KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 SVENDBORG KOMMUNE

2 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 PRÆSENTATION AF SKOLEN Byhaveskolen er først og fremmest en folkeskole men også en specialskole. Her går i øjeblikket 117 børn, som alle har generelle indlæringsvanskeligheder af vidtgående karakter samt for nogles vedkommende også fysiske handicaps. Ingen går her uden henvisning fra pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) på grund af et særligt behov for den specielle hjælp og det ekstra fokus, som Byhaveskolens team af specialuddannede lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter og øvrige specialister kan give. Hvert enkelt barn, som bliver henvist til Byhaveskolen, bliver nøje betragtet og vurderet af teamet af fastansatte specialister og eksterne konsulenter. På den måde sikrer skolen, at alle kommer i gang på det helt rigtige niveau for at sikre den bedst mulige udvikling. Skolen har et integreret fritidstilbud, som hedder Kolibrien. Her er der åbent fra kl og igen fra skolen slutter til kl på alle skoledage. Samt fra kl i skoleferier. Helheden i hverdagen bliver sikret i et tæt samarbejde mellem pædagoger, lærere og pædagogmedhjælpere. Byhaveskolen havde i 2013/ elever fordelt i 2 spor. Det aldersopdelte spor (Indskoling, mellemtrin, udskoling) Funktionsklasserne (Aktiv Læring, Visuel Kommunikation, AKT, Autist) Både i det aldersopdelte spor og funktionsklasserne inddeles eleverne efter niveau, således de går i homogene klasser, for de aldersopdelte klassers vedkommende typisk med 3 årgange sammen, for funktionsklasserne ofte med et større aldersmæssigt spring. Udover denne opdeling deles eleverne yderligere i fleksible holddannelser i de forskellige fag. Så snart en elev skønnes egnet til at gå i det aldersopdelte spor lægges der en inklusions plan, typisk med praktik i klassen, overgang fra funktionsklassens skole/fritidstilbud til det aldersopdeltes tilbud. 2

3 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Byhaveskolen har i de seneste år lagt sig op ad almenskolen. Eleverne følger folkeskoleloven hvad angår fag og antal timer i de forskellige fag. Udfordringen for lærerne er at tilpasse indhold til de kompetencer, hver enkelt elev har, således indhold passer til elevens nærmeste udviklingszone. Byhaveskolen har udviklet eller videreudviklet metoder, der fremmer elevernes læring. Således lærer en meget stor del af eleverne at læse, inden de går ud af skolen. Andre metoder, fremmer elevernes rettede opmærksomhed på det, der foregår i rummet, når der undervises. Nogle elever på Byhaveskolen, typisk i funktionsklasserne, (AL og VK) har et funktionsniveau under 48 mdr. Disse elever undervises også i nærmeste udviklingszone med udgangspunkt i den kompetenceafdækning lærerne udfører.

4 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Der er ikke pålagt skolen at udarbejde handlingsplaner. 4

5 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Byhaveskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/ Ja Skolen, 2012/ Skolen, 2011/ Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Byhaveskolen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

6 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 INKLUSION Antal elever, der modtager specialundervisning, Byhaveskolen Antal elever Procent Skolen, 2013/ ,0% Skolen, 2012/ ,0% Skolen, 2011/ ,0% Kommunen, 2013/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel af elever med bopæl i kommunen og undervisning i dansk som andetsprog, Byhaveskolen Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Skolen, 2013/ % 68% Skolen, 2012/ % 74% Skolen, 2011/ % 66% Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 2013/ % 3% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 6

7 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Undervisningen varetages i forhold til folkeskolens fagrække af lærere med linjefagskompetence i faget eller kompetencer svarende til linjefagskompetencer - herunder opgjort procentuelt. Dansk 100 % Engelsk 100 % Matematik 100 % Kristendom 100 % Historie 100 % Idræt 100 % N&T 50 % Musik 100 % Billedkunst 100 % Tysk 0 % Biologi 100 % Geografi 100 % Håndarbejde 100 % Hjemkundskab 100 % Sløjd 100 % Fysik/kemi 100 % Den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil, denne udgør 100 %. Bestyrelsen er løbende involveret omkring de pædagogiske indsatser, herunder udvikling af metoder og specialfaglig didaktisk udvikling.

8 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Byhaveskolen Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Byhaveskolen Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november

9 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Byhaveskolen Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, Byhaveskolen Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014.

10 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen ved Byhaveskolen savner en mere nuanceret og udvidet beskrivelse af de tiltag skolen arbejder med for den samlede elevgruppe. Det tillader rammerne for den nye kvalitetsrapport beklageligvis ikke, hvorfor det anbefales, at man fremadrettet tilgodeser dette. Skolebestyrelsen vurderer, at den samlede indsats, der leveres på skolen i høj grad imødekommer intentionerne i den ny folkeskolelov for netop den målgruppe af elever, der går her. Netop derfor er det ærgerligt, at de målingsværktøjer, der er taget i anvendelse ikke skalamæssigt ligger inden for elevernes præstationsområder. 10

11 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 Den nye Heldagsskole SVENDBORG KOMMUNE

12 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 PRÆSENTATION AF SKOLEN Tilbuddet er rettet mod børn/unge med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, hvor familien ofte inddrages i arbejdet. Vi er af den overbevisning, at enhver pædagogik må tage sit udgangspunkt i de mennesker, den vedrører, og vi arbejder derfor med udgangspunkt i, hvem vi er, hvem vi var, og hvem vi gerne vil være. Der arbejdes med evnen til relationsdannelse, sociale kompetencer med baggrund i de personlige ressourcer. Der lægges vægt på arbejdet med den enkelte i gruppen/fællesskabet. Skolen tilbyder undervisning i henhold til folkeskolereformen/lov 409. Skolens primære opgave er, at støtte eleverne i at genvinde de kompetencer, der muliggør tilbagevenden til almenområdet. For en gruppe af særligt sårbare børn - / unge og deres familier tilbydes i samarbejde med Svendborg Kommunes familieafdeling en udvidet indsats. Indsatsen er konkret og af hhv. pædagogisk og / eller terapeutisk karakter. Vi arbejder ud fra værdierne for Svendborg Kommune Helhed i opgaveløsningen Borgeren i centrum Læring og udvikling Trivsel samt ud fra vort eget værdisæt Vi anerkender det enkelte menneskes udgangspunkt, og insisterer på en faglig, social og personlig udvikling. Vi gør os umage med at se, høre og forstå barnet / den unge - der er udgangspunktet for vort arbejde. Vi bygger på den enkeltes ressourcer og potentialer. Vi samarbejder åbent, oprigtigt og forpligtende. Vi arbejder energisk og engageret for at nå vores mål. Vi lærer og udvikler os vedvarende og systematisk. Mission: "Mennesker i udvikling"

13 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 Tilbuddet er: Helhedsorienteret og rettet mod børn / unge og dennes familie. Baseret på et individuelt tilrettelagt tilbud med undervisning, pædagogisk indsats og terapi. Resultatorienteret og med udgangspunkt i barnets / den unges personlige, sociale og faglige kompetencer. Baseret på et højt fagligt niveau, der løbende udvikles. Der arbejdes med fokus på mål, målbarhed og opfølgning på mål. Vision: "Vi styrker viljen og evnen til ansvar for eget liv" Den fælles faglige Det vi stiller krav til børn og unge om, er udvikling hen mod en så normal voksentilværelse som muligt. Udvikling som evnen til at forholde sit til stadigt mere komplekse situationer. At turde udvikle sig er forbundet med stor usikkerhed og kræver stor tillid til sine omgivelser. Tillid er en funktion af gentagne mønstre af basal omsorg. Disse børn og unge har som oftest ikke oplevet denne omsorg og derigennem opnået tillid til omverdenen, som forudsætning for at slippe et udviklingstrin for at gå ind i det næste, men den usikkerhed det giver. Hvis vi afkræver barnet og den unge udvikling, er forudsætningen altså, at barnet / den unge kan opnå tillid gennem de gentagne mønstre af omsorg, vi stiller op omkring ham / hende. Med den opvækst barnet / den unge har haft, vil denne tillid være særdeles skrøbelig igennem hele opvæksten og frem til vedkommende er landet i en selvstændig, selvtillidsfuld og helst selvforsørgende voksenidentitet. Med det "in mente" er det vigtigt, at ressourcepersonerne omkring den enkelte er så gennemgående, som det nu lader sig gøre i et professionelt set-up. Vores arbejde må derfor sikre, at tilliden som forudsætning for udvikling skabes og løbende er intakt. Der skal derfor etableres en så gennemgående voksenkontakt som mulig. Dette er nødvendig for at barnet / den unge kan fastholde tilliden. Ovenstående forståelse af barnets / den unges problemkompleks er grundlaget for vores øvrige faglige indsats. Vi skal på lang sigt kunne træde handlekraftigt til med tillidsskabende og tillidsbevarende funktioner, når netværket svigter.

14 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 Fakta Fælles ledelse og administration. Den nye Heldagsskole leverer faglig og generel ledelse samt administration til de enkelte skoleafdelinger. 1 bygningsansvarlig, 1 sekretær, 1 centerleder og 2 afdelingsledere. 3 skoleafdelinger: Brydevej / indskoling, Juulgården / mellemtrinnet, Gl. Nyby / udskolingen Afdelingerne udnytter fælles driftsmidler og bygninger: Biler, lager, værksteder og crossmaskiner. Skolen tilbyder aktiviteter og ture, der tager udgangspunkt i det enkelte barns /den enkelte unges handleplan. Afdelingerne har fælles ejendomsvedligehold, der tillige anvendes til interne praktikforløb. Juulgården Fakta Maksimum 24 børn i alderen 8-12 år med følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Elever direkte fra børnehaver, folkeskoler, samt tilbagetagne ikke færdigbehandelede fra andre heldagsskoler og døgninstitutioner. 4 lærere, 8 pædagoger, 1 terapeut og 1 afdelingsleder. Skolen er etableret i Der er en god fordeling af unge og meget erfarne medarbejdere. Bygningerne er ejet af Svendborg Kommune. Generelt Opbygning af tillid er et grundlæggende fokuspunkt for arbejdet med børnene. Tillid til de omgivende voksne som forudsætning for udvikling. Tilliden opbygges gennem omsorg. Observation, analyse samt handling på baggrund af dette er grundvilkår for arbejdet. Formel opfølgning udføres løbende med konferencer 1 gang i kvartalet som styringsredskab. Der arbejdes ud fra en stærk faglighed i de primære faggrupper med et beskrevet, tværfagligt arbejdsgrundlag. Tilgangen til eleverne er differentieret. Der arbejdes i tværfaglige teams. Pædagogik Som elev på Juulgården komme man i en gruppe, hvor der er tilknyttet et fast team af lærer og pædagoger. Der arbejdes med at skabe tilknytning, etablere kontakt, erhverve oplevelser, danne erfaringer og styrke interesser, således at eleven med udbytte kan indgå i og begå sig i skiftende sociale sammenhænge.

15 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 Eleverne støttes i at være opsøgende undersøgende og kritiske, således at de opnåede erfaringer kan støtte en hensigtsmæssig udvikling. Hver morgen gives der f. eks. tid til at tale sammen om aktuelle emner, til at få morgenmad og efter tur kunne fortælle, hvad der er sket, siden man var sammen sidst. Hvis man har fået en skæv start på dagen, kan det ofte hjælpe at få talt om det og om, hvad man evt. kan gøre for at undgå det en anden gang. Gruppen er udgangspunkt for både undervisning og aktiviteter. 2 gange årligt tager gruppen på lejrskole. Den ene varer 2 døgn den anden 3 døgn. Undervisning Undervisningen foregår i grupper a 5-7 med 1 lærer og 2 pædagoger. Eleverne undervises 33 timer ugentligt (iht. folkeskolereformen). Undervisningen foregår ofte i mindre grupper. Undervisningen er individuelt tilrettelagt specialundervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger med det formål at give eleven færdigheder og kundskaber til at opnå det maksimale udbytte af den fortsatte skolegang. I de praktisk/kreative fag og idræt afvikles undervisningen under former, der bærer præg af, at Juulgården er en særlig skole. Det tilstræbes i tilrettelæggelsen af undervisningen, at gøre det muligt for eleven at indgå i en almen skole, hvilket vi har gode erfaringer med. Terapi Gennem en individuelt tilrettelagt terapeutisk indsats, der tager udgangspunkt i handleplanen, er der fokus på at give barnet de bedst mulige opvækstvilkår. Familieterapien består primært af terapeutiske samtaler, råd og vejledning samt konkrete opgaver. Barnet og søskende deltager i det omfang, det vurderes at gavne barnet og familien alt efter, hvilket tema der arbejdes efter. Der er samtaler ca. hver anden uge. I opstarten kan der være samtale hver uge, hvis familien ønsker det. Hver samtale er af ca. en times varighed. Tilgangen er grundlæggende psykodynamisk. Ligeledes tilbydes afgrænsede kognitive forløb. Gl. Nyby Fakta Maksimum 16 unge i alderen år med følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Eleverne er tilbagetagne, ikke færdigbehandlede fra døgninstitutioner eller andre heldagsskoler, samt fra almen skolen.

16 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 3 lærere, 5 pædagoger, 1 værkstedsass., 1,6 terapeuter og 1 afdelingsleder. Pædagogik, undervisning, værkstedsundervisning, terapi. Skolen er etableret i Personalet består af en god blanding af erfarne og unge med højt uddannelsesniveau og relevant efteruddannelse. Særdeles veluddannet personale med god aldersfordeling. Bygningerne er ejet af Svendborg Kommune Generelt Udvikling er omdrejningspunktet for Gl. Nybys samarbejde med elever og forældre. Der arbejdes med udgangspunkt i den unges og familiens ressourcer. Læringsbegrebet er centralt i Gl. Nybys faglige udvikling. Der arbejdes målrettet ud fra de medfølgende handleplaner. Formel opfølgning udføres løbende med ½ årlige konferencer som styringsredskab. Der arbejdes ud fra en stærk faglighed i de primære faggrupper med et beskrevet, tværfagligt arbejdsgrundlag. Tilgangen til eleverne er differentieret. Der arbejdes i tværfaglige teams. Pædagogik Der arbejdes med tilknytning, færdigheder i det sociale rum, selvstændighed, selverkendelse og erkendelse af ansvar ud fra en anerkendende tilgang. Samarbejde omkring styrkelse af selvværd foregår gennem samtaler og oplevelser. Der arbejdes såvel i det sociale rum i skolen, som i det omgivende samfund, bl.a. ud fra 2 ekskursioner af 5 døgns varighed. Der tilbydes 2 3- dages ture i forbindelse med sommerferien. Ved svingende fremmøde ydes der støtte til at møde evt. i form af afhentning. Der arbejdes målrettet med problemstillinger der marginaliserer, - herunder mobning, stofmisbrug, vold. Aktiviteter som ridning, cross, udeliv, kreative oplevelser anvendes som redskab til at understøtte den pædagogiske indsats. Undervisning Skoletilbud iht. folkeskolereformen. Der tilbydes 9. klasses afgangseksamen i fagene dansk, engels og matematik. Der undervises i 35 timer om ugen. Der undervises i grupper af 5-7 med 1 lærer og 1 pædagog. Der arbejdes løbende med at tilpasse undervisningen til den eksisterende målgruppe. Der kræves til stadighed opmærksomhed på alternative læringsstile.

17 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 Terapi Der arbejdes med selvforståelse som udgangspunkt for ændring af adfærds og samværsmønstre. Enesamtaler med fortrolig voksen 1 time pr. uge. Terapi med familien og/eller øvrige betydningsfulde personer 1½ time. Familierne prioriteres således, at de tilbydes terapi hver anden eller tredje uge. Netværket bliver som oftest bragt ind/ tilbage i den unges kreds af ressource-personer. I kritiske situationer er terapeuten ofte den første, den unge kontakter. Her får den unge en direkte telefonlinie. I disse situationer intensiveres alle aktiviteter med terapeuten som tovholder. Ved udrykning i særlige situationer sker det som oftest via terapeuten, som den fortrolige voksne. Terapien leveres af særdeles erfarent og veluddannet personale. Tilgangen er grundlæggende psykodynamisk. Ligeledes tilbydes afgrænsede kognitive forløb. Brydevej Fakta Maksimum 16 børn i alderen 5-9 år med følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. 2 lærere, 7 pædagoger, 1 terapeut og 1 afdelingsleder. Veluddannet personale med god aldersfordeling. Generelt Tilbuddet matcher i sin struktur den almene skoles indskoling. Det er tanken at skabe et trygt miljø for de mindste skolepligtige børn, med det formål at sikre et ideelt udviklingsrum, hvor forældrene oplever, at stedet også drager omsorg for deres barn. Opbygning af tillid er et grundlæggende fokuspunkt for arbejdet med børnene. Tillid til de omgivende voksne som forudsætning for udvikling. Tilliden opbygges gennem omsorg. Observation, analyse samt handling på baggrund af analyse er grundvilkår for arbejdet. Formel opfølgning udføres løbende med konferencer 1 gang i kvartalet som styringsredskab. Der arbejdes ud fra en stærk faglighed i de primære faggrupper med et beskrevet, tværfagligt arbejdsgrundlag. Tilgangen til eleverne er differentieret. Der arbejdes i tværfaglige teams. Pædagogik Der arbejdes med at skabe tilknytning, etablere kontakt, erhverve oplevelser, danne erfaringer og styrke interesser, således at eleven med udbytte kan

18 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 indgå i og begå sig i skiftende sociale sammenhænge. Eleverne støttes i at være opsøgende, undersøgende og kritiske, således at de opnåede erfaringer kan støtte en hensigtsmæssig udvikling. Gennem strukturerede, fastlagte forløb arbejdes der med begreber som selvværd og respekt. Hvis man har fået en skæv start på dagen, kan det ofte hjælpe at få talt om det og om, hvad man evt. kan gøre for at undgå det en anden gang. Gruppen er udgangspunkt for både undervisning og aktiviteter. 2 gange årligt tager gruppen på tur. Den ene varer 2 døgn den anden 3 døgn. Aktiviteter som ridning, cross, udeliv, kreative oplevelser anvendes som redskab til at understøtte den pædagogiske indsats. Undervisning Der undervises i grupper af 5-8 med 1 lærer og 2-3 pædagoger, afhængig af elevsammensætning. Undervisning foregår i hht. folkeskolereformen og i mindre grupper. Undervisningen er individuelt tilrettelagt specialundervisning i 30 timer om ugen. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger med det formål, at give eleven færdigheder og kundskaber til at opnå det maksimale udbytte af den fortsatte skolegang. De praktisk/kreative fag og idræt prioriteres højt. Det tilstræbes i tilrettelæggelsen af undervisningen, at gøre det muligt for eleven at indgå i en almen skole. Terapi Gennem en individuelt tilrettelagt terapeutisk indsats, der tager udgangspunkt i handleplanen, er der fokus på at give barnet de bedst mulige opvækstvilkår. Familieterapien består primært af terapeutiske samtaler, råd og vejledning samt konkrete opgaver. Barnet og søskende deltager i det omfang det vurderes at gavne barnet og familien alt efter hvilket tema, der arbejdes efter. Der er samtaler ca. hver anden uge. I opstarten kan der være samtale hver uge. Hver samtale er af ca. en times varighed. I særlige tilfælde tilbydes der legeterapi i afgrænsede tidsforløb. Tilgangen er grundlæggende psykodynamisk. Ligeledes tilbydes afgrænsede kognitive forløb.

19 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Den nye Heldagsskole er en moderne skole for elever, der har vanskeligt ved at klare de krav, der stilles i almenskolen. I en moderne folkeskole stilles krav om at kunne mestre mange forskellige undervisningsformer lige fra katederundervisning over projektundervisning til gruppearbejde m.fl.. Det stiller store krav til eleverne om at være parate til at omstille sig til nye forhold, når undervisningen kræver det. En del elever har, af mange forskellige årsager, vanskeligt ved at leve op til disse krav, samtidigt med at de skal tage hensyn til alle de øvrige i den klasse, de går i en vanskelig øvelse, ikke mindst hvis ikke man har haft de traditionelle opdragelsesmønstre, som samfundet bygger på. Mange af de elever, der oplever disse vanskeligheder, får hjælp i folkeskolen og klarer sig igennem perioder af korte eller længere varighed og gennemfører folkeskolen i fin stil. For nogle elever er det sværere, og for dem kan det være en stor hjælp at få en tid i Den nye Heldagsskole. Den nye Heldagsskole er en moderne skole med et tidssvarende IT-setup, rivende udvikling af metoder på såvel det undervisningsmæssige som det socialpædagogiske område samt et stærkt terapeutisk team. En tids skolegang på Den nye Heldagsskole kan være en afgørende forudsætning for, at et barn senere kan gennemføre en meningsfuld skolegang i den skole, der ligger tættest på dets bolig og hvor kammeraterne er.

20 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Tidligere kvalitetsrapporter har ikke givet anledning til handleplaner.

21 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Den nye Heldagsskole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2011/12 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående graf viser blot et øjebliksbillede af niveauet grundet det lave elevtal på Den nye Heldagsskole. Niveauet på de enkelte klassetrin ændres løbende - grundet til - og afgang af elever. Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Den nye Heldagsskole Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS)

22 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Den nye Heldagsskole Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Den nye Heldagsskole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående graf viser blot et øjebliksbillede af niveauet grundet det lave elevtal på Den nye Heldagsskole. Niveauet på de enkelte klassetrin ændres løbende - grundet til - og afgang af elever. Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Den nye Heldagsskole Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

23 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Den nye Heldagsskole Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Den nye Heldagsskole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Nej Ja Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Ja Nej Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående graf viser blot et øjebliksbillede af niveauet grundet det lave elevtal på Den nye Heldagsskole. Niveauet på de enkelte klassetrin ændres løbende - grundet til - og afgang af elever. Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Den nye Heldagsskole Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

24 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Den nye Heldagsskole Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). INKLUSION Antal elever, der modtager specialundervisning, Den nye Heldagsskole Antal elever Procent Skolen, 2013/ ,0% Skolen, 2012/ ,0% Skolen, 2011/ ,0% Kommunen, 2013/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

25 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel af elever med bopæl i kommunen og undervisning i dansk som andetsprog, Den nye Heldagsskole Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Skolen, 2013/ % 93% Skolen, 2012/ % 100% Skolen, 2011/ % 100% Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 2013/ % 3% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

26 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Den nye Heldagsskole Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Den nye Heldagsskole Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014.

27 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Den nye Heldagsskole Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, Den nye Heldagsskole Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014.

28 [Skriv tekst] KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2013/14 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Bestyrelsen kan med tilfredshed notere sig, at Den nye Heldagsskole er godt på vej med implementering af centrale elementer forbundet med reformen af Folkeskolen. Særligt kan fremhæves implementering af høj grad af differentiering i undervisningen såvel som tydelig grad af målstyring i undervisningen. Bestyrelsen noterer sig, at HR-ressourcen er under stort pres. Bestyrelsen ser frem til at medvirke til videreudvikling af HR, undervisningssåvel behandlings- og familieinddragelsestiltag. Særligt bør der være bevågenhed omkring optagegrundlag, herunder også forhold forbundet med indsatser så som udvidet indsats o lign. Videre bør der være bevågenhed omkring muligheder for intensivering af samarbejdet med almenmiljøet/almenskolen. Bestyrelsens ser endvidere frem til næste rapport, hvor LIS kan levere de relevante data ifht til kravene til kvalitetsrapporten i henhold til bekendtgørelsen. Den nye Heldagsskole Svendborg Kommune

29 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Issø-skolen Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1

30 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 12 5 INKLUSION 13 6 KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet 15 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Inklusion IT/digitalisering Læring 19 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 20 2

31 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Issø-skolen stræber mod at være en skole med læring af høj kvalitet for alle. Vi lægger vægt på at være en skole hvor alle har lyst til at være og alle har mod på at lære. Vi har meget fokus på fællesskab, dialog, anerkendelse og innovation. Skolen er to-sporet og struktureret således, at indskolingen med SFO fysisk er beliggende i Kirkeby med ca. 175 elever, - mellemtrin, udskoling og specialklasserække ( årgang) er fysisk beliggende i Stenstrup med ca. 255 elever - i alt ca. 430 elever. Der er en privatdrevet juniorklub/fritidstilbud for årgang på skolens område i Stenstrup. Vi er idrætsskole, hvilket indebærer, at alle elever fra årgang har 6 ugentlige idrætstimer (fuldt indfaset ) årgang har 4 ugentlige idrætstimer. Vi søger at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn udnytter deres potentiale, så de opnår deres maximale faglige niveau. Vi arbejder med fire særlige kompetencer, der skal udvikles hos børnene: kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. 3

32 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Kvalitetsrapport 2013/14 er i et nyt koncept, med nye temaer og den benytter folkeskolereformens terminologi, men er rettet mod et skoleår før reformens indførelse. Vi ser perspektiv i at følge skolens bevægelse og udvikling på de forskellige parametre i de kommende år. Resultaterne fra de nationale test viser generelt en positiv bevægelse for eleverne og skolen. Resultaterne fra FSA viser generelt en positiv tendens omend afgangskarakterne for denne årgang ikke er helt tilfredsstillende. Vi bemærker at pigerne præsterer tilfredsstillende, men at udfordringen er at løfte drengenes samlede niveau. 4

33 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Der er ikke udarbejdet egentlige handleplaner, men Svendborg Kommune har 5 perspektiver under overskriften: Mål, læring og resultater Til disse har vi følgende kommentarer: Den åbne skole Begrebet "den åbne skole" vedrører skolereformen fra skoleåret , og ikke skoleåret , som kvalitetsrapporten omhandler. Ledelse Gennem skoleåret har ledelsen haft fokus på gennemførelse af en procesplan med henblik på at forberede skolereformens indhold, udmøntning af reglerne for lærernes arbejde, samt etablering af lærernes arbejdspladser. Hele processen har involveret medarbejderne, og processen og det fremtidige fokus udgjorde en væsentlig ledelsesmæssig opgave. Samtidig har vi ændret i organisationen og ledelsen i forhold til samarbejdet med det nyetablerede CETS. Inkluderende læringsmiljøer Skolens inklusionsteam, der er lederstyret, er centralt for arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Det består af lærere og læsevejleder, der har deltaget i inklusionsvejlederkursus. Skolen er tosporet og generelt er timerne parallellagt, og inklusionstimerne bruges fleksibelt over året til at holddele på årgangen/klassen for at understøtte et inkluderende læringsmiljø, der udfordrer alle elever. Læringsmiljø og trivsel Vi stræber mod af være: En skole med læring af høj kvalitet for alle. En skole hvor alle har lyst til at være og mod på at lære. En skole med fokus på fællesskab, dialog, anerkendelse og innovation Derfor søger vi at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn udnytter deres potentiale, så de opnår deres maximale faglige niveau. Vi arbejder med fire særlige kompetencer, der skal udvikles hos børnene: kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Digitalisering og medialisering Anvendelsen af digitale læremidler i undervisningen foregår naturligt i lighed med brugen af mere traditionelle boglige undervisningsmidler. Der er projektorer med whiteboards og lyd og mulighed for kablet netopkobling i alle primære klasse- og faglokaler. De fleste lokaler har appletv med mulighed for trådløs netopkobling af appleprodukter. Skolen stiller en ipad til rådighed for alle ansatte med undervisningsopgaver. 5

34 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Issøskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2011/12 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). I talmaterialet i afsnittet om de nationale test er Issø-skolens specialklasseelever (specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder) medregnet, hvilket giver et misvisende billede af skolens resultater. Det bevirker også at en sammenligning eller rating med andre skoler ikke giver mening Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Issøskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-8,7 5,5 9,7 19,4 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-17,6-0,6 0,1 6,7 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-8,8-4,5 3,1 5, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 6

35 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Issø-skolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-10,4-4,2-10,5-9,5-5,0-3, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Issø-skolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Nej Ja Ja Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Ja Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Issø-skolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-0,4-0,6 2,3 2,1 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-4,1-3,3-7,9 0,7 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,6-0,8-0,4 11, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 7

36 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Issø-skolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 0,0 5,0 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-10,5-1,4-5,5 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Issø-skolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Ja Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Issø-skolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-2,0-12,9-0,5 3,5 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-15,2 6,0 8,7 9,0 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,7-1,2 3,3 2, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 8

37 Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Issø-skolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 6,4 7,2 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 2,0 13,2 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 2,4 4, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

38 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse, Issø-skolen Skolen, 2013/14 94% Skolen, 2012/13 83% Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 93% 97% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FSA i dansk, matematik og bundne prøvefag, Issø-skolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 5,8 6,4 5,9 Skolen, 2012/13 6,8 6,5 6,7 Skolen, 2011/12 6,2 7,1 6,6 Kommunen, 2013/14 6,7 6,2 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved FSA fordelt på fag og køn, Issø-skolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 4,5 7,3 6,2 6,5 5,1 6,9 Skolen, 2012/13 7,6 6,0 7,0 6,0 7,6 6,0 Skolen, 2011/12 5,8 6,8 6,6 8,0 6,3 7,0 Kommunen, 2013/14 6,0 7,3 6,6 5,7 6,4 6,9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Issøskolen 10

39 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 5,9 6,0 Skolen, 2012/13 6,7 6,6 Skolen, 2011/12 6,8 6,6 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Issøskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 83% 94% 100% 92% 94% 92% 94% 93% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 11

40 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Issø-skolen 3 måneder, % 26% 3 måneder, % 3 måneder, % 15 måneder, % 93% 15 måneder, % 15 måneder, % 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 12

41 5 INKLUSION 5.1 Antal elever, der modtager specialundervisning, Issø-skolen Antal elever Procent Skolen, 2013/ ,4% Skolen, 2012/ ,0% Skolen, 2011/ ,4% Kommunen, 2013/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tabellen og tallene er ikke valide. For de sidste to skoleår angiver tallet antallet af elever i vores specialklasserække. Skolen opererer ikke længere med begrebet specialundervisning. 13

42 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel af elever med bopæl i kommunen og undervisning i dansk som andetsprog, Issøskolen Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/ % 100% Skolen, 2012/ % 98% Skolen, 2011/ % 98% Kommunen, 2013/ % 3% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 14

43 6.2 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Issø-skolen anvender ikke TRIO, hvilket indebærer at der ikke generes talmateriale for undervisning og kompetencedækning. 15

44 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 7.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Issø-skolen Inklusion 3,7 3,8 IT/digitalisering 3,4 3,6 Læring 3,2 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Baggrunden for svarene på de kommunale mål og indsatsområder og forståelsen og tilgangen kan være forskellig fra skole til skole. Man kan derfor kun med forsigtighed drage konklusioner af sammenligningen. 16

45 7.2 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Issø-skolen Inklusion, samlet 3,7 3,8 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,6 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,6 3,8 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,0 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 17

46 7.3 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Issø-skolen IT/digitalisering, samlet 3,4 3,6 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 3,7 4,0 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,0 3,3 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,5 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 18

47 7.4 Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, Issø-skolen Læring, samlet 3,2 3,6 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 2,9 3,3 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,4 3,9 Faglige mål og synlig læring 3,3 3,4 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,0 3,8 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 19

48 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Vi tager kvalitetsrapporten til efterretning, og vi ser perspektiver i at følge skolens bevægelse og udvikling på de forskellige parametre i de kommende år. 20

49 Issø-skolen Svendborg Kommune 1

50 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Nymarkskolen Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1

51 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 12 5 INKLUSION 13 6 KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet 15 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Inklusion IT/digitalisering Læring 23 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 25 2

52 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Nymarkskolen har pr. 1. januar elever. Skolen har 8 spor på 7.-9.årgang samt 5 spor i kommunens 10.klassecenter med ca. 125 elever. Skolen har skolen endvidere flg. specialtilbud for årige: specialklasserække, læsekompetencecenter, modtagelsesklasse m.m. Skolens aktiviteter foregår i to fysisk adskilte afdelinger: Marslevvej 1, som rummer årgang samt specialtilbud Gyldenbjergvej 31, som rummer 10.klassecenteret Vi har i løbet af det sidste år fået renoveret nogle af skolens lokaler. Vi har i den forbindelse fået nye fysiklokaler, nyt multiværksted og læringscenter. Endelig har vi fået et stort produktionskøkken, en ny spisesal samt nye kontorer. Køkkenet og spisesalen rummer vores LOMA-projekt, hvor lokal madproduktion og servering til skolens elever og ansatte sammentænkes med undervisning i sundhed, uddannelse/job og skolens fag. Vores overordnede mål er at skabe en unik skole med særligt fokus på unges identitet, kultur og dannelse. Vi har særligt fokus på Projekt- og produktorienteret undervisning, der kan skabe mod, muligheder og mening for vore elever fleksibel tilrettelæggelse og forpligtende teamsamarbejde inddragelse af ny viden, IT og medier høj grad af elevinddragelse værdifulde traditioner, der styrker skolens fællesskaber tæt forældresamarbejde Personalet består af ca. 80 kompetente og engagerede medarbejdere, som er i fuld gang med den spændende opgave, der ligger i at skabe fælles sprog, forståelse og kultur for skolens elever, forældre og ansatte på en skole, der kun er 3 ½ år gammel. Ledelsen består af et samarbejdende team på 3 afdelingsledere, viceskoleleder og skoleleder. 3

53 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sammenfattende kan oplistes følgende styrker ved skolen: Strukturelt: Optimal elevsammensætning, der i kraft af sin mangfoldighed m.h.t. f.eks. familiernes kultur, etnicitet, socioøkonomiske og uddannelsesmæssige baggrund giver skolen særligt gode muligheder for at omsætte folkeskolens formålsparagraf i praksis. Optimal størrelse. Den forholdsvis store volumen giver alle elever mulighed for både at blive udfordret i at møde personer, der er anderledes end dem selv og tryghed i at møde nogen, der ligner dem selv. Størrelsen giver endvidere mulighed for at kunne tilbyde såvel fransk som tysk som tilbudsfag samt for at give et valgfagsudbud med en god bredde og variation, og endelig giver størrelsen alle medarbejdere for at udvikle sig sammen med dygtige fagkolleger. Optimal opgavesammensætning. Skolens vifte af specialtilbud har et omfang, der er stort nok til at vedligeholde og udvikle den specialpædagogiske ekspertise i at varetage de særlige undervisningsopgaver. At specialtilbuddene er en integreret del af hele skolen giver på medarbejderniveau mulighed for flow af hhv. specialpædagogisk og fagdidaktisk kompetence på tværs i hele personalegruppen og på elevniveau giver det mulighed for forskellige former for deltagelse i fællesskaber på tværs af skolen bl.a. i form af (prøve)udslusninger til almenklasser. Indholdsmæssigt: En medarbejdergruppe med mange meget kompetente undervisere og en medarbejdergruppe, der er meget dedikerede til deres opgave samt en medarbejdergruppe, der professionelt forpligter sig på det fælles ansvar og samarbejde, der er nødvendigt for at løse vores vigtigste opgave: at sikre og til stadighed udvikle god læring og trivsel for eleverne. Elever, der for størstedelen trives og bidrager positivt til en god skolekultur. En stor del af forældrene, som engagerer sig i deres børns skolegang og bakker op om skolens aktiviteter. Vi kan ligeledes opliste nogle udfordringer: Strukturelt/fysisk: Bygninger og faciliteter. Jvf. tidligere henvendelser til det politiske niveau er det et stort ønske at få renvoret de resterende 4/5 af skolens bygninger til en indbydende og tidssvarende standard for klasseværelser og fællesrum, at få etableret et nyt musiklokale samt at få lokaler, der muliggør holddeling og et par små samtalerum. Endelig er det et ønske at få realiseret en række forbedringer af skolens udeområder - herunder idrætsfaciliteter, så de understøtter de bevægelsesaktiviteter, som der både eksternt og internter høje forventninger om at øge. Indholdsmæssigt- pædagogisk og ledelsesmæssigt: Systematik og synlighed. Reformen skærper vores opmærksomhed på, at vi som organisation skal søge viden og erfaring, som gør os i stand til at udvikle arbejdsformer, værktøjer og metoder til at øge synligheden og systematikken i opstilling af mål for læring, evalueringer og anvendelse af disse. Vi skal i arbejdet være opmærksomme på i videst muligt omfang at inddrage eleverne og deres forældre i arbejdet med at sætte og nå mål, og på at læring skal ske på alle niveauer i organisationen. 4

54 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5

55 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Nymarkskolen Dansk, læsning 8. klasse Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Resultaterne giver anledning til at lægge kræfter i at undersøge, hvordan resultaterne kan forbedres for kommende årgange Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Nymarkskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 3,2 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 4,9 5, klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Ingen kommentarer - ud over at der ser ud til at være uoverensstemmelse mellem grafens tal og de resultater, vi på skolen selv kan aflæse på hjemmesiden testogprøver.dk Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Nymarkskolen 6

56 Dansk, læsning 8. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Nymarkskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 14,6 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-1,0 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 11, klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Nymarkskolen Dansk, læsning 8. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Resultaterne giver anledning til at undersøge, hvordan resultater fremover kan forbedres Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Nymarkskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 0,6 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,2-4, klasse 7

57 Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8

58 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse, Nymarkskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 95% 95% 96% 97% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi finder umiddelbart tallene tilfredsstillende i forhold til skolens elevsammensætning. Vi har stort fokus på, at alle elever, der har reel mulighed for at aflægge prøve, gør det og fritager alene i tilfælde, hvor der er tale om funktionsnedsættelse eller manglende danskkundskaber p.g.a. for kort ophold i landet på prøvetidspunktet. Skolen har modtagelsesklasse for sent ankomne unge, som udsluses til almenklasse, så snart det er muligt - uafhængigt af prøveterminer. Jo senere i forløbet op mod 9.klasseprøverne en "nyankommet" tosproget elev udsluses til almenklasse, jo større vanskeligheder vil der være i forhold til at være i stand til at deltage i prøverne i alle fag Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FSA i dansk, matematik og bundne prøvefag, Nymarkskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 6,8 6,2 6,8 Skolen, 2012/13 6,7 6,0 6,5 Skolen, 2011/12 6,9 6,9 6,9 Kommunen, 2013/14 6,7 6,2 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi finder resultaterne tilfredsstillende set i forhold til skolens elevgruppe Karaktergennemsnit ved FSA fordelt på fag og køn, Nymarkskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 6,4 7,3 6,4 5,9 6,5 7,0 Skolen, 2012/13 6,2 7,1 6,5 5,5 6,4 6,6 Skolen, 2011/12 6,6 7,1 7,3 6,4 6,8 6,9 Kommunen, 2013/14 6,0 7,3 6,6 5,7 6,4 6,9 9

59 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi finder resultaterne set i forhold til skolens elevgruppe Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Nymarkskolen Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 6,8 6,8 Skolen, 2012/13 6,5 6,7 Skolen, 2011/12 7,0 6,7 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi finder resultaterne tilfredsstillende Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Nymarkskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 90% 93% 96% 91% 96% 92% 94% 93% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Resultaterne giver anledning til at undersøge, hvordan tallene kan forbedres for kommende årgange Karaktergennemsnit ved afslutningen af 10. klasse 10

60 11

61 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Nymarkskolen 3 måneder, måneder, % 26% 33% 28% 3 måneder, % 15 måneder, % 87% 15 måneder, % 15 måneder, % 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 12

62 5 INKLUSION 5.1 Antal elever, der modtager specialundervisning, Nymarkskolen Antal elever Procent Skolen, 2013/ ,6% Skolen, 2012/ ,4% Skolen, 2011/ ,3% Kommunen, 2013/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tallene afspejler, at vi på skolen har specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, specialklasse for elever med massive læsevanskeligheder samt specialklasse for elever med betydelige emotionelle og sociale vanskeligheder. 13

63 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel af elever med bopæl i kommunen og undervisning i dansk som andetsprog, Nymarkskolen Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/ % 97% Skolen, 2012/ % 97% 20,7% 17,0% Skolen, 2011/ % 96% 19,5% 20,4% Kommunen, 2013/ % 3% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Ved en beklagelig fejl er det i skoleåret ikke blevet registreret, hvilke elever der har modtaget undervisningen i dansk som andetsprog. Der vil blive fulgt op på dette i forhold til fremtidig registrering. Vi vurderer, at andelen af elever, der har modtaget undervisning i DSA sidste år har været på linje på niveauet for foregående år. 14

64 6.2 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Nymarkskolen Skolen, 2013/14 88% Skolen, 2012/13 73% Kommunen, 2013/14 84% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 15

65 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Nymarkskolen Dansk Engelsk Tysk Fransk 92% 95% 97% 92% 100% 100% 100% 100% Historie 50% 70% Kristendomskundskab 29% 39% Samfundsfag 75% 82% Matematik 92% 95% Geografi 58% 69% Biologi 50% 59% Fysik/kemi Idræt 83% 93% 96% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Opgørelsen viser, at der er et stort behov for efteruddannelse i især i forhold til biologi og geografi. Vi er meget tilfredse med, at der er i indeværende skoleår er etableret lokal efteruddannelse m.h.p. at lærere kan opbygget undervisningskompetence svarende til linjefag i historie, kristendomskundskab og historie. Vi har p.t. 2 lærere under uddannelse i historie, 2 i kristendomskundskab og 4 i samfundsfag. Det er vigtigt at opbygningen af linjefagskompetencer kan ske gennem efteruddannelse, der er tilpasset, at det er lærere med stor undervisningserfaring, der deltager Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Nymarkskolen 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 10. Klasse 92% 88% 85% 87% 87% 87% 88% 88% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 16

66 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 17

67 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 7.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Nymarkskolen Inklusion 3,9 3,8 IT/digitalisering 3,6 4,1 Læring 3,7 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Skolens ledelsesteam har ud fra ledelsens kendskab og helhedsperspektiv på skolen besvaret det spørgeskema, som har resulteret i ovenstående grafer. Ifølge denne selvevaluering er det vores vurdering, at vi på alle de 3 kommunale indsatsområder er på et tilfredsstillende niveau i forhold til de vilkår vi har haft for at arbejde med disse. 18

68 7.2 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Nymarkskolen Inklusion, samlet 3,9 3,8 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,6 3,6 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,8 3,8 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,0 4,3 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Skolen har siden etableringen i 2011 i samtlige udviklingsplaner haft inklusion som et af vore indsatsområder. I har vi arbejdet med flg.: Mål: Elever der afslutter deres skolegang på Nymarkskolen, skal have tilegnet sig faglig viden og færdigheder, samt udviklet sociale og personlige kompetencer, der giver dem mod på og mulighed for, at udnytte deres potentialer, til gavn for sig selv og de fællesskaber, de fremover skal indgå i. Delmål: Alle elever har ret til undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs behov Handleplan: Alle lærere arbejder bevidst med klasserums-ledelse og med at differentiere deres undervisning. I forbindelse med den fælles årsplanlægning i storteamet, planlægges særlige indsatser, der styrker inklusion, f.eks. i form af forløb med holddeling. Inklusionsopgaven understøttes af et vejledningsteam, bestående af: socialpædagog, inklusionsvejledere, DSAvejledere, læse- og matematik-vejleder. Vejledernes arbejde tilrettelægges fleksibelt, således at timerne skemalægges for korte perioder. Supervision/vejledning af kollegaer skal optimeres, og blive en naturlig del af hverdagen. Løbende evaluering /Vidensdeling i inklusionsteamet, ved møder med lederen af inklusion ca. en gang om måneden. Møderne starter fælles og derefter opdeles i inklusion/dsa. (Varighed ca. 1,5 time). Mindst 4 gange om året, planlægges og evalueres indsatserne på storteammøder. Delmål: Elever og lærere fra specialklasser, og elever og lærere fra normalklasser skal opleve et fællesskab, og de skal udnytte hinandens kompetencer. Handleplan: Det enkelte storteam udarbejder fælles årsplan, hvor det fremgår hvilke undervisningsforløb og arrangementer, der skal være fælles. Der udveksles materialer og pædagogisk viden mellem specialklasselærerne og normalklasselærerne 4-6 gange om året, skal der være et fast punkt på storteammøder, hvor der evalueres ud fra delmålet. Delmål: Lav udskillelse af elever til segregerede foranstaltninger. Handleplan: Når en lærer bliver opmærksom på et problem, skal sagen tages op på SP, i storteamet. Efterfølgende kan der indstilles til KIM via inklusionslederen eller tværfaglig gruppe via skolelederen. Hertil kommer en række delmål vedr. vores arbejde med DSA og integration, som i et vist omfang er blevet til i et samarbejde med ministeriets Taskforce på tosprogsområdet, som vi deltog i projekt med i : Kompetenceudvikling af alle DSA-lærere i forhold til at udarbejde og anvende sprogscreeninger Tydelighed vedr. procedurer for overlevering af tosprogede elever fra fødeskoler til Nymarkskolen samt intern resursefordeling, der tager højde for den enkelte storgruppes konkrete elevsammensætning. Tydelighed om, at DSA- og integrationsopgaven er fælles for alle lærere i alle fag på skolen og gode muligheder for vejledning/sparring til at løse denne. Udarbejdelse af faste procedurer og retninglinjer vedr. årets DSA-indsatser 19

69 Som det fremgår er vores selvevaluering, at vore indsatser har god effekt. En vigtig forudsætning for et godt inklusionsarbejde ser vi også i vores grundstruktur, som bl.a. indebærer, at der er en inklusionstovholder og en DSAtovholder i hvert af skolens 7 team samt at disse indbyrdes indgår i fagteam, som sparrer og udvikler sammen. En anden vigtig forudsætning er, at vi ved modtagelsen af den nye 7. årgang afholder introkursus, som bla. har stort fokus på at udvikle elevernes sociale og personlige kompetencer til gavn for en klasse- og skolekultur, der giver deltagelsesmuligheder for alle. Løbende evaluering på møder med eksterne resursepersoner. 20

70 7.3 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Nymarkskolen IT/digitalisering, samlet 3,6 4,1 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 4,0 4,3 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,3 3,5 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,6 4,5 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Det har siden skolens start i 2011 haft høj prioritet at skabe og udvikle en skole, hvor IT/medier anvendes i undervisningen i alle de sammenhænge, hvor det er relevant. Området har hvert år haft sin plads i skolens udviklingsplan - i med disse områder: Mål: IT skal være et naturligt redskab i undervisningen samt være et redskab i lærerens metodemangfoldighed i undervisningen. Derfor skal alle, både lærere og elever, være brugere af IT. Delmål: Både programmer, data, netværk og IT-produkter skal være let tilgængelige Handleplan Der skal laves et pilotprojekt i to klasser, hvor én computer pr. elev afprøves. I samme forbindelse skal IT- kontoret (centralt) sørge for netadgang til samtlige elever. Der skal etableres et hurtigt og let tilgængeligt netværk, der skal dække hele skolen og kunne håndtere minimum 2000 enheder dette er en forudsætning for opfyldelse af alle øvrige målsætninger på IT- området. BJ holder tæt kontakt med IT-kontoret ind til dette punkt er opfyldt. I fagudvalgene skal det drøftes, om Onlinebaserede programmer og andet digitalt materiale kan erstatte papirlærebøgerne. Erfaringer fra 10. klassecenteret kan inddrages. Flest mulige programmer skal placeres i Skyen. Dette skal medføre, at eleven får samme arbejdsvilkår derhjemme (som på skolen) gerne pålogning via UNI - login Dataopbevaring skal ske i Skyen. Dette skal medføre at eleven får samme arbejdsvilkår derhjemme (som på skolen). Der skal indkøbes projektorer til alle klasseværelser Mål: Alle elever skal medbringe (have stillet til rådighed) deres egen enhed. Handleplan: Alle elever skal opfordres til at medbringe deres egen enhed. Dette skal ske allerede i løbet af skoleåret 2013/2014 Der skal findes sikker plads til opbevaring af elevernes medbragte computere -eventuelt gives mulighed for at leje skabsplads. Det skal være muligt, at elevernes og lærernes computere kan oplades/strømforsynes i løbet af skoledagen. Delmål: Alle elever/lærere skal kunne anvende IT/Medier i det daglige skolearbejde Handleplan: Der skal fremstilles en IT/Medieguide. Denne guide skal anvise værktøjer, der kan anvendes i undervisningen. F.eks.: Film, mobiltelefoner, præsentationsprogrammer, m.m. Der skal opbygges traditioner for IT-indsatser på de forskellige årgange (f.eks. film på 8. årgang) 21

71 Alle lærere skal have en computer (evt. en anden enhed) stillet til rådighed af skolen. Det er meget tilfredsstillende at konstatere, at vi i meget vid udstrækning mener at have opfyldt disse mål. Det har været en urimeligt stor udfordring, at det trådløse netværk har været utilstrækkeligt, dårligt - og i mange perioder - slet ikke - fungerende. Dette har vanskeliggjort opfyldelse af alle mål på dette felt, og det er derfor særdeles glædeligt, at der nu er etableret et meget mere velfungerende og stabilt netværk. 22

72 7.4 Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, Nymarkskolen Læring, samlet 3,7 3,6 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,0 3,3 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,9 4,3 Faglige mål og synlig læring 3,5 3,4 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,8 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Selvevalueringen er foretaget i november 2014 nogle måneder inde i skoleået , hvor fokus på netop dette felt er et særligt indsatsområde som følge af folkeskolereformen. Vi har gennem skolens 3,5 års historie arbejdet på at skabe en skole, hvor alle medarbejdere er ambitiøse på elevernes vegne og hvor forpligtelsen på at samarbejde professionelt i team både om elever og fag. Medarbejderne udviser en høj grad af fælles ansvarlighed og engagement i at skabe god læring for eleverne gennem bevidst opbygning af et læringsmiljø med fokus på gode relationer (elev-elev og lærer-elev), fællesskab(er) og høj faglighed med såvel støtte som udfordringer tilpasset elevernes behov. Skolen bærer præg af, at alle medarbejdere har særlig viden, erfaringer og engagement i at arbejde med udskolingselever. Vi er i gang med at udvikle en kultur, hvor det er ønskeligt og natuligt at hhv. søge og give kollegial sparring for at optimere undervisning og læring. Det er vores intention og forventning at styrke dette element yderligere i forbindelse med den tilretning, der skal ske af indhold og organisering af skolens læringscenter som følge af ny bekendtgørelse på området samt hele skolereformen. Øvrige indsatser med betydning for dette felt, som jo må betragtes som skolens absolut vigtigste, er at vi som skole deltager i ministeriets udviklingsprojekt vedr. nye fælles mål, hvilket bl.a.indebærer, at 25 lærere og den samlede ledelse har deltaget i seminarer om, hvordan de nye mål tages i anvendelse - og videreformidlet dette i fagteamsamarbejdet om denne opgave. En anden vigtig indsats består i, at ledelsen har lavet undervisningsobservation og samtale hos/med alle lærere samt samtaler med samtlige 38 klasser for at indsamle data vedr. god undervisning og godt undervisningsmiljø ud fra særlige evidensbaserede kriterier. Det er tanken at anvende disse data i en proces med personalet, der fører frem til en koordineret fælles forståelse af, hvad der skal kendetegne "god undervisning" på Nymarkskolen. En særlig arbejdsgruppe er endvidere i gang med at udarbejde forslag til principper og retningslinjer, der kan tegne en fælles evalueringskultur på skolen med tydelige sammenhæng fra de nationale fælles mål til årsplaner, periodeplaner, nationale test og øvrige evalueringsindsatser til elev/uddannelsesplan og uddannelsesparathedsvurdering. Vi ser vore største udfordringer i at øge systematik og synlighed i den måde vi målsætter, planlægger, evaluerer og følger op på såvel elevers som medarbejderes og lederes læring og ser frem til at få understøttet indsatsen hermed gennem deltagelse i "Programmet for læringsledelse" sammen med kommunens øvrige skoler. 23

73 24

74 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen tager kvalitetsrapporten til efterretning, og resultaterne anses generelt som tilfredsstillende. Vi tilslutter os skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering 25

75 Nymarkskolen Svendborg Kommune 1

76 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Rantzausminde Skole Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1

77 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 12 5 INKLUSION 13 6 KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet 15 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Inklusion IT/digitalisering Læring 19 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 20 2

78 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Skolens vision for læring og dannelse I august 2013 formulerede vi skolens vision for dannelse og læring, og vi formulerede et dannelsesideal, som stræber efter, at eleverne skal forlade Rantzausminde Skole som livsduelige unge mennesker med de bedste muligheder for at leve et aktivt liv til gavn for hver enkelt og for samfundet som helhed. Dannelsesidealet er inspireret af Jan Tønnesvang og har betegnelsen Kvalificeret selvbestemmelse, og det opnås, når der skabes de bedste betingelser i læringsmiljøet, så alle elever har en oplevelse af at få passende udfordringer at høre til fællesskabet at blive set som den, jeg er og kunne se for sig, hvad jeg kan blive at skolegangen skal give mening for den enkelte elev Skolens elevtal og fysiske ramme Rantzausminde Skole er vokset fra et elevtal i 2011 på 509 elever til det nuværende elevtal på 559 elever, fordelt på 26 klasser. Det betyder, at skolens klassekvotient er steget med næsten 2 elever pr. klasse. Vi er to-sporede fra klasse, og 4-sporede i klasse, og dertil har vi en belægningsprocent på SFO på 98%, idet 150 børn fra klasse benytter SFO en. I skoleåret fik vi bygget to nye klasselokaler, som danner ramme om 1. klasse, og med etableringen af arbejdspladser til lærerne har vi udnyttet det indvendige areal til fulde. 3

79 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Kvalitetsrapport 2013/14 er i et nyt koncept med nye temaer, og den benytter folkeskolereformens terminologi, men er rettet mod et skoleår før reformens indførelse. Vi ser perspektiv i at følge skolens bevægelse og udvikling på de forskellige parametre i de kommende år. Resultaterne af de nationale test er svingende, og det må over tid være målet at skabe stabilt gode resultater. Generelt kan man sige, at resultaterne for udskolingen som helhed er tilfredsstillende. Udviklingen i andelen af de allerdygtigste skal ses i sammenhæng med elevernes præstationer, for hvis en årgang i forvejen er højtpræsterende, er det vanskeligt at øge andelen af de allerdygtigste. Afgangskaraktererne ligger i området for den socioøkonomiske reference, og målet er, at resultaterne er bedre end den socioøkonomiske reference. 4

80 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Vi har ikke handleplaner, men kommentarer til de 5 kommunale indsatsområder ses nedenfor. Den åbne skole Begrebet "den åbne skole" vedrører skolereformen fra skoleåret , og ikke skoleåret , som kvalitetsrapporten omhandler. For skoleåret har vi indgået følgende forpligtende åben skole-aftaler: Madskole på 6. årgang i samarbejde med Kulinarisk Sydfyn og Svendborg Erhvervsskole Music Mind Games på 0. årgang i samarbejde med Musikskolen. Børnekor på 4. årgang i samarbejde med Egense Kirkes organist, Pavel Jensen. Sciencetalentudvikling og Naturvidenskabsfestival i overbygningen i samarbejde med Svendborg Gymnasium Historieundervisning i overbygningen i samarbejde med Forsorgsmuseet og Langelandsfortet Ledelse Gennem skoleåret har ledelsen haft fokus på gennemførelse af en procesplan med henblik på at forberede skolereformens indhold, udmøntning af reglerne for lærernes arbejde, samt etablering af lærernes arbejdspladser. Hele processen har involveret medarbejderne i videst muligt omfang, og processen og det fremtidige fokus udgjorde en væsentlig ledelsesmæssig opgave. Samtidig har vi skullet tilrette organisationen til samarbejdet med det nyetablerede CETS. For Rantzausminde Skoles vedkommende havde vi tre bygge- og anlægsarbejder i gang næsten samtidigt. To nye klasselokaler, et udendørs scienceområde, samt etablering af ERI s kunststofbane. Ledelsens vision for elevernes dannelse blev fremlagt på en procesdag i august 2013, og arbejdet med visionen blev taget op på fællesmøder. Som opfølgning på skolens vision har ledelsen deltaget i undervisningen for sammen med lærerne at reflektere over og finde tegn på gode læringsmiljøer og elevernes læring. Lærerne har produceret små videoer, som viser tegn på elevernes læring. Inkluderende læringsmiljøer Skolens vejlederteam er centralt for arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Det drejer sig om læsevejledere, matematikvejleder, inklusionsvejleder, IT-vejleder og læringscentervejleder. Børnehaveklasselederne deltog i skoleåret i et aktionslæringsforløb i faget dansk, og dette kursus fortsætter i indeværende år for naturfag og matematik. For danskfaget har vi forskellige læseindsatser, som fx VAKS undervisning af svage læsere på flere klassetrin. Skolens vejledere deltager i klasser og for enkeltelever, når der er behov for det. Det drejer sig om indsatser for både faglige resultater og trivsel. Skolen er tilmeldt grundskolenetværk for Sciencetalenter, som har base i Sorø. Digitalisering og medialisering I alle klasser er der elektroniske tavler, som understøtter BYOD. Skolens budget for undervisningsmidler er præget af abonnementer på digitale læremidler til alle platforme, som anvendes i vidt omfang i alle klasser. Medialisering anvendes som mulighed for at tilrettelægge undervisningen varieret, så læreren kan komme tættere på den enkelte elevs læreproces. 5

81 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Rantzausminde Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 Ja Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2011/12 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Rantzausminde Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-38,6-0,9-2,7 1,7 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 2,8 10,7 10,8 33,9 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-8,8-4,5 3,1 5, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Rantzausminde Skole 6

82 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-0,2 31,0 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-12,5-5,0-3,1 1, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Rantzausminde Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Nej Ja Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Rantzausminde Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-17,0-0,4-2,6 3,3 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-4,5-4,7 2,2 19,4 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,6-0,8-0,4 11, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Rantzausminde Skole 7

83 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 0,4 2,8 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,3-1,4-2,5 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Rantzausminde Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Nej Ja Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Ja Nej Ja Nej Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Rantzausminde Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-4,9 2,2 1,9 19,7 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-11,0-9,2-2,5 5,4 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,7-1,2 3,3 2, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8

84 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Rantzausminde Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-13,7-1,4 0,8 2,5 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 2,4 4, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

85 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse, Rantzausminde Skole Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 95% 97% 98% 97% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FSA i dansk, matematik og bundne prøvefag, Rantzausminde Skole Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 7,1 6,4 6,9 Skolen, 2012/13 6,6 7,0 6,7 Skolen, 2011/12 6,7 7,0 6,7 Kommunen, 2013/14 6,7 6,2 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved FSA fordelt på fag og køn, Rantzausminde Skole Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 6,4 7,8 6,8 6,0 6,5 7,3 Skolen, 2012/13 5,6 7,7 6,5 7,6 5,9 7,6 Skolen, 2011/12 6,1 7,3 7,0 6,9 6,4 7,1 Kommunen, 2013/14 6,0 7,3 6,6 5,7 6,4 6,9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Rantzausminde Skole 10

86 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 6,9 7,1 Skolen, 2012/13 6,7 7,0 Skolen, 2011/12 6,9 6,8 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Rantzausminde Skole Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 95% 92% 93% 100% 91% 97% 94% 93% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 11

87 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Rantzausminde Skole 3 måneder, måneder, måneder, % 13% 24% 26% 28% 28% 15 måneder, måneder, måneder, % 87% 89% 85% 88% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 12

88 5 INKLUSION 13

89 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel af elever med bopæl i kommunen og undervisning i dansk som andetsprog, Rantzausminde Skole Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/ % 98% Skolen, 2012/ % 97% Skolen, 2011/ % 97% Kommunen, 2013/ % 3% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 14

90 6.2 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Rantzausminde Skole anvender ikke TRIO, hvilket indebærer, at der ikke generes talmateriale for undervisning og kompetencedækning. 15

91 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 7.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Rantzausminde Skole Inklusion 3,8 4,3 IT/digitalisering 3,6 4,6 Læring 3,6 3,9 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 16

92 7.2 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Rantzausminde Skole Inklusion, samlet 3,8 4,3 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,6 3,9 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,8 4,6 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,0 4,5 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 17

93 7.3 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Rantzausminde Skole IT/digitalisering, samlet 3,6 4,6 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 4,0 4,7 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,3 4,3 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,6 5,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 18

94 7.4 Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, Rantzausminde Skole Læring, samlet 3,6 3,9 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,4 3,3 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,9 4,6 Faglige mål og synlig læring 3,4 3,7 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,8 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 For læringsafsnittet gælder, at vi vurderer, at vi skal arbejde med følgende: inddragelse af eleverne i at sætte læringsmål for deres læring, samt inddrage forældrene opstilling af mål for afgangsresultaterne i forhold til socioøkonomisk reference skabelse af en formativ evalueringskultur 19

95 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen tager skolens rapport til efterretning og vil fortsat arbejde for at forbedre skolens resultater. 20

96 Rantzausminde Skole Svendborg Kommune 1

97 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skårup Skole Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1

98 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 7 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 16 5 INKLUSION 17 6 KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet 19 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Inklusion IT/digitalisering Læring 25 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 26 2

99 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Skolens bygninger: Skårup Skole har 421 elever. Skårup skole er en 0.-9.klasses skole på én matrikel bygget i Bygningsmassen er forholdsvis velholdt, men gammeldags pædagogisk og fx har vi ingen steder hvor hele skolen kan samles på én gang. Dette kunne vi ønske der blev gjort noget ved, idet det kan blive vanskeligt at leve op til den nyeste folkeskolelov under de nuværende vilkår. Heldagsklassen: Foruden almendelen har vi en specialklasse tilknyttet: 'Heldagsklassen', som modtager elever med socio-emotionelle vanskeligheder fra alle skoler i Svendborg Kommune. Dette specialtilbud er normeret til 13 elever fra klassetrin. Pt. er de 13 elever fra klassetrin. Klassen er særlig ved at elever maximalt kan gå der i to år, da det primært er et observationstilbud i forhold til elever, der har store socio-emotionelle vanskeligheder, og hvor det er svært at finde det rette skoletilbud til dem. Omkring 40 % af Heldagsklassens elever bliver tilbagesluset til almenskolen. Demografisk særkende: Skårup Skole har ikke mange elever med andet modersmål end dansk, og dem vi har er meget integrerede i både samfund og skole. Skårup Skole er karakteriseret ved at 2 % (8) af vores elever er plejeanbragte børn. 3 ud af disse 8 elever får særlig støtte. 6 ud af 8 plejeanbragte børn er pr. november 2014 tilknyttet et forskningsprojekt i Statens Velfærds Institut (SFI) regi, som skal undersøge om man ved en ekstra indsats i enten skole eller hjem kan øge disse børns chancer for at få en uddannelse, da der er evidens for at uddannelse højner disse børns livskvalitet som voksne. Udviklingsprojekter: Comenius: I skoleårene 12/13 og 13/14 har Skårup Skole deltaget i et Comenius projekt sammen med Nymarkskolen, Rantzausminde SKole, SSP-konsulent, politi, skoleforvaltning og skoler, politi og socialforvaltning i Leicester Kommune i England. Omdrejningspunktet for det toårige projekt var "Restorative Justice". Vi afprøvede sammen gode tiltag og fik en masse gensidig inspiration vedrørende inkluderende praksis. Det var også spændende at observere forskellene på de to lande, og vi kunne konstatere at vi i Danmark har mange gode bud på en inkluderende praksis. Der er ligeledes skabt blivende kontakter mellem de to kommuner. Projektet var udarbejdet i samarbejde med Syddansk Universitet. LIM - læring, inklusion og medialisering: Skårup skolen har pr. august 2014 fået bevilget kr. af Kulturstyrelsen til udvikle overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Projektet hedder LIM som står for Læring, Inklusion og Medialisering. Det Pædagogiske Læringscenter står for projektet som afvikles i samarbejde med Folkebiblioteket og Svendborg Gymnasium. Projektet arbejder med at udvikle en inkluderende praksis gennem projektarbejdsformen på 8. årgang. Der er forskere tilknyttet projektet. Der er evidens for (Hawthorne-effekten) at blot det at deltage i forskningsprojekter/udviklingsprojekter med forskningstilknytning, udvikler praksis. Derfor deltager Skårup Skole så vidt muligt i forskningsprojekter. Partnerskab: Skårup Skole er karakteriseret ved at vi på 3. år har et partnerskab med Svendborg Musikskole om obligatoriske blæserklasser på 4. og 5. årgang. Alle elever på 4. og 5. årgang lærer igennem to skoleår at spille på et blæseinstrument (saxofon, klarinet, tværfløjte, tuba, trækbasun, trompet). Dette har vi valgt at gøre, fordi vi gennem forskning er blevet bevidst om musikkens store indflydelse på børns læring. Med belæg i lignende projekter rundt om i verden, finder vi evidens for at det er muligt at udligne social ulighed gennem denne obligatoriske musikundervisning, som er ud over elevernes almindelige musikundervisning. Skolevej og samarbejde med andre: Skårup Skole har i efteråret 2014 samarbejdet med Johan Heichelmann fra projekt "Trafik i Børnehøjde", som drejede sig om at skabe en trafiksikker skolevej og at uddanne eleverne til cykel- og gå-ambassadører, samt træne forældre i "kys-og-kør." Projektet lykkedes pga. god projektledelse og stor elevmedinddragelse. Skårup Skoles elevråd var sammen med Johan Heichelmann primus motorer i "gå-bus"-ordning på "høne- og krokodillesti." Det var et meget fint projekt som på eksemplarisk vis gav elevrådet reel medindflydelse på deres skole og skoleomgivelser, samt viste dem hvordan man kan få indflydelse på sin hverdag gennem engagement og medinddragelse. Projektet indeholdt således også et dannende element, som åbnede elevernes øjne for demokratiets muligheder i praksis. Så vi agter at fortsætte samarbejdet med Johan Heichelmann og hans projekt "Trafik i Børnehøjde" i

100 4

101 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Overordnet set betragter vi inklusion og læring som dele af et hele på Skårup Skole, ligesom vi heller ikke ønsker at bruge begrebet inklusion, men i stedet sige deltagelsesmuligheder i læringsfællesskaber. I vores LIM-projekt undersøger vi mulighederne for at samle alle vores resurser i et Pædagogisk Læringscenter. Inklusion:Igennem skoleåret har vi udviklet vores inkluderende praksis. Vejlederne i vores Resursecenter er blevet brugt rigtigt meget til at hjælpe både lærere, elever og forældre med at skabe deltagelsesmuligheder i skolens fællesskaber.. Igennem skoleåret har vi arbejdet ihærdigt med klassekonferencer og med forståelse af at en elevs vanskeligheder ikke er egenskaber ved eleven, men en adfærd der udvises, fordi eleven ikke har lært andet. Det har betydet at fokus langsomt er flyttet fra individet til læringsmiljøet, og til at det er alle de voksne omkring barnet, klassen, skolen, som er ansvarlige for at skabe deltagelsesmuligheder for trivsel og læring. Vi har valgt at give få personer mange timer i forhold til den socio-emotionelle dimension, hvilket giver stor fleksibilitet og mulighed for at sætte ind hurtigt, fleksibelt og massivt, når det er nødvendigt på både elev- og klasseniveau. Vi arbejder på to fronter i forhold til at skabe deltagelsesmuligheder i fællesskaber: en socio-emotionel og en faglig. Til den faglige er tilknyttet læsevejledere, naturfagsvejleder, matematikvejleder og det Pædagogiske Læringscenter. Til den socio-emotionelle er tilknyttet to inklusionsvejledere og en pædagog. (Resursecenteret består af i alt 8 vejledere - både fag-faglige og special-faglige) Læring: Vi har også i haft fokus på læsning og matematik. Skolens læsevejledere har vejledt i alle teams om hvordan faglig læsning skal indgå i alle fag. Vores matematikvejleder har arbejdet med at skabe en fælles metodisk praksis omkring undervisningen i de fire regningsarter, da det igennem flere år har vist sig at mange elever i 9. klasse ikke er sikre i regningsarterne ved afgangsprøverne. Vores IT-vejledere har fokus på multi modale undervisningsformer, og holder kurser for kollegerne om dette. Derudover har vi haft fokus på Håndværk og Design, som er blevet fuldt implementeret som fag på Skårup Skole. Vi har også arbejdet med musikundervisningen, i blæserklasserne, men også i 0. klasse hvor vi fra august 2014 har indgået et forpligtende samarbejde med Svendborg Musikskole om "Music Mind Games" med en time til hver klasse pr. uge. Vores engelsklærere har igennem 2013 forberedt sig på at skulle undervise i engelsk i 1. klasse, og der har været ekstern konsulent på skolen for at vejlede specifikt vores lærere. I idræt har vi snart en lærer, der har en færdig diplomuddannelse i idræt og bevægelse fra Københavns Universitet/UCC. Det betyder at vi allerede nu kan basere vores idræts- og bevægelsesundervisning på nyeste viden på området. Vi har mange veluddannede lærere og pædagoger på skolen, og der er skabt en kultur for at lære af hinanden. Det betyder at personalet ofte - og med succes - holder oplæg for hinanden. På den måde udvikler vi læring hurtigt og effektivt i samarbejde med hinanden, og der bliver kort afstand mellem viden og handling. IT - digitalisering: Alle lærere og pædagoger har pr. august fået en pc. Det forventer vi vil kvalificere brugen af IT i al undervisning. Vi har her et udviklingspunkt, da vi har nogle lærere med meget store kompetencer i brugen af IT i undervisningen og en del med noget ringere kompetencer på området. Vi har også brugt en hel del midler på at der er smartboards og projektorer i undervisningslokalerne, og på at der altid er computere og ipads til udlån for de elever der ikke selv medbringer egen enhed. Sammenfattende på nationale test og afgangsprøver: Generelt ligger vi tilfredsstillende i forhold til kommune og landsniveau mht. afgangsprøverne. Alle elever gennem de sidste tre år har gennemført afgangsprøverne, og det har været et klart mål for skolen. Vi ønsker dog at forbedre vores resultater, så alle elever får et gennemsnit på 4 eller derover og dermed bliver vurderet som uddannelsesparate. Vi ønsker at arbejde mere bevidst med at hæve niveauet for de elever, der scorer lavest. Vores generelle niveau på de nationale test er meget svingende, også inden for samme klasse og fag, og det vurderer vi kan være begrundet i at vi ikke har undervist eleverne godt nok i selve det at tage de nationale test. Dette vil vi forbedre. Vi vil fremover sætte mere fokus på analyser af de nationale test, og bruge disse analyser i samarbejde med lærerne. Mht. overgang til ungdomsuddannelserne, så får 95 % af vores unge en ungdomsuddannelse. Dette mener vi fremover vil blive højere, og dette vil vi følge nøje, da vi arbejder meget med at vores elever skal have fortsat lyst til læring, når de forlader Folkeskolen. Derfor er en af vores resursecenterlærere altid tilknyttet overbygningens elever 5

102 og planlægger særlige forløb for de elever, som har vanskeligheder i forhold til at klare afgangsprøverne, ligesom han støtter op til og i prøvesituationerne. Vi har elever med fx angst, ADHD, depression, vanskelige familieforhold, handicap, sygdom og andet som får denne specifikke og særlige støtte til at klare afgangsprøverne, og som således er bedre rustede til at klare fortsat uddannelse uden en kæmpe nederlagsfølelse. 6

103 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Den åbne skole: Vi har indgået partnerskab med Svendborg Musikskole, derudover har vi arbejdet sammen med Kunsthallen Brandts Klædefabrik, Sydfyns Fri Fagskole, Svendborg Bibliotek og Gymnasium. Ledelse: Skoleledelsen som helhed har arbejdet meget med kompetenceudvikling og det personlige lederskab: Alle mellemledere, SFO-leder og Pædagogisk Læringscenters koordinator har været på MacMannberg uddannelsen i systemisk ledelse. Skoleleder har deltaget i det toårige personlige styrkebaserede lederskabsforløb med Resonans og de øvrige skoleledere i Svendborg Kommune. Heri indgik en 360 graders evaluering. Skoleleder og viceskoleleder har taget faget "Vidensbaseret skoleledelse" på masterniveau (med eksamen), hvor vi har opnået stor viden og indsigt i at arbejde med og tolke alle de mange data der er på en skole. 7

104 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Skårup Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2011/12 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). På Skårup Skole arbejder vi meget med læsning og har i flere år haft læsebånd, og arbejder også med udviklingen af den faglige læsning. Der er også sket en procentvis fremgang fra 12/13 til 13/14. Da de nationale test måler fremgang for skolen, og ikke for den enkelte klasse, så kan det være svært at sammenligne fremgang fra år til år. Ligeledes måles der ikke i forhold til den enkelte elevs progression, men alle elevers i forhold til alle elever i resten af landet. Det betyder at resultaterne kan være svære at tolke på. For at blive bedre til at udnytte den viden vi kan få fra de nationale test har viceskoleleder og skoleleder efteråret 2014 deltaget i masterfaget "Vidensbaseret skoleledelse" på Århus Universitet, hvor vi blev undervist af Professor Simon Calmar Andersen og Søren Serritslew. Denne uddannelse har betydet at vi har lavet en analyse af de nationale test i matematik og af afgangsprøvekaraktererne. Vores resultater vil fremgå under hver af disse. Men generelt har vi lært hvordan vi på en frugtbar måde kan analysere vores resultater og iværksætte initiativer til forbedring af ikke blot resultaterne, men af elevernes læring. Derfor vil skolens testresultater i dansk fremover indgå i en analyse sammen med dansklærerne og læsevejlederne Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Skårup Skole 8

105 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 4,6 7,9 8,5 6,6 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-19,5-11,0-7,4 33,2 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-8,8-4,5 3,1 5, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andelen af gode læsere på Skårup Skole er steget, og det formoder vi, skyldes den fokus vi har på læsning ved at have læsebånd, opfølgning på læsestandpunkter og faglig læsning. I 11/12 blev Skårup Skole lagt sammen med Sct. Michaels Skole. Dette medførte megen utryghed og usikkerhed hos både børn og forældre, men også hos lærerne og pædagogerne. Vi mener, at vores negative resultater i 11/12 stammer fra denne periode. Der er evidens for at store organisationsændringer medfører negativ vækst/nedgang i resultater i op til tre år, og vi mener at vi nu er ovre disse første år i en utryghedsfase og at elever, forældre og personale har indstillet sig på en ny virkelighed. Derfor ser vi også at vores resultater bedres Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Skårup Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-34,4 23,9 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-35,8-5,0-3,1 6, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Som led i viceskoleleders studie på Århus Universitet analyserede hun matematikresultaterne for nuværende 7. klasse, dvs, dem der var 6. klassetrin i 2013/14. Sammen med matematiklærerne, inklusionslærer og matematikvejleder analyserede hun resultaterne og fandt at det primært var i geometri at eleverne scorede lavt. Der blev gennemført et undervisningsprogram til at rette op på manglerne, og derefter tog klasserne de frivillige test. Herefter blev der fundet en fremgang på 20%. Fremover vil vi bruge analyser af de nationale test til at undersøge om der er elementer i undervisningen, hvor undervisningen er mangelfuld. Dette arbejde vil foregå i lærerteam, sådan at viden og indsigt bliver delt. 9

106 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Skårup Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Igen kan jeg sige at vi i fremtiden vil lægge mere vægt på at undersøge vores testresultater og sætte ind med specifikke indsatser, hvor vi finder at undervisningen kan blive bedre. Det er selvfølgelig tilfredsstillende, at andelen af de dygtigste er blevet større, men da de nationale test ikke måler enkeltelevers progression, og da de måler i forhold til et landsgennemsnit, kan dette billede være anderledes næste år. Derfor har det også været svært at bruge de nationale test konstruktivt. Derfor vil vi fremover gøre mere ud af at analysere de enkelte klassers præstationer. Skoleledelsen ser alle test igennem og drøfter med lærerne, hvorfor det ser ud som det gør. Men vi er også i ledelsen gennem vores uddannelse blevet meget bevidste om hvilke analyser, der er relevante for at gennemskue skolens resultater Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Skårup Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-8,1 5,0 5,7 38,9 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-0,4 0,0 1,4 12,2 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,6-0,8-0,4 11, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Skårup Skole 10

107 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Skårup Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Ja Nej Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Ja Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Skårup Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-0,5-12,7-1,1 1,4 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-17,3-0,9 2,9 9,8 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,7-1,2 3,3 2, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

108 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Skårup Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-13,1 9,7 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 2,3 20,4 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 2,4 4, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

109 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse, Skårup Skole Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 100% 100% 100% 97% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolen har som udtalt mål, og som en del af vores værdi-og handlegrundlag, at samtlige elever forlader Skårup Skole med et afgangsbevis, og at alle elever gennemfører alle afgangsprøver. Dette mål har vi nået i de sidste tre år, fordi vi har målrettet arbejdet med dette ved at sætte støtte ind for de elever, der har brug for det. bl.a ved at en inklusionsvejleder specifikt arbejder med dette både i elevperspektiv ved særlige og individuelle foranstaltninger og ved at vejlede og støtte lærere, der skal have elever til afgangsprøve. Dette betyder også statistisk set at vores gennemsnit kan være mindre end hvis der var nogle der ikke gennemførte prøverne, idet det ofte er elever med faglige og/eller sociale vanskeligheder der ikke gennemfører afgangsprøverne. Set i lyset af dette, er vi tilfredse med vores placering Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FSA i dansk, matematik og bundne prøvefag, Skårup Skole Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 6,6 6,0 6,9 Skolen, 2012/13 6,9 6,5 6,9 Skolen, 2011/12 5,6 5,0 5,5 Kommunen, 2013/14 6,7 6,2 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skoleleder har som del af et studie i "Vidensbaseret skoleledelse" analyseret afgangsprøverne i dansk og matematik i 13/14 set i sammenhæng med standpunktsprøverne, da eleverne gik i 8. klasse. Det gennemgående spørgsmål vi må stille os selv som skole er hvordan vi mindsker gabet mellem de dygtigste og de svageste elever. Af analysen fremgik det at elevernes standpunktskarakterer lå højere i matematik end de karakterer de fik til afgangsprøven. Da standpunktskarakterer fremover bliver brugt til at uddannelsesparathedsvurdere er det vigtigt at vi giver karaktererne i 8. klasse på det rette grundlag. Som skole vil vi derfor arbejde mere intenst med elevernes selvopfattelse, motivation og med at de er klare over hvilke mål der er for undervisningen, da det kunne tyde på at det er her der er nogle problematikker Karaktergennemsnit ved FSA fordelt på fag og køn, Skårup Skole 13

110 Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 5,0 7,7 5,6 6,3 5,7 7,7 Skolen, 2012/13 6,1 8,1 6,1 7,1 6,3 7,7 Skolen, 2011/12 4,6 7,6 4,5 6,0 4,6 7,1 Kommunen, 2013/14 6,0 7,3 6,6 5,7 6,4 6,9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Resultaterne viser at drengene scorer markant dårligere end pigerne. Der er også drenge, der scorer meget højt, og piger, der scorer meget lavt. På trods af at der er forskningsmæssig evidens for at der ikke er forskel på drenges og pigers præstationer, så kan vi her på skolen konstatere at hos os er forskellen markant. Derfor må vi se på om vi/hvordan vi tillægger køn betydning i undervisningen. Men det vil ikke betyde at vi begynder at undervise drenge og piger hver for sig, da det er vigtigt at se på undervisningen af de dårligst præsterende uanset om de er drenge eller piger Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Skårup Skole Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 6,9 6,8 Skolen, 2012/13 6,9 6,6 Skolen, 2011/12 5,4 6,1* Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). I forhold til den socio-økonomiske reference, så ligger Skårup Skole pænt. Igen ses skolesammenlægningen ved skoleåret 11/12 i forhold til et markant dårligere resultat. Skolesammenlægningen har haft negativ betydning for en del elever, og flere elever og forældre har i de sidste 3 år ytret at det har været rigtigt svært at være en del af. Det gælder både de elever fra den gamle Skårup Skole og dem fra Sct. Michaels Skole. Der er en gruppe elever som er meget følsomme overfor skift og forandringer, fx lærerskift og kammeratskift, og for dem har det været meget svært Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Skårup Skole 14

111 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 94% 100% 95% 92% Skolen, 2011/12 88% 100% Kommunen, 2013/14 94% 93% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi har en høj andel der har 2 og derover i karakter, samt 95 % der er i gang med en videregående uddannelse, så fremover skal vores mål være at alle elever skal være uddannelsesparate med et afgangsgennemsnit på 4, når de forlader Skårup Skole. 15

112 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Skårup Skole 3 måneder, måneder, måneder, % 26% 30% 28% 22% 28% 15 måneder, % 95% 15 måneder, måneder, % 85% 93% 88% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Der er en tradition på Skårup Skole med at eleverne efter 9. klasse tager på efterskole eller går i 10. klasse. Derfor er tallet tre måneder efter afgangsprøverne så lavt. 15 måneder efter er 95% i gang med en ungdomsuddannelse og her lever vi op til målsætningen. 16

113 5 INKLUSION 5.1 Antal elever, der modtager specialundervisning, Skårup Skole Antal elever Procent Skolen, 2013/ ,0% Skolen, 2012/ ,8% Skolen, 2011/ ,3% Kommunen, 2013/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tallene i denne rubrik er ikke retvisende, idet der er forskel på de tre år i forhold til hvordan specialundervisning defineres og opgøres. Tallet for 12/13 er ikke korrekt, idet de 13 elever går i Heldagsklassen, og der var 2 elever der fik specialundervisning (9t/uge). Af de 17 der er nævnt går 14 i heldagsklassen. I almendelen af skolen får tre elever specialundervisning. Af disse er to plejeanbragte børn fra andre kommuner. Vi har en del elever med diagnoser, som ikke får specialundervisning, men som får anden støtte. I tidligere afsnit har vi beskrevet hvordan vi arbejder med deltagelsesmuligheder i fællesskaber. 17

114 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel af elever med bopæl i kommunen og undervisning i dansk som andetsprog, Skårup Skole Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/ % 96% Skolen, 2012/ % 99% Skolen, 2011/ % 98% Kommunen, 2013/ % 3% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Vi har elever fra flere kommuner, herunder plejeanbragte børn. Derudover har vi også 4 elever der har startet deres skolegang på Skårup Skole, og som efter flytning til henholdsvis Nyborg og Sydlangeland har valgt at fortsætte med at gå på Skårup Skole, fordi de og deres forældre er glade for skolen. 18

115 6.2 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Skårup Skole Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2013/14 83% 86% 84% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi er en skole der vægter faglighed, og derfor mener vi at det er vigtigt at lærerne har en grundfaglighed i form af linjefag, men også generelt et højt uddannelsesniveau. På skolen vægter vi at efter-videreuddanne lærere og pædagoger på diplomniveau og vi har efterhånden mange lærere med en diplom. Vi har lærere med diplom i naturfag, matematik, læsning og specialundervisning, børnelitteratur, mediepædagogik, ledelse og udvikling, socialfaglig diplom i børn og unge og desuden har vi to der selv betaler for deres masteruddannelse i henholdsvis specialpædagogik og læreprocesser. Derudover har vi pædagoger der har læst og læser pædagogik på diplomniveau i SFO og Heldagsklassen.Vi har ikke dækket kristendom og historie særlig godt, så derfor har vi i efteråret 2014 fået screenet 10 lærere i disse fag, og har 7 der tager den komprimerede linjefagsuddannelse i kristendom og historie og to der går direkte til eksamen. Der var en der skulle have den fulde linjefagsuddannelse, og denne person valgte i samråd med skoleleder at hoppe fra. Screeningerne har været en succes, og lærerne har været meget tilfredse med forløbet og muligheden for at få et ekstra linjefag. Vi ser frem til de kompetenceudviklingsforløb der sættes i værk i Svendborg kommune i de kommende 4 år. Skolen prioriterer at lærere underviser i de fag de er kompetente til, og det betyder også at eleverne på Skårup skole lige fra 0.klasse kan opleve at have mange forskellige lærere. Dette kan være en svaghed i forhold til kontinuitet og tryghed, og dette vil vi evaluere i løbet af 2014/15 sammen med vores teamopdeling. 19

116 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Skårup Skole Dansk Engelsk Tysk 100% 95% 100% 92% 100% 100% Historie 50% 50% Kristendomskundskab 35% 39% Samfundsfag Matematik 82% 94% 92% 100% Natur/teknik Geografi Biologi 65% 70% 63% 69% 60% 59% Fysik/kemi 100% 96% Idræt 65% 83% Musik Billedkunst 75% 100% 98% 100% Håndarbejde 40% 59% Madkundskab 36% 50% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Skårup Skole 20

117 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 69% 95% 89% 89% 82% 88% 83% 79% 86% 77% 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 73% 79% 81% 88% 87% 87% 89% 87% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 21

118 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 7.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Skårup Skole Inklusion 3,6 3,8 IT/digitalisering 3,1 3,6 Læring 3,3 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 22

119 7.2 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Skårup Skole Inklusion, samlet 3,6 3,8 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,6 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,8 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,0 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Vi mangler at beskrive, hvordan vi mere præcist arbejder med inklusion og deltagelsesmuligheder i læringsfællesskaber. Dette har vi planlagt at gå i gang med i foråret Vi vil også øge fokus på trivsel, trivselsundersøgelser samt klassemiljøerne. Vi skal arbejde mere med den samlede skoles bevidsthed om deltagelsesmuligheder i læringsfællesskaber. 23

120 7.3 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Skårup Skole IT/digitalisering, samlet 3,1 3,6 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 3,7 4,0 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,0 3,3 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 2,5 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 På dette område er der stor forskel på klasser og årgange, og udskolingen er helt klart i front på dette område. Dette er primært pga. af at indskolingens elever ikke selv medbringer eget udstyr. Vores udskoling arbejder meget med digitalisering, og de fleste elever medbringer egen enhed. Vi har stillet aflåselige skabe til rådighed for alle elever fra klasse. Det har vi som skole selv finansieret (ca kr.), hvilket vi vurderede var nødvendigt i forhold til Bring Your Own Device- strategien. Derfor har vi så haft færre penge til at investere i hardware. Dette vil vi forsøge at kompensere for i Mht. inddragelse af IT i indskoling og på mellemtrin, så vil vi sætte ind med flere tiltag. BYOD-strategien er svær at arbejde med, da den lægger op til at børn medbringer egen enhed, samtidig med at mange forældre ikke ønsker/kan give deres barn en enhed med. BYOD har givet anledning til flere konflikter mellem skole og hjem, idet en gruppe forældre finder strategien meget forkert. Det har været svært for lærere at balancere mellem regeringens intention og forældrenes modstand. 24

121 7.4 Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, Skårup Skole Læring, samlet 3,3 3,6 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 2,7 3,3 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,6 3,9 Faglige mål og synlig læring 3,0 3,4 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,8 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Skolens arbejde med dette område har ikke været tydeligt nok, og derfor har vi scoret os lavt. I vil vi arbejde på at få udviklet en læringsprofil og arbejdet målrettet med læringsmålsstyret undervisning og ledelse. Vi har i skoleåret valgt at arbejde efter de gamle fælles mål, for i dette år at sætte os grundigt ind i hvordan der skal undervises i de nye forenklede mål. Skoleledelsens strategi i en tid med store forandringer (ny arbejdstidslov og ny folkeskolelov) er at sætte tempoet ned, for at kunne gå desto meget mere grundigt til værks. Det vil sige, at i stedet for at kaste os over det hele på en gang, så prioriterer vi trivselen for både ansatte og elever, men også at tilegne os nødvendig forskningsinformeret viden, sådan at der bliver overskud til at begynde at skabe nye indsigter og vaner, samt vende virksomheden fra undervisning af elever til elevers læring. Der har således i efteråret 2014 været en pædagogisk aften om læringsmålstyret undervisning. For at fremme en mere bevidst tilgang til at flytte fokus fra undervisning til læring, skal alle medarbejdere i udarbejde hver deres mikroprojekt, som skal fokusere på hver lærers og pædagogs indflydelse på deres elevers læring. Skoleledelsen har taget faget "vidensbaseret skoleledelse" på masterniveau på Århus Universitet, for at kunne lede den nødvendige udvikling af læringsmålsstyret undervisning på baggrund af viden, samtidig med at vi fortsat skal leve op til Folkeskolelovens demokratiske og dannelsesmæssige aspekter, som udtrykt i formålsparagraffen. 25

122 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen udtaler, at den er glad for at skolen har fokus på musik gennem samarbejdet med Svendborg Musikskole. Men er selvfølgelig også opmærksom på de økonomiske konsekvenser det har for andre områder af skolens virke. Skolebestyrelsen udtaler, at man er tilfreds med skolens etablering af et effektivt og veluddannet Resursecenter. Skolebestyrelsen udtaler at den er tilfreds med skolens prioritering af uddannelse på inklusionsområdet og betoner vigtigheden af at vejlederne er klædt på til god vejledning af personalet. På dette område er det skolebestyrelsens opfattelse at Skårup Skole er langt i forhold til deltagelsesmuligheder i fællesskaber, men er også meget opmærksomme på de vanskeligheder det har på trivsel og relationer såvel i klassen som i fritiden. Skolebestyrelsen er opmærksom på at der ved en høj grad af inklusion også skal arbejdes med skolehjemsamarbejdet og forældregruppen. Skolebestyrelsen erkender problematikkerne omkring BYOD, og kunne ønske at der blev givet flere centrale midler til dette. Skolebestyrelsen er glad for at skolen lægger stor vægt på linjefagskompetence og et generelt højt uddannelsesniveau. At lærerne skal undervise i deres linjefag kan betyde at en klasse kan have mange lærere, og dette kan have negativ betydning for elevernes trivsel og tryghed. Skolebestyrelsen er ikke overbeviste om at nationale test er den bedste måde at evaluere elevers læring. Skolebestyrelsen synes at måden at måle de kommunale mål og indsatsområder på ikke giver megen mening, da man ikke ved hvad baseline er. Denne måde at evaluere på giver ikke så god mening for os. Skolebestyrelsen vil gerne rose skolens ledelse for hvordan den har implementeret Lov 409 og den nye Folkeskolereform, samt lærerne og pædagogerne for det store engagement de lægger i deres arbejde. Bla. viser APVen at der ikke er problemer med arbejdsmiljøet på skolen, ligesom sygefraværet ikke er steget pga. de nye love. Skolebestyrelsen vil også rose Elevrådet for deres store engagement de har lagt i forhold til implementering af den nye folkeskolelov. De har bla. holdt oplæg for deres kammerater og nu planlagt en temadag om understøttende undervisning. Elevrådet er også meget engageret i trivselsarbejdet og det er med til at sikre at skolens læringsmiljø er af god kvalitet. Skolebestyrelsen bakker ledelsen op i deres beskrivelse af de bygningsmæssige mangler der er på skolen i forhold til at levere en moderne pædagogik og ser frem til at en fornyelse af skolens rammer - en stor renovering! 26

123 Skårup Skole Svendborg Kommune 1

124 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1

125 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 6 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 15 5 INKLUSION 16 6 KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet 18 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Inklusion IT/digitalisering Læring 24 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 26 2

