Sundhedsprofil for Aarhus

Transkript

1 Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

2 Generelt om temaanalyserne CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland har udarbejdet sundhedsprofiler for region og kommuner i 2006, 2010 og 2013 (se her). De regionale sundhedsprofiler indeholder en lang række analyser af sundhedstilstanden i kommunerne. Temaanalyserne af aarhusianernes sundhed er et supplement til de regionale sundhedsprofiler. Formålet med temaanalyserne er at få detaljeret viden om aarhusianernes sundhed, der kan understøtte samarbejdet om sundhedspolitikken og konkrete sundhedsindsatser på tværs af Aarhus Kommune og med eksterne interessenter. en række baggrundsvariabler. Som følge af det store datamateriale og vægtningen giver resultaterne et billede af sundhedstilstanden blandt alle aarhusianere fra 16 år og derover. For yderligere oplysninger om den regionale sundhedsprofil se her. For yderligere oplysninger om Sundhedsprofil for Aarhus kontakt Sundhedsstrategisk Stab på sundhedspolitik@mso.aarhus.dk Sundhedsstyregruppen i Aarhus Kommune har sammen med CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland udviklet en række temaanalyser, der tilsammen udgør en Aarhus sundhedsprofil. Temaanalyserne baserer sig på Aarhus data fra de regionale sundhedsprofiler i 2010 og I 2013 blev der i Aarhus udsendt spørgeskemaer til borgere fra 16 år. Der blev i forhold til den regionale sundhedsprofil i 2010 udsendt ekstra spørgeskemaer i 18 socialt udfordrede boligområder med henblik på at opnå et tilstrækkeligt grundlag for særskilte analyser for disse områder. Svarprocenten i de socialt udfordrede boligområder var 38 % mod 63 % i resten af Aarhus. var der besvarelser fra borgere i Aarhus Kommune alle disse indgår i temaanalyserne. I analyserne er der er anvendt vægtning på baggrund af en procedure udarbejdet af Danmarks Statistik. Vægtningen korrigerer for forskelle i svarprocent i forhold til køn, alder og

3 Om denne analyse Danskerne lever længere end tidligere, og ældre udgør en stærkt stigende andel af befolkningen. Det anslås, at 25 % af befolkningen vil være over 65 år i 2042 (i 2010 udgjorde denne del af befolkningen 16 %). En sådan udvikling har eksempelvis betydet, at en større andel ældre i dag har behov for flere og dyrere behandlinger fra sundhedsvæsenets grundet eksempelvis hjerte-karsygdomme, diabetes og kræft. Således tilskrives samfundets stigende sundhedsudgifter i betydelig grad et voksende antal ældre, på trods af, at den nye ældregeneration har et bedre helbred og er mindre nedslidt end tidligere generationer. Mange forskelligartede faktorer har betydning for ældres sundhed. Der fokuseres i ældreprofilen på udvalgte parametre med henblik på at belyse dels forhold af særlig betydning for ældregruppen (herunder kronisk sygdom og behov for hjælp), dels alment væsentlige sundhedsparametre (herunder rygning, fysisk inaktivitet og overvægt). Endvidere beskrives kønsmæssige, aldersmæssige samt sociale og geografiske forskelle i sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt ældre. Sundhedsprofilen for ældre belyser således følgende temaer: Behov for hjælp Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Vægt Selvvurderet helbred Kronisk sygdom For yderligere oplysninger om Sundhedsprofil for Aarhus kontakt Sundhedsstrategisk Stab på sundhedspolitik@mso.aarhus.dk

4 Læsevejledning Temaanalysen består af en række tabeller med tilhørende kommentarer til resultaterne. Resultaterne for gruppen af ældre samlet set er opsummeret i Sundhed på én side. Her er forekomsten af udvalgte sundhedsparametre og sundhedsvaner, i relation til de anvendte baggrundsvariabler, ligeledes præsenteret samlet. For yderligere oplysninger om datagrundlag, metoder og resultater i den regionale sundhedsprofil se her For yderligere oplysninger om Sundhedsprofil for Aarhus kontakt Sundhedsstrategisk Stab på sundhedspolitik@mso.aarhus.dk Alle tabeller repræsenterer ældre i aldersgruppen 65+ og de giver derfor et overblik over de ældres sundhedstilstand samt de væsentligste sundhedsmæssige problemstillinger. De fleste tabeller er opbygget således: Øverst fremgår den samlede andel af ældre borgere. Hernæst opdeles på køn, i aldersgrupper, efter uddannelsesniveau, på baggrund af bolig, efter samlivssituation og efter bydel. Yderst til højre er det markeret med + eller -, hvis andelen af ældre med det udvalgte sundhedsparameter er signifikant højere end i hele ældregruppen (65+) i Aarhus kommune, eller hvis andelen er signifikant lavere. Kun i de tilfælde, hvor der er en statistisk signifikant forskel kan der tales om en statistisk påviselig forskel i forekomsten. Til alle tabeller medfølger en kort beskrivelse af resultaterne. Der er øverst en kort beskrivelse af det sundhedsparameter, der indgår i analysen. Herefter følger en gennemgang af resultaterne opdelt på baggrundsvariablerne alle, køn, alder, uddannelsesniveau, bolig, samlivssituation og bydel. Enkelte tabeller afviger fra den ovenstående beskrivelse.

5 Sundhed på én side udvalgte resultater Sundhedsmål (år) Uddannelse Mand Kvinde Lavt Middel Højt Ejer Lejer Alene Gift Socialt Øvrig Behov for støtte og hjælp Afhængig af støtte og hjælp Rygning Høj risikoforbrug af alkohol Tegn på alkoholproblemer Ingen idræt eller motion i fritiden Fysisk inaktiv Usundt kostmønster Dårlig selvvurderet helbred Livstruende kronisk sygdom Smerter Dårlig trivsel og livskvalitet Ensomhed Højt stressniveau Udvalgte resultater og oversigt fra analyserne af ældres sundhed + betyder signifikant flere end blandt alle over 65 år i Aarhus Kommune. En større andel mænd har risikoadfærd i forhold til alkohol og kost, mens en større andel kvinder har trivselsproblematikker, smerter og behov for støtte og hjælp.. De 75+-årige har flest sundhedsudfordringer i sammenligning med de årige. Uddannelse. De lavt uddannede ældre har flest sundhedsudfordringer i sammenligning med ældre med et højere uddannelsesniveau.. Ældre borgere, der bor i lejebolig har flest sundhedsudfordringer i sammenligning med ældre borgere, der bor i ejerbolig.. Ældre borgere, der bor alene har flest sundhedsudfordringer i sammenligning med ældre borgere, der er gift eller samlevende.. Ældre borgere, der bor i socialt udfordrede boligområder, har flest sundhedsudfordringer i sammenligning med ældre, der bor i resten af Aarhus Kommune

6 Behov for støtte og hjælp Behov for støtte og hjælp -, alder og sociale forhold Alle Mand Kvinde Lavt Middel Højt Ejer Lejer ssituation Alene Gift/samlevende Ikke socialt udfordret boligområde Socialt udfordret boligområde ¹ Personer, der angiver, at have brug for hjælp til mindst et dagligt gøremål (lave mad, spise, vaske sig, klæde sig på, købe ind, betale regninger, gøre rent, besøge bekendte, går til læge eller gå en tur) Behov for støtte og hjælp Ældres funktionsevne falder generelt som et resultat af stigende alder, hvilket har betydning for ældreomsorgen såvel som for samfundet som helhed. Her fokuseres på daglige gøremål, som at spise selv, vaske sig samt klæde sig af og på betegnes som basale daglige gøremål, mens at lave mad, købe ind, betale regninger, gøre rent, besøge bekendte, gå til lægen og gå en tur. Hver fjerde af alle ældre i aldersgruppen 65+ har behov for støtte og hjælp Behovet for støtte og hjælp er dobbelt så stort blandt ældre kvinder som blandt ældre mænd Forekomsten af ældre der har behov for støtte og hjælp er markant mere udtalt i aldersgruppen 75+ år sammenlignet med aldersgruppen år Uddannelse Behovet for støtte og hjælp er særligt udtalt for ældre med et lavt uddannelsesniveau Ældre i lejeboliger har i højere grad behov for støtte og hjælp end ældre i ejerboliger Der er en markant større andel med behov for hjælp blandt ældre, der lever alene, end blandt ældre, der er gift/samlevende Der er ingen forskel relateret til at bo i et socialt udfordret boligområde eller den øvrige del af Aarhus

7 Fysisk afhængig af støtte og hjælp Fysisk afhængig af støtte og hjælp¹ -, alder og sociale forhold Alle Mand Kvinde , Lavt Middel Højt Ejer Lejer ssituation Alene Gift/samlevende Ikke socialt udfordret boligområde Socialt udfordret boligområde ¹ Personer, der angiver at have brug for hjælp til basale gøremål (at spise, klæde sig af og på og/eller at vaske sig). Fysisk afhængig af støtte og hjælp Ældres funktionsevne falder generelt som et resultat af stigende alder, hvilket har betydning for ældreomsorgen såvel som for samfundet som helhed. Her fokuseres på basale dagligdagsaktiviteter, som eksempelvis at spise selv, vaske sig samt klæde sig af og på, betegnes som fysisk afhængige af støtte og hjælp. 5% af de ældre er fysisk afhængig af støtte og hjælp Der er ingen kønsforskel i forekomsten af ældre, der er fysisk afhængige af hjælp Andelen af ældre, der er fysisk afhængige af hjælp, stiger med alderen. Der sker en firdobling i den fysiske afhængige af støtte og hjælp fra de årige til de 75+-årige Uddannelse Der er en større andel, der er fysisk afhængige af hjælp, blandt ældre med lavt uddannelsesniveau, mens der er en mindre andel, der er fysisk afhængige af hjælp blandt middelhøjt uddannede Andelen af ældre, der bor i lejebolig, og som er fysisk afhængig af støtte og hjælp, er markant større end andelen blandt ældre, der bor i ejerbolig Blandt ældre, der lever alene, er der en markant større andel, der er fysisk afhængige af hjælp end blandt ældre, der er gift/samlevende Der er ingen forskel relateret til at bo i et socialt udfordret boligområde eller i den øvrige del af Aarhus

8 Rygevaner Rygevaner¹ blandt de 65+ år i Aarhus Kommune Pct Antal borgere Storryger (15+ cig. per dag) Moderat ryger (<15 cig. per dag) Lejlighedsryger Eksryger Aldrigryger Total ¹ Spørgsmålet "Ryger du?" er anvendt til at belyse befolkningens rygevaner. Personer, der svarer, at de ryger hver dag, får stillet spørgsmålet "Hvor meget ryger du i gennemsnit per dag?". Kategorien "Storryger " angiver et gennemsnitligt dagligt forbrug på 15 eller flere cigaretter. Kategorien "Moderatryger " angiver et gennemsnitligt dagligt forbrug på mindre end 15 cigaretter. "Lejlighedsrygere" angiver personer, der ryger, men ikke dagligt. "Eksryger" angiver personer, der er holdt op med at ryge, mens kategorien "Aldrigryger" angiver personer, der aldrig har røget. Rygevaner Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere end en person, der aldrig har røget, og i perioden fra 2005 til 2009 var hvert fjerde dødsfald i Danmark relateret til rygning. Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme som eksempelvis lungekræft, hjerte-kar-sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Jo tidligere man holder op med at ryge, desto bedre, men selv blandt ældre, der har røget i mange år, er der en stor helbredsgevinst ved rygestop. Storryger Moderat Lejligheds Eksryger 6% af de ældre ryger mere end 15 cigaretter dagligt 9% af de ældre ryger mindre end 15 cigaretter dagligt 1% af de ældre angiver at være lejlighedsryger 42% angiver at være stoppet med at ryge Aldrig ryger 41% af de ældre har aldrig røget

9 Rygning dagligt Ryger dagligt¹ -, alder og sociale forhold Alle Mand Kvinde Lavt Middel Højt Ejer Lejer ssituation Alene Gift/samlevende Ikke socialt udfordret boligområde Socialt udfordret boligområde ¹ Personer, der på spørgsmålet "Ryger du? " har svaret "Ja, hver dag " Rygning dagligt Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere end en person, der aldrig har røget, og i perioden fra 2005 til 2009 var hvert fjerde dødsfald i Danmark relateret til rygning. Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme som eksempelvis lungekræft, hjerte-kar-sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Jo tidligere man holder op med at ryge, desto bedre, men selv blandt ældre, der har røget i mange år, er der en stor helbredsgevinst ved rygestop. Hver sjette aarhusianer over 65 år ryger dagligt Der er ingen kønsforskel i forekomsten af ældre der ryger dagligt Der er ingen forskel i daglig rygning relateret til alder Uddannelse Der er en mindre andel rygere blandt ældre med højt uddannelsesniveau. Samtidig er der en større andel rygere blandt ældre med et lavt uddannelsesniveau Forekomsten af rygere er dobbelt så stor blandt ældre, der bor i lejebolig i sammenligning med ældre, der bor i ejerbolig Der er en større andel rygere blandt ældre, der lever alene end blandt ældre, der er gift/samlevende En dobbelt så stor andel flere ældre i socialt udfordret boligområder ryger i sammenligning med ældre, der bor i den øvrige del af Aarhus Kommune

10 Passiv rygning Passiv rygning¹ -, alder og sociale forhold Alle Mand Kvinde Lavt Middel Højt Ejer Lejer ssituation Alene Gift/samlevende Ikke socialt udfordret boligområde Socialt udfordret boligområde ¹ Personer, der på spørgsmålet "Hvor mange timer om dagen opholder du dig i rum, hvor der bliver røget, eller hvor der lugter af tobaksrøg? ", har svaret "Mindre end ½ time om dagen ", "½ - 1 time om dagen ", "1-5 timer om dagen " eller "Over 5 timer om dagen ". Passiv rygning Tobaksrøg kan have helbredsmæssige konsekvenser for andre end rygerne selv. Passiv rygning kan give gener som irritation af øjne og slimhinder i luftveje, hoste og hovedpine. Derudover øger passiv rygning risikoen for alvorlige sygdomme såsom lungekræft, hjertekar-sygdomme og kroniske luftvejslidelser. Næsten en tredjedel af de ældre over 65 år blive dagligt udsat for passiv rygning Flere ældre mænd end kvinder blive dagligt udsat for passiv rygning Passiv rygning er mere udtalt blandt ældre i aldersgruppen år end i aldersgruppen 75+ år Uddannelse En større andel ældre med et lavt uddannelsesniveau udsættes for passiv rygning. Og en mindre andel ældre med et højt uddannelsesniveau udsættes for passiv rygning Flere ældre i lejebolig udsættes for passiv rygning i sammenligning med ældre i ejerboliger Der er ingen forskel i passiv rygning hvad enten den ældre er gift/samlevende eller alene Der er en større andel af ældre, der udsættes for passiv rygning i socialt udfordret boligområder end i resten af Aarhus Kommune

11 Højrisikoforbrug af alkohol Højrisikoforbrug af alkohol¹ -, alder og sociale forhold Alle Mand Kvinde Lavt Middel Højt Ejer Lejer ssituation Alene Gift/samlevende Ikke socialt udfordret boligområde Socialt udfordret boligområde ¹ Personer, der på spørgsmålet "Hvor mange genstande drikker du typisk på hver af dagene i løbet af ugen? ", har angivet, at de drikker mere end det anbefalede max antal genstande om ugen (14 for kvinder, 21 for mænd). Højrisikoforbrug af alkohol Alkohol øger risikoen for kroniske sygdomme, herunder kræft og hjerte-kar-sygdomme. Ifølge Sundhedsstyrelsen skal ældre følge de generelle anbefalinger for ugentligt alkoholforbrug, men være særligt opmærksomme på deres forbrug, da forskning indikerer, at ældre er mere følsomme over for alkohols skadelige helbredseffekter. Endvidere øges forekomsten af særlige helbredsrisici ved et højt alkoholindtag, som eksempelvis øget tendens til fald og hukommelsestab. Hvis kvinder over en længere periode drikker mere end 14 genstande om ugen og mænd mere end 21 genstande, vurderes det, at der er høj risiko for at blive syg på grund af alkohol. 10% af de ældre har et højrisikoforbrug af alkohol Der er næsten dobbelt så mange ældre mænd, der har et højrisikoforbrug af alkohol Forekomsten af et højrisikoforbrug er markant højere i aldersgruppen år end i aldersgruppen 75+ år Uddannelse Andelen af ældre med et højrisikoforbrug er størst blandt ældre med en høj uddannelse Der er ingen forskel relateret til bolig Der er ingen forskel hvad enten den ældre er gift/samlevende eller alene Der er ingen forskel relateret til at bo i et socialt udfordret boligområde eller i den øvrige del af Aarhus

12 Rusdrikkeri Rusdrikkeri¹ -, alder og sociale forhold Alle Mand Kvinde Lavt Middel Højt Ejer Lejer ssituation Alene Gift/samlevende Ikke socialt udfordret boligområde Socialt udfordret boligområde Rusdrikkeri Alkohol øger risikoen for kroniske sygdomme, herunder kræft og hjerte-kar-sygdomme. Ifølge Sundhedsstyrelsen skal ældre følge de generelle anbefalinger for ugentligt alkoholforbrug, men være særligt opmærksomme på deres forbrug, da forskning indikerer, at ældre er mere følsomme over for alkohols skadelige helbredseffekter. Endvidere øges forekomsten af særlige helbredsrisici ved et højt alkoholindtag, som eksempelvis øget tendens til fald og hukommelsestab. Ugentlig rusdrikkeri er relevant, da det er veldokumenteret, at det ikke kun er mængden, men også drikkemønstret, der er afgørende for de skader, man risikerer at få af alkohol. Dog er rusdrikkeri primært et ungdomsfænomen. 7% af de ældre drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed mindst én gang om ugen Markant flere ældre mænd rusdrikker, mens andelen er markant lavere blandt kvinder Andelen af ældre, der rusdrikker er større blandt ældre i de årige end blandt de 75+-årige Uddannelse Der er ingen forskel relateret til uddannelsesniveau Der er ingen forskel relateret til bolig ¹ Personer, der på spørgsmålet "Hvor tit drikker du 5 genstande eller flere ved samme lejlighed? " har svaret "Næsten dagligt eller dagligt " eller "Ugentligt" Der er ingen forskel relateret til samlivssituation Der er ingen forskel relateret til at bo i et socialt udfordret boligområde eller i den øvrige del af Aarhus

13 Tegn på alkoholproblemer Tegn på alkoholproblemer¹ -, alder og sociale forhold Alle Mand Kvinde Lavt Middel Højt Ejer Lejer ssituation Alene Gift/samlevende Ikke socialt udfordret boligområde Socialt udfordret boligområde ¹ Der er anvendt CAGE-C til at klassificere personer med tegn på alkoholproblemer. CAGE-C tager udgangspunkt i seks spørgsmål vedrørende personens alkoholvaner. For mere information omhandlende CAGE-C, henvises til "Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner - Bind 1 - Region Midtjylland " side Link til rapport: Tegn på alkoholproblemer Alkohol øger risikoen for kroniske sygdomme, herunder kræft og hjerte-kar-sygdomme. Ifølge Sundhedsstyrelsen skal ældre følge de generelle anbefalinger for ugentligt alkoholforbrug, men være særligt opmærksomme på deres forbrug, da forskning indikerer, at ældre er mere følsomme over for alkohols skadelige helbredseffekter. Endvidere øges forekomsten af særlige helbredsrisici ved et højt alkoholindtag, som eksempelvis øget tendens til fald og hukommelsestab. Alkoholproblemer beskrives på baggrund af personens egne oplevelser af, at alkoholforbruget er problematisk, samt at personer i netværket har givet udtryk for, at alkoholforbruget er for stort. 17% af de ældre udviser tegn på alkoholproblemer Andelen af ældre mænd, der viser tegn på alkoholproblemer, er dobbelt så stor som andelen blandt ældre kvinder Der er ingen aldersmæssig forskel Uddannelse En større andel ældre med et højt uddannelsesniveau og en mindre andel med et lavt uddannelsesniveau udviser tegn på alkoholproblemer Der er ingen forskel relateret til bolig Der er ingen forskel hvad enten den ældre er gift/samlevende eller alene Forekomsten af ældre med tegn på alkoholproblemer er halv så stor i socialt udfordrede boligområder i sammenligning med resten af Aarhus Kommune

14 Dyrker ikke idræt eller motion i fritiden Dyrker ikke idræt eller motion i fritiden¹ -, alder og sociale forhold Alle Mand Kvinde Lavt Middel Højt Ejer Lejer ssituation Alene Gift/samlevende Ikke socialt udfordret boligområde Socialt udfordret boligområde ¹ Personer, der på spørgsmålet "Dyrker du idræt i din fritid, eller deltager du regelmæssig i andre aktiviteter, der giver motion " har svaret "Nej " Dyrker ikke idræt eller motion i fritiden Ved at dyrke motion dagligt fremmes både fysisk og psykisk velvære, ligesom forekomsten af en række kroniske sygdomme og overvægt mindskes. For ældre er fysisk aktivitet endvidere en positiv faktor i forhold til forebyggelse af aldersbetinget svækkelse, ligesom jævnlig fysisk aktivitet fordobler sandsynligheden for, at ældre forbliver selvhjulpne livet igennem. Ældre bør følge Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for daglig fysisk aktivitet og ugentlige aktiviteter af højere intensitet. Endvidere anbefales det for ældre, at der to gange ugentligt af mindst 10 minutters varighed udføres strækøvelser for dermed at vedligeholde kroppens bevægelighed. Lidt over halvdelen af de ældre dyrker ikke idræt eller motion i fritiden Andelen af ældre der ikke dyrker idræt eller motion i fritiden er størst blandt ældre mænd Forekomsten af ældre der ikke dyrker idræt eller motion er størst i aldersgruppen 75+ år Uddannelse Markant flere ældre med et lavt uddannelsesniveau dyrker ikke idræt eller motion. Andelen, der ikke dyrker idræt eller motion i fritiden, er markant lavere blandt ældre med et højt uddannelsesniveau Andelen af ældre, der ikke dyrker idræt eller motion, er større blandt ældre, der bor i lejebolig, end blandt ældre, der bor i ejerbolig Der er ingen forskel hvad enten den ældre er gift/samlevende eller alene Andelen af ældre, der ikke dyrker idræt eller motion, er større i socialt udfordret boligområder end i resten af Aarhus Kommune

15 Fysisk inaktivitet Fysisk inaktivitet¹ -, alder og sociale forhold Alle Mand Kvinde Lavt Middel Højt Ejer Lejer ssituation Alene Gift/samlevende Ikke socialt udfordret boligområde Socialt udfordret boligområde ¹ Personer, der på spørgsmålet "Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 min. om dagen ", har angivet mellem 0-1 dag om ugen. Fysisk inaktivitet Ved at dyrke motion dagligt fremmes både fysisk og psykisk velvære, ligesom forekomsten af en række kroniske sygdomme og overvægt mindskes. For ældre er fysisk aktivitet endvidere en positiv faktor i forhold til forebyggelse af aldersbetinget svækkelse, ligesom jævnlig fysisk aktivitet fordobler sandsynligheden for, at ældre forbliver selvhjulpne livet igennem. Ældre bør følge Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for daglig fysisk aktivitet og ugentlige aktiviteter af højere intensitet. Endvidere anbefales det for ældre, at der to gange ugentligt af mindst 10 minutters varighed udføres strækøvelser for dermed at vedligeholde kroppens bevægelighed. 22% af de ældre er fysisk inaktive Der er ingen kønsforskel i forekomsten af ældre der er fysisk inaktive Markant flere ældre i aldersgruppen 75+ år er fysisk inaktive Uddannelse Andelen af ældre, der er fysisk inaktive er større blandt ældre med et lavt uddannelsesniveau. Mens andelen er markant lavere blandt ældre med et højt uddannelsesniveau Andelen af fysisk inaktive ældre er væsentlig større blandt ældre der bor i lejebolig, end blandt ældre der bor i ejerbolig Der er ingen forskel i fysisk inaktivitet relateret til den ældres samlivssituation Der er ingen forskel relateret til at bo i et socialt udfordret boligområde eller i den øvrige del af Aarhus

16 Stillesiddende i fritiden Stillesiddende i fritiden¹ -, alder og sociale forhold Alle Mand Kvinde Lavt Middel Højt Ejer Lejer ssituation Alene Gift/samlevende Ikke socialt udfordret boligområde Socialt udfordret boligområde ¹ Personer, der på spørgsmålet "Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden? ", har svaret "Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse " Stillesiddende i fritiden Ved at dyrke motion dagligt fremmes både fysisk og psykisk velvære, ligesom forekomsten af en række kroniske sygdomme og overvægt mindskes. For ældre er fysisk aktivitet endvidere en positiv faktor i forhold til forebyggelse af aldersbetinget svækkelse, ligesom jævnlig fysisk aktivitet fordobler sandsynligheden for, at ældre forbliver selvhjulpne livet igennem. Ældre bør følge Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for daglig fysisk aktivitet og ugentlige aktiviteter af højere intensitet. Endvidere anbefales det for ældre, at der to gange ugentligt af mindst 10 minutters varighed udføres strækøvelser for dermed at vedligeholde kroppens bevægelighed. Hver fjerde ældre over 65 år er stillesiddende i fritiden Der er ingen kønsforskel i forekomsten Andelen af ældre der er stillesidden i fritiden stiger markant med alderen. Således er 4 ud af 10 stillesiddende i aldersgruppen 75+ år Uddannelse Væsentligt flere ældre med et lavt uddannelsesniveau er stillesiddende i fritiden. Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er væsentlig lavere blandt ældre med et højt uddannelsesniveau Forekomsten af en stillesiddende fritid er større blandt ældre i lejebolig end blandt ældre i ejerbolig Andelen af ældre, der er stillesiddende i fritiden er væsentligt større blandt ældre, der bor alene, end blandt ældre, der er gifte/samlevende Andelen af ældre, der er stillesiddende i fritiden, er væsentligt større i socialt udfordret boligområder, end i resten af Aarhus Kommune

17 Cykler sjældent eller aldrig til daglige gøremål Cykler sjældent eller aldrig til daglige gøremål¹ -, alder og sociale forhold Alle Mand Kvinde Lavt Middel Højt Ejer Lejer ssituation Alene Gift/samlevende Ikke socialt udfordret boligområde Socialt udfordret boligområde ¹ Personer, der på spørgsmålet "På en almindelig uge: Hvor tit cykler du til og fra dine daglige gøremål? (sommer) " har svaret "0 dage " eller "1 dag " Cykler sjældent eller aldrig til daglige gøremål Ved at dyrke motion dagligt fremmes både fysisk og psykisk velvære, ligesom forekomsten af en række kroniske sygdomme og overvægt mindskes. For ældre er fysisk aktivitet endvidere en positiv faktor i forhold til forebyggelse af aldersbetinget svækkelse, ligesom jævnlig fysisk aktivitet fordobler sandsynligheden for, at ældre forbliver selvhjulpne livet igennem. Ældre bør følge Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for daglig fysisk aktivitet og ugentlige aktiviteter af højere intensitet. Endvidere anbefales det for ældre, at der to gange ugentligt af mindst 10 minutters varighed udføres strækøvelser for dermed at vedligeholde kroppens bevægelighed. To tredjedele af de ældre cykler sjældent eller aldrig til daglige gøremål Der er ingen kønsforskel i forekomsten Forekomsten af ældre der sjældent eller aldrig cykler til daglige gøremål er størst i aldersgruppen 75+ år, hvor tre af fire sjældent cykler Uddannelse Andelen af ældre, der sjældent eller aldrig cykler, er større blandt ældre med et lavt uddannelsesniveau og mindre blandt ældre, med et højt uddannelsesniveau Andelen af ældre, der sjældent eller aldrig cykler, er større blandt ældre i lejebolig end blandt ældre i ejerbolig Andelen af ældre, der sjældent eller aldrig cykler er større blandt ældre, der lever alene, end blandt gifte/samlevende Andelen af ældre, der sjældent eller aldrig cykler, er større blandt ældre, i socialt udfordret boligområder

18 Usundt kostmønster Usundt kostmønster¹ -, alder og sociale forhold Alle Mand Kvinde Lavt Middel Højt Ejer Lejer ssituation Alene Gift/samlevende Ikke socialt udfordret boligområde Socialt udforderet boligområde ¹ Usundt kostmønster er en kategori, der dannes på baggrund af kostscoren, som er udarbejdet af Forskningcenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden. Kostscoren anvendes som udtryk for om personens kostvaner kan kategoriseres som henholdsvis et sundt, middelsundt og usundt kostmønster. Denne inddeling i kostmønstre foretages ud fra et pointsystem i forhold til svarpersonens indtag af frugt, grønt, fisk og fedt. For mere information omkring kostscoren henvises til "Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner - Bind 1 - Region Midtjylland " side 145. Usundt kostmønster Ifølge Fødevarestyrelsen bør ældre med normal appetit, ligesom den øvrige befolkning, følge de 10 officielle kostråd. En uhensigtsmæssig kost kan forårsage nedsat funktionsevne, øget sygelighed og mindske sandsynligheden for, at den ældre kan klare sig på egen hånd. 12% af de ældre har et usundt kostmønster Forekomsten af et usundt kostmønster er næsten dobbelt så stor blandt ældre mænd i sammenligning med ældre kvinder Andelen af ældre med et usundt kostmønster er lidt større i aldersgruppen 75+ år Uddannelse Der er en større andel med usundt kostmønster blandt ældre med et lavt uddannelsesniveau. Der er en markant mindre andel med usundt kostmønster blandt ældre med et højt uddannelsesniveau Andelen af ældre, med et usundt kostmønster, er dobbelt så stor blandt ældre i lejebolig i sammenligning med ældre i ejerbolig Der er ingen forskel hvad enten den ældre er gift/samlevende eller bor alene Forekomsten af ældre, med et usundt kostmønster, er dobbelt så stor blandt ældre i socialt udfordret boligområder end i resten af Aarhus Kommune Link til rapport:

19 Svær overvægt Svær overvægt¹ -, alder og sociale forhold Alle Mand Kvinde Lavt Middel Højt Ejer Lejer ssituation Alene Gift/samlevende Ikke udsatte Udsatte ¹ Personer med BMI på 30 eller derover Svær overvægt Svær overvægt indebærer en øget risiko for tidlig død og kroniske sygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme samt visse former for kræft. Nogle studier indikerer dog, at et højere BMI potentielt kan være gavnligt for ældre. Hertil kommer, at undervægt, eksempelvis som følge af nedsat appetit eller sygdom, er et særligt problem blandt især de ældste ældre samt ældre på plejehjem og ældre, som er tilknyttet hjemmeplejen. Større vægttab og undervægt kan have store helbredsmæssige konsekvenser og er forbundet med forringet livskvalitet og øget dødelighed. 13% af de ældre er svær overvægtige Der er ingen kønsforskel i forekomsten af svær overvægt Andelen af svært overvægtige ældre falder med alderen. Således er andelen af svært overvægtige ældre størst blandt de årige Uddannelse Sammenlignet med hele ældregruppen er der en større andel svært overvægtige blandt ældre med middel uddannelsesniveau, mens der er en mindre andel svært overvægtige blandt ældre med et højt uddannelsesniveau Der er ingen forskel i overvægt relateret til bolig Der er ingen forskel i overvægt hvad enten den ældre er gift/samlevende eller bor alene Der er ingen forskel relateret til at bo i et socialt udfordret boligområde eller i den øvrige del af Aarhus

20 Dårligt selvvurderet helbred Dårligt selvvurderet helbred¹ -, alder og sociale forhold Alle Mand Kvinde Lavt Middel Højt Ejer Lejer ssituation Alene Gift/samlevende Ikke socialt udfordret boligområde Socialt udfordret boligområde ¹ Personer, der på spørgsmålet "Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? " har svaret "Dårligt" eller "Mindre godt " Dårligt selvvurderet helbred Ældres samlede oplevelse af egen trivsel og livskvalitet udgør en bred sundhedsparameter, som en opsummering af forhold vedrørende psykisk og social trivsel samt helbredsmæssige forhold. Undersøgelser har dokumenteret, at ældre med dårligt selvvurderet helbred er i øget risiko for institutionalisering, hospitalisering, sygdom og tidlig død. Hver fjerde ældre har et dårligt selvvurderet helbred En større andel af ældre kvinder end mænd har et dårligt selvvurderet helbred Andelen med dårligt selvvurderet helbred stiger mærkbart med alderen. Således har hver tredje af de ældre i aldersgruppen 75+ år et dårligt selvvurderet helbred, mens det er hver femte blandt de årige Uddannelse Der er en større andel med dårligt selvvurderet helbred blandt ældre med et lavt uddannelsesniveau. Samtidig er der en mindre andel med dårligt selvvurderet helbred blandt ældre med et højt uddannelsesniveau Forekomsten af ældre med dårligt selvvurderet helbred er større blandt ældre i lejebolig end blandt ældre i ejerbolig Der er en markant større andel med dårligt selvvurderet helbred blandt ældre der bor alene, end blandt ældre, der er gift/samlevende Der er ingen forskel relateret til at bo i et socialt udfordret boligområde eller i den øvrige del af Aarhus

21 Kroniske sygdomme Kroniske sygdomme¹ Pct Antal borgere Potentielt livstruende kroniske sygdomme² Forhøjet blodtryk Hjertekrampe Blodprop i hjertet Hjerneblødning, blodprop i hjernen Sukkersyge Kræft Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Ikke-livstruende kroniske sygdomme Astma Allergi Slidgigt Leddegigt Knogleskørhed Diskusprolaps Psykiske lidelser (mindre end 6 mdr.) Kroniske sygdomme Med stigende alder og bedre behandlingsmuligheder øges andelen af borgere med kroniske sygdomme, ligesom det også bliver mere almindeligt at have flere kroniske sygdomme (multisygdom).kronisk sygdom og multisygdom udgør således et særligt sundhedsproblem i denne aldersgruppe. Tabellen viser forekomsten af 18 kroniske sygdomme blandt de ældre, der hver især antages at bidrage væsentligt til sygdomsbyrden i befolkningen, enten fordi de forårsager mange dødsfald eller fordi de fører til nedsat livskvalitet og funktionsevne hos store grupper af borgere. Potentielt livstruende kroniske sygdomme. 58% af de ældre har en potentielt livstruende kronisk sygdom. Forhøjet blodtryk er den mest udbredte sygdom, efterfulgt af sukkersyge og kronisk bronkitis/for store lunger/rygerlunger Ikke-livstruende kroniske sygdomme. Af de ikke-livstruende kroniske sygdomme er slidgigt den mest udbredte blandt ældre. Herefter kommer tinnitus, diskusprolaps, grå stær, allergi og knogleskørhed Multisygdom (2 eller flere kroniske sygdomme). 61% af de ældre har to eller flere kroniske sygdomme Psykiske lidelser (mere end 6 mdr.) Migræne, hyppig hovedpine Tinnitus Grå stær Multisygdom³ ¹ Personer, der har angivet, at de har den pågældende kroniske sygdom eller har eftervirkninger heraf. ² Personer, der har angivet, at de har en af følgende sygdomme eller har eftervirkninger af det: "Sukkersyge (Diabetes) ","Kræft ", "Blodprop i hjertet ", "Hjertekrampe (angina pectoris) ", "Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger (emfysem, KOL) ", "Hjerneblødning, blodprop i hjernen " eller "Forhøjet blodtryk ".

22 Potentielt livstruende kroniske sygdomme Potentielt livstruende kroniske sygdomme¹ -, alder og sociale forhold Alle Mand Kvinde Lavt Middel Højt Ejer Lejer ssituation Alene Gift/samlevende Ikke socialt udfordret boligområde Socialt udfordret boligområde ¹ Personer, der har angivet, at de har en af følgende sygdomme eller har eftervirkninger af det: "Sukkersyge (Diabetes) ","Kræft ", "Blodprop i hjertet ", "Hjertekrampe (angina pectoris) ", "Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger (emfysem, KOL) ", "Hjerneblødning, blodprop i hjernen " eller "Forhøjet blodtryk ". Potentielt livstruende kroniske sygdomme Med stigende alder og bedre behandlingsmuligheder øges andelen af borgere med kroniske sygdomme, ligesom det også bliver mere almindeligt at have flere kroniske sygdomme (multisygdom).kronisk sygdom og multisygdom udgør således et særligt sundhedsproblem i denne aldersgruppe. Seks ud af ti ældre har potentielt livstruende kroniske sygdom eller eftervirkninger heraf Der er ingen kønsforskel i forekomsten af potentielt livstruende kroniske sygdomme Der er en større andel, der lider af kroniske sygdomme, i aldersgruppen 75+ år Uddannelse Forekomsten af potentielt livstruende kroniske sygdomme er lavere blandt ældre med et højt uddannelsesniveau end i hele ældregruppen Andelen af ældre med potentielt livstruende kroniske sygdomme er større blandt ældre i lejebolig end blandt ældre i ejerbolig Der er ingen forskel i forekomst af potentielt livstruende kroniske sygdomme relateret til den ældres samlivssituation Andelen af ældre med potentielt livstruende kroniske sygdomme er større blandt ældre i socialt udfordret boligområder end i resten af Aarhus Kommune

23 Smerter Smerter¹ -, alder og sociale forhold Alle Mand Kvinde Lavt Middel Højt Ejer Lejer ssituation Alene Gift/samlevende Ikke socialt udfordret boligområde Socialt udfordret boligområde Smerter Kroniske smertetilstande er et udbredt fænomen i den danske befolkning og er et af sundhedsvæsenets største problemområder. Det skønnes, at langvarige smertetilstande koster samfundet mere end 8 mia. kroner årligt i forbrug af sundhedsydelser, sygemeldinger og førtidspension. Hver fjerde af de ældre over 65 år har oplevet smerter de seneste fire uger Forekomsten af smerter er dobbelt så udbredt blandt ældre kvinder som blandt ældre mænd Andelen af ældre med smerter stiger med alderen og en større andel i aldersgruppen 75+ år har smerter Uddannelse Forekomsten af smerter er mere udbredt blandt ældre med et lavt uddannelsesniveau sammenlignet med hele ældregruppen Andelen med smerter er større blandt ældre, der bor i lejebolig, end blandt ældre, der bor i ejerbolig. Forekomsten af smerter er dobbelt så udbredt blandt ældre, der lever alene i sammenligning med ældre, der er gift/samlevende Der er ingen forskel relateret til at bo i et socialt udfordret boligområde eller i den øvrige del af Aarhus ¹ Personer, der på spørgsmålet "Hvor stærke fysiske smerter har du haft i de sidste 4 uger? " har svaret "Middelstærke smerter ", "Stærke smerter " eller "Meget stærke smerter "

24 Dårligt selvvurderet trivsel og livskvalitet Dårlig selvvurderet trivsel og livskvalitet¹ -, alder og sociale forhold Alle Mand Kvinde Lavt Middel Højt Ejer Lejer ssituation Alene Gift/samlevende Ikke socialt udfordret boligområde Socialt udfordret boligområde ¹ Personer, der på spørgsmålet "Hvordan synes du, din trivsel og livskvalitet er alt i alt ", har svaret "Meget dårlig ", "Dårlig " eller "Nogenlunde " Dårligt selvvurderet trivsel og livskvalitet De ældres samlede oplevelse af egen trivsel og livskvalitet udgør en bred sundhedsparameter som en opsummering af forhold vedrørende psykisk og social trivsel samt helbredsmæssige forhold. Tre ud af ti ældre har dårligt selvvurderet trivsel og livskvalitet Flere ældre kvinder end mænd vurderer deres trivsel og livskvalitet som værende dårlig Andelen med dårligt selvvurderet trivsel og livskvalitet er større i aldersgruppen 75+ år end i aldersgruppen år Uddannelse Markant flere ældre med et lavt uddannelsesniveau har dårligt selvvurderet trivsel og livskvalitet. Andelen med dårlig trivsel og livskvalitet er markant mindre blandt ældre med et højt uddannelsesniveau Forekomsten af ældre med dårligt selvvurderet trivsel og livskvalitet er større blandt ældre, der bor i lejebolig, end blandt ældre, der bor i ejerbolig Dobbelt så mange ældre, der lever alene, har dårligt selvvurderet trivsel og livskvalitet end ældre, der er gift/samlevende Forekomsten af ældre med dårligt selvvurderet trivsel og livskvalitet er større i socialt udfordret boligområder, end i resten af Aarhus Kommune

25 Sundhedskompetence Sundhedskompetence¹ Svært ved at sikre dig at sundhedspersonalet forstår dine problemer rigtigt Svært ved at være i stand til at tale om dine helbredsproblemer med sundhedspersonalet Pct Antal borgere Svært ved at udfylde skemaer med sundhedsoplysninger rigtigt Svært ved at have gode samtaler om dit helbred med læger Svært ved præcist at følge de anvisninger du får af sundhedspersonalet Svært ved at læse og forstå skriftlig information om sundhed Svært ved at blive ved med at spørge sundhedspersonalet indtil du har forstået det, du har brug for Svært ved at læse og forstå al information på medicinpakninger Svært ved at stille spørgsmål til sundhedspersonalet for at få den information, du har brug for Sundhedskompetence Tidligere definitioner af sundhedskompetence (engelsk: health literacy) omfattede først og fremmest basale funktionelle færdigheder såsom at kunne læse, forstå og handle på sundhedsrelateret information. I nyere definitioner er sundheds-kompetence bredere og handler også om aktivt at kunne tage hånd om sin sundhed, at kunne vurdere den information man får, at kunne samarbejde aktivt med sundhedsprofessionelle samt at kunne navigere i et komplekst sundhedsvæsen og finde relevante informationer om sundhed. Kort sagt handler sundhedskompetence altså om den enkeltes evne til at få adgang til, forstå, vurdere og anvende information om sundhed. Sundhedskompetence: Blandt de ældre angiver flest, at de har svært ved at udfylde skemaer med sundhedsoplysninger rigtigt, og at de har svært ved at læse og forstå al information på medicinpakninger. Dernæst har en del af de ældre svært ved at sikre sig, at sundhedspersonalet forstår den ældres problemer rigtigt samtidig med, at de ældre også har svært ved at blive ved med at spørge sundhedspersonalet indtil de har forstået det, de har brug for. Endelig angiver flere af de ældre, at de har svært ved at læse og forstå skriftligt information om sundhed. Svært ved at forstå hvad sundhedspersonalet vil have dig til at gøre ¹ Personer, der på de pågældende spørgsmål har angivet, at de har "Svært " eller "Meget svært ". For mere information om sundhedskompetencer henvises til "Sundhedskompetencer blandt personer med kronisk sygdom. Temaanalyse, vol. 2, Hvordan har du det? Aarhus: CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, " Link til publikation:

26 Ensomhed Ensomhed¹ -, alder og sociale forhold Alle Mand Kvinde Lavt Middel Højt 2,2 200 Ejer 1, Lejer ssituation Alene Gift/samlevende 1, Ikke socialt udfordret boligområde Socialt udfordret boligområde Ensomhed Langvarig ensomhed er et alvorligt problem, som har betydelige konsekvenser for både sundhed og trivsel. Ensomhed øger risikoen for forhøjet blodtryk og kolesteroltal, hjerte-kar-sygdomme, træthed, smerter, søvnforstyrrelse og depression. 4% af de ældre angiver at de er ensomme Der er ingen kønsforskel i forekomsten af ensomhed blandt ældre Der er ingen forskel i ensomhed relateret til alder Uddannelse Markant flere ældre med et lavt uddannelsesniveau føler sig ensomme Forekomsten af ensomhed er markant større blandt ældre, der bor i lejebolig. Her er andelen mere end 3 gange så stor som blandt de ældre, der bor i ejerbolig Andelen af ældre, der føler sig ensomme er mere end fire gange så stor blandt ældre, der lever alene, som blandt ældre, der er gift/samlevende Der er ingen forskel relateret til at bo i et socialt udfordret boligområde eller i den øvrige del af Aarhus ¹ Ensomhed er målt med UCLA Loneliness Scale, som er et anerkendt instrument for ensomhed. Der er i undersøgelsen anvendt en tre-spørgsmålsversion af skalaen, hvor spørgsmålene er: "Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre? ", "Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med? " og "Hvor ofte føler du dig holdt udenfor? ". Ved en score på 7 eller derover defineres svarpersonen som værende ensom. For mere information omkring skalaen henvises til: Ensomhed i befolkningen forekomst og metodiske overvejelser. Temaanalyse, vol. 3, Hvordan har du det? - CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2015 Link til publikation:

27 Sover dårligt Sover dårligt¹ -, alder og sociale forhold Alle Mand Kvinde Lavt Middel Højt Ejer Lejer ssituation Alene Gift/samlevende Ikke socialt udfordret boligområde Socialt udfordret boligområde Sover dårligt Meget tyder på, at søvn har afgørende betydning for helbredet og dermed er en vigtig helbredsindikator. En ud af ti ældre angiver, at de sover dårligt Markant flere ældre kvinder angiver, at de sover dårligt. Her er andelen næsten dobbelt så stor som blandt ældre mænd Der er ingen forskel i søvn relateret til alder Uddannelse Der er ingen forskel i søvn relateret til uddannelsesniveau Der er ingen forskel i søvn relateret til bolig Der er ingen forskel i søvn relateret til samlivssituation Der er ingen forskel relateret til at bo i et socialt udfordret boligområde eller i den øvrige del af Aarhus ¹ Personer, der på spørgsmålet "Hvordan synes du alt i alt, du sover? " har svaret "Dårligt "

28 Højt stressniveau Højt stressniveau¹ -, alder og sociale forhold Alle Mand Kvinde Lavt Middel Højt Ejer Lejer ssituation Alene Gift/samlevende Ikke socialt udfordret boligområde Socialt udfordret boligområde ¹ Stressniveau er målt med Perceived Stress Scale (PSS), som er anerkendt måleinstrument for oplevet stress bestående af 10 spørgsmål. PSS måler på graden af stress og nervøsitet hos personen samt graden af uforsigelighed, ukontrollertbarhed og belastning i svarpersonens liv. Personer med en score på er i denne undersøgelse angivet som personer med et højt stressniveau. For mere information angående skalaen henvises til "Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner - Bind 1 - Region Midtjylland " side Højt stressniveau Stress er et vigtigt sundhedsmæssigt problem. Stress kan beskrives som en tilstand af kropslig og psykisk ubalance. Jo højere stressniveau, jo dårligere trivsel. Hver fjerde af de ældre har et højt stressniveau Der er en større andel med et højt stressniveau blandt ældre kvinder end blandt ældre mænd Der er en mindre andel med et højt stressniveau blandt de ældre i aldersgruppen år og en større andel blandt de ældre i aldersgruppen 75+ år Uddannelse Markant flere ældre med et lavt uddannelsesniveau har et højt stressniveau. Andelen af ældre, med et højt stressniveau, er markant lavere blandt ældre med et højt uddannelsesniveau Der er en større andel med et højt stressniveau blandt ældre, der bor i lejebolig, end blandt ældre, der bor i ejerbolig Forekomsten af et højt stressniveau er større blandt ældre, der lever alene, end blandt ældre, der er gift/samlevende Der er ingen forskel relateret til at bo i et socialt udfordret boligområde eller den øvrige del af Aarhus Link til Rapport: