Generelle forudsætninger for budgetlægningen

Transkript

1 Generelle forudsætninger for budgetlægningen Indholdsfortegnelse Side 1. Hovedbudskaber Den kommunale lønudvikling Den generelle lønudvikling Budgetårsvirkningen Budgetårsvirkningen Reguleringsordningen og Privatlønsværnet Forligene med Forhandlingsfællesskabet og organisationerne Budgetårsvirkning 2016 og 2017 specificeret Den kommunale pris- og lønudvikling Konjunktursituationen Nye skøn for den økonomiske udvikling Overordnede tendenser i de nye skøn Skattelovsændringer Efterreguleringsgrundlaget for 2014, 2015 og Det kommunale udskrivningsgrundlag Udviklingen i indkomster Fradragene i det kommunale skattegrundlag Indkomstudvikling pr. skattepligtig Statsgarantien for Ejendomsskatter Fastfrysning af grundskyld Reguleringsprocenten Tilbagebetalinger Udskydelse af nyt vurderingssystem Selskabsskat Det skrå skatteloft Bilag 1. Indberetning af prisstigningsprocenter til økonomisystemet Bilag 2. De reviderede skøn over pris-, løn og indkomstudviklingen sammenholdt med tidligere skøn Bilag 3. Skøn over udviklingen i skattegrundlaget baseret på komponentfordelingen i budgetwebben

2 1. Hovedbudskaber redegør i denne skrivelse for den seneste vurdering af udviklingen i lønninger og priser samt kommunernes udskrivningsgrundlag i perioden Skønnene er baseret på forliget med Forhandlingsfællesskabet, kaldet O.15, overenskomstforligene med de enkelte organisationer samt de seneste oplysninger om dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse fra december orienterede sidst om udviklingen i skattegrundlag, lønninger og priser i budgetvejledning 2016, skrivelse G.1-3 for løn og G-1.4 for udskrivningsgrundlaget. Alle ændringer i s skøn skal ses i forhold til disse skrivelser. Vækst i udskrivningsgrundlag i 2017 er nedjusteret Det nye skøn for væksten i det kommunale udskrivningsgrundlag i 2015 og 2016 er uændrede i forhold til det seneste skøn i budgetvejledning 2016, skrivelse G.1-4. I 2017 er skønnet sænket med 0,4 pct.point. Der er mange underliggende bevægelser bag dette skøn, men en væsentlig faktor er, at indkomstfradragenes vækst i 2017 er opjusteret i forhold til det tidligere skøn, herunder særligt rentefradrag (fradrag i kapitalindkomst). Baggrunden herfor er en forventning om en svagt stigende rente i Selvom væksten i bruttoindkomsten er opjusteret 0,3 pct. point, leder det samlet set til et lavere vækstskøn for udskrivningsgrundlaget i s lønskøn s seneste lønskøn i budgetvejledning 2016, skrivelse G.1-3 var baseret på overenskomsterne for perioden 1. april 2015 til 31. marts 2018, økonomiaftalen for 2016 og Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn for den private lønudvikling på 1,9 pct. for 2015 og 2,3 pct. for 2016 i Økonomisk Redegørelse, maj Siden da er følgende forhold ændret: 1. Finansministeriet er i december 2015 kommet med en ny Økonomisk Redegørelse med nye skøn for den private lønudvikling for på 2,0 pct. for 2015, 2,3 pct. for 2016 og for første gang et skøn på 2,6 pct. for Dvs. et lidt højere skøn for 2015 og et uændret skøn for Danmarks Statistik har foretaget en endelig opgørelse af den kommunale og private lønudvikling for perioden maj , august samt november s prisskøn s samlede pris- og lønskøn s nye skøn for prisudviklingen i 2015 og 2016 er henholdvis 0,22 pct.point og 0,19 pct.point lavere end s seneste skøn i skrivelse G.1-3 i budgetvejledningen for Skønnet for prisudviklingen i 2017 og frem er omvendt løftet med 0,43 pct.point. Samlet set er 's pris- og lønskøn for 2015 nedjusteret med 0,1 pct.point. For 2016 er pris- og lønskøn uændret, mens det for 2017 er løftet med 0,1 pct.point. I de efterfølgende år er skønnet løftet med 0,3 pct.point. 2

3 s nye overordnede skøn for løn, priser og væksten i udskrivningsgrundlaget fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1. s nye overordnede skøn fra 2014 til 2020 Vækst i pct. 2014/ / / / / /2020 Lønstigning for kommunalt ansatte 1,33/1,41* 1,62/1,64** 2,27 2,40 2,40 2,40 Prisstigning 0,83 1,48 2,10 2,10 2,10 2,10 Løn- og prisstigning 1,2 1,6 2,2 2,3 2,3 2,3 Væksten i udskrivningsgrundlaget*** 2,9 4,4 2,7 2,9 2,9 3,1 * hhv. inkl. og ekskl. kompensation for udfasning af 60-årsregel for lærere ** hhv. inkl. og ekskl. 0,02 pct. til døgnarbejdstidsområdet *** Skønnet vækst i faktisk skattegrundlag Af bilag 1 fremgår ØS 33 skemaet. I bilag 2 sammenholdes de nye skøn med de senest offentliggjorte skøn i skrivelse G.1-3/G.1-4 i Budgetvejledning I bilag 3 vises s skøn over skattegrundlaget på budgetwebbens data og komponentfordeling. 2. Den kommunale lønudvikling Den indeværende overenskomstperiode er treårig og løber fra den 1. april 2015 til den 31. marts Der er derfor for årene foretaget et beregningsteknisk skøn på 2,4 pct., der ligger i underkanten af Finansministeriets skøn fra december 2015 for den private lønudvikling 2017 på 2,6 pct. (0,2 pct.point under). Lønskønnet for 2015 og 2016 er uændret, jf. dog nuanceringen af døgnarbejdstidsområdet for Der er alt i alt set i forhold til budgetvejledning 2016, skrivelse G.1-3 tale om en opskrivning af budgetårsvirkningen for 2017 på 0,01 pct. som følge af et nyt skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen. For budgetoverslagsårene er der tale om en opskrivning på 0,3 pct.point i hvert af de tre år, idet den private lønudvikling ifølge Økonomisk Redegørelse fra december 2015 forventes at blive 2,6 pct. fra og med Det er første gang Finansministeriet skønner for I skrivelse G.1-3 blev der taget udgangspunkt i et skøn på 2,3 pct. for 2016, og at dette niveau for den private lønudvikling også ville gælde i årene efter. Fra og med 2016 er der tale om en begrænset skævdeling til fordel for døgnarbejdstidsområdet. For dette område svarer det til ekstra 0,06 pct., idet der er reserveret 0,02 pct. af den samlede lønsum, der tæller 0,06 pct. for dette område, da det udgør 31,4 pct. af den samlede kommunale lønsum (0,02/0,314). Den generelle fremskrivning på løn for bør derfor være 1,62 pct., og døgnarbejdstidsområdet bør tillægges yderligere 0,06 pct. i 2016 af dets lønsum. Det er fortrinsvis det døgnpædagogiske område, der har fået del i disse midler. 3

4 Tabel Forventet lønstigning for kommunalt ansatte fra 2014 til 2020 Vækst i pct. 2014/ / / / / /2020 Lønstigning for kommunalt ansatte: Nyt skøn 1,33/1,41* 1,62/1,64** 2,27 2,40 2,40 2,40 Gammelt skøn (G.1-3, BV 2016) 1,33/1,41* 1,62/1,64** 2,26 2,10 2,10 - Ændring, pct. point 0,00 0,00 0,01 0,30 0,30 - * hhv. inkl. og ekskl. kompensation for udfasning af 60-årsregel for lærere ** hhv. inkl. og ekskl. 0,02 pct. til døgnarbejdstidsområdet Tilpasninger af lønbudgettet: Hvis kommunen har baseret lønbudgetterne på budgetvejledning 2016, skrivelse G.1-3, bør kommunen som følge af de nye lønskøn foretage følgende tilpasninger af lønbudgetterne: 2016: Ingen ændringer bemærk fremskrivningsprocenten på 0,06 pct. yderligere til døgnområdet (svarende til 0,02 pct. af den samlede lønsum i kommunen) 2017: Lønbudgetterne opskrives med 0,01 pct.point til 2,27 pct. fra 2,26 pct og 2019: Lønbudgetterne opskrives med 0,30 pct.point til 2,40 pct. fra 2,10 pct. 2020: her fremskrives ligledes med 2,40 pct. I praksis kan ovenstående gøres ved at fremskrive art 1 Løn med de fremskrivningsprocenter, der er angivet som nyt skøn i tabel Bemærk de særlige forhold omkring differentiering i 2016, jf. ovenfor og afsnit 3.1. Lønskøn dækker ikke reststigning Ovenstående lønskøn dækker kun den skønnede budgetårseffekt af forliget med Forhandlingsfællesskabet og overenskomster med de enkelte organisationer og ikke effekter herudover, kaldet reststigningen. I det følgende uddybes s lønskøn: Afsnit 2.1 omhandler den generelle overenskomstmæssige lønudvikling og særlige forhold ved budgetlægningen af løn, bl.a. reststigning og principper for lønfremskrivning Afsnit 3 og 3.1 omhandler budgetårsvirkningen i de enkelte år samt forhold omkring differentiering af fremskrivningsprocenten Afsnit 3.2 omhandler Reguleringsordningen og Privatlønsværnet Afsnit 3.3 uddyber forhold omkring de enkelte elementer i O.15 Afsnit 3.4 omfatter tabeller over, hvor meget de enkelte elementer fra O.15 vejer budgetmæssigt i de enkelte år. 2.1 Den generelle lønudvikling Den 16. februar 2015 indgik overenskomstforlig med Forhandlingsfællesskabet. Forliget kaldes O.15. Efterfølgende er der indgået forlig med de enkelte organisationer. O.15 og de enkelte overenskomster er tiltrådt og godkendt. 4

5 Følg med i O.15 og færdiggørelsen af de generelle aftaler og overenskomster på s hjemmeside Der findes yderligere information om overenskomsterne på hvor man kan finde det generelle forlig med Forhandlingsfællesskabet, Løn- og Personalenyt samt de enkelte forlig, generelle aftaler og overenskomster mv. Særligt for det generelle forlig med Forhandlingsfællesskabet kan henvises til Forligene giver alt i alt aktuelt en skønnet budgetomkostning på 1,64 pct. i 2016 og 2,27 pct. i Forskellene mellem overenskomstgrupperne er ret begrænsede i Kommunerne skal være opmærksomme på, at O.15 på nogle overenskomstområder indebærer en større omlægning af løndele. Dette gælder især lærerområdet og døgnområdet. Dette behandles særskilt i afsnit 3.3. Rammestigninger og skønnene for udmøntningen fra reguleringsordningen og privatlønsværnet (jf. afsnit 3.2) i forligene fremgår af nedenstående tabel. Rammestigning og reguleringsordning Tabel Rammestigninger og reguleringsordning i O.15 Pct. 1/ / / / / / / Ramme 0,99 0,35 0,50 0,42 1,00 1,20 0,80 5,26 Reguleringsordningen* (skøn fra 2016) 0,11 0,00 0,33 (0,27) I alt 0,99 0,46 0,50 0,42 1,00 1,20 1,13 (1,07) Ændringer fremhævet, tidligere skøn er i parentes *Ved O.15 omlagt til Reguleringsordning og Privatlønsværn jf. afsnit 3.2. I alt 0,44 (0,38 ) 5,70 (5,64) Ud over de overenskomstmæssige lønstigninger skal kommunerne budgetmæssigt forholde sig til, at de på den ene side får tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) og på den anden side betaler et bidrag pr. fuldtidsansat til AUB, jf. afsnit 3.1. s lønskøn er baseret på de landsgennemsnitlige stigninger i lønudgifterne Beregningsgrundlag SBG15 s lønskøn er baseret på de landsgennemsnitlige stigninger i lønudgifterne. Disse udgifter kan derfor variere mellem kommuner og/eller personalegrupper. Beregningerne ved overenskomstfornyelsen laves på et særligt beregningsgrundlag, dvs. en særligt detaljeret statistik over lønninger mv., kaldet SBG. Statistikken laves af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). SBG15 omfatter samtlige ansatte i kommunerne, dvs. også de 2-3 pct. ansatte ved selvejende institutioner, som ikke indgår i den almindelige statistik fra KRL. 5

6 Det særlige beregningsgrundlag samt s regneregler for virkning af forskellige typer af lønændringer er samlet i KRL s elektroniske beregningsmodul, som er tilgængeligt for alle. Programmet findes på 10 pct. reduktion ved grundlønsforhøjelser med fuldt gennemslag I økonomiaftalerne gives fuld dækning for overenskomsterne, men ikke for reststigningen Specielt for år med udmøntning af organisationsforhandlinger, fx 2016, er det vigtigt at være opmærksom på, at der som standardforudsætning ved grundlønsforhøjelser med fuldt gennemslag indgår, at de beregnede omkostninger for kommunerne under ét reduceres med 10 procent. Reduktionen skyldes den modregningsadgang, der findes i nogle kommuners lokale lønaftaler. I beregningsmodulet SBG15 er indholdet i de forskellige modeller for lønændringer nærmere beskrevet. Til kommunerne er der lavet en særlig udgave af beregningsmodulet, hvor statistikgrundlaget er begrænset til kun at omfatte kommunens egne ansatte. Den enkelte kommune kan få adgang til sin egen SBG15 ved henvendelse til KRL. Lønskøn og reststigning Med den hidtil anvendte metode dækker lønskønnet i økonomiaftalerne kun aftaleelementerne fra forligene med Forhandlingsfællesskabet inkl. organisationsforligene, herunder bidrag til Den Kommunale Kompetencefond, Tryghedspuljen mv. samt et skøn for udviklingen i nettoudgifterne til arbejdsgiverudgifter. Den faktiske kommunale lønudvikling har de seneste par år ligget lidt højere end de aftalte lønstigninger. Denne forskel kaldes reststigningen. Reststigningen skønnes til 0,2 procent i gennemsnit på landsplan. Dette gælder dog ikke nødvendigvis for den enkelte kommune eller for de enkelte budgetområder. Den enkelte kommune må selv vurdere behovet for eventuelt at budgettere med en reststigning og i givet fald skønne over størrelsen af en sådan. Følgende faktorer har indflydelse på reststigningen: Erfaringsbaseret lønudvikling (anciennitet) Lokalt aftalte lønstigninger Personaleomsætning og sammensætning Eventuelle teknikaliteter hos fx datacentralerne (KMD og Silkeborg). Reststigningen skyldes bl.a., at der også fremover indgår en erfaringsbaseret lønudvikling i en række overenskomster, hvilket betyder, at der er en vis automatik i lønstigningerne for visse grupper. Herudover kan der være tale om, at der lokalt gives midler til lokal løndannelse. Endelig kan personaleomsætningen både give mindre- og merudgifter. Ved ansattes fratræden vil der ofte blive frigjort midler, der fx er givet til lokal løndannelse. Hvis disse ikke genanvendes, vil det sænke reststigningen. Lønudvikling er ikke det samme som opskrivning af lønbudgettet Lønfremskrivning og lønudvikling Det er i denne sammenhæng vigtigt at skelne mellem opskrivningen af lønbudgettet og lønudviklingen. Lønudviklingen er udviklingen i gennemsnitsudgiften pr. løntime, mens lønbudgettet forholder sig til den samlede lønsum til fordeling blandt nuværende og kommende medarbejdere. Ved en reduktion og/eller udskiftning af medarbejderstaben vil lønudviklingen fx blive højere, såfremt der primært reduceres blandt lavtlønsgrupper eller ansættes medarbejdere med et højere lønniveau, end de medarbejdere de erstatter. Lønudvik- 6

7 lingen i den enkelte kommune og for de enkelte personalegrupper kan følges via Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL s) hjemmeside og værktøjet Lokale løndata som udbydes af KRL. s lønskøn er lig budgetårsvirkningen 3. Budgetårsvirkningen I det følgende angives den samlede skønnede budgetårsvirkning af O.15 forliget med Forhandlingsfællesskabet og organisationerne. Budgetårsvirkningen udtrykker den gennemsnitlige lønudvikling som følge af overenskomstelementerne inklusiv udmøntningen fra reguleringsordningen for en kommunalt ansat. I skønnet er indarbejdet ændringer i bidraget til AUB - Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag - samt skøn over udviklingen i tilskud fra AUB. O.15 s budgetårsvirkning er beregnet ved at vægte lønstigningsprocenterne med det antal måneder, stigningerne har effekt i de enkelte år. Hertil lægges overhæng fra året før samt nettoændringen i bidrag til og tilskud fra AUB, udover hvad der er dækket ind ved fremskrivningen af nettoudgifterne til AUB ved lønfremskrivningen af art 1. Overhænget er mereffekten af lønstigninger fra året før, idet disse først vil have en helårseffekt året efter, hvis de ikke er udløst pr. 1. januar. Endvidere er der fra 2016 taget hensyn til, at de aftalte procentvise lønstigninger i en overenskomstperiode gives i indgangsniveauet til overenskomstperioden, dvs. aktuelt i 31. marts 2015 niveau. Som det fremgår af ovenstående, omfatter s lønskøn udelukkende overenskomsteffekten og AUB og ikke virkningen af ændringer i det lokale service- og aktivitetsniveau samt virkningen af personaleomsætningen i den enkelte kommune. Opgørelse af lønsummen Lønsummen, der benyttes i forbindelse med beregning af lønstigninger ved overenskomstfornyelsen, omfatter alle lønudgifter, inkl. tillæg, lønafhængige særydelser, overarbejde, øvrige særydelser, genetillæg, pensionsbidrag og gruppelivsforsikring samt særlig feriegodtgørelse. Arbejdsgivers ATP-bidrag, AUB-bidrag samt politikervederlag indgår ikke i lønsummen, der anvendes ved overenskomstforhandlingerne. Det bemærkes dog, at arbejdsgivers ATP-bidrag og AUB-bidrag indgår i art 1 Løn, jf. afsnit 3.3, ad. 6 under overskriften Puljemidler bl.a. fra manglende regulering af ATP-bidrag i afsnit 3.3 samt afsnit 3.1 om AUB. 3.1 Budgetårsvirkningen Lønskønnet for 2015 er uændret. Der henvises til Budgetvejledning 2016, skrivelse G

8 Budgetårsvirkningen 2016 uændret Forliget med Forhandlingsfællesskabet giver for 2016 en samlet skønnet omkostning på 1,64 pct. inkl. overhænget fra 2015 og en beregnet udmøntning fra reguleringsordningen på 0,11 pct. pr. 1. oktober 2015, hvilket er det samme som skønnet i skrivelse G.1-3, Budgetvejledning Bemærk at 0,02 pct. er anvendt til døgnarbejdstidsområdet og tæller 0,06 pct. for dette område, da døgnarbejdstidsområdet udgør 31,4 pct. af den samlede lønsum i den kommunale sektor (0,02/0,314). Den generelle fremskrivning på løn bør derfor være 1,62 pct. for 2016 og døgnarbejdstidsområdet bør tillægges yderligere 0,06 pct. af områdets lønsum. Det er fortrinsvis det døgnpædagogiske område, der har fået del i disse midler. Da de generelle lønstigninger gives i det niveau, der var gældende pr. 31. marts 2015, har de en lidt lavere værdi målt i aktuelt lønniveau. Dette sænker lønskønnet med 0,02 pct.point. Tabel Budgetvirkningen i 2016 Pct. Beregning Skøn over overenskomstelementer i ,04/1,02 0,50+9/12*0,42+3/12*1,00 (Stigning pr.1/1, 1/4 og 1/ ) niveaukorrektion 0,02 pct., 0,02 pct. vedr. døgnområdet) Overhæng fra ,60 0,99*3/12+0,46*9/12 (Stigning pr.1/4 og 1/ ) AUB-bidrag 0,00 Bidrags- og tilskudsforøgelse mm. skønnes at udligne hinanden for kommunerne under et I alt 1,62/1,64 Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes der er ingen ændringer Budgetårsvirkningen 2017 Med de aktuelle skøn og hensyntagen til, i hvilket niveau de aftalte lønstigninger gives i, giver forliget med Forhandlingsfællesskabet for 2017 en samlet omkostning på 2,27 pct. inkl. overhænget fra 2016, hvilket er 0,01 pct.point højere end de 2,26 pct., der var skønnet i skrivelse G.1-3, Budgetvejledning Stigningen i lønskønnet på 0,01 pct.point hidrører fra, at skønnet for udmøntningen fra reguleringsordningen pr. 1. oktober 2017 er hævet til 0,33 pct. fra 0,27 pct. 8

9 Tabel Budgetvirkningen i 2017 Pct. Beregning Skøn over overenskomstelementer i ,43 (1,42) 1,20*1+1,13*3/12 (Stigning 1.1 og ) niveaukorrektion 0,05 pct. Overhæng fra ,84 3/12*0,42+9/12*1,00 (Stigning pr.1/4 og 1/ ) niveaukorrektion 0,02 pct. AUB-bidrag 0,00 Bidrags- og tilskudsforøgelse mm. skønnes at udligne hinanden for kommunerne under et I alt 2,27 (2,26) Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes Budgetårsvirkningen 2018, 2019 og 2020 beregningsteknisk skøn Lønskønnet for budgetoverslagsårene 2018, 2019 og 2020 ligger uden for aftaleperioden med Forhandlingsfællesskabet og organisationerne. Der er derfor indlagt et beregningsteknisk skøn på 2,4 pct. for hvert af årene 2018, 2019 og Dette skal ses i sammenhæng med, at de private lønstigninger i 2017 er skønnet til 2,6 pct. i Finansministeriets Økonomisk Redegørelse, december Det beregningstekniske skøn ligger dermed 0,2 pct.point under Finansministeriets skøn for den private lønudvikling i 2017 på 2,6 pct. Finansministeriet skønnede i december 2015 ikke over den private lønudvikling efter Tabel Budgetvirkningen i 2018 Pct. Beregning Skøn over overenskomstelementer i ,57 (1,32) Skøn for overenskomsteffekt af O.18 Overhæng fra ,83 (0,78) 1,13*9/12 (Lønstigning pr. 1/ ) - niveaukorrektion 0,02 pct. AUB-bidrag 0,00 Bidrags- og tilskudsforøgelse mm. skønnes at udligne hinanden for kommunerne under et I alt 2,40 (2,10) Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes I tabel er anført s skøn for den gennemsnitlige udvikling i lønomkostningen for en kommunalt ansat, såfremt der tages udgangspunkt i lønnen pr. 31. december Reststigningen dvs. den lønudvikling, der ligger ud over de overenskomstmæssige lønstigninger, skønnes uændret til 0,20 pct. årligt. 9

10 10

11 Tabel Skøn over udviklingen i lønomkostninger for kommunalt ansatte (budgetvirkning) Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit ,04 pct. 2,27 pct. 2,40 pct. 31. december 2015 gennemsnit ,04 pct. 31. december 2015 gennemsnit ,33 pct. 31. december 2015 gennemsnit ,81 pct. Stigningen fra 31. december 2015 til gennemsnit 2016 kan beregnes til 1,04 pct ((0,50+9/12*0,42+3/12*1,00) pct.-niveaukiorrektion på 0,02 pct.) Da stigningen fra 31. december 2015 til gennemsnit 2016 er på 1,04 pct. beregnes stigningen fra 31. december 2015 til gennemsnit år 2017 til 3,33 pct. (((1,0104 * 1,0227)-1)*100 pct. = 3,33 pct.) Da stigningen fra 31. december 2015 til gennemsnit 2017 er på 3,33 pct. beregnes stigningen fra 31. december 2014 til gennemsnit år 2017 til 5,78 pct. (((1,0333 * 1,024) - 1)*100 pct. = 5,81 pct.) Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) Ud over de overenskomstmæssige lønstigninger skal kommunerne budgetmæssigt forholde sig til, at de på den ene side får tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB, tidligere AER) og på den anden side betaler et bidrag pr. fuldtidsansat. Det er vigtigt, at kommunen tager i betragtning, at mens bidragene er jævnt fordelt i kommunen, er tilskud, eventuel præmiering og bonus sandsynligvis ikke tilsvarende jævnt fordelt på budgetområderne. I 2016 er AUB-bidraget fastsat til kr. pr. fuldtidsmedarbejder inkl. bidrag til VEU-godtgørelse. For 2017 og årene fremefter er ikke indlagt en regulering af bidraget og tilskuddene udover det lovfastsatte, hvilket skønnes ikke at overstige den almindelige fremskrivning med lønskønnet af nettoudgifterne til AUB på art Reguleringsordningen og Privatlønsværnet Reguleringsordningen videreføres ved O.15, men omlægges til en ny, kombineret ordning kaldet Reguleringsordningen og Privatlønsværnet. Indholdet i omlægningen er, at hvis den kommunale lønudvikling har ligget under den private sektors lønudvikling, udmønter reguleringsordningen som hidtil 80 pct. af forskellen (positiv udmøntning). Hvis den kommunale lønudvikling derimod har ligget over den private sektors lønudvikling, udmønter privatlønsværnet 100 pct. af forskellen (negativ udmøntning). Udmøntning fra reguleringsordningen er suspenderet i 2016, hvis udmøntningen er positiv. Selve beregningsformlerne findes i O.15 Forligets bilag 1. 11

12 Omlægningen af reguleringsordningen sammen med suspensionen af en positiv udmøntning fra reguleringsordningen i 2016 skal adressere den problemstilling, at den kommunale lønudvikling siden 2008 har ligget over den private lønudvikling. Reguleringsordningen og Privatlønsværnet opgøres på baggrund af den private og den kommunale lønudvikling og udmøntes årligt 1. oktober Skønnet over udmøntningen fra reguleringsordningen og privatlønsværnet afhænger dels af skønnet over lønudviklingen på det private arbejdsmarked og dels af skønnet over den kommunale lønudvikling. Skønnet for den kommunale lønudvikling til beregningen af reguleringsordningen og privatlønsværnet er de aftalte lønstigninger plus en skønnet reststigning. Skønnet over reststigningen er set i lyset af det seneste års opgørelser af lønudviklingen sat til 0,2 pct. Skønnet over den private lønudvikling tager udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn i Økonomisk Redegørelse. I reguleringsordningen og privatlønsværnet anvendes et gennemsnit over fire kvartalsmålinger fra Danmarks Statistiks konjunkturstatistik afsluttende med februar-målingen i udmøntningsåret. Tabel Skøn over udmøntning fra reguleringsordning og privatlønsværnet Pct. Skøn juni 2015 (denne skrivelse) Skøn juli 2015 (skrivelse Ændring i pct.point G.1-3, BV 2016) 1. oktober ,11* 0,11-1. oktober ,00 0,00-1. oktober ,33 0,27 0,06 I alt 0,44 0,38 0,06 * Endelig opgjort Der skønnes ikke, at blive tale om udmøntninger fra privatlønsværnet i overenskomstperioden 1. april marts Den højere skønnede udmøntning i 2017 skyldes primært, Finansministeriets nye skønover den private lønudvikling i 2017 på 2,6 pct.point. 3.3 Forligene med Forhandlingsfællesskabet og organisationerne Forligene med Forhandlingsfællesskabet og de enkelte organisationer med bilag kan downloades fra s hjemmeside på adressen Her orienteres også løbende om de enkelte overenskomster og aftaler. Endvidere findes information i Løn- og Personalenyt samt på den elektroniske konference arbejdsgiverweb under dialogportalen. Der gøres opmærksom på, at det er vigtigt lokalt at anvende overenskomster og arbejdstidsaftaler målrettet og effektivt. I det følgende redegøres der nærmere for økonomien og indholdet i det generelle forlig. 12

13 For en mere tilbundsgående omtale end i nedenstående henvises til selve forligene med eventuelle fortolkningsbidrag. I nedenstående er der fokuseret på de elementer, der har budgetmæssig betydning. Hovedpunkterne i forliget med Forhandlingsfællesskabet De økonomiske hovedpunkter i forliget med Forhandlingsfællesskabet inkl. organisationsforhandlingerne er: En tre årig overenskomstperiode gældende fra 1. april 2015 til 31. marts 2018 En omlægning af reguleringsordningen med inkorporering af et privatlønsværn, der udmønter 100 pct. ved negativ udmøntning og som hidtil 80 pct. ved positiv udmøntning. En positiv udmøntning fra reguleringsordningen suspenderes i Lokal løndannelse videreføres, men fortsat uden forlodsfinansiering Et samlet resultat, der aktuelt skønnes til 5,70 pct. inkl. 0,40 pct. fra forligene på de enkelte overenskomstområder og en samlet skønnet udmøntning fra reguleringsordningen og privatlønsværnet på 0,44 pct. Alt i alt med de skønnede udmøntninger fra Reguleringsordningen og Privatlønsværnet fås samlet 5,70 pct. fordelt med 1,45 pct. i 2015, 1,92 pct. i 2016 og 2,33 pct. i 2017 fordelt med: 5,25 pct. i satsstigninger inkl. de skønnede udmøntninger fra Reguleringsordningen og Privatlønsværnet 0,40 pct. yderligere til organisationsforhandlingerne samt 0,02 pct. til en generel ATP-forhøjelse samt 0,03 pct. til diverse økonomisk set mindre krav Hovedelementerne i forligene og deres pris målt i procent af lønsummen fremgår af nedenstående tabel, der vedrører stigninger på et givet tidspunkt. Det bemærkes, at den eneste ændring i forhold til tidligere er det nye og lidt højere skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen pr. 1. oktober 2017 jf. tabel

14 Tabel Lønstigninger 1/ / iflg. O.15-forliget inkl. skønnet udmøntning fra Reguleringsordning og Privatlønsværn Pct. 1/ / / / / / / I alt 1 Aftalte generelle lønstigninger 2 Reguleringsordningen og Privatlønsværn (skøn) 3 Organisationsforhandlinger 0,96 0,35 0,50 1,00 1,20 0,80 4,81 0,11 0,00 0,33 (0,27) 14 0,44 (0,38) 0,40 0,40 4 ATP-forhøjelse 0,02 0,02 5 Indsats, psykisk arbejdsmiljø 0,02-0,02 0,00 6 Øvrige elementer 0,01 0,02 0,03 7 I alt 0,99 0,46 0,50 0,42 1,00 1,20 1,13 (1,07) Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes 5,70 (5,64) Tabellen omfatter: En overordnet oplistning af de enkelte elementer forliget med Forhandlingsfællesskabet Den beregnede omkostning i pct. af den samlede lønsum samt Det aftalte ikrafttrædelsestidspunkt i forligene med Forhandlingsfællesskabet og de enkelte organisationer. Ad.1+2 Aftalte generelle lønstigninger samt Reguleringsordning og Privatlønsværn De anførte aftalte generelle lønstigninger og skønnene over udmøntningen fra Reguleringsordningen og Privatlønsværnet er ens for alle ansatte. Ad. 3 Organisationsforhandlingerne 0,40 pct. 1. april 2015 Midlerne til organisationsforhandlingerne er anvendt til formål, der fastlægges i de enkelte overenskomster. Der er på flere overenskomstområder, primært lærerområdet, FOA-området og døgnområdet, sket større omlægninger af løndele mv. På lærerområdet er der som en del af forliget omlagt en række tillæg, herunder undervisningstillægget for timer under 751 undervisningstimer samt tillægget for udfasning af aldersreduktionen. Disse omlægninger finansierer over 90 pct. af de lønforbedringer, der er aftalt i forliget. Med så store omlægninger i lønelementerne kan der være afvigelser imellem, hvad dette betyder for de enkelte kommuner og for de enkelte skoler. Omkostningsberegningerne i såvel det generelle forlig som i de enkelte overenskomstforlig er baseret på landsgennemsnit. Men der kan naturligvis - afhængig af de lokale forhold - være forskel på gennemslaget i den enkelte

15 kommune og på de enkelte budgetområder/institutioner. Dette er naturligvis særligt relevant ved større omlægninger. I forhold til arbejdstidsreglerne på døgnområdet er der gennemført en harmonisering og forenkling. Som led heri er der aftalt personlige overgangsordninger, som på kort sigt kan give en meromkostning, der på langt sigt modsvares af mindre omkostninger. Gruppeliv præmien er nedsat pr. 1.april 2015 til 30 kr. månedligt fra 170,43 kr. Det medfører et årligt provenu på 35 mio. kr., der for 2015 anvendes til Tryghedspuljen (35*9/12) og fra 1/ til organisationsforhandlingerne. Ad. 4 Generel forhøjelse af ATP-bidrag 1. januar 2016 Alle ATP-satser forhøjes pr. 1. januar 2016 med det samme beløb som på det private arbejdsmarked, dvs. en forhøjelse på 168 kr. årligt, hvoraf arbejdsgiverandelen er 2/3 svarende til 112 kr. Omkostningen herved er beregnet til 47 mio. kr., hvoraf de 17 mio. kr. finansieres af ATP-provenuet jf. pkt. 6. De resterende 30 mio. kr. svarer til 0,02 pct. af lønsummen. Ad. 5 Indsats psykisk arbejdsmiljø Parterne har aftalt en særlig indsats for at understøtte de kommunale arbejdspladsers fortsatte arbejde med et godt psykisk arbejdsmiljø, herunder at der som et tilbud til de kommunale arbejdspladser etableres et særligt rejsehold til at støtte arbejdspladserne i at håndtere problemstillinger i tilknytning til det psykiske arbejdsmiljø. Finansieringen sker ved at kommunerne indbetaler i alt 25 mio. kr. pr. 1/ Det er omkostningsført som 0,02 pct. i ni måneder (1. april december 2015). Ad. 6 Øvrige elementer I forliget med Forhandlingsfællesskabet indgår også en lang række økonomisk set mindre belastende krav (0,01 pct. af lønsummen svarer til 16,7 mio. kr. årligt). Udvidelse af øremærket forældreorlov til fædre fra 1. april 2015: Faderens nuværende øremærkede forældreorlov udvides med 1 uge, således at faren fremover har 7 ugers øremærket forældreorlov. Forældreorloven består herefter af 6 uger øremærket til moderen, 6 uger til enten moderen eller faderen og 7 uger øremærket til faderen. Den årlige omkostning for kommunerne under et er beregnet til 7 mio. kr. og vejer naturligvis tungest, der hvor der er mænd på barsel. Frihed til vejledning i a-kasse/fagforening Medarbejdere, der opsiges med begrundelse i virksomhedens forhold, får ret til op til to timers frihed til vejledning i a-kasse/fagforening. Bestemmelsen svarer til tilsvarende bestemmelse i de private overenskomstfornyelser i foråret Omkostningen er anslået til godt 0,1 mio. kr. årligt. Børns hospitalsindlæggelse 15

16 Adgangen til tjenestefrihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse udvides fra op til 5 dage til op til 10 dage. Omkostningen herved er beregnet til 1,5 mio. kr. Udvidet barsel til mænd, børns hospitalsindlæggelse og ret til op til to timers frihed til vejledning i a-kasse/fagforening ved opsigelse beløber sig til knapt 0,01 pct. pr. 1. april Rammeaftale om åremålsansættelse Rammeaftalen om åremålsansættelse ændres således, at der ikke udbetales fratrædelsesbeløb, når den åremålsansatte genansættes på åremålsvilkår i samme stilling. Det anslåede provenu på årligt 7 mio. kr. er hovedsageligt anvendt ved cheflønsforhandlingerne. Uddannelsesløft og særlig pulje til døgnarbejdstidsgrupperne Pr. 1.april 2016 er afsat i alt 50 mio. kr. varigt årligt fordelt med 20 mio. kr. til et uddannelsesløft fra faglært til ufaglært samt reserveret 30 mio. kr. til supplerende finansiering udover de 0,40 pct. af harmonisering af arbejdstidsreglerne på døgnområdet. De 20 mio. kr. årligt pr. 1. april 2016 til uddannelsesløftet indbetales til og administreres generelt fra Den Kommunale Kompetencefond. Det nærmere indhold i anvendelsen fastlægges ved forhandlingerne på de enkelte overenskomstområder. De 30 mio. kr. årligt pr. 1. april 2016 til døgnarbejdstidsgrupperne svarer til yderligere 0,02 pct.af den samlede kommunale lønsum pr. 1. april Der er dermed tale om en begrænset skævdeling til fordel for døgnarbejdstidsgrupperne, der udgør ca. 0,02 pct. af lønsummen. Den generelle fremskrivningsprocent i 2016 bør derfor som tidligere anført nedskrives med 0,02 pct. i 2016 og for grupper med døgnarbejdstid opskrives med 0,06 pct., da disse udgør 31,4 pct. af den kommunale lønsum (0,02/0,314). Det er fortrinsvis det døgnpædagogiske område, der har fået del i disse midler. Puljemidler bl.a. nedsat bidrag til gruppeliv og fra manglende regulering af ATP-bidrag Arbejdsgivers ATP-bidrag indgår ikke i den lønsum, der regnes på i overenskomstforhandlingerne, og satserne reguleres ikke automatisk. Ved O.08 blev der rettet op på dette, ved at man anlagde en ex-post betragtning og opgjorde et provenu baseret på, hvad reguleringen burde have været under O.05 perioden. Disse midler skulle anvendes til at finansiere en eventuel forhøjelse af ATP-bidragene og var ellers til rådighed til øvrige formål. En tilsvarende beregning er blevet foretaget ved O.11 og O.13. Også ved O.15 er der beregnet et sådant provenu for manglende regulering af ATP-bidraget. Provenuet er beregnet til 17,336 mio. kr. årligt for Forhandlingsfællesskabet. Disse midler er allerede til rådighed ude i kommunerne, idet der er givet dækning herfor i lønopregningen i økonomiaftalerne. Det skyldes at lønsummen i økonomiaftalerne (art 1) inkluderer arbejdsgivers ATP-bidrag. 16

17 Ved O.15 er midlerne som ovenfor anført anvendt til at finansiere den generelle ATP-forhøjelse pr. 1. januar Engangsprovenuet på 13 mio. kr. fra 1. april december 2015 er anvendt ved organisationsforhandlingerne til Kompetencefonden eller projekter. Tryghedspuljen, der blev oprettet ved O.11 og videreført ved O.13 med en bredere kreds således udover OAO, BUPL og Forhandlingskartellet. Fra O.15 indgår således også Sundhedskartellet. Tryghedspuljen tilføres de første ni måneders provenu fra gruppelivsordningen jf. ovenfor. Kompetencefonden videreføres og der opkræves de midler, der allerede blev afsat varigt ved O.13. Hertil kommer yderligere midler fra organisationsforhandlingerne, der afsættes fra ATP-engangsprovenuet, organisationsmidler (0,40 pct. pr. 1.april 2016) samt de 20 mio. kr. afsat til uddannelsesløft eller gruppelivsprovenuet, jf. ovenfor. Der vil skulle indbetales til følgende formål: AKUT-fonden til TR-uddannelse Den Kommunale Kompetencefond Indsats om Psykisk Arbejdsmiljø (25 mio. kr. pr. 1. april 2015, engangsbeløb)) Tryghedspuljen, O.15 (26,24 mio. kr. pr. 1. april 2015, engangsbeløb) Uddannelsesløft (20 mio. kr. årligt fra 1. april 2016) AUA, O.15, 51,7 mio. kr. 1/7 2015, 2016 og 2017 Projekter Bidragene vil blive opkrævet sammen med AKUT-bidraget. har udsendt en administrativ information med de halvårlige opkrævninger (1/1 og 1/7) i hele overenskomstperioden dvs. frem til og med 1. januar 2018 jf. AKUT-fonden-lokal-AKUT-Kompetencefond-Tryghedspuljen-ind-sats-ompsykisk-arbejdsmiljo-og-samt-til-andre-udviklingsmassige-aktiviteterid180014/?n=0&section=54598 Det er vigtigt at understrege, at der er dækning for de midler, der opkræves i kommunerne i O.15-forliget eller tidligere overenskomstforlig og at de opkrævede midler træder i stedet for lønstigninger. De skulle altså under alle omstændigheder være anvendt til et eller andet formål. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at midlerne til AKUT-fonden til TR-uddannelse mv. også skal dække refusion af lønnen, når TR er på uddannelse og møder i regi af de faglige organisationer. Konkret drejer det sig om tillidsrepræsentanternes deltagelse i aktiviteter efter 9 i Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg og 15 i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Lønrefusionen sker ikke automatisk, men kun hvis kommunerne indhenter refusionen hos de faglige organisationer. Kommunerne skal derfor selv tage kontakt til de faglige organisationer for at få refusionen. 17

18 3.4 Budgetårsvirkning 2016 og 2017 specificeret I tabel er vist beregningen af budgetvirkningen af de enkelte elementer i forliget med Forhandlingsfællesskabet for inklusiv virkningen af AUB. For 2018, 2019 og 2020 er der ikke indgået overenskomster. Budgetvirkningen kan derfor ikke udspecificeres på elementer for disse år. I afsnit 3.1 er budgetårsvirkningen opdelt på hvilket år, den stammer fra (året før eller budgetåret). I dette afsnit er budgetårsvirkningen derimod opdelt på overenskomstelementer. Kommunen har dermed et grundlag for at vælge, hvilke elementer fra det samlede skøn over lønudviklingen, der skal placeres i en generel fremskrivning, og hvilke der eventuelt skal placeres i en pulje. Budgetvirkningen af O.15 I tabel er budgetvirkningen af O.15 således beregnet for hvert enkelt element i budget 2016-budget I tabellerne er anført: Budgetvirkningen for hvert enkelt element Formlen for beregningen, samt En uddybende bemærkning - såfremt der er behov herfor Effekten af ændringer i AUB. 18

19 Ud over de udgifter der fremgår af tabellerne, kommer nettovirkningen af reststigningen dvs.: Erfaringsbaseret lønudvikling Lokale lønstigninger til fx lokal løndannelse Personaleomsætning Skønnet budgetvirkning 2016 opdelt på elementer Tabel Skønnet budgetvirkning i 2016 Pct. Budgetvirkning 1+2 Generelle lønstigninger inkl. reguleringsordning 1,32 Beregning +3/12*(0,96+1,00)+ + 0,46*9/12+0,50 0,02 pct. i niveaukorrektion Bemærkning Ens for alle ansatte 3 Organisationsforhandlingerne 0,30 0,40*9/12 Meget få forskelle mellem grupperne 4 ATP-forhøjelse 0,02 0,02*1,00 Ensartet kronebeløb pr. ansat (fuldtid) 5 Indsats, psykisk arbejdsmiljø -0,02-0,02*1,00 Beløbet opkræves i kommunerne som øre- beløb pr. ansat 6 Øvrige elementer 0,02 0,02*9/12 Vedrører fortrinsvis det døgnspædagogiske område Bidragsændring og AUB 0,00 12/12 * 0,00 ændring i tilskud skønnes at udligne hinanden for kommunerne under et 7 I alt 1,64 Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes der er ingen ændringer Bemærk, at de 0,02 pct. til pkt. 6 øvrige elementer er anvendt til døgnarbejdstidsområdet og tæller 0,06 pct. for disse, da de udgør 31,4 pct. af den samlede kommunale lønsum. Den generelle fremskrivning på løn bør derfor være 1,62 pct. og døgnarbejdstidsområdet bør tillægges yderligere 0,06 pct. i Det er fortrinsvis det døgnpædagogiske omra de, der har fa et del i disse midler. 19

20 Skønnet budgetvirkning 2017 opdelt på elementer Tabel Skønnet budgetvirkning i 2017 Pct. Budgetvirkning 1+2 Generelle lønstigninger inkl. reguleringsordning 2,16 (2,15) Beregning +1,00*9/12+1,20*1,00+(0, 80+0,33)*3/12-0,07 pct. i niveaukorrektion Bemærkning Ens for alle ansatte 3 Organisationsforhandlingernlem 0,10 0,40*3/12 Meget få forskelle mel- grupperne 6 Øvrige elementer 0,01 0,02*3/12 Ulige fordelt AUB 0,00 12/12 * 0,00 7 I alt 2,27 (2,26) Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes Bidragsændring og ændring i tilskud skønnes at udligne hinanden for kommunerne under et De 2,26 pct. er det seneste skøn (skrivelse G.1-3, Budgetvejledning 2016) 4. Den kommunale pris- og lønudvikling Den kommunale pris- og lønudvikling for serviceudgifterne fremgår af tabel nedenfor. Lønskønnet for 2017 og frem er løftet Prisudviklingen i 2015 og 2016 er lavere end tidligere forventet Det samlede pris- og lønskøn for 2017 er løftet med 0,1 pct.point Lønskønnene for 2015 og 2016 er henholdvis 1,41 pct. og 1,64 pct., hvilket er det samme som s seneste skøn i skrivelse G.1-3 i budgetvejledningen for s skøn for 2017 og for er løftet med henholdvis 0,01 pct.point og 0,3 pct.point. Løftet af skønnet for 2017 skyldes nye forventninger til udmøntningen fra reguleringsordningen pr. 1. oktober Løftet for de efterfølgende år skyldes forventninger om en højere lønudvikling på det private område, jf. afsnit 3.1. s nye skøn for prisudviklingen i 2015 og 2016 er henholdvis 0,22 pct.point og 0,19 pct.point lavere end skønnet i skrivelse G.1-3 i budgetvejledningen for Nedjusteringen skyldes primært en lavere prisudvikling for Brændsel (art 2.3) samt Øvrige varer og anskaffelser (arterne 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9). s skøn for prisudviklingen i 2017 og frem er omvendt løftet med 0,43 pct.point. Løftet for disse år skyldes forventninger om en noget højere prisudvikling for Brændsel (art 2.3), Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) samt for Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9). Den samlede pris- og lønudvikling for serviceudgifterne er 0,1 pct.point lavere i 2015 end skønnet af i skrivelse G.1-3 i budgetvejledningen for Skønnet for 2016 er uændret, mens skønnet for 2017 er 0,1 pct.point højere en skønnet i skrivelse G.1-3 i budgetvejledningen for For 2018 og fremefter er skønnene for den samlede pris- og lønudvikling for serviceudgifterne løftet med 0,3 pct.point. 20

21 Tabel 4.0.1: Den kommunale pris- og lønudvikling for serviceudgifterne Vægt ifølge regnskab 2014, drift (pct.) Løn (hovedart 1 og 5.1) 68,6% 1,41* 1,64** 2,27 2,40 2,40 2,40 Brændsel (art 2.3) 1,7% -6,60-0,80 3,30 1,49 1,49 1,49 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) 5,3% 0,77 0,60 0,92 1,49 1,49 1,49 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 2,4% 1,00 1,50 2,50 2,50 2,50 2,50 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 20,9% 1,50 1,90 2,20 2,20 2,20 2,20 Tilskud til kollektiv trafik (konto grp. 001) 1,0% -0,50 1,20 3,20 3,20 3,20 3,20 Priser i alt 31,4% 0,83 1,48 2,10 2,10 2,10 2,10 Løn og priser i alt, nye skøn 100,0% 1,2 1,6 2,2 2,3 2,3 2,3 Løn og priser i alt Gamle skøn G.1-3 i BV2016 1,3 1,6 2,1 2,0 2,0 -- * Inklusiv kompensation for afskaffelse af 60-årsregel på skoleområdet (0,08 pct. i 2015). ** Inklusiv 0,02 pct. til døgnarbejdstidsområdet i Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, Finansministeriets Økonomisk Redegørelse, december 2015, overenskomsterne, samt egne beregninger. Pris- og lønskønnene for anlægsudgifterne s nye skøn for pris- og lønudviklingen for anlægsudgifterne i 2015 og 2016 er 0,1 pct.point højere end skønnet i skrivelse G.1-3 i budgetvejledningen for 2016, jf. tabel For 2017 og frem er skønnet løftet med 0,8 pct.point. Ændringen fra 2017 og frem kan primært tilskrives, at prisudviklingen for art 4.5 (entreprenør- og håndværkerydelser) er 1,0 pct.point højere end skønnet i skrivelse G.1-3. Endvidere er skønnet for Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) for 2017 og frem løftet med 0,6 pct.point. Tabel 4.0.2: Den kommunale pris- og lønudvikling for anlægsudgifterne Løn og priser i alt 1,4 1,7 2,4 2,4 2,4 2,4 Pris- og lønskønnene inkl. overførselsudgifter Til regulering af bloktilskuddet anvendes pris- og lønskønnet inkl. overførselsudgifter. I forhold til skrivelse G.1-3 i budgetvejledningen for 2016 er s pris- og lønskøn inkl. overførselsudgifter for 2017 løftet med 0,3 pct.point. Skønnet for de efterfølgende år er løftet på 0,4 pct.point. Skønnene for 2015 og 2016 er uændrede. De nye skøn fremgår af fremgår af tabel

22 Tabel 4.0.3: Den kommunale pris- og lønudvikling inkl. anlæg og overførsler Løn og priser i alt 1,3 1,6 2,2 2,3 2,3 2,3 5. Konjunktursituationen Udviklingen i udskrivningsgrundlaget for indkomstskat er nært forbundet med konjunktursituationen, og udviklingen i økonomien internationalt, nationalt og lokalt er helt afgørende for udviklingen i kommunens skattegrundlag. I dette afsnit beskrives først de nye overordnede skøn for økonomisk vækst og skattegrundlag, og disse holdes op mod de tilsvarende skøn i supplementsskrivelse G.1-4 fra august Dernæst redegøres kort for de makroøkonomiske bevægelser, som ligger til grund for ændringerne. Endelig beskrives i afsnit 5.3 de lovændringer, som påvirker udviklingen i skattegrundlaget fra 2014 og frem, og i afsnit 5.4 hvilke af lovændringerne, der skal tages højde for i skønnet over kommunens efterreguleringsgrundlag. 5.1 Nye skøn for den økonomiske udvikling Skønnene i denne skrivelse er som udgangspunkt baseret på oplysninger fra Økonomisk Redegørelse fra december Disse skøn er i nogen grad holdt op imod tilsvarende skøn fra Det økonomiske Råd og fra Nationalbanken for at vurdere skønnenes usikkerhed, holdbarhed og forudsætninger. BNP-skønnet for 2016 er uændret Fortsat optimistiske vækstskøn I den seneste økonomiske prognose fra december 2015 nedjusterer regeringen sit skøn for BNP-udviklingen i 2015 en smule fra 1,5 til 1,4 pct. i forhold til Økonomisk Redegørelse fra august 2015, mens væksten fortsat skønnes at blive 1,9 pct. i I 2017 er skønnet i BNP-væksten på 2,0. Der var kun skøn for væksten til og med 2016 i redegørelsen fra august, så der er ikke noget sammenligningsgrundlag for skønnet for BNP er et af de mest centrale økonomiske parameter, og skønnene indikerer, at væksten efter nogle år med lave vækstprocenter i 2012, 2013 og til dels 2014 er ved at vende tilbage. Nedenfor er vurderingen af de overordnede økonomiske tendenser, der ligger til grund for skatteprognosen med baggrund i Økonomisk Redegørelse fra december, samt vurderinger fra Det Økonomiske Råd og Nationalbanken. 5.2 Overordnede tendenser i de nye skøn Baggrunden for regeringens relativt optimistiske vurdering af dansk økonomi knytter sig især til to forhold. Stigende udenlandsk efterspørgsel For det første har den udenlandske efterspørgsel gennem længere tid været stigende. Det skyldes bl.a. en konsolidering af økonomien i euroområdet, 22

23 samt vækst i Sverige og Storbritannien, som udgør Danmarks primære handelspartnere. Dertil kommer en lav kronekurs, der øger den danske konkurrenceevne over for udlandet. Fremgang i euroområdet Indenlandsk efterspørgsel i vækst Stigning i privat beskæftigelse Usikkerhed er størst i de store vækstøkonomier Skøn fra Nationalbanken på linje med regeringen Mere optimistiske skøn fra DØR Skattelovsændringer siden 2012 Fremgangen i euroområdet ventes at fortsætte, understøttet af bl.a. lave oliepriser og en svag euro. Derimod er der større usikkerhed om udviklingen i de store vækstøkonomier, såsom Kina og Brasilien, hvor vækstraterne har været stagnerende. For det andet bidrager den indenlandske efterspørgsel i stigende grad til væksten. Med stigende beskæftigelse og faldende ledighed, stigende boligpriser og en lav inflation er de danske forbrugeres købekraft styrket, hvilket begynder at afspejle sig i det private forbrug. En forventning om en svagt stigende rente fra 2017 ændrer ikke dette billede. Det betyder, at den økonomiske vækst er bredere funderet og ikke alene hviler på en stigende eksport. Den private beskæftigelse er steget med personer siden 2012 og forventes at stige med yderligere godt personer frem til og med Ledigheden er siden 2012 faldet med personer og ventes at falde med yderligere personer frem til Dette bidrager også til at styrke den indenlandske efterspørgsmål. Der er naturligvis betydelig usikkerhed i regeringens skøn for den økonomiske udvikling. Regeringen ser generelt positivt på udviklingen i både den indenlandske efterspørgsel og udviklingen på Danmarks eksportmarkeder. Den største kilde til usikkerhed ligger, ifølge regeringen, i de store vækstøkonomier. Disse lande udgør dog ikke et stort eksportmarked for danske virksomheder, hvorfor udviklingen ikke påvirker dansk økonomi i væsentligt omfang. Det kan dog på længere sigt have betydning for dansk økonomi, da nogle af Danmarks store samhandelspartnere er mere afhængige af udviklingen på disse markeder. Nationalbankens skøn for udviklingen i BNP fra december flugter med regeringens. Således skønner Nationalbanken, at BNP vokser med 1,4 pct. i 2015, 1,8 pct. i 2016 og 2,0 pct. i 2017, hvilket flugter med skønnene fra Økonomisk Redegørelse med undtagelse af 2016, hvor væksten skønnes at blive lidt lavere. Det Økonomiske Råd er i sin seneste konjunkturvurdering fra efteråret 2015 mere optimistisk på dansk økonomis vegne. Rådet skønner, at BNP i 2015 vokser med 1,6 pct., i 2016 med 2,1 pct. og i 2017 med 2,3 pct. 5.3 Skattelovsændringer Skattelovsændringer påvirker også udskrivningsgrundlaget i de kommende år. Nedenfor ses en oversigt de senere års skattelovsændringer med betydning for det kommunale udskrivningsgrundlag. I denne skrivelse gennemgås kun lovændringer fra indeværende folketingssamling. For en gennemgang af lovændringer fra tidligere folketingssamlinger henvises til sektorskrivelse G.1-1, budgetvejledning

24 Alle skattelovsændringer er indarbejdet i s skøn over udskrivningsgrundlaget, som gennemgås i afsnit 6. Fra folketingssamlingen 2015/16 har følgende skattelove betydning for det kommunale udskrivningsgrundlag: L95 (Grøn BoligJobordning i 2016 og 2017) L64 (Forhøjelse af fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen) Fra folketingssamlingen 2014/15 har følgende skattelove betydning for det kommunale udskrivningsgrundlag: L 74 (forhøjelse af loftet over fradrag for fagforeningskontingenter) L 63 (lempelse af forskerskatteordningen) L 41 (forhøjet befordringsfradrag i ni yderkommuner) L 10 (medarbejderinvesteringsselskaber) L 5 (Genindførelse af BoligJobordningen) Fra folketingssamlingen 2013/14: L 103 (fremrykning af forhøjelse af beskæftigelsesfradraget Finanslov 2014) L 200 (ændring af virksomhedsskatteloven mv.) Fra folketingssamlingen 2012/13: L (Vækstpakken Boligjobordningen forlænges) L 82 (nedsættelse af personfradraget m.v. Finanslov 2013) De seneste lovændringers indhold og kommunaløkonomiske effekt gennemgås nedenfor. Grøn BoligJobordning Fradrag for passage af Storebælt Den 16. februar 2016 er L95 om ændring af ligningsloven vedtaget. Med loven indføres en grøn BoligJobordning i 2016 og Den grønne BoligJobordning målrettes grønne håndværkerydelser, mens fradraget til ikkegrønne håndværkerydelser bortfalder. Der ydes et fradrag på op til kr. pr. person i husstanden. Derudover gives der fradrag på op til kr. til serviceydelser i hjemmet pr. person i husstanden. Regeringen skønner, at forslaget vil reducere det kommunale udskrivningsgrundlag med 2,1 mia. kr. Folketinget har vedtaget Lov nr.1890 af 29. december 2015, hvormed det særlige brofradrag for passage af Storebæltsforbindelsen i bil forhøjes. Brofradraget hæves fra 90 kr. til 110 kr. Forhøjelsen gælder fra og med indkomståret Regeringen skønner, at forslaget vil reducere det kommunale udskrivningsgrundlag med 14 mio. kr. 5.4 Efterreguleringsgrundlaget for 2014, 2015 og 2016 En kommunes efterreguleringsgrundlag er det udskrivningsgrundlag, som kommunen ved valg af selvbudgettering bliver efterreguleret, dvs. afregnet, på. 24

25 Langt de fleste kommuner vælger dog stadig statsgaranti, hvilket indikerer, at de fleste kommuner fortsat enten vurderer, at vækstskønnene i statsgarantien er mere fordelagtige, eller at der er usikkerhed om den økonomiske udvikling. Efterreguleringsgrundlaget er korrigeret for lovændringer efter fastsættelsen af statsgarantien Fem kommuner selvbudgetterer i 2016 Stigning i antal selvbudgetterende kommuner Efterreguleringsgrundlaget adskiller sig fra det faktiske skattegrundlag ved at være korrigeret for de lovændringer, der har effekt i et indkomstår, og som er vedtaget efter fastsættelsen af statsgarantien for det pågældende indkomstår. Skøn over kommunens efterreguleringsgrundlag hænger således nært sammen med skattelovsændringerne, som er beskrevet i afsnit 5.3. Dette sikrer, at selvbudgetterende kommuner efterreguleres på de samme vilkår, som ligger til grund for statsgarantien. Med andre ord får lovændringer, der vedtages efter statsgarantiens fastsættelse, ikke økonomisk betydning for de selvbudgetterende kommuner. I de senere år har der været et kraftigt fald i antallet af kommuner, der vælger at selvbudgettere. I 2009 valgte 19 kommuner selvbudgettering, i 2010 og 2011 var det hhv. 6 og 8 kommuner, mens det i 2012 kun drejede sig om en enkelt kommune. I 2013 og 2015 er der ingen kommuner, der har valgt selvbudgettering, mens det drejede sig om to kommuner i I 2016 har 5 kommuner valgt at selvbudgettere. Der er således stadig få kommuner, der vælger selvbudgettering, men stigningen fra 2015 til 2016 viser, at flere kommuner har tiltro til, at væksten i deres kommunes udskrivningsgrundlag overstiger skønnene i statsgarantien. Nedenfor ses det seneste skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig borger opgjort på efterreguleringsgrundlaget. 25

26 Tabel Skønnet udvikling pr. skattepligtig, efterreguleringsgrundlag Pr. skattepligtig, pct. vækst 2014/ / / / / / 2020 A-indk.,off. ansat 1,4 0,9 1,6 2,2 2,1 2,1 A-indk.,privat 2,9 2,8 3,3 3,0 3,1 3,1 Lønindkomst ekskl. AM-bidrag 2,5 2,2 2,8 2,8 2,8 2,8 Pensioner mv. 0,1 1,7 1,4 2,0 2,2 2,4 Dagpenge -9,3-8,9 1,0-1,9-2,0-0,9 Kontanthjælp 1,9 6,6 7,9 1,4 1,4 1,5 SU 2,4 1,2 0,7 1,4 1,4 1,5 Øvrige overførsler o.lign. 1,3 5,8 1,5 1,4 1,7 1,7 Pensioner og skpl. overførsler i alt 0,1 2,3 1,8 1,6 1,8 2,0 A-indkomst 1,8 2,3 2,5 2,5 2,5 2,6 Virksomhedsoverskud mv. 7,9 3,9 4,1 4,2 4,2 4,2 Anden personlig indkomst -2,8-0,4 1,9 1,9 1,4 1,5 Personlig indkomst i alt 1,8 2,5 2,6 2,5 2,6 2,6 Renteindtægter -13,5-0,8-0,7-0,6-0,6-0,5 Anden kapitalindkomst 2,1 2,1 2,1 2,4 3,4 3,5 Kapitalindkomst i alt -6,5-0,3 0,8 1,0 1,5 1,6 Bruttoindkomst ialt 1,8 2,3 2,5 2,5 2,6 2,6 Fradrag i personlig indkomst 4,0 0,8 2,6 2,7 2,6 2,6 Fradrag i kapitalindkomst -9,1-1,9 3,8 2,0 2,1 2,1 Beskæftigelsesfradrag 13,0 3,2 8,5 10,4 8,3 5,9 Servicefradrag (boligjobordningen) -100,0 0,0 100, Øvrig ligningsmæssige fradrag -1,7 8,1 2,6 2,7 2,6 2,6 Overførte underskud o.l. -14,5-12,7-9,7-0,6-0,6-0,5 Indkomstfradrag i alt -3,2 2,4 6,0 3,9 4,5 3,7 Negativ skattepligtig indk. -0,8-0,8-0,7-0,6-0,6-0,5 Skattepligtig indkomst positiv 2,0 3,1 2,2 2,3 2,2 2,4 Beregningsfrd. 1,9 1,2 2,8 2,0 2,0 2,0 Dødsboer i ud.skr.gr.lag 1,7 2,2 2,4 3,5 3,9 4,6 Virk.indk. (virk.sk.lov 10 stk.2) 22,9 6,2 4,2 4,3 4,3 4,4 Nedslag for udl. Indkomst mm. 8,4-0,8-0,7 2,0 2,0 2,1 Udskrivningsgrundlag (USG) 2,9 2,5 1,8 2,3 2,3 2,6 Antal skattepligtige 0,8 0,8 0,7 0,6 0,6 0,5 Efterregulering af 2014 Efterregulering af 2015 Efterregulering af 2016 I 2014 har to kommuner valgt selvbudgettering af deres indtægter. De pågældende kommuner skal korrigere deres faktiske udskrivningsgrundlag i 2014 for effekterne af finanslovsaftalen for 2014, der fremrykkede forhøjelser af beskæftigelsesfradraget, samt for en ændring af virksomhedsskatteloven (L200), jf. afsnit 5.3. I 2015 er der ingen kommuner, der har selvbudgetteret, hvorfor der ikke sker en efterregulering af indtægtsbudgetterne for Havde der været selvbudgetterende kommuner, skulle skattegrundlaget korrigeres for ændringen af virksomhedsskatteloven (L200), det forhøjede loft over fradrag for fagforeningskontingent, lempelse af forskerskatteordningen, forhøjet befordringsfradrag i ni yderkommuner, for lovændringen om medarbejderinvesteringsselskaber og genindførelse af BoligJobordningenm jf. afsnit 5.3. I 2016 har fem kommuner valgt selvbudgettering. De pågældende kommuner skal korrigere deres faktiske udskrivningsgrundlag i 2016 for effekterne af den grønne BoligJobordning, samt forhøjelsen af fradraget for passage af Storebæltsforbindelsen. Lovændringerne er kort beskrevet i afsnit

27 Fastfrysning af grundskyld i 2016 neutraliseres s skatte- og tilskudsmodellen giver skøn over efterreguleringen af skat og tilskud Derudover bør selvbudgetterende kommuner være opmærksomme på fastfrysningen af grundskylden. Ændringen påvirker ikke det kommunale udskrivningsgrundlag for indkomstskatten, men alene de afgiftspligtige grundværdier. Skatteministeriet har meldt ud, at virkningen af forslaget vedrørende tilskuds- og udligningsbeløbene for 2016 for de selvbudgetterende kommuner bliver neutraliseret i forbindelse med efterreguleringen af Der henvises til afsnit 8.1 i denne skrivelse for en nærmere beskrivelse. Brugere af skatte- og tilskudsmodellen kan for både 2014, 2015 og 2016 se skønnene for det faktiske skattegrundlag og efterreguleringsgrundlaget for hvert af årene på hhv. skat og udligning. Dette gælder også kommuner, som i praksis har valgt statsgaranti. Det giver kommunen et grundlag for at vurdere de økonomiske konsekvenser for kommunen ved valg af statsgaranti eller selvbudgettering i hvert af årene. Det skal dog understreges, at såvel vækstforudsætninger som korrektioner for 2014, 2015 og 2016 er foreløbige skøn. Ovenstående tabel viser den skønnede komponentudvikling pr. skattepligtig for en gennemsnitskommunes efterreguleringsgrundlag. Kommunens udskrivningsgrundlag fremskrives i skatte- og tilskudsmodellen med skønnene i tabel medmindre kommunen vælger et skøn over udviklingen i det faktiske udskrivningsgrundlag. Når kommunen lader fremskrivningen ske på efterreguleringsgrundlaget, fremgår skønnene ovenfor af modellens tabel 11. Tabel viser skønnet udvikling i efterreguleringsgrundlaget Tabel er efterreguleringsgrundlagets parallel til tabel 6.3.1, som viser s skønnede komponentudvikling pr. skattepligtig på faktisk skattegrundlag. Forskellene mellem de to tabeller består i de lovændringer, som gælder i et indkomstår, men som er vedtaget efter statsgarantiens udmelding. Disse lovændringer er korrigeret ud af efterreguleringsgrundlaget i det første år. Den samlede vækst er også forskellig i de to tabeller, fordi udgangspunktet i 2014 er højere i efterreguleringsgrundlaget end i det faktiske grundlag. I 2017 og fremefter er det skønnede niveau det samme, uanset om fremskrivningen sker på faktisk eller efterreguleringsgrundlag. 6. Det kommunale udskrivningsgrundlag På baggrund af oplysningerne om dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse fra december 2015 har skønnet over væksten i udskrivningsgrundlaget fra Skønnene ses i nedenstående tabel. Tabel 6.0.1: Udvikling i udskrivningsgrundlaget fra (faktisk grundlag) 2014/ / / / / /2020 Nyt skøn G.1-1 2,9 4,4 2,7 2,9 2,9 3,1 Skøn i G.1-4 2,9 4,4 3,1 2,8 2,9 - Ændring i pct. point 0,0 0,0-0,4 0,1 0,0-27

28 Ændringer i skønnet for udskrivningsgrundlaget i 2017 Det nye skøn for væksten i det kommunale udskrivningsgrundlag i 2015 og 2016 er uændrede i forhold til det seneste skøn i budgetvejledning 2016, skrivelse G.1-4. For 2017 er skønnet sænket med 0,4 pct.point. Selvom der skønnes uændret vækst i 2015 og 2016 er der forskydninger mellem komponenterne i skatteskønnene. Væksten i lønindkomsterne er hævet både som følge af højere lønskøn og stigende beskæftigelse. Omvendt er væksten i overførselsudgifterne i både 2015 og 2016 lidt lavere end i skønnene i skrivelse G.1-4 fra september. Kapitalindkomsterne i 2015 skønnes at falde, mens der forventes en lille stigning i I skønnene i G-1.4 forventedes en stigning i kapitalindkomsterne i 2015 og Det er primært forventningen til renteudviklingen, der påvirker skønnet for kapitalindkomster. Indkomstfradragene skønnes at stige mindre fra 2014 til 2015 end i de tidligere skøn, mens der fra 2015 til 2016 omvendt forventes et lidt lavere fald i indkomstfradragene end i skrivelse G-1.4. Fra 2016 til 2017 er væksten i udskrivningsgrundlaget nedjusteret med 0,4 pct.point. i forhold til skrivelse G.1-4. Væksten i de nye skøn for bruttoindkomsten er 0,3 pct. point højere, men skønnene for indkomstfradragene er opjusteret mere, bl.a. som følge af et højere skøn for udviklingen i rentefradragene, hvilket samlet set leder til et lavere vækstskøn for udskrivningsgrundlaget. Mindre justering i skøn for Der er desuden mindre justeringer i skønnene for væksten i udskrivningsgrundlaget for Således er skønnet for 2018 hævet med 0,1 pct.point, mens skønnet for 2019 er uændret i forhold til skønnet i budgetvejledning 2016, skrivelse G.1-4. Skønnet for 2020 er på 3,1 pct.point. Det skal pointeres, at der er stor usikkerhed i den skønnede vækst i overslagsårene. Nedenstående tabel viser den skønnede vækst i udskrivningsgrundlaget opdelt på skattekomponenter. Komponentskønnene gennemgås i de efterfølgende afsnit. Skøn på budgetwebbens datagrundlag i bilag 3 s skatte- og tilskudsmodel fremskriver på efterreguleringsgrundlaget Det bemærkes, at komponentopdelingen af vækstskønnet for det kommunale skattegrundlag i denne skrivelse følger komponentopdelingen i s skatteog tilskudsmodel. For at tilgodese kommuner, der fortsat ønsker at skønne over eget udskrivningsgrundlag på baggrund af data fra KMD s budgetweb, er der i bilag 3 indsat tabeller svarende til tabel og (gennemsnitlig indkomstudvikling pr. skattepligtig). Brugere af skatte- og tilskudsmodellen skal være opmærksomme på, at skatte- og tilskudsmodellen som udgangspunkt viser det skønnede efterreguleringsgrundlag, dvs. det udskrivningsgrundlag som selvbudgetterende kommuner skønnes at blive efterreguleret på for det pågældende indkomstår. For- 28

29 skellen har kun betydning for indeværende og tidligere budgetår, mens skønnene fra 2017 og frem svarer til det faktiske grundlag, jf. afsnit 5.4. Baggrunden herfor er, at efterreguleringsgrundlaget anvendes i skatte- og tilskudsmodellens tilskuds- og udligningsberegninger, samt at det giver mulighed for, at den enkelte kommune kan sammenholde indtægterne ved valg af statsgaranti og selvbudgettering for hvert enkelt indtægtsår. Tabel 6.0.2: Skøn over udviklingen i kommunernes indkomst- og fradragsarter , faktisk grundlag / / / / / /2020 Mia. kr. pct. A-indk.,off. ansat 237,4 1,9 1,9 2, A-indk.,privat 563,1 3,5 3,8 4, Lønindkomst ekskl. AM-bidrag 800,6 3,1 3,3 3,5 3,4 3,4 3,3 Pensioner mv. 208,0 0,9 2,4 2, Dagpenge 19,6-8,5-8,2 1, Kontanthjælp 19,3 2,7 7,4 8, SU 19,8 3,3 2,0 1, Øvrige overførsler o.lign. 74,9 2,2 6,6 2, Pensioner og skpl. overførsler i alt 341,5 0,9 3,1 2,4 2,2 2,4 2,5 A-indkomst 1.142,0 2,4 3,2 3,2 3,1 3,1 3,1 Virksomhedsoverskud mv. 54,7 8,9 5,0 4, Anden personlig indkomst 23,4-2,0 0,3 2, Personlig indkomst i alt 1.220,1 2,6 3,3 3,2 3,1 3,1 3,2 Kapitalindkomst i alt 18,9-5,5 1,4 1,4 1,6 2,1 2,1 Bruttoindkomst ialt 1.239,0 2,5 3,2 3,2 3,1 3,1 3,2 Fradrag i personlig indkomst -13,7 4,9 1,5 3, Fradrag i kapitalindkomst -64,1-8,3-1,2 4, Beskæftigelsesfradrag -55,5 7,1 4,0 9, Servicefradrag -6,3 1,8-66,0 2, Øvrig ligningsmæssige fradrag -46,3 4,4 2,9 3, Overførte underskud o.l. -3,0-13,8-12,0-9, Indkomstfradrag i alt -188,9 0,5-0,6 5,5 4,5 5,0 4,2 Negativ skattepligtig indk. 4,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Skattepligtig indkomst positiv 1.054,1 2,8 3,9 2,8 2,9 2,8 3,0 Beregningsfrd. -189,0 2,7 2,0 3,5 2,6 2,5 2,5 Dødsboer i ud.skr.gr.lag 1,8 2,6 3,0 3,1 4,1 4,5 5,1 Virk.indk. (virk.sk.lov 10 stk.2) 5,1 23,9 7,0 4,9 4,9 4,9 4,9 Nedslag for udl. Indkomst mm. -7,9 9,3 0,0 0,0 2,6 2,6 2,6 Udskrivningsgrundlag (USG) 864,0 2,9 4,4 2,7 2,9 2,9 3,1 Udvikling i antal skt. pligt. 0,8 0,8 0,7 0,6 0,6 0,5 USG. pr. skattepligtig 2,1 3,6 2,1 2,3 2,3 2,6 USG. Efterregulering 867,8 3,8 3,3 2,5 2,9 2,9 3,1 Tidl. skøn over USG fra G ,7 2,9 4,4 3,1 2,8 2,9 - Note: Udskrivningsgrundlaget for hele landet i 2014 er skønnet på data for 2014 fra SKAT. Skrivelsen tager udgangspunkt i den faktiske udvikling i skattegrundlaget I denne skrivelse kommenteres udviklingen i det skønnede faktiske skattegrundlag, fordi dette har umiddelbar sammenhæng med den faktiske udvikling, der ventes, og fordi de samlede skøn dermed kan sammenlignes direkte 29

30 med den tidligere regerings skøn i Økonomisk Redegørelse og statistikker, som kommunen henter også andre steder end i s skatte- og tilskudsmodel. I det følgende gennemgås forudsætningerne for den skønnede udvikling i de enkelte indkomst- og fradragsarter, som fremgår af tabel Udviklingen i indkomster De anførte skøn over udviklingen i lønindkomsterne fremkommer på baggrund af en vurdering af udviklingen i lønnen pr. ansat i henholdsvis den offentlige og den private sektor, jf. tabel I tabellen er der foretaget en sammenvejning af s skøn for den kommunale og statslige bruttolønudvikling for at få et skøn for lønudviklingen for offentligt ansatte. Skattevirkningen af lønudviklingen I dette afsnit er det den skattemæssige virkning af løn- og beskæftigelsesudviklingen, der er i fokus. Derfor afviger lønudviklingen pr. offentligt ansat i tabel fra lønstigningerne for kommunalt ansatte i tabel 1 og afsnit 2-4. Forklaringen er, at lønstigningerne for kommunalt ansatte i tabel 1 og afsnit 2-4 kun omfatter de overenskomstmæssige lønstigninger mv., jf. afsnittet om lønskøn og reststigning samt indledningen til afsnit 3, ligesom disse tabeller og afsnit fokuserer på den kommunale sektor alene. Tabel omfatter de elementer, der giver skatteprovenu, ligesom den også dækker udviklingen i den regionale og statslige sektor. Se også tabellens note 1. Tabel 6.1.1: Skøn over udviklingen i lønindkomsterne Offentligt ansatte: 2014/ / /2017 Løn pr. ansat 1) 1,4 1,5 2,4 Beskæftigelsesudviklingen 0,2 0,2-0,1 I alt 1,7 1,8 2,3 Privat ansatte: Løn pr. ansat 2) 2,0 2,3 2,6 Beskæftigelsesudviklingen 1,2 1,4 1,4 I alt 3,3 3,7 4,0 1) Løn pr. offentligt ansat er korrigeret for pensionsbidrag, feriefridage, ændringer i AUB-bidraget og reststigning. 2) Korrigeret for pensionsbidrag og en forventet stigning i antallet af timer pr. ansat. Lønudviklingen for offentligt ansatte fra 2014 til 2015 Lønudviklingen for offentligt ansatte fra 2015 til 2016 For 2015 skønnes lønudviklingen pr. ansat i den offentlige sektor at være 1,4 pct. inkl. en skønnet reststigning på 0,28 pct. og der skønnes en stigning i antallet af offentligt ansatte på 0,2 pct.point. Tilsammen giver det en forventet stigning i lønindkomsterne på 1,7 pct. I forhold til budgetvejledningsskrivelse G.1-4 fra september 2015 er skønnet for udviklingen i lønindkomster sænket med 0,1 pct.point. For 2016 skønnes lønudviklingen pr. ansatte i den offentlige sektor at blive 1,5 pct. inkl. en skønnet reststigning på 0,34 pct. og der skønnes en stigning i antallet af offentligt ansatte på 0,2 pct.point. Det giver samlet set en stigning i lønindkomsterne for offentligt ansatte på 1,8 pct. Skønnet for udviklingen i lønindkomster er opjusteret med 0,1 pct.point i forhold til skrivelse G

31 Lønudviklingen for offentligt ansatte fra 2016 til 2017 Lønudviklingen for privat ansatte fra 2014 til 2015 Lønudviklingen for privat ansatte fra 2015 til 2016 Lønudviklingen for privat ansatte fra 2016 til 2017 For 2017 skønnes lønudviklingen pr. ansatte i den offentlige sektor at blive på 2,4 pct. inkl. en skønnet reststigning på 0,34 pct. og der skønnes et svagt fald i antallet af offentligt ansatte på personer svarende til 0,1 pct.point. Det giver samlet set en stigning i lønindkomsterne for offentligt ansatte på 2,3 pct. Fra 2014 til 2015 forventes de privatansattes lønindkomster at stige med 3,3 pct., hvilket er 0,4 pct.point højere end i skønnet i G.1-4. Lønnen for ansatte i den private sektor skønnes til at stige med 2,0 pct., mens skønnet for stigningen i antallet af ansatte i den private sektor skønnes til at stige 1,2 pct. At summen ikke stemmer helt med de 3,3 pct. skyldes afrunding af de viste tal. Lønskøn og skøn for udviklingen i antal ansatte er opjusteret med hhv. 0,1 og 0,2 pct.point i forhold til skrivelse G.1-4. Fra 2015 til 2016 forventes de privatansattes lønindkomster at stige med 3,7 pct., hvilket er 0,1 pct.point højere end i skønnet i G.1-4. Lønnen for ansatte i den private sektor skønnes til at stige med 2,3 pct., mens skønnet for stigningen i antallet af ansatte i den private sektor skønnes til at stige 1,4 pct. Lønskøn og skøn for udviklingen i antal ansatte fra 2015 til 2016 er opjusteret med 0,1 pct. point i forhold til skrivelse G.1-4. Fra 2016 til 2017 forventes de privatansattes lønindkomster at vokse med 4,0 pct. Lønnen for ansatte i den private sektor skønnes til at stige med 2,6 pct., mens skønnet for stigningen i antallet af ansatte i den private sektor skønnes til at stige 1,4 pct. I overslagsårene forventes væksten i de offentlige og private indkomster at være på 3,4 pct. i 2018 og 2019 og 3,3 pct. i Satsreguleringsprocenten forventes at blive 2,0 pct. i 2017 Satsreguleringsprocenten forventes at blive på 2,0 pct. i Satsreguleringsprocenten var 1,8 pct. i 2014, 1,5 pct. i 2015 og 1,4 pct. i Udviklingen i pensioner (alle typer pensionsudbetalinger, herunder efterløn og førtidspension) forudsættes at følge udviklingen i satsreguleringsprocenten samt ændringen i antallet af pensionister og førtidspensionister. De gennemsnitlige private pensionsudbetalinger kan variere, idet de ikke følger satsreguleringen. Effekten heraf er af tekniske årsager primært lagt ind som en mængdeeffekt, jf. tabel For dagpenge afviger satsudviklingen noget fra satsreguleringsprocenten. Det skyldes, at skønsmæssigt en femtedel af de dagpengeberettigede har en individuel sats, der følger den almindelige lønudvikling. Resten følger udviklingen i satsreguleringen. Udviklingen i antallet af dagpengemodtagere følger Beskæftigelsesministeriets skøn herfor, dog med et eget skøn for andelen af aktiverede på dagpenge hhv. kontanthjælp. Udviklingen i indkomster fra kontanthjælp følger satsreguleringsprocenten og den skønnede udvikling i antallet af modtagere af kontanthjælp, tilsvarende skønnet for antallet af dagpengemodtagere. 31