126 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Stokkebækskolens elevtal ligger mellem 503 og 510 fra 0. til 9 kl. fordelt over tre afdelinger, som indtil 2011 var tre små, adskilte skoler i tre nabo-landsbyer, Hesselager, Gudme og Gudbjerg. Skolen er tre-sporet fra klasse og typisk to-sporet i 8. og 9. klasse. Hver afdeling har en 0.-6 klasse. Eleverne i klasse samles i skolens udskoling på afd. Gudme. Skolen trækker børn fra et relativt stort geografisk landsby- og landområde, hvor socio-økonomiske forhold er meget varierede. Skolen har ingen specialklasse. Skolen bliver mere og mere udfordret af et dalende fødselstal. Næste år vil vi for alvor mærke dalende tilmeldinger i 0.klasse. Der er allerede flere meget små klasser på skolen, som - i kraft af fordelingen af elever på de tre matrikler - giver skolen betydelige økonomiske udfordringer. Skolebestyrelsen har udarbejdet et princip hvori ønsket om at fastholde klasse på hver afdeling fremstår meget tydeligt. Mens vi på skolen ønsker at fastholde et base-tilhørsforhold til en årgang og en klasse, arbejder vi på at tilbyde eleverne passende sociale og faglige udfordringer ved at skabe læringsmiljøer- og muligheder indenfor andre former for holddeling. For 14 måneder siden ansatte skolen en ny skoleleder, efter at den tidligere leder havde været i stilling i knap to år. Skolen har efterfølgende ansat en ny viceskoleleder. Ledelsesteamet består yderligere af to mellemledere samt en SFO-leder. Ledelsesteamet skriver om skolen: "Stokkebækskolen har de bedste rammer for, at børn kan udvikle sig til livsduelige og deltagende unge mennesker. Allerede før den egentlige skolestart samarbejder skole og daginstitution om overgangsarbejdet, så førskolebørnene i foråret lærer skolen og SFOen at kende og gradvist deltager i flere og flere skoleaktiviteter. Skolens tre afdelinger er overskuelige enheder, som giver tryghed og nærvær for børnene, og som er medvirkende til at skærpe vores bevidsthed om fællesskabet. Vi søger aktivt fællesskabet og samarbejder gennem tværfaglig undervisning og kreative aktiviteter. Fællesskabet mærker vi også ved vores daglige morgensamling, hvor vi synger dagen i gang, og samtidig benytter lejligheden til at videregive små og store beskeder. I flere sammenhæng skaber vi positiv kontakt mellem elever på tværs af årgange, f.eks. igennem legepatruljen. Dette forpligtende samvær giver både store og små gode og sjove oplevelser. På 6. årgang arbejder eleverne i løbet af skoleåret mere og mere sammen på tværs af de tre afdelinger for at lære hinanden godt at kende, før de samles i 7. klasse i vores udskolingsafdeling i Gudme. Motion, bevægelse og udeskole-principperne bruger vi meget i vores undervisning. Udeskole-konceptet indebærer meget bevægelse og motion. Forskning viser, at børn i udeskole bevæger sig dobbelt så meget som børn, der modtager undervisning i et klasselokale. Desuden giver undervisning i naturen eleverne gode motions- og friluftsvaner. De motoriske færdigheder udvikles og udfordres mere i naturen. Tilligemed får eleverne meningsfulde, spændende og læringsrige oplevelser, som vil være medvirkende til at opkvalificere deres faglige kompetencer. På Stokkebækskolen passer vi på hinanden og vore omgivelser. Vi vægter trivsel, og vi bygger på udviklende læringsmiljøer, hvor vi tilstræber en målrettet, høj faglig standard med udfordringer tilpasset den enkelte, så hver elev kan blive den bedste udgave af sig selv." Udover arbejdet med implementering af Folkeskolereformen er Stokkebækskolen for tiden engageret i flere projekter: Udeskoleprojektet - skolen er som en af landets første 15 blevet udpeget som demonstrationsskole. Vi arbejder pt. med udvikling af udeskole i indskolingen og udskolingen. LOMA - skolen er en af tre skoler i Svendborg Kommune, som deltager i dette projekt, hvor elever inddrages som et led i deres almindelige undervisning - inddrages i hele produktionsprocessen af LOkal MAd til andre elever på skolen. Vi er i en opstartsfase, i gang med at planlægge forskellige pilotprojekter for at afprøve forskellige modeller på skolen. Vi forventer, at den åbne skole vil spille en stor rolle i dette projekt. Skole+ - i samarbejde med skoleforvaltningen, en lokal idræts- og kultur gruppe samt samarbejdspartnerne indenfor Skole+ er arbejdet med at bygge en ny, multifunktionel idrætshal i vores Hesselager afdeling begyndt. Hallen er designet til at gavne skolens såvel som lokalsamfundets brugere. På skolen vil hallen således åbne mange muligheder i forbindelse med det videre arbejde med bevægelse og motion. Elevinddragelsesprojektet - på 8. kl. årgang - et projekt planlagt og arrangeret af Danske Skoleelever i samarbejde med Århus Universitet. 3

127 4

128 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Stokkebækskolen er en god skole, som skaber gode resultater for skolens elever. Skolen har et stort udviklingspotentiale i kraft af gode, motiverede elever, opbakkende og engagerede forældre, og et committet, dygtigt og dybt fagligt funderet personale. Vi er meget bevidste om, at læring og trivsel går hånd i hånd, at en oplevelse af fremdrift og succes for elever såvel som for medarbejdere er fundamentet for at skabe trivsel i et læringsfællesskab. Vi arbejder med fokus på følgende punkter: Nyt værdigrundlag, vision og mission for skolen. Læringsmålstyret undervisning og kvalitet i undervisningen. Den åbne skole Skolehjem-samarbejdet med fokus på skolebestyrelsens principper for skole-hjemsamarbejdet, en kommunikationsstrategi, inddragelse af forældre i deres barns læring. Håndtering af lærerfravær med fokus på vikarpåsætning og kontinuitet af elevernes læring. Inklusion som begrebet "deltagelsesmuligheder i fællesskaber", udvikling af inkluderende læringsmiljøer, skolens nye kompetencecenter, kompetenceudvikling. 5

129 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Kommentarer til de 5 perspektiver udstukket af skoleforvaltningen til kommunens skoler:nedenstående kommenterer på udvikling fra cirka maj januar Den åbne skole Mål At udvikle en skole, hvor samarbejdet mellem interessenter, lokale og globale virksomheder, institutioner og fritidsgrupper vil gavne elevernes læring i bredeste forstand, understøtte faglig, social og personlig udvikling, og være medvirkende til at skabe unge, livsduelige mennesker med gode livschancer i både den lokale og globale verden. Resultater Vi har i år bl.a. fokuseret på samarbejder omkring valgfag og har oprettet flere muligheder, hvor samarbejder med andre partnere indgår. Vi samarbejder således med et bredt spektrum fra de lokale musikskoler, håndboldklubben, rideskoler, kajakklubben, børnekunst og kultur i Svendborg, lokale virksomheder, kirker og gårde. Der kan videreudvikles på alle disse områder. Desuden arbejder vi som beskrevet i præsentationen af skolen med LOMA og Skole+ projekterne. Forældre har også været vigtige samarbejdspartnere, og har været med til at berige vores elevers læring, f.eks. igennem besøg hos lokale virksomheder. Vi har vurderet, at vi fremadrettet skal have oprettet en international dimension/linje på skolen. I skolebestyrelsen overvejer vi mulighederne ift. 1-2 nye medlemmer, som kunne blive vigtige (måske strategiske) samarbejdspartnere og være medvirkende til at berige skolens fremtidige udvikling ifm. den åbne skole. Ledelse Mål 1. At samle ledelsesteamet til at blive et effektivt team, som skaber positive, mærkbare resultater for skolen. 2. At skabe et fælles læringsrum med en fælles retning, hvor alle medarbejdere er bevidste om egen lederrolle i deres egen, hinandens og elevernes læring. Resultater 1. Ledelsesteamet har været noget forhindret i at arbejde med det ovenstående mål, da det i længere tid ikke har været fuldtalligt. Teamudviklingsarbejdet er således blevet tilbageholdt. Teamet har måtte fokusere meget på driftsopgaver på skolen ikke mindst i forbindelse med opstarten af den nye reform. Ledelsesteamet er siden januar begyndt at agere på et mere strategisk og udviklingsmæssigt plan. 2. De første "rå" resultater, som skal være retningsgivende ift. at udvikle en fælles vision for skolen, undervisning og læring, er på et samlet personalemøde blevet indhentet. Ledelsesteamet arbejder i skrivende stund med resultaterne. Der foreligger en plan for det videre arbejde i skolebestyrelsen samt i MED, som skal tages tilbage til personalet. Endnu et personalemøde vil finde sted, hvor det endelige udkast til godkendelse i skolebestyrelsen vil blive udarbejdet. Inkluderende læringsmiljøer Mål At udvikle inkluderende læringsmiljøer, hvor det enkelte barn oplever et tilhørsforhold og forbundet identitet til et eller flere fællesskaber på skolen. At skabe en systematik til støtte af både elever, klasser, og medarbejdere, hvorigennem kompetencer udvikles og raffineres således at alle har deltagelsesmuligheder i skolens forskellige fællesskaber. Resultater Skolens kompetencecenter er startet op, og en udviklingsplan, som bl.a. vil sikre en vision og målsætning for centeret, en beskrivelse af centerets processer og arbejdsgange samt en systematik for handling, aktiviteter og 6

130 evaluering er i proces. Skolen har gennemført flere prøvehandlinger i klasser, i søjleteam og med enkelte elever, som nu bl.a. skaber grundlag for kompetencecenterets videre udvikling, men også informerer formaliseringen af andre processer på skolen. (Se også 5. Inklusion) Læringsmiljø og trivsel Mål At skabe et læringsmiljø for alle på skolen, hvor læring og trivsel går hånd i hånd. tydeligt at forbinde læringsmålstyret undervisning med de nye forenklede fællesmål konsekvent at benytte læringsmålstyret undervisning som en naturlig del af planlægning, undervisning og læring at inddrage eleverne i målsætning, og gøre dem til bevidste medspillere at forstå og benytte den læringsmålstyrede undervisnings forbindelse med evaluering og slutresultater overordnet at skabe en fælles læringskultur og retning fokuseret på kerneydelsen Resultater Vi er i ledelsesteamet meget bevidste om, at oplevelsen af at være i konstant udvikling understøtter trivsel for både medarbejdere og elever. Der arbejdes fortsat med de ovenstående mål, men resultater kan ikke dokumenteres endnu (se dog 7. Skolens samlede kommemtarer på kommunale mål og indsatsområder). Digitalisering og medialisering Mål At sikre, at digitalisering og medialisering effektivt understøtter skolens arbejde; elevers læring, læreres og pædagogers forberedelse og kommunikation, skolehjemkommunikation- og samarbejde, samt det administrative arbejde. Resultater Skolen mangler en samlet strategi og handleplan på dette område. Digitalisering behandles i øjeblikket på mindre, adskilte områder. Der er dog løbende indsatsområder, hvor vi kan dokumentere fremgang, f.eks.: BYOD gør betydelig forskel på vilkårene for elevernes læring og åbner nye muligheder i læringsrummet brugen af Google Apps og de forbundne midler skaber muligheder for kommunikation og et nyt læringsrum elev og lærer imellem nye elektroniske programmer understøtter det administrative arbejde f.eks. Emply for ansættelsesprocesser Vi ser meget frem til introduktionen af en ny elektronisk elevplan, som vi håber vil kunne blive et løbende arbejdsredskab for lærerne omkring den enkelte elev samt et meningsfuldt kommunikationsredskab for forældre og lærer imellem. 7

131 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Stokkebækskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Ja Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Ja Nej Ja Nej Nej Nej Skolen, 2011/12 Nej Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Stokkebækskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-17,5-18,4 1,7 15,5 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-9,3 0,4 4,4 7,6 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-8,8-4,5 3,1 5, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Stokkebækskolen 8

132 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-2,0-1,2 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 12,3 20,7 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-5,0-3, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Skolens kommentar I ovenstående data kan progression i dansk og matematik i bestemte klasser ikke følges fra år til år, ej heller over to eller tre år. Billedet bliver således et snap shot af flere forskellige årgange over 2 år. Statistikken viser betydelige udsving i begge fag, positive såvel som negative. Skolens resultater i matematik er gode og meget gode (3. og 6. kl ) og ligger pænt i sammenligning med kommunens gennemsnit, mens andelen af elever, som er "gode" til at læse varierer betydeligt. Variationen kan ikke umiddelbart forklares med det generelle trivselniveau i klasserne, men muligvis bedre i forhold til elevernes forudsætninger. Desuden kan klassestørrelse være en delvis forklaring på den procentvise udvikling, hvor enkelte inkluderede elever i mindre klasser kan påvirke udfaldet. Vi er opmærksomme på, at effekten af undervisningen spiller en stor rolle og er gået i gang med opgaver, som skal fremme læringsmålstyret undervisning. Koblet med et øget fokus på den inkluderende praksis tilstræber vi mere konsekvente resultater samlet omkring positiv udvikling Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Stokkebækskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Nej Ja Ja Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Stokkebækskolen 9

133 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-2,0-5,1-11,1 0,3 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-8,2 3,7 6,0 6,9 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,6-0,8-0,4 11, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Stokkebækskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-4,3-4,3 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,4 0,6 4,3 4, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Skolens kommentar Ovenstående data, især når sammenlignet med kommunens gennemsnitlige udvikling, indikerer en muligvis bekymrende udvikling på Stokkebækskolen, som stiller spørgsmålet "udfordrer vi vores elever med det største potentiale tilstrækkeligt?" Med et billede, som kun strækker over to år, og som ikke sætter resultaterne i sammenligning med en socio-økonomisk profil, er det svært at sige, at det er en trend. Det vil dog være et opmærksomhedspunkt for ledelsen, som skal adresseres f.eks. igennem udvikling af målrettede læringsmiljøer, kvalificeret differentiering såvel som holddannelse Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Stokkebækskolen 10

134 Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Ja Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Ja Nej Nej Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Stokkebækskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-5,9-4,2 1,3 8,3 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-6,7-5,6 3,4 3,7 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,7-1,2 3,3 2, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Stokkebækskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-2,9-17,8-15,6 3,1 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 2,4 4, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Skoles kommentar Statistikken foroven indikerer en stærk tendens på Stokkebækskolen til fagligt at udvikle de svageste/mindst 11

135 præsterende, og trække disse elever i en positiv udviklende retning i både læsning og matematik. I oplysningerne foroven er det kun 2.kl årgangen ( ), som bryder med denne trend. Vi er på skolen allerede opmærksomme på dette og arbejder direkte på udfordringen. 12

136 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse, Stokkebækskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 100% 100% 100% 97% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FSA i dansk, matematik og bundne prøvefag, Stokkebækskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 6,3 6,1 6,4 Skolen, 2012/13 7,6 8,1 7,5 Skolen, 2011/12 6,5 6,3 6,6 Kommunen, 2013/14 6,7 6,2 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved FSA fordelt på fag og køn, Stokkebækskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 5,5 7,0 7,1 5,2 6,1 6,6 Skolen, 2012/13 6,8 8,1 7,4 8,5 6,7 8,0 Skolen, 2011/12 5,3 7,6 6,1 6,6 5,8 7,3 Kommunen, 2013/14 6,0 7,3 6,6 5,7 6,4 6,9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Stokkebækskolen 13

137 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 6,4 6,6 Skolen, 2012/13 7,5 7,1 Skolen, 2011/12 6,9 6,7 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Stokkebækskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 95% 91% 100% 100% 94% 90% 94% 93% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolens kommentar Stokkebækskolens karaktergennemsnit ved 9. kl. afgangsprøver (4.2.2.) sættes muligvis bedst i perspektiv af den socio-økonomiske reference (4.2.3.). Her kan vi ikke bekræfte det mønster, som tallene i viser (en stærk tendens til fagligt at udvikle de svageste elever fra 2.-8 kl.). Resultaterne ved 9. kl. afgangsprøverne indikerer, at vi mere effektivt udvikler de allerede bedre stillede elever, mens de svagere årgange præsterer lidt under par. Det er værd at nævne, at mens årgang var en socialt særdeles velfungerende årgang, var der mange udfordringer i det sociale miljø blandt årgang

138 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Stokkebækskolen 3 måneder, måneder, % 26% 32% 28% 3 måneder, % 15 måneder, % 92% 15 måneder, % 15 måneder, % 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Skolens kommentar Stokkebækskolen er god til at være medvirkende til at sikre, at elever kommer i gang med og fastholder deres ungdomsuddannelsesforløb. I 2012 allerede 3 måneder efter afsluttet 9. klasse overhalede andelen af elever fra Stokkebækskolen kommunens gennemsnit i ungdomsuddannelse. Differencen på 5% fastholdes efter 15 måneder. Vi er særdeles interesserede i at se fremtidige resultater som følge af reformændringer i UU-vejledning. Vi er opmærksomme på, at de kriterier, som er sat op for den nye uddannelsesparathedsvurdering såsom samarbejdsevne, motivation og ansvar, er temaer, som vi mere bevidst også kan arbejde med på tidligere årgange. 15

139 5 INKLUSION Svendborg Kommune har introduceret begrebet "deltagelsesmuligheder for alle" som en definition på inklusion. Det er en formulering, som vi på Stokkebækskolen kan se rigtig god mening med, og vi er begyndt at benytte den som et redskab i vores opmærksomhed på inklusionsopgaven og vurderinger om, hvorvidt den enkelte elev er godt inkluderet fra elevens egne oplevelser og eget perspektiv. Begrebet drager også opmærksomhed på, at vi har en inklusionsopgave i forhold til samtlige elever på skolen. Derved risikerer vi ikke udelukkende at sætte ressourcer og opmærksomhed ind på det enkelte barn, som skal inkluderes, men på mere bredt at udvikle lærings- og sociale miljøer, som er tilpasset alle elever. Her spiller god undervsinings- og læringspraksis ind, og vi tilstræber, at elevernes oplevelser af timerne er, at de er læringsrige, fagligt udfordrende og tilfredsstillende, spændende, engagerende og motiverende. Som sådan forventer vi, at praksis inkluderer planlægning med elementer såsom cooperativ learning, projektformen, bevægelse og udeskole. Læringsmålstyret undervsining vil fremadrettet være omdrejningspunktet i at sikre og tydeliggøre kvalitet og resultater i undervisningen. Stokkebækskolens ledelsesteam er dybt bevidst om sit ansvar ift. øget inklusion. Det er vores vurdering, at langt de fleste medarbejdere er indstillede på at inkludere elever med særlige behov. Igennem den gradvise etablering af skolens kompetencecenter (et udvidet læringscenter) har vi for mål at øge kapaciteten blandt lærerne til effektivt at kunne inkluderer et bredere spektrum af behov blandt eleverne. Igennem kompetencecenteret sætter vi vores læreres og pædagogers forskellige faglige interesser og kompetencer i spil ved både at støtte elever direkte og igennem vidensdeling og via vejlederrollen. Skolens kompetenceenter er i opstart, hvor vi i skrivende stund gør os erfaringer i forskellige former for systematik, intervention og underbyggende indsatser. Vi har foruden en øget opmærksomhed på vigtigheden i det gode forældresamarbejde, skole-forældre men i høj grad også forældre-forældre, som vi anser som en betingelse for at kunne udvikle og fastholde gode, inkluderende læringsmiljøer. Dette er i visse klasser en særdeles stor udfordring. 16

140 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel af elever med bopæl i kommunen og undervisning i dansk som andetsprog, Stokkebækskolen Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/ % 99% Skolen, 2012/ % 98% Skolen, 2011/ % 96% Kommunen, 2013/ % 3% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 17

141 6.2 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Stokkebækskolen Skolen, 2013/14 92% Skolen, 2012/13 69% Kommunen, 2013/14 84% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 18

142 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Stokkebækskolen Dansk Engelsk Tysk 100% 95% 88% 92% 100% 100% Historie Kristendomskundskab 39% 45% 50% 61% Samfundsfag 80% 82% Matematik Natur/teknik 70% 92% 92% 90% Geografi 69% 100% Biologi 59% 67% Fysik/kemi Idræt Musik 83% 100% 96% 97% 100% 98% Billedkunst 75% 92% Håndarbejde 59% 100% Sløjd 87% 100% Madkundskab 50% 81% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Stokkebækskolen 19

143 1. Klasse 2. Klasse 82% 89% 93% 96% 3. Klasse 83% 90% 4. Klasse 86% 94% 5. Klasse 6. Klasse 77% 79% 84% 93% 7. Klasse 8. Klasse 89% 88% 92% 87% 9. Klasse 87% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolens kommentar Det bør nævnes, at medarbejderprofilen på Stokkebækskolen er noget ændret, siden ovenstående data blev indhentet. -Og at kravet om linjefag/undervisningskompetence blev indført senere. Vi har allerede målrettet sat ind for at dække nogle af de svageste områder i forhold til kompetencedækning. Således har vi ansat en lærer decideret til historie og kristendomskundskabsundervisning på en af vores afdelinger. Desuden har vi for tiden tre lærere på linjefagskursus i historie eller kristendomskundskab. Fuld kompetencedækning på en skole med tre geografisk adskilte afdelinger er en særdeles udfordrende opgave. 20

144 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 7.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Stokkebækskolen Inklusion 3,3 3,8 IT/digitalisering 3,2 3,6 Læring 3,5 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 21

145 7.2 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Stokkebækskolen Inklusion, samlet 3,3 3,8 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,6 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,8 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,0 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 22

146 7.3 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Stokkebækskolen IT/digitalisering, samlet 3,2 3,6 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 3,3 4,0 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,3 3,3 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,0 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 23

147 7.4 Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, Stokkebækskolen Læring, samlet 3,5 3,6 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,1 3,3 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 4,0 3,9 Faglige mål og synlig læring 3,2 3,4 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,5 3,8 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Skolens samlede kommentar til kommunale mål og indsatsområder Det bør pointeres, at skolens resultater er baseret på en selv-vurdering, som i vurderings-processen ikke er blevet holdt op imod gennemsnitlige kriterier. Vurderingen kan siges at have været noget konservativ. Inklusion Se kommentar på foregående side under Inklusion. IT/digitalisering Skolen har pt. to medarbejdere som - udover deres egen undervisning - fungerer som IT vejledere. Skolen er rimeligt godt udrustet ift. IT inventar. Alle lærere har allerede ipads og er fornylig blevet udrustet med Chrome Books. Der er et device til rådighed til de elever, som ikke selv medbringer egen computer. Langt de fleste klasseværelser har en projektor eller et interaktivt whiteboard. Vedligeholdelse og supplement er således udfordringerne på dette område. En anden udfordring er at trække IT mere ind som et understøttende redskab i undervisningen. Her arbejder lærergruppen på et bredt spektrum; mange holder sig ajourførte og benytter IT-redskaber dagligt og på en måde som opkvalificerer elevernes læring og som understøtter egen planlægning; for andre ligger det lidt tungere. Skolen, specielt Afdeling Gudme, oplever store vanskeligheder med IT som en pålidelig ressource i deres arbejde. Netværket er er utilregnelig, arbejde synes med jævne mellemrum at blive fortabt eller forhindret, almindelige handlinger såsom at printe igennem en trådløs forbindelse kan være umulige. Det er pt. uklart, hvor meget disse vanskeligheder er forårsaget af lokale forhold, og hvor meget de er funderet i centrale forhold. Ledelsen har fokus på spørgsmålet om, hvorvidt en øget lokal indsat i form af IT vejlederrollen kan give et bedre, overordnet resultat. 24

148 Læring Det vurderes, at læring på skolen er robust og god. Vi har mange engagerede og motiverede elever, som er parate til at lære. Vi har også nogle, og nogle enkelte klasser, som bliver udfordret i læringsprocessen. Mange lærere arbejder ud fra en høj faglighed og er bevidste om elevernes resultater. Redskaber så som udeskole, bevægelse i undervisningen, cooperativ learning bliver brugt, og brugen af sådanne redskaber er i god udvikling. På skolen arbejder vi i denne tid på at optimere samarbejdet mellem medarbejdere og derved fokus på kerneydelsen. Mange af elementerne fra begrebet læringsmålstyret undervisning kan iagttages i undervisningen allerede. Vores næste skridt er: tydeligt at forbinde læringsmålstyret undervisning med de nye forenklede fællesmål konsekvent at benytte læringsmålstyret undervisning som en naturlig del af planlægning, undervisning og læring at inddrage eleverne i målsætning, og gøre dem til bevidste medspillere at forstå og knytte en tydelig forbindelsen mellem den læringsmålstyrede undervisning med evaluering og slutresultater overordnet at skabe en fælles læringskultur og retning fokuseret på kerneydelsen 25

149 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen deler ledelsens bekymringer angående den nuværende situation vedr. netdækning på afdeling Gudme. Skolebestyrelsen er opsøgende på problematikken for at kunne være medvirkende til snarest at sikre en løsning. For at sikre den bedst mulige kvalitet i undervisning og effektivitet i brugen af lærernes arbejdstid, har skolebestyrelsen et ønske om, at det fra Svendborg Kommunes side klart tilkendegives med hvilken fleksibilitet administrationen af arbejdstidsaftalen kan forvaltes, og at brugen af denne fleksibilitet understøttes aktivt af Svb. Kommune, Det er ønskeligt, hvis dette kan udmønte sig i, at den enkelte medarbejder får mulighed for i lidt højere grad end i dette skoleår at forvalte sin arbejdstid med fleksibilitet. Det er ligeledes ønskeligt, at kravene til gennemførelse af efteruddannelse af lærere i år 1 og 2 slækkes indtil reform og arbejdstidsregler er blevet til normal hverdag og der er større overskud til efteruddannelse også. Hensigten er naturligvis på bedste vis at understøtte undervisning og trivsel og ikke mindst samarbejdet mellem skole og hjem og i sidste ende opnåelsen af skolens mål. Endeligt bekymrer dele af indholdet i kv. rapporten skolebestyrelsen. Konkret drejer det sig om de statistiske oversigter. Skolebestyrelsen er usikker på, om grundlaget ganske enkelt er for spinkelt og derfor kan være præget af forskelligheder i de enkelte klasser, der - når den målte periode kun er to år - giver et måske urealistisk billede af de faktiske forhold. Det er således ikke de konstaterede fakta som sådan, der bekymrer, men formen. Skolebestyrelsen bakker op om skolens ledelse og personale og har en klar fornemmelse af, at der arbejdes intenst og seriøst til skolens elevers bedste, i en udfordrende tid. 26

150 Stokkebækskolen Svendborg Kommune 1

151 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Thurø Skole Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1

152 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? 7 5 INKLUSION 11 6 KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet 13 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Inklusion IT/digitalisering Læring 18 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 20 2

153 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Thurø Skole er en grundskole fra årgang i 2 spor med ca. 300 elever. Thurø Skole er en skole der: arbejder med fællesskabet som bærende værdi, hvor alle elever skal lykkes som idrætsskole arbejder med sammenhængen mellem kost, læring, bevægelse, helbred og livskvalitet arbejder aktivt med det digitaliserede dannelsesmiljø træffer bæredygtige valg og bidrager til elevernes forståelse for nødvendigheden af at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø både nu og i den fjerne fremtid danner eleverne til en globaliseret fremtid hvor interkulturel kompetence, kreativitet, innovation og samarbejde er væsentligt Hverdagen på skolen bygger på vores bærende værdier: Fællesskab Ansvarlighed Selvværd Tryghed Disse værdier betyder, at vi hele tiden arbejder på at være en kollektivt orienteret skole, hvor der blandt det pædagogiske personale er en fælles holdning til, i hvilken retning skolen skal udvikles. Samarbejdet på skolen: der er et udstrakt samarbejde i årgangsteam, klasseteam og fagteam om undervisningen og evaluering af undervisningen der arbejdes aktivt med at vedligeholde et godt forhold mellem personalet og skolens ledelse der arbejdes aktivt med at skabe et godt arbejdsmiljø for personalet efter- og videreuddannelse prioriteres, så vi kan bibeholde et højt fagligt niveau De fysiske rammer: Thurø Skole er midt i en gennemgribende renovering som påbegyndtes i skoleåret 2013/14, hvor resultatet bliver en moderne og tidssvarende skole. Som noget nyt bliver folkebiblioteket integreret på skolen efter endt renovering. Skolen og lokalsamfundet: Skolen kan bruges af alle borgere i lokalsamfundet til undervisningsmæssige og andre kulturelle formål, og undervisningen på skolen tilrettelægges, så den i alle fag i videst muligt omfang udnytter lokalsamfundets muligheder. Thurø Skole arbejder med Udeskole. Vi bruger vores smukke natur og de muligheder, der er på øen, som eksempelvis Kajak- og Friluftcenteret og juniorklubben Knasten (se kort beskrivelse af Knasten senere), og i de nærmeste omgivelser. 3

154 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Thurø Skole har siden skolestrukturen arbejdet med nyt ledelsesgrundlag og værdigrundlag. Det er på fin vis lykkedes at skabe et tillidsforhold mellem personale og ledelse bl.a. gennem arbejdet med skolens værdier og bygherreprogrammet til renovering og nybygning af den fremtidige skole på Thurø. Det har været en gave at kunne bygge og renovere ind i rammen af den nye skolereform, så skolen kommer til at fremstå tidssvarende mht. fagmiljøer, personalearbejdspladser, klasse- og årgangsmiljøer og SFO i forhold til den ændrede opgave, som skolen skal løse. Det store arbejde med renovering og nybygning har skabt en stor sammenhængskraft på skolen, og der har været afholdt mange møder med både praktisk og visionært indhold. Byggeriet har også gjort arbejdet med den åbne skole spændende og nærværende, da skolen har indgået et tæt samarbejde med folkebiblioteket, som i fremtiden vil dele lokaler med skolens læringscenter og bibliotek til glæde for både elever og øens borgere. I arbejdet med skolereformen har det været af stor betydning for ledelsen, at der har været løbende dialog og høj grad af medarbejderindflydelse dels i vores normale mødefora som pædagogiske personalemøder, pædagogiske udviklingsmøder og dels ved ekstra MUS-samtaler med skoleleder. 4

155 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Den åbne skole: Thurø Skole udvikler i disse år samarbejdet med lokale idrætsforeninger, musikskolen og folkebiblioteket. I forbindelse med sammenlægning af skolens bibliotek og øens lokale afdeling af Svendborg bibliotek åbner skolen sig for øens borgere, så der vil være en helt naturlig forbindelse mellem skolen og lokalsamfundet. Mens den nye, smukke biblioteksbygning i første omgang skal bruges til genhusning opretholdes møder mellem skole og folkebibliotek om indretning og udvikling af det fælles bibliotek, og vi deltager eksempelvis sammen på konferencen: "Trick or treat, en konference om den åbne skole og biblioteket - nye samarbejder" til februar. I år er samarbejdet med Thurø Kirke udbygget ved, at eleverne har haft mulighed for at deltage i julekor, som bidrog til en meget stemningsfuld juleafslutning i vores lokale kirke. I foråret opretter kirken endnu et kor for vores elever. Vores nyindviede multisal giver ligeledes nye muligheder for samarbejde med idrætslivet på Thurø. Vi har et velfungerende overgangs-samarbejde med Thurø Børnehave, hvor vores kommende børn inviteres til turbodage og indianerdag i løbet foråret inden skolestart, ligesom de hvert år udstiller "over-gangs-kunst" - plancher lavet ud fra temaet: "Farvel til børnehaven - goddag til skolen". Udstillingen tager imod børnene, når de kommer til skolen 1. skoledag. Vi har et samarbejde med vores nabo Thurøhus Plejecenter, hvor eleverne læser højt for de ældre beboere og går Lucia på plejecenteret. Vi samarbejder med Knasten, som er en privat institution med et unikt grønt område og rigtig mange fritidsmuligheder for elever fra 3. klasse. Knastens område bruges under byggeri og renovering af skolen i alle frikvarter, ligesom natur og teknologi har mulighed for at bruge området under ombygningen, og der er etableret overdækkede områder til eksempelvis træsløjd. Alle skolens fag kan bruge området til Udeskole. Kajak- og Friluftcenteret, der nu administreres af Thurø Skole, bruges flittigt af skolens klasser og i idrætsundervisningen på 6. årgang. Desuden er der samarbejde med de lokale spejdere i SFO-regi. Ledelse: Vi betragter det som en central ledelsesopgave at udvikle skolen i retning af at være karakteriseret som en kollektivt orienteret skole. Det betyder, at vi arbejder på at udvikle en samarbejdskultur, der understøtter skolens beskrevne mål. Vi er i en fortsat udvikling mod den kollektivt orienterede skole, hvor vi i højere grad tænker "Vores" elever på årgangen, i stedet for "Mine" elever i den enkelte klasse. Vi arbejder med parallellagte timer og med holdlærere, så vi i nogle timer ugentligt har 3 lærere til 2 klasser og kan arbejde med holddelinger på årgangen. Det betyder, at lærernes forskellige (spids)kompetencer rammer flere elever. De årgangsmiljøer, der etableres, hvor 2 klasser råder over 3 lokaler efter endt renovering tilgodeser netop, at vi tænker "Vores" børn på årgangen, og giver mulighed for med lethed at praktisere differentieret undervisning med forskellige holddannelser på årgangene. Vi har i højere grad end tidligere fokus på ledelse af elevresultater på den måde, at vi efter de frivillige nationale test afholder klassekonferencer med dansklærer, skolens læsevejleder og ledelsen, hvorefter der udarbejdes konkrete handleanvisninger til det fortsatte arbejde med eleverne. Dette arbejde tænkes udviklet også i matematik og fremover som årgangskonferencer, for at tilskynde til et udvidet samarbejde og holddeling på årgangen og få størst muligt udbytte af vejlederne. Vi har fordelt ledelsesopgaverne i forhold til vores kompetenceprofiler, og lægger vægt på, at ledelsen ved noget og har noget at tilbyde andre inden for arbejdsfeltet. (Viviane Robinson) Vi har i mange år prioriteret kurser og efteruddannelse med et fag-fagligt indhold, og lægger stor vægt på lærernes faglige opdatering og den direkte sammenhæng mellem det læreren lærer, og det behov læreren har for udvikling i hverdagen i undervisnings- og læringssituationer. Vi vurderer løbende anvendelsen af resurserne på skolen, hvilket kommer til udtryk ved, at fx. skolens Xtraundervisning justeres løbende mod tidligere 4 eller 3 gange om året, ligesom fællestiden for pædagogerne justeres gennem skoleåret efter de behov, der måtte opstå. Inkluderende læringsmiljøer: se beskrivelse senere i rapporten Læringsmiljø og trivsel: Vi har dette skoleår påbegyndt et udviklingsarbejde i vores eksisterende teammødestruktur og på vores pædagogiske udviklingsmøder for hele personalet (lærere og pædagoger) som har til formål at udvikle tydeligere læringsmål i undervisningen. Vores udgangspunkt er evidensbaseret ud fra "Forskningens 5 bud på god undervisning" ( ) Vi arbejder med 5 fokusområder for den gode undervisning, som omhandler et trygt og positivt læringsmiljø, tydelige mål for eleverne, øget feedback i undervisningen, øget inddragelse af eleverne og varierede undervisningsformer. Dette arbejde fører også til en nytænkning af skolens elevplaner. Vi har de sidste 5 år brugt trivselsbarometeret fra DCUM til at lave trivselsmålinger blandt eleverne, ligesom vi 5

156 lavede en yderligere undersøgelse af trivslen blandt forældrene året efter skolestrukturen. Disse undersøgelser bliver fremover erstattet af den nationale trivselsmåling. Skolen har et trivselsudvalg, der arbejder med trivsel blandt både elever og personale. Der er de sidste år udarbejdet information initieret af trivselsudvalget i samarbejde med skolens personale til forældre, elever og personale om forebyggelse af mobning, og folderen "Sund på Thurø", som kan ses på skolens hjemmeside, som omhandler de vigtigste trivselsinitiativer på skolen og vejleder forældre om, hvordan de kan støtte skolens arbejde og deres børn til den bedste trivsel. Skolen har de sidste mange år arbejdet med en skolestoresøskende-ordning ( årgang) som giver elever og forældre tryghed i skolestarten og er et konkret udtryk for, at skolens værdier kan genfindes i praksis. Et andet vellykket eksempel på det er legepatruljen, hvor ældre elever sætter aktiviteter i gang for de mindre elever i frikvartererne. Skolen har i flere skoleår oprettet skilsmissegrupper, hvor elever i mindre grupper har mulighed for at dele deres oplevelser med andre elever fra skilsmissehjem. Disse grupper varetages af personale, der er særligt uddannet blandt andet i samtale med børnegrupper. Digitalisering og medialisering: se beskrivelse senere i rapporten 6

157 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Thurø Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Ja Ja Nej Ja Ja Skolen, 2012/13 Ja Ja Ja Nej Ja Skolen, 2011/12 Nej Ja Ja Nej Ja Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi glæder os over den nye mulighed for at se skolens scoring i de nationale test kriteriebaseret. Det opleves som en god støtte til arbejdet med læringsmålstyret undervisning. Det er vigtigt for skolen, at de resultater vi ser i de nationale test, svarer til det billede lærere, vejledere og ledere har af eleverne fra den daglige undervisning og løbende evaluering, hvilket vi oplever i meget stor udstrækning. Skolens indsatsplan for læsning, som prioriterer en tidlig og vedvarende indsats i forhold til elever med vanskeligheder synes at bære frugt, når vi kan se en udvikling i andelen af elever, der klarer sig "godt", "rigtig godt" eller "fremragende" på 4. årgang i 13/14 i forhold til, da de samme elever gik på 2. årgang i 11/12. Det kan omvendt være ganske få elever, der kan flytte balancen fra ja til nej i ovenstående tabel. Vi mener, der er en fejl i data i matematik på 3. årgang, hvor der ved 11/12 skulle have stået ja og der ved 13/14 skulle have stået nej. Hvis det er tilfældet, kan de afledte statistikker ikke anvendes korrekt Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Thurø Skole 7

158 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-7,2-8,0-13,0 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 4,6 1,7 25,1 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-8,8-4,5 3, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) De procentvise forskelle på de enkelte skoleår er eksempler på hvor stor en betydning elevsammensætningen på årgangene har. Vi tilstræber at optimere resurseanvendelsen, så den er tilpasset de enkelte årganges forskellige behov Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Thurø Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-9,2 1,3 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 9,8 11,8 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-5,0-3, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Er ikke kommenteret, fordi tallene efter vores opfattelse er ikke er korrekte. (se tidligere) Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Thurø Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Nej Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Nej Ja Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Nej Ja 8

159 Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Thurø Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-14,2-9,3-6,4-0,5-2,6-0,8-0,4 2,8 24, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Thurø Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-8,2 0,8 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 4,4 12,7 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,4 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Thurø Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Ja Ja Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej 9

160 Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Elevresultaterne på testårgangene i 12/13 var rigtig gode, derfor ses der samlet store udsving, når man sammenligner to på hinanden følgende år Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Thurø Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 0,0 4,4 6,3 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,3-4,4-8,0-1,7 3,3 2, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Se foregående svar Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Thurø Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 2,4 7,1 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-1,8-4,6 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 2,4 4, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

161 5 INKLUSION Se andet afsnit om inklusion. 11

162 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel af elever med bopæl i kommunen og undervisning i dansk som andetsprog, Thurø Skole Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/ % 97% Skolen, 2012/ % 97% Skolen, 2011/ % 98% Kommunen, 2013/ % 3% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 12

163 6.2 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Undervisningen i folkeskolens fagrække varetages i videst muligt omfang af lærere med linjefagskompetence i faget eller kompetencer svarende til linjefagskompetencer. Vi har således prioriteret, at sproglærere i engelsk og tysk er blevet ajourført og har fået kompetencer til en tidligere sprogstart. En af skolens engelsklærere er blevet fransklærer og har haft flere kursusdage i fransk. Alle lærere, der skal varetage håndværk og design kommende skoleår (lærere med sløjd og håndarbejde som linjefag), har været på flere kurser i det nye fag. Ligesom lærere med hjemkundskab som linjefag har været på flere kursusdage i madkundskab. Vores Xtra-undervisning varetages af lærere med specialpædagogisk grunduddannelse og med afsluttet eller igangværende vejlederuddannelser(1 færdiguddannet læsevejleder + 2 under uddannelse) eller talrige kurser i matematik, spændende fra dyskalkuli til matematik for højt begavede (1 matematikvejleder) 13

164 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 7.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Thurø Skole Inklusion 3,9 3,8 IT/digitalisering 3,5 3,6 Læring 3,3 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Vi betragter diskussionen og besvarelsen på de spørgsmål, vi er blevet stillet i dette afsnit som en del af vores selvevaluering. Vi oplever, at en sammenligning med kommunens gennemsnit er problematisk, da de faktuelle kriterier for vores besvarelse er subjektiv og varierer fra skole til skole i forhold til f.eks. skolernes egne mål og prioritering. 14

165 7.2 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Thurø Skole Inklusion, samlet 3,9 3,8 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,6 3,6 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,8 4,2 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,0 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Inklusionsopgaven på Thurø Skole løses gennem vores Xtra-indsats, som er forankret ledelsesmæssigt og spænder over de elever på skolen, der måtte have et ekstra behov af den ene eller den anden slags (ekstra omsorg, ekstra faglig støtte, ekstra samtaler...) Udgangspunktet er en positiv og problemløsende tilgang til de ekstra behov, der måtte være. Vi oplever en fortsat udvikling af vores inkluderende læringsmiljøer. Lærerne udnytter i stigende grad de parallellagte timer på årgangen med 3 lærere på i dansk og matematik til holddannelser af forskellig størrelse. Vi har lagt vægt på at uddanne vores personale, så vi har flere læsevejledere, lærere med specialpædagogisk grunduddannelse og lærere og ledere med kompetencer indenfor AKT/inklusion I klasse- og årgangsteams arbejdes med at opstille fælles retningslinjer for eleverne, så de møder en genkendelig og forudsigelig hverdag, til gavn for alle. Thurø Skole har gennem mange år arbejdet med tydelig klasseledelse. Vi har de sidste år arbejdet med SP-modellen som en metode til at kvalificere inklusion og øvrige udfordringer, hvilket giver en vis konsistens og erfaring i at angribe udfordringerne med en problemløsende og anerkendende tilgang. Vores skilsmissegrupper bidrager til trivsel og øget læringsparathed hos de elever, der har et forløb i dem. Der er et godt og tydeligt samarbejde som er under stadig udvikling med skolens eksterne samarbejdspartnere: PPR og sagsbehandler. Vi har arbejdet på en endnu større fleksibilitet i vores faglige Xtra-undervisning, så vi løbende gennem skoleåret udnytter resurserne bedst muligt. 15

166 7.3 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Thurø Skole IT/digitalisering, samlet 3,5 3,6 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 4,0 4,0 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,3 3,5 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,0 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Alt personale på Thurø Skole er daglige brugere af Medier og IT. Alle lærere og ledere har en mac-book som connectes hurtigt og smidigt via apple-tv til de nye projektorer i klasser og fagmiljøer. Alle pædagoger og lærere har desuden en ipad. Det har været vigtigt for skolen, at interaktiviteten foregår på tværs af elever, fra elever til tavle og fra lærer til tavle i modsætning til en mere traditionel It-løsning, hvor løsningen er bygget op omkring læreren som vigtigste formidler. Derfor er alle nyrenoverede og nybyggede lokaler ved byggeriets afslutning forsynet med projektorer og kablingsmulighed til alle devices (som vi møder i forbindelse med BYOD) Skolen har prioriteret at have ens brugerflader i de små klasser, hvorfor der er årgangsklassesæt af ipads til 0. årgang og 1. årgang. 2. årgang har klassesæt af chromebooks, da det giver mulighed for en større tekstproduktion. Fælles for løsningerne i årgang er at der er meget lidt spildtid, da ipads og chromebooks er på, så snart de åbnes. Fra årgang medbringer eleverne selv udstyr, og de elever, der ikke kan det, låner skolens bærbare computere. Som supplement er indkøbt et klassesæt af medie-ipads som bruges fortrinsvis til medieproduktioner af forskellig art, men som også kan bookes til andet arbejde. Der er fortsat forskel på de enkelte læreres It-kompetencer, hvilket vi prøver at udligne dels ved læringscenterets vejledning og undervisning og dels ved, at der tilrettelægges årgangsforløb, hvor de dygtigste lærere på årgangen formidler til hele årgangen. Vi prioriterer også højt at sætte lærere med færre It-kompetencer på hands-on-kurser med fagligt relevant brug af IT. Her kommer ledelsen med konkrete forslag. Det kan f.eks. være geogebra i matematikundervisningen, brug af chromebooks til kommende 2. årgangslærere, kursus i google drev. Læringscenteret faciliterer også alle klassers brug af google drev. I år har vi startet filmforløb op på 3. og 4. årgang, hvor en særlig IT-kompetent lærer støtter klassernes arbejde med undervisning og vejledning indenfor film. Der er også igangsat en digital skoleavis, hvor elever på næsten alle klassetrin har bidraget med billeder og tekst fra skolens undervisning og arrangementer. Dette arbejde ønskes udbygget i den kommende tid. Vi har en levende hjemmeside, hvor skolens dagligdag dokumenteres med film og billeder, så eleverne kan genopleve highlights og hverdagssituationer og forældre kan nyde at få indblik i deres børns hverdag på skolen. Læringscenteret og It-vejledning er forankret ledelsesmæssigt, hvilket giver en smidighed i problemløsningen, 16

167 kommunikationen med Svendborg It-afdeling, indkøb og sammenhæng mellem strategi og undervisning. 17

168 7.4 Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, Thurø Skole Læring, samlet 3,3 3,6 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,3 3,3 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,7 3,9 Faglige mål og synlig læring 3,0 3,4 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,0 3,8 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Vi ønsker ikke at kommentere på skolens niveau i forhold til det kommunale niveau, da vi som tidligere nævnt ikke anser det for retvisende, da metoden udelukkende bygger på subjektive antagelser. Arbejdet med læring og læringsmål på Thurø Skole tager udgangspunkt i de tidligere nævnte evidensbaserede 5 elementer der kendetegner god undervisning. Disse har vist sig at skabe et konstruktivt grundlag for forandringer. Det har i processen været vigtigt for ledelsen at skabe et overblik over ønskede forandringer, på en måde, der anerkender, bevarer og udvikler de kvaliteter skolen og personalet besidder. Skolereformens elementer er i vid udstrækning elementer skolen har arbejdet med, vi har fx tidligere haft lektiecafe, vi er idrætsskole med meget fagligt stærke idrætslærere, vi har arbejdet intenst med bevægelse i alle fag, og vi har siden skoleåret 2013/14 haft engelsk fra 1. klasse. Udviklingsarbejdet med læring og læringsmål bygger på et solidt fundament af god klasseledelse (jvf. 1. element "Skab et trygt og positivt læringsmiljø") Arbejdet med tydelige læringsmål pågår i skolens fagudvalg, hvor faglærere sammen dykker ned i de nye forenklede fælles mål og tilrettelægger undervisning og evaluering på baggrund af faglig viden og sparring (jvf 2. element "Sæt mål for elevernes læring") og i skolens årgangsteam hvor lærere og pædagoger dels opstiller mål for fællesskaber (klasse- og årgang) og individuelle personlige og sociale mål for eleverne. Det opleves, at der er et ubrugt potentiale i at arbejde grundigere med elevplaner og løbende evaluering, herunder inddragelse af elever i opstilling af egne læringsmål (jvf. 3. element "Skab muligheder for feedback i undervisningen og 4. element "Inddrag eleverne") Derfor arbejder vi på, at få skabt nogle strukturer i undervisningen, der gennem skoleåret muliggør flere samtaler om læringsmål mellem elev og lærer kommende skoleår. I forhold til 5. element ("Variér undervisningen") ligger udviklingspotentialet dels i, at skabe rammerne for at lærerne i højere grad kan undervise en årgang (og ikke en klasse), så flere elever får glæde af den enkelte lærers kompetencer og af den samlede lærergruppes kompetencer på årgangen og dels i hele tiden at efteruddanne lærerne specifikt med henblik på at udvikle og udvide "værktøjskassen" (digitale undervisningsmidler og metoder, CL, tidlig sprogstart, bevægelse i undervisningen...) 18

169 19

170 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen har på sit møde d. 20. januar 2015 fået forelagt og gennemgået Thurø Skoles del af Kvalitetsrapporten Skolebestyrelsen på Thurø Skole finder, at rapporten giver et godt billede af den læring og trivsel, der finder sted på Thurø Skole. Skolebestyrelsen understreger vigtigheden af, at resultaterne er valide. 20

171 Thurø Skole Svendborg Kommune 1

172 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Tved Skole Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1

173 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? 7 5 INKLUSION 12 6 KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet 14 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Inklusion IT/digitalisering Læring 20 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 21 2

174 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Tved Skole er en grundskole med elever fra årgang. I skoleåret 2013/14 er der ca. 340 elever. Der er på alle årgange 2 spor, dog er hhv. 2. og 6. årgang 3-sporet. Tved Skoles skoledistrikt, blev fra august 2011 næsten fordoblet i forbindelse med en omfattende ændring i skolestrukturen i hele Svendborg Kommune. I den forbindelse fik skolerne overflyttet hele klasser, og det er baggrunden for, at der på nogle årgange er 3 spor. Fra august 2014 er elevtallet faldet til ca. 330 elever, idet de tre 6. klasser er gået ud af skolen. Det øgede elevtal har medført, at skolen blev udvidet og ombygget. Der er i december 2013 færdiggjort et nybyggeri med 2 klasselokaler samt et Læringscenter. Endvidere er der etableret et nyt madkundskabslokale, et N/T-lokale samt et forberedelsesrum til lærere og pædagoger. Forberedelsesrummet var færdig i marts Personalegruppen var involveret i indretning og organisering, så man var i god tid ifht. d. 1. august 2014, hvor en ny Lov om Arbejdstid trådte i kraft. En lov der omfatter fuld tilstedeværelse. Tved Skole har et stort skoledistrikt, der er koncentreret omkring lokalsamfundet i Tved. Det er karakteriseret ved en stor opbakning og tilslutning til skolen. Tved Skole er idrætsskole- i lighed med de øvrige skoler i Svendborg. Der er i foråret 2014 søgt midler fra Nordea fonden til implemenetering af et LOMA projekt (Lokalmad) på Tved Skole. Pengene er bevilget i september 2014, og projektet fortsætter foreløbig ind til UCL er tilknyttet. Tved Skole har en Familieklasse, hvor forældre er med i skole en dag om ugen. Her går der 6 elever ad gangen. Elever, forældre og ansatte arbejder målstyret med indviduelle opsatte mål for de enkelte elever. Venlig hilsen Birthe Christensen, skoleleder. 3

175 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Resultater. Vi er på Tved Skole ikke helt tilfredse med resultatet ifht. andelen af elever med "gode " resultater i de nationale test i hhv. læsning og matematik. Det arbejder vi målrettet med. Der er ansat flere vejledere i hhv. dansk og matematik i 2014, der arbejdes systematisk med at styrke det faglige niveau i begge fag, vi har optimeret selve afviklingen af de nationale test og alle skal nu gennemføre prøvetest. Lærerne peger endvidere på, at opløsningen af alle klasser ifm. ændringen i skolestrukturen, har påvirket resultatet for nogle elever. Selv om man ikke kan sammenligne skoleårene 2013/2014 og 2013/2014, da det ikke er de samme klasser, så er der dog fremgang flere steder: a. andelen af elever på 4. årg., der er gode til at læse er øget, b. andelen af de " allerdygtigste" elever er steget på 2. årg., c. andelen af elever med "dårlige" resultater er faldet på 4. årgang. Inklusion. Vi synes selv, at vi på Tved Skole er særligt dygtige til inklusion. Vi er også særlig ambitiøse, så når vi i skemaet 7.2 har færre point end de øvrige skoler i kommunen, så er det et udtryk for dette. Resultatet i denne undersøgelse er fremkommet ved, at ledelsesteamet samt nøglepersoner på skolen har besvaret en række spørgsmål. Vi har i skoleåret 2013/14 inkluderet flere elever fra de specialpædagogiske tiltag: Den Ny Heldagsskole samt Tåsingeskolens Centerafdeling, samtidig med at vi ikke har ekskluderet elever. På Tved Skole har vi flg. særlige inklusionsfremmende tiltag: a. En Familieklasse, hvor de elever der ikke udnytter deres potentiale, har deres forældre med i skole en dag om ugen. Her arbejdes der målstyret med at hæve elevernes niveau., b. en fuldtidsansat socialpædagog, der arbejder målrettet med at hæve elevernes trivsel, c. en afdelingsleder for inklusion, der har særligt fokus på elever med særlige behov. Endvidere har mange ansatte særlige kompetencer ifht. inklusion. Organisatorisk kvalitet. Det er optimalt, at elevtallet tilsiger en 2-sporet skole. Det giver nogle gode betingelser for at drive skole. Skolen har dermed en passende volumen ifht. bygninger, økonomi, personale samt pædagogisk udvikling af skolen. Faglig kvalitet. Den kompetencedækning der er på Tved Skole i skoleåret 2013/14, var den optimale på det givne tidspunkt. Der arbejdes målrettet med at alle lærere har linjefagskompetencer i alle fag. I 2014 har 4 lærere påbegyndt linjefag i hhv. kristendom og historie. Læring og IT i undervisningen. Der er i 13/14 investeret mange resurser ifht. indkøb af projektorer og tavler til alle klasser, indkøb af computere og ipad samt uddannelse til alle ansatte. 4

176 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5 perspektiver under overskriften: Mål, læring og resultater: Den åbne skole: Skolebestyrelsen har udarbejdet et princip for indgåelse af Partnerskaber, som et led i den åbne skole. Der er Partnerskaber på vej ifht. lokalsamfundet med bl.a. den lokale købmand, Tved Lokalarkiv, idrætsforeningen samt Tved Kirke. Endvidere har Tved Skole fået midler fra Nordea fonden til et LOMA projekt, der vil medføre indgåelse af Partnerskaber. Ledelse. Tved Skole har været i gang med at tilpasse ledelsesstrukturen, så den passer til den nye folkeskolereform. Således er der eksempelvis ansat en afdelingsleder for inklusion, mhp. at sætte fokus på de to målsætninger i folkeskolereformen: a. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan samt b. folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund ifht. faglige resultater. Inkluderende læringsmiljøer: Der har i skoleåret været arbejdet med bl.a. flg. områder: - Trivsel og klasseregler: Skolens socialpædagog og lærerteam arbejder tæt sammen omkring klasserumsledelse, social træning og formulering af regler, aftaler og værdier i den enkelte klasse. - Inklusionsteam: Skolen har et inklusionsteam bestående af inklusionsvejledere, DSA-vejleder og læsevejleder. - Personalet kan søge vejledning og hjælp hos inklusionsteamet i forhold til læringsmiljø og inklusion. SP-modellen og aktionslæring indgår som redskab og metoder. - Familieklasse: Elever, der ikke udnytter deres potentiale kan henvises til familieklassen, hvor der arbejdes målrettet med udvikling af barnets problemstillinger i tæt samarebjde med forældrene. Der er hele tiden 6 familier der benytter tilbuddet. Metoder og resultater bæres tilbage i klassen, hvor det er med til at udvikle et inkluderende læringsmiljø. Læringsmiljø og trivsel: Grundlæggende har vi meget fokus på elevernes trivsel samt skolens fysiske læringsmiljø. Bl.a. valgte vi i skoleåret 13/14 at investerer i en multibane til eleverne. En multibane der tit inddrages i undervisningen i forskellige fag (matematik, N/T, idræt, m.m.). Udover at bruge skolens uderum til læring, vægter vi at inddrage alle lokaler på skolen. I 2014 iværksatte vi DCUM `s store Termometer undersøgelse. En undersøgelse hvor alle elever fra skolen, via en ipad deltog elektronisk. Undersøgelsen undersøger Trivsel, Læringsmiljø, Sundhed, Fysiske og æstetiske rammer samt indeklima. Undersøgelsen, der i øvrigt kan ses på skolens hjemmeside, peger på følgende resultater. 1. Trivsel: 64 % trives rigtig meget, 14 % trives godt, 15 trives mindre godt, 6 % trives ikke så godt. 2. Læringsmiljø: 55 % er meget tilfredse, 18 % er tilfredse, 29 % er neutrale, 2 % er ikke tilfredse og 7 % utilfredse. 3. Sundhed: 71 % er meget sunde, 13 % er ok sunde, 10 % mindre sunde og 5 % ikke så sunde. 4. Fysiske og æstetiske rammer: 56 % er meget tilfredse, 14 % er tilfredse, 21 % er neutrale, 2 % er mindre tilfredse, og 8 % er utilfredse. 5. Indeklima: 50 % er meget tilfredse, 21 % er rimelig tilfreds, 18 % er neutrale, 4 % ikke tilfreds og 8 % utilfreds. Sammenligner man med andre folkeskoler i Danmark, ligger vi på alle områder over gennemsnittet. Digitalisering og Medialisering. Med henvisning til skolens IT og Medialiseringsstrategi ( så har der i løbet af skoleåret 13/14 været stor fokus på BYOD (Bring your own device). I den forbindelse har vi sat følgende aktioner i gang: 1. forældreundersøgelse via forældreintra omkring medbringelse af egen IT- enhed. 2. stormøder med information om BYOD på Tved Skole. 3. indkøb af bl.a. 150 nye Chromebooks. 4. indkøb af anden hardware (lockskabe, m.m. ) Det betyder at der i dag er computere til alle elever, samt skabe for de elever som vælger at tage egen enhed med. Udover BYOD har der også været fokus på følgende områder: teknisk udvikling af alle klasser, indkøb og implementering af personale computere, opsætning og test af Apple TV, udvikle af it kompetencer hos det pædagogiske personale, iværksættelse af WEB 2.0, og implementering af nyt netværk. Områder som hele tiden videreudvikles. Afslutningsvis er vi stadig i gang med at udvikle skolens nye læringscenter. I december 2013 fik skolen en ny tilbygning, hvor læringscenteret er placeret. I løbet af skoleåret har personalet / vejledere fra Læringscenteret været på kursus, således at vi i 2015 kan præsentere Tved Skoles Læringscenter hjertet i skolen. En udvikling der afspejler hele den digitale retning, som skolens strategi peger på. 5

177 6

178 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Tved Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2011/12 Nej Nej - Nej - Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi er ikke tilfredse med resultatet, og arbejder systematisk og målrettet med at hæve resultaterne i de nationale test. Der er ansat flere vejledere, sat fokus på optimering af vilkårene ifm. afvikling af test samt fokus på at hæve det faglige niveau hos udvalgte grupper. Vi bruger også andre test til at vurdere elevernes resultater, og vi mener ikke at resultaterne i de nationale test helt er dækkende for det faglige niveau. Vi er blevet opmærksomme på, at omstændighederne ifm. afviklingen af de nationale test skal optimeres Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Tved Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-17,6-15,5 17,6 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-2,3 2,5 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-8,8-4,5 3, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Selv om man ikke umiddelbart kan sammenligne skoleårene, idet det ikke er de samme klasser. Så er vi glade for, at der er en årgang, hvor den procentvise andel af "gode" elever til at læse, er øget. I den årgang, hvor andelen af 7

179 elever, der er "gode" læsere er faldet, der er der tilført en del nye elever fra andre skoler Vi er ikke tilfredse med resultatet, og arbejder systematisk og målrettet med at hæve resultaterne i de nationale test. Der er ansat flere vejledere, sat fokus på optimering af vilkårene ifm. afvikling af test samt fokus på at hæve det faglige niveau hos udvalgte grupper. Vi bruger også andre test til at vurdere elevernes resultater, og vi mener ikke at resultaterne i de nationale test helt er dækkende for det faglige niveau. Vi er blevet opmærksomme på, at omstændighederne ifm. afviklingen af de nationale test skal optimeres Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Tved Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-17,6-5,5 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 18,2 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-5,0-3, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Vi er ikke tilfredse med resultatet, og arbejder systematisk og målrettet med at hæve resultaterne i de nationale test. Der er ansat flere vejledere, sat fokus på optimering af vilkårene ifm. afvikling af test samt fokus på at hæve det faglige niveau hos udvalgte grupper. Der er f.eks. grupper af elever, der ikke har gjort brug af alle hjælpemidler ifm. afviklingen af test. Vi bruger også andre test til at vurdere elevernes resultater, og vi mener ikke at resultaterne i de nationale test helt er dækkende for det faglige niveau. Vi er blevet opmærksomme på, at omstændighederne ifm. afviklingen af de nationale test skal optimeres Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Tved Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Nej Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Ja - Nej - Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8

180 Det glæder os, at der er flere klasser, hvor andelen af de allerdygtigste elever er øget. Vi har på alle klassetrin meget fokus på, at alle elever skal blive dygtigere til at læse, herunder også dem, der tilhører gruppen af de allerdygtigste Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Tved Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-2,3 0,1 1,3 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-6,4 2,3 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,6-0,8-0, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ingen bemærkninger til diagrammet. Vi kan oplyse, at vi arbejder mårettet med alle elever- herunder også de "allerdygtigste". For denne gruppe er der således etableret "turbuhold" Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Tved Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-2,3 9,1 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 0,0 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,4 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Selv om man ikke kan sammenligne de to skoleår, da det ikke er de samme klasser, så er det glædeligt, at der er en positiv udvikling på den ene årgang Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Tved Skole 9

181 Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Ja - Nej - Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Der er siden arbejdet med at optimere resultatet for andelen af elever med "dårlige" resultater i dansk på 2. årg. Det skal dog bemærkes, at på 2. årg. i 2013/14, der er der elever med generelle indlærings vanskeligheder. Ligeledes er der fokus på resultatet af andelen af elever på 3. årgang med "dårlige" resultater i matematik. Vi er ikke tilfredse med resultatet, og arbejder systematisk og målrettet med at hæve resultaterne i de nationale test. Der er ansat flere vejledere, sat fokus på optimering af vilkårene ifm. afvikling af test samt fokus på at hæve det faglige niveau hos udvalgte grupper. Vi bruger også andre test til at vurdere elevernes resultater, og vi mener ikke at resultaterne i de nationale test helt er dækkende for det faglige niveau. Vi er blevet opmærksomme på, at omstændighederne ifm. afviklingen af de nationale test skal optimeres Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Tved Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-10,5-5,6 0,5 15,0 14,3 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,7 3,3 2, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det er bemærkelsesværdigt, at der er sket et fald i andelen af elever med "dårlige" resultater i dansk, da der på 4. årgang i skoleåret 2013/14 er tilført elever fra specialskoler. Men man kan - som tidligere nævnt- ikke sammenligne fra år til år, da det ikke er de samme elever Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Tved Skole 10

182 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 4,5 6,0 9,1 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 2,4 4, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Der er sat fokus på, at optimere andelen af elever med " dårlige" resultater i matematik, på 3. årg. fra 2013/14. 11

183 5 INKLUSION Vi synes selv, at vi på Tved Skole er særligt dygtige til inklusion. Vi er også særlig ambitiøse, så når vi i skemaet 7.2 har færre point end de øvrige skoler i kommunen, så er det et udtryk for dette- tror vi. Resultatet i denne undersøgelse er fremkommet ved, at ledelsesteamet samt nøglepersoner på skolen har besvaret en række spørgsmål. Vi har i skoleåret 2013/14 inkluderet flere elever fra de specialpædagogiske tiltag: Den Ny Heldagsskole samt Tåsingeskolens Centerafdeling, samtidig med at vi ikke har ekskluderet elever. Inklusionsområdet opdeles i faglig inklusion, Dansk Som Andetsprog og Adfærd Kontakt Trivsel. Lærere der varetager opgaverne har specifikke kompetencer indenfor undervisning og vejledning på de tre områder. Som et nyt tiltag for at styrke ledelse og sammenhæng i skolens inklusionsindsats er skolens tidligere funktionslærer indenfor DSA blevet ansat som afdelingsleder med ansvar for inklusion i maj Inkluderende læringsmiljøer: - Trivsel og klasseregler: Skolens socialpædagog og lærerteam arbejder tæt sammen omkring klasserumsledelse, social træning og formulering af regler, aftaler og værdier i den enkelte klasse. - Inklusionsteam: Skolen har et inklusionsteam bestående af inklusionsvejledere, DSA-vejleder og læsevejleder. - Personalet kan søge vejledning og hos inklusionsteamet i forhold til læringsmiljø og inklusion. SP-modellen og aktionslæring indgår som redskab og metoder. - Familieklasse: Elever, der ikke udnytter deres potentiale kan henvises til familieklassen, hvor der arbejdes målrettet med udvikling af barnets problemstillinger i tæt samarebjde med forædrene. Der er hele tiden 6 familier der benytter tilbuddet. Metoder og resultater bæres tilbage i klassen, hvor det er med til at udvikle et inkluderende læringsmiljø. Arbejdet med inklusion: - Det er skolens målsætning, at alle medarbejdere tænker inkluderende og anderkendende i deres praksis. - Klasseprofier: Inklusionsteamet udarbejder klasseprofiler over de enkelte klasser i samarbejde med lærerteamene. Klassen gennemgås i forh.t. elever med særlige behov. I afdækningen indgår resultater fra nationale test, sproganalyser og læse- og matematikprøver. Der laves opfølgning og planlægning af indsatser vedr. undervisning, socialpæd. bistand, forældresamarbejde og PPR/Familieafdeling. - Der tildeles inklusionstimer til hver årgang målrettet indsatser på de tre inklusionsområder udfra klasseprofilen. - Inklusionstimerne benyttes meget målrettet på forskellig måde alt efter elever og klassernes beskrevne behov og i tæt samarbejde med de enkelte lærerteam. Der etableres holddannelse, hvor det er funktionelt - især i dansk, matematik og engelsk. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder og "røde" tosprogede elever har individuelle handleplaner og særlig fokus. -Den daglige støtte i undervisningen kan foregå som fleksibel holddannelse og som personlig støtte i klasserummet. -Læsevejlederen laver læsekurser i klasser og giver intensivt læseløft til udvalgte læsesvage elever i perioder. -DSA-vejlederne tager ordforrådstest og ministeriets sprogscreening "Vis hvad du kan" på elever, der vurderes til at være sprogligt svage udfra kommunens kategoriseringsmodel. Der laves efterfølgende målsætninger og handleplan for undervisning og forældresamarbejde. -Skolens socialpædagog arbejder med handleplan for trivsel på skolen som helhed. Han er i Familieklassen en dag om ugen og inddrages i øvrigt som konfliktmægler, til udvidet forældresamarbejde og har ugentlige samtaler med elever med trivselsproblemer. Der arbejdes i vid udstrækning med at inkludere de enkelte elever både fysisk, fagligt og socialt. 12

184 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel af elever med bopæl i kommunen og undervisning i dansk som andetsprog, Tved Skole Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/ % 99% 20,8% 12,1% Skolen, 2012/ % 98% 22,6% 16,6% Skolen, 2011/ % 97% Kommunen, 2013/ % 3% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Organisatorisk kvalitet. Det er optimalt, at elevtallet tilsiger en 2-sporet skole. Det giver nogle gode betingelser for at drive skole. Skolen har dermed en passende volumen ifht. bygninger, økonomi, personale samt pædagogisk udvikling af skolen. Når elevtallet har været stigende i perioden fra 2011 til 2014, så skyldes det, at skolen fra august 2011, har fået udvidet skoledistriktet væsentligt. Det nye skoledistrikt slår derfor igennem. Fra august 2014 er elevtallet faldet til 330 elever, og det skyldes at at ifm. en omfattende ændring af skolestrukturen i Svendborg Kommune i 2011, der fik Tved Skole overført hele klasser fra nedlagte skoler, og i juni 2014, der var der eksempelvis tre 6. klasser, der forlod skolen. 13

185 6.2 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Tved Skole Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2013/14 78% 81% 84% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Faglig kvalitet. Den kompetencedækning der er på Tved Skole i skoleåret 2013/14, var den optimale på det givne tidspunkt. Der arbejdes målrettet med at alle lærere får linjefagskompetencer i alle fag. I 2014 har 4 lærere påbegyndt linjefag i hhv. kristendom og historie. 14

186 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Tved Skole Dansk Engelsk 100% 95% 85% 92% Kristendomskundskab 39% 42% Matematik 84% 92% Natur/teknik 70% 82% Idræt 83% 100% Musik 90% 98% Billedkunst Sløjd 56% 75% 80% 87% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Faglig kvalitet. Den kompetencedækning der er på Tved Skole i skoleåret 2013/14, var den optimale på det givne tidspunkt. Der arbejdes målrettet med at alle lærere får linjefagskompetencer i alle fag. I 2014 har 4 lærere påbegyndt linjefag i hhv. kristendom og historie Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Tved Skole 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 75% 86% 89% 81% 82% 83% 83% 86% 5. Klasse 6. Klasse 71% 77% 74% 79% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 15

187 16

188 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 7.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Tved Skole Inklusion 3,4 3,8 IT/digitalisering 3,4 3,6 Læring 3,2 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Inklusion: Vi synes selv, at vi på Tved Skole er særligt dygtige til inklusion. Vi er også særlig ambitiøse, så når vi i skemaet 7.2 har færre point end de øvrige skoler i kommunen, så er det et udtryk for dette. Resultatet i denne undersøgelse er fremkommet ved, at ledelsesteamet samt nøglepersoner på skolen har besvaret en række spørgsmål.vi har i skoleåret 2013/14 inkluderet flere elever fra de specialpædagogiske tiltag: Den Ny Heldagsskole samt Tåsingeskolens Centerafdeling, samtidig med at vi ikke har ekskluderet elever. På Tved Skole har vi flg. særlige inklusionsfremmende tiltag: a. En Familieklasse, hvor de elever der ikke udnytter deres potentiale, har deres forældre med i skole en dag om ugen. Her arbejdes der målstyret med at hæve elevernes niveau., b. en fuldtidsansat socialpædagog, der arbejder målrettet med at hæve elevernes trivsel, c. en afdelingsleder for inklusion, der har særligt fokus på elever med særlige behov. Endvidere har mange ansatte særlige kompetencer ifht. inklusion. IT/ digitalisering: Vi har på Tved Skole iværksat en række tiltag ifht. optimering af IT/digitalisering på Tved Skole. Se andetsteds i Kvalitetsrapporten. Ovenstående graf er fremkommet på baggrund af skolens egen selvevaluering hos flere nøglepersoner. Når vi scorer lidt færre point her, så tilskriver vi det, at vi er ambitiøse, og stadig ser flere/ mange muligheder for optimering. 17

