Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643
|
|
|
- Lucas Toft
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643
2
3 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver uge får en indsprøjtning, der bremser de overordnede kønshormoner. Forventeligt vil der først komme en fuld effekt af behandlingen efter 3-6 måneder. Erfaringsmæssigt går der et stykke tid, fra værdierne er faldet, til det får en positiv effekt. Vi har ikke kendskab til nogen bivirkninger ved behandlingen, som er givet til mange børn. Vi er dog opmærksomme på, at børn, der er i behandling pga. tidlig pubertet, har tendens til at tage på i vægt og derfor skal være opmærksomme på, hvad de spiser. Efter at behandlingen er kommet i gang, vil pubertetsudviklingen gå i stå eller måske endda gå tilbage. Når barnet starter behandlingen Injektionen gives i den underste del af huden (subkutant). Det gør en anelse ondt, idet medicinen sprøjtes ind, men smerten forsvinder hurtigt igen. Det er vigtigt at forberede barnet. Ikke ved at sige til barnet at det ikke gør ondt men ved at forklare, hvad der skal ske. De ældste af børnene vil som oftest forstå, hvad der skal ske ved at fortælle dem om det. Til hjælp for at forklare de mindste af børnene, hvad der skal ske, har de fleste sygehuse en bamse eller dukke, så de kan vise barnet, hvad der skal ske. Det er muligt at bruge EMLA plaster (tryllecreme). Det er vigtigt, at medicinen gives til tiden, og at der ikke springes nogen af indsprøjtningerne over. Der vil da være risiko for, at pubertetshormonerne igen vil blive aktiveret. Behandlingen fortsætter indtil barnet og forældrene i samråd med lægen mener, at det er tid at slutte. Det kan være når de andre i klassen begynder deres pubertet, eller når barnet har nået den alder, hvor den normale pubertet ellers ville være startet. Ligeledes kan overvejelser om, hvor høj barnet bliver, også spille ind.
4 Hvilke overvejelser skal man gøre sig og hvilke konsekvenser kan det have, når barnet starter puberteten for tidligt? Skal barnet have bremset sin pubertet, eller skal den have lov til at fortsætte? I tilfælde hvor puberteten starter meget tidligt, er der ingen tvivl om, at udviklingen skal bremses. I tilfælde, hvor barnet er startet 1-2 år før normalt, kan der være overvejelser om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at puberteten standses. Overvejelser kan være Hvor langt er skolekammeraterne i deres udvikling? Hvordan er barnets psykiske modenhed? Kan barnet klare de kropslige forandringer og det at se anderledes ud, indtil de andre i klassen begynder deres pubertet? Når puberteten starter tidligere, afsluttes væksten også tidligere. Vil barnets højde som voksen afvige væsentligt, dvs. blive meget mindre end forventet, hvis barnet ikke behandles. Dette må vurderes i hvert enkelt tilfælde. Hvad sker der hos børn, der ikke bliver behandlet for tidlig pubertet? Der vil være tilfælde, hvor forældrene i samråd med lægen beslutter, at den tidlige pubertet ikke skal behandles. Det vil oftest være tilfældet, hvor puberteten starter lige før det alligevel er normalt at gå i pubertet, for pigers vedkommende lige før de bliver 9 år, og for drenge lige før de bliver 10 år. Børn, der ikke behandles for tidlig pubertet, har et stort behov for støtte fra forældrene. Børnene vil i en periode, indtil de øvrige kammerater starter deres pubertet, være langt mere udviklet rent fysisk. Det kan give børnene psykiske såvel som sociale problemer, da de kan føle sig isolerede. Specielt for pigernes vedkommende kan tidlig start af menstruation være generende, og pigerne kan føle sig meget anderledes. Børn, der ikke behandles, vil også have mange af de tanker og reaktioner, som er beskrevet i næste afsnit. Børn, der ikke bliver behandlet for tidlig pubertet, stopper med at vokse tidligere
