Appendix 6: Opdatering af biodiversitetskortet for Danmark 2015
|
|
- Einar Vestergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Appendix 6: Opdatering af biodiversitetskortet for Danmark 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december 2015 Jesper Bladt, Ane Kirstine Brunbjerg, Jesper Erenskjold Moeslund, Anders Højgaard Petersen & Rasmus Ejrnæs Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 10 Kvalitetssikring, centret: Jesper R. Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk
2 Indhold Formål 3 Metoder til opdatering 3 Proxyer og arter 4 Testdatasæt 5 Screening og rangordning af proxyer 5 Resultater 5 Referencer 10 2
3 Formål Dette bilag beskriver opdateringen af den første udgave af Biodiversitetskortet fra 2014 (Ejrnæs et al. 2014). Det er udelukkende den lokale prioritering af biodiversitetskortet og de tilhørende datalag for proxyer og arter som er opdateret i Metoder til opdatering Opdateringen har omfattet følgende elementer i kortet: 1. I 2014 var polygonerne (de rumlige enheder som anvendes til at give artsobservationer på punktform en geografisk udstrækning) i skovene baseret på arbitrære skel i form af veje og vandløb. Dermed blev mange polygoner meget store og uensartede. I 2015 udviklede IGN en alternativ opdeling af polygoner baseret på LiDAR-data (Johannsen et al. 2015), som vi har anvendt i opdateringen af biodiversitetskortet. 2. Vi har opdateret alle artsdata så data fra inventeringen i 2014 og første halvdel af 2015 er inkluderet i kortet. Der er tilføjet artsfund fra Danmarks Naturdata som ikke tidligere har været med. 3. Vi har ændret forældelsesfristen for artsdata fra 10 til 20 år. En af fordelene ved denne forlængelse er at vi får langt flere data med fra Atlas Flora Danica. Dog nedvægter vi de gamle data, således at år gamle data tæller 75% og år gamle data tæller 50%. 4. Vi har inddraget mosserne i biodiversitetskortet. Mosserne har endnu ikke været officielt rødlistevurderet, så vi har måttet gennemføre en ekspertbaseret pseudorødlistning af de mosser, hvor der findes eksisterende fund i Fugle og Natur samt Danmarks Naturdata (DMP). Som en del af dette arbejde er de fund ar arter i en af rødlistekategorierne (RE, CR, EN, VU, NT) blevet kvalitetssikret. Mosserne er leveret af Irina Goldberg. 5. Vi har gennemført en kvalitetssikring af rødlistede karplanter og sendt lister med potentielt fejlrapporterede arter til myndighederne (stat og kommuner). Kvalitetssikringen er foretaget af Peter Wind. 6. Vi har gennemført en kvalitetssikring af geolokaliserede padder fra 2014, således at arternes levesteder er blevet udvidet fra ynglevandhuller til sommerhabitater. Kvalitetssikringen er foretaget i samråd med Kåre Fog. 7. Vi har fået foretaget en pseudorødlistning af trækfugle. Hidtil har kun ynglefugle været rødlistet i Danmark. Dernæst har vi fået foretaget geolokalisering af trækfugle som faldt i en af rødlistens kategorier. Pseudorødlistning og geolokalisering er foretaget af Ib Kragh Petersen og Rasmus Due. 8. Vi har fået geolokaliseret rødlistede flagermus, inklusive bechsteins flagermus, som baseret på nyere data ekspertvurderes til en rødlistekategori omkring VU sårbar. Geolokalisering og vurdering er foretaget af Hans J. Baagøe, Morten Christensen og Esbern T. Fjederholt 9. Vi har inddraget nye proxyer udviklet i samarbejde med IGN til et skov- HNVkort (Johannsen et al 2015) og disse proxyer er blevet screenet og rangordnet efter samme metode som i Johannsen et al. (2015) med henblik på at udvælge de 13 bedste proxyer til det opdaterede biodiversitetskort. Metoden er beskrevet nedenfor. En af de nye proxyer er kortlagt habitatnatur som ikke tidligere har været brugt som proxy, men som har vist sig at være en stærk prædiktor for rødlistearter. 10. Uønskede overlap mellem proxyer som følge af GIS-procedurer med opdeling af polygoner, eksempelvis terrestriske proxyer som tæller point i søer og vandløb, er blevet fjernet i det endelige kort. 3
4 For at teste proxyernes forklaringskraft mod forskellige typer af artsrespons har vi udvalgt et testdatasæt lige som i biodiversitetskortet (Ejrnæs et al. 2014), men med de nye polygoner. Grundpolygonerne kan inddeles i tre grove økosystemtyper: ferskvand (søer og vandløb), åbent land (eng, ekstensive marker, intensive marker, semi-intensive marker, hede, markblokke, mose, overdrev, strandeng) og skov. I tabel 1 ses fordelingen af polygoner på forskellige størrelsesklasser og økosystemtyper. Tabel 1. A) Økosystemtyper og størrelsesklasser. Rød fremhævning angiver strata, der udgår. < 1000 m2 < 3000 m2 < 1 ha < 5 ha < 10 ha < 20 ha < 50 ha <100 ha > 100 ha Ferskvand Skov Åbent land Proxyer og arter Udvælgelsen af de nye proxyer til det opdaterede biodiversitetskort er baseret på nettolisten af proxyer for henholdsvis det færdige HNV-skov kort og Biodiversitetskortet fra I bruttolisten for Biodiversitetskortet 2015 indgår således følgende 20 proxylag (se Ejrnæs et al og Johannsen et al for beskrivelse af og detaljer om de enkelte proxylag): 1. Kyst. Under 1 km fra kysten. 2. Lavbund. Arealer på lavbundsjord. 3. Skråninger. Arealer som hælder > 15 grader 4. Kortlagt natur. Beskyttede naturtyper og kortlagt naturskov 5. Skovkontinuitet. Eksisterende skove som også fandtes ved skovminimum omkring Skovstruktur. Kortlagte gammelskovsstrukturer (udelukket i senere fase, se nedenfor) 7. Plantetal 1. Middelscore for en artsliste fra 5m-cirkel eller lokalitet 2,5 8. Plantetal 2. Middelscore for en artsliste fra 5m-cirkel eller lokalitet 3,25 9. Plantetal 3. Middelscore for en artsliste fra 5m-cirkel eller lokalitet 3, Naturandel 40. Naturandel i landskabet (1 km skala) på > 20% 11. Naturandel 40. Naturandel i landskabet (1 km skala) på > 40% 12. Naturandel 40. Naturandel i landskabet (1 km skala) på > 60% 13. Naturandel 80. Naturandel i landskabet (1 km skala) på > 80% 14. Slyngninger. Vandløbsstrækning med slyngninger. 15. Faunaklasse > 4. Faunaklasse 5, 6 og 7 i vandløbsstrækning. 16. Indre skovbryn. Større lysåbne arealer i skovene. (Udelukket i senere fase, se nedenfor) 17. Træhøjdevariation. Variation i træhøjden (dvs. standard afvigelse af træhøjden) inden for et skovpolygon. For beskrivelse se Johannsen et al. (2015). 18. Vedplanterigdom. Gennemsnitligt antal vedplanter i 4x4km celler fra prøveflader, der indgår i Danmarks Skovstatistik (NFI). 19. Store træer. Gennemsnitligt antal store træer i 4x4 km celler fra prøveflader, der indgår i Danmarks Skovstatistik (NFI). For størrelsesgrænser for forskellige arter kan ses i Johannsen et al Habitatnatur. Områder, der er kortlagt som habitatnatur efter EU s habitatdirektiv (EU 1992). 4
5 De artsdata, der ligger til grund for kortet er fra den nye opdatering med mosser og flagermus, men uden trækfugle som ikke var geolokaliseret ved testfasens begyndelse. Testdatasæt For at teste hvilke proxylag, der bedst repræsenterer variationen i biodiversitet har vi udvalgt et testdatasæt, der indeholder områder af varierende størrelse og af forskellig økosystemtype (Tabel 2). Alle polygoner mindre end 0.1 ha og større end 100 ha er sorteret fra for at undgå støj i analyserne. Tabel 2. A) Økosystemtyper og størrelsesklasser med og uden (+/-) stedsikre rødlistearter (A- og B-arter). Gul fremhævning angiver strata, hvor der er flest observationer med rødlistearter. + AB arter < 3000 m2 < 1 ha < 5 ha < 10 ha < 20 ha < 50 ha <100 ha Ferskvand Skov Åbent land AB arter < 3000 m2 < 1 ha < 5 ha < 10 ha < 20 ha < 50 ha <100 ha Ferskvand Skov Åbent land Screening og rangordning af proxyer For at undersøge om proxyernes effekter er konsistente mellem forskellige artsgrupper og økosystemer, har vi lavet separate modeller for organismegrupper og økosystemer: henholdsvis antallet af rødlistede dyr, tilstedeværelse af planter og svampe, samt ferskvand (søer og vandløb), skove og åbent land ( 3 og marker). Inden vi analyserer, om der er en effekt af proxyerne, har vi undersøgt om der som forventet er en signifikant positiv effekt af arealstørrelsen på de rødlistede arter (separate modeller for arts-point og for antal arter af henholdsvis dyr, planter og svampe). Vi har analyseret for både en rå arealeffekt og en effekt af logaritmen til arealet. Hvis arealeffekten er positiv og signifikant tvinges den ind i modellerne, før vi analyserer for effekten af proxylagene. Generelt for alle analyserne gælder, at de mange arealer og formodet stærke rumlige autokorrelationer i data kan have betydning for modelresultaterne. Derfor skal alle analyseresultaterne betragtes som indikative, også de meget lave p-værdier. En signifikant sammenhæng i disse analyser betyder ikke nødvendigvis, at der også er en kausal sammenhæng mellem responsvariabel og proxy. Det vi bruger analyserne til er at undersøge, om der som forventet er en udsagnskraft i proxyerne Der er altså tale om en slags screening som kan understøtte de faglige argumenter for at bruge disse proxyer. 5 Resultater Følgende beslutninger om konkrete proxyer er truffet uafhængigt af testresultaterne og inden vi har kørt de endelige analyser: 1. Vi har udelukket skovstruktur som var medtaget i forrige version i mangel af bedre proxyer for gammelskovsstrukturer. I forbindelse med skovhnv afprøvede vi en række proxyer beregnet ud fra den nationale skov-
6 overvågning og LiDAR-data (Johannsen et al. 2015) og de første analyser tydede på at skovstruktur kun var vigtig for svampene og ikke andre organismegrupper. Da vi mistænker denne effekt for delvist at skyldes anvendelsen af registrerede poresvampe som en del af proxyen, har vi valgt at tage den ud af kandidatlisten. 2. Efter visuel inspektion af proxyen har vi valgt at se bort fra proxyen indre skovbryn, som ikke har mange forekomster i kortet og virker svær at begrunde biologisk, når man ser på luftfotos. 3. Vi fastholder princippet fra forrige version af kortet om kun at medtage to proxyer for landskabets naturandel for at undgå at disse variabler som næsten kun har betydning for dyrene i kortet får for stor vægt. Vi medtager dog alle fire variabler i den multivariate model for at undgå at efterlade residual variation i kortet som andre variabler så kan gå ind og forklare. Figur 1. Aktivitetskort for Danmark. I forhold til analysen fra 2014 har vi anvendt an interpoleret værdi for aktivitetsniveauet blandt rapportører af artsdata som co-variabel i analyserne. Det vil altså sige at vi har korrigeret artsfund for hvor meget der er blevet kigget efter arter i det pågældende område. Aktivitetsniveauet er baseret på et udtræk af alle artsfund fra Fugle og Natur, Svampeatlas og Danmarks Naturdata og ses i figur 1. Som man kan se rapporteres der flest arter i København, Nordsjælland, Århus, Silkeborg og Vejle. Aktivitetsvariablen er anvendt ligesom arealeffekten (størrelsen på polygonerne) som en effekt der er tvunget ind i modellerne. 6
7 Tabel 3A. Univariate tests af proxyer mod artsscoren for alle habitattyper, åbent land, skov og ferskvand henholdsvis. Negative eller ikke signifikante effekter er fremhævet med gråt. indikerer proxylag, der ikke er defineret for det specifikke økosystem. P-værdier (NS >0.05, *<0.05, **<0.01, ***<0.001). Modeltype Least squares Least squares Least squares Least squares Respons variabel Artsscore median Artsscore median åbent land Artsscore median skov Artsscore median ferskvand Datasæt n = n = n = n = Proxy Effekt t P Effekt z P Effekt t P Effekt z P Kyst *** *** *** *** Lavbund *** *** *** *** Skråning *** *** *** Kortlagt natur *** *** *** *** Skovkontinuitet *** *** Plantetal *** *** *** Plantetal *** *** *** Plantetal *** *** *** Naturandel *** *** *** *** Naturandel *** *** *** *** Naturandel *** *** *** *** Naturandel *** *** *** *** Slyngning *** *** Faunaklasse *** *** Træhøjdevariation *** *** *** Vedplanterigdom *** *** Store træer *** *** Habitatnatur *** *** *** *** 7
8 Resultaterne af de univariate modeller bekræfter resultaterne fra biodiversitetskortet (Ejrnæs et al. 2014), nemlig at de fleste proxylag har en positiv og signifikant relation til størrelsen af artsindikatoren og tilstedeværelse af artsgrupperne (Tabel 3A, 3B). De stærkeste effekter finder vi blandt kystnærhed, habitatnatur og kortlagt natur samt de fire niveauer af naturandel (Tabel 3A). Plantetal 1, 2 og 3 er særligt gode for lysåben natur (Tabel 3A) og for artsgruppen af planter (Tabel 3B), mens træhøjdevariation og skovkontinuitet er gode for svampene (Tabel 3B). Der er dog også proxyer som i en given analyse har en negativ effekt på nogle artsrespons fx lavbund på svampe og nogle af skovproxyerne for planter. Det afspejler blot at der er flest svampe på tør bund og flest planter ude i det lysåbne. Tabel 3B. Univariate tests af proxyer mod hhv forekomsten af rødlistede dyr, +/- forekomst af rødlistede svampe og planter. Negative eller ikke signifikante effekter er fremhævet med gråt. P-værdier (NS >0.05, *<0.05, **<0.01, ***<0.001). Modeltype Least squares, Poisson Logistisk Logistisk Respons variabel Rødlistede dyr Rødlistede svampe P/A Rødlistede planter P/A Datasæt n = n = n = Proxy Effekt z P Effekt z P Effekt z P Kyst *** *** *** Lavbund *** *** *** Skråning *** *** *** Kortlagt natur *** *** *** Skovkontinuitet *** *** *** Plantetal *** *** *** Plantetal *** *** *** Plantetal *** *** *** Naturandel *** *** *** Naturandel *** *** *** Naturandel *** *** *** Naturandel *** *** *** Slyngning *** *** *** Faunaklasse *** *** *** Træhøjdevariation *** *** *** Vedplanterigdom *** *** *** Store træer *** *** *** Habitatnatur *** *** *** Effekterne af proxyerne ændrer sig, når vi analyserer dem sammen i en additiv model (delresultater ikke vist, men se tabel 4 for opsamling). Det skyldes helt naturligt at nogle af proxyerne forklarer den samme variation i rødlistearterne, så en proxy, som har positiv effekt alene, forbedrer ikke nødvendigvis forudsigelsen, når den bruges sammen med andre proxyer. De stærkeste effekter på tværs af forskellige økosystemer og artsgrupper finder vi for kyst, habitatnatur, naturandel 20-80, plantetal 1-3, træhøjdevariation og faunaklasse > 4. Eftersom vi udelukker naturandel 20 og 60 som i forrige version af biodiversitetskortet ender vi med at vælge de øvrige proxyer som er rangeret 1-15 i tabel af disse proxyer er identiske med første version af biodiversitetskortet, men to er nye: Habitatnatur og træhøjdevariation. De to variabler som i stedet ryger ud er plantetal 2 og skovstruktur. 8
9 Tabel 4. Rangering af proxyer baseret på effektstørrelsen fra multivariate tests af proxyer mod hhv artsscoren, artsscore i åbent land, artsscore i skov, artsscore i ferskvand, forekomst af rødlistede svampe (P/A), dyr og planter (P/A). For hver responsvariabel scores proxyerne efter effektstørrelse (den største effektstørrelse scorer 1). Den samlede minimums og middelscore samt endelig rangering baseret herpå er vist. Vi har rangordnet proxyerne efter deres minimumsscore først og dernæst deres middelscore i alle modellerne. Grå indikerer proxyer, der ikke indgår i den bedste multivariate model (negative i univariate modeller eller ikke signifikante i univariate og multivariate modeller) og orange indikerer proxyer som ikke er defineret for det pågældende deldatasæt. Gul farve indikerer de 13 proxyer som er udvalgt til det endelige proxylag. Artsscore median Artsscore åbent land Artsscore skov Artsscore ferskvand Rødlistede svampe Rødlistede dyr Rødlistede planter minimumscore middelscore Rangering Kyst Habitatnatur Naturandel Kortlagt natur Naturandel Træhøjdevariation Naturandel Plantetal Naturandel Plantetal Faunaklasse Slyngning Lavbund Skovkontinuitet Skråning Plantetal Vedplanterigdom Store træer
10 Referencer Ejrnæs, R., Petersen, A.H., Bladt, J., Bruun, H.H., Moeslund, J.E., Wiberg- Larsen, P. & Rahbek, C Biodiversitetskort for Danmark. Udviklet i samarbejde mellem Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 96 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 112 EU Council Directive 92/43/EEC of 21 may Johannsen, V.K., Rojas, S.K., Brunbjerg, A.K., Schumacher, J., Bladt, J., Nyed, P. K., Moeslund, J. E., Nord-Larsen, T. & Ejrnæs, R Udvikling af et High Nature Value HNV-skov kort for Danmark. 10
VIDEREUDVIKLING AF LOKAL BIOSCORE FOR BIODIVERSITETSKORTET FOR DANMARK
VIDEREUDVIKLING AF LOKAL BIOSCORE FOR BIODIVERSITETSKORTET FOR DANMARK Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 122 2018 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG
Læs mereOPDATERING AF LOKAL BIOSCORE FOR BIODIVERSITETSKORTET FOR DANMARK 2015
OPDATERING AF LOKAL BIOSCORE FOR BIODIVERSITETSKORTET FOR DANMARK 2015 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 74 2016 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CEER FOR MILJØ OG ERGI
Læs mereBiodiversitetskortets bioscore
Biodiversitetskortets bioscore Rasmus Ejrnæs, Jesper Bladt, Jesper Moeslund, Ane Kirstine Brunbjerg og Geoffrey Brian Groom Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Dato: 1. februar 218 Antal sider:
Læs mereBIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Læs mereFaculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet
Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål
Læs mereArealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen
Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereinstitut for geovidenskab
institut for geovidenskab o g n at u r f o r va lt n i n g kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t U d v i k l i n g a f e t H i g h N a t u re Va l u e H N V- s k o v k o r t f o r D a n m a r k Vivian
Læs mereDanmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune
Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe
Læs mereHNV kortet AARHUS UNIVERSITET
HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,
Læs mereMini-vejledning i at bruge DIGITALE NATURKORT til Et grønt Danmarkskort
Mini-vejledning i at bruge DIGITALE NATURKORT til Et grønt Danmarkskort 1. Gå ind på siden: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-plangroendk 2. Først vises en introduktionstekst om De Digitale
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereNaturråd Lolland Falster. 8. marts 2018
Naturråd Lolland Falster 8. marts 2018 Dagsorden Velkomst Godkendelse af dagsorden Bemærkninger til referat fra første møde Forslag til korttemaer på webgisen Præsentation af temaerne: Eksisterende og
Læs mereArealberegninger af terrestriske habitattyper
Arealberegninger af terrestriske habitattyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. marts 2017 Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereNaturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mere1. Naturkapital i Vejen Kommune gennemgang af projektet ved Nora Skjernaa Hansen efterfølgende debat
TEKNIK & MILJØ Natur & Park Dato: 01-05-2017 Sagsnr.: 17/16 Til medlemmer af Grønt Råd i Vejen Kommune Kontaktperson: Per Hasager Johansen Dir. Tlf.: 79 96 62 58 E-mail: pj@vejenkom.dk Referat fra 31.
Læs mereDen danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering
Læs mereUdlægning af prøvefelter til basismonitering af biodiversitetsskov
Udlægning af prøvefelter til basismonitering af biodiversitetsskov Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. juni 2019 Rasmus Ejrnæs Institut for Bioscience, AU Vivian Kvist Johannsen
Læs mereDanmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Læs mereRØDLISTEDE ARTER I BIODIVERSITETS- KORTET
RØDLISTEDE ARTER I BIODIVERSITETS- KORTET Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. april 2018 Jesper Erenskjold Moeslund, Jesper Bladt & Bettina Nygaard Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereVIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE
VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE MYNDIGHEDERNES NATURDATA MYNDIGHEDERNES NATURDATA PR. 15/12 2013 Type Metode Periode Datamængde Artslister Registreringer Levesteder 2010-2011 16.000 300.000
Læs mereNotat vedr. interkalibrering af ålegræs
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereNATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI
NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI Natur & Miljø d. 8. juni 2016 Heidi Buur Holbeck 1... DE GODE NYHEDER FØRST. - KONKLUSIONER FRA 12 BEDRIFTSBESØG HOS NATURPLEJERE Naturplejere tror på fremtiden
Læs mereScreening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig
Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib
Læs mereNaturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning
Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning Juni 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Søren Bagger, MST Kristian Kvist, MST Pernille Karlog, MST Foto: Forside:
Læs mereBidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet
Bidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. oktober 2017 Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard & Christian
Læs mereEffekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereDen danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet pwi@dmu.dk Hvad er en rødlistevurdering?
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereBIODIVERSITETSKORT FOR DANMARK
BIODIVERSITETSKORT FOR DANMARK Udviklet i samarbejde mellem Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet Videnskabelig rapport
Læs mereVildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter
Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy
Læs mereBeregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering
Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 587 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 587 Offentligt NOTAT Arter og Naturbeskyttelse Ref. DOWBR Den 23. april 2018 Fordeling af rødlistede arter på kommuner Aarhus Universitet,
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs mereOmfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Læs mereGrundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme
Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. september 2018 Jesper L. Bak Institut for Bioscience
Læs mereOPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER
OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE
Læs mereDokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden
Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs merePrioritering af indsatser i den danske natur
Prioritering af indsatser i den danske natur Carsten Rahbek Professor og Centerleder Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) SNM, Københavns Universitet Professor Imperial College, London Center
Læs mereHvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereKortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereDNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereTitel: Overvågning af birkemus Sicista betulina
Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Læs mereBeregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist
university of copenhagen Københavns Universitet Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist Publication date: 2017 Document Version Også
Læs mereBortsprængning af miner i nordlige Storebælt
Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Jakob Tougaard, Ib Krag Pedersen & Karsten Dahl Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings-
Læs mereBeregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik
U N I V E R S I T Y O F C O P E N H G E N D E P R T M E N T O F G E O S C I E N C E S N D N T U R L R E S O U R C E M N G E M E N T Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik Thomas
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj
Læs mereFremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Læs mereAngående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet
Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereTitel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina
Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Kåre Fog² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet ² Amphi Consult
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereIndberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken
Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereBeskrivelse af kortlag
Beskrivelse af kortlag Kortlag Lolland Guldborgsund Kortlag til revision fra kommuneplanen Eksisterende naturområder Eksisterende naturområder omfatter naturarealer der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereTitel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis
Titel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfatter: Ole Roland Therkildsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Henvisning
Læs mereIndberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for
Læs mereTitel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis
Titel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning TA. nr.: A13 Version: 2 Oprettet: 16.11.2018 Forfatter: Ole Roland Therkildsen Institut
Læs mereRegistrering af 3 områder i Gentofte Kommune
Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereReferat fra 3. møde i Naturrådet torsdag den 5. april 2018
Referat fra 3. møde i Naturrådet torsdag den 5. april 2018 Deltagere: Organisation/Forening Medlem Suppleant Bæredygtigt Landbrug Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Jægerforbund Friluftsrådet Dansk
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mere1. maj Referat af 3. møde i naturrådet for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Viborg Kommuner
1. maj 2018 Referat af 3. møde i naturrådet for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Viborg Kommuner Sted: Herning Kommune Dato: 17. april 2018 Varighed: kl. 12.00-14.30 Referent: Ikast-Brande Kommune
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereUDVIKLING AF EN HIGH NATURE VALUE (HNV) INDIKATOR
UDVIKLING AF EN HIGH NATURE VALUE (HNV) INDIKATOR Rangordning af arealer efter naturværdi og potentiale Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 40 2012 AU AARHUS UNIVERSITET
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus
Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen
Læs mereDanmarks Naturdata. Jesper Fredshavn, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Kalø
Danmarks Naturdata Jesper Fredshavn, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Kalø Danmarks Naturdata Danmarks Naturdata er en del af det fællesoffentlige partnerskab om Miljøportalen mellem Miljøministeriet,
Læs mereNatur- og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer
og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. oktober 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereTitel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A112 Version: 2 Oprettet: 20.02.2018
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov
NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan
Læs mereRegistrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017
Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereTitel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereBillerne og lorten. Af Maja Møholt. Vejledere: Rasmus Ejrnæs, Morten DD Hansen og Lars Brøndum
Billerne og lorten Af Maja Møholt Vejledere: Rasmus Ejrnæs, Morten DD Hansen og Lars Brøndum Disposition Biodiversitet status Gødningsbiller Mit studie Præsentation Hvad Hvor Hvordan Resultater Konklusion
Læs mereRedegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013
Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april
Læs mereKriterier for ringduers yngletid og forårstræktid
Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. maj 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mereUdgået dokument - se ny version 6. juni 2018
Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv overvågning TA. nr.: A15 Version: 2 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Kåre Fog² Gyldig fra:
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen?
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan
Læs mereTitel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl
Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig
Læs mereTitel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl
Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereBiowide kan man bruge DNA til at måle Biodiversitet?
Biowide kan man bruge DNA til at måle Biodiversitet? Tobias G. Frøslev, Ane Kirstine Brunbjerg, Hans Henrik Bruun, Anders J. Hansen, Rasmus Kjøller, Rasmus Ejrnæs T.G. Frøslev Biologisk Institut Sektion
Læs mereDer er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.
1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks
Læs mereÆNDRINGER I 3-AREALET
ÆNDRINGER I 3-AREALET 1995-2014 RESULTATER FRA NATURSTYRELSENS OPDATERINGSPROJEKT BETTINA NYGAARD, ANDERS JUEL OG JESPER FREDSHAVN AFTALEN MELLEM MIM OG KL DEFINERER RAMMERNE DE TEKNISKE ANVISNINGER DEFINERER
Læs mereAlgeovervågningsområde ved Agger Tange
Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereIdentifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereIdentifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Liselotte Wesley
Læs mere