32 Udviklingen i indkomster fra statens uddannelsesstøtte, SU, følger satsreguleringsprocenten og statens skøn for udviklingen i antallet af modtagere. Øvrige skattepligtige overførsler, som blandt andet omfatter syge- og barselsdagpenge, ledighedsydelse, overgangsydelse og orlovsydelser, forudsættes at følge satsreguleringsprocenten og en skønnet udvikling i antallet af modtagere. Samlet skønnes en udvikling i de skattepligtige indkomstoverførsler på 0,9 pct. i 2015, 3,1 pct. i 2016 og 2,4 pct. i Virksomhedsoverskud og indtægter for medhjælpende ægtefæller forventes at vokse med 9,3 pct. i 2015, 5,0 pct. i 2016 og 4,8 pct. i Sammenholdt med skønnene i G.1-4 er skønnet for 2015 opjusteret fra 7,6 pct. mens skønnet for 2016 er nedjusteret fra 5,6 pct. Skønnene er forbundet med usikkerhed. Anden personlig indkomst omfatter bl.a. personalegoder, uddelinger, gruppelivsforsikringer, jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser, honorarer, stipendier og indtægter for privat hushjælp, dagpleje mv. Udviklingen er vanskelig at skønne over og baseret på stor usikkerhed. Generelt er skønnet nedjusteret i forhold til de seneste skøn i skrivelse G.1-4. Renteindtægterne forventes at falde med 12,8 pct. i I skrivelse G.1-4 forventedes en lille stigning i renteindtægterne fra 2014 til Baggrunden for de nye skøn er ændrede forventninger til udviklingen i bankernes indlånsrenter. Fra 2016 og frem forudsættes samme renteindtægter som i Renteindtægterne i udskrivningsgrundlaget kommer hovedsagligt fra skatteydernes indestående i banker, som typisk forrentes med den korte rente. Anden kapitalindkomst, som ud over kursgevinster fra investeringsbeviser mv. bl.a. indeholder lejeindtægter fra udlejning af sommerhuse eller værelser og overskud af skibsanparter, forventes at stige med 2,9 pct. i 2015 og 2016 og med 2,8 pct. i På baggrund af ovenstående skøn forventes en vækst i den samlede bruttoindkomst på 2,5 pct. i 2015, 3,2 pct. i 2016 og 3,2 pct. i Det er svarer til skrivelse G.1-4, hvor vækstskønnene ligeledes var på 2,5 pct. i 2015 og 3,2 pct. i Lovgivningstiltag påvirker i udstrakt grad fradrag i personlig indkomst i de kommende år 6.2 Fradragene i det kommunale skattegrundlag Fradrag i personlig indkomst indeholder primært forskellige typer af indbetalinger til privattegnede pensionsordninger. Fradrag for pensionsordninger forventes generelt at følge lønudviklingen, men har i de senere år været stærkt påvirket af skattelovsændringer. Fradragsretten for indbetalinger til kapitalpension er faldet bort i 2013, således at nye indbetalinger til private kapitalpensionsordninger beskattes på indbetalingstidspunktet frem for ved udbetalingen af pensionen. Denne ændring skønnes i særlig grad at vedrøre 2014, men vurderes også at have virkning, da rabatordningen for indbetalinger til alderspensioner er forlænget i

33 Med nogen usikkerhed skønnes fradrag i personlig indkomst samlet at stige med 4,9 pct. i 2015, med 1,5 pct. i 2016 og med 3,3 pct. i Forventning om stigende rentefradrag i 2017 Fradrag i kapitalindkomst skønnes at udvikle sig med -8,3 pct. i 2015, -1,2 pct. i 2016 og 4,5 pct. i Fra og med 2017 forventes det nu, at renteudgifterne vokser igen, hvilket øger skatteydernes rentefradrag. Baggrunden er, at regeringen forventer, at både den korte og den lange rente vil stige lidt i 2017 fra det nuværende meget lave niveau. Renteskønnet slår beløbsmæssigt hårdere igennem på rentefradragene, fordi danske husholdninger har en stor finansiel nettogæld med variabel forrentning. Rentefradragene udgør således en større post i udskrivningsgrundlaget end renteindtægterne, jf. tabel Dette er også baggrunden for, at forventningen om en svagt stigende rente i 2017 har betydelig negativ effekt på det skønnede udskrivningsgrundlag fra Beskæftigelsesfradraget stiger Inden for de seneste år er der vedtaget flere ændringer, der øger beskæftigelsesfradraget. Det gælder Forårspakke 2.0, skattereformen fra 2012, samt finansloven for For en nærmere beskrivelse af lovforslagene henvises til skrivelse G.1-1 fra marts Nedenfor ses de enkelte ændringers betydning for udviklingen i maksimumsgrænsen for beskæftigelsesfradraget. Tabel 6.2.1: Maksimumsgrænse for beskæftigelsesfradraget 2014 til Beskæftigelsesfradraget i pct. Forårspakke 2.0 4,65 4,80 5,00 5,20 5,40 5,60 5,60 Skattereform ,25 7,80 8,15 8,60 9,50 10,10 10,50 Finanslov ,65 8,05 8,30 8,75 9,50 10,10 10,50 Maksimalt beskæftigelsesfradrag* * Nu-gældende regler. Beløbsgrænserne er fremskrevet med satsreguleringsprocenten. Med skattereformen fra 2012 blev der desuden vedtaget et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, som er indfaset fra Med finanslovsaftalen for 2014 blev det endvidere besluttet at fremrykke indfasningen af fradraget, sådan at det havde fuld effekt allerede i 2014 mod tidligere i 2015, jf. tabel Tabel 6.2.2: Ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere Fradrag i pct. 5,40 5,40 5,60 5,75 6,00 6,25 6,25 Maksimalt beskæftigelsesfradrag* *Beløbsgrænserne er fremskrevet med satsreguleringsprocenten Grundlagene for beskæftigelsesfradraget, som fremkommer i tabel 6.0.2, beregnes ud fra maksimumsgrænserne i tabel samt den forventede udvikling i lønninger og beskæftigelse. Derudover er der indarbejdet et skønnet provenutab ved det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere.

34 De samlede beskæftigelsesfradrag forventes således at stige med 7,1 pct. i 2015 og med yderligere 4,0 pct. i 2016 og 9,2 pct. i Grøn BoligJobordning i 2016 og 2017 Højere loft over fagforeningskontingent på virker ligningsmæssige fradrag Bedre konjunkturer påvirker overført underskud Servicefradrag er de håndværkerfradrag, som følger af BoligJobordningerne. For 2016 og 2017 er der vedtaget en grøn BoligJobordning, der erstatter den BoligJobordning, der var gældende i Med den nye ordning gives der kun fradrag til grønne håndværkerydelser, mens øvrige håndværkerydelser ikke længere vil være fradragsberettigede. Derudover gives der fradrag på op til kr. til serviceydelser i hjemmet pr. person i husstanden. Regeringen skønner, at forslaget vil reducere det kommunale udskrivningsgrundlag med 2,1 mia. kr. Det samlede servicefradrag forventes dermed at blive betydelig reduceret i I 2015 skønnes servicefradraget at stige med 1,8 pct., i 2016 forventes et fald på 66 pct. som følge af overgangen til den grønne BoligJobordning og i 2017 forventes en stigning på 2,5 pct. Øvrige ligningsmæssige fradrag indeholder bl.a. befordringsfradrag, A- kasse- og fagforeningsfradrag og andre fradrag for faktiske udgifter. Her skønnes en stigning på 4,4 pct. i 2015, på 2,9 pct. i 2016 og på 3,3 pct. i Stigningen i 2015 skal bl.a. ses i lyset af det forhøjede loft over fradrag for fagforeningskontingent og i mindre grad det forhøjede befordringsfradrag i yderkommuner. Foruden de lovmæssige påvirkninger er de ligningsmæssige fradrag forudsat at følge lønudviklingen samt udviklingen i antallet af skattepligtige og beskæftigelsen. Overført underskud er fradrag som følge af underskud i eksempelvis virksomhedsdrift i tidligere indkomstår. Man har ret til at overføre sådanne underskud til efterfølgende skatteår i et begrænset antal år, hvor underskuddet vil virke som et fradrag for den skattepligtige. Overførte underskud forventes at falde i 2014 og 2015, hvilket kan afspejle, at færre virksomheder giver underskud, som følge af de mere gunstige økonomiske tendenser. I de efterfølgende år forventes et fortsat fald. Samlet er der tale om en skønnet stigning i indkomstfradrag i alt på 0,5 pct. i 2015, et fald på -0,6 pct. i 2016 og en stigning i 2017 på 5,5 pct. Baggrunden for faldet i 2016 skal blandt andet findes i den grønne BoligJobordning, der forventes at medføre lavere fradrag end den ordning, der har været gældende i Negativ skattepligtig indkomst vedrører personer, hvis skattepligtige indkomst er negativ. I sådanne tilfælde skal den negative skattepligtige indkomst fraregnes i de skatter, som personen har betalt i indkomståret. Dernæst kan modregning ske i en evt. ægtefælles skatter. Er der fortsat et restbeløb tilbage efter afregning i indkomståret kan det resterende underskud overføres til efterfølgende år. Sammenhæng mellem negativ skattepligtig indkomst og overført underskud Det betyder, at negativ skattepligtig indkomst skal trækkes ud af bruttoindkomsten for at få den positive skattepligtige indkomst. I det enkelte år vil negativ skattepligtig indkomst således isoleret set øge udskrivningsgrundlaget. I 34

35 efterfølgende år vil det i en vis udstrækning kunne indgå som overførte underskud, som kan benyttes som fradrag. Sammenhængen mellem de to poster er dog langt fra entydig, hvilket også ses i de seneste skøn, hvor negativ skattepligtig indkomst skønnes til at være uændret i 2014 til 2016, mens overførte underskud skønnes at falde frem mod Over de seneste år har niveauet for de to poster dog nærmet sig hinanden, efter at negativ skattepligtig indkomst i en årrække lå på et noget højere niveau. Udvikling i personfradraget I tabel er vist personfradragene (beregningsfradrag) i samt skøn for Tabel 6.2.3: Udviklingen i personfradraget i perioden Kr * 2018* 2019* 2020* Personfradrag +17 år Personfradrag for personer under 18 år * Skøn på baggrund af en reguleringsprocent på 2,0 Fra 2014 reguleres personfradragene som udgangspunkt igen efter personskattelovens 20. De samlede personfradrag ventes på den baggrund at følge reguleringsprocenten og udviklingen i antallet af skatteydere hhv. under og over 18 år. Samlet vækst i udskrivningsgrundlaget Samlet skønner, at udskrivningsgrundlaget for kommunerne stiger med 2,9 pct. i 2015, 4,4 pct. i 2016 og med 2,7 pct. i I overslagsårene forventes udskrivningsgrundlaget at vokse med 2,9 pct. i 2018 og 2019 og med 3,1 pct. i Skønnenes usikkerhed er særligt stor i overslagsårene. 6.3 Indkomstudvikling pr. skattepligtig Skøn over indkomster og fradrag pr. skattepligtig vises i tabel Tabellen er dannet ud fra det samlede skøn over indkomster og fradrag i alt i tabel 6.0.2, justeret for den skønnede udvikling i antallet af skattepligtige. Kommuner, som i det store hele har en udvikling i beskæftigelsen og en indkomstog fradragssammensætning som gennemsnittet af kommunerne, kan anvende skønnene i tabel nedenfor i sammenhæng med kommunens egen befolkningsprognose. 35

36 Tabel 6.3.1: Gennemsnitlig indkomstudvikling pr. skattepligtig for , faktisk grundlag Pr. skattepligtig, pct. vækst 2014/ / / / / / 2020 A-indk.,off. ansat 1,1 1,2 1,6 2,2 2,1 2,1 A-indk.,privat 2,7 3,1 3,3 3,0 3,1 3,1 Lønindkomst ekskl. AM-bidrag 2,2 2,5 2,8 2,8 2,8 2,8 Pensioner mv. 0,1 1,7 1,4 2,0 2,2 2,4 Dagpenge -9,3-8,9 1,0-1,9-2,0-0,9 Kontanthjælp 1,9 6,6 7,9 1,4 1,4 1,5 SU 2,4 1,2 0,7 1,4 1,4 1,5 Øvrige overførsler o.lign. 1,3 5,8 1,5 1,4 1,7 1,7 Pensioner og skpl. overførsler i alt 0,1 2,3 1,8 1,6 1,8 2,0 A-indkomst 1,6 2,4 2,5 2,5 2,5 2,6 Virksomhedsoverskud mv. 8,0 4,2 4,1 4,2 4,2 4,2 Anden personlig indkomst -2,8-0,4 1,9 1,9 1,4 1,5 Personlig indkomst i alt 1,8 2,5 2,6 2,5 2,6 2,6 Renteindtægter -13,5-0,8-0,7-0,6-0,6-0,5 Anden kapitalindkomst 2,1 2,1 2,1 2,4 3,4 3,5 Kapitalindkomst i alt -6,3 0,7 0,8 1,0 1,5 1,6 Bruttoindkomst ialt 1,7 2,4 2,5 2,5 2,6 2,6 Fradrag i personlig indkomst 4,0 0,8 2,6 2,7 2,6 2,6 Fradrag i kapitalindkomst -9,1-1,9 3,8 2,0 2,1 2,1 Beskæftigelsesfradrag 6,2 3,2 8,5 10,4 8,3 5,9 Servicefradrag (boligjobordningen) 1,0-66,2 1,9-100,0 - - Øvrig ligningsmæssige fradrag 3,6 2,1 2,6 2,7 2,6 2,6 Overførte underskud o.l. -14,5-12,7-9,7-0,6-0,6-0,5 Indkomstfradrag i alt -0,3-1,4 4,8 3,9 4,5 3,7 Negativ skattepligtig indk. -0,8-0,8-0,7-0,6-0,6-0,5 Skattepligtig indkomst positiv 2,0 3,1 2,2 2,3 2,2 2,4 Beregningsfradrag 1,9 1,2 2,8 2,0 2,0 2,0 Dødsboer i ud.skr.gr.lag 1,7 2,2 2,4 3,5 3,9 4,6 Virk.indk. (virk.sk.lov 10 stk.2) 22,9 6,2 4,2 4,3 4,3 4,4 Nedslag for udl. Indkomst mm. 8,4-0,8-0,7 2,0 2,0 2,1 Udskrivningsgrundlag (USG) 2,1 3,6 2,1 2,3 2,3 2,6 Antal skattepligtige 0,8 0,8 0,7 0,6 0,6 0,5 Husk forskel mellem efterregulerings- og faktisk grundlag s skøn tilpasset lokale forhold Brugere af s skatte- og tilskudsmodel vil bemærke, at skønnene i tabel adskiller sig fra de komponentskøn, som brugerne finder i modellen. Det skyldes, at modellen som nævnt ovenfor som udgangspunkt fremskriver på kommunens efterreguleringsgrundlag og ikke det faktiske skattegrundlag. Tabel ovenfor viser s skøn over udskrivningsgrundlaget på komponentniveau for efterreguleringsgrundlaget. Af hensyn til kommuner med en anden udvikling i beskæftigelsen end gennemsnittet og dermed en anden udvikling i de personlige indkomster, anføres i tabel den forventede udvikling i løn, pensioner, dagpenge mv. pr. indkomstmodtager. Kommunen kan således med udgangspunkt i tabellerne til lave et skøn over de personlige indkomster tilpasset den lokale udvikling i beskæftigelsen og lokale skøn over antallet af modtagere af de enkelte kategorier af overførselsindkomster. I lighed med tidligere års skrivelser anføres der ikke mængdeudvikling for kapitalindkomst og fradrag, idet pris og mængde ikke kan adskilles på en meningsfuld måde. Man bør dog være opmærksom på, at der for størrelsen af fradrag i personlig indkomst (privattegnede pensionsordninger) og ligningsmæssige fradrag (befordring) i skønnet for indkomster og fradrag i alt, jf. ta- 36

37 bel 6.0.2, er forudsat en vis sammenhæng mellem udviklingen i disse fradrag og beskæftigelsen. Kommuner, som forventer en anden udvikling i beskæftigelsen end gennemsnittet for kommunerne under ét, bør derfor tage hensyn til, at udviklingen i disse fradrag kan være mindre, hvis beskæftigelsesudviklingen er mindre og tilsvarende højere, hvis beskæftigelsesudviklingen lokalt er højere end forudsat i gennemsnitsskønnet for kommunerne. Tabel 6.3.2: Indkomstudvikling pr. indkomstmodtager, / / / / / /2020 Pct. A-indk.,off. ansat 1,7 1,7 2,4 A-indk.,privat 2,3 2,4 2,6 Lønindkomst ekskl. AM-bidrag 2,1 2,2 2,5 2,6 2,6 2,6 Pensioner mv. 0,5 1,5 1,6 Dagpenge 1,6 3,1 2,1 Kontanthjælp 0,0 1,4 2,0 SU 0,5 2,9 2,0 Øvrige overførsler o.lign. -2,7 5,3 1,3 Pensioner og skpl. overførsler i alt -0,3 2,4 1,6 2,0 2,0 2,0 A-indkomst 1,4 2,3 2,3 2,4 2,4 2,4 Personlig indkomst i alt 1,7 2,4 2,4 2,6 2,5 2,5 Effekten af lovændringer og øvrige korrektioner, som ikke klart kan opdeles i pris- og mængdeeffekt indgår teknisk i tabel 6.3.2, hvorfor den skønnede vækst i indkomster ikke i alle tilfælde svarer præcist til skønnene i tabel Tabel De gennemsnitlige mængdeforskydninger / / / / / /2020 Pct. A-indk.,off. ansat 0,2 0,2-0,1 A-indk.,privat 1,2 1,4 1,4 Lønindkomst i alt 0,9 1,0 0,9 0,8 0,7 0,7 Pensioner mv. 0,4 0,9 0,4 Dagpenge -9,9-11,0-0,5 Kontanthjælp 2,7 5,9 6,5 SU 2,8-0,9-0,6 Øvrige overførsler o.lign. 5,0 1,3 0,9 Pensioner og skpl. overførsler i alt 1,2 0,6 0,8 0,2 0,4 0,5 A-indkomst 1,0 0,9 0,9 0,6 0,6 0,7 Personlig indkomst i alt 0,9 0,9 0,8 0,6 0,6 0,6 Skønnet statsgarantiprocent 2017: 10,4 7. Statsgarantien for 2017 Social- og Indenrigsministeriet skal senest den 1. juli 2016 meddele kommunerne deres statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Statsgarantien for 2017 beregnes med udgangspunkt i den endelige majafregning for indkomståret 2014 korrigeret for større lovændringer siden Derefter opgøres garantiprocenten som væksten fra det korrigerede udskrivningsgrundlag i 2014 til det skønnede niveau i Garantiprocenten for 2017 skønnes foreløbigt til 10,4 pct. fra det ukorrigerede grundlag for

38 Præcis hvilke lovændringer, der skal korrigeres for, vil først blive afklaret under økonomiforhandlingerne i maj/juni måned. Korrektion forudsætter, at staten har et datagrundlag, der kan præcisere fordelingen kommunerne imellem. Mulige korrektioner vil være for den grønne boligjobordning, lempelsen af forskerskatteordningen, forhøjelserne af beskæftigelsesfradrag, befordringsfradrag og fradrag for fagligt kontingent. For en gennemsnitskommune har korrektionerne ingen betydning. 8. Ejendomsskatter 8.1 Fastfrysning af grundskyld Den 25. februar 2016 har Folketinget vedtaget L 96 om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Med loven fastfryses grundskylden for ejerboliger i 2016, således at reguleringsprocenten for disse ejendomme sættes til 0,0 pct. i stedet for den tidligere udmeldte reguleringsprocent på 6,6 pct. Fastfrysning omfatter ejerboliger Kommunerne kompenseres individuelt Fra 2017 vil provenuvirkningen indregnes i bloktilskuddet Virkning for selvbudgetterende kommuner neutraliseres 2. rate af ejendomsskattebilletten for 2016 skal regulere årets betaling Fastfrysningen er målrettet ejerboliger, bl.a. parcelhuse, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse. Afgrænsningen af ejerboliger tager udgangspunkt i vurderingsloven, hvor det fremgår, at ejerboliger betragtes som de ejendomme, der vurderes i ulige år. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at staten skønner, at fastfrysningen vil påvirke kommunernes provenu fra grundskyld med -755 mio. kr. Regeringen har truffet beslutning om, at kommunerne kompenseres individuelt for deres tab i Fastfrysningen gælder kun i 2016, men vil have virkning på kommunernes provenu fra grundskyld i de kommende år. Fra 2017 og frem vil virkningen af fastfrysningen af beskatningsgrundlaget for grundskylden fra 2015 til 2016 indgå i de provenuskøn over grundskylden, der ligger til grund for fastsættelsen af kommunernes bloktilskud. Det bemærkes endvidere, at det af lovforslaget fremgår, at virkningen af forslaget vedrørende tilskuds- og udligningsbeløbene for 2016 for de selvbudgetterende kommuner bliver neutraliseret i forbindelse med efterreguleringen af Rent praktisk vil lovforslaget blive udmøntet ved, at kommunerne regulerer grundskyldsbetalingen for 2016 i 2. rate (3. og 4. rate for kommuner med fire rater) af ejendomsskattebilletten. Det vil sige, at grundejerne frem mod 1. juli 2016 modtager en ny ejendomsskattebillet for 2. rate 2016, hvori skatterabatten er fratrukket. KMD er i gang med at tilpasse ejendomsskattesystemet hertil. 38

39 8.2 Reguleringsprocenten Folketinget har i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 procent. Fastfrysning af grundskyld påvirker udvikling i afgiftspligtige grundværdier Ca. 60 pct. af ejendommene er omfattet af fastfrysning Fastfrysningen af grundskylden i 2016 medfører, at reguleringsprocenten for ejerboliger sættes til 0, mens den for øvrige ejendomme er uændret på 6,6 pct. Det medfører, at den skønnede landsudvikling i grundværdierne bliver væsentligt lavere i 2016 end i tidligere skøn i G.1-4, hvor udviklingen blev skønnet til 4,3 pct. Skønnet for den faktiske udvikling i de afgiftspligtige grundværdier er beregnet ved at korrigere stigningen i de skønnede afgiftspligtige grundværdier i budget 2016 for det forventede mindreprovenu som følge af fastfrysningen af grundskylden. Skatteministeriet har opgjort at ca. 60 pct. af de ejendomme, der svarer grundskyld, er omfattet af fastfrysningen. skønner på denne baggrund, at de faktiske afgiftspligtige grundværdier nu kan forventes at stige med 1,9 pct. i Tabel viser reguleringsprocenten i perioden Reguleringsprocenten for ligger fast, mens de øvrige endnu er skøn. Tabel 8.2.1: Skøn over reguleringsprocent og udvikling i grundværdier Reguleringsprocent, ejerboliger 6,3 6,4 0,0 5,7 5,9 5,9 6,1 Reguleringsprocent, øvrige boliger 6,3 6,4 6,6 5,7 5,9 5,9 6,1 Skønnet landsudvikling 5,9 4,8 1,9 4,3 3,8 3,4 2,9 Grundskatteloft begrænser stigning Usikre skøn for udvikling i afgiftspligtige grundværdier Forventning om aftagende vækst i afgiftspligtige grundværdier Grundskatteloftet medfører, at en ejendoms afgiftspligtige grundværdi kan stige med reguleringsprocenten, indtil ejendommen når den faktiske ejendomsvurdering. Derefter vil ejendommen betale grundskyld af ejendomsvurderingen. Da ejendomsvurderingerne er fastfrosset, vil grundskylden for den pågældende ejendom dermed ikke stige, medmindre der foretages såkaldte årsomvurderinger, der bl.a. tager højde for ændret arealanvendelse, udstykninger mv. Skønnet er omfattet af betydelig usikkerhed, da ikke har adgang til data der kan belyse, hvor mange ejendomme, der vil gå fra at betale grundskyld af reguleringsprocenten til at betale grundskyld af ejendomsvurderingen i det enkelte år. Skønnet er derfor foretaget på baggrund af udviklingen i de budgetterede afgiftspligtige grundværdier de seneste år. Der tages således ikke højde for årsomvurderinger mv. Det ses, at der i 2014 og 2015 har været en aftagende vækst i de afgiftspligtige grundværdier. I 2016 ville stigningen have været 4,3 pct., hvis der ikke var sket en fastfrysning af grundskylden for ejerboliger, således at den faldende tendens også ville have fortsat uden fastfrysningen. 39

40 Den aftagende vækst i grundværdierne hænger sammen med, at flere og flere ejendomme kommer til at betale grundskyld af den faktiske ejendomsvurdering. Da ejendomsvurderingerne samtidig er fastfrosset, betyder det, at væksten i de afgiftspligtige grundværdier aftager. skønner på den baggrund, at grundværdierne også i de kommende år på landsplan vil stige med mindre end reguleringsprocenten. Skønnet dækker over, at væksten i grundværdierne må forventes at være ujævnt fordelt mellem kommunerne. I nogle kommuner vil væksten i grundværdierne være tæt på reguleringsprocenten, mens udviklingen i andre områder må forventes at være mindre end reguleringsprocenten. Det trækker udviklingen på landsplan ned. Fortsat udgifter til tilbagebetaling af ejendomsskat 8.3 Tilbagebetalinger Mange kommuner oplever fortsat udgifter til tilbagebetaling af ejendomsskatter. Der kan være forskellige årsager til, at kommunerne skal tilbagebetale ejendomsskatter, men en af de væsentligste årsager har været, at SKAT nedsætter den offentlige ejendomsværdi efter en klage fra ejeren, hvorved kommunen får pligt til at betale grundskyld eller dækningsafgifter tilbage til ejeren. I 2010 og 2011 blev der konstateret en række fejl i opkrævningen af ejendomsskatten, som har bevirket, at mange borgere har betalt en forkert ejendomsskat til kommunen fra 2005 til Problemerne knyttede bl.a. sig til, hvordan nye eller ændrede fradrag for forbedringer i grundværdien skulle indregnes i fastsættelsen af den afgiftspligtige grundværdi. Kommunerne har modtaget en kompensation på 650 mio. kr. i perioden 2012 til 2014 til at dække konkrete fejl i ejendomsskattesystemet, som SKAT påtog sig ansvaret for genoptagelsessager Efterfølgende har SKAT genoptaget yderligere ca sager for perioden Det er endnu usikkert i hvor høj grad, de nye sager vil lede til tilbagebetalinger af ejendomsskat. For den enkelte kommune bør udgifter til tilbagebetaling af både grundskyld og dækningsafgifter være et opmærksomhedspunkt, både i budgetlægning og opfølgning. Nyt vurderingssystem udskudt til Udskydelse af nyt vurderingssystem Skatteministeren har i en pressemeddelelse den 9. februar oplyst, at regeringen har truffet beslutning om at udskyde det nye system til vurdering af grundværdierne med et år. Det forventes nu, at de første vurderinger af ejerboliger vil blive udarbejdet i 2018 og udsendes i Det betyder, at afregningen af grundskylden for ejerboliger først i 2020 vil basere sig på de nye vurderinger. 40

41 9. Selskabsskat Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct., hvor kommunerne modtager 13,41 pct. af provenuet. Vækstplanen sænker selskabsskatten fra 2014 Med vækstplanen fra april 2013 fik den tidligere regering tilslutning fra Venstre, Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance til at sænke selskabsskatten gradvist til 22 pct. For at modvirke at kommunerne mister provenu, øges kommunerens andel af selskabsskatten frem mod 2017, således at kommunernes provenu alt andet lige forbliver uændret. Selskabsskatten afregnes tre år bagud, således at provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2014 afregnes i Tabel 9.1. Selskabsskattesatsen og kommunernes andel fra , pct Selskabsskattesats 24,50 23,50 22,00 22,00 22,00 Kommunernes andel 13,68 14,27 15,24 15,24 15,24 Stigninger i indtægterne fra selskabsskat i udsigt Provenuvurderingen i er baseret på statslige tal for selskabsskatten i 2014 og skøn over væksten i selskabsindkomsterne i Der er endnu ikke skøn for selskabsskatten i 2017 til afregning i 2020, hvorfor der forudsættes et uændret provenu fra 2019 til Foruden usikkerheden i statens skøn, ligger der en usikkerhed i, at en væsentlig del af kommunernes selskabsskatteindtægt typisk kommer fra afregninger vedr. tidligere indkomstår. I nedenstående skøn er denne afregning fastholdt på niveauet ved afregningen til kommunerne i Tabel 9.1 Skøn over kommunal andel af selskabsskat Selskabsskat i mio. kr Vækst i pct. 7,3% 4,20% 2,08% 0,00% Arbejdsgruppe skal undersøge udfordringer for at digitalisere fordelingen af selskabsskatter Det tidligere Økonomi- og Indenrigsministerium igangsatte et projektarbejde med henblik på at automatisere fordelingen af selskabsskatter kommunerne imellem. Dette arbejder er nu overgået til Skatteministeriet. deltager i arbejdsgruppen. Rammer og grundlag for en ny løsning er endnu ikke på plads, så det er vanskeligt at vurdere, hvornår en ny model vil være klar. Det kan ikke udelukkes, at der vil være byrdefordelingsmæssige konsekvenser af en digitalisering. Det indgår i arbejdsgruppens arbejde at belyse evt. byrdefordelingsmæssige konsekvenser. 10. Det skrå skatteloft Kommunen skal medfinansiere det skrå skatteloft, hvis kommunen har sat eller sætter skatten op i forhold til niveauet 2007, og hvis udskrivningsprocenten overstiger grænsen på den aktuelle medfinansieringsgrænse på 24,87 41

42 pct. Begge de nævnte betingelser skal være opfyldt samtidigt for, at en kommune kan blive omfattet af medfinansieringen af det skrå skatteloft. Brugere af s skatte- og tilskudsmodel kan se skøn for kommunens medfinansiering af det skrå skatteloft. 42

43 Bilag 1. Indberetning af prisstigningsprocenter til økonomisystemet Nedenfor er vist et forslag til udfyldelse af indberetningsskønnet til økonomisystemets budgetdel ud fra 's skøn, som er beskrevet i de tidligere afsnit. Hovedart 1 Lønninger er udfyldt med den skønnede udvikling i lønomkostningerne for kommunalt ansatte ekskl. de særlige kompensationer på skoleog døgnområdet i hhv. 2014, 2015 og Hovedart 2 Varekøb er udfyldt med et vejet gennemsnit af den skønnede prisudvikling for arterne 2.2, 2.3, 2.6, 2.7 og 2.9. Art 2.2 Fødevarer er udfyldt med den skønnede prisudvikling for fødevarer. Overslagsårene er udfyldt med skønnet for hovedart 2. Art 2.3 Brændsel og drivmidler er udfyldt med den skønnede prisudvikling for brændsel. Overslagsårene er udfyldt med skønnet for hovedart 2. Art 2.6 Køb af jord og bygninger er udfyldt med den skønnede prisudvikling for køb af jord og bygninger. Overslagsårene er udfyldt med skønnet for hovedart 2. Art 2.7 Anskaffelser, er udfyldt med den skønnede prisudvikling for anskaffelser. Overslagsårene er udfyldt med skønnet for hovedart 2. Art 2.9 Øvrige varekøb er udfyldt med den skønnede prisudvikling for øvrige varer. Overslagsårene er udfyldt med skønnet for hoved art 2. Hovedart 4 Tjenesteydelser mv. er udfyldt med et vejet gennemsnit af den skønnede prisudvikling for arterne 4.0, 4.5, 4.6, 4.7, 4.8 og 4.9. Art 4.0 Tjenesteydelser uden moms er udfyldt med den skønnede prisudvikling for øvrige tjenesteydelser. Art 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser er udfyldt med den skønnede udvikling i entreprenør- og håndværkerydelser. Art 4.6 Betalinger til staten og art 4.7 Betalinger til kommuner er udfyldt med den skønnede udvikling for løn og priser i alt. Art 4.8 Betalinger til regioner er en sammenvejning af det samlede pris- og lønskøn for kommunerne og det regionale pris- og lønskøn for sundhedsområdet ekskl. medicin. Art 4.9 Øvrige tjenesteydelser mv. er udfyldt med den skønnede prisudvikling for øvrige tjenesteydelser. 43

44 Hovedart 5 Tilskud og overførsler er udfyldt med et vejet gennemsnit af den skønnede prisudvikling for arterne 5.1, 5.2 og 5.9. Art 5.1 Tjenestemandspensioner mv. er udfyldt med den skønnede udvikling i lønomkostningerne for kommunalt ansatte. Art 5.2 Overførsler til personer er udfyldt med den forventede udvikling i satsreguleringsprocenten. Art 5.9 Øvrige tilskud og overførsler er udfyldt med skønnet for det omkostningsbaseret indeks for kollektiv trafik. Hovedart 6 Finansudgifter er ikke udfyldt, da det ikke på et tilstrækkeligt sikkert grundlag er muligt at angive en prisudvikling herfor. Hovedart 7 Indtægter er udfyldt med et vejet gennemsnit af den skønnede prisudvikling for arterne 7.1, 7.2, 7.6, 7.7, 7.8 og 7.9. Art 7.1 Egne huslejeindtægter, art 7.2 Salg af produkter og ydelser, art 7.6 Betalinger fra staten, art 7.7 Betalinger fra kommuner, art 7.8 Betalinger fra amtskommuner og art 7.9 Øvrige indtægter er udfyldt med den skønnede kommunale pris- og lønudvikling i alt. På hovedart 8 Finansindtægter konteres statsrefusioner, der prisfremskrives med den forventede udvikling i satsreguleringsprocenten. Hovedart 9 Interne udgifter og indtægter er udfyldt med et vejet gennemsnit af den skønnede prisudvikling for arterne 9.1, 9.2, 9.4 og 9.7. Art 9.1 Overførte lønninger er udfyldt med den skønnede lønudvikling for kommunalt ansatte. Art 9.2 Overførte varekøb er udfyldt med den skønnede prisudvikling for øvrige varer og anskaffelser. Art 9.4 Overførte tjenesteydelser er udfyldt med den skønnede prisudvikling for hovedart 4, jf. ovenfor. Art 9.7 Interne indtægter er udfyldt med den skønnede kommunale prisudvikling i alt. 44

45 KOMMUNEDATA's ØKONOMISYSTEM - ØS33 Kommunenr.: År: 2017 = ÅR 1 Registerversioner: Niveau: Forventede prisstigninger i pct. pr. år ÅR-2/ÅR-1 ÅR-1/ÅR 0 ÅR 0/ÅR 1 ÅR 1/ÅR 2 ÅR 2/ÅR 3 ÅR 3/ÅR /2015* 2015/2016* 2016/ / / / ,33 1,62 2,27 2,40 2,40 2,40 2-1,01 0,26 1,49 1,49 1,49 1, ,00 1,10 1,30 1,49 1,49 1, ,60-0,80 3,30 1,49 1,49 1, ,30 4,00 4,00 1,49 1,49 1, ,00 1,50 2,50 1,49 1,49 1, ,70 0,40 0,70 1,49 1,49 1,49 4 1,33 1,67 2,07 2,11 2,11 2, ,50 1,90 2,20 2,20 2,20 2, ,00 1,50 2,50 2,50 2,50 2, ,23 1,59 2,22 2,31 2,31 2, ,23 1,59 2,22 2,31 2,31 2,31 4.8** 1,21 1,36 1,49 1,55 1,55 1, ,50 1,90 2,20 2,20 2,20 2,20 5 1,39 1,41 2,08 2,09 2,09 2, ,41 1,64 2,27 2,40 2,40 2, ,50 1,40 2,00 2,00 2,00 2, ,50 1,20 3,20 3,20 3,20 3, ,23 1,59 2,22 2,31 2,31 2, ,23 1,59 2,22 2,31 2,31 2, ,23 1,59 2,22 2,31 2,31 2, ,23 1,59 2,22 2,31 2,31 2, ,23 1,59 2,22 2,31 2,31 2, ,23 1,59 2,22 2,31 2,31 2, ,23 1,59 2,22 2,31 2,31 2,31 8 1,50 1,40 2,00 2,00 2,00 2,00 9 1,08 1,56 2,10 2,14 2,14 2, ,41 1,64 2,27 2,40 2,40 2, ,77 0,60 0,92 1,49 1,49 1, ,33 1,67 2,07 2,11 2,11 2, ,83 1,48 2,10 2,10 2,10 2,10 * Hovedart 1 er for 2015 eksklusiv kompensation for afskaffelse af 60-årsreglen på skoleområdet (0,08 pct. i 2015). For 2016 er skønnet eksklusiv 0,02 pct. til døgnområdet. **Skønnet for 4.8 er en sammenvejning af det samlede kommunale pl-skøn og det regionale PL-skøn for sundhedsområdet ekskl. medicin. 45

46 Bilag 2. De reviderede skøn over pris-, løn og indkomstudviklingen sammenholdt med tidligere skøn Nye skøn Gamle skøn ** Løn 1,62/1,64* 2,27 1,62/1,64* 2,26 Brændsel -0,80 3,30 3,70 1,70 Øvrige varer og Anskaffelser 0,60 0,92 1,07 1,70 Entreprenør- og håndværkerydelser 1,50 2,50 1,50 1,50 Øvrige tjenesteydelser 1,90 2,20 1,60 1,60 Tilskud til kollektiv trafik 1,20 3,20 3,20 3,20 PL i alt 1,6 2,2 1,6 2,1 Bruttoindkomst 3,2 3,2 3,2 2,9 Indkomstfradrag -0,6 5,5-1,1 3,0 Skattepligtig indkomst 3,9 2,8 4,0 2,9 Personfradrag 2,0 3,5 2,1 2,0 Udskrivningsgrundlag i alt 4,4 2,7 4,4 3,1 Udskrivningsgrundlag pr. skattepligtig 3,6 2,1 3,6 2,4 * Inklusiv 0,02 pct. til døgnarbejdstidsområdet i ** Skrivelse G.1-3 BV 2016 for PL og G.1-4 BV 2016 for skat 46

47 Bilag 3. Skøn over udviklingen i skattegrundlaget baseret på komponentfordelingen i budgetwebben For at kommuner, der benytter KMD s budgetweb fortsat kan bruge data herfra til at beregne skøn over udviklingen i kommunens skattegrundlag, giver i dette bilag skøn for en komponentopdelt udvikling i skattegrundlaget for På komponentniveau adskiller data og skøn i skatte- og tilskudsmodellen sig fra budgetwebbens slutligningsstatistik Da data og komponentopdelingen af skattegrundlaget er forskelligt mellem budgetwebben og SKAT s data til skatte- og tilskudsmodellen, er skønnene forskellige på komponentniveau. Det samlede udskrivningsgrundlag skal naturligvis ligge på samme niveau uanset, om man bruger s skatte- og tilskudsmodel eller selv beregner et skøn over kommunens udskrivningsgrundlag baseret på skønnene i denne skrivelse og data fra budgetwebben såfremt man sammenligner faktisk grundlag med faktisk grundlag, og efterreguleringsgrundlag med efterreguleringsgrundlag. Men på den enkelte komponent vil der være afvigelser, idet komponentopdelingen ikke er ens de to datagrundlag imellem. Bevægelserne på de enkelte komponenter vil dog som hovedregel ligne de tilsvarende bevægelser i skatte- og tilskudsmodellen. Derfor kan forklaringerne på bevægelserne i denne skrivelse også benyttes som guideline til bevægelserne på komponentniveau i budgetwebben, om end vækstprocenterne ikke i alle tilfælde er ens. I de tilfælde, hvor bevægelserne på komponentniveau i tabel 3A og 3B nedenfor adskiller sig fra de tilsvarende skøn i tabel og i skrivelsen ovenfor, har ikke mulighed for nærmere at forklare årsagerne hertil. Oftest vil det skyldes forskelle i data, i enkelte tilfælde kan der også være tale om afstemningsforskelle. Forskellige fremskrivningsmetoder giver forskellige skøn Brugere af skatte- og tilskudsmodellen skal samtidig være bevidste om, hvordan modellens fremskrivning af skattegrundlaget adskiller sig fra kommunens egen metode. Modellen fremskriver udskrivningsgrundlaget separat på 20 underkomponenter, og for hver af disse på 5 aldersgrupper. Hvis kommunen eksempelvis fremskriver sit udskrivningsgrundlag ud fra den samlede befolkningsudvikling i kommunen, men kommunens befolkning udvikler sig forskelligt aldersgrupperne imellem, vil dette slå igennem på det udskrivningsgrundlag, som modellen skønner. Forskellige fremskrivningsmetoder giver naturligvis forskellige skøn. Dette vil typisk være en hovedforklaring på, hvorfor modellens skøn adskiller sig fra kommunens egne. Der henvises til budgetvejledningen 2013, skrivelse 7-1 for en metodisk gennemgang af, hvordan man kan skønne over sin kommunes udskrivningsgrundlag. Tabel 3A og 3B er parallelle til tabel hhv. tabel i denne skrivelse, men med budgetwebben som datagrundlag i stedet for skatte- og tilskudsmodellens datagrundlag. 47

48 Tabel 3.A. Skøn over udviklingen i kommunernes indkomst- og fradragsarter , faktisk grundlag, budgetwebbens datagrundlag Mia. kr. pct. A-indkomst,off. ansatte 239,0 1,9 1,9 2, A-indkomst, privat ansatte 567,0 3,5 3,8 4, Lønindkomst i alt 806,0 3,1 3,3 3,5 3,4 3,4 3,3 Dagpenge 18,4-8,5-9,6 1, Sociale pensioner 150,2 0,9 2,5 1, Øvrige skattepl. overførsler 49,4 2,3 8,2 6, Skattepl. overførsler i alt 218,0 0,4 2,9 2,7 2,1 2,2 2,3 Øvrig A-indkomst 120,7 1,0 2,7 1, A-indkomst i alt 1144,8 2,3 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 Anden personlig indkomst 16,3-1,6-1,4 0, Overskud af virksomhed 78,3 7,7 5,9 4, Personlig indkomst brutto 1239,3 2,6 3,2 3,2 3,1 3,1 3,2 Renteindtægter 13,4-14,9 1,0 1, Anden kapitalindkomst 1,6 6,0 2,8 2, Kapitalindkomst brutto 15,0-12,6 1,2 1,8 1,8 1,8 1,8 Bruttoindkomst ialt 1254,3 2,5 3,2 3,2 3,1 3,1 3,2 Fradrag i personlig indkomst 18,5 2,7 0,8 5, Fradrag i kapitalindkomst 80,8-5,1-6,2 1, Ligningsmæssige fradrag 53,4 2,7 4,0 4, Beskæftigelsesfradraget 54,2 7,4 5,0 10, Overført underskud 4,2-16,4-9,6 1, Indkomstfradrag ialt 211,1 0,5 0,1 5,2 4,6 4,4 3,9 Negativ skattepligtig indk. 6,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Positiv skattepligtig indk. 1049,5 2,8 3,8 2,8 2,8 2,9 3,0 Beregningsfrd. 185,4 2,3 2,1 3,4 2,8 2,5 2,5 Difference -1,9 3, Udskrivningsgrundlag 864,0 2,9 4,4 2,7 2,9 2,9 3,1 Udvikling i antal skt. pligt. 0,8 0,8 0,7 0,6 0,6 0,5 USG. pr. skattepligtig 2,1 3,6 2,1 2,3 2,4 2,6 48

49 Tabel 3.B. Gennemsnitlig indkomstudvikling pr. skattepligtig for , faktisk grundlag, budgetwebbens datagrundlag Pr. skattepligtig, pct. vækst 2014/ / / / / /2020 A-indkomst,off. ansatte 1,1 1,1 1, A-indkomst, privat ansatte 2,7 3,0 3, Lønindkomst i alt 2,2 2,5 2,8 2,8 2,8 2,8 Dagpenge -9,3-10,3 1, Sociale pensioner 0,1 1,7 1, Øvrige skattepl. overførsler 1,4 7,4 5, Skattepl. overførsler i alt -0,4 2,1 2,1 1,5 1,6 1,8 Øvrig A-indkomst 0,2 1,9 0, A-indkomst i alt 1,5 2,3 2,5 2,5 2,5 2,5 Anden personlig indkomst -2,4-2,1 0, Overskud af virksomhed 6,9 5,1 4, Personlig indkomst brutto 1,8 2,5 2,6 2,5 2,6 2,6 Renteindtægter -15,6 0,2 0, Anden kapitalindkomst 5,1 2,0 2, Kapitalindkomst brutto -13,4 0,5 1,1 1,2 1,2 1,3 Bruttoindkomst ialt 1,6 2,4 2,6 2,5 2,6 2,6 Fradrag i personlig indkomst 1,9 0,1 4, Fradrag i kapitalindkomst -5,9-6,9 0, Ligningsmæssige fradrag 1,9 3,2 4, Beskæftigelsesfradraget 6,5 4,2 9, Overført underskud -17,1-10,2 1, Indkomstfradrag ialt -0,3-0,7 4,5 4,0 3,8 3,4 Negativ skattepligtig indk. -0,8-0,8-0,7-0,6-0,6-0,5 Positiv skattepligtig indk. 2,0 3,0 2,2 2,2 2,3 2,5 Beregningsfrd. 1,5 1,3 2,7 2,2 2,0 1,9 Difference 2, Udskrivningsgrundlag i alt 2,1 3,6 2,1 2,3 2,4 2,6 Antal skattepligtige 0,8 0,8 0,7 0,6 0,6 0,5 49