Generelle forudsætninger for budgetlægningen

Transkript

1 Generelle forudsætninger for budgetlægningen Indholdsfortegnelse Side Generelle forudsætninger for budgetlægningen Hovedbudskaber Den kommunale lønudvikling Den generelle lønudvikling Budgetårsvirkningen Budgetårsvirkningen Reguleringsordningen og Privatlønsværnet Forligene med Forhandlingsfællesskabet og organisationerne Budgetårsvirkning 2016 og 2017 specificeret Den kommunale pris- og lønudvikling Konjunktursituationen Nye skøn for den økonomiske udvikling Overordnede tendenser i de nye skøn Skattelovsændringer Efterreguleringsgrundlaget for 2014, 2015 og Det kommunale udskrivningsgrundlag Udviklingen i indkomster Fradragene i det kommunale skattegrundlag Indkomstudvikling pr. skattepligtig Tilskud til skattenedsættelser i 2016 og Statsgarantien for Ejendomsskatter Fastfrysning af grundskyld Reguleringsprocenten Tilbagebetalinger Udskydelse af nyt vurderingssystem Selskabsskat Det skrå skatteloft Bilag 1. Indberetning af prisstigningsprocenter til økonomisystemet Bilag 2. De reviderede skøn over pris-, løn og indkomstudviklingen sammenholdt med tidligere skøn Bilag 3. Skøn over udviklingen i skattegrundlaget baseret på komponentfordelingen i budgetwebben

2 1. Hovedbudskaber redegør i denne skrivelse for den seneste vurdering af udviklingen i lønninger og priser samt kommunernes udskrivningsgrundlag i perioden Skønnene er baseret på forliget med Forhandlingsfællesskabet, kaldet O.15, overenskomstforligene med de enkelte organisationer og forudsætningerne i økonomiaftalen for 2017, herunder de seneste oplysninger om dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse fra maj orienterede sidst om udviklingen i skattegrundlag, lønninger og priser i Budgetvejledning 2017, G.1-1. Alle ændringer i s skøn skal ses i forhold til denne skrivelse. Vækst i udskrivningsgrundlag i 2017 er nedjusteret Ændrede forudsætninger frem mod 2017 Det nye skøn for væksten i det kommunale udskrivningsgrundlag frem mod 2017 indebærer samlet set en nedjustering på 0,4 pct.point. Det betyder, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunerne samlet er lavere end skønnet i G.1-1 og i s skatte- og tilskudsmodel fra marts. Isoleret set vil det lavere skattegrundlag i modellen blive modsvaret af et højere bloktilskud, når modellen er opdateret. Generelt set er der tale om mange små og mellemstore bevægelser i de underliggende komponenter, som tilsammen forklarer ændringen i skønnene. De mellemstore bevægelser er nogenlunde disse: For 2015 er skattegrundlaget opjusteret med 0,4 pct.point. Det sker primært på grund af et højere skøn for overførselsindkomster og et lavere skøn for fradrag i personlig indkomst, som bl.a. omfatter fradrag for pensionsindbetalinger. For 2016 nedjusteres vækstskønnet med 0,5 pct.point. Selvom væksten i lønninger skønnes højere og fradrag lavere, er den negative effekt på skattegrundlaget af lavere overførsels-, virksomheds-, og kapitalindkomster større. For 2017 er der en marginal nedjustering på 0,2 pct.point, som primært skyldes, at væksten i lønindkomster skønnes lavere end tidligere. Brexit vil reducere vækstskøn Højere skøn for skattegrundlag i overslagsår Udviklingen i skattegrundlaget er skønnet med afsæt i regeringens Økonomiske Redegørelse fra maj Siden da har Storbrittanien stemt sig ud af EU, hvilket forventes at få negative konsekvenser også fra dansk økonomi. Den skønnede effekt på skattegrundlaget frem mod 2017 vil indgå i en ny økonomisk redegørelse pr. august. I overslagsårene er s skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget hævet på baggrund af en konjunkturvurdering fra Det økonomiske Råd, som skønner en højere lønudvikling og større stigning i beskæftigelsen end s mere konservative prognose fra marts. 2

3 s lønskøn s seneste lønskøn i Budgetvejledning 2017, G.1-1 var baseret på overenskomsterne for perioden 1. april 2015 til 31. marts 2018, økonomiaftalen for 2016 og Finansministeriets skøn for den private lønudvikling på 2,0 pct. for 2015, 2,1 pct. for 2016 og 2,6 pct. for 2017 i Økonomisk Redegørelse, december Siden da er følgende forhold ændret: 1. Finansministeriet er i maj 2016 kommet med en ny Økonomisk Redegørelse med nye skøn for den private lønudvikling for på 1,9 pct. for 2015, 2,1 pct. for 2016 og 2,5 pct. for Dvs. et lidt lavere skøn for alle de tre år Der er indgået økonomiaftale for 2017 med et skøn for en udmøntning fra privatlønsværnet på -0,01 pct. i 2016 og fra reguleringsordningen på 0,23 pct. i Lønudviklingen er af Social- og Indenrigsminsiteriet opgjort til 1,51 pct. heraf 1,42 pct. vedr. overenskomsteffekten og 0,09 pct. vedr. AUB. 4. Danmarks Statistik har foretaget en endelig opgørelse af den kommunale og private lønudvikling for perioden februar Udmøntningen pr. 1. oktober 2016 fra privatlønsværnet er opgjort til -0,12 pct. som følge af pkt Skønnet for udmøntningen fra reguleringsordningen pr. 1. oktober 2017 er sænket til 0,23 pct. fra 0,33 pct. s prisskøn s samlede pris- og lønskøn s nye skøn for prisudviklingen i 2016 og frem er sænket i forhold til de seneste skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-1. For 2016 er der tale om et fald på 0,26 pct.point og fra 2017 et fald på 0,17 pct.point. Den samlede pris- og lønudvikling for serviceudgifterne er fra og med 2016 reduceret med 0,1 pct.point i forhold til de tidligere skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-1. Den endeligt opgjorte pris- og lønudvikling i 2015 er omvendt 0,1 pct.point højere end skønnet i G.1-1. s nye overordnede skøn for løn, priser og væksten i udskrivningsgrundlaget fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1. s nye overordnede skøn fra 2014 til 2020 Vækst i pct. 2014/ / / / / /2020 Lønstigning for kommunalt ansatte 1,43/1,51* 1,59/1,61** 2,16 2,30 2,30 2,30 Prisstigning 0,83 1,48 2,10 2,10 2,10 2,10 Løn- og prisstigning 1,3 1,5 2,1 2,2 2,2 2,2 Væksten i udskrivningsgrundlaget Faktisk grundlag*** 3,3 3,9 2,5 3,3 3,1 3,3 Efterreguleringsgrundlag*** 4,0 3,0 2,2 3,3 3,1 3,3 * hhv. inkl. og ekskl. kompensation for udfasning af 60-årsregel for lærere ** hhv. inkl. og ekskl. 0,02 pct. til døgnarbejdstidsområdet *** Tidligere er det kun udviklingen i faktisk skattegrundlag, som er vist i tabel 1. Se afsnit 5.4. for forskellen mellem faktisk og efterreguleringsgrundlag. 3

4 Kompensation for fastfrysning af grundskyld Højere grundlag for skråt skatteloft Tilskudsudmelding på vej for skattenedsættelser i 2016 Også pulje til skattelettelser i 2017 Det er nu endeligt besluttet at kompensere kommunerne individuelt for deres provenutab på grundskyld ved fastfrysningen i Kompensationen udbetales i august, september og oktober måned, jf. afsnit 8.1. I 2017 er kompensationen ikke individuel, men indarbejdet i bloktilskuddet og de nye afgiftspligtige grundværdier. I afsnit 8.2 er der skøn for udviklingen i grundværdierne frem mod 2020, hvor der bl.a. er taget højde for fastfrysningen. Kommuner, som medfinansierer det skrå skatteloft, skal være opmærksomme på en ny bekendtgørelse fra Social- og Indenrigsministeriet, som vil hæve grundlaget for afregningen af det skrå skatteloft og dermed kommunens udgift til ordningen, jf. afsnit 10. Ændringen forventes at gælde allerede fra og med Samme ændring forventes at være den manglende brik for at kommunernes skatteændringer i budget 2016 kan opgøres endeligt. Dermed kan ministeriet udmelde tilskuddet til kommuner, der har sat skatten ned i Alle forventes at få fuldt tilskud til nedsættelser i budget 2016, dvs. at tilskuddet finansierer 75 pct. af kommunens provenutab i 2016, 50 pct. i 2018 og 2019, og 25 pct. i I økonomiaftalen for 2017 er der tilsvarende 2016 afsat en pulje til at medfinansiere kommunale skattelettelser inden for en ramme af 200 mio. kr. Kommuner, der omvendt ønsker at hæve skatten i 2017, kan ansøge Socialog Indenrigsministeriet om adgang hertil uden risiko for individuel skattesanktion, ligeledes inden for en ramme på 200 mio. kr. Begge dele skal medvirke til, at det samlede kommunale skatteniveau kan holde sig uændret i Af bilag 1 fremgår ØS 33 skemaet. I bilag 2 sammenholdes de nye skøn med de senest offentliggjorte skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-1. I bilag 3 vises s skøn over skattegrundlaget på budgetwebbens data og komponentfordeling. 2. Den kommunale lønudvikling Den indeværende overenskomstperiode er treårig og løber fra den 1. april 2015 til den 31. marts Der er derfor for årene foretaget et beregningsteknisk skøn på 2,3 pct., der ligger i underkanten af Finansministeriets skøn fra maj 2016 for den private lønudvikling 2017 på 2,5 pct. (0,2 pct.point under). For er lønudviklingen af Social- og Indenrigsministeriet opgjort til 1,51 pct, hvilket er en stigning på 0,10 pct.point., hvoraf 0,01 pct.point vedrører overenskomsteffekten og 0,09 pct.point mindreindtægten ved faldende tilskud fra Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag (AUB). For er lønskønnet faldet med 0,03 pct.point som følge af opgørelsen af udmøntningen fra privatlønsværnet pr. 1. oktober på -0,12 pct. Dette påvirker også , hvor der alt i alt er et fald 0,11 pct.point. Et nyt og lavere skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen pr. 1. oktober 2017 påvirker også i nedadgående retning. 4

5 For budgetoverslagsårene er der tale om en nedskrivning på 0,10 pct.point i hvert af de tre år, idet skønnet over den private lønudvikling er blevet sænket med 0,10 pct.point i Økonomisk Redegørelse fra maj 2016 set i forhold til Økonomisk Redegørelse fra december Fra og med 2016 er der tale om en begrænset skævdeling til fordel for døgnarbejdstidsområdet. For dette område svarer det til ekstra 0,06 pct., idet der er reserveret 0,02 pct. af den samlede lønsum, der tæller 0,06 pct. for dette område, da det udgør 31,4 pct. af den samlede kommunale lønsum (0,02/0,314). Den generelle fremskrivning på løn for bør derfor være 1,62 pct., og døgnarbejdstidsområdet bør tillægges yderligere 0,06 pct. i 2016 af dets lønsum. Det er fortrinsvis det døgnpædagogiske område, der har fået del i disse midler. Tabel Forventet lønstigning for kommunalt ansatte fra 2014 til 2020 Vækst i pct. 2014/ / / / / /2020 Lønstigning for kommunalt ansatte: Nyt skøn 1,43/1,51* 1,59/1,61** 2,16 2,30 2,30 2,30 Gammelt skøn (G.1-3, BV 2016) 1,33/1,41* 1,62/1,64** 2,27 2,40 2,40 2,40 Ændring, pct. point 0,10-0,03-0,11-0,10-0,10-0,10 * hhv. inkl. og ekskl. kompensation for udfasning af 60-årsregel for lærere ** hhv. inkl. og ekskl. 0,02 pct. til døgnarbejdstidsområdet Tilpasninger af lønbudgettet: Hvis kommunen har baseret lønbudgetterne på Budgetvejledning 2017, G.1-1, bør kommunen som følge af de nye lønskøn foretage følgende tilpasninger af lønbudgetterne: 2016: Lønbudgetterne nedskrives med 0,03 pct.point 2017: Lønbudgetterne nedskrives med 0,11 pct.point til 2,16 pct. fra 2,27 pct : Lønbudgetterne nedskrives i hvert af de tre år med 0,10 pct.point til 2,30 pct. fra 2,40 pct. I praksis kan ovenstående gøres ved at fremskrive art 1 Løn med de fremskrivningsprocenter, der er angivet som nyt skøn i tabel Bemærk de særlige forhold omkring differentiering i 2016, jf. ovenfor og afsnit 3.1 og 3.3. Lønskøn dækker ikke reststigning Ovenstående lønskøn dækker kun den skønnede budgetårseffekt af forliget med Forhandlingsfællesskabet og overenskomster med de enkelte organisationer og ikke effekter herudover, kaldet reststigningen. I det følgende uddybes s lønskøn: 5

6 Afsnit 2.1 omhandler den generelle overenskomstmæssige lønudvikling og særlige forhold ved budgetlægningen af løn, bl.a. reststigning og principper for lønfremskrivning Afsnit 3 og 3.1 omhandler budgetårsvirkningen i de enkelte år samt forhold omkring differentiering af fremskrivningsprocenten Afsnit 3.2 omhandler Reguleringsordningen og Privatlønsværnet Afsnit 3.3 uddyber forhold omkring de enkelte elementer i O.15 Afsnit 3.4 omfatter tabeller over, hvor meget de enkelte elementer fra O.15 vejer budgetmæssigt i de enkelte år. 2.1 Den generelle lønudvikling Den 16. februar 2015 indgik overenskomstforlig med Forhandlingsfællesskabet. Forliget kaldes O.15. Efterfølgende er der indgået forlig med de enkelte organisationer. O.15 og de enkelte overenskomster er tiltrådt og godkendt. Følg med i O.15 og færdiggørelsen af de generelle aftaler og overenskomster på s hjemmeside Der findes yderligere information om overenskomsterne på hvor man kan finde det generelle forlig med Forhandlingsfællesskabet, Løn- og Personalenyt samt de enkelte forlig, generelle aftaler og overenskomster mv. Særligt for det generelle forlig med Forhandlingsfællesskabet kan henvises til Forligene giver alt i alt aktuelt en skønnet budgetomkostning på 1,61 pct. i 2016 og 2,16 pct. i Forskellene mellem overenskomstgrupperne er ret begrænsede i Kommunerne skal være opmærksomme på, at O.15 på nogle overenskomstområder indebærer en større omlægning af løndele. Dette gælder især lærerområdet og døgnområdet. Dette behandles særskilt i afsnit 3.3. Rammestigninger og skønnene for udmøntningen fra reguleringsordningen og privatlønsværnet (jf. afsnit 3.2) i forligene fremgår af nedenstående tabel. Rammestigning og reguleringsordning Tabel Rammestigninger og reguleringsordning i O.15 Pct. 1/ / / / / / / Ramme 0,99 0,35 0,50 0,42 1,00 1,20 0,80 5,26 Reguleringsordningen* (skøn fra 2017) 0,11-0,12 (0,00) 0,23 (0,33) I alt 0,99 0,46 0,50 0,42 0,88 1,20 1,03 (1,13) Ændringer fremhævet, tidligere skøn er i parentes *Ved O.15 omlagt til Reguleringsordning og Privatlønsværn jf. afsnit 3.2. I alt 0,22 (0,44) 5,48 (5,70) 6

