Semantikopgave Ved Tobias Scavenius

Transkript

1 Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan de forskellige betydninger er repræsenteret i KorpusDK.

2 Indledning I denne opgave vil verbet bære blive undersøgt for dets semantiske betydninger. Når man slår verbet op i Den Danske Ordbog, ser man nemlig en hel liste af forståelser. Derfor er det interessant, at vurdere hvilke forståelser der hyppigst bliver brugt i praksis og undersøge om der er en sammenhæng i mellem forståelses prioriteringen hos Ruus og Den Danske Ordbog. Verbet bære har overordnet otte semantiske betydninger, både det mere konkrete, som må siges at være grundessensen af verbet, nemlig: noget som holder noget andet og det mere abstrakte, hvor det bliver forstået som en følelse etc. I det følgende afsnit vil jeg gå i detaljer, punkt for punkt, med hvorledes Den Danske Ordbog karakteriserer de forskellige betydninger. Semantisk analyse af verbet bære ifl. Den Danske Ordbog 1. holde noget løftet, fx med hænderne, på ryggen eller ved hjælp af et redskab, idet man fører det med sig over kortere eller længere afstand Første betydning af verbet ifl. Den Danske Ordbog er at holde noget løftet. Dvs. når man har løftet et objekt, eller transporterer et objekt fra A til B, som 1.a og 1.b også henviser til. De bygger altså begge på den kræft at holde noget oppe fysisk. 2. have på sig; gå med især beklædning og smykker Den næste betydning bygger på den opfattelse at man har noget med sig, det kan være et smykke man bære eller en bluse. Netop beklædning og smukker, tager Den Danske Ordbog som ofte anvendte emner for denne semantiske betydning. Som eksemplerne og de varierende betydninger fra 2. a 2. f viser, så er det hver gang, man som individ har noget med sig og på sig. Ikke kun i fysisk forstand. Fx viser 2.c at det at have et bestemt navn også vil kunne forstås inden for denne semantiske ramme. Dvs. alle former for abstrakte og konkrete ting man kan have med sig, om det så er en sygdom, et smykke eller et navn, giver altså denne betydning. Derudover at det ikke kun et subjekt, altså et individ, man tager udgangspunkt i her. Det er ligeledes træer, film etc.: Det er alle former for ting, som har en anden ting på sig/med sig.

3 3. tjene som støtte for noget (tungt); holde oppe eller (under)støtte Denne betydning afviger lidt for de to første betydninger, da det bærende er det som tjener til støtte for noget. Her kan man se hvorledes betydningen skifter, da bære her fungerer som det passive, det stående, som bærer noget andet. Hvorimod i 1. og 2., hvor noget bliver båret, dvs. det er i bevægelse. Især i betydning 3. a og 3. b. gør det sig gældende. I 3. c til 3. e. bliver det mindre fysisk konkret, dvs. det ikke grunder sin betydning på objekter i verden, men snare på tanker og følelser. Fx hvad er den bærende tanke (3. c.), om talentet også kan bære som manuskriptforfatter (3. d), båret af udsigten til at tjene de store penge (3. e). Idéen med denne semantiske betydning er altså at beskrive noget som tjener til støtte for noget andet, men ikke nødvendigvis er stærk nok i sig selv. Her skal også andre elementer til, for at det kan holde sig oprejst. 4. (kunne) tåle en vægt eller et pres uden at bryde sammen eller gå i stykker Her er den semantiske idé, at det bærende, er stærkt nok i sig selv, og ikke har brug for udefrakommende elementer til at opretholde det bærende. Som det ses i det første eksempel, så er isen stærk nok til både at bære ham og hesten. I de følgende variationer ses det tydeligere at det også gælder på et psykisk plan. 4. b viser at man kan udholde (udholde bliver her brugt som et synonym til bære) noget på et mentalt plan. 4. c klare man noget byrdefuldt, etc. Dvs. det gældende her er, at det bærende holder det som skal bæres, men at det er tæt på at briste. Dermed bliver udholde et perfekt synonym for denne forståelse af lemmaet. 5. udvikle sig i en bestemt, ofte uheldig eller skæbnesvanger retning Denne semantiske forståelse bygger på at der sker en form for udvikling. Som eksemplet indikerer: Vi vidste godt, hvor det bar hen. 6. frembringe en afgrøde, et udbytte af en vis størrelse el.lign. fx i form af frugter eller bær Denne semantiske forståelse bygger på at noget avler afgrøder. Et term som det bar frugt, er et kendt term som ofte bruges i en konkret sammenhæng,

4 med fx et æbletræ, men det kan også være inden for en virksomhed som har investeret i den rigtige retning og altså har fået et udbytte ud af det. 7. føde Denne semantiske forståelse betyder at føde. Den Danske Ordbog skriver, at denne semantiske betydning sjældent er brugt. 8. bruges om en toneføring hvor de enkelte toner glider hurtigt over i hinanden Denne semantiske forståelse bruges inden for musikken, når en bestemt toneføring sker. Den Danske Ordbog skriver, at denne semantiske betydning sjældent er brugt. Sammenhold DDO med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk Overordnet set er det de samme semantiske betydninger som Ruus beskæftiger sig med angående verbet bære. Jeg vil kort rise de semantiske betydninger kronologisk op, som sat op i Ruus artikel: en kræft (A-D), en følelse (E), udholde noget (F og G), føde (H), afgrøder (I) og udvikling (K). Præcis disse forståelser bliver beskrevet i Den Danske Ordbog. Den eneste afvigelse fra Den Danske Ordbog og Ruus artikel er at Ruus mangler at beskrive den musiske forståelse af lemmaet, nemlig om den bestemte toneføring hvor enkelte toner glider hurtigt over i hinanden. Udover denne sjældne semantiske forståelse, gennemgår begge parter de samme forståelser. Dog er prioriteringen lidt anderledes. Begge tekster er enige om at forstå verbet bære, primært som en kræft, hvor noget bliver transporteret, løftet op, holdt etc. Samt er der enighed om anden prioriteten, nemlig at forstå verbet som en følelse. Prioriteringen afviger dog en smule, når man ser på hvorledes de to parter forstår verbet som: en udvikling, afgrøder, at udholde noget og at føde. I næste afsnit vil jeg i gennem en søgning på verbet bære i KorpusDK, konkludere om der er en sammenhæng imellem prioriteringen hos Den Danske Ordbog og hos Ruus, og hvordan det bliver brugt i praksis. Bliver bære semantisk primært brugt som en kræft, som teorien diktere?

5 Undersøgelse af hvorledes betydningerne er repræsenteret i KorpusDK. Hvis man ser på eksemplerne fra KorpusDK, så tegner der sig et andet billede, i forhold til prioriteringen hos Ruus og Den Danske Ordbog. De første mange forslag der kommer op, efter en søgning på bære, har nemlig ikke den semantiske betydning af en kræft, men det der snarere dominere er den semantiske betydning: en følelse. Det første eksempel er:.. Når Hanelefanten får lov at bære nag og trampe rundt, sker der nemlig det Her ses det tydligt at verbet får den semantiske betydning af at være en følelse. Elefanten bære nag. Næste eksempel forstås ligeledes som en følelse: Alle bærer smerten, men den mørke moder og den lyse. Et mere interessant eksempel er: Hans soldater er enten båret af troen på, at denne, da det at være båret af en tro, må siges at være en følelse i et individ, men samtidig er det den følelse, som giver dem udholdenhed til at fortsætte. På den måde ses der to semantiske betydninger af verbet bære i denne sætning. De andre semantiske betydninger af lemmaet ses også hyppigt i søgningen. Her kommer et par eksempler: Enkelte bærer næsten hele kampen på deres skuldre. Her er det den 4. semantiske betydning fra Den Danske Ordbog, som er i spil. Hvor nogen udholder noget i en abstrakt form. Kunsterne er blevet båret frem som genier her er det den 5. forståelse fra Den Danske Ordbog, hvor der sker en udvikling. Carstensens banner, der bar titlen, her er det den 2. forståelse fra den Danske Ordbog, hvor noget det er noget man har på sig. blomstre og bære frugt, så det bliver til gavn og, her er det den 6. forståelse fra den Danske Ordbog, hvor noget giver afgrøder. Det vigtige her er, at man bider mærke i at det er på et metaforisk plan, og altså ikke konkrete afgrøder, som når et træ spirer. Konklusion Igennem undersøgelsen af verbet bære er man altså blevet klogere på, at den første semantiske betydning fra de leksikalske værker, ikke nødvendigvis behøver at stemme overenes med hvor hyppigt verbet bliver brugt i praksis. Leksikalske værker har snare den præference, at have de mest konkrete former af verbet først og dernæst de mere abstrakte former, som, hvert fald i dette tilfælde, er den form der bliver brugt mere i praksis.

6 Litteraturliste Artikler: - Asmussen, Jørg: Korpus 2000 til hvilken nytte? (2004) - Ruus, Hanne: Hvad er meningen? (1998) - Ruus, Hanne: Kognitiv semantik på dansk (1991) - Hjorth, Ebba & Kristensens, Kjeld m.fl.: Betydning og brug (2003) - Svensén, Bo: Ordförklaringer i enspråkiga ordböcker (1987) Hjemmesider: