KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 SVENDBORG KOMMUNE

2 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 PRÆSENTATION AF SKOLEN Byhaveskolen er først og fremmest en folkeskole men også en specialskole. Her går i øjeblikket 117 børn, som alle har generelle indlæringsvanskeligheder af vidtgående karakter samt for nogles vedkommende også fysiske handicaps. Ingen går her uden henvisning fra pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) på grund af et særligt behov for den specielle hjælp og det ekstra fokus, som Byhaveskolens team af specialuddannede lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter og øvrige specialister kan give. Hvert enkelt barn, som bliver henvist til Byhaveskolen, bliver nøje betragtet og vurderet af teamet af fastansatte specialister og eksterne konsulenter. På den måde sikrer skolen, at alle kommer i gang på det helt rigtige niveau for at sikre den bedst mulige udvikling. Skolen har et integreret fritidstilbud, som hedder Kolibrien. Her er der åbent fra kl og igen fra skolen slutter til kl på alle skoledage. Samt fra kl i skoleferier. Helheden i hverdagen bliver sikret i et tæt samarbejde mellem pædagoger, lærere og pædagogmedhjælpere. Byhaveskolen havde i 2013/ elever fordelt i 2 spor. Det aldersopdelte spor (Indskoling, mellemtrin, udskoling) Funktionsklasserne (Aktiv Læring, Visuel Kommunikation, AKT, Autist) Både i det aldersopdelte spor og funktionsklasserne inddeles eleverne efter niveau, således de går i homogene klasser, for de aldersopdelte klassers vedkommende typisk med 3 årgange sammen, for funktionsklasserne ofte med et større aldersmæssigt spring. Udover denne opdeling deles eleverne yderligere i fleksible holddannelser i de forskellige fag. Så snart en elev skønnes egnet til at gå i det aldersopdelte spor lægges der en inklusions plan, typisk med praktik i klassen, overgang fra funktionsklassens skole/fritidstilbud til det aldersopdeltes tilbud. 2

3 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Byhaveskolen har i de seneste år lagt sig op ad almenskolen. Eleverne følger folkeskoleloven hvad angår fag og antal timer i de forskellige fag. Udfordringen for lærerne er at tilpasse indhold til de kompetencer, hver enkelt elev har, således indhold passer til elevens nærmeste udviklingszone. Byhaveskolen har udviklet eller videreudviklet metoder, der fremmer elevernes læring. Således lærer en meget stor del af eleverne at læse, inden de går ud af skolen. Andre metoder, fremmer elevernes rettede opmærksomhed på det, der foregår i rummet, når der undervises. Nogle elever på Byhaveskolen, typisk i funktionsklasserne, (AL og VK) har et funktionsniveau under 48 mdr. Disse elever undervises også i nærmeste udviklingszone med udgangspunkt i den kompetenceafdækning lærerne udfører.

4 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Der er ikke pålagt skolen at udarbejde handlingsplaner. 4

5 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Byhaveskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/ Ja Skolen, 2012/ Skolen, 2011/ Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Byhaveskolen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

6 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 INKLUSION Antal elever, der modtager specialundervisning, Byhaveskolen Antal elever Procent Skolen, 2013/ ,0% Skolen, 2012/ ,0% Skolen, 2011/ ,0% Kommunen, 2013/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel af elever med bopæl i kommunen og undervisning i dansk som andetsprog, Byhaveskolen Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Skolen, 2013/ % 68% Skolen, 2012/ % 74% Skolen, 2011/ % 66% Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 2013/ % 3% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 6

7 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Undervisningen varetages i forhold til folkeskolens fagrække af lærere med linjefagskompetence i faget eller kompetencer svarende til linjefagskompetencer - herunder opgjort procentuelt. Dansk 100 % Engelsk 100 % Matematik 100 % Kristendom 100 % Historie 100 % Idræt 100 % N&T 50 % Musik 100 % Billedkunst 100 % Tysk 0 % Biologi 100 % Geografi 100 % Håndarbejde 100 % Hjemkundskab 100 % Sløjd 100 % Fysik/kemi 100 % Den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil, denne udgør 100 %. Bestyrelsen er løbende involveret omkring de pædagogiske indsatser, herunder udvikling af metoder og specialfaglig didaktisk udvikling.

8 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Byhaveskolen Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Byhaveskolen Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november

9 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Byhaveskolen Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, Byhaveskolen Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014.

10 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen ved Byhaveskolen savner en mere nuanceret og udvidet beskrivelse af de tiltag skolen arbejder med for den samlede elevgruppe. Det tillader rammerne for den nye kvalitetsrapport beklageligvis ikke, hvorfor det anbefales, at man fremadrettet tilgodeser dette. Skolebestyrelsen vurderer, at den samlede indsats, der leveres på skolen i høj grad imødekommer intentionerne i den ny folkeskolelov for netop den målgruppe af elever, der går her. Netop derfor er det ærgerligt, at de målingsværktøjer, der er taget i anvendelse ikke skalamæssigt ligger inden for elevernes præstationsområder. 10

11 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 Den nye Heldagsskole SVENDBORG KOMMUNE

12 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 PRÆSENTATION AF SKOLEN Tilbuddet er rettet mod børn/unge med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, hvor familien ofte inddrages i arbejdet. Vi er af den overbevisning, at enhver pædagogik må tage sit udgangspunkt i de mennesker, den vedrører, og vi arbejder derfor med udgangspunkt i, hvem vi er, hvem vi var, og hvem vi gerne vil være. Der arbejdes med evnen til relationsdannelse, sociale kompetencer med baggrund i de personlige ressourcer. Der lægges vægt på arbejdet med den enkelte i gruppen/fællesskabet. Skolen tilbyder undervisning i henhold til folkeskolereformen/lov 409. Skolens primære opgave er, at støtte eleverne i at genvinde de kompetencer, der muliggør tilbagevenden til almenområdet. For en gruppe af særligt sårbare børn - / unge og deres familier tilbydes i samarbejde med Svendborg Kommunes familieafdeling en udvidet indsats. Indsatsen er konkret og af hhv. pædagogisk og / eller terapeutisk karakter. Vi arbejder ud fra værdierne for Svendborg Kommune Helhed i opgaveløsningen Borgeren i centrum Læring og udvikling Trivsel samt ud fra vort eget værdisæt Vi anerkender det enkelte menneskes udgangspunkt, og insisterer på en faglig, social og personlig udvikling. Vi gør os umage med at se, høre og forstå barnet / den unge - der er udgangspunktet for vort arbejde. Vi bygger på den enkeltes ressourcer og potentialer. Vi samarbejder åbent, oprigtigt og forpligtende. Vi arbejder energisk og engageret for at nå vores mål. Vi lærer og udvikler os vedvarende og systematisk. Mission: "Mennesker i udvikling"

13 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 Tilbuddet er: Helhedsorienteret og rettet mod børn / unge og dennes familie. Baseret på et individuelt tilrettelagt tilbud med undervisning, pædagogisk indsats og terapi. Resultatorienteret og med udgangspunkt i barnets / den unges personlige, sociale og faglige kompetencer. Baseret på et højt fagligt niveau, der løbende udvikles. Der arbejdes med fokus på mål, målbarhed og opfølgning på mål. Vision: "Vi styrker viljen og evnen til ansvar for eget liv" Den fælles faglige Det vi stiller krav til børn og unge om, er udvikling hen mod en så normal voksentilværelse som muligt. Udvikling som evnen til at forholde sit til stadigt mere komplekse situationer. At turde udvikle sig er forbundet med stor usikkerhed og kræver stor tillid til sine omgivelser. Tillid er en funktion af gentagne mønstre af basal omsorg. Disse børn og unge har som oftest ikke oplevet denne omsorg og derigennem opnået tillid til omverdenen, som forudsætning for at slippe et udviklingstrin for at gå ind i det næste, men den usikkerhed det giver. Hvis vi afkræver barnet og den unge udvikling, er forudsætningen altså, at barnet / den unge kan opnå tillid gennem de gentagne mønstre af omsorg, vi stiller op omkring ham / hende. Med den opvækst barnet / den unge har haft, vil denne tillid være særdeles skrøbelig igennem hele opvæksten og frem til vedkommende er landet i en selvstændig, selvtillidsfuld og helst selvforsørgende voksenidentitet. Med det "in mente" er det vigtigt, at ressourcepersonerne omkring den enkelte er så gennemgående, som det nu lader sig gøre i et professionelt set-up. Vores arbejde må derfor sikre, at tilliden som forudsætning for udvikling skabes og løbende er intakt. Der skal derfor etableres en så gennemgående voksenkontakt som mulig. Dette er nødvendig for at barnet / den unge kan fastholde tilliden. Ovenstående forståelse af barnets / den unges problemkompleks er grundlaget for vores øvrige faglige indsats. Vi skal på lang sigt kunne træde handlekraftigt til med tillidsskabende og tillidsbevarende funktioner, når netværket svigter.

14 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 Fakta Fælles ledelse og administration. Den nye Heldagsskole leverer faglig og generel ledelse samt administration til de enkelte skoleafdelinger. 1 bygningsansvarlig, 1 sekretær, 1 centerleder og 2 afdelingsledere. 3 skoleafdelinger: Brydevej / indskoling, Juulgården / mellemtrinnet, Gl. Nyby / udskolingen Afdelingerne udnytter fælles driftsmidler og bygninger: Biler, lager, værksteder og crossmaskiner. Skolen tilbyder aktiviteter og ture, der tager udgangspunkt i det enkelte barns /den enkelte unges handleplan. Afdelingerne har fælles ejendomsvedligehold, der tillige anvendes til interne praktikforløb. Juulgården Fakta Maksimum 24 børn i alderen 8-12 år med følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Elever direkte fra børnehaver, folkeskoler, samt tilbagetagne ikke færdigbehandelede fra andre heldagsskoler og døgninstitutioner. 4 lærere, 8 pædagoger, 1 terapeut og 1 afdelingsleder. Skolen er etableret i Der er en god fordeling af unge og meget erfarne medarbejdere. Bygningerne er ejet af Svendborg Kommune. Generelt Opbygning af tillid er et grundlæggende fokuspunkt for arbejdet med børnene. Tillid til de omgivende voksne som forudsætning for udvikling. Tilliden opbygges gennem omsorg. Observation, analyse samt handling på baggrund af dette er grundvilkår for arbejdet. Formel opfølgning udføres løbende med konferencer 1 gang i kvartalet som styringsredskab. Der arbejdes ud fra en stærk faglighed i de primære faggrupper med et beskrevet, tværfagligt arbejdsgrundlag. Tilgangen til eleverne er differentieret. Der arbejdes i tværfaglige teams. Pædagogik Som elev på Juulgården komme man i en gruppe, hvor der er tilknyttet et fast team af lærer og pædagoger. Der arbejdes med at skabe tilknytning, etablere kontakt, erhverve oplevelser, danne erfaringer og styrke interesser, således at eleven med udbytte kan indgå i og begå sig i skiftende sociale sammenhænge.

15 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 Eleverne støttes i at være opsøgende undersøgende og kritiske, således at de opnåede erfaringer kan støtte en hensigtsmæssig udvikling. Hver morgen gives der f. eks. tid til at tale sammen om aktuelle emner, til at få morgenmad og efter tur kunne fortælle, hvad der er sket, siden man var sammen sidst. Hvis man har fået en skæv start på dagen, kan det ofte hjælpe at få talt om det og om, hvad man evt. kan gøre for at undgå det en anden gang. Gruppen er udgangspunkt for både undervisning og aktiviteter. 2 gange årligt tager gruppen på lejrskole. Den ene varer 2 døgn den anden 3 døgn. Undervisning Undervisningen foregår i grupper a 5-7 med 1 lærer og 2 pædagoger. Eleverne undervises 33 timer ugentligt (iht. folkeskolereformen). Undervisningen foregår ofte i mindre grupper. Undervisningen er individuelt tilrettelagt specialundervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger med det formål at give eleven færdigheder og kundskaber til at opnå det maksimale udbytte af den fortsatte skolegang. I de praktisk/kreative fag og idræt afvikles undervisningen under former, der bærer præg af, at Juulgården er en særlig skole. Det tilstræbes i tilrettelæggelsen af undervisningen, at gøre det muligt for eleven at indgå i en almen skole, hvilket vi har gode erfaringer med. Terapi Gennem en individuelt tilrettelagt terapeutisk indsats, der tager udgangspunkt i handleplanen, er der fokus på at give barnet de bedst mulige opvækstvilkår. Familieterapien består primært af terapeutiske samtaler, råd og vejledning samt konkrete opgaver. Barnet og søskende deltager i det omfang, det vurderes at gavne barnet og familien alt efter, hvilket tema der arbejdes efter. Der er samtaler ca. hver anden uge. I opstarten kan der være samtale hver uge, hvis familien ønsker det. Hver samtale er af ca. en times varighed. Tilgangen er grundlæggende psykodynamisk. Ligeledes tilbydes afgrænsede kognitive forløb. Gl. Nyby Fakta Maksimum 16 unge i alderen år med følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Eleverne er tilbagetagne, ikke færdigbehandlede fra døgninstitutioner eller andre heldagsskoler, samt fra almen skolen.

16 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 3 lærere, 5 pædagoger, 1 værkstedsass., 1,6 terapeuter og 1 afdelingsleder. Pædagogik, undervisning, værkstedsundervisning, terapi. Skolen er etableret i Personalet består af en god blanding af erfarne og unge med højt uddannelsesniveau og relevant efteruddannelse. Særdeles veluddannet personale med god aldersfordeling. Bygningerne er ejet af Svendborg Kommune Generelt Udvikling er omdrejningspunktet for Gl. Nybys samarbejde med elever og forældre. Der arbejdes med udgangspunkt i den unges og familiens ressourcer. Læringsbegrebet er centralt i Gl. Nybys faglige udvikling. Der arbejdes målrettet ud fra de medfølgende handleplaner. Formel opfølgning udføres løbende med ½ årlige konferencer som styringsredskab. Der arbejdes ud fra en stærk faglighed i de primære faggrupper med et beskrevet, tværfagligt arbejdsgrundlag. Tilgangen til eleverne er differentieret. Der arbejdes i tværfaglige teams. Pædagogik Der arbejdes med tilknytning, færdigheder i det sociale rum, selvstændighed, selverkendelse og erkendelse af ansvar ud fra en anerkendende tilgang. Samarbejde omkring styrkelse af selvværd foregår gennem samtaler og oplevelser. Der arbejdes såvel i det sociale rum i skolen, som i det omgivende samfund, bl.a. ud fra 2 ekskursioner af 5 døgns varighed. Der tilbydes 2 3- dages ture i forbindelse med sommerferien. Ved svingende fremmøde ydes der støtte til at møde evt. i form af afhentning. Der arbejdes målrettet med problemstillinger der marginaliserer, - herunder mobning, stofmisbrug, vold. Aktiviteter som ridning, cross, udeliv, kreative oplevelser anvendes som redskab til at understøtte den pædagogiske indsats. Undervisning Skoletilbud iht. folkeskolereformen. Der tilbydes 9. klasses afgangseksamen i fagene dansk, engels og matematik. Der undervises i 35 timer om ugen. Der undervises i grupper af 5-7 med 1 lærer og 1 pædagog. Der arbejdes løbende med at tilpasse undervisningen til den eksisterende målgruppe. Der kræves til stadighed opmærksomhed på alternative læringsstile.

17 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 Terapi Der arbejdes med selvforståelse som udgangspunkt for ændring af adfærds og samværsmønstre. Enesamtaler med fortrolig voksen 1 time pr. uge. Terapi med familien og/eller øvrige betydningsfulde personer 1½ time. Familierne prioriteres således, at de tilbydes terapi hver anden eller tredje uge. Netværket bliver som oftest bragt ind/ tilbage i den unges kreds af ressource-personer. I kritiske situationer er terapeuten ofte den første, den unge kontakter. Her får den unge en direkte telefonlinie. I disse situationer intensiveres alle aktiviteter med terapeuten som tovholder. Ved udrykning i særlige situationer sker det som oftest via terapeuten, som den fortrolige voksne. Terapien leveres af særdeles erfarent og veluddannet personale. Tilgangen er grundlæggende psykodynamisk. Ligeledes tilbydes afgrænsede kognitive forløb. Brydevej Fakta Maksimum 16 børn i alderen 5-9 år med følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. 2 lærere, 7 pædagoger, 1 terapeut og 1 afdelingsleder. Veluddannet personale med god aldersfordeling. Generelt Tilbuddet matcher i sin struktur den almene skoles indskoling. Det er tanken at skabe et trygt miljø for de mindste skolepligtige børn, med det formål at sikre et ideelt udviklingsrum, hvor forældrene oplever, at stedet også drager omsorg for deres barn. Opbygning af tillid er et grundlæggende fokuspunkt for arbejdet med børnene. Tillid til de omgivende voksne som forudsætning for udvikling. Tilliden opbygges gennem omsorg. Observation, analyse samt handling på baggrund af analyse er grundvilkår for arbejdet. Formel opfølgning udføres løbende med konferencer 1 gang i kvartalet som styringsredskab. Der arbejdes ud fra en stærk faglighed i de primære faggrupper med et beskrevet, tværfagligt arbejdsgrundlag. Tilgangen til eleverne er differentieret. Der arbejdes i tværfaglige teams. Pædagogik Der arbejdes med at skabe tilknytning, etablere kontakt, erhverve oplevelser, danne erfaringer og styrke interesser, således at eleven med udbytte kan

18 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 indgå i og begå sig i skiftende sociale sammenhænge. Eleverne støttes i at være opsøgende, undersøgende og kritiske, således at de opnåede erfaringer kan støtte en hensigtsmæssig udvikling. Gennem strukturerede, fastlagte forløb arbejdes der med begreber som selvværd og respekt. Hvis man har fået en skæv start på dagen, kan det ofte hjælpe at få talt om det og om, hvad man evt. kan gøre for at undgå det en anden gang. Gruppen er udgangspunkt for både undervisning og aktiviteter. 2 gange årligt tager gruppen på tur. Den ene varer 2 døgn den anden 3 døgn. Aktiviteter som ridning, cross, udeliv, kreative oplevelser anvendes som redskab til at understøtte den pædagogiske indsats. Undervisning Der undervises i grupper af 5-8 med 1 lærer og 2-3 pædagoger, afhængig af elevsammensætning. Undervisning foregår i hht. folkeskolereformen og i mindre grupper. Undervisningen er individuelt tilrettelagt specialundervisning i 30 timer om ugen. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger med det formål, at give eleven færdigheder og kundskaber til at opnå det maksimale udbytte af den fortsatte skolegang. De praktisk/kreative fag og idræt prioriteres højt. Det tilstræbes i tilrettelæggelsen af undervisningen, at gøre det muligt for eleven at indgå i en almen skole. Terapi Gennem en individuelt tilrettelagt terapeutisk indsats, der tager udgangspunkt i handleplanen, er der fokus på at give barnet de bedst mulige opvækstvilkår. Familieterapien består primært af terapeutiske samtaler, råd og vejledning samt konkrete opgaver. Barnet og søskende deltager i det omfang det vurderes at gavne barnet og familien alt efter hvilket tema, der arbejdes efter. Der er samtaler ca. hver anden uge. I opstarten kan der være samtale hver uge. Hver samtale er af ca. en times varighed. I særlige tilfælde tilbydes der legeterapi i afgrænsede tidsforløb. Tilgangen er grundlæggende psykodynamisk. Ligeledes tilbydes afgrænsede kognitive forløb.

19 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Den nye Heldagsskole er en moderne skole for elever, der har vanskeligt ved at klare de krav, der stilles i almenskolen. I en moderne folkeskole stilles krav om at kunne mestre mange forskellige undervisningsformer lige fra katederundervisning over projektundervisning til gruppearbejde m.fl.. Det stiller store krav til eleverne om at være parate til at omstille sig til nye forhold, når undervisningen kræver det. En del elever har, af mange forskellige årsager, vanskeligt ved at leve op til disse krav, samtidigt med at de skal tage hensyn til alle de øvrige i den klasse, de går i en vanskelig øvelse, ikke mindst hvis ikke man har haft de traditionelle opdragelsesmønstre, som samfundet bygger på. Mange af de elever, der oplever disse vanskeligheder, får hjælp i folkeskolen og klarer sig igennem perioder af korte eller længere varighed og gennemfører folkeskolen i fin stil. For nogle elever er det sværere, og for dem kan det være en stor hjælp at få en tid i Den nye Heldagsskole. Den nye Heldagsskole er en moderne skole med et tidssvarende IT-setup, rivende udvikling af metoder på såvel det undervisningsmæssige som det socialpædagogiske område samt et stærkt terapeutisk team. En tids skolegang på Den nye Heldagsskole kan være en afgørende forudsætning for, at et barn senere kan gennemføre en meningsfuld skolegang i den skole, der ligger tættest på dets bolig og hvor kammeraterne er.

20 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Tidligere kvalitetsrapporter har ikke givet anledning til handleplaner.

21 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Den nye Heldagsskole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2011/12 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående graf viser blot et øjebliksbillede af niveauet grundet det lave elevtal på Den nye Heldagsskole. Niveauet på de enkelte klassetrin ændres løbende - grundet til - og afgang af elever. Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Den nye Heldagsskole Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS)

22 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Den nye Heldagsskole Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Den nye Heldagsskole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående graf viser blot et øjebliksbillede af niveauet grundet det lave elevtal på Den nye Heldagsskole. Niveauet på de enkelte klassetrin ændres løbende - grundet til - og afgang af elever. Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Den nye Heldagsskole Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

23 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Den nye Heldagsskole Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Den nye Heldagsskole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Nej Ja Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Ja Nej Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående graf viser blot et øjebliksbillede af niveauet grundet det lave elevtal på Den nye Heldagsskole. Niveauet på de enkelte klassetrin ændres løbende - grundet til - og afgang af elever. Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Den nye Heldagsskole Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

24 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Den nye Heldagsskole Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). INKLUSION Antal elever, der modtager specialundervisning, Den nye Heldagsskole Antal elever Procent Skolen, 2013/ ,0% Skolen, 2012/ ,0% Skolen, 2011/ ,0% Kommunen, 2013/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

25 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel af elever med bopæl i kommunen og undervisning i dansk som andetsprog, Den nye Heldagsskole Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Skolen, 2013/ % 93% Skolen, 2012/ % 100% Skolen, 2011/ % 100% Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 2013/ % 3% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

26 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Den nye Heldagsskole Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Den nye Heldagsskole Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014.

27 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Den nye Heldagsskole Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, Den nye Heldagsskole Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014.

28 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Bestyrelsen kan med tilfredshed notere sig, at Den nye Heldagsskole er godt på vej med implementering af centrale elementer forbundet med reformen af Folkeskolen. Særligt kan fremhæves implementering af høj grad af differentiering i undervisningen såvel som tydelig grad af målstyring i undervisningen. Bestyrelsen noterer sig, at HR-ressourcen er under stort pres. Bestyrelsen ser frem til at medvirke til videreudvikling af HR, undervisningssåvel behandlings- og familieinddragelsestiltag. Særligt bør der være bevågenhed omkring optagegrundlag, herunder også forhold forbundet med indsatser så som udvidet indsats o lign. Videre bør der være bevågenhed omkring muligheder for intensivering af samarbejdet med almenmiljøet/almenskolen. Bestyrelsens ser endvidere frem til næste rapport, hvor LIS kan levere de relevante data ifht til kravene til kvalitetsrapporten i henhold til bekendtgørelsen. Den nye Heldagsskole Svendborg Kommune

29 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Issø-skolen Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1

30 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 12 5 INKLUSION 13 6 KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet 15 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Inklusion IT/digitalisering Læring 19 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 20 2

31 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Issø-skolen stræber mod at være en skole med læring af høj kvalitet for alle. Vi lægger vægt på at være en skole hvor alle har lyst til at være og alle har mod på at lære. Vi har meget fokus på fællesskab, dialog, anerkendelse og innovation. Skolen er to-sporet og struktureret således, at indskolingen med SFO fysisk er beliggende i Kirkeby med ca. 175 elever, - mellemtrin, udskoling og specialklasserække ( årgang) er fysisk beliggende i Stenstrup med ca. 255 elever - i alt ca. 430 elever. Der er en privatdrevet juniorklub/fritidstilbud for årgang på skolens område i Stenstrup. Vi er idrætsskole, hvilket indebærer, at alle elever fra årgang har 6 ugentlige idrætstimer (fuldt indfaset ) årgang har 4 ugentlige idrætstimer. Vi søger at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn udnytter deres potentiale, så de opnår deres maximale faglige niveau. Vi arbejder med fire særlige kompetencer, der skal udvikles hos børnene: kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. 3

32 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Kvalitetsrapport 2013/14 er i et nyt koncept, med nye temaer og den benytter folkeskolereformens terminologi, men er rettet mod et skoleår før reformens indførelse. Vi ser perspektiv i at følge skolens bevægelse og udvikling på de forskellige parametre i de kommende år. Resultaterne fra de nationale test viser generelt en positiv bevægelse for eleverne og skolen. Resultaterne fra FSA viser generelt en positiv tendens omend afgangskarakterne for denne årgang ikke er helt tilfredsstillende. Vi bemærker at pigerne præsterer tilfredsstillende, men at udfordringen er at løfte drengenes samlede niveau. 4

33 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Der er ikke udarbejdet egentlige handleplaner, men Svendborg Kommune har 5 perspektiver under overskriften: Mål, læring og resultater Til disse har vi følgende kommentarer: Den åbne skole Begrebet "den åbne skole" vedrører skolereformen fra skoleåret , og ikke skoleåret , som kvalitetsrapporten omhandler. Ledelse Gennem skoleåret har ledelsen haft fokus på gennemførelse af en procesplan med henblik på at forberede skolereformens indhold, udmøntning af reglerne for lærernes arbejde, samt etablering af lærernes arbejdspladser. Hele processen har involveret medarbejderne, og processen og det fremtidige fokus udgjorde en væsentlig ledelsesmæssig opgave. Samtidig har vi ændret i organisationen og ledelsen i forhold til samarbejdet med det nyetablerede CETS. Inkluderende læringsmiljøer Skolens inklusionsteam, der er lederstyret, er centralt for arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Det består af lærere og læsevejleder, der har deltaget i inklusionsvejlederkursus. Skolen er tosporet og generelt er timerne parallellagt, og inklusionstimerne bruges fleksibelt over året til at holddele på årgangen/klassen for at understøtte et inkluderende læringsmiljø, der udfordrer alle elever. Læringsmiljø og trivsel Vi stræber mod af være: En skole med læring af høj kvalitet for alle. En skole hvor alle har lyst til at være og mod på at lære. En skole med fokus på fællesskab, dialog, anerkendelse og innovation Derfor søger vi at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn udnytter deres potentiale, så de opnår deres maximale faglige niveau. Vi arbejder med fire særlige kompetencer, der skal udvikles hos børnene: kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Digitalisering og medialisering Anvendelsen af digitale læremidler i undervisningen foregår naturligt i lighed med brugen af mere traditionelle boglige undervisningsmidler. Der er projektorer med whiteboards og lyd og mulighed for kablet netopkobling i alle primære klasse- og faglokaler. De fleste lokaler har appletv med mulighed for trådløs netopkobling af appleprodukter. Skolen stiller en ipad til rådighed for alle ansatte med undervisningsopgaver. 5

34 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Issøskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2011/12 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). I talmaterialet i afsnittet om de nationale test er Issø-skolens specialklasseelever (specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder) medregnet, hvilket giver et misvisende billede af skolens resultater. Det bevirker også at en sammenligning eller rating med andre skoler ikke giver mening Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Issøskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-8,7 5,5 9,7 19,4 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-17,6-0,6 0,1 6,7 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-8,8-4,5 3,1 5, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 6

35 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Issø-skolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-10,4-4,2-10,5-9,5-5,0-3, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Issø-skolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Nej Ja Ja Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Ja Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Issø-skolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-0,4-0,6 2,3 2,1 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-4,1-3,3-7,9 0,7 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,6-0,8-0,4 11, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 7

36 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Issø-skolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 0,0 5,0 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-10,5-1,4-5,5 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Issø-skolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Ja Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Issø-skolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-2,0-12,9-0,5 3,5 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-15,2 6,0 8,7 9,0 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,7-1,2 3,3 2, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 8

37 Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Issø-skolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 6,4 7,2 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 2,0 13,2 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 2,4 4, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

38 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse, Issø-skolen Skolen, 2013/14 94% Skolen, 2012/13 83% Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 93% 97% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FSA i dansk, matematik og bundne prøvefag, Issø-skolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 5,8 6,4 5,9 Skolen, 2012/13 6,8 6,5 6,7 Skolen, 2011/12 6,2 7,1 6,6 Kommunen, 2013/14 6,7 6,2 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved FSA fordelt på fag og køn, Issø-skolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 4,5 7,3 6,2 6,5 5,1 6,9 Skolen, 2012/13 7,6 6,0 7,0 6,0 7,6 6,0 Skolen, 2011/12 5,8 6,8 6,6 8,0 6,3 7,0 Kommunen, 2013/14 6,0 7,3 6,6 5,7 6,4 6,9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Issøskolen 10

39 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 5,9 6,0 Skolen, 2012/13 6,7 6,6 Skolen, 2011/12 6,8 6,6 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Issøskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 83% 94% 100% 92% 94% 92% 94% 93% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 11

40 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Issø-skolen 3 måneder, % 26% 3 måneder, % 3 måneder, % 15 måneder, % 93% 15 måneder, % 15 måneder, % 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 12

41 5 INKLUSION 5.1 Antal elever, der modtager specialundervisning, Issø-skolen Antal elever Procent Skolen, 2013/ ,4% Skolen, 2012/ ,0% Skolen, 2011/ ,4% Kommunen, 2013/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tabellen og tallene er ikke valide. For de sidste to skoleår angiver tallet antallet af elever i vores specialklasserække. Skolen opererer ikke længere med begrebet specialundervisning. 13

42 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel af elever med bopæl i kommunen og undervisning i dansk som andetsprog, Issøskolen Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/ % 100% Skolen, 2012/ % 98% Skolen, 2011/ % 98% Kommunen, 2013/ % 3% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 14

43 6.2 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Issø-skolen anvender ikke TRIO, hvilket indebærer at der ikke generes talmateriale for undervisning og kompetencedækning. 15

44 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 7.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Issø-skolen Inklusion 3,7 3,8 IT/digitalisering 3,4 3,6 Læring 3,2 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Baggrunden for svarene på de kommunale mål og indsatsområder og forståelsen og tilgangen kan være forskellig fra skole til skole. Man kan derfor kun med forsigtighed drage konklusioner af sammenligningen. 16

45 7.2 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Issø-skolen Inklusion, samlet 3,7 3,8 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,6 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,6 3,8 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,0 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 17

46 7.3 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Issø-skolen IT/digitalisering, samlet 3,4 3,6 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 3,7 4,0 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,0 3,3 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,5 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 18

47 7.4 Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, Issø-skolen Læring, samlet 3,2 3,6 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 2,9 3,3 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,4 3,9 Faglige mål og synlig læring 3,3 3,4 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,0 3,8 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 19

48 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Vi tager kvalitetsrapporten til efterretning, og vi ser perspektiver i at følge skolens bevægelse og udvikling på de forskellige parametre i de kommende år. 20

49 Issø-skolen Svendborg Kommune 1

50 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Nymarkskolen Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1

51 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 12 5 INKLUSION 13 6 KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet 15 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Inklusion IT/digitalisering Læring 23 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 25 2