7 Ud over de overenskomstmæssige lønstigninger skal kommunerne budgetmæssigt forholde sig til, at de på den ene side får tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) og på den anden side betaler et bidrag pr. fuldtidsansat til AUB, jf. afsnit 3.1. s lønskøn er baseret på de landsgennemsnitlige stigninger i lønudgifterne Beregningsgrundlag SBG15 s lønskøn er baseret på de landsgennemsnitlige stigninger i lønudgifterne. Disse udgifter kan derfor variere mellem kommuner og/eller personalegrupper. Beregningerne ved overenskomstfornyelsen laves på et særligt beregningsgrundlag, dvs. en særligt detaljeret statistik over lønninger mv., kaldet SBG. Statistikken laves af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). SBG15 omfatter samtlige ansatte i kommunerne, dvs. også de 2-3 pct. ansatte ved selvejende institutioner, som ikke indgår i den almindelige statistik fra KRL. Det særlige beregningsgrundlag samt s regneregler for virkning af forskellige typer af lønændringer er samlet i KRL s elektroniske beregningsmodul, som er tilgængeligt for alle. Programmet findes på 10 pct. reduktion ved grundlønsforhøjelser med fuldt gennemslag I økonomiaftalerne gives fuld dækning for overenskomsterne, men ikke for reststigningen Specielt for år med udmøntning af organisationsforhandlinger, fx 2016, er det vigtigt at være opmærksom på, at der som standardforudsætning ved grundlønsforhøjelser med fuldt gennemslag indgår, at de beregnede omkostninger for kommunerne under ét reduceres med 10 procent. Reduktionen skyldes den modregningsadgang, der findes i nogle kommuners lokale lønaftaler. I beregningsmodulet SBG15 er indholdet i de forskellige modeller for lønændringer nærmere beskrevet. Til kommunerne er der lavet en særlig udgave af beregningsmodulet, hvor statistikgrundlaget er begrænset til kun at omfatte kommunens egne ansatte. Den enkelte kommune kan få adgang til sin egen SBG15 ved henvendelse til KRL. Lønskøn og reststigning Med den hidtil anvendte metode dækker lønskønnet i økonomiaftalerne kun aftaleelementerne fra forligene med Forhandlingsfællesskabet inkl. organisationsforligene, herunder bidrag til Den Kommunale Kompetencefond, Tryghedspuljen mv. samt et skøn for udviklingen i nettoudgifterne til arbejdsgiverudgifter. Den faktiske kommunale lønudvikling har de seneste par år ligget lidt højere end de aftalte lønstigninger. Denne forskel kaldes reststigningen. Reststigningen skønnes til 0,2 procent i gennemsnit på landsplan. Dette gælder dog ikke nødvendigvis for den enkelte kommune eller for de enkelte budgetområder. Den enkelte kommune må selv vurdere behovet for eventuelt at budgettere med en reststigning og i givet fald skønne over størrelsen af en sådan. Følgende faktorer har indflydelse på reststigningen: Erfaringsbaseret lønudvikling (anciennitet) Lokalt aftalte lønstigninger Personaleomsætning og sammensætning Eventuelle teknikaliteter hos fx datacentralerne (KMD og Silkeborg). 7

8 Reststigningen skyldes bl.a., at der også fremover indgår en erfaringsbaseret lønudvikling i en række overenskomster, hvilket betyder, at der er en vis automatik i lønstigningerne for visse grupper. Herudover kan der være tale om, at der lokalt gives midler til lokal løndannelse. Endelig kan personaleomsætningen både give mindre- og merudgifter. Ved ansattes fratræden vil der ofte blive frigjort midler, der fx er givet til lokal løndannelse. Hvis disse ikke genanvendes, vil det sænke reststigningen. Lønudvikling er ikke det samme som opskrivning af lønbudgettet s lønskøn er lig budgetårsvirkningen Lønfremskrivning og lønudvikling Det er i denne sammenhæng vigtigt at skelne mellem opskrivningen af lønbudgettet og lønudviklingen. Lønudviklingen er udviklingen i gennemsnitsudgiften pr. løntime, mens lønbudgettet forholder sig til den samlede lønsum til fordeling blandt nuværende og kommende medarbejdere. Ved en reduktion og/eller udskiftning af medarbejderstaben vil lønudviklingen fx blive højere, såfremt der primært reduceres blandt lavtlønsgrupper eller ansættes medarbejdere med et højere lønniveau, end de medarbejdere de erstatter. Lønudviklingen i den enkelte kommune og for de enkelte personalegrupper kan følges via Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL s) hjemmeside og værktøjet Lokale løndata som udbydes af KRL. 3. Budgetårsvirkningen I det følgende angives den samlede skønnede budgetårsvirkning af O.15 forliget med Forhandlingsfællesskabet og organisationerne. Budgetårsvirkningen udtrykker den gennemsnitlige lønudvikling som følge af overenskomstelementerne inklusiv udmøntningen fra reguleringsordningen og privatlønsværnet for en kommunalt ansat. I skønnet er indarbejdet ændringer i bidraget til AUB - Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag - samt skøn over udviklingen i tilskud fra AUB. O.15 s budgetårsvirkning er beregnet ved at vægte lønstigningsprocenterne med det antal måneder, stigningerne har effekt i de enkelte år. Hertil lægges overhæng fra året før samt nettoændringen i bidrag til og tilskud fra AUB, udover hvad der er dækket ind ved fremskrivningen af nettoudgifterne til AUB ved lønfremskrivningen af art 1. Overhænget er mereffekten af lønstigninger fra året før, idet disse først vil have en helårseffekt året efter, hvis de ikke er udløst pr. 1. januar. Endvidere er der fra 2016 taget hensyn til, at de aftalte procentvise lønstigninger i en overenskomstperiode gives i indgangsniveauet til overenskomstperioden, dvs. aktuelt i 31. marts 2015 niveau. Som det fremgår af ovenstående, omfatter s lønskøn udelukkende overenskomsteffekten og AUB og ikke virkningen af ændringer i det lokale service- og aktivitetsniveau samt virkningen af personaleomsætningen i den enkelte kommune. Opgørelse af lønsummen 8

9 Lønsummen, der benyttes i forbindelse med beregning af lønstigninger ved overenskomstfornyelsen, omfatter alle lønudgifter, inkl. tillæg, lønafhængige særydelser, overarbejde, øvrige særydelser, genetillæg, pensionsbidrag og gruppelivsforsikring samt særlig feriegodtgørelse. Arbejdsgivers ATP-bidrag, AUB-bidrag samt politikervederlag indgår ikke i lønsummen, der anvendes ved overenskomstforhandlingerne. Det bemærkes dog, at arbejdsgivers ATP-bidrag og AUB-bidrag indgår i art 1 Løn, jf. afsnit 3.3, ad. 6 under overskriften Puljemidler bl.a. fra manglende regulering af ATP-bidrag i afsnit 3.3 i skrivelse G.1-1 samt sidst i afsnit 3.1 om AUB. 3.1 Budgetårsvirkningen Social- og Indenrigsministeriet har opgjort lønudviklingen til 1,51 pct., hvoraf de 1,42 pct. vedrører overenskomsteffekten, der tidligere var skønnet til 1,41 pct. og de 0,09 pct. faldende tilskud fra AUB, som ikke var indreget i det tidligere samloede skøn på 1,41 pct. Opgørelsen fra Socialog Indenrigsministeriet ligger dermed 0,10 pct.point højere end skønnet i skrivelse G.1-1. Budgetårsvirkningen 2016 fald på 0,03 pct.point Forliget med Forhandlingsfællesskabet giver for 2016 en samlet skønnet omkostning på 1,61 pct. inkl. overhænget fra 2015 og en opgjort udmøntning fra reguleringsordningen på -0,12 pct. pr. 1. oktober 2016, der bevirker et fald på 0,03 pct. i budgetårsvirkningen (3/12 * -0,12 pct.). Bemærk at 0,02 pct. er anvendt til døgnarbejdstidsområdet og tæller 0,06 pct. for dette område, da døgnarbejdstidsområdet udgør 31,4 pct. af den samlede lønsum i den kommunale sektor (0,02/0,314). Den generelle fremskrivning på løn bør derfor være 1,59 pct. for 2016 og døgnarbejdstidsområdet bør tillægges yderligere 0,06 pct. af områdets lønsum. Det er fortrinsvis det døgnpædagogiske område, der har fået del i disse midler. Da de generelle lønstigninger gives i det niveau, der var gældende pr. 31. marts 2015, har de en lidt lavere værdi målt i aktuelt lønniveau. Dette sænker lønskønnet med 0,02 pct.point. Tabel Budgetvirkningen i 2016 Pct. Beregning Skøn over overenskomstelementer i ,01/0,99 (1,04/1,02) 0,50+9/12*0,42+3/12*(1,00-0,12)-0,02 (Stigning pr.1/1, 1/4 og 1/ ) niveaukorrektion 0,02 pct., 0,02 pct. vedr. døgnområdet) Overhæng fra ,60 0,99*3/12+0,46*9/12 (Stigning pr.1/4 og 1/ ) 9

10 AUB-bidrag 0,00 Bidrags- og tilskudsforøgelse mm. skønnes at udligne hinanden for kommunerne under et I alt 1,61/1,59 (1,64/1,62) Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes der er ingen ændringer Budgetårsvirkningen 2017 fald på 0,11 pct.point Med de aktuelle skøn og hensyntagen til i hvilket niveau, de aftalte lønstigninger gives i, giver forliget med Forhandlingsfællesskabet for 2017 en samlet omkostning på 2,16 pct. inkl. overhænget fra 2016, hvilket er 0,11 pct.point lavere end de 2,27 pct., der var skønnet i Budgetvejledning 2017, G.1-1. Faldet i lønskønnet på 0,11 pct.point hidrører fra, at skønnet for udmøntningen fra reguleringsordningen pr. 1. oktober 2017 er sænket til 0,23 pct. fra 0,33 pct., samt at udmøntningen fra privatlønsværnet pr. 1. oktober 2016 er opgjort til -0,12 pct. mod tidligere skønnet 0,00 pct.. Tabel Budgetvirkningen i 2017 Pct. Beregning Skøn over overenskomstelementer i ,41 (1,43) 1,20*1+1,03*3/12-0,05 (Stigning 1.1 og ) niveaukorrektion 0,05 pct. Overhæng fra ,75 (0,84) 3/12*0,42+9/12*(1,00-0,12)-0,02 (Stigning pr.1/4 og 1/ ) niveaukorrektion 0,02 pct. AUB-bidrag 0,00 Bidrags- og tilskudsforøgelse mm. skønnes at udligne hinanden for kommunerne under et I alt 2,16 (2,27) Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes Budgetårsvirkningen 2018, 2019 og 2020 beregningsteknisk skøn Lønskønnet for budgetoverslagsårene 2018, 2019 og 2020 ligger uden for aftaleperioden med Forhandlingsfællesskabet og organisationerne. Der er derfor indlagt et beregningsteknisk skøn på 2,3 pct. for hvert af årene 2018, 2019 og Dette skal ses i sammenhæng med, at de private lønstigninger i 2017 er skønnet til 2,5 pct. i Finansministeriets Økonomisk Redegørelse, maj Det beregningstekniske skøn ligger dermed 0,2 pct.point under Finansministe- Tabel Budgetvirkningen i 2018 Pct. Beregning 10

11 Skøn over overenskomstelementer i ,55 (1,57) Skøn for overenskomsteffekt af O.18 Overhæng fra ,75 (0,83) 1,03*9/12-0,02 (Lønstigning pr. 1/ ) - niveaukorrektion 0,02 pct. AUB-bidrag 0,00 Bidrags- og tilskudsforøgelse mm. skønnes at udligne hinanden for kommunerne under et I alt 2,30 (2,40) Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes riets skøn for den private lønudvikling i 2017 på 2,5 pct. Finansministeriet skønnede i maj 2016 ikke over den private lønudvikling efter I tabel er anført s skøn for den gennemsnitlige udvikling i lønomkostningen for en kommunalt ansat, såfremt der tages udgangspunkt i lønnen pr. 31. december Reststigningen dvs. den lønudvikling, der ligger ud over de overenskomstmæssige lønstigninger, skønnes uændret til 0,20 pct. årligt. Tabel Skøn over udviklingen i lønomkostninger for kommunalt ansatte (budgetvirkning) Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit ,01 pct. 2,16 pct. 2,30 pct. 31. december 2015 gennemsnit ,01 pct. 31. december 2015 gennemsnit ,19 pct. 31. december 2015 gennemsnit ,56 pct. Stigningen fra 31. december 2015 til gennemsnit 2016 kan beregnes til 1,01 pct ((0,50+9/12*0,42+3/12*0,88) pct.-niveaukiorrektion på 0,02 pct.) Da stigningen fra 31. december 2015 til gennemsnit 2016 er på 1,01 pct. beregnes stigningen fra 31. december 2015 til gennemsnit år 2017 til 3,19 pct. (((1,0101 * 1,0216)-1)*100 pct. = 3,19 pct.) Da stigningen fra 31. december 2015 til gennemsnit 2017 er på 3,19 pct. beregnes stigningen fra 31. december 2015 til gennemsnit år 2017 til 5,56 pct. (((1,0319 * 1,023) - 1)*100 pct. = 5,56 pct.) Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) Ud over de overenskomstmæssige lønstigninger skal kommunerne budgetmæssigt forholde sig til, at de på den ene side får tilskud fra Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag (AUB, tidligere AER) og på den anden side betaler et bidrag pr. fuldtidsansat. Det er vigtigt, at kommunen tager i betragtning, at mens bidragene er jævnt fordelt i kommunen, er tilskud, eventuel præmiering og bonus sandsynligvis ikke tilsvarende jævnt fordelt på budgetområderne. 11

12 I 2016 er AUB-bidraget fastsat til kr. pr. fuldtidsmedarbejder inkl. bidrag til VEU-godtgørelse. Tilskuddene er faldet i de senere år med bortfaldet af bonus- og præmeieringsordningerne. For 2017 og årene fremefter er ikke indlagt en regulering af bidraget og tilskuddene udover det lovfastsatte, hvilket skønnes ikke at overstige den almindelige fremskrivning med lønskønnet af nettoudgifterne til AUB på art Reguleringsordningen og Privatlønsværnet Reguleringsordningen videreføres ved O.15, men omlægges til en ny, kombineret ordning kaldet Reguleringsordningen og Privatlønsværnet. Indholdet i omlægningen er, at hvis den kommunale lønudvikling har ligget under den private sektors lønudvikling, udmønter reguleringsordningen som hidtil 80 pct. af forskellen (positiv udmøntning). Hvis den kommunale lønudvikling derimod har ligget over den private sektors lønudvikling, udmønter privatlønsværnet 100 pct. af forskellen (negativ udmøntning). Udmøntning fra reguleringsordningen er suspenderet i 2016, hvis udmøntningen er positiv. Selve beregningsformlerne findes i O.15 Forligets bilag 1. Omlægningen af reguleringsordningen sammen med suspensionen af en positiv udmøntning fra reguleringsordningen i 2016 skal adressere den problemstilling, at den kommunale lønudvikling siden 2008 har ligget over den private lønudvikling. Reguleringsordningen og Privatlønsværnet opgøres på baggrund af den private og den kommunale lønudvikling og udmøntes årligt 1. oktober Skønnet over udmøntningen fra reguleringsordningen og privatlønsværnet afhænger dels af skønnet over lønudviklingen på det private arbejdsmarked og dels af skønnet over den kommunale lønudvikling. Skønnet for den kommunale lønudvikling til beregningen af reguleringsordningen og privatlønsværnet er de aftalte lønstigninger plus en skønnet reststigning. Skønnet over reststigningen er set i lyset af det seneste års opgørelser af lønudviklingen sat til 0,2 pct. Skønnet over den private lønudvikling tager udgangspunkt i Finansministeriets skøn i Økonomisk Redegørelse. I reguleringsordningen og privatlønsværnet anvendes et gennemsnit over fire kvartalsmålinger fra Danmarks Statistiks konjunkturstatistik afsluttende med februar-målingen i udmøntningsåret. Udmøntningen fra privatllønsværnet pr. 1. oktober 2016 er beregnet til -0,12 pct. Tabel Skøn over udmøntning fra reguleringsordning og privatlønsværnet Pct. Skøn juni 2016 (denne skrivelse) Skøn marts 2016 (skrivelse G.1-1, BV 2017) Ændring i pct.point 12

