiske Fællesskabers Tidende L 208/43 KOMMISSIONENS DIREKTIV 98/51/EF af 9. juli 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 95/69/EF om betingelser og bestemmelser for godkendelse
Læs mereEr en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?
Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel
Læs mereResumé af udtalelse om forslaget til omarbejdning af direktivet om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI)
Resumé af udtalelse om forslaget til omarbejdning af direktivet om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI) [Udtalelsen findes i sin helhed på engelsk, fransk og tysk på den tilsynsførendes
Læs mereBILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.12.2014 COM(2014) 727 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, Unionen skal indtage i Underudvalget vedrørende Sundhed og Plantesundhed,
Læs mere(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL
4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af
Læs mereForslag til RÅDETS DIREKTIV. om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2012 COM(2012) 141 final/2 2012/0070 (NLE) CORRIGENDUM: annule et replace le document COM(2012)141 final du 28.3.2012. Concerne toutes les versions linguistiques
Læs mereMeddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af compactdiske til indspilning (CD-R'er) med oprindelse i Indien
TRADE/2002/294/DA Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af compactdiske til indspilning (CD-R'er) med oprindelse i Indien Kommissionen har modtaget en klage i henhold
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. november 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. november 2017 (OR. en) 14291/17 ADD 1 COLAC 123 CFSP/PESC 1007 FORSLAG fra: modtaget: 13. november 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU,
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0166 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0166 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.3.2004 KOM(2004) 166 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastlæggelse af den maksimale
Læs mereTOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget
EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:
Læs mereSide 3: Vejledende oversigt: de foreslåede artikler vedrørende medlemskab af Unionen i forhold til de eksisterende traktater
DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 2. april 2003 (03.04) (OR. fr) CONV 648/03 NOTE fra: til: Vedr.: præsidiet konventet Afsnit X: Medlemskab af Unionen Dokumentets indhold: Side 2: De
Læs mereEuropaudvalget 2017 KOM (2017) 0359 Offentligt
Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0359 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.7.2017 COM(2017) 359 final 2017/0149 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kroatien, Nederlandene, Portugal
Læs mereEuropaudvalget 2013 KOM (2013) 0555 Offentligt
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0555 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.7.2013 COM(2013) 555 final 2013/0269 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftale mellem Den Europæiske
Læs mereGENNEMFØRELSESBESTEMMELSERNE TIL ADFÆRDSKODEKSEN FOR EUROPA-PARLAMENTETS MEDLEMMER VEDRØRENDE ØKONOMISKE INTERESSER OG INTERESSEKONFLIKTER
GENNEMFØRELSESBESTEMMELSERNE TIL ADFÆRDSKODEKSEN FOR EUROPA-PARLAMENTETS MEDLEMMER VEDRØRENDE ØKONOMISKE INTERESSER OG INTERESSEKONFLIKTER PRÆSIDIETS AFGØRELSE AF 15. APRIL 2013 Kapitler 1. Gaver modtaget
Læs mereSådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereBACCALAURÉAT GÉNÉRAL DANOIS. Langue vivante 1. Séries L, ES, S ÉPREUVE DU MERCREDI 20 JUIN Durée de l épreuve : 3 heures
Session 2018 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL DANOIS Langue vivante 1 Séries L, ES, S ÉPREUVE DU MERCREDI 20 JUIN 2018 Durée de l épreuve : 3 heures Séries ES/S coefficient : 3 Série L langue vivante obligatoire (LVO)
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.3.2018 C(2018) 1558 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af 19.3.2018 om de proceduremæssige skridt for høringsprocessen med henblik på fastlæggelse
Læs mere10303/1/11 REV 1 ADD 1 kb/js/ikn/la/top/mc 1 DQPG
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 19. juli 2011 (18.08) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2010/0044 (COD) 10303/1/11 REV 1 ADD 1 CULT 33 CODEC 841 PARLNAT 192 RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: Rådets
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.7.2017 COM(2017) 357 final 2017/0148 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Luxembourg og Rumænien til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere
Læs mereComponent based software enginering Diku 2005 Kritikopgave
Component based software enginering Diku 2005 Kritikopgave Nicolas Møller Henschel 17. april 2005 1 Indhold 1 Indledning 3 2 Indhold 3 2.1 Introduktionen.......................... 3 2.1.1 Mangler..........................
Læs mereSådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.
Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk hhx
Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner
Læs mereEuropaudvalget 2002 KOM (2002) 0092 Bilag 4 Offentligt
Europaudvalget 2002 KOM (2002) 0092 Bilag 4 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. februar 2004 (11.02) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2002/0047 (COD) 16120/04 ADD 2 PI 77 CODEC
Læs mereAfslag på aktindsigt, fordi kravet om angivelse af tema ikke var opfyldt
2018-24 Afslag på aktindsigt, fordi kravet om angivelse af tema ikke var opfyldt En journalist havde anmodet Statsministeriet om aktindsigt i eventuelle e- mails vedrørende ministerielle anliggender, som
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser
Læs mereSIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE
SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.5.2000 KOM(2000) 346 endelig 2000/0137 (CNS) 2000/0134 (CNS) 2000/0138 (CNB) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereÅrsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014
Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014 Der tages udgangspunkt i Fælles Mål for faget Fransk. Faghæfte, udgivet af undervisningsministeriet. Signalement, formål, trinmål og slutmål for faget kan findes
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Forslag til RÅDETS FORORDNING Bruxelles, 13.8.2008 KOM(2008) 514 endelig VOL.I 2008/0167 (CNS) 2008/0168 (CNS) om ændring af forordning (EF) nr. 2182/2004 om
Læs mere12849/18 AKA/zs ECOMP.2.B. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2018 (OR. en) 12849/18. Interinstitutionel sag: 2017/0249 (NLE)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0249 (NLE) 12849/18 FISC 398 ECOFIN 882 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.8.2016 COM(2016) 508 final 2016/0248 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages af Unionen med hensyn til ændringerne af
Læs mereBILAG. til. KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU).../... af XXX
EUROPA- KOISSIONEN Bruxelles, den 19.2.2019 C(2019) 1113 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til KOISSIONENS GENNEØRELSESORORDNING (EU).../... af XXX om fastlæggelse af registrerings- og rapporteringsformatet for
Læs mereRettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere
Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Ændringerne er understreget: 20. Version oversættelse fra tysk til dansk
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)
21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske
Læs mere(EØS-relevant tekst) (2013/519/EU)
L 281/20 Den Europæiske Unions Tidende 23.10.2013 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 21. oktober 2013 om listen over områder og tredjelande, som er godkendt med hensyn til import af hunde, katte
Læs mereDanske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.
Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereCD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet
CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller
Læs mere4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter
Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi
Læs mereOm begrebet relation
Om begrebet relation Henrik Stetkær 11. oktober 2005 Vi vil i denne note diskutere det matematiske begreb en relation, herunder specielt ækvivalensrelationer. 1 Det abstrakte begreb en relation Som ordet
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.7.2017 COM(2017) 369 final 2017/0153 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Rumænien til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Panamas,
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU)
L 205/40 14.8.2018 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/1135 af 10. august 2018 om den type informationer, der skal stilles til rådighed af medlemsstaterne, samt i hvilken form og med hvilke
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.6.2015 C(2015) 3834 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 12.6.2015 om ændring af forordning (EF) nr. 809/2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets
Læs mereEn analyse af referenceforhold i bestemte nominalsyntagmer i spansk
Helle Dam* 237 En analyse af referenceforhold i bestemte nominalsyntagmer i spansk 1. Indledning Afhandlingen, hvis originaltitel er a referential analysis of definite NPs in Spanish, beskæftiger sig grundlæggende
Læs mereValgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende:
Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende: Artikel 1 1. En i protokollen deltagende stat (deltagerstat)
Læs mereRÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s.
1993L0033 DA 11.05.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og
Læs mereNavngivelse (Attribution) Ikke kommerciel (Non-Commicial) Del på samme vilkår (ShareAlike) 2.0.
UDKAST (23. august 2005) Navngivelse (Attribution) Ikke kommerciel (Non-Commicial) Del på samme vilkår (ShareAlike) 2.0. Creative Commons Corporation er ikke et advokatfirma og yder ikke juridisk rådgivning.
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.7.2017 COM(2017) 360 final 2017/0150 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Rumænien til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Chiles, Islands
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. om ændring af
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.12.2006 KOM(2006) 916 endelig 2006/0300 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2002/87/EF om supplerende
Læs mereNiveau Gennemsnit (ikke beståede i %) Begyndersprog A 3,5 (26,0) Begyndersprog A med netadgang 5,26 (3,5) Fortsættersprog A 4,3 (5,3)
Uddannelsesaftaler Evaluering af skriftlig eksamen i fransk A (hhx) maj/juni 2017 Oktober 2017 1. Evaluering af skriftlig eksamen i fransk A (hhx) 2017 Sommer 2017 var der tre opgavesæt til den skriftlige
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. juni 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. juni 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2012/0102 (CNS) 8741/16 FISC 70 ECOFIN 378 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS
Læs mereMade in Denmark på fransk og italiensk. Irene Baron Seminar i anledning af PDA s 60 års fødselsdag, CBS
Made in Denmark på fransk og italiensk Irene Baron Seminar i anledning af PDA s 60 års fødselsdag, CBS 10.6.2014 2 Ethvert sprog er en særlig måde at se verden på Wilhelm von Humboldt (1767-1835) Når man
Læs mereGerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.
Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. september 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. september 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0182 (NLE) 11946/17 UD 195 CID 2 TRANS 349 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.:
Læs mere