5 end deres kam-merater, der går i pubertet til normal tid. Det betyder også, at de børn, der går for tidligt i pubertet, ikke bliver så høje, som de ville have været, hvis de gik i pubertet til normal tid, hvilket kan være et problem. Hvad sker der, når barnet kommer i behandling? Som nævnt kan det være nødvendigt, at barnet kommer i behandling. Barnet vil nu fysisk stoppe sin udvikling, med de fordele det giver også rent psykisk og socialt i forhold til at føle sig anderledes. Vi må imidlertid ikke glemme, at det for såvel jer som for barnet kan være en utrolig svær og belastende periode, som ikke løses alene med injektioner. Her er det vigtigt at være forberedt på barnets reaktioner for at hjælpe barnet igennem den første sværeste periode. Barnets reaktioner vil afhænge af dets alder og dermed psykiske udvikling, når diagnosen stilles, men det vil for alle børn være forbundet med ubehag at skulle igennem de nødvendige undersøgelser og de gentagne besøg i ambulatoriet, hvor barnet skal stikkes. Barnet helt op til skolestart har meget strenge moralbegreber og det opfatter sig selv som ophavsmand til alt. Barnet ved, hvad der er artigt og uartigt. Det mest uartige i barnealderen er at gøre noget, som den voksne har forbudt. Hvis der sker noget ubehageligt, vil barnet opleve at det selv har forårsaget det ubehagelige ved at være uartig. De kan derfor have en opfattelse af, at sygdom og behandling er en velfortjent straf. Barnets magiske og autoritære verdensopfattelse får det til at tro, at hvis I forældre virkelig havde villet, kunne I redde dem fra alt det ubehagelige. Barnet kan opleve, at I svigter det. Det er derfor vigtigt at forsikre barnet om, at hverken det selv eller I er skyld i, at barnet nu skal behandles for tidlig pubertet. Når mindre børn har det svært, sker det ofte, at de går tilbage til et tidligere stadium i deres udvikling. Det er tegn på at barnet har brug for ekstra omsorg. Barnet i denne alder benytter ofte leg til at bearbejde svære oplevelser, så giv barnet mulighed for at lege og tegne. Børn fra skolealderen vil det være lettere at forklare, hvad der sker, og de har ikke helt de samme forestillinger om skyld og straf. Det er vigtigt at være ærlig overfor
6 barnet og svare ærligt på spørgsmål. Omvendt skal man ikke bekymre barnet med informationer, det ikke har bedt om. Børn lægger ofte noget andet i ordene end vi voksne gør, så tjek en ekstra gang, hvad barnet er optaget af, inden du svarer. Uanset barnets alder har barnet brug for at blive forberedt inden en undersøgelse. Grundig forberedelse af, hvad der skal ske, vil mindske barnets angst. Husk også at barnet fornemmer på jer, om I er utrygge ved situationen og spørg personalet, hvis der er noget I er i tvivl om, så eventuelle usikkerheder kan ryddes af vejen. Nogle trækker sig ind i sig selv, andre giver mere direkte udtryk for deres følelser. Det kan opleves meget ubehageligt som forældre, at barnet reagerer sin vrede og frustrationer ud mod jer. Det er helt naturligt. Bagved aggressionerne ligger sorgen over, hvad der er sket. Det er vigtigt, at omgangskredsen er opmærksom på dette, da det ellers kan opleves som dårlig opdragelse, når barnets reaktioner vendes mod jer. Det er naturligvis frustrerende, fordi det netop var en af de reaktioner, man forventede forsvandt, når barnet blev fysisk stabiliseret. Det er reaktioner, der vil aftage. Man skal som forældre være opmærksom på, at det er en svær periode såvel for jer som for barnet, som I sammen skal igennem. Netværket har en vigtig opgave i at støtte op om jer i denne svære periode. Hvad sker der efter barnet har afsluttet behandlingen? Nogle af de unge, vi har undersøgt, efter at behandlingen er afsluttet, fortæller, at de har svært ved at holde vægten nede, selvom de egentlig ikke synes, at de spiser mere end deres kammerater. Efter behandlingen er afsluttet, går der lidt tid, før puberteten for alvor går i gang igen. Forløbet vil herefter være som hos andre børn og unge. Vores erfaring i denne forbindelse er, at nogle af de børn, der er startet deres pubertet tidligt, også afslutter puberteten hurtigere. Dvs. ved at have påbegyndt puberteten tidligt har barnet allerede opbrugt noget af den egentlige pubertetsvækst og udvikling, men samtidig skal der tages højde for, hvor langt barnet nåede i
7 pubertetsudviklingen, før den blev bremset. Hverken under eller efter puberteten har de unge flere problemer end andre jævnaldrende, f.eks. for pigernes vedkommende m.h.t. at få menstruation.