13 1. oktober ,11* 0,11-1. oktober ,12* 0,00-0,12 1. oktober ,23 0,33-0,10 * Endelig opgjort I alt 0,22 0,44-0,22 Den lavere skønnede udmøntning i 2017 skyldes primært, Finansministeriets nye skønover den private lønudvikling i 2017 på 2,5 pct.point. 3.3 Forligene med Forhandlingsfællesskabet og organisationerne Forligene med Forhandlingsfællesskabet og de enkelte organisationer med bilag kan downloades fra s hjemmeside på adressen Her orienteres også løbende om de enkelte overenskomster og aftaler. Endvidere findes information i Løn- og Personalenyt samt på den elektroniske konference Arbejdsgiverweb under s dialogportal. Der gøres opmærksom på, at det er vigtigt lokalt at anvende overenskomster og arbejdstidsaftaler målrettet og effektivt. I det følgende redegøres der nærmere for økonomien og indholdet i det generelle forlig. For en mere tilbundsgående omtale end i nedenstående henvises til selve forligene med eventuelle fortolkningsbidrag. I nedenstående er der fokuseret på de elementer, der har budgetmæssig betydning. Hovedpunkterne i forliget med Forhandlingsfællesskabet De økonomiske hovedpunkter i forliget med Forhandlingsfællesskabet inkl. organisationsforhandlingerne er: En tre årig overenskomstperiode gældende fra 1. april 2015 til 31. marts 2018 En omlægning af reguleringsordningen med inkorporering af et privatlønsværn, der udmønter 100 pct. ved negativ udmøntning og som hidtil 80 pct. ved positiv udmøntning. En positiv udmøntning fra reguleringsordningen suspenderes i Lokal løndannelse videreføres, men fortsat uden forlodsfinansiering Et samlet resultat, der aktuelt skønnes til 5,48 pct. inkl. 0,40 pct. fra forligene på de enkelte overenskomstområder og en samlet skønnet udmøntning fra reguleringsordningen og privatlønsværnet på 0,22 pct. Alt i alt med de skønnede udmøntninger fra Reguleringsordningen og Privatlønsværnet fås samlet 5,48 pct. fordelt med 1,45 pct. i 2015, 1,80 pct. i 2016 og 2,23 pct. i 2017 fordelt med: 5,03 pct. i satsstigninger inkl. de skønnede udmøntninger fra Reguleringsordningen og Privatlønsværnet 0,40 pct. yderligere til organisationsforhandlingerne samt 13

14 0,02 pct. til en generel ATP-forhøjelse samt 0,03 pct. til diverse økonomisk set mindre krav Hovedelementerne i forligene og deres pris målt i procent af lønsummen fremgår af nedenstående tabel, der vedrører stigninger på et givet tidspunkt. Det bemærkes, at ændringerne i forhold til tidligere er opgøelsen af udmøntningen fra privatlønsværnet pr. 1. oktober 2016 på -0,12 pct. samt det nye og lidt højere skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen pr. 1. oktober 2017 jf. tabel Tabel Lønstigninger 1/ / iflg. O.15-forliget inkl. skønnet udmøntning fra Reguleringsordning og Privatlønsværn Pct. 1/ / / / / / / I alt 1 Aftalte generelle lønstigninger 2 Reguleringsordningen og Privatlønsværn (skøn) 3 Organisationsforhandlinger 0,96 0,35 0,50 1,00 1,20 0,80 4,81 0,11* -0,12* (0,00) 0,23 (0,33) 0,22 (0,44) 0,40 0,40 4 ATP-forhøjelse 0,02 0,02 5 Indsats, psykisk arbejdsmiljø 0,02-0,02 0,00 6 Øvrige elementer 0,01 0,02 0,03 7 I alt 0,99 0,46 0,50 0,42 0,88 (1,00) 1,20 1,03 (1,13) Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes * endeligt opgjort Tabellen omfatter: En overordnet oplistning af de enkelte elementer forliget med Forhandlingsfællesskabet Den beregnede omkostning i pct. af den samlede lønsum samt Det aftalte ikrafttrædelsestidspunkt i forligene med Forhandlingsfællesskabet og de enkelte organisationer. For en uddybning af de enkelte elementer henvises til skrivelse G.1-1., afsnit 3.3. Bemærk dog særligt følgende: Ad. 3 Organisationsforhandlingerne 0,40 pct. 1. april ,48 (5,70) 14

15 Midlerne til organisationsforhandlingerne er anvendt til formål, der fastlægges i de enkelte overenskomster. Der er på flere overenskomstområder, primært lærerområdet, FOA-området og døgnområdet, sket større omlægninger af løndele mv. På lærerområdet er der som en del af forliget omlagt en række tillæg, herunder undervisningstillægget for timer under 751 undervisningstimer samt tillægget for udfasning af aldersreduktionen. Disse omlægninger finansierer over 90 pct. af de lønforbedringer, der er aftalt i forliget. Med så store omlægninger i lønelementerne kan der være afvigelser imellem, hvad dette betyder for de enkelte kommuner og for de enkelte skoler. Omkostningsberegningerne i såvel det generelle forlig som i de enkelte overenskomstforlig er baseret på landsgennemsnit. Men der kan naturligvis - afhængig af de lokale forhold - være forskel på gennemslaget i den enkelte kommune og på de enkelte budgetområder/institutioner. Dette er naturligvis særligt relevant ved større omlægninger. I forhold til arbejdstidsreglerne på døgnområdet er der gennemført en harmonisering og forenkling. Som led heri er der aftalt personlige overgangsordninger, som på kort sigt kan give en meromkostning, der på langt sigt modsvares af mindreomkostninger. 3.4 Budgetårsvirkning 2016 og 2017 specificeret I tabel er vist beregningen af budgetvirkningen af de enkelte elementer i forliget med Forhandlingsfællesskabet for inklusiv virkningen af AUB. For 2018, 2019 og 2020 er der ikke indgået overenskomster. Budgetvirkningen kan derfor ikke udspecificeres på elementer for disse år. I afsnit 3.1 er budgetårsvirkningen opdelt på hvilket år, den stammer fra (året før eller budgetåret). I dette afsnit er budgetårsvirkningen derimod opdelt på overenskomstelementer. Kommunen har dermed et grundlag for at vælge, hvilke elementer fra det samlede skøn over lønudviklingen, der skal placeres i en generel fremskrivning, og hvilke der eventuelt skal placeres særskilt i en pulje. Budgetvirkningen af O.15 I tabel er budgetvirkningen af O.15 således beregnet for hvert enkelt element i budget 2016-budget I tabellerne er anført: Budgetvirkningen for hvert enkelt element Formlen for beregningen, samt En uddybende bemærkning - såfremt der er behov herfor Effekten af ændringer i AUB. Ud over de udgifter der fremgår af tabellerne, kommer nettovirkningen af reststigningen dvs.: Erfaringsbaseret lønudvikling 15

16 Lokale lønstigninger til fx lokal løndannelse Personaleomsætning Skønnet budgetvirkning 2016 opdelt på elementer Tabel Skønnet budgetvirkning i 2016 Pct. Budgetvirkning 1+2 Generelle lønstigninger inkl. reguleringsordning 1,29 (1,32) Beregning +3/12*(0,99+1,00-0,12)+ + 0,46*9/12+0,50 0,02 pct. i niveaukorrektion Bemærkning Ens for alle ansatte 3 Organisationsforhandlingerne 0,30 0,40*9/12 Meget få forskelle mellem grupperne 4 ATP-forhøjelse 0,02 0,02*1,00 Ensartet kronebeløb pr. ansat (fuldtid) 5 Indsats, psykisk arbejdsmiljø -0,02-0,02*1,00 Beløbet opkræves i kommunerne som øre- beløb pr. ansat 6 Øvrige elementer 0,02 0,02*9/12 Vedrører fortrinsvis det døgnspædagogiske område AUB 0,00 12/12 * 0,00 7 I alt 1,61 (1,64) Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes Bidragsændring og ændring i tilskud skønnes at udligne hinanden for kommunerne under et De 1,64 pct. er det seneste skøn (skrivelse G.1-1, Budgetvejledning 2017) Bemærk, at de 0,02 pct. til pkt. 6 øvrige elementer er anvendt til døgnarbejdstidsområdet og tæller 0,06 pct. for disse, da de udgør 31,4 pct. af den samlede kommunale lønsum. Den generelle fremskrivning på løn bør derfor være 1,62 pct. og døgnarbejdstidsområdet bør tillægges yderligere 0,06 pct. i Det er fortrinsvis det døgnpædagogiske område, der har fået del i disse midler. 16

17 Skønnet budgetvirkning 2017 opdelt på elementer Tabel Skønnet budgetvirkning i 2017 Pct. 1+2 Generelle lønstigninger inkl. reguleringsordning 2,05 (2,15) Beregning Budgetvirkning (1,00-0,12)*9/12+1,20*1,00+(0, 80+0,23)*3/12-0,07 pct. i niveaukorrektion Bemærkning Ens for alle ansatte 3 Organisationsforhandlingernlem 0,10 0,40*3/12 Meget få forskelle mel- grupperne 6 Øvrige elementer 0,01 0,02*3/12 Ulige fordelt AUB 0,00 12/12 * 0,00 7 I alt 2,16 (2,27) Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes Bidragsændring og ændring i tilskud skønnes at udligne hinanden for kommunerne under et De 2,27 pct. er det seneste skøn (skrivelse G.1-1, Budgetvejledning 2017) 4. Den kommunale pris- og lønudvikling Den kommunale pris- og lønudvikling for serviceudgifterne fremgår af tabel nedenfor. Lønskønnet for 2016 og frem er nedjusteret Prisudviklingen fra ogg med 2016 er lavere end tidligere forventet Lønskønnene for 2016 og frem er sænket i forhold til de seneste skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-1. Nedjusteringen skyldes nye og lavere skøn for lønudviklingen på det private område. Endvidere er skønnene for 2016 og 2017 lavere end forudsat i økonomiaftalen for I økonomiaftalen er der for 2016 og 2017 forudsat en lønstigning på henholdsvis 1,63 pct. og 2,23 pct. Forklaringen på de nye og lavere skøn er, at udmøntning pr. 1. oktober 2016 af privatlønsværnet bidrager til en større reduktion af lønudviklingen end forventet i forbindelse med forhandlingerne om økonomiaftalen for 2017, jf. afsnit 1, Hovedbudskaber, pkt. 2 og 5 i denne skrivelse. s nye skøn for prisudviklingen i 2016 og frem er sænket i forhold til de seneste skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-1. For 2016 er der tale om et fald på 0,26 pct.point og fra 2017 et fald på 0,17 pct.point. Nedjusteringen af prisskønnene skal ses i sammenhæng med lavere forudsætninger om udviklingen i energipriserne, der direkte slår igennem på art 2.3 Brændsel og indirekte via varekøb m.m. Endvidere er der sket en nedjustering af skønnene for Entreprenør- og hånd-værkerydelser (art 4.5) samt skønnene for Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9). 17

18 Det samlede pris- og lønskøn for 2016 og frem er reduceret med med 0,1 pct.point Den samlede pris- og lønudvikling for serviceudgifterne er fra og med 2016 reduceret med 0,1 pct.point i forhold til de tidligere skøn i Budgetvejledning 2017, sektorskrivelse G.1-1. Den endelig opgjorte pris- og lønudvikling i 2015 er omvendt 0,1 pct.point højere end skønnet i G.1-1. Tabel 4.0.1: Den kommunale pris- og lønudvikling for serviceudgifterne Vægt ifølge regnskab 2015, drift (pct.) * Løn (hovedart 1 og 5.1) 68,8% 1,51** 1,61*** 2,16 2,30 2,30 2,30 Brændsel (art 2.3) 1,6% -6,68-1,92 4,05 1,37 1,37 1,37 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) 5,2% 0,01-0,32 0,57 1,37 1,37 1,37 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 2,5% 1,88 1,49 1,70 1,70 1,70 1,70 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 20,8% 1,58 1,85 2,05 2,05 2,05 2,05 Tilskud til kollektiv trafik (konto grp. 001) 1,2% -0,48 0,62 3,41 3,41 3,41 3,41 Priser i alt 31,2% 0,85 1,22 1,93 1,93 1,93 1,93 Løn og priser i alt, nye skøn 100,0% 1,3 1,5 2,1 2,2 2,2 2,2 Løn og priser i alt Gamle skøn G.1-1 i BV2017 1,2 1,6 2,2 2,3 2,3 2,3 * Pris- og lønudviklingen for 2015 er endelig opgjort. ** Inklusiv kompensation for afskaffelse af 60-årsregel på skoleområdet (0,08 pct. i 2015). *** Inklusiv 0,02 pct. til døgnarbejdstidsområdet i Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, Finansministeriets Økonomisk Redegørelse, maj 2016, overenskomsterne samt egne beregninger. Pris- og lønskønnene for anlægsudgifterne s skøn for pris- og lønudviklingen for anlægsudgifterne for 2016 og frem er sænket i forhold til de seneste skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-1. For 2016 er der tale om et fald på 0,1 pct.point og for 2017 og frem et fald på 0,6 pct.point. Nedjusteringen skyldes bl.a. nye og lavere forudsætninger om udviklingen i priserne til entreprenør- og håndværkerydelser. Tilsvarende gælder for udviklingen i priserne for øvrige tjenesteydelser. Tabel 4.0.2: Den kommunale pris- og lønudvikling for anlægsudgifterne Løn og priser i alt 1,9 1,6 1,8 1,8 1,8 1,8 Pris- og lønskønnene inkl. overførselsudgifter Til regulering af bloktilskuddet anvendes pris- og lønskønnet inkl. overførselsudgifter. I forhold til skrivelse G.1-1 i budgetvejledningen for 2017 er s pris- og lønskøn inkl. overførselsudgifter for 2016 og 2017 sænket med 18

19 0,2 pct.point. For 2018 og frem er der tale om en nedjustering med 0,3 pct.point. Det skal bemærkes, at der i de nye skøn for 2016 og frem er taget højde for, at der med skattereformen fra 2012 blev der aftalt en afdæmpet regulering af visse indkomstoverførsler i årene En lang række ydelser på overførselsområdet fremskrives derfor med en nedjusteret satsreguleringsprocent. Denne dæmpning er også medtaget i skønnet for art 5.2 i det såkaldte ØS33 skema i bilag 1. til denne skrivelse. s nye skøn pris- og lønudvikling inkl. anlæg og overførsler fremgår af fremgår af tabel Tabel 4.0.3: Den kommunale pris- og lønudvikling inkl. anlæg og overførsler Løn og priser i alt 1,4 1,4 2,0 2,0 2,0 2,0 5. Konjunktursituationen Udviklingen i udskrivningsgrundlaget for indkomstskat er nært forbundet med konjunktursituationen, og udviklingen i økonomien internationalt, nationalt og lokalt er helt afgørende for udviklingen i kommunens skattegrundlag. I dette afsnit beskrives først de nye overordnede skøn for økonomisk vækst og skattegrundlag, og disse holdes op mod de tilsvarende skøn i Budgetvejledning 2017, skrivelse G.1-1 fra marts Dernæst redegøres kort for de makroøkonomiske bevægelser, som ligger til grund for ændringerne. Endelig beskrives i afsnit 5.3 de lovændringer, som påvirker udviklingen i skattegrundlaget fra 2014 og frem, og i afsnit 5.4 hvilke af lovændringerne, der skal tages højde for i skønnet over kommunens efterreguleringsgrundlag. I afsnit 6 gennemgåes skønnene for de enkelte komponenter i udskrivningsgrundlaget. 5.1 Nye skøn for den økonomiske udvikling Skønnene i denne skrivelse er som udgangspunkt baseret på oplysninger i Økonomisk Redegørelse fra maj Disse skøn er i nogen grad holdt op imod tilsvarende skøn fra Det økonomiske Råd og fra Nationalbanken for at vurdere skønnenes usikkerhed, holdbarhed og forudsætninger. BNP-skønnet 2016 er uændret for I den nyeste økonomiske prognose fra maj 2016 nedjusterer regeringen sit skøn for BNP-udviklingen. I december forventede regeringen en vækst på 1,4 pct. i Det er nu sat ned til 1,2 pct. For 2016 nedjusterer regeringen fra 1,9 til 1,1 pct. i forhold til Økonomisk Redegørelse fra december Det er en markant nedjustering, som skal ses i lyset af en svagere vækst i 2. halvår 2015 end ventet, og et mere afdæmpet skøn for væksten i den globale 19

20 økonomi i I 2017 nedjusterer regeringen også sit vækstskøn, men mere moderat fra decemberskønnet på 2,0 til nu 1,7 pct. Fortsat optimistiske vækstskøn BNP er et af de mest centrale økonomiske parametre, og nedjusteringen af skønnene indikerer sammen med en fortsat forventning om højere vækst næste år, at den forventede stigning i væksten endnu en gang er forsinket, men fortsat ventes rundt om hjørnet. Nedenfor redegøres for elementerne i den ventede økonomiske udvikling, der ligger til grund for s skatteprognose. 5.2 Overordnede tendenser i de nye skøn Særligt to parametre i den indenlandske økonomi begrunder regeringens forventning om højere vækst i de kommende år; beskæftigelsen og det private forbrug. Højere beskæftigelse Privatforbruget vokser og ventes at vokse yderligere Fortsat stigende udenlandsk efterspørgsel Brexit skaber europæisk usikkerhed Beskæftigelsen er vokset markant de seneste år, og ledigheden er faldet. Cirka halvdelen af den højere beskæftigelse siden 2012 skyldes lavere ledighed, mens den anden halvdel kan tilskrives, at arbejdsstyrken er udvidet. Flere i job og større jobsikkerhed bidrager samtidig til den positive udvikling i det private forbrug. Stigende boligpriser øger boligformuen og skaber også basis for øget forbrug. Lav inflation betyder, at man kan få meget for sine lønkroner, og lave renter trækker også forbruget op. Efter flere år med voksende opsparing, hvor økonomisk usikkerhed blev afspejlet i en lav forbrugskvote på trods af fremgang i beskæftigelse og realløn, er det private forbrug således kommet i vækst. Der er fortsat tale om beskedne forventede vækstrater i de fremadrettede skøn og ikke om tilbagevenden til 00 ernes gældsfinansierede forbrugsvækst. På eksportmarkederne synes usikkerheden større end hjemme og regeringen har således nedjusteret sine vækstskøn for de danske eksportmarkeder lidt i forhold til Økonomisk Redegørelse pr. december På de centrale danske eksportmarkeder i euroområdet, Sverige, Storbritannien og USA er der fremgang, som understøttes af lave oliepriser, lempelig pengepolitik og stigende beskæftigelse. Fremgang i vores primære samhandelslande betyder større efterspørgsel efter danske varer og dermed basis for øget vækst i Danmark. En væsentlig usikkerhed i regeringens prognose fra maj er imidlertid Storbritanniens netop overståede afstemning om EU. Regeringen havde lagt til grund for sin prognose, at britterne ville vælge at blive i EU. Denne forudsætning er nu brudt. Regeringen skønnede i maj, at den negative effekt af såkaldt Brexit på dansk økonomi vil være 0,2 pct.points lavere BNP-vækst i 2016 og 0,6 pct.point i Det må tilsvarende forventes, at regeringen isoleret set nedjusterer sit skøn over kommunernes udskrivningsgrundlag med henvisning til Brexit i næste prognose i august, men omfanget heraf kendes ikke. En skønnet effekt vil i øvrigt være forbundet med betydelig usikkerhed. 20

21 Usikkerhed om vækstøkonomier Usikkerheden er større ude end hjemme BNP-skøn fra Nationalbanken marginalt lavere Forventningerne til 2017 lidt større hos DØR Usikkerhed er der også om udviklingen i de nye vækstøkonomier, hvor råvareproducerende økonomier som Rusland og Brasilien har aftagende vækst. Tilsvarende i Kina, hvor væksten dog aftager fra et højt niveau. Der er naturligvis betydelig usikkerhed i regeringens skøn for den økonomiske udvikling, også fraset Brexit. Regeringen ser generelt positivt på udviklingen i både den indenlandske efterspørgsel og på udviklingen på Danmarks eksportmarkeder, men risiciene vurderes overvejende at være til den negative side. De største kilder til usikkerhed ligger, ifølge regeringen, i risikoen for ny finansiel uro i udlandet som de store udsving på aktiemarkederne tidligere i år samt lavere global vækst både i industrialiserede lande og i de nye vækstøkonomier Nationalbankens skøn for udviklingen i BNP fra 15. juni 2016 er 0,1 pct.point lavere end regeringens skøn for 2016 og Således skønner Nationalbanken, at BNP vokser med 1,0 pct. i 2016 og med 1,6 pct. i Det Økonomiske Råd er i sin seneste konjunkturvurdering fra 31. maj 2016 på linje med regeringen for så vidt angår væksten i 2016, men lidt mere optimistisk på dansk økonomis vegne i Rådet skønner således, at BNP i 2016 vokser med 1,1 pct. og i 2017 med 2,0 pct. Samlet set må disse forskellige i vækstprognoserne betegnes som små, men kan dog dække over nogen variation i de underliggende forudsætninger. 5.3 Skattelovsændringer Skattelovsændringer påvirker også udskrivningsgrundlaget i de kommende år. Nedenfor ses en oversigt de senere års skattelovsændringer med betydning for det kommunale udskrivningsgrundlag. I denne skrivelse gennemgås kun lovændringer fra indeværende folketingssamling og genindførelsen af Boligjobordningen i For en gennemgang af øvrige lovændringer henvises til G.1-1, Budgetvejledning Alle skattelovsændringer er indarbejdet i s skøn over udskrivningsgrundlaget, som gennemgås i afsnit 6. Skattelovsændringer siden 2012 Fra folketingssamlingen 2015/16 har følgende skattelove betydning for det kommunale udskrivningsgrundlag: L95 (Grøn BoligJobordning i 2016 og 2017) L64 (Forhøjelse af fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen) L149 (Medarbejderaktier) Fra folketingssamlingen 2014/15 har følgende skattelove betydning for det kommunale udskrivningsgrundlag: L 74 (forhøjelse af loftet over fradrag for fagforeningskontingenter) L 63 (lempelse af forskerskatteordningen) L 41 (forhøjet befordringsfradrag i ni yderkommuner) 21

22 L 10 (medarbejderinvesteringsselskaber) L 5 (Genindførelse af BoligJobordningen) Fra folketingssamlingen 2013/14: L 103 (fremrykning af forhøjelse af beskæftigelsesfradraget Finanslov 2014) L 200 (ændring af virksomhedsskatteloven mv.) Fra folketingssamlingen 2012/13: L (Vækstpakken Boligjobordningen forlænges) L 82 (nedsættelse af personfradraget m.v. Finanslov 2013) De seneste lovændringers indhold og kommunaløkonomiske effekt gennemgås nedenfor. Genindførelse af Boligjobordningen i 2015 Grøn BoligJobordning Fradrag for passage af Storebælt Medarbejderaktier Genindførelsen af Boligjobordningen i 2015 blev vedtaget den 30. august 2015 med tilbagevirkende kraft for hele Det skønnes at reducere udskrivningsgrundlaget i 2015 med ca. 5,4 mia. kr. Den 16. februar 2016 er L95 om ændring af ligningsloven vedtaget. Med loven indføres en grøn BoligJobordning i 2016 og Den grønne BoligJobordning målrettes grønne håndværkerydelser, mens fradraget til ikkegrønne håndværkerydelser bortfalder. Der ydes et fradrag på op til kr. pr. person i husstanden. Derudover gives der fradrag på op til kr. til serviceydelser i hjemmet pr. person i husstanden. Regeringen skønner, at forslaget vil reducere det kommunale udskrivningsgrundlag med 2,1 mia. kr. Folketinget har vedtaget Lov nr.1890 af 29. december 2015, hvormed det særlige brofradrag for passage af Storebæltsforbindelsen i bil forhøjes. Brofradraget hæves fra 90 kr. til 110 kr. Forhøjelsen gælder fra og med indkomståret Regeringen skønner, at forslaget vil reducere det kommunale udskrivningsgrundlag med 14 mio. kr. Medarbejderaktier er eneste nye skattelovsændring siden udsendelsen af seneste Budgetvejledning 2017, G.1-1. Forslaget er en udmøntning af et element i finanslovsaftalen for 2016 om at genindføre muligheden for medarbejderaktier, som medarbejderen først beskattes af ved et evt. salg. Beskatningen sker da som aktieindkomst. Ændringen skønnes at reducere det kommunale udskrivningsgrundlag med ca. 750 mio. kr. fra Efterreguleringsgrundlaget for 2014, 2015 og 2016 En kommunes efterreguleringsgrundlag er det udskrivningsgrundlag, som kommunen ved valg af selvbudgettering bliver efterreguleret, dvs. afregnet, på. 22

23 Efterreguleringsgrundlaget er korrigeret for lovændringer efter fastsættelsen af statsgarantien Fem kommuner selvbudgetterer i 2016 Efterreguleringsgrundlaget adskiller sig fra det faktiske skattegrundlag ved at være korrigeret for de lovændringer, der har effekt i et indkomstår, og som er vedtaget efter fastsættelsen af statsgarantien for det pågældende indkomstår. Skøn over kommunens efterreguleringsgrundlag hænger således nært sammen med skattelovsændringerne, som er beskrevet i afsnit 5.3. Dette sikrer, at selvbudgetterende kommuner afregnes på de samme vilkår, som ligger til grund for statsgarantien. Med andre ord får lovændringer, der vedtages efter statsgarantiens fastsættelse, ikke økonomisk betydning for de selvbudgetterende kommuner. I de senere år har der været et kraftigt fald i antallet af kommuner, der vælger at selvbudgettere. I 2009 valgte 19 kommuner selvbudgettering, i 2010 og 2011 var det hhv. 6 og 8 kommuner, mens det i 2012 kun drejede sig om en enkelt kommune. I 2013 og 2015 er der ingen kommuner, der har valgt selvbudgettering, mens det drejede sig om to kommuner i I 2016 har 5 kommuner valgt at selvbudgettere. Tabel Skønnet udvikling pr. skattepligtig, efterreguleringsgrundlag Pr. skattepligtig, pct. vækst 2014/ / / / / / 2020 A-indk.,off. ansat 0,9 1,2 1,0 1,6 1,4 1,4 A-indk.,privat 2,9 3,0 2,7 3,1 3,0 2,9 Lønindkomst ekskl. AM-bidrag 2,3 2,5 2,2 2,7 2,5 2,5 Pensioner mv. 0,7 1,1 1,1 1,7 1,8 1,9 Dagpenge -6,4-16,9-4,9-3,3-3,4-2,3 Kontanthjælp 0,9-22,2-11,2 0,2 0,2 0,2 SU 1,1 0,4 2,5 2,5 2,5 2,5 Øvrige overførsler o.lign. 5,2 6,4 5,0 2,5 2,4 2,3 Pensioner og skpl. overførsler i alt 1,3 0,0 1,3 1,7 1,7 1,8 A-indkomst 2,0 1,7 1,9 2,4 2,3 2,3 Virksomhedsoverskud mv. 5,9 1,4 3,4 3,4 3,4 3,4 Anden personlig indkomst 0,7 2,2 0,1 0,5 1,0 1,0 Personlig indkomst i alt 2,0 1,8 2,0 2,4 2,3 2,3 Renteindtægter -29,0 10,2-0,1-0,1-0,1-0,1 Anden kapitalindkomst -4,0 4,1-0,2 2,0 3,0 3,0 Kapitalindkomst i alt -17,5 5,8-0,2 1,0 1,5 1,5 Bruttoindkomst ialt 1,9 1,8 1,9 2,4 2,3 2,3 Fradrag i personlig indkomst -15,6-2,3 1,6 2,6 2,6 2,6 Fradrag i kapitalindkomst -9,7-5,4-0,2 1,6 1,6 1,6 Beskæftigelsesfradrag 13,0 4,2 11,5 9,5 7,3 5,2 Servicefradrag (boligjobordningen) -100,0-100, ,0 - - Øvrig ligningsmæssige fradrag 1,9 7,6 2,1 2,6 2,6 2,6 Overførte underskud o.l. -13,4-1,0-1,0-1,0-1,0-1,0 Indkomstfradrag i alt -4,0 1,5 5,7 3,6 4,0 3,3 Negativ skattepligtig indk. -23,6-1,0-1,0-1,0-1,0-1,0 Skattepligtig indkomst positiv 2,2 2,5 1,6 2,1 2,0 2,1 Beregningsfrd. 1,2 1,3 2,1 1,9 1,7 1,6 Dødsboer i ud.skr.gr.lag 1,6 1,7 1,9 3,0 3,4 4,0 Virk.indk. (virk.sk.lov 10 stk.2) -10,7 7,6 4,9 4,9 4,9 4,9 Nedslag for udl. Indkomst mm. 8,2-1,0-1,0 1,6 1,6 1,7 Udskrivningsgrundlag (USG) 3,0 2,0 1,2 2,2 2,1 2,2 23

24 Antal skattepligtige 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Stigning i antal selvbudgetterende kommuner Der er således stadig få kommuner, der vælger at selvbudgettere, men stigningen i 2016 viser en mulig tendens til større tiltro til, at væksten i kommunens udskrivningsgrundlag overstiger skønnene i statsgarantien. Langt de fleste kommuner vælger stadig statsgaranti, hvilket indikerer, at de fleste kommuner fortsat enten vurderer, at vækstskønnene i statsgarantien er mere fordelagtige, eller at der er usikkerhed om den økonomiske udvikling. Nedenfor ses det seneste skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig borger opgjort på efterreguleringsgrundlaget. Efterregulering af 2014 Efterregulering af 2015 Efterregulering af 2016 Fastfrysning af grundskyld i 2016 neutraliseres s skatte- og tilskudsmodellen giver skøn over efterreguleringen af skat og tilskud I 2014 har to kommuner valgt at selvbudgettere deres indtægter, og grundlaget for efterreguleringen er nu gjort endeligt op. Begge kommuner skal samlet set aflevere et beløb ved afregningen, idet det budgetterede indtægtsgrundlag er højere end grundlaget i efterreguleringen. I 2015 er der ingen kommuner, der har selvbudgetteret, hvorfor der ikke sker en efterregulering af indtægtsbudgetterne for Havde der været selvbudgetterende kommuner, skulle skattegrundlaget korrigeres for ændringen af virksomhedsskatteloven (L200), det forhøjede loft over fradrag for fagforeningskontingent, lempelse af forskerskatteordningen, forhøjet befordringsfradrag i ni yderkommuner, for lovændringen om medarbejderinvesteringsselskaber og genindførelse af BoligJobordningen, jf. afsnit 5.3. I 2016 har fem kommuner valgt selvbudgettering. De pågældende kommuner skal korrigere deres faktiske udskrivningsgrundlag i 2016 for effekterne af den grønne BoligJobordning, forhøjelsen af fradraget for passage af Storebæltsforbindelsen, og muligheden for medarbejderaktier. Lovændringerne er kort beskrevet i afsnit 5.3. Derudover bør selvbudgetterende kommuner være opmærksomme på fastfrysningen af grundskylden. Ændringen påvirker ikke det kommunale udskrivningsgrundlag for indkomstskatten, men alene de afgiftspligtige grundværdier. Skatteministeriet har meldt ud, at virkningen af forslaget vedrørende tilskuds- og udligningsbeløbene for 2016 for de selvbudgetterende kommuner bliver neutraliseret i forbindelse med efterreguleringen af Der henvises til afsnit 8.1 i denne skrivelse for en nærmere beskrivelse. Brugere af skatte- og tilskudsmodellen kan for både 2014, 2015 og 2016 se skønnene for det faktiske skattegrundlag og efterreguleringsgrundlaget for hvert af årene på hhv. skat og udligning. Dette gælder også kommuner, som i praksis har valgt statsgaranti. Det giver kommunen et grundlag for at vurdere de økonomiske konsekvenser for kommunen ved valg af statsgaranti eller selvbudgettering i hvert af årene. Det skal dog understreges, at såvel vækstforudsætninger som korrektioner for 2015 og 2016 er foreløbige skøn. Ovenstående tabel viser den skønnede komponentudvikling pr. skattepligtig for en gennemsnitskommunes efterreguleringsgrundlag. Kommunens udskrivningsgrundlag fremskrives i skatte- og tilskudsmodellen med skøn- 24

