En forklaringsmodel V/ Thomas Lundquist & Dan Ericsson

Transkript

1 1 En forklaringsmodel V/ Thomas Lundquist & Dan Ericsson

2

3 3 Dette hæfte indeholder udvalgte afsnit fra Hashmappen oprindelig fremstillet af SSP i Odense. Som supplement til dette hæfte anbefaler vi: Bøgerne: Ud af hashmisbrug Jakob May & Hanne Jensen. Det Schønbergske Forlag. Om hash, Christiania og hashens bagmænd Jørgen Green. Forlaget Grifo. Hjemmesider:. Misbrugskonsulenternes fælles hjemmeside med brevkasse, fakta, chat og meget mere. Det er vores håb, at dette hæfte kan bidrage til at gøre et vanskeligt emne mere tilgængeligt. M.v.h. SSP & Forebyggelse Esbjerg Kommune

4

5 5 LUNDQUIST & ERICSSON To svenskere Thomas Lundquist og Dan Ericsson har gennem flere år behandlet unge hash-misbrugere. Dan Ericsson er forstander på det rådgivningskontor, hvor Thomas Lundquist arbejder som psykolog. Lundquist og Ericsson har sammen udviklet en behandlingsmodel, der også bruges af behandlere her i landet. I heftet Om Hasch och påverkan har Thomas Lundquist redegjort for de teorier, der ligger bag deres behandlingsmodel. I indledningen til heftet skriver Thomas Lundquist, at en hash-misbruger ikke ønsker at andre blande sig, men vil have lov til at være i fred med sit stof. Men hvis man skaffer sig viden om stoffet, tænker over det og lægger mærke til, hvordan det fungerer, så kan man selv tage stilling til, hvordan man vil have det i fremtiden. Thomas Lundquist skriver, at hashens virkning afhænger af situationen og ens følelser. Når beskrivelsen af de følelser, der vækkes, stemmer med virkeligheden, så forstyrres følelserne. Det betyder, at hashen ikke længere virker som før. Thomas Lundquist mener, at hvis man forstyrrer oplevelsen af hashen, så giver man brugeren mulighed for at blive mere moden og værne om sin fremtid. Her gives der en kort redegørelse for noget af det, der står i heftet. THC oplagres i kroppens fedtvæv. Mange taler om, at det ikke er mere farligt at ryge hash end at drikke alkohol. Cannabis indeholder ca. 420 kemiske forbindelser, hvoraf ca. 80 påvirker psyken. Når man drikker alkohol, er der kun ét stof, der påvirker psyken. En meget væsentlig forskel på hash og alkohol er den, at alkohol er et vandopløseligt stof, som er ude af kroppen i løbet af et døgn eller to. Mens de stoffer, som virker i hash (især THC), ikke er vand- men fedtopløselige. Det betyder, at THC oplagres i kroppens fedtvæv, som der findes meget af i hjernen og indvoldene. Fedtvævene er kroppens lagerlokaler, hvor nyttige ting også gemmes til senere. Mens THC ligger på lager, mister det ikke evnen til at påvirke psyken. Dvs., at når det udskilles fra fedtvævene, vil det påvirke tanke-processerne.

6

7 7 LUNDQUIST OG ERICSSON Udskillelsen fra fedtdepoterne foregår hele tiden over lang tid. Det tager fra 6-10 uger at udskille den oplagrede THC. Det betyder, at blot man ryger hash to gange indenfor en måned, ophobes der stadig mere THC i kroppen. Den mængde, der hele tiden udskilles, bliver større, og på den måde vokser påvirkningen (bagrusen). Jo oftere du ryger, jo mere THC oplagres der i kroppen Ryger man, inden THC en er ude af kroppen, forstærkes bagrusen, hvor man er sløv, uengageret og tung i det. På denne måde glider man ind i en kronisk (konstant) rustilstand. Opbygningen af THC i kroppen foregår over så lang tid, at den nye tilstand er vanskelig at opdage, både for den der ryger og for omgivelserne. Især når det gælder teenagere, vil omgivelserne finde andre årsager til de ændringer, der sker. Når man er i en kronisk rus, bliver det mere positivt at ryge hash, fordi man så bliver kvik og aktiv i den akutte rus. Det er lige det modsatte af, hvad man har hørt om hash. Derfor har hash-rygeren en god undskyldning for at ryge: Jeg bliver ikke passiv af at ryge hash.

8

9 9 DE SYV EVNER I hæftet Om hash och påverkan giver psykologen Thomas Lundquist en grundig beskrivelse af, hvordan langtidsrusen påvirker de syv evner, der styrer vore tanker og måde at fungere på. Beskrivelserne er en sammenfatning af, hvad den internationale forskning har vist kombineret med det billede af hashrygere, der viser sig i hverdagen på det rådgivningskontor i Lund, hvor Thomas Lundquist arbejder sammen med Dan Ericsson. 1. DEN SPROGLIGE EVNE. Sprogevnen bliver mindre, især evnen til at tænke abstrakt. KONKRET TÆNKNING: når man vil beskrive et handlingsforløb, lægger man vægt på detaljer. På den måde mister man overblikket. ABSTRAKT TÆNKNING: Man ser nogle helheder i et handlingsforløb og kan på den måde se, at ikke alle detaljer er lige betydningsfulde. Man får et overblik over, hvad der er væsentligt. Man får svært ved at finde ord for det, man vil beskrive, og dermed får andre svært ved at forstå, hvad man mener. Ordene mister deres betydning. Man forbinder ikke nogle bestemte følelser med de ord, man hører ( f.eks. et ord som forelskelse), og man kan ikke selv sætte ord på sine følelser. Man mister evnen til at tænke abstrakt og forstå andre. Man taler i floskler. (Man bruger nogle slidte udtryk, der ikke har nogen særlig betydning mere.) Man bliver på denne måde afskærmet fra sin omverden. Man kommer til at leve som i en osteklokke, hvor ens nærmeste Ikke kan nå én med sproget, og omvendt, at man ikke selv kan nå ens nærmeste.

10

11 11 DE SYV EVNER 2. ERFARINGS-EVNEN. Evnen til at tænke logisk og drage rigtige slutninger mistes. LOGISK TÆNKNING: Man kan se hvordan tingene hænger sammen, og hvorfor det er gået, som det er. Finde frem til årsagerne. Man er ikke længere så god til at lære af sine erfaringer. Man tænker ikke over sine fejltagelser og ændrer ikke opførsel, selv om man føler den er gal. Man modnes ikke, bliver ikke voksen. 3. FLEKSIBEL TANKEGANG (Evnen til at have mange bolde i luften på én gang ) FLEKSIBEL: kan hurtigt omstille sig til flere forskellige ting. Man får svært ved at koncentrere sig, og evnen til at lytte bliver dårlig. Man svarer med associationer, dvs. det, man lige selv kommer til at tænke på, selv om det ikke har nogen sammenhæng med det, der ellers snakkes om. Det bliver svært at holde fast i, hvad en samtale handler om. Man bliver ensidig. Man har færdige meninger uden nuancer. Kan ikke diskutere tingene på en fornuftig måde. Man taler til og ikke med andre. Holder enetale.

12

13 13 DE SYV EVNER 4. HUKOMMELSES-EVNEN. (Evnen til at huske) Korttids hukommelsen svigter. Man har sært ved at holde den røde tråd i film, TV, bøger, samtaler m.m. Man glemmer aftaler. Lever kun her og nu. Det, at man ikke længere kan huske, er en af de ting, de fleste hashrygere selv opdager på et tidspunkt. 5. EVNEN TIL AT SÆTTE SINE OPLEVELSER SAMMEN TIL EN HELHED. (Evnen til at danne sig nogle fornuftige meninger, ud fra det man hører. Modenhed ). Evnen til at forbinde del-informationer til en helhed mistes. Denne evne bygger i høj grad på de 4 førstnævnte evner. Man danner nogle helheder af det, man oplever, men de bliver falske pga. udfald, hvor man selv fylder ud. Man kan ikke sortere og ordne informationer, ikke skelne mellem væsentlig og uvæsentlig information, ikke forstå nuancer i information. Jeg-opfattelsen svækkes, man mister sin identitet. Man begynder måske at opfatte sig selv som hashryger, fordi man oplever ens billede af, hvordan verden hænger sammen, ikke ligner andres. Hvis man skal overleve med det, er man nødt til at synes, at man er noget særligt.

14

15 15 DE SYV EVNER 6. ORIENTERINGS- EVNEN. (Evnen til at opfatte, hvad der sker omkring én) Evnen til at orientere sig svækkes. Det gælder på det helt konkrete plan rygeren går i en tågeverden og kan fare vild selv i sin egen by. Det gælder også i forhold til at kunne aflæse relationer mellem andre mennesker. Omgivelserne blegner. Man lever i sin egen verden uden at vide det. Man bekymrer sig ikke om forhold til andre eller mellem andre. Det bliver besværligt at begå sig socialt. Interessen for omgivelserne svinder, og man får en falsk følelse af frihed. Der er ingen bånd, der binder mig. 7. EVNEN TIL AT DANNE MØNSTRE OG BILLED- ER GESTALTER. (Evnen til at opfatte detaljer som én helhed.) Man får svært ved at danne mønstre og billeder af det, man oplever, huske mønstrene. Dags- og ugerutinerne forsvinder. Bare det at komme ud af sengen om morgenen, lave kaffe og gå i bad kan være et uoverskueligt problem. Man får svært ved at huske, hvilke relationer (forbindelser) forskellige mennesker har til hinanden. Man har svært ved at holde fast i relationer og lader sig styre af de lige her og nu herskende omstændigheder. Man ryger ud af sociale sammenhænge. Tidsfornemmelsen går tabt.

16

17 17 DE FIRE HASH- FÆLDER I flg. Lundquist & Ericsson er hash et farligt stof, der virker som en snigende gift. Hashen ophobes i kroppen og påvirker de evner, der styrer vore tanker og måde at fungere på. Men forandringen er vanskelig at gennemskue, fordi den sker over en lang periode. Hashrygeren havner i et psykisk fængsel uden selv at vide det. DEN FØRSTE HASHFÆLDE. Man ryger for at få en rus. Man får en bagrus : bliver sløv/ træg / sej (langsom i tanken), opgivende, deprimeret. Nu opleves hashen som et energitilskud, hvor man bliver tydelig for sig selv, synes man kan forstå sig selv, føler sig normal og kan udrette noget. Man ryger for at føle sig normal og for igen at få en rus, da det er en skøn fornemmelse. Når man i lang tid har røget meget hash, er man kronisk forgiftet. Ved kronisk forgiftning er ilttilførslen til hjernen mindsket med 11%. Rygeren kører på vågeblus. Men som hashryger oplever man ikke, at hashen sløver og nedsætter funktionerne. Efter en periode med massiv hashforbrug vil rusen være den eneste tilstand, hvor man føler sig normal. Når man lige har røget, vil man opleve, at man kan samle tankerne, at man bliver energisk og at man har overblik. Når andre siger, at hashen sløver, siger hashrygeren derfor, at det passer ikke på mig.

18

19 19 DE FIRE HASHFÆLDER Hashrygeren oplever jo tværtimod, at hashen giver et energitilskud. Jo mere man ryger, jo kortere varer den akutte rus, og jo mere må man ryge for at føle sig normal. Man er havnet i en ond cirkel. DEN ANDEN HASHFÆLDE. Lundquist og Ericsson har beskrevet, hvordan de mener, hash rygningen påvirker de syv evner, der styrer vore tanker og måde at fungere på. Evnerne til at kunne tænke påvirkes på en sådan måde, at man som hashryger ikke kan sætte spørgsmålstegn ved sine handlinger og forandre sin måde at være på. Hashrygeren kan ikke forholde sig kritisk til sin egen situation. Man opfører sig anderledes får en ny identitet (cannabismønstret). Cannabismønstret er en ny identitet, der fungerer som et filter. Filtret sorterer alt det negative væk, der siges om hash. Når den sproglige evne påvirkes, kan éns nærmeste ikke længere nå én med sproget, og man kan ikke længere selv gøre sig forståelig overfor éns nærmeste. På denne måde bliver man afskærmet fra sin omverden, som om man befinder sig i en osteklokke, hvor man godt kan se dem, der er udenfor, men man kan ikke kommunikere med dem. Man havner i et psykisk fængsel uden at forstå det. Man føler sig ensom og misforstået og får derfor brug for at ryge endnu mere. Osteklokke-effekten synes nemlig at forsvinde ved rygning.

20

21 21 DE FIRE HASHFÆLDER DEN TREDIE HASHFÆLDE: DEN Hashen TREDIE skaber HASHFÆLDE: negative følelser og dermed angst. Hashen Når man skaber ryger, forsvinder negative følelser det negative og dermed i første angst. omgang, men vender tilbage Når og så man må ryger, man ryge forsvinder igen. det negative i første omgang, men vender tilbage og Hashen så må har man først ryge en igen. beroligende virkning, så de negative følelser kommer ikke igen før har denne først en virkning beroligende ophører virkning, (ca. 10 så dage de negative efter sidste følelser rygning). kommer ik- Hashen ke Samtidig igen før med denne at problemerne virkning ophører vokser, (ca. mindskes 10 dage evnen efter sidste til at drage rygning). rigtige slutninger. med at problemerne vokser, mindskes evnen til at drage rigtige slut- Samtidig ninger. Man ikke i stand til at se, at de problemer, man slås med, er et resultat af Man hashrygning. er ikke i stand til at se, at de problemer, man slås med, er et resultat af hashrygning. DEN FJERDE HASHFÆLDE: Når det gælder hashmisbrug blandt teenagere, forklarer Lundquist & Ericsson det DEN med FJERDE at: HASHFÆLDE: Når det gælder unge eksperimenterer hashmisbrug blandt med rus-oplevelser. teenagere, forklarer Der skal Lundquist ske noget. & Ericsson De det med fleste at: af de, der prøver hashen for at få oplevelsen holder op af sig unge selv. eksperimenterer Men andre fortsætter med rus-oplevelser. ind i et alvorligt Der misbrug. skal ske noget. De fleste teenagere af de, der bruger prøver hashen som for medicin at få oplevelsen mod problemer holder i puberteten: op af sig selv. - Men man andre stræber fortsætter efter MAGT, ind i et for alvorligt at opleve misbrug. at man er vigtig. Hvis man teenagere ikke må bruger noget hash som helst, som medicin kan hash mod få én problemer til at turde i puberteten: gøre oprør - og man være ligeglad stræber med efter det, MAGT, forældrene at opleve siger at og man gør. er vigtig. Hvis man må ikke for må meget noget (er som overladt helst, kan til sig hash selv), få kan én til man at turde måske gøre ikke oprør overskue være tingene, ligeglad men med da det, kan forældrene hash dæmpe siger den og gør. angst, der kan opstå. Hvis man og er Hvis bange man for må at for blive meget voksen (er overladt og tage til ansvaret sig selv), for kan sit egen man måske liv, bliver ikke man overskue med tingene, kravene, men da når kan man hash ryger. dæmpe den angst, der kan opstå. Hvis man ligeglad er bange for at blive voksen og tage ansvaret for sit egen liv, bliver man ligeglad med kravene, når man ryger.

22

23 23 DE FIRE HASHFÆLDER - Man ønsker at FRIGØRE SIG fra sine forældre. Hvis man føler sig kvalt af sine forældre, kan hash give én en følelse af frihed. Hvis friheden er for stor, dæmper hashen følelsen af at være ensom. De der ikke ønsker at frigøre sig (selv tage ansvar), kan bruge hashen til at understrege, at de ikke er i stand til at klare sig selv. Man stræber efter opmærksomhed. Som teenager er det uhyre vigtigt at BLI- VE LAGT MÆRKE TIL. Hashen giver oplevelser af at være anderledes og dermed en falsk selvværdsfølelse. Eller hashen kan bruges for at gøre de voksne opmærksomme på, at man ikke kan klare sig selv, så der bliver taget var på én. På flere måder kan hash altså bruges mod problemer i puberteten. Desværre løses problemerne ikke på denne måde. Tvært imod. Den fælde hashen skaber er en kunstig pubertets-udvikling. Den hjælper teenageren til at fortrænge problemerne og opleve en følelse af magt, uafhængighed og opmærksomhed. Men det har meget lidt at gøre med den normale teen age udvikling. Den kunstige modning bliver en ond cirkel. Det ubehagelige forsvinder, men hashens virkning på ens evner medfører, at den naturlige modning standser, selv om den fysiske udvikling fortsætter. Man ser f.eks. at en hashryger, der kommer ud af sit misbrug som 20-årig, tænker og opfører sig som en 13-årig, hvis det var der, misbruget startede.

24

25 25 CANNABIS- MØNSTRET Afsnittet De 4 hash-fælder gengiver Thomas Lundquists fremstilling af en udvikling ind i et hashmisbrug. Hashrygningen påvirker tanke-processerne, og den psykiske udvikling går i stå. Resultatet er, at man skaber et nyt tankemønster, en ny måde at tolke sin omverden på og tænke over begivenheder på. Man begynder at handle og reagere på en ny måde. Evnen til at drage rigtige slutninger falder fra hinanden. Derfor kan man ikke selv stille spørgsmålstegn ved de forestillinger, der bliver resultatet af et dårligt fungerende tankemønster. For en selv bliver forestillingerne bare til sandheder og efterhånden vokser der en ny identitet frem.

26

27 27 CANNABISMØNSTRET Jo længere tid hashrygningen har stået på, jo mere præget vil hashrygeren være af et dårligt fungerende tanke-apparat. Gennem det nye tankemønster skabes der nye vurderinger og forestillinger, der er helt forskellige fra dem, man ville have haft, hvis man ikke havde røget. Men det mærker hashrygeren ikke selv. Hashrygeren ændrer ikke karakter, men formodentlig er det sådan, at nogle karakteristiske træk ved personen bliver meget fremtrædende. Noget af den gamle identitet er der stadig, og omgivelserne kan genkende personen i det. Men det er vigtigt at vide, at det er cannabismønstret man møder, når man diskuterer med en hashryger. Her findes der færdige svar, f.eks. jeg kan holde, hvis jeg vil Der findes færdige svar til alt, og de kommer omgående. Hvis man skulle tænke sig om, ville man tabe tråden. I cannabismønstret er der kun få nuancer i opfattelsen (man kan kun se tingene på én måde), og man ændrer kun mening, hvis det er absolut nødvendigt. Man taler TIL og IKKE MED hinanden. Hashrygeren har altid mange projekter i gang, men gennemfører dem sjældent. CANNABIS-MØNSTRET: Kan stoppe rygning men vil ikke. Færdige svar. Mister tråden. Unuanceret. Taler til ikke med. Har meget i gang men ingenting sker. Omgivelserne blegner. Uinteresseret. Lever i sin egen verden. Mærker ikke tiden. Ligeglad med relationer. Planlægger ikke sin dag. Alle meninger, forestillinger, opfattelser og interesser som skabes i cannabismønstret, er overfladiske. Man blegner langsomt som person. Det er svært for de nærmeste (forældrene) at se forandringen, da de bærer på det gamle billede af ens person.

28

29 29

30

31 31

32