Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Transkript

1 Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

2

3 Depression er en folkesygdom Ca danskere har til hver en tid en depression. Ca. 15% af den danske befolkning vil på et eller andet tidspunkt i livet få en depression. Det er ca. hver sjette dansker. Hvad vil det sige at have en depression? Depression er en sygdom, hvor man gennem længere tid føler konstant daglig håbløshed, ulyst, uforklarlig tristhed og manglende overskud og evne til at opretholde dagligdagens aktiviteter. Følgende kan være symptomer på en depression: Man føler sig trist, nedtrykt og træt over en længere periode Man mister interessen for de fleste ting og mangler sin sædvanlige energi og drivkraft Man bebrejder sig selv og føler skyld Man mangler selvtillid og har svært ved at se meningen med livet Man kan ikke koncentrere sig og følge med i en almindelig samtale Man isolerer sig og orker ikke socialt samvær Søvnkvaliteten er dårlig og man vågner tidligt om morgenen - eller man sover omvendt alt for længe Man har enten stærkt nedsat eller ovedreven appetit Der kan forekomme selvmordstanker Fysiske smerter, konstant hovedpine, spændinger og søvnløshed kan være de første tegn på en begyndende depression. Angst er ofte også et centralt symptom ved depression og er tit forbundet med stress. Nogle gange kan en depression vise sig ved en tendens til at være opfarende, ubeslutsom, irritabel, aggressiv og til at bebrejde omgivelserne. Der kan også være alkoholmisbrug. Symptomerne på, at man har en depression, kan altså vise sig på mange forskellige måder og i alle mulige kombinationer og sværhedsgrader. 1

4 Tilbagefald Hos ca. 1/3 kommer der kun én depression. I de øvrige tilfælde kommer depressionen igen - med måneders eller års mellemrum. Ca. 30% får tilbagefald allerede inden for det første år, og 70-80% i løbet af livet. Jo flere depressioner, jo større risiko for en kronisk udvikling. Det gælder derfor om at forebygge. Årsager Depression kan have mange forskellige årsager, og det er ofte svært at pege på en enkelt grund til, at man får en depression. Depression skyldes oftest en medfødt eller tidligt grundlagt sårbarhed kombineret med ydre belastninger. Sårbarheden forklares både psykologisk og biologisk. Mennesker kan have oplevet nederlag eller tab i barndommen skuffelser, kritik, svigtende omsorg og mangel på kærlighed. Arvelighed spiller også en rolle. Hvis en af forældrene har depression, er risikoen for udvikling af depression 10 %. Der er mange forhold, der kan udløse depressionssymptomer: Depression i familien (arvelig) Mangelfuld omsorg eller overgreb i barndommen Alvorlig fysisk sygdom Alkohol - eller andet misbrug Tab (dødsfald, skilsmisse, afskedigelse) Livsændringer (flytning, barsel, pensionering) Konflikter (i familien, på arbejdet) Langvarig stress Hvordan kan man blive behandlet for en depression? Almindeligvis går en depression over af sig selv, men der kan gå 6-12 måneder eller endnu længere, før depressionen forsvinder af sig selv. I disse måneder er ens funktionsniveau ofte meget nedsat, og tanker om selvmord kan opstå. 2

5 Depression kan behandles meget effektivt, og det er derfor vigtigt at blive undersøgt og behandlet for depression. Valg af behandling afhænger bl.a. af depressionens grad. Man kan ikke bare tage sig sammen og komme ud af sin depression ved egen hjælp. Gå derfor til lægen. Hvis lægen konstaterer en depression, er der flere behandlingsmuligheder. Det kan hjælpe meget at få talt med lægen om sin sygdom og sin livssituation. Ved lette depressioner vil viden om sygdommen (psykoedukation) og om det, den enkelte selv kan gøre være det første skridt. En let depression kan ofte afhjælpes alene gennem oplysning og livsstilsændringer (regelmæssig søvn, fysisk aktivitet, mindre stress og alkohol). Samtaleterapi er især gavnlig ved lette til moderate depressioner. Gennem samtaleterapi vil man få en bedre forståelse af sin situation og redskaber til at komme videre. Der er mange former for samtaleterapi, hvoraf kognitiv terapi har vist sig at være særlig effektiv til behandling af depression. Ved svære depressioner vil medicin ofte være nødvendig. Det anbefales, at medicinsk behandling kombineres med samtaleterapi. Hvordan virker antidepressiv medicin? Når man har taget antidepressiv medicin i 1-2 uger, begynder depressionssymptomerne at aftage. Ofte kan de pårørende se bedringen før den deprimerede. Symptomerne bliver svagere, og i løbet af de kommende uger forsvinder de helt hos de fleste. Efter 4-5 uger vil der være optimal effekt af behandlingen. Det er meget vigtigt at fortsætte med den medicinske behandling efter, at symptomerne er forsvundet. Hvis man holder op for tidligt med at tage medicinen, er der meget stor risiko for, at depressionssymptomerne vender tilbage. 3

6 Er der bivirkninger til medicinen? Antidepressiv medicin har begrænsede bivirkninger, som for det meste er ufarlige typisk forsvinder igen, når behandlingen har varet en uges tid er forskellige alt efter hvilken slags antidepressiv medicin, man er sat i behandling med Tal med lægen om, hvilke bivirkninger, der kan forekomme. Man kan også læse om bivirkningerne på det stykke papir, der ligger i medicinpakningerne. Antidepressiv medicin er ikke vanedannende. Hvad gør man, når man er deprimeret? Man er næsten altid meget selvkritisk og har lavt selvværd under en depression. Mange føler, at de svigter familien, at de ikke gør deres arbejde godt nok og lignende. Når lægen har fundet ud af, at man har sygdommen depression, skal man prøve at reducere kravene til sig selv. Man skal hele tiden minde sig selv om, at depressionen går over igen, og at man da oftest vil kunne foretage sig lige så meget som tidligere Man bør fortsætte med visse gøremål, ofte de mere rutineprægede, som at stå op om morgenen, gå i bad og få børstet tænder. Også selvom det tager tid. Man skal dog ikke forvente, at man kan gøre det lige så godt som normalt For mange deprimerede er det en hjælp at skrive de daglige gøremål/aktiviteter ned, f.eks. i et ugeskema Det er vigtigt at være opmærksom på at få tilstrækkeligt at spise og drikke Dyrk motion, kom ud i lyset, få lidt hvile i dagens løb, skam dig ikke og undgå misbrug af alkohol, beroligende medicin, sovemedicin o.l. Skaf viden om sygdommen - det hjælper meget og mindsker angst 4

7 Hvad kan de pårørende gøre, mens depressionen står på? Pårørendes kendskab til sygdommens forløb har stor betydning for, hvorledes hverdagen fungerer. Det er derfor lige så vigtigt, at de pårørende også skaffer sig viden om sygdommen. Den deprimerede kan mange gange ikke føle de pårørendes store bekymring. Tålmodighed er vigtig. Det vil som oftest være nødvendigt, at de nærmeste påtager sig flere praktiske opgaver end sædvanligt. På den anden side er det vigtigt at lade den deprimerede fortsætte med at lave nogle af de praktiske ting, også selvom det måske bliver gjort langsommere end sædvanligt. Deprimerede er ofte meget bekymrede, og pårørende må søge at aflede den deprimerede fra bekymringerne og undgå at komme ind i diskussioner om bekymringerne. Det hjælper at fortælle, at han/hun bliver rask igen. Det kan være nødvendigt at minde den deprimerede om vigtigheden af at spise og drikke. Det hjælper ikke at sige, at den deprimerede skal tage sig sammen. Som pårørende skal man også passe på sig selv. Det hjælper at tale med andre, som er i samme situation. Hvad kan man gøre, når depressionen er forsvundet? Er man blevet behandlet med antidepressiv medicin, er det vigtigt at fortsætte med at tage medicinen i mindst 6 og måske op til 12 måneder efter, at symptomerne er forsvundet. Ca. halvdelen af de mennesker, der har haft én depression, får en ny depression senere i livet. Har man haft flere depressioner, er risikoen for, at der kommer en ny depression endnu større. Risikoen for en ny depression er betydelig mindre, hvis man fortsætter i medicinsk behandling. Varighed af medicinsk behandling er forskellig fra patient til patient, og det er derfor vigtigt at drøfte med sin læge, hvor længe den skal vare. Hvis man har haft flere depressioner, skal behandlingen typisk vare i flere år. 5

8 Hvis man efter at være blevet rask på ny mærker symptomer på depression, er det vigtigt at gå til læge så hurtigt som muligt. Det er ligeledes også vigtigt at være lydhør og gå til læge, hvis ens pårørende bemærker symptomer, der kunne tyde på en ny depression. Brug lægen som hjælper Det er vigtigt at samarbejde og opsøge læge hvis man får det dårligere hvis man får tanker om at holde op med medicinen på grund af bivirkninger hvis der kommer selvmordstanker hvis der optræder andre problemer under behandlingen Hvor kan man få mere information? Spørg evt. på Biblioteket Venlig hilsen Personalet Affektivt Afsnit P202 6

9 Egne notater 7

10 Egne notater 8

11

12 Psykiatrien i Region Syddanmark Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Affektivt Afsnit P202 Sdr. Boulevard Odense C Tlf. nr regionsyddanmark.dk januar 2012