25 nene i tabel medmindre kommunen vælger et skøn over udviklingen i det faktiske udskrivningsgrundlag. Når kommunen lader fremskrivningen ske på efterreguleringsgrundlaget, fremgår skønnene ovenfor af modellens tabel 11. Tabel viser skønnet udvikling i efterreguleringsgrundlaget Tabel er efterreguleringsgrundlagets parallel til tabel 6.3.1, som viser s skønnede komponentudvikling pr. skattepligtig på faktisk skattegrundlag. Forskellene mellem de to tabeller består i de lovændringer, som gælder i et indkomstår, men som er vedtaget efter statsgarantiens udmelding. Disse lovændringer er korrigeret ud af efterreguleringsgrundlaget i det første år. Den samlede vækst er også forskellig i de to tabeller, fordi udgangspunktet i 2014 er højere i efterreguleringsgrundlaget end i det faktiske grundlag. I 2017 og fremefter er det skønnede niveau det samme, uanset om fremskrivningen sker på faktisk eller efterreguleringsgrundlag. 6. Det kommunale udskrivningsgrundlag På baggrund af oplysningerne om dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse fra maj 2016 har skønnet over væksten i udskrivningsgrundlaget fra Skønnene ses i nedenstående tabel, sammenholdt med tidligere skøn i skrivelse G.1-1. Tabel 6.0.1: Udvikling i udskrivningsgrundlaget fra (faktisk grundlag) 2014/ / / / / /2020 Nyt skøn G.1-3 3,3 3,9 2,5 3,3 3,1 3,3 Skøn i G.1-1 2,9 4,4 2,7 2,9 2,9 3,1 Ændring i pct. point 0,4-0,5-0,2 0,4 0,2 0,2 Ændringer i skønnet for udskrivningsgrundlaget i 2017 Det nye skøn for væksten i det kommunale udskrivningsgrundlag i 2015 er 0,4 pct.point højere, men omvendt 0,5 pct.point lavere i 2016 i forhold til det seneste skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-1. For 2017 er skønnet sænket med 0,2 pct.point. For 2015 er det særligt skønnet for overførselsindkomster, der er hævet siden sidst, herunder pensioner, a-dagpenge og øvrige overførsler. Skønnet for fradrag i personlig indkomst, som bl.a. omfatter fradrag for pensionsindbetalinger, er sænket, hvilket også medvirker til at øge det skønnede udskrivningsgrundlag i Skønnet er fortsat behæftet med betydelig usikkerhed, men henover sommeren vil skattedata for indkomster og fradrag i 2015 gradvist blive mere sikre. For 2016 trækker et højere skøn for lønindkomster og et lavere skøn for fradrag udskrivningsgrundlaget op. Men overførsels-, virksomheds-, og kapitalindkomster skønnes lavere og forklarer det samlet set lavere skøn for væksten i I 2017 skønnes væksten i lønindkomster lavere end skønnet i marts, hvilket er den primære forklaring på det lidt lavere skøn for væksten i

26 Generelt set er der tale om mange små og mellemstore bevægelser i de underliggende komponenter, som tilsammen forklarer den overordnede lille nedjustering af den skønnede vækst i udskrivningsgrundlaget frem mod Opjustering i skøn for For overslagsårene er s nye skøn højere end i G.1-1, jf. tabel Det skyldes i alt væsentlighed et højere skøn for udviklingen i både beskæftigelse og lønninger end tidligere. Regeringen skønner ikke for udviklingen i overslagsårene; men Det økonomiske Råd har i sin seneste konjunkturvurdering givet en mere langsigtet prognose for udviklingen frem mod har valgt at lægge Det økonomiske Råds mere optimistiske prognose til grund, Tabel 6.0.2: Skøn over udviklingen i kommunernes indkomst- og fradragsarter , faktisk grundlag 2014 Mia. kr. 2014/ / / 2017 pct. 2017/ / /2020 A-indk.,off. ansat 237,5 1,7 2,4 2, A-indk.,privat 563,3 3,7 4,2 3, Lønindkomst ekskl. AM-bidrag 800,8 3,1 3,7 3,3 3,7 3,6 3,5 Pensioner mv. 207,9 1,7 2,1 2, Dagpenge 19,6-5,5-16,1-4, Kontanthjælp 19,3 1,9-21,4-10, SU 19,8 2,2 1,4 3, Øvrige overførsler o.lign. 75,0 6,3 7,5 6, Pensioner og skpl. overførsler i alt 341,6 2,3 1,0 2,3 2,7 2,7 2,8 A-indkomst 1.142,3 2,9 2,9 3,0 3,4 3,3 3,3 Virksomhedsoverskud mv. 54,8 7,1 2,7 4, Anden personlig indkomst 23,4 1,8 3,2 1, Personlig indkomst i alt 1.220,5 3,0 2,9 3,1 3,4 3,4 3,3 Kapitalindkomst i alt 18,9-16,5 8,0 0,8 2,0 2,5 2,6 Bruttoindkomst ialt 1.239,4 2,7 2,9 3,0 3,4 3,3 3,3 Fradrag i personlig indkomst -13,7-14,7-1,3 2, Fradrag i kapitalindkomst -64,1-8,8-4,4 0, Beskæftigelsesfradrag -55,6 7,2 5,3 12, Servicefradrag -6,3-11,3-60,9 2, Øvrig ligningsmæssige fradrag -46,3 8,1 2,9 3, Overførte underskud o.l. -3,0-12,5 0,0 0, Indkomstfradrag i alt -189,0-0,5-0,8 5,5 4,6 5,1 4,4 Negativ skattepligtig indk. 4,0-22,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Skattepligtig indkomst positiv 1.054,5 3,2 3,6 2,6 3,2 3,0 3,1 Beregningsfrd. -189,1 2,3 2,3 3,1 2,9 2,7 2,6 Dødsboer i ud.skr.gr.lag 1,7 2,6 2,8 2,9 4,0 4,4 5,0 Virk.indk. (virk.sk.lov 10 stk.2) 5,1-9,8 8,7 6,0 6,0 6,0 6,0 Nedslag for udl. Indkomst mm. -7,9 9,3 0,0 0,0 2,6 2,6 2,7 Udskrivningsgrundlag (USG) 864,3 3,3 3,9 2,5 3,3 3,1 3,3 Udvikling i antal skt. pligt. 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 USG. pr. skattepligtig 2,3 2,9 1,5 2,2 2,1 2,2 USG. Efterregulering 868,2 4,0 3,0 2,2 3,3 3,1 3,3 Tidl. skøn over USG fra G ,0 2,9 4,4 2,7 2,9 2,9 3,1 26

27 Note: Udskrivningsgrundlaget for hele landet i 2014 er afstemt med fordelingsjournalen. dog i en lidt nedjusteret version, idet Nationalbanken i en kommentar til prognosen vurderer, at den er for optimistisk. Ovenstående tabel viser den skønnede vækst i udskrivningsgrundlaget opdelt på skattekomponenter. Komponentskønnene gennemgås i de efterfølgende afsnit. Det skal pointeres, at der er særligt stor usikkerhed om den skønnede vækst i overslagsårene. Skøn på budgetwebbens datagrundlag i bilag 3 s skatte- og tilskudsmodel fremskriver på efterreguleringsgrundlaget Skrivelsen tager udgangspunkt i den faktiske udvikling i skattegrundlaget Det bemærkes, at komponentopdelingen af vækstskønnet for det kommunale skattegrundlag i denne skrivelse følger komponentopdelingen i s skatteog tilskudsmodel. For at tilgodese kommuner, der fortsat ønsker at skønne over eget udskrivningsgrundlag på baggrund af data fra KMD s budgetweb, er der i bilag 3 indsat tabeller svarende til tabel og (gennemsnitlig indkomstudvikling pr. skattepligtig). Brugere af skatte- og tilskudsmodellen skal være opmærksomme på, at skatte- og tilskudsmodellen som udgangspunkt viser det skønnede efterreguleringsgrundlag, dvs. det udskrivningsgrundlag som selvbudgetterende kommuner skønnes at blive efterreguleret på for det pågældende indkomstår. Forskellen har kun betydning for indeværende og tidligere budgetår, mens skønnene fra 2017 og frem svarer til det faktiske grundlag, jf. afsnit 5.4. I denne skrivelse kommenteres udviklingen i det skønnede faktiske skattegrundlag, fordi dette har umiddelbar sammenhæng med den faktiske udvikling, der ventes, og fordi de samlede skøn dermed kan sammenlignes direkte med den tidligere regerings skøn i Økonomisk Redegørelse og statistikker, som kommunen henter også andre steder end i s skatte- og tilskudsmodel. I det følgende gennemgås forudsætningerne for den skønnede udvikling i de enkelte indkomst- og fradragsarter, som fremgår af tabel Udviklingen i indkomster De anførte skøn over udviklingen i lønindkomsterne fremkommer på baggrund af en vurdering af udviklingen i lønnen pr. ansat i henholdsvis den offentlige og den private sektor, jf. tabel I tabellen er der foretaget en sammenvejning af s skøn for den kommunale, regionale og statslige bruttolønudvikling for at få et skøn for lønudviklingen for offentligt ansatte. Skattevirkningen af lønudviklingen I dette afsnit er det den skattemæssige virkning af løn- og beskæftigelsesudviklingen, der er i fokus. Derfor afviger lønudviklingen pr. offentligt ansat i tabel fra lønstigningerne for kommunalt ansatte i tabel 1 og afsnit 2-4. Forklaringen er, at lønstigningerne for kommunalt ansatte i tabel 1 og afsnit 2-4 kun omfatter de overenskomstmæssige lønstigninger mv., jf. afsnittet om lønskøn og reststigning samt indledningen til afsnit 3, ligesom disse tabeller og afsnit fokuserer på den kommunale sektor alene. Tabel omfatter de elementer, der giver skatteprovenu, ligesom den også dækker udviklingen i den regionale og statslige sektor. Se også tabellens note 1. 27

28 Tabel 6.1.1: Skøn over udviklingen i lønninger og beskæftigelse Offentligt ansatte: 2014/ / /2017 Løn pr. ansat 1) 1,4 1,5 2,3 Beskæftigelsesudviklingen 0,2 0,1-0,1 I alt 1,7 1,6 2,2 Privat ansatte: Løn pr. ansat 1,9 2,1 2,5 Beskæftigelsesudviklingen 1,5 1,3 1,3 I alt 3,4 3,4 3,8 1) Løn pr. offentligt ansat er korrigeret for pensionsbidrag, feriefridage, ændringer i AUB-bidraget og reststigning. Lønudviklingen for offentligt ansatte fra 2014 til 2015 Lønudviklingen for offentligt ansatte fra 2015 til 2016 Lønudviklingen for offentligt ansatte fra 2016 til 2017 Lønudviklingen for privat ansatte fra 2014 til 2015 Lønudviklingen for privat ansatte fra 2015 til 2016 Lønudviklingen for privat ansatte fra 2016 til 2017 For 2015 skønnes lønudviklingen pr. ansat i den offentlige sektor at være 1,4 pct. inkl. en skønnet reststigning på 0,28 pct. og der skønnes en stigning i antallet af offentligt ansatte på 0,2 pct.point. Tilsammen giver det en forventet stigning i lønindkomsterne på 1,7 pct. Dette er uændret i forhold til Budgetvejledning 2017, G.1-1. For 2016 skønnes lønudviklingen pr. ansat i den offentlige sektor at blive 1,5 pct. inkl. en skønnet reststigning på 0,34 pct. og der skønnes en stigning i antallet af offentligt ansatte på 0,1 pct.point. Det giver samlet set en stigning i lønindkomsterne for offentligt ansatte på 1,6 pct. Skønnet for beskæftigelsesudviklingen er nedjusteret med 0,1 pct.point i forhold til skrivelse G.1-1. For 2017 skønnes lønudviklingen pr. ansat i den offentlige sektor at blive på 2,3 pct. inkl. en skønnet reststigning på 0,34 pct. og der skønnes et svagt fald i antallet af offentligt ansatte på personer svarende til 0,1 pct.point. Det giver samlet set en stigning i lønindkomsterne for offentligt ansatte på 2,2 pct., hvilket er 0,1 pct.point mindre end skønnet i G.1-1. Fra 2014 til 2015 forventes de privatansattes lønindkomster at stige med 3,4 pct., hvilket er 0,1 pct.point højere end skønnet i G.1-1. Lønnen for ansatte i den private sektor skønnes til at stige med 1,9 pct., mens antallet af ansatte i den private sektor skønnes at vokse 1,5 pct. Fra 2015 til 2016 forventes de privatansattes lønindkomster at stige med 3,4 pct., hvilket er 0,3 pct.point lavere end i skønnet i G.1-1, jf. dog nedenfor. Lønnen for ansatte i den private sektor skønnes at vokse med 2,1 pct., mens antallet af ansatte i den private sektor skønnes til at vokse 1,3 pct. Skøn for både løn- og beskæftigelsesudvikling er nedjusteret lidt i forhold til skrivelse G.1-1. Fra 2016 til 2017 forventes de privatansattes lønindkomster at vokse med 3,8 pct. Lønnen for ansatte i den private sektor skønnes at stige med 2,5 pct., mens beskæftigelsen skønnes at stige 1,3 pct. 28

29 Samlet set er skønnet for lønindkomster ændret marginalt i 2015, idet beskæftigelsesskønnet er lidt højere, men skønnet for især den private lønudvikling lidt lavere end i G.1-1. For 2016 er skønnet for lønindkomster hævet, men i vid udstrækning ud fra en forventning om lavere indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger med fradragsret og større B- indkomster mv, dvs. andre bevægelser end der ses af ovenstående skøn for udviklingen i løn og beskæftigelse. For 2017 er skønnet for lønindkomster sænket, primært på baggrund af et lavere skøn for både offentlig og privat lønudvikling. I overslagsårene forventes lønindkomsterne samlet at vokse med 3,7 pct. i 2018, 3,6 pct. i 2019 og 3,5 pct. i Disse skøn er 0,2-0,3 pct.point højere end de tilsvarende skøn i G.1-1. Som beskrevet ovenfor i afsnit 6.0 har dette baggrund i en ny prognose fra Det økonomiske Råd. Udviklingen i lønindkomster Satsreguleringsprocenten forventes at blive 2,0 pct. i 2017 Satsreguleringsprocenten forventes at blive på 2,0 pct. i Satsreguleringsprocenten var 1,8 pct. i 2014, 1,5 pct. i 2015 og 1,4 pct. i Udviklingen i pensioner (alle typer pensionsudbetalinger, herunder efterløn og førtidspension) forudsættes at følge udviklingen i satsreguleringsprocenten samt ændringen i antallet af pensionister og førtidspensionister. De gennemsnitlige private pensionsudbetalinger kan variere, idet de ikke følger satsreguleringen. Effekten heraf er af tekniske årsager primært lagt ind som en mængdeeffekt, jf. tabel I skønnet indgår, at det som led i finansieringen af skattereformen for 2012 blev besluttet at dæmpe satsreguleringen, dvs. fremskrivningen, af bl.a. førtidspension fra 2016 til For dagpenge afviger satsudviklingen noget fra satsreguleringsprocenten. Det skyldes, at skønsmæssigt en femtedel af de dagpengeberettigede har en individuel sats, der følger den almindelige lønudvikling. Resten følger udviklingen i satsreguleringen. Udviklingen i antallet af dagpengemodtagere følger Beskæftigelsesministeriets skøn herfor, dog med et eget skøn for andelen af aktiverede på dagpenge hhv. kontanthjælp. Særligt i 2016 og 2017 skønnes der nu færre dagpengemodtagere end tidligere. Udviklingen i indkomster fra kontanthjælp følger satsreguleringsprocenten og den skønnede udvikling i antallet af modtagere af kontanthjælp, tilsvarende skønnet for antallet af dagpengemodtagere. I 2016 og 2017 skønnes et betydeligt fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere sammenlignet med forudsætningerne i G.1-1. Også i kontanthjælpsskønnet er den dæmpede satsregulering fra 2016 indarbejdet. Udviklingen i indkomster fra statens uddannelsesstøtte, SU, følger satsreguleringsprocenten og statens skøn for udviklingen i antallet af modtagere. 29