8 Børneambulatoriet Sydvestjysk Sygehus Finsensgade Esbjerg Tlf regionsyddanmark.dk ID Udarbejdet af JF 9/2006
Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den
BØRN MED. for tidlig pubertet. Regionshuset Viborg. Koncern Kvalitet
BØRN MED for tidlig pubertet Regionshuset Viborg Koncern Kvalitet Børn med for tidlig pubertet Puberteten Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den normale
Urologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn
Urologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn www.fredericiasygehus.dk Forberedelse før operationen Det er vigtigt, at dit barn
Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Tidlig Pubertet hos børn. Adoption og Samfund d. 15/ Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt
Tidlig Pubertet hos børn Adoption og Samfund d. 15/3-2017 Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt Program Introduktion Den almindelig pubertet Den for tidlige pubertet Undersøgelser Behandling Hvad gør man
6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Operation for forhudsforsnævring eller sammenvoksninger på penishovedet - børn
Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for forhudsforsnævring eller sammenvoksninger på penishovedet - børn Vejledning til forældre og børn www.fredericiasygehus.dk Forberedelse før operationen Det
13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog
Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge
Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet, men mange
Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Fejlstillede tænder og kæber
Patientinformation Fejlstillede tænder og kæber Information før behandling af fejlstillede tænder og kæber (ortodontisk-kirurgisk forundersøgelse) Kæbekirurgisk Enhed Fejlstillede tænder og kæber Indholdsfortegnelse
Interview med Gunnar Eide
Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med
Patientinformation. Stritører
Patientinformation Stritører Kvalitet Døgnet Rundt Øre-Næse-Halsafdelingen Information om operation af Stritører Vi udleverer denne pjece for at du kan føle dig velorienteret og tryg ved den forestående
Det er et stort ansvar at være forælder, og vi lærer det, mens vi står midt i det. Alle gør det så godt de kan og langt de fleste gør det godt nok.
FORÆLDRE GUIDEN BARNETS TRIVSEL Som forældre spiller vi en afgørende rolle i forhold til vores børns trivsel. Gennem den måde vi opdrager og omgås vores børn på, er vi med til at forme og styrke børnenes
Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge
Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet men mange
Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus
Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
En god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Afbrydelse af graviditet
Patientinformation Afbrydelse af graviditet Vejledning til forældre, der mister foster/barn før graviditetsuge 22 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Afbrydelse af graviditet før uge 22 Pjecen henvender
Hvor meget ved du egentlig?
quiz til piger Hvor meget ved du egentlig? 1. Hvor dannes kønshormonerne? m I livmoderen m I æggestokkene m I leveren 2. Hvad er menstruation? m Æg og slim fra skeden m Blod fra blæren m Slimhinde fra
En god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom
Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik
Hvad er en urinvejsinfektion?
Patientinformation Hvad er en urinvejsinfektion? Børneambulatoriet 643 HVORDAN STILLES DIAGNOSEN URINVEJSINFEKTION? Ud fra: symptomerne stix af urin og evt. mikroskopi af samme dyrkning af urinen. Det
ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
De sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut)
SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut) Udfordr mig som en medspillende modspiller! Se mig som den jeg er! Selvets grundkonstituenter. Vis mig hvem jeg kan blive! Lad mig være ligesom dig! FORSKELLIGE
OmSorg. Handleplan for GXU
OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved
Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for
Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund
Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr
med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -
Børn og operation. Patientvejledning
Børn og operation Patientvejledning Denne folder indeholder nogle praktiske oplysninger til jer forældre, når jeres barn skal bedøves og opereres. Folderen er et supplement til folderen Generel vejledning
Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Patientinformation. Sterilisation. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk. Ambulatoriet
Patientinformation Sterilisation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om sterilisation. Pjecen informerer
Patientinformation. Fjernelse af svælgpolypper
Patientinformation Fjernelse af svælgpolypper Kvalitet Døgnet Rundt Øre-Næse-Halsafdelingen Kontaktpersonsordning i ØNH - afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg i Øre -Næse -Halsambulatoriet,
Patientvejledning. Nedgroet negl
Patientvejledning Nedgroet negl Tilstanden skyldes som regel, at neglene på et tidspunkt er blevet klippet forkert, men for stramme sko kan også være årsagen. Oftest er det en eller begge storetåsnegle,
Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
På Den Classenske Legatskole har vi udarbejdet en handleplan, der skal bruges, når det der ikke må ske, sker.
