Kroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent
|
|
- Adam Overgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan har du det? Online Nr. 2 juni 07 Tema: Kroniske patienter Indhold 1 Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent HVORDAN HAR DU DET? I 06 svarede knap midtjyder i aldersgruppen år på omkring 400 spørgsmål om sundhedsvaner, sygelighed og trivsel. De første analyser af svarene er præsenteret i Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner, som blev udgivet i november 06. Svarene analyseres fortsat, og nye resultater offentliggøres i Hvordan har du det? Online, som man kan tilmelde sig på Center for Folkesundheds hjemmeside: Her kan sundhedsprofilen også downloades. Resultaterne fra undersøgelsen bruges i det praktiske folkesundhedsarbejde i sygehusvæsen, praksissektoren og kommunerne. Fakta om undersøgelsen: Undersøgelsen er baseret på en tilfældig stikprøve på personer fra Århus kommune og fra de øvrige 18 kommuner i Region Midtjylland, ialt personer Der er benyttet et selvudfyldt postbesørget spørgeskema Svarprocenten var 69% En række undersøgelser har dokumenteret, at der er store sociale forskelle i sundhed i den danske befolkning (1-7). Region Midtjyllands Sundhedsprofil for region og kommuner fra 06 bekræftede dette billede: Kroniske sygdomme, risikable sundhedsvaner og dårligt selvvurderet helbred optræder med betydelig overvægt hos kortuddannede (8). I det følgende belyses et stort set ubeskrevet aspekt af sammenhængen mellem sundhed og sociale forhold: Sociale forskelle i sundhedsvaner hos patienter med kronisk sygdom. Analysen omfatter rygevaner, kostvaner og fysisk aktivitet. Formålet er at undersøge behovet for forebyggelse hos de kortuddannede kroniske patienter på disse tre områder. Kronisk sygdom og egenomsorg Den stigende forekomst af kroniske sygdomme udgør en stor udfordring for sundhedsvæsnet. Mens man tidligere først og fremmest skulle tage sig af akutte helbredsproblemer, er der nu i langt højere grad brug for et sundhedsvæsen, der kan servicere mennesker gennem langvarige sygdomsforløb.! Vigtige resultater Der er store sociale forskelle i sundhedsvaner hos kroniske patienter. En større andel af de kortuddannede patienter ryger. En større andel af de kortuddannede patienter har et usundt kostmønster. En større andel af de kortuddannede patienter er fysisk inaktive. Styrkelse af den patientrettede forebyggelse kan mindske den sociale ulighed i sundhed blandt kroniske patienter. Ved de fleste kroniske sygdomme spiller patientens egen indsats en rolle for sygdomsforløbet. Det er vigtigt, at den kroniske patient tager bedst muligt vare på sin egen sundhed. Det øger effekten af behandlingen og mindsker risikoen for komplikationer og ny sygdom. Region Midtjylland Center for Folkesundhed
2 Derfor satses der i disse år på uddannelse og praktisk træning af patienter, så de bliver i stand til at udøve god egenomsorg. Sundhedsstyrelsen lancerede i 05 Lær at leve med egen sygdom, et uddannelsesprogram hvor patienter underviser patienter (9). I Region Midtjylland tilbydes patientundervisning i Sundheds- og Patientskolen på Regionshospital Grenaa, Livsstilscafeerne på Regionshospitalerne i Holstebro og Herning og Livsstilscenteret på Regionshospital Brædstrup. Mange sygehusafdelinger har desuden patientskoler for specifikke patientgrupper, tilbud om hjælp til rygestop mv. God egenomsorg indebærer, at patienten følger den aftalte behandling, reagerer hensigtsmæssigt på symptomer og ændringer i helbredstilstanden og tilpasser sin levevis efter sygdommen. Det har nogle patienter lettere ved end andre. Sygdommen kan i sig selv, sammen med høj alder, gøre det vanskeligt. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at også sociale forhold påvirker mulighederne for at tage vare på egen sundhed. Patienter er ikke bare patienter, men sociale individer med forskellige forudsætninger, muligheder og levevilkår. Metode Undersøgelsen omfatter 17 kroniske sygdomme, der hver især bidrager væsentligt til sygdomsbyrden i befolkningen. For hver sygdom er der spurgt, om man har sygdommen, eller man har haft den tidligere og stadig har eftervirkninger. I analysen er aktuel sygdom og eftervirkninger slået sammen til én kategori. For hver sygdom beskrives rygevaner, kostvaner og fysisk aktivitet hos patienter på forskelligt uddannelsesniveau. Lidt over halvdelen af de kronisk syge har mere end én sygdom. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at der er et vist overlap mellem de enkelte patientgrupper. Rygevaner, kostvaner og fysisk aktivitet er beskrevet på følgende måde: Rygning. Rygere omfatter personer, der ryger dagligt. Kostvaner. Der er benyttet en kostscore udviklet ved Center for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden (10). Kostscoren bygger på oplysninger om forbruget af frugt, grøntsager, fisk og fedtstoffer. Kostscoren opdeler svarpersonerne i tre grupper efter kostens kvalitet: 1) sund kost, 2) middelsund kost og 3) usund kost. I analysen fokuseres på andelen med et usundt kostmønster. Fysisk aktivitet. Der er foretaget en opdeling i fysisk aktive og inaktive. Som fysisk inaktive regnes personer, der mindre end 2 dage om ugen er moderat fysisk aktive i mindst 30 minutter og ikke dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden. Uddannelsesniveau. Uddannelsesniveau er beskrevet ved hjælp af Dansk Uddannelsesnomenklatur (11). Laveste uddannelsesniveau svarer til ingen eller en kort erhvervsuddannelse. Mellemste uddannelsesniveau svarer til en faglig eller kort boglig uddannelse. Højeste uddannelsesniveau svarer til en mellemlag eller lang boglig uddannelse. Indledningsvis tegnes en sociodemografisk profil af de enkelte patientgrupper: aldersgennemsnit og -spredning, kønsfordeling, fordeling på uddannelsesniveau, andel der er gift/samlevende, og andel der er i arbejde. Undersøgelsen omfatter.708 tilfældigt udvalgte borgere i Region Midtjylland i alderen år. For en nærmere beskrivelse af dataindsamlingsmetode, svarprocent mv. se (8). De statistiske analyser er foretaget ved hjælp af survey-procedurerne i statistikprogrammet Stata. Der er korrigeret for over/underrepræsentation på kommuneniveau ved hjælp af vægtning, da sandsynligheden for at blive udtrukket til stikprøven varierede fra kommune til kommune. Der er desuden korrigeret for forskelle i svarprocent i forhold til kommune, køn og alder (efterstratificering). Resultater Tabel 1 beskriver patientgruppernes socio-demografiske profil. Det generelle billede sammenholdt med hele befolkningen er, at: Gennemsnitalderen er højere Der er en overvægt af kvinder En større andel er kortuddannede En lavere andel er gift/samlevende En lavere andel er i arbejde Der er imidlertid store variationer i patientgruppernes sociale profil. Fx er patienter, der har haft blodprop i hjertet, overvejende mænd. Gennemsnitalderen er høj, uddannelsesniveauet lavt, og de færreste er i arbejde. Hos allergikerne er der en overvægt af kvinder, gennemsnitalderen er lav, uddannelsesniveauet højt og hovedparten er i arbejde. 2 Hvordan har du det? Online I Tema om kroniske patienter I nr. 2 07
3 Tabel 1. Socio-demografisk profil af kroniske patienter Alder Køn Uddannelsesniveau Samliv I arbejde Antal Gennemsnit Std.afvigelse Mand Lavt Middel Højt Gift/samlevende Pct Hele befolkningen år Hjerte-kar Forhøjet blodtryk Hjertekrampe Blodprop i hjertet Hjerneblødning, blodprop i hjernen Ja Sukkersyge Kræft Luftveje Kronisk bronktis, for store lunger, KOL Astma Allergi Muskel-skelet Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed Diskusprolaps, rygsygdom Psykiske lidelser Forbigående psykiske lidelser Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser Nervesystem og sanseorganer Migræne, hyppig hovedpine Tinitus Grå stær Signifikant højere end i hele befolkningen (p<0,05) Signifikant lavere end i hele befolkningen (p<0,05) Gruppen med vedvarende psykisk sygdom/mentale forstyrrelser skiller sig ud fra de øvrige ved en markant lavere andel, der er gift/samlevende. Desuden er få i arbejde. Se i øvrigt box 1. nr I Tema om kroniske patienter I Hvordan har du det? Online 3
4 Box 1. Socio-demografisk profil af kroniske patienter Alder. Der er et signifikant højere aldersgennemsnit i 12 ud af 17 patientgrupper sammenholdt befolkningen som helhed. Det gælder hjertekarsygdomme, sukkersyge, kræft, kroniske lungelidelser, muskelskeletsygdomme, tinnitus og grå stær. Tre patientgrupper har et lavere aldersgennemsnit end hele befolkningen: allergi, forbigående psykiske lidelser (angst, depression) og migræne/hyppig hovedpine. Personer med astma og vedvarende psykisk sygdom/ mentale forstyrrelser har et aldersgennemsnit, der statistisk ikke afviger fra hele befolkningen. Samtlige patientgrupper på nær én har en lidt mindre aldersmæssig spredning (standardafvigelse) end befolkningen som helhed. Køn. Der er betydelige kønsforskelle i sammensætningen af patientgrupperne fra 15% mænd ved knogleskørhed til 70% mænd ved blodprop i hjertet. Der er en signifikant større andel af mænd i tre patientgrupper: blodprop i hjertet, hjerneblødning/ blodprop i hjernen og tinnitus. Der er en overvægt af kvinder i otte patientgrupper: Forhøjet blodtryk, kræft, allergi, slidgigt/leddegigt, knogleskørhed, forbigående psykiske lidelser, migræne/hyppig hovedpine og grå stær. Uddannelsesniveau. Ved 15 ud af 17 sygdomme er andelen af kortuddannede signifikant højere end i hele befolkningen. Der er 17% kortuddannede i hele befolkningen. Andelen af kortuddannede i de 15 patientgrupper varierer fra % ved diskusprolaps/anden rygsygdom og tinnitus til 38% ved grå stær. Kun ved allergi med 12% kortuddannede er andelen signifikant lavere end hele i befolkningen Personer på det mellemste uddannelsesniveau udgør en lavere andel end i hele befolkningen ved 10 ud af 17 sygdomme. Ved en enkelt sygdom, diskusprolaps/ anden rygsygdom, er der en signifikant højere andel end i hele befolkningen. Personer på højeste uddannelsesniveau udgør en signifikant lavere andel end i hele befolkningen i ud af 17 patientgrupper. Kun ved allergi er der en større andel af højtuddannede end i hele befolkningen, mens de hverken er over- eller underrepræsenterede ved kræft, astma og forbigående psykiske lidelser. Samlivssituation. Ved 9 ud af 17 sygdomme er der en signifikant lavere andel, der er gift/samlevende end i befolkningen som helhed, mens der ikke er sygdomme, hvor andelen af gifte/samelevende er signifikant højere. Andelen af gifte/samlevende varierer fra 58% for vedvarende psykiske sygdomme til 83% for blodprop i hjertet. I arbejde. Ved 15 ud af 17 sygdomme er andelen i arbejde lavere end i befolkningen som helhed. Andelen svinger fra 15% ved grå stær til 70% ved allergi. Allergi er den eneste patientgruppe med en signifikant større andel i arbejde end i hele befolkningen, hvor andelen ligger på 66%. Rygning Rygning er mere udbredt blandt kronisk syge end i befolkningen som helhed. 25% af den voksne befolkning ryger dagligt. Ved 12 ud af 17 kroniske sygdomme er andelen af rygere højere. Forskellen er signifikant ved 6 af sygdommene. Kun hos personer med allergi er andelen af rygere signifikant lavere end i hele befolkningen. Der er en betydelige variation i andelen af rygere i de forskellige sygdomsgrupper (figur 1). Yderpunkterne er allergi med % rygere og kronisk bronkitis/rygerlunger med 55% rygere. Figur 1 viser et tydeligt mønster i forhold til rygning og uddannelsesniveau. Med undtagelse af hjertekram- 4 Hvordan har du det? Online I Tema om kroniske patienter I nr. 2 07
5 Figur 1. Dagligrygere hos kroniske patienter opdelt på uddannelsesniveau - søjlen angiver andelen i hele patientgruppen Hjerte - kar Forhøjet blodtryk - 24% Hjertekrampe - 30% Blodprop i hjertet - 28% Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Hjerneblødning, blodprop i hjernen - 36% 3839 Sukkersyge - 24% Kræft - 24% Luftveje Kronisk bronkitis, rygerlunger - 55% Astma - 26% Allergi - % 30 Muskel-skelet Slidgigt, leddegigt - 28% Knogleskørhed - 30% Diskusprolaps, rygsygdom - 33% Psykiske lidelser Forbigående psykiske lidelser - 35% Vedvarende psykisk sygdom - 44% Nervesystem og sanseorganer Migræne, hyppig hovedpine - 27% Tinnitus - 28% Grå stær - 25% Pct nr I Tema om kroniske patienter I Hvordan har du det? Online 5
6 Figur 2. Forskel i rygevaner hos kroniske patienter i forhold til uddannelsesniveau: Pct dagligrygere hos kortuddannede MINUS pct dagligrygere hos højtuddannede Pct Astma 28 Migræne, hyppig hovedpine 26 Kronisk bronktis, for store lunger, KOL 22 Forbigående psykiske lidelser 22 Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 22 Hjerneblødning, blodprop i hjernen 19 Allergi 17 Diskusprolaps, rygsygdom 16 Tinnitus 15 Kræft 14 Forhøjet blodtryk 11 Slidgigt, leddegigt 11 Grå stær 11 Blodprop i hjertet 8 Sukkersyge 7 Knogleskørhed 2 Hjertekrampe -1 Signifikant forskel (p<0,05) 0 10 Pct pe er andelen af rygere lavest hos højtuddannede. Ved 12 sygdomme er rygerandelen højest hos kortuddannede. Figur 2 viser forskellen i rygerandel mellem laveste og højeste uddannelsesniveau for de 17 sygdomme. Den største forskel finder man hos personer med astma, hvor procentdifferencen er på 28%: 41% af de kortuddannede astmatikere ryger mod % hos de højtuddannede. Ved 5 sygdomme er procentdifferencen på % eller mere: Astma Migræne, hyppig hovedpine Kronisk bronkitis, rygerlunger Forbigående psykiske lidelser Vedvarende psykisk sygdom, mentale forstyrrelser Ved 10 ud af 17 sygdomme er andelen af rygere hos kortuddannede signifikant højre end hos højtuddannede. Kostvaner 14% af den voksne befolkning har et usundt kostmønster. I de 17 patientgrupper varierer andelen fra 9% til 23%. I 9 patientgrupper er der en højere andel med usundt kostmønster. Heraf er andelen signifikant højere hos personer med astma, diskusprolaps/andre rygsygdomme og kronisk bronkitis/rygerlunger. I 6 patientgrupper er der en lavere andel med usundt kostmønster. Heraf er andelen signifikant lavere ved sukkersyge, forhøjet blodtryk, allergi og kræft. Figur 3 viser, at andelen med et usundt kostmønster er lavest hos de højtuddannede inden for samtlige 17 sygdomsgrupper. Kortuddannede har den højeste andel med usundt kostmønster ved 15 ud af 17 sygdomme. Figur 4 viser forskellen i andelen med usundt kostmønster mellem laveste og højeste uddannelsesniveau for de 17 sygdomme. Den største forskel finder man hos personer med vedvarende psykisk sygdom/mentale forstyrrelser hvor procentdifferencen er 24%: 28% af de kortuddannede psykiske syge har et usundt kostmønster mod 4% af de højtuddannede. Den næststørste forskel finder man hos personer med hjerneblødning/ blodprop i hjernen. Procentdifferencen er 23%: 27% af de kortuddannede har et usundt kostmønster mod 4% af de højtuddannede. 6 Hvordan har du det? Online I Tema om kroniske patienter I nr. 2 07
7 Figur3. Usundt kostmønster hos kroniske patienter opdelt på uddannelsesniveau - søjlen angiver andelen i hele patientgruppen Hjerte-kar Forhøjet blodtryk - 11% Hjertekrampe - % Blodprop i hjertet - 14% Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Hjerneblødning, blodprop i hjernen - 17% 4 27 Sukkersyge - 10% Kræft - 9% 4 6 Luftveje Kronisk bronkitis, rygerlunger - 22% Astma - 15% Allergi - 12% 7 18 Muskel-skelet Slidgigt, leddegigt - % Knogleskørhed - 14% Diskusprolaps, rygsygdom - 16% 9 17 Psykiske lidelser Forbigående psykiske lidelser - 15% Vedvarende psykisk sygdom - 18% Nervesystem og sanseorganer Migræne, hyppig hovedpine - 15% 7 15 Tinnitus - 16% 7 17 Grå stær - 15% Pct nr I Tema om kroniske patienter I Hvordan har du det? Online 7
8 Figur 4. Forskel i kostvaner hos kroniske patienter i forhold til uddannelsesniveau: Pct med usundt kostmønster hos kortuddannede MINUS pct med usundt kostmønster hos højtuddannede Pct Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 24 Hjerneblødning, blodprop i hjernen 23 Kronisk bronktis, for store lunger, KOL 19 Grå stær 19 Kræft 17 Knogleskørhed 14 Migræne, hyppig hovedpine 14 Tinnitus 14 Diskusprolaps, rygsygdom 12 Blodprop i hjertet 11 Allergi 11 Forbigående psykiske lidelser 11 Astma 10 Forhøjet blodtryk 9 Slidgigt, leddegigt 9 Hjertekrampe 5 Sukkersyge 5 Signifikant forskel (p<0,05) 0 10 Pct Ved 14 ud af 17 sygdomme har kortuddannede en signifikant højere andel med et usundt kostmønster end højtuddannede. Fysisk aktivitet Der er flere fysisk inaktive blandt kronisk syge end i befolkningen som helhed. 