30 Øvrige skattepligtige overførsler, som blandt andet omfatter syge- og barselsdagpenge, ledighedsydelse, overgangsydelse og orlovsydelser, samt den nye integrationsydelse forudsættes at følge satsreguleringsprocenten og en skønnet udvikling i antallet af modtagere. Skattegrundlag fra et højere antal flygtninge formodes at indgå antager bl.a. på baggrund af et noget højere skøn for udviklingen i øvrige overførsler, at det er regeringens prognose for antallet af flygtninge og asylansøgere på integrationsydelse fra primo maj, der indgår i regeringens skøn for udviklingen i det kommunale skattegrundlag. Siden da er skønnet indtil videre nedjusteret grundet lavere anerkendelsesprocent og længere sagsbehandlingstider. Læs evt. mere herom i supplementsskrivelse 5-12 vedr. integration. Ligesom ovenfor er en dæmpet satsregulering fra 2016 indarbejdet i det skønnede skattegrundlag fra øvrige overførselsindkomster for de relevante overførselsindkomster. Samlet skønnes en udvikling i de skattepligtige indkomstoverførsler på 2,3 pct. i 2015, 1,0 pct. i 2016 og 2,3 pct. i Virksomhedsoverskud og indtægter for medhjælpende ægtefæller forventes at vokse med 7,1 pct. i 2015, 2,7 pct. i 2016 og 4,4 pct. i Sammenholdt med skønnene i G.1-1 er skønnet nedjusteret i alle årene frem mod Skønnene er forbundet med en del usikkerhed. Anden personlig indkomst omfatter bl.a. personalegoder, uddelinger, gruppelivsforsikringer, jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser, honorarer, stipendier og indtægter for privat hushjælp, dagpleje mv. Udviklingen er vanskelig at skønne over og baseret på stor usikkerhed. Generelt er skønnet opjusteret lidt i forhold til de seneste skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-1. Renteindtægterne forventes at falde med 28 pct. i 2015, hvilket er et større fald end forudsat i G.1-1. Baggrunden for de nye skøn er ændrede forventninger til udviklingen i bankernes indlånsrenter. Fra 2016 og frem forudsættes en beskeden stigning i renteindtægterne. Renteindtægterne i udskrivningsgrundlaget kommer hovedsagligt fra skatteydernes indestående i banker, som typisk forrentes med den korte rente. Anden kapitalindkomst, som ud over kursgevinster fra investeringsbeviser mv. bl.a. indeholder lejeindtægter fra udlejning af sommerhuse eller værelser og overskud af skibsanparter, forventes at falde med 3 pct. i 2015 for så at vokse med 5,2 pct. i 2016 og 0,8 pct. i På baggrund af ovenstående skøn forventes en vækst i den samlede bruttoindkomst på 2,7 pct. i 2015, 2,9 pct. i 2016 og 3,0 pct. i Disse skøn er lavere end de tilsvarende skøn i skrivelse G.1-1 for så vidt angår 2016 og 2017, mens vækstskønnet for 2015 er hævet en smule i denne skrivelse. 30

31 Lovgivningstiltag påvirker fradrag i personlig indkomst i de kommende år Fald i 2015 medvirker til højere udskrivningsgrundlag Forventning om stigende rentefradrag i Fradragene i det kommunale skattegrundlag Fradrag i personlig indkomst indeholder primært forskellige typer af indbetalinger til privattegnede pensionsordninger. Fradrag for pensionsordninger forventes generelt at følge lønudviklingen, men har i de senere år været stærkt påvirket af skattelovsændringer. Fradragsretten for indbetalinger til kapitalpension er faldet bort i 2013, således at nye indbetalinger til private kapitalpensionsordninger beskattes på indbetalingstidspunktet frem for ved udbetalingen af pensionen. Denne ændring skønnes i særlig grad at vedrøre 2014, men vurderes også at have virkning i 2015, da rabatordningen for indbetalinger til alderspensioner er forlænget i Med nogen usikkerhed skønnes fradrag i personlig indkomst at falde med kanp 15 pct. i 2015 og med 1,3 pct. i 2016 for så at vokse 2,6 pct. i Særligt det skønnede fald i 2015 adskiller sig fra den skønnede udvikling i G.1-1 og bidrager dermed til det højere skøn over udskrivningsgrundlaget i 2015 i denne skrivelse. Fradrag i kapitalindkomst skønnes at udvikle sig med -8,8 pct. i 2015, -4,4 pct. i 2016 og i 2017 en lille vækst på 0,8 pct. Fra og med 2017 forventes det fortsat, at renteudgifterne vokser igen, hvilket øger skatteydernes rentefradrag. Baggrunden er, at regeringen forventer, at både den korte og den lange rente vil stige en anelse i 2017 fra det nuværende meget lave niveau. Renteskønnet slår beløbsmæssigt hårdere igennem på rentefradragene, fordi danske husholdninger har en stor finansiel nettogæld med variabel forrentning. Rentefradragene udgør således en større post i udskrivningsgrundlaget end renteindtægterne, jf. tabel Dette er også baggrunden for, at forventningen om en svagt stigende rente i 2017 har negativ effekt på det skønnede udskrivningsgrundlag for Beskæftigelsesfradraget stiger Inden for de seneste år er der vedtaget flere ændringer, der øger beskæftigelsesfradraget. Det gælder Forårspakke 2.0, skattereformen fra 2012 samt finansloven for For en nærmere beskrivelse af lovforslagene henvises til Budgetvejledning 2017, G.1-1. Nedenfor ses de enkelte ændringers betydning for udviklingen i maksimumsgrænsen for beskæftigelsesfradraget. Tabel 6.2.1: Maksimumsgrænse for beskæftigelsesfradraget 2014 til 2020 Beskæftigelsesfradraget i pct Forårspakke 2.0 4,65 4,80 5,00 5,20 5,40 5,60 5,60 Skattereform ,25 7,80 8,15 8,60 9,50 10,10 10,50 Finanslov ,65 8,05 8,30 8,75 9,50 10,10 10,50 Maksimalt beskæftigelsesfradrag* * Nugældende regler. Beløbsgrænserne er fremskrevet med reguleringstallet, jf. PSL 20. Tabel 6.2.2: Ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere

32 Fradrag i pct. 5,40 5,40 5,60 5,75 6,00 6,25 6,25 Maksimalt beskæftigelsesfradrag* *Beløbsgrænserne er fremskrevet med reguleringstallet, jf. PSL 20. Med skattereformen fra 2012 blev der desuden vedtaget et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, som er indfaset fra Med finanslovsaftalen for 2014 blev det endvidere besluttet at fremrykke indfasningen af fradraget, sådan at det havde fuld effekt allerede i 2014 mod tidligere i 2015, jf. tabel Grundlagene for beskæftigelsesfradraget, som fremkommer i tabel 6.0.2, beregnes ud fra maksimumsgrænserne i tabel samt den forventede udvikling i lønninger og beskæftigelse. Derudover er der indarbejdet et skønnet provenutab ved det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. De samlede beskæftigelsesfradrag forventes at stige med 7,2 pct. i 2015 og med yderligere 5,3 pct. i 2016 og 12,7 pct. i Grøn BoligJobordning i 2016 og 2017 Højere loft over fagforeningskontingent på virker ligningsmæssige fradrag Bedre konjunkturer påvirker overført underskud Servicefradrag er de håndværkerfradrag, som følger af BoligJobordningerne. For 2016 og 2017 er der vedtaget en grøn BoligJobordning, der erstatter den BoligJobordning, der var gældende i Med den nye ordning gives der kun fradrag til grønne håndværkerydelser, mens øvrige håndværkerydelser ikke længere vil være fradragsberettigede. Derudover gives der fradrag på op til kr. til serviceydelser i hjemmet pr. person i husstanden. Regeringen skønner, at forslaget vil reducere det kommunale udskrivningsgrundlag med 2,1 mia. kr. Det samlede servicefradrag forventes dermed at blive betydelig reduceret i I 2015 skønnes servicefradraget at falde med 11 pct. i forhold til 2014-niveauet. I 2016 forventes et fald på 61 pct. som følge af overgangen til den grønne BoligJobordning og i 2017 forventes en stigning på 2,4 pct. Øvrige ligningsmæssige fradrag indeholder bl.a. befordringsfradrag, A- kasse- og fagforeningsfradrag og andre fradrag for faktiske udgifter. Her skønnes en stigning på 8,1 pct. i 2015, på 2,9 pct. i 2016 og på 3,1 pct. i Stigningen i 2015 skal bl.a. ses i lyset af det forhøjede loft over fradrag for fagforeningskontingent og i mindre grad det forhøjede befordringsfradrag i yderkommuner og højere brofradrag. Foruden de lovmæssige påvirkninger er de ligningsmæssige fradrag forudsat at følge lønudviklingen samt udviklingen i antallet af skattepligtige og beskæftigelsen. Overført underskud er fradrag som følge af underskud i eksempelvis virksomhedsdrift i tidligere indkomstår. Man har ret til at overføre sådanne underskud til efterfølgende skatteår i et begrænset antal år, hvor underskuddet vil virke som et fradrag for den skattepligtige. Overførte underskud forventes at falde i 2015, hvilket kan afspejle, at færre virksomheder giver underskud, som følge af de mere gunstige økonomiske tendenser. I de efterfølgende år er der nogen usikkerhed om udviklingen, hvorfor der er lagt et uændret niveau til grund for fremskrivningen. 32

33 Lavere fradrag i 2015 og 2016 øger væksten i udskrivningsgrundlaget Samlet er der tale om en skønnet stigning i indkomstfradrag i alt på 0,5 pct. i 2015, et fald på -0,8 pct. i 2016 og en stigning i 2017 på 5,5 pct. Faldet i 2015 skyldes primært forventede fald i fradrag i personlig indkomst og kapital-(rente-)fradrag. Baggrunden for faldet i 2016 skal foruden lavere kapitalfradrag findes i den grønne BoligJobordning, der forventes at medføre lavere fradrag end den ordning, der har været gældende i Samlet set er de skønnede fradrag meget på linie med det samlede fradragsskøn i G.1-1, om end fradragene falder mere særligt i 2015 i de nye skøn. Negativ skattepligtig indkomst vedrører personer, hvis skattepligtige indkomst er negativ. I sådanne tilfælde skal den negative skattepligtige indkomst fraregnes i de skatter, som personen har betalt i indkomståret. Dernæst kan modregning ske i en evt. ægtefælles skatter. Er der fortsat et restbeløb tilbage efter afregning i indkomståret kan det resterende underskud overføres til efterfølgende år. Sammenhæng mellem negativ skattepligtig indkomst og overført underskud Det betyder, at negativ skattepligtig indkomst skal trækkes ud af bruttoindkomsten for at få den positive skattepligtige indkomst. I det enkelte år vil negativ skattepligtig indkomst således isoleret set øge udskrivningsgrundlaget. I efterfølgende år vil det i en vis udstrækning kunne indgå som overførte underskud, som kan benyttes som fradrag. Negativ skattepligtig indkomst er i prognosen forudsat at falde med 23 pct. i 2015 og derefter forblive på dette niveau i de efterfølgende år. Ligesom med de overførte underskud afspejler skønnet bedre konjunkturer, men usikkerhed om udviklingen år for år på en post, der efterhånden befinder sig på et forholdsvist lavt niveau. Udvikling i personfradraget I tabel er vist personfradragene (beregningsfradrag) i samt skøn for Tabel 6.2.3: Udviklingen i personfradraget i perioden Kr * 2019* 2020* Personfradrag +17 år Personfradrag for personer under 18 år * Skøn på baggrund af en reguleringsprocent på 2,0 Fra 2014 reguleres personfradragene som udgangspunkt igen efter personskattelovens 20. De samlede personfradrag ventes på den baggrund at følge reguleringsprocenten og udviklingen i antallet af skatteydere hhv. under og over 18 år. Med et uændret skøn for reguleringsprocenten, herunder at reguleringsprocenten for 2017 faktisk er landet på 2,0, er skønnene for personfradraget for den enkelte skatteyder. Men med den ny befolkningsprognose fra Danmarks Statistik er den skønnede vækst i antallet af skatteydere øget for de kommende år, og hermed er de skønnede samlede personfradrag også øget. 33

34 Samlet vækst i udskrivningsgrundlaget Højere skøn for væksten i overslagsårene Samlet skønner, at udskrivningsgrundlaget for kommunerne stiger med 3,3pct. i 2015, 3,9 pct. i 2016 og med 2,5 pct. i I overslagsårene forventes udskrivningsgrundlaget at vokse med 3,3 pct. i 2018, 3,1 pct. i 2019 og med 3,3 pct. i Som nævnt ovenfor i afsnit 6.0 og 6.1 er baggrunden herfor i vid udstrækning, at har lagt en mere optimistisk prognose til grund for udviklingen i beskæftigelse og lønninger med afsæt i en prognose fra Det økonomiske Råd. Skønnenes usikkerhed er særligt stor i overslagsårene. 6.3 Indkomstudvikling pr. skattepligtig Skøn over indkomster og fradrag pr. skattepligtig vises i tabel Tabellen er dannet ud fra det samlede skøn over indkomster og fradrag i alt i tabel 6.0.2, justeret for den skønnede udvikling i antallet af skattepligtige. Kommuner, som i det store hele har en udvikling i beskæftigelsen og en indkomst- og fradragssammensætning som gennemsnittet af kommunerne, kan anvende skønnene i tabel nedenfor i sammenhæng med kommunens egen befolkningsprognose. Tabel 6.3.1: Gennemsnitlig indkomstudvikling pr. skattepligtig for , faktisk grundlag Pr. skattepligtig, pct. vækst 2014/ / / / / / 2020 A-indk.,off. ansat 0,7 1,4 1,1 1,6 1,4 1,4 A-indk.,privat 2,7 3,2 2,7 3,1 3,0 2,9 Lønindkomst ekskl. AM-bidrag 2,1 2,6 2,3 2,7 2,5 2,5 Pensioner mv. 0,7 1,1 1,1 1,7 1,8 1,9 Dagpenge -6,4-16,9-4,9-3,3-3,4-2,3 Kontanthjælp 0,9-22,2-11,2 0,2 0,2 0,2 SU 1,1 0,4 2,5 2,5 2,5 2,5 Øvrige overførsler o.lign. 5,2 6,4 5,0 2,5 2,4 2,3 Pensioner og skpl. overførsler i alt 1,3 0,0 1,3 1,7 1,7 1,8 A-indkomst 1,8 1,8 2,0 2,4 2,3 2,3 Virksomhedsoverskud mv. 6,0 1,7 3,4 3,4 3,4 3,4 Anden personlig indkomst 0,7 2,2 0,1 0,5 1,0 1,0 Personlig indkomst i alt 2,0 1,8 2,0 2,4 2,3 2,3 Renteindtægter -29,0 10,2-0,1-0,1-0,1-0,1 Anden kapitalindkomst -4,0 4,1-0,2 2,0 3,0 3,0 Kapitalindkomst i alt -17,4 6,9-0,2 1,0 1,5 1,5 Bruttoindkomst ialt 1,7 1,9 2,0 2,4 2,3 2,3 Fradrag i personlig indkomst -15,6-2,3 1,6 2,6 2,6 2,6 Fradrag i kapitalindkomst -9,7-5,4-0,2 1,6 1,6 1,6 Beskæftigelsesfradrag 6,1 4,2 11,5 9,5 7,3 5,2 Servicefradrag (boligjobordningen) -12,2-61,3 1,4-100,0 - - Øvrig ligningsmæssige fradrag 7,1 1,9 2,0 2,6 2,6 2,6 Overførte underskud o.l. -13,4-1,0-1,0-1,0-1,0-1,0 Indkomstfradrag i alt -1,5-1,8 4,5 3,6 4,0 3,3 Negativ skattepligtig indk. -23,6-1,0-1,0-1,0-1,0-1,0 Skattepligtig indkomst positiv 2,2 2,5 1,6 2,1 2,0 2,1 Beregningsfradrag 1,2 1,3 2,1 1,9 1,7 1,6 Dødsboer i ud.skr.gr.lag 1,6 1,7 1,9 3,0 3,4 4,0 34

35 Virk.indk. (virk.sk.lov 10 stk.2) -10,7 7,6 4,9 4,9 4,9 4,9 Nedslag for udl. Indkomst mm. 8,2-1,0-1,0 1,6 1,6 1,7 Udskrivningsgrundlag (USG) 2,3 2,9 1,5 2,2 2,1 2,2 Antal skattepligtige 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Husk forskel mellem efterregulerings- og faktisk grundlag Forventes fuldt tilskud til skattenedsættelser i B16 (75 pct.) Brugere af s skatte- og tilskudsmodel vil bemærke, at skønnene i tabel adskiller sig fra de komponentskøn, som brugerne finder i modellen. Det skyldes, at modellen som nævnt ovenfor som udgangspunkt fremskriver på kommunens efterreguleringsgrundlag og ikke det faktiske skattegrundlag. Tabel ovenfor viser s skøn over udskrivningsgrundlaget på komponentniveau for efterreguleringsgrundlaget. 6.4 Tilskud til skattenedsættelser i 2016 og kommuner satte med budgettet for 2016 en eller flere skattesatser ned. Den samlede skattenedsættelse er opgjort foreløbigt til 147 mio. kr. og dermed inden for den ramme på 200 mio. kr., som der var afsat tilskud til med økonomiaftalen for Det betyder, at de 22 kommuner alle må forventes at få fuldt tilskud, dvs. 75 pct. af nettoprovenutabet ved skattenedsættelsen i Kommunerne har imidlertid endnu ikke modtaget dette tilskud, ligesom Social- og Indenrigsministeriet heller ikke har udsendt en fordeling af tilskuddet endnu. Baggrunden er, at ministeriet har haft problemer med datakvaliteten til opgørelsen af topskattegrundlaget for 2016, som benyttes til at opgøre den enkelte kommunes evt. medfinansering af det skrå skatteloft. For kommuner, som har nedsat udskrivningsprocenten, og som medfinansierer det skrå skatteloft, skal ministeriet modregne et ændret medfinansieringsbeløb til det skrå skatteloft i opgørelsen af kommunens nettoprovenutab ved skattenedsættelsen. Ministeriet skal derfor have dette grundlag på plads, før det endeligt kan opgøre hver kommunes nettoprovenutab ved skattenedsættelserne i budget Tilskuddet forventes snart meldt ud Ny pulje til skattenedsættelser i 2017 Social- og Indenrigsministeriet har frem til den 17. juni 2016 en ny bekendtgørelse i høring, som ændrer på metoden for opgørelsen af grundlaget til det skrå skatteloft, jf. afsnit 10. Når bekendtgørelsen er endeligt godkendt, kan ministeriet afslutte processen og melde tilskuddet til skattenedsættelser i 2016 ud. I økonomiaftalen for 2017 er der tilsvarende 2016 afsat en pulje til at medfinansiere kommunale skattelettelser inden for en ramme af 200 mio. kr. Ligesom tidligere kan kommunen få dækket op til 75 pct. af provenutabet i første år (2017), 50 pct. de to efterfølgende år og op til 25 pct. i det 4. år. Kommunens tilskud afhænger af, om de samlede skattenedsættelser overstiger 200 mio. kr. I så fald nedsættes tilskudsprocenten. Alle kommuner, som med budget 2017 nedsætter udskrivningsprocent, grundskyldspromille og/eller promille for dækningsafgift af forretningsejendomme vil få tilskud til nedsættelsen. Der skal ikke ansøges om tilskuddet. 35

36 Ramme på 200 mio. kr. til skattestigninger i 2017 Uændret skat for kommunerne under ét Skønnet statsgarantiprocent 2017: 10,4 Kommuner, der omvendt ønsker at hæve skatten i 2017, kan ansøge Socialog Indenrigsministeriet om adgang hertil for at undgå en individuel skattesanktion. Rammen herfor er ligeledes 200 mio. kr. i Ministeriet forventes i sit udmeldingsbrev til kommunerne inden 1. juli at informere om ansøgsningsfrist mv. I økonomiaftalen for 2017 er det forudsat, at det samlede kommunale skatteniveau forbliver uændret i En evt. samlet skattestigning vil indebære en skattesanktion på kommunerne. Kommunerne er således sanktioneret for en samlet skatteforhøjelse på ca. 7 mio. kr. i budget Statsgarantien for 2017 Social- og Indenrigsministeriet skal senest den 1. juli 2016 meddele kommunerne deres statsgaranterede udskrivningsgrundlag for har som led i økonomiforhandlingerne været i dialog med ministeriet om dette og har udarbejdet en kommunefordelt tabel til Aktuel Kommunaløkonomi (bilagstabel 10), som viser hver kommune statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2017 og grundlaget herfor. Statsgarantien for 2017 beregnes med udgangspunkt i den endelige majafregning for indkomståret 2014 korrigeret for lovændringer siden Derefter opgøres garantiprocenten som væksten fra det korrigerede udskrivningsgrundlag i 2014 til det skønnede niveau i Garantiprocenten for 2017 er opgjort til 10,3 pct. fra det korrigerede grundlag for Bemærk at det korrigerede 2014-grundlag til statsgarantien er lavere end maj-afregningen for Ejendomsskatter Fastfrysningen er implementeret med særkørsel i maj 2016 Kommunerne kompenseres individuelt 8.1 Fastfrysning af grundskyld Den 25. februar 2016 vedtog Folketinget L 96 om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Med loven fastfryses grundskylden for ejerboliger i 2016, således at reguleringsprocenten for disse ejendomme sættes til 0,0 pct. i stedet for den tidligere udmeldte reguleringsprocent på 6,6 pct. KMD har ca. den 20. maj 2016 implementeret fastfrysningen med en særkørsel, der regulerer ejendomsskattebilletterne for 2016 i 2. rate (3. og 4. rate for kommuner med fire rater). Kommunerne er kompenseret via DUT-princippet for fastfrysningskørslen, som KMD fakturerer kommunerne, jf. skrivelse G-3.2, afsnit I 2016 har regeringen besluttet at kompensere kommunerne individuelt for deres provenutab på grundskyld. KMD har opgjort hver kommunes grundværdier før og efter fastfrysningen, og Skatteministeriet har på det grundlag beregnet hver kommunes provenutab ved fastfrysningen. har lagt et regneark på skatte- og tilskudsmodellens hjemmeside, der viser ændringen i grundlag og provenu for hver kommune. Kommunen vil modtage sit kompensationsbeløb med 12.delsafregningerne i august, september og oktober

37 Virkning for selvbudgetterende kommuner neutraliseres Det fremgår af lovforslaget, at virkningen af forslaget vedrørende tilskudsog udligningsbeløbene for 2016 for de selvbudgetterende kommuner bliver neutraliseret i forbindelse med efterreguleringen af Om muligt vil dette formentlig ske, ved at KMD opgør en korrektion for fastfrysningen på hver kommunes endelige grundværdier for 2016, når disse foreligger. Når kommunen følger op på sin indtægtsbudgettering for 2016, evt. ved at benytte s skatte- og tilskudsmodel, skal kommunen være opmærksom på, at de relevante grundværdier til udligningen i 2016 tilsvarende skal være neutraliseret for fastfrysningen. Eksempelvis kan man benytte kommunens budgetterede grundværdier eller grundværdierne i statsgarantien for Fra 2017 vil provenuvirkningen indregnes i bloktilskuddet Fastfrysningen gælder kun i 2016, men vil have virkning på kommunernes provenu fra grundskyld i de kommende år. Fra 2017 og frem vil virkningen af fastfrysningen af beskatningsgrundlaget for grundskylden fra 2015 til 2016 indgå i de provenuskøn over grundskylden, der ligger til grund for fastsættelsen af kommunernes bloktilskud. Når kommunen lægger sit budget for 2017 og frem, evt. ved at benytte s skatte- og tilskudsmodel, er det de nye grundværdier for 2017 efter fastfrysningen i 2016, der er relevant for udligningsberegningerne i 2017 og overslagsårene. Provenueffekten i kommunen i 2017 og frem skønnes begrænset og aftagende Kommunens kompensation for fastfrysningen i 2017 og frem sker således på baggrund af alle kommuners nye grundværdier for 2017 som er lavere end ellers i kraft fastfrysningen i Samlet set indebærer de lavere grundværdier et lavere grundskyldsprovenu på landsplan, som kompenseres fuldt ud for kommunerne samlet med et højere bloktilskud. har regnet skønsmæssigt på effekten af lavere grundværdier og grundskyldsprovenu og højere bloktilskud for den mellemkommunale indtægtsfordeling og vurderer, at den samlede effekt generelt er mindre end 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Det største tab findes i kommuner med høje grundskyldspromiller, idet provenutabet her er relativt større. Skatteministeriet har skønnet, at effekten af fastfrysningen vil være aftagende over de kommende år. 8.2 Reguleringsprocenten Folketinget har i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 procent. Fastfrysningen i 2016, jf. ovenfor, betød i praksis en reguleringsprocent på 0 for ejerboliger, jf. tabel Tabel viser reguleringsprocenten i perioden Reguleringsprocenten for ligger fast, mens de øvrige endnu er skøn. Tabel 8.2.1: Skøn over reguleringsprocent og udvikling i grundværdier 37

38 Reguleringsprocent, ejerboliger 6,3 6,4 0 5,5 6,3 6,1 6,3 Reguleringsprocent, øvrige ejendomme 6,3 6,4 6,6 5,5 6,3 6,1 6,3 Landsudvikling, produktionsjord 3,0 4,3 3,8 1,6 1,5 1,5 5,0 Landsudvikling, øvrig jord 5,0 4,7 1,8 3,8 4,4 4,1 5,7 Landsudvikling i alt, faktisk 4,7 4,7 2,0 3,6 4,0 3,8 5,6 Landsudvikling i alt, skatte- og tilskudsmodel 4,7 4,7 4,8 0,8 4,0 3,8 5,6 Note: I s skatte- og tilskudsmodel indgår de grundværdier, som skønnes til udligningen. Idet fastfrysningen i 2016 neutraliseres for selvbudgetterende kommuner, forsinkes effekten af denne i modellens grundværdier. Grundskatteloft begrænser stigning Usikre skøn for udvikling i afgiftspligtige grundværdier Lavere vækst forventes på produktionsjord Nyt vurderingssystem vil øge stigningen i grundværdier Grundskatteloftet medfører, at en ejendoms afgiftspligtige grundværdi kan stige med reguleringsprocenten, indtil ejendommen når den faktiske ejendomsvurdering. Derefter vil ejendommen betale grundskyld af ejendomsvurderingen. Ejendomsvurderingerne er pt. fastfrosset, mens Skatteministeriet udvikler et nyt ejendomsvurderingssystem. Foruden usikkerheden om reguleringsprocenten er der i overslagsårene usikkerhed om antallet af ejendomme, som skal betale grundskyld af ejendomsvurderingen hhv. skatteloftsværdien. Skønnet er foretaget på baggrund af udviklingen i de budgetterede afgiftspligtige grundværdier de seneste år sammenholdt med reguleringsprocenten. har som noget nyt skønnet separat for udviklingen i produktionsjord og øvrig jord, jf. tabel Baggrunden er, at grundværdierne for produktionsjord er steget meget begrænset i statsgarantien for Det kan skyldes, at produktionsjord mange steder beskattes med SKAT s grundvurderinger, og at disse er fastfrosset. skønner på denne baggrund, at grundværdierne for øvrig jord også i de kommende år vil stige beskedent, men at stigningen vil øges, når SKAT s nye ejendomsvurderingssystem er i drift til ejendomsbeskatningen, jf. afsnit 8.4. Tilsvarende vurderer, at et nyt ejendomsvurderingssystem også for øvrig jord vil indebære højere grundværdier mange steder, og at flere ejendomme dermed bliver beskattet af skatteloftsværdien. Skønnet dækker over, at væksten i grundværdierne må forventes at være ujævnt fordelt mellem kommunerne. I nogle kommuner vil væksten i grundværdierne være tæt på reguleringsprocenten, mens udviklingen i andre områder må forventes at være mindre end reguleringsprocenten. Det trækker udviklingen på landsplan ned. Fortsat udgifter til tilbagebetaling af ejendomsskat 8.3 Tilbagebetalinger Nogle kommuner oplever fortsat udgifter til tilbagebetaling af ejendomsskatter. Der kan være forskellige årsager til, at kommunerne skal tilbagebetale ejendomsskatter, men en af de væsentligste årsager har været, at SKAT nedsætter den offentlige ejendomsværdi efter en klage fra ejeren, hvorved kom- 38

39 munen får pligt til at betale grundskyld eller dækningsafgifter tilbage til ejeren. For den enkelte kommune bør udgifter til tilbagebetaling af både grundskyld og dækningsafgifter være et opmærksomhedspunkt, både i budgetlægning og opfølgning. Nyt vurderingssystem udskudt til Udskydelse af nyt vurderingssystem Skatteministeren har i en pressemeddelelse den 9. februar 2016 oplyst, at regeringen har besluttet at udskyde det nye system til vurdering af grundværdierne med et år. Det forventes nu, at de første vurderinger af ejerboliger vil blive udarbejdet i 2018 og udsendes i Det betyder, at beregningen af grundskylden for ejerboliger først i 2020 vil basere sig på de nye vurderinger. Denne tidsplan er lagt til grund for skønnene i afsnit 8.2. Der er her forudsat, at SKAT med implementeringen af et nyt vurderingssystem vil forhøje sine vurderinger, særligt idet disse har været fastlåste siden Selskabsskat Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct., hvor kommunerne modtager 13,41 pct. af provenuet. Vækstplanen sænker selskabsskatten fra 2014 Med vækstplanen fra april 2013 fik den tidligere regering tilslutning til at sænke selskabsskatten gradvist til 22 pct. For at modvirke at kommunerne mister provenu, øges kommunerens andel af selskabsskatten frem mod 2017, således at kommunernes provenu alt andet lige forbliver uændret. Selskabsskatten afregnes tre år bagud, således at provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2014 afregnes i Tabel 9.1. Selskabsskattesatsen og kommunernes andel fra , pct Selskabsskattesats 24,50 23,50 22,00 22,00 22,00 Kommunernes andel 13,68 14,27 15,24 15,24 15,24 Stigninger i indtægterne fra selskabsskat i udsigt Provenuvurderingen i er baseret på statslige tal for selskabsskatten i 2014 og statslige skøn over væksten i selskabsindkomsterne i Foruden usikkerheden i statens skøn, ligger der en usikkerhed i, at en væsentlig del af kommunernes selskabsskatteindtægt typisk kommer fra afregninger vedr. tidligere indkomstår. I nedenstående skøn er denne afregning fastholdt på niveauet ved afregningen til kommunerne i Tabel 9.1 Skøn over kommunal andel af selskabsskat Selskabsskat i mio. kr Vækst i pct. 3,6% 13,8% 2,4% 1,0% 39

40 Arbejdsgruppe skal undersøge udfordringer og muligheder for at digitalisere fordelingen af selskabsskatter Det tidligere Økonomi- og Indenrigsministerium igangsatte et projektarbejde med henblik på at automatisere fordelingen af selskabsskatter kommunerne imellem. Dette arbejder er nu overgået til Skatteministeriet, og deltager fortsat i arbejdsgruppen. Der er flere modeller i spil hos Skatteministeriet, med forskellige muligheder for at lette den kommunale fordelingsopgave. En væsentlig udfordring er at afdække evt. byrdefordelingsmæssige konsekvenser ved de forskellige modeller, og der arbejdes herpå. 10. Det skrå skatteloft Kommunen skal medfinansiere det skrå skatteloft, hvis kommunen har sat eller sætter skatten op i forhold til niveauet 2007, og hvis udskrivningsprocenten overstiger grænsen på den aktuelle medfinansieringsgrænse på 24,87 pct. Begge de nævnte betingelser skal være opfyldt samtidigt for, at en kommune kan blive omfattet af medfinansieringen af det skrå skatteloft. Social- og Indenrigsministeriet har med en ny bekendtgørelse lagt op til at ændre metoden til at opgøre kommunernes grundlag for det skrå skatteloft, jf. Med den nye metode bliver grundlaget for afregning af det skrå skatteloft baseret på en fremskrivning af det endelige topskattegrundlag for året to år før budgetåret. Hidtil har det været baseret på forskudsregistreringen for budgetåret, men disse data har vist sig ikke at være valide. Ny metode hæver grundlaget for afregningen af det skrå skatteloft har påpeget over for ministeriet, at den nye metode synes at hævet niveauet for afregningen af det skrå skatteloft, sådan at kommunerne får en større udgift hertil. Ministeriet har bekræftet dette, men pointeret at dette hørere grundlag vil være mere retvisende, idet den hidtidige metode har vist sig at undervurdere det faktiske topskattegrundlag. Brugere af s skatte- og tilskudsmodel kan se skøn for kommunens medfinansiering af det skrå skatteloft i modellens tabel 6. Skønnene er baseret på den forventet gældende metode. 40