Forord : At alle kan rammes af sorg, kan ingen umiddelbart forhindre. Men som voksne har vi et særligt ansvar for, at børn, som kommer ud for forskellige former for sorg, ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig
Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole
Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,
Test jeres klasse: Er du en god kammerat?
Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen
Hvad ethvert barn bør vide.
Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965
Min Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine [email protected] Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj.
Børn og seksualitet Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund Uddannet journalist i 1990. Har arbejdet for Sundhedsstyrelsen (HIV/AIDS og prævention), Ugeskrift for Læger, Helse,
Om fjernelse af mandler
Øre-næse-halskirurgisk Klinik Om fjernelse af mandler Tonsillektomi Øre-næse-hals Afdeling Finsensgade 35 6700 Esbjerg Om fjernelse af mandler (tonsillektomi) Velkommen Vi vil gerne fortælle dig og dine
visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Forstoppelse. Til patienter og pårørende. Vælg farve. vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Børne- og ungeklinikken
Til patienter og pårørende Forstoppelse vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken Hvor tit har børn normal afføring? Hvad er forstoppelse?
Skoleangst hos børn med autisme
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 203 Offentligt Inklusionsundersøgelse 2018 Skoleangst hos børn med autisme Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert
Reagér altid på bivirkninger
Reagér altid på bivirkninger Det er vigtigt, at du taler med din læge, hvis du oplever bivirkninger ved din medicin. Men du kan også selv melde bivirkninger til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk.
SORGPLAN FOR BillundSkolen
SORGPLAN FOR BillundSkolen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan tages i anvendelse, når det der ikke må ske, sker. For at sikre omsorg kræves ikke et overmenneske, men et medmenneske. Det
Jeg kan mærke hvordan du har det
OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors
Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge
Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.
Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN
SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN Telefonliste: Ledelsen i Dagplejen Navn: Mobil ARBEJDE Tlf ARBEJDE Mobil PRIVAT Ole Lund 4019 6785 4019 6785 2255 5691 Gitte Waters 5129 1068 6223 4615 2073 7543 Ulla Dinesen
RELATION MELLEM SKOLEVÆGRING OG SYMPTOMER PÅ ANGST, OCD OG DEPRESSION
RELATION MELLEM SKOLEVÆGRING OG SYMPTOMER PÅ ANGST, OCD OG DEPRESSION Et forløb over 3 formiddage i efteråret 2018 for ansatte i UngiAarhus Undervisere: Gritt Graugaard Bonde, Marianne Schødt Thorlund
Handleplan i forbindelse med skilsmisse.
Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)
Noter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
VIDEN OM ADHD EN PJECE TIL FORÆLDRE
VIDEN OM ADHD EN PJECE TIL FORÆLDRE URO I KROPPEN Et barn med ADHD kan virke rastløst og have svært ved at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid. Barnet kan miste opmærksomheden og sidde stille
Patientvejledning. Nedgroet negl
Patientvejledning Nedgroet negl Tilstanden skyldes som regel, at neglene på et tidspunkt er blevet klippet forkert, men for stramme sko kan også være årsagen. Oftest er det en eller begge storetåsnegle,
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en
Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen
Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning
Forældrekursus Autismespektrumforstyrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Forældrekursus Autismespektrumforstyrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Autismespektrumfo rstyrrelse (ASF) Modul 2: Kognitive forudsætninger og pædagogisk
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