189 7.2 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Tved Skole Inklusion, samlet 3,4 3,8 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,6 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,8 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,5 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Der er tidligere kommenteret på, at vi er meget ambitiøse ifht. inklusion. Vi har en række særlig tiltag på skolen ifht. dette- se tidligere omtale. Pt. er vi på hele skolen i gang med udarbejdelse af et nyt Ordens og Værdiregelsæt med fokus på værdier, antimobbestrategi mm. Dette ambitiøse arbejde, hvor alle skolens interessenter er inddraget, og hvor der er sat fokus på bl.a. inklusion, det tror vi vil hæve vores egen vurdering. 18

190 7.3 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Tved Skole IT/digitalisering, samlet 3,4 3,6 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 3,7 4,0 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,0 3,3 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,5 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Ovenstående graf er fremkommet ved en selvvurdering af nøglepersoner på skolen. Vi har som tidligere omtalt, iværksat en række tiltag med indkøb, BYOD, kurser mm. Se andetsted. Når vi her fremstår med få point under den samlede vurdering i kommunen, så kan det måske tilskrives- ud over at vi er ambitiøse- at en så stor indsats også tager tid at få implementeret, lige som vi har haft tekniske udfordringer. 19

191 7.4 Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, Tved Skole Læring, samlet 3,2 3,6 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,0 3,3 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,3 3,9 Faglige mål og synlig læring 3,0 3,4 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,5 3,8 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Ovennævnte besvarelse er fremkommet på baggrund af selvevaluering fra nøglepersoner på skolen. Det kan svært entydigt at vurdere på, hvorfor vi generelt har vurderet os selv lavere. Der er dog siden besvarelsen sat meget mere fokus på elevernes læring. Det skyldes implementeringen af den nye folkeskolereform, med fokus på elevernes læring. Der er iværksat særlige tiltag ifht. optimering af elevplaner, synlig læring, tilmelding til Nye Fælles Forenklede Mål, krav om fagligt samarbejde i dansk og matematik, yderligere fokus på test i samarbejde med ledelsen mm. 20

192 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen har flg. kommentarer til kvalitetsrapporten fra 2013/14: 1. Overordnet synes vi, at det kan være svært, at få et entydigt billede, af Tved Skoles placering ifht. de øvrige skoler i kommunen. Der er skemaer, hvor den enkelte skole selv skal vurdere, og der kan være forskellige kriterier for vurdering. 2. Mht. resultater i test, så kan man ikke sammenligne fra år til år, idet det ikke er de samme elever. Endvidere så synes vi, at det kan se ud som om, at man har sat resultaterne i test fra 2013/ 2014 sammen med de nye mål i folkeskolereformen fra august Man stiller det spørgsmål, om det ikke er en sammenblanding. Skolebestyrelsen er glad for det øgede fokus der generelt er på, at give eleverne et fagligt løft på Tved Skole. 3. Inklusion. SB synes, at der generelt er et stort fokus på inklusion på Tved Skole. SB oplever, at den opfattelse også deles af andre, når der er besøg af politikere og fagpersoner ude fra. 4. IT/ digitalisering. SB oplever, at der i de senere år har været et markant fokus på IT/ digitalisering på Tved Skole. 21

193 Tved Skole Svendborg Kommune 1

194 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Tåsingeskolen Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1

195 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 16 5 INKLUSION 17 6 KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet 19 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Inklusion IT/digitalisering Læring 23 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2

196 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Tåsingeskolen er en folkeskole i Svendborg Kommune. Skolen har i alt godt 800 elever i Sundhøjafdelingen (inkl. SFO), Lundbyafdelingen (inkl. SFO) og Centerafdelingen. De tre afdelinger fungerer i et tæt samarbejde.tåsingeskolen har moderne faciliteter med god plads både ude og inde. Tåsingeskolen har fokus på trivsel, faglighed og almen dannelse, så børnene lærer at begå sig ude i verden. Tåsingeskolen lægger stor vægt på, at læring skal være sjovt, for vi ved, at hvis eleverne synes, det er sjovt at gå i skole, så lærer de en hel masse. I et børneperspektiv er det utrolig vigtigt at kunne måle på glæde og trivsel, da det er med til at skabe gode resultater. Tåsingeskolen har rigtig mange dygtige medarbejdere, og det er vi stolte af, for det er dem, der skaber rammerne for den gode hverdag, den gode undervisning og den gode læring for vores elever. Derfor gør vi også meget ud af, at vores medarbejdere har det godt. Tåsingeskolen er meget bevidst om, at forældresamarbejdet betyder meget for de resultater vi skaber med eleverne. Så vi har store forventninger til forældrene, og vi forpligtiger hinanden på et samarbejde. Det er fundamentet for et langt og stabilt samarbejde, der giver eleverne de bedste muligheder for at virke i det samfund, de er en del af. Tåsingeskolens vision er, at eleverne efter endt skolegang er blevet dygtige og har fået kompetencer til at komme ud og indgå i livets mange fællesskaber i den virkelighed, der findes udenfor skolen. Et særkende ved Tåsingeskolen er den store specialafdeling (Centerafdelingen) som har indskrevet ca. 100 elever som alt efter deres sociale og faglige mestringsniveau indsluses i Tåsingeskolens almenskole. Tåsingeskolen i tal Antal elever: 706 elever i almenskolen og 100 elever i Centerafdelingen Antal ansatte: 164 Antal afdelinger: 6 afdelinger og 2 SFOére Antal matrikler: 3 inklusiv Centerafdelingen Alle er velkommen til at besøge os på Tåsingeskolen. Kasper Føns, skoleleder. 3

197 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Når vi samlet set skal vurdere Tåsingeskolen, så iagttager vi en folkeskole der har rigtig godt fat i både reformomstillingen og i udviklingen på rigtig mange områder. Det være sig indenfor: Fokus på elevernes læring og trivsel (kerneopgaven) Lærernes målrettede og varierede undervisning (kerneydelsen) Databaseret evaluering Systematisk forebyggende faglig indsats i de yngste klasser. Udvikling af alle skolens fag Inklusionstænkning og indsatser Overgang fra børnehave til skole (såkaldt overgangsarbejde) Overgang til ungdomsuddannelserne (UddannelsesParathedsVurdering) Samarbejdet med omverdenen (jf. den åbne skole) Elevernes fritidsliv (SFO-tilbuddet) De ansattes kompetenceudvikling Implementering af IT og medier som en naturlig del af undervisningen. Den Sociale kapital (De ansattes trivsel og evne til at løfte kerneopgaven) Børn og forældres involvering og tilfredshed med Tåsingeskolen Ledelsesorganisering, lederudvikling og organisationsudvikling Strategisk anvendelse af skolens økonomi med skarpt fokus på at opnå de nationale mål. På Tåsingeskolen arbejder vi professionelt, målrettet, vidensbaseret og systematisk indenfor alle de nævnte områder, hvilket over en årrække skal vise sig i form af bedre resultater bl.a. indenfor de 4 nationale operationelle mål: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Nærværende kvalitetsrapports resultatopgørelser og egenvurderinger bærer formentlig denne gang præg af, at Tåsingeskolen befinder sig i en massiv omstillings- og nyudviklingsperiode. I sådanne perioder må vi påregne et vist tempotab med deraf afledte svingende resultatpræstationer. Endvidere må det påregnes, at resultatopgørelsen af Tåsingeskolens resultater tæller både almenskolens og Centerafdelingens elever, hvilket bevirker, at vores forudsætninger for at vurdere rapportens talmateriale nuanceret, er vanskelig. Det er almindelig kendt og accepteret, at der i forhold til Centerafdelingens ca. 100 elever arbejdes med et relativt tidsaspekt, der anerkender en form for læringsforsinkelse hos den enkelte elev. Dette vil indvirke på Tåsingeskolens samlede resultatopgørelse for de enkelte årgange. Tåsingeskolens egenvurdering er, at resultatskabelsen i skoleåret 2013/14 er tilfredsstillende, men at der er plads til forbedringer. Med udrulningen af skolereformen skal resultaterne vise sig i løbet af et par år. Dog tænker vi, at skolereformens effekter tydeligst vil vise sig fra bunden (de yngste klasser) og lidt efter lidt udvikles til at omfatte hele Tåsingeskolens resultatniveau. Der går med andre ord nogle år, før vi kan se det fulde gennemslag på Tåsingeskolens samlede resultatniveau. 4

198 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER I Svendborg kommune er der ikke stillet krav til folkeskolerne om at udarbejde mål- og handleplaner på de 5 udpegede perspektiver: 1. Den åbne skole 2. Ledelse 3. Inkluderende læringsmiljøer 4. Læringsmiljø og trivsel 5. Digitalisering og medialisering Tåsingeskolen har derfor bl.a. valgt at arbejde med de 5 udpegede perspektiver på følgende måde: 1. Den åbne skole: Vi har afholdt en pædagogisk dag med personalet: Brainstorm om konkrete muligheder for at bringe læringen ud i verden og samtidig invitere den læringsrige verden ind på Tåsingeskolen. Produktet fra den pædagogiske dag bliver en professionelt udarbejdet mind-map (et værktøj) påtegnet alle de fremkomne muligheder. Etablering af formelt partnerskab med Svendborg Musikskole Indledende samarbejde med Svendborg Erhvervsskole om følgende områder: Tryghed i overgangen (brobygning), samarbejde om valgfag, fælles projektuger samt lærerfaglig udveksling (fokus på anvendelsesorienteret didaktik og pædagogik) Samarbejde med de lokale foreninger: Håndbold, badminton, fodbold, tennis, spejder, skydning, basket, gymnastik, dans oma. Projektsamarbejde med Lundby børnehave om overgangsarbejde: Førskolebørn flytter over i SFO ens lokaler og passes sammen med SFO-børnene morgen og eftermiddag. 2. Ledelse: Vi har arbejdet systematisk med at implementere Svendborg kommunes ledelsespolitik med særligt udgangspunkt i følgende: Viden og forståelse af værdibaseret ledelse: Bl.a. udformet 3 etiske værdier: ansvarlighed, ordentlighed og fordomsfrihed. Implementering af evidensbaseret skoleledelse (Vivian Robinson) Reformunderstøttende ledelsesorganisering/struktur: Ledelse på forskellige niveauer Ny forståelse af lederroller og opgaver: Afklaring af ledelsesrum samt dialog om krav og forventninger til den enkelte leder. Udvikling af nye lederkompetencer: bl.a. via systemisk lederuddannelse. 3. Inkluderende læringsmiljø: Organisering af ledelse meget tæt på inklusionsopgaven Kompetenceudvikling af de ansatte i metodiske tilgange til inklusionsarbejdet: Cooperative learning, relationskompetence og systemanalyse og pædagogik (=SP-samarbejdsmodel). Udvikling af støttestrukturer: inklusionsvejledning, konsultative interne møder (KIM-møder), tværfaglige møder, familieklasse, Sløjfen, Balancen og ansættelse af 2 socialpædagoger. 4. Læringsmiljø og trivsel: Klassetrivsel.dk: En IT-baseret afdækning af bl.a. klassens sociale miljø som lærerne anvender systematisk. SP-analyse: Metoden systemanalyse og pædagogik anvendes som teamets systematik til at diskutere klassens og den enkelte elevs trivsel og muligheder for læring Søljfeteamet (indskoling): Teamet består af lærere og pædagoger, der arbejder med de udfordringer som både enkeltelever og børnegrupper kan have. Sløjfen er symbolet for indsatsen, der handler om, at sløjfe børn eller grupper ud i en kort periode for at fjerne mistrivslen med henblik på snarlig tilbagevenden i klassen igen. Balanceteamet (udskoling): Balancen er symbolet på, at Tåsingeskolen skal hjælpe de unge med at holde balancen i deres skole- og ungeliv. Der er ansat en lærer og en socialpædagog. Cooperative learning (=CL): CL er en evident undervisningsmetodik der fokuserer rigtig meget på lærerens kompetente ledelse af klassen samt den anerkendende kommunikation bl.a. mellem eleverne. 5

199 5. Digitalisering og medialisering: Der er udarbejdet en central strategi for IT og medier på Tåsingeskolen Skolebestyrelsen har udarbejdet et princip for Digital dannelse på Tåsingeskolen Alle ansatte er blevet udstyret med en Ipad Der har været prioriteret udstrakt kompetenceudvikling af de ansatte Ressourcecentret har uddannet IT-vejledere og specialister, der både supporterer og understøtter den didaktiske og tekniske del af lærernes arbejde med IT og medier i undervisningen. Udover de 5 kommunalt udpegede perspektiver har Tåsingeskolen arbejdet med følgende 4 fokus områder: 1. Målrettet undervisning 2. Elevsamtalen i undervisningen 3. Forældresamarbejde 4. Lektiefaget Derudover har Tåsingeskolen et konstant fokus på, at al praksis skal vurderes i forhold til om det har effekt på Tåsingeskolens 5 bundlinjer: 1. Elevernes læring og trivsel 2. Elever og forældres tilfredshed med Tåsingeskolen 3. Arbejdspladsens Sociale Kapital 4. Lokalpolitikernes tilfredshed med Tåsingeskolen 5. Det strategiske økonomiforbrug, herunder røde og sorte tal 6

200 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Tåsingeskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2011/12 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Bemærk at der i ovenstående tabel indgår elever fra både Tåsingeskolens almenskole (706 elever) og Tåsingeskolens Centerafdeling (100 elever). Forudsætningen for at analysere ovenstående resultater skal derfor ses i det perspektiv, at det for en lang række elever i Centerafdelingen med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse gælder, at elevernes faglige udviklingsniveau oftest er forsinket væsentligt. Ved at går nærmere ind bag tallene i de nationale test er følgende gældende: For eleverne på 2. klassetrin i læsning fremgår det, at der i forhold til skoleåret 2012/13 er en forbedring på ca. 16% i de tre kategorier: Fremragende, Rigtig god og God tilsammen. Dette betegner skolen som meget tilfredsstillende. For eleverne på 4. klassetrin i læsning fremgår det, at der i forhold til skoleåret 2012/13 er en forbedring på ca. 0% i de tre kategorier: Fremragende, Rigtig god og God tilsammen. Dette betegner skolen som tilfredsstillende. For eleverne på 6. klassetrin i læsning fremgår det, at der i forhold til skoleåret 2012/13 er en et fald på ca. 8% i de tre kategorier: Fremragende, Rigtig god og God tilsammen. Dette betegner skolen som ikke tilfredsstillende. For eleverne på 8. klassetrin i læsning fremgår det, at der i forhold til skoleåret 2012/13 er en forbedring på ca. 64% i de tre kategorier: Fremragende, Rigtig god og God tilsammen. Dette betegner skolen som særdeles tilfredsstillende. For eleverne på 3. klassetrin i matematik fremgår det, at der i forhold til skoleåret 2012/13 er en fald på ca. 15% i de tre kategorier: Fremragende, Rigtig god og God tilsammen. Dette betegner skolen som ikke tilfredsstillende. For eleverne på 6. klassetrin i matematik fremgår det, at der i forhold til skoleåret 2012/13 er en forbedring på ca. 2% i de tre kategorier: Fremragende, Rigtig god og God tilsammen. Dette betegner skolen som tilfredsstillende Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Tåsingeskolen 7

201 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-1,7 1,7 4,3 7,2 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-16,6-5,3 1,9 5,3 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-8,8-4,5 3,1 5, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Bemærk at der i ovenstående tabel indgår elever fra både Tåsingeskolens almenskole (706 elever) og Tåsingeskolens Centerafdeling (100 elever). Forudsætningen for at analysere ovenstående resultater skal derfor ses i det perspektiv, at det for en lang række elever i Centerafdelingen med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse gælder, at elevernes faglige udviklingsniveau oftest er forsinket væsentligt. Se forgående tabel for kommentering Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Tåsingeskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-12,3-1,1-5,0-3,1 2,1 1, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Bemærk at der i ovenstående tabel indgår elever fra både Tåsingeskolens almenskole (706 elever) og Tåsingeskolens Centerafdeling (100 elever). Forudsætningen for at analysere ovenstående resultater skal derfor ses i det perspektiv, at det for en lang række elever i Centerafdelingen med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse gælder, at elevernes faglige udviklingsniveau oftest er forsinket væsentligt. Se tabel med det samlede resultat for kommentering Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test 8

202 Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Tåsingeskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Ja Nej Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Bemærk at der i ovenstående tabel indgår elever fra både Tåsingeskolens almenskole (706 elever) og Tåsingeskolens Centerafdeling (100 elever). Forudsætningen for at analysere ovenstående resultater skal derfor ses i det perspektiv, at det for en lang række elever i Centerafdelingen med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse gælder, at elevernes faglige udviklingsniveau oftest er forsinket væsentligt. For dansk læsning er følgende gældende: Tåsingeskolen betegner det som særdeles tilfredsstillende, at der er progression for 2., 6. og 8. klasserne. For 4. klasserne gælder, at det er nøjagtig samme procent af eleverne der klare sig fremragende, hvilket betegnes som tilfredsstillende. For matematik er følgende gældende: Tåsingeskolen betegner det som særdeles tilfredsstillende, at der er progression 6. klasserne. For 3. klasserne gælder, at det er nøjagtig samme procent af eleverne der klare sig fremragende, hvilket betegnes som tilfredsstillende Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Tåsingeskolen 4,0-1,4 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 0,4 27,9 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-2,4-4,1-3,3-0,3 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,6-0,8-0,4 11, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 9

203 Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Se forgående tabel for kommentering Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Tåsingeskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-1,4 2,1 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-4,0 0,0 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,4 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Se foregående samlede tabel for kommentering Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Tåsingeskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Ja Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Bemærk at der i ovenstående tabel indgår elever fra både Tåsingeskolens almenskole (706 elever) og Tåsingeskolens Centerafdeling (100 elever). Forudsætningen for at analysere ovenstående resultater skal derfor ses i det perspektiv, at det for en lang række elever i Centerafdelingen med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse gælder, at elevernes faglige udviklingsniveau oftest er forsinket væsentligt. For dansk læsning er følgende gældende: Tåsingeskolen betegner det som særdeles tilfredsstillende, at der er et fald af elever der i 2., 4. og 8. klasserne klare sig mangelfuldt/ikke tilstrækkeligt. For 6. klasserne gælder, at det med en meget lille afvigelse er samme procent af eleverne der klare sig mangelfuldt/ikke tilstrækkeligt, hvilket betegnes som ikke tilfredsstillende. 10

204 For matematik er følgende gældende: Tåsingeskolen betegner det som ikke tilfredsstillende, at der er ikke er et fald i de elever der i 3. og 6. klasserne klare sig mangelfuldt/ikke tilstrækkeligt Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Tåsingeskolen -5,1-5,9 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 4,6-1,4 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-8,0 2,9 2,4 13,6 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,7-1,2 3,3 2, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Se forgående tabel for kommentering Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Tåsingeskolen 9,7 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 5,2 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 2,6 1,0 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 2,4 4, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Se forgående samlede tabel for kommentering. 11

205 12

206 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse, Tåsingeskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 97% 94% 97% 97% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tåsingeskolen betegner udviklingen som stabil og tilfredsstillende Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FSA i dansk, matematik og bundne prøvefag, Tåsingeskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 6,7 5,8 6,6 Skolen, 2012/13 7,3 6,7 7,2 Skolen, 2011/12 6,7 6,8 6,9 Kommunen, 2013/14 6,7 6,2 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tåsingeskolen betegner resultaterne ved afgangsprøverne i som ikke tilfredsstillende. Da der er tale om et fald i gennemsnit i dansk og matematik må det antages, at det ikke kan tilskrives helt særlige betragtninger ved prøverne, men at der er tale om en årgang, hvor det samlede faglige niveau ikke er på niveau med tidligere år. Det er interessant at se på den nationale test for denne årgang i forhold til læsning for 8. klasse. Her fremgår det tydeligt, at årgangen klarer sig mindre tilfredsstillende end normalt på Tåsingeskolen Karaktergennemsnit ved FSA fordelt på fag og køn, Tåsingeskolen 13

207 Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 6,2 7,2 6,6 5,0 6,6 6,6 Skolen, 2012/13 6,8 7,7 6,7 6,7 7,0 7,3 Skolen, 2011/12 6,2 7,3 6,9 6,7 6,6 7,2 Kommunen, 2013/14 6,0 7,3 6,6 5,7 6,4 6,9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Som det fremgår af tabellen falder Tåsingeskolen ikke markant ud i forhold til resten af kommunen. Det bemærkes naturligvis at pigerne klare sig generelt bedre end drengene, hvilket giver anledning til at se nærmere på denne problemstilling, da der ikke umiddelbart skulle være objektive grunde til denne markante forskel Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Tåsingeskolen Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 6,6 6,9 Skolen, 2012/13 7,2 6,9 Skolen, 2011/12 7,0 6,8 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Se forgående tabeller for kommentering Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Tåsingeskolen 14

208 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 83% 97% 92% 98% 98% 95% 94% 93% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Udviklingen betegnes som stabil og tilfredsstillende, jf graf for antallet af elever der går til prøve i alle fag. 15

209 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Tåsingeskolen 3 måneder, måneder, % 26% 28% 28% 3 måneder, % 15 måneder, % 91% 15 måneder, % 15 måneder, % 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen er stabil og betegnes i forhold til kommunens resultater som tilfredsstillende Tåsingeskolen har stor fokus på overgangen til en ungdomsuddannelse i det forebyggende arbejde omkring ressourcecenteret, og derfor er ambitionen at alle elever på sigt overgår til en ungdomsuddannelse. Særligt psykisk sygdom eller massiv social belastning i miljøet omkring eleverne kan være en hindring for at nå de 100 procent. 16

210 5 INKLUSION 5.1 Antal elever, der modtager specialundervisning, Tåsingeskolen Antal elever Procent Skolen, 2013/ ,7% Skolen, 2012/ ,1% Skolen, 2011/ ,0% Kommunen, 2013/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Ovenstående tal udgør antallet af elever i Tåsingeskolens Centerafdeling - det korrekte tal er 100. Bemærk at tallet 94/100 er det samlede antal elever fra alle de kommuner der køber pladser i Centerafdelingen på Tåsingeskolen og er derfor ikke et udtryk for det antal pladser som Svendborg Kommune køber. 17

211 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel af elever med bopæl i kommunen og undervisning i dansk som andetsprog, Tåsingeskolen Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/ % 97% Skolen, 2012/ % 94% Skolen, 2011/ % 92% Kommunen, 2013/ % 3% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Bemærk at antallet af elever der optræder i ovenstående tabel er antallet af elever både i Tåsingeskolens almenskole og Tåsingeskolens Centerafdeling Bemærk at der