41 Bilag 1. Indberetning af prisstigningsprocenter til økonomisystemet Nedenfor er vist et forslag til udfyldelse af indberetningsskønnet til økonomisystemets budgetdel ud fra 's skøn, som er beskrevet i de tidligere afsnit. Hovedart 1 Lønninger er udfyldt med den skønnede udvikling i lønomkostningerne for kommunalt ansatte ekskl. de særlige kompensationer på skole- og døgnområdet i hhv. 2014, 2015 og Hovedart 2 Varekøb er udfyldt med et vejet gennemsnit af den skønnede prisudvikling for arterne 2.2, 2.3, 2.6, 2.7 og 2.9. Art 2.2 Fødevarer er udfyldt med den skønnede prisudvikling for fødevarer. Overslagsårene er udfyldt med skønnet for hovedart 2. Art 2.3 Brændsel og drivmidler er udfyldt med den skønnede prisudvikling for brændsel. Overslagsårene er udfyldt med skønnet for hovedart 2. Art 2.6 Køb af jord og bygninger er udfyldt med den skønnede prisudvikling for køb af jord og bygninger. Overslagsårene er udfyldt med skønnet for hovedart 2. Art 2.7 Anskaffelser, er udfyldt med den skønnede prisudvikling for anskaffelser. Overslagsårene er udfyldt med skønnet for hovedart 2. Art 2.9 Øvrige varekøb er udfyldt med den skønnede prisudvikling for øvrige varer. Overslagsårene er udfyldt med skønnet for hoved art 2. Hovedart 4 Tjenesteydelser mv. er udfyldt med et vejet gennemsnit af den skønnede prisudvikling for arterne 4.0, 4.5, 4.6, 4.7, 4.8 og 4.9. Art 4.0 Tjenesteydelser uden moms er udfyldt med den skønnede prisudvikling for øvrige tjenesteydelser. Art 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser er udfyldt med den skønnede udvikling i entreprenør- og håndværkerydelser. Art 4.6 Betalinger til staten og art 4.7 Betalinger til kommuner er udfyldt med den skønnede udvikling for løn og priser i alt. Art 4.8 Betalinger til regioner er en sammenvejning af det samlede pris- og lønskøn for kommunerne og det regionale pris- og lønskøn for sundhedsområdet ekskl. medicin. Art 4.9 Øvrige tjenesteydelser mv. er udfyldt med den skønnede prisudvikling for øvrige tjenesteydelser. 41

42 Hovedart 5 Tilskud og overførsler er udfyldt med et vejet gennemsnit af den skønnede prisudvikling for arterne 5.1, 5.2 og 5.9. Art 5.1 Tjenestemandspensioner mv. er udfyldt med den skønnede udvikling i lønomkostningerne for kommunalt ansatte. Art 5.2 Overførsler til personer er skønnet med udgangspunkt i den forventede udvikling i satsreguleringsprocenten. For 2016 og frem er der i skønnene taget højde for, at der med skattereformen fra 2012 blev der aftalt en afdæmpet regulering af visse indkomstoverførsler i årene En lang række ydelser på overførselsområdet fremskrives derfor med en nedjusteret satsreguleringsprocent. Dæmpningen er fuldt indfaset i Art 5.9 Øvrige tilskud og overførsler er udfyldt med skønnet for det omkostningsbaseret indeks for kollektiv trafik. Hovedart 6 Finansudgifter er ikke udfyldt, da det ikke på et tilstrækkeligt sikkert grundlag er muligt at angive en prisudvikling herfor. Hovedart 7 Indtægter er udfyldt med et vejet gennemsnit af den skønnede prisudvikling for arterne 7.1, 7.2, 7.6, 7.7, 7.8 og 7.9. Art 7.1 Egne huslejeindtægter, art 7.2 Salg af produkter og ydelser, art 7.6 Betalinger fra staten, art 7.7 Betalinger fra kommuner, art 7.8 Betalinger fra amtskommuner og art 7.9 Øvrige indtægter er udfyldt med den skønnede kommunale pris- og lønudvikling i alt. På hovedart 8 Finansindtægter konteres statsrefusioner, der prisfremskrives med den forventede udvikling i satsreguleringsprocenten. Hovedart 9 Interne udgifter og indtægter er udfyldt med et vejet gennemsnit af den skønnede prisudvikling for arterne 9.1, 9.2, 9.4 og 9.7. Art 9.1 Overførte lønninger er udfyldt med den skønnede lønudvikling for kommunalt ansatte. Art 9.2 Overførte varekøb er udfyldt med den skønnede prisudvikling for øvrige varer og anskaffelser. Art 9.4 Overførte tjenesteydelser er udfyldt med den skønnede prisudvikling for hovedart 4, jf. ovenfor. Art 9.7 Interne indtægter er udfyldt med den skønnede kommunale prisudvikling i alt. 42

43 KOMMUNEDATA's ØKONOMISYSTEM - ØS33 Kommunenr.: År: 2017 = ÅR 1 Registerversioner: Niveau: Forventede prisstigninger i pct. pr. år ÅR-2/ÅR-1 ÅR-1/ÅR 0 ÅR 0/ÅR 1 ÅR 1/ÅR 2 ÅR 2/ÅR 3 ÅR 3/ÅR /2015* 2015/2016* 2016/ / / / ,43 1,59 2,16 2,30 2,30 2,30 2-1,54-0,69 1,37 1,37 1,37 1, ,48-0,40 1,03 1,37 1,37 1, ,68-1,92 4,05 1,37 1,37 1, ,76 4,00 4,00 1,37 1,37 1, ,23 1,49 1,70 1,37 1,37 1, ,68-0,42 0,36 1,37 1,37 1,37 4 1,42 1,58 2,00 2,05 2,05 2, ,58 1,85 2,05 2,05 2,05 2, ,88 1,49 1,70 1,70 1,70 1, ,30 1,49 2,09 2,18 2,18 2, ,30 1,49 2,09 2,18 2,18 2,18 4.8** 1,14 1,18 1,86 1,94 1,94 1, ,58 1,85 2,05 2,05 2,05 2,05 5 1,39 1,13 1,78 1,51 1,51 1, ,51 1,61 2,16 2,30 2,30 2, ,50 1,13 1,64 1,32 1,32 1, ,48 0,62 3,41 3,41 3,41 3, ,30 1,49 2,09 2,18 2,18 2, ,30 1,49 2,09 2,18 2,18 2, ,30 1,49 2,09 2,18 2,18 2, ,30 1,49 2,09 2,18 2,18 2, ,30 1,49 2,09 2,18 2,18 2, ,30 1,49 2,09 2,18 2,18 2, ,30 1,49 2,09 2,18 2,18 2,18 8 1,50 1,13 1,64 1,32 1,32 1,32 9 1,12 1,38 1,96 2,00 2,00 2, ,51 1,61 2,16 2,30 2,30 2, ,01-0,32 0,57 1,37 1,37 1, ,42 1,58 2,00 2,05 2,05 2, ,85 1,22 1,93 1,93 1,93 1,93 * Hovedart 1 er for 2015 eksklusiv kompensation for afskaffelse af 60-årsreglen på skoleområdet (0,08 pct. i 2015). For 2016 er skønnet eksklusiv 0,02 pct. til døgnområdet. **Skønnet for 4.8 er en sammenvejning af det samlede kommunale pl-skøn 43

44 og det regionale PL-skøn for sundhedsområdet ekskl. medicin. 44

45 Bilag 2. De reviderede skøn over pris-, løn og indkomstudviklingen sammenholdt med tidligere skøn Nye skøn Gamle skøn ** Løn 1,59/1,61* 2,16 1,62/1,64* 2,27 Brændsel -1,92 4,05-0,80 3,30 Øvrige varer og Anskaffelser -0,32 0,57 0,60 0,92 Entreprenør- og håndværkerydelser 1,49 1,70 1,50 2,50 Øvrige tjenesteydelser 1,85 2,05 1,90 2,20 Tilskud til kollektiv trafik 0,62 3,41 1,20 3,20 PL i alt 1,5 2,1 1,6 2,2 Bruttoindkomst 2,9 3,0 3,2 3,2 Indkomstfradrag -0,8 5,5-0,6 5,5 Skattepligtig Indkomst 3,6 2,6 3,9 2,8 Personfradrag 2,3 3,1 2,0 3,5 Udskrivningsgrundlag i alt 3,9 2,5 4,4 2,7 Udskrivningsgrundlag pr. skattepligtig 2,9 1,5 3,6 2,1 * Inklusiv 0,02 pct. til døgnarbejdstidsområdet i ** Skrivelse G.1-1 BV

46 Bilag 3. Skøn over udviklingen i skattegrundlaget baseret på komponentfordelingen i budgetwebben For at kommuner, der benytter KMD s budgetweb fortsat kan bruge data herfra til at beregne skøn over udviklingen i kommunens skattegrundlag, giver i dette bilag skøn for en komponentopdelt udvikling i skattegrundlaget for På komponentniveau adskiller data og skøn i skatte- og tilskudsmodellen sig fra budgetwebbens slutligningsstatistik Da data og komponentopdelingen af skattegrundlaget er forskelligt mellem budgetwebben og SKAT s data til skatte- og tilskudsmodellen, er skønnene forskellige på komponentniveau. Det samlede udskrivningsgrundlag skal naturligvis ligge på samme niveau uanset, om man bruger s skatte- og tilskudsmodel eller selv beregner et skøn over kommunens udskrivningsgrundlag baseret på skønnene i denne skrivelse og data fra budgetwebben såfremt man sammenligner faktisk grundlag med faktisk grundlag, og efterreguleringsgrundlag med efterreguleringsgrundlag. Men på den enkelte komponent vil der være afvigelser, idet komponentopdelingen ikke er ens de to datagrundlag imellem. Bevægelserne på de enkelte komponenter vil dog ligne de tilsvarende bevægelser i skatte- og tilskudsmodellen. Derfor kan forklaringerne på bevægelserne i denne skrivelse også benyttes som guideline til bevægelserne på komponentniveau i budgetwebben, om end vækstprocenterne ikke i alle tilfælde er ens. I de tilfælde, hvor bevægelserne på komponentniveau i tabel 3A og 3B nedenfor adskiller sig fra de tilsvarende skøn i tabel og i skrivelsen ovenfor, vil det typisk skyldes forskelle i data, eller det kan være afstemningsforskelle. Forskellige fremskrivningsmetoder giver forskellige skøn Brugere af skatte- og tilskudsmodellen skal samtidig være bevidste om, hvordan modellens fremskrivning af skattegrundlaget adskiller sig fra kommunens egen metode. Modellen fremskriver udskrivningsgrundlaget separat på 20 underkomponenter, og for hver af disse på 5 aldersgrupper. Hvis kommunen eksempelvis fremskriver sit udskrivningsgrundlag ud fra den samlede befolkningsudvikling i kommunen, men kommunens befolkning udvikler sig forskelligt aldersgrupperne imellem, vil dette slå igennem på det udskrivningsgrundlag, som modellen skønner. Forskellige fremskrivningsmetoder giver naturligvis forskellige skøn. Dette vil typisk være en hovedforklaring på, hvorfor modellens skøn adskiller sig fra kommunens egne. Der henvises til Budgetvejledningen 2014, skrivelse 7-1 for en metodisk gennemgang af, hvordan man kan skønne over sin kommunes udskrivningsgrundlag ved brug af budgetwebbens datagrundlag. Tabel 3A og 3B er parallelle til tabel hhv. tabel i denne skrivelse, men med budgetwebben som datagrundlag i stedet for skatte- og tilskudsmodellens datagrundlag. 46

47 Tabel 3.A. Skøn over udviklingen i kommunernes indkomst- og fradragsarter , faktisk grundlag, budgetwebbens datagrundlag 2014 Mia. kr A-indkomst,off. ansatte 239,1 1,7 2,4 2, A-indkomst, privat ansatte 567,2 3,7 4,2 3, Lønindkomst i alt 806,3 3,1 3,7 3,3 3,7 3,5 3,5 Dagpenge 18,4-5,8-17,1-4, Sociale pensioner 150,3 2,3 2,9 2, Øvrige skattepl. overførsler 69,3 7,9 2,7 5, Skattepl. overførsler i alt 238,0 3,3 1,4 3,3 3,8 3,8 3,9 Øvrig A-indkomst 99,6 0,2 0,4 0, A-indkomst i alt 1143,9 2,9 2,9 3,0 3,4 3,3 3,3 Anden personlig indkomst 16,3-3,2 2,4 0, Overskud af virksomhed 77,7 4,4 2,4 3, Personlig indkomst brutto 1237,9 2,9 2,9 3,0 3,4 3,3 3,3 Renteindtægter 13,4-21,5 7,8 0, Anden kapitalindkomst 1,7-15,5 30,8 3, Kapitalindkomst brutto 15,1-20,8 10,6 1,1 2,6 3,3 3,3 Bruttoindkomst ialt 1253,0 2,6 2,9 3,0 3,4 3,3 3,3 Fradrag i personlig indkomst 18,5-10,9-0,9 1, Fradrag i kapitalindkomst 80,9-7,0-3,5 0, Ligningsmæssige fradrag 54,2 5,7-3,3 2, Beskæftigelsesfradraget 53,5 7,5 5,5 13, Overført underskud 4,2-9,0 0,0 0, Indkomstfradrag ialt 211,2-0,5-0,7 4,9 4,2 4,6 4,0 Negativ skattepligtig indk. 6,3-14,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Positiv skattepligtig indk. 1048,0 3,1 3,6 2,6 3,2 3,1 3,1 Beregningsfrd. 185,5 2,3 2,4 3,1 3,0 2,8 2,7 Difference 0, Udskrivningsgrundlag 864,3 3,3 3,9 2,5 3,3 3,1 3,3 Udvikling i antal skattepligtige 0,8 1,1 1,0 0,9 0,7 0,6 USG. pr. skattepligtig 2,4 2,8 1,5 2,4 2,4 2,6 pct. 47

48 Tabel 3.B. Gennemsnitlig indkomstudvikling pr. skattepligtig for , faktisk grundlag, budgetwebbens datagrundlag Pr. skattepligtig, pct. vækst 2014/ / / / / /2020 A-indkomst,off. ansatte 0,8 1,3 1, A-indkomst, privat ansatte 2,8 3,1 2, Lønindkomst i alt 2,2 2,6 2,3 2,8 2,8 2,8 Dagpenge -6,6-18,0-5, Sociale pensioner 1,5 1,8 1, Øvrige skattepl. overførsler 7,1 1,6 4, Skattepl. overførsler i alt 2,5 0,3 2,3 2,9 3,1 3,2 Øvrig A-indkomst -0,6-0,7-0, A-indkomst i alt 2,0 1,8 2,0 2,5 2,6 2,7 Anden personlig indkomst -4,0 1,4-0, Overskud af virksomhed 3,5 1,4 2, Personlig indkomst brutto 2,0 1,8 2,0 2,5 2,6 2,7 Renteindtægter -22,1 6,7-0, Anden kapitalindkomst -16,2 29,4 2, Kapitalindkomst brutto -21,4 9,4 0,1 1,7 2,5 2,6 Bruttoindkomst ialt 1,8 1,9 2,0 2,5 2,6 2,7 Fradrag i personlig indkomst -11,6-2,0 0, Fradrag i kapitalindkomst -7,7-4,5-0, Ligningsmæssige fradrag 4,8-4,3 1, Beskæftigelsesfradraget 6,6 4,4 12, Overført underskud -9,8-1,1-1, Indkomstfradrag ialt -1,3-1,8 3,9 3,3 3,8 3,3 Negativ skattepligtig indk. -15,5-1,1-1,0-0,9-0,7-0,6 Positiv skattepligtig indk. 2,3 2,6 1,6 2,3 2,3 2,5 Beregningsfrd. 1,5 1,3 2,1 2,1 2,0 2,0 Difference Udskrivningsgrundlag i alt 2,4 2,8 1,5 2,4 2,4 2,6 Antal skattepligtige 0,8 1,1 1,0 0,9 0,7 0,6 48