16% af den voksne befolkning er fysisk inaktive. I alle 17 sygdomsgrupper er der en større andel af fysisk inaktive end i befolkningen som helhed. Ved 14 af sygdommene er forskellen signifikant. Andelen af fysisk inaktive varierer fra 17% ved allergi og tinnitus til 31% ved hjerneblødning/blodprop i hjernen. Figur 5 viser et entydigt mønster i forhold til fysisk inaktivitet og uddannelsesniveau. De højtuddannede har den laveste andel af fysisk inaktive ved 16 af 17 sygdomme. De kortuddannede har den højeste andel af fysisk inaktive ved 15 sygdomme. Ved 4 sygdomme er procentdifferencen på % eller mere: Hjerneblødning, blodprop i hjernen Blodprop i hjertet Sukkersyge Vedvarende psykisk sygdom, mentale forstyrrelser Ved ud af 17 sygdomme har kortuddannede en signifikant højere andel af fysisk inaktive end højtuddannede. Diskussion Rygning, usunde kostvane og fysisk inaktivitet er kendte risikofaktorer for hovedparten af undersøgelsens 17 kroniske sygdomme, fx hjertekarsygdomme og kræft, og kan forværre tilstanden ved endnu flere. Fx kan rygning fremprovokere anfald hos astmatikere og migrænepatienter. Desuden øger de tre faktorer risikoen for nye kroniske sygdomme og dermed for en nedadgående helbredsmæssig spiral. Region Midtjyllands Sundhedsprofil for region og kommuner dokumenterede, at der er væsentligt flere patienter med to eller flere kroniske sygdomme, der har et dårligt selvvurderet helbred, og som føler sig hæmmede af deres 8 Hvordan har du det? Online I Tema om kroniske patienter I nr. 2 07
9 Figur 5. Fysisk inaktivitet hos kroniske patienter opdelt på uddannelsesniveau - søjlen angiver andelen i hele patientgruppen Hjerte-kar Forhøjet blodtryk - % Hjertekrampe - 25% Blodprop i hjertet - 30% Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Hjerneblødning, blodprop i hjernen - 31% Sukkersyge - 26% Kræft - % Luftveje Kronisk bronkitis, rygerlunger - 30% Astma - % Allergi - 17% Muskel-skelet Slidgigt, leddegigt - % Knogleskørhed - 25% 2425 Diskusprolaps, rygsygdom - 25% Psykiske lidelser Forbigående psykiske lidelser - % Vedvarende psykisk sygdom - 28% Nervesystem og sanseorganer Migræne, hyppig hovedpine - % Tinnitus - 17% 1516 Grå stær - % Pct nr I Tema om kroniske patienter I Hvordan har du det? Online 9
10 Figur 6. Forskel i fysisk aktivitet hos kroniske patienter i forhold til uddannelsesniveau: Pct fysisk inaktive hos kortuddannede MINUS pct fysisk inaktive hos højtuddannede Pct Hjerneblødning, blodprop i hjernen 35 Blodprop i hjertet 22 Sukkersyge Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser Astma 18 Forbigående psykiske lidelser 18 Grå stær 15 Forhøjet blodtryk 14 Kræft 12 Diskusprolaps, rygsygdom 12 Migræne, hyppig hovedpine 12 Kronisk bronktis, for store lunger, KOL 11 Slidgigt, leddegigt 7 Hjertekrampe 6 Tinnitus 6 Allergi 5 Knogleskørhed Pct Signifikant forskel (p<0,05) sygdom, i forhold til patienter med én kronisk sygdom (8). Forebyggelse blandt kroniske patienter er vigtig både for at forhindre forværring af den aktuelle sygdom og for at forebygge, at nye sygdomme opstår. Undersøgelsen viser, at der er en stor opgave i at fremme rygestop, sunde kostvaner og fysisk aktivitet blandt kroniske patienter. Det gælder gruppen af kroniske patienter som helhed. Fx ryger 55% af de kroniske lungepatienter, 22% har et usundt kostmønster og 30% er fysisk inaktive. Men der er især et behov for forebyggelse hos den lavt uddannede del af de kroniske patienter. Det generelle billede er, at flere kortuddannede med en kronisk sygdom ryger, har et usundt kostmønster og er fysisk inaktive. Dette er med til at forstærke den sociale ulighed i sundhed. I forvejen er de kortuddannede overrepræsenterede blandt de kroniske patienter. Dårlige sundhedsvaner øger risikoen for forværring af sygdommen og udvikling af nye kroniske sygdomme. En intensiveret forebyggelsesindsats i forhold til patienter med kort uddannelse kan opnås på to måder: 1. En generel styrkelse af den forebyggende indsats i forhold til kroniske patienter. 2. En styrkelse af den forebyggende indsats i forhold til kortuddannede kroniske patienter i form af socialt differentierede tilbud. En generel styrkelse af den patientrettede forebyggelse vil gavne alle patienter og muligvis de kortuddannede mere end de øvrige patienter. I et amerikansk forsøg, hvor overvægtige patienter med type 2 diabetes modtog individuel og gruppebaseret undervisning for at tabe sig, opnåede de kortuddannede større vægttab end personer med længere uddannelse (12). Undersøgelsens forfattere tolker det som udtryk for, at de kortuddannede i udgangspunktet havde ringere adgang til aktiviteter og tilbud, der kunne fremme deres sundhed. 10 Hvordan har du det? Online I Tema om kroniske patienter I nr. 2 07
11 En anden tilgang er at lave særlige tilbud til kortuddannede patienter. En fordel er, at man kan tilpasse pædagogikken til målgruppen. Ved at have et standardtilbud til alle patienter og et udvidet til patienter med særligt behov kan man desuden opnå en mere rationel udnyttelse af ressourcerne. Et forsøg med socialt differentieret hjerterehabilitering i Århus Amt viser positive resultater med denne tilgang (). Vores viden om, hvordan man mindsker de sociale forskelle i sundhedsvaner hos kroniske patienter, er endnu begrænset, og der er brug for at gennemføre praktiske interventionsforsøg for at udvikle effektive, evidensbaserede metoder. Referencer 1. Ingerslev O, Madsen M, Andersen O. Sociale forskelle i dødeligheden i Danmark. Dødeligheden i relation til erhvervsaktivitet, socioøkonomiske grupper, uddannelse og ledighed. 3. delrapport fra Sundhedsministeriets Middellevetidsudvalg. Sundhedsministeriet Social ulighed i sundhed. Forskelle i helbred, livsstil og brug af sundhedsvæsenet. 2. delrapport fra Middellevetidsudvalget. Sundhedsministeriet Diderichsen F, Habroe M, Nygaard E. At prioritere social ulighed i sundhed. Analysestrategi og resultater for Københavns Kommune. Folkesundhed København Larsen FB. Hvordan har du det? Selvvurderet helbred og ulighed i sundhed. Århus Amt Juel K, Sørensen J, Brønnum- Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed Ekholm et al. Sundhed og sygelighed i Danmark 05 og udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed Mackenbach JP. Socio-economic inequalities in health in the developed countries: the facts and the options. In: Oxford textbook of public health (eds. Detels R, McEwen J, Beaglehole R, Tanaka, H) pp , Oxford University Press Larsen FB, Nordvig L, Søe D. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Region Midtjylland Langhoff P. Guide til Lær at leve med kronisk sygdom. Sundhedsstyrelsen Toft U, Kristoffersen LH, Lau C, Borch-Johnsen K, Jørgensen T. The dietary quality score: validation and association with cardiovascular risk factors: the Inter99 study. European Journal of Clinical Nutrition, August DUN 01, Danmarks Statistik Gurka MJ et al. Lifestyle intervention in obese patients with type 2 diabetes: Impact of the patient s educational background. Obesity, 14(6) pp , 06.. Meillier L, Larsen FB, Larsen ML. High participation rate in individualized comprehensive and socially differentiated coronary rehabilitation programme. European Journal of Cardiovascular Prevention & Rehabilitation, draft 07. nr I Tema om kroniske patienter I Hvordan har du det? Online 11
12 Hvordan har du det? - Sundhedsprofil for region og kommuner Læs Region Midtjyllands sundhedsprofil på hvor rapporten kan downloades. Trykte eksemplarer af profilen kan rekvireres på hvordanhardudet@ rm.dk pris 100 kr. + forsendelse Udgiver: Redaktion: Distibution: Region Midtjylland I Center for Folkesundhed I Sundhedsfremme og Forebyggelse I Olof Palmes Allé 15 I 80 Århus N Tlf: I Fax: I Mail: HvordanHarDuDet@rm.dk I Web: Finn Breinholt Larsen (ansvarshavende) (Finn.Breinholt@stab.rm.dk) I Louise Nordvig (Louise.Nordvig@stab.rm.dk) Dorthe Søe (Dorte.Soee@stab.rm.dk) Tryk og lay-out: Grafisk Service, Region Midtjylland Grafik: Hanne Ravn Hermansen ISSN:
Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereHvordan har du det? 2013
Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereAn apple a day keeps the doctor away Forfatter ukendt, ordsproget kan spores tilbage til 1600-tallet.
Hvordan har du det? Online Nr. 3 august 7 Tema: Forebyggelse i almen praksis Praktiserende lægers rådgivning om ændring af sundhedsvaner Louise Nordvig, Sundhedskonsulent. Indhold 1 Praktiserende lægers
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mere2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen
Læs mereSund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk
Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mere1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2
AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereSådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereSådan står det til med sundheden
Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring
Læs mereSådan står det til med sundheden
Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereSådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune
Læs mereSyddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mere3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for
Læs mereFysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mere10. DE ÆLDRES SUNDHED
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region
Læs mereForebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter
Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Fagfestival 09 27. marts Sundhedskonsulent cand.comm. ph.d. Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland 1 Disposition: Hvorfor forebyggelse
Læs mereSpørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune
Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006 til 2010 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed
Hvordan har du det? Sundhedsprofil 2. reviderede oplag Omslag - ryg 12,5 mm.indd 1 Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N www.hvordanhardudet.rm.dk Novem 2. revid ber 200 erede 8, oplag Hvordan har du det? Center
Læs mereSådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2 Mylund Mylund Stenum Stenum Serritslev Serritslev Sterup Sterup Tolstrup Tolstrup Kirkholt Kirkholt Thise Thise Manna Manna Ø. Ø. Hjermitslev Hjermitslev
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereHvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU
Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU 1) Vigtigste på det politiske område Sundhedsaftale Sundhedsprofil Steno Ny teknologi????? Sundhedsaftale 2019-2023 Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Louise Nordvig Dorte Søe Center for Folkesundhed i November 2006
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereEn analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau
En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Læs mereSundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta
Læs mereUdvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik. 14. juni 2010
Udvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik 14. juni 2010 Kontorchef Kirsten Vinther-Jensen Centerledelse Sekretariat Drift Forskning Klinisk socialmedicin og rehabilitering Sundhedsfremme
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mere3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018
Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018 SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Den elektroniske version er rettet
Læs mereHaves: Liv Ønskes: Sundere liv
Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Læs mereSundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereSundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil
Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereHvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?
Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereKronisk sygdom - Vision og strategi for en bedre indsats
Kronisk sygdom - Vision og strategi for en bedre indsats November 2007 Region Midtjylland Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...5 1.1 Planens opbygning... 5 1.2 Afgrænsning...
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mere6. OVERVÆGT. Definition af overvægt. I 2006 blev overvægt i Danmark relateret til 55.000 hospitalsindlæggelser,
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 6. OVERVÆGT I år 2000 valgte WHO at betegne den stadigt stigende forekomst af overvægt som en fedmeepidemi (1). En global undersøgelse af udviklingen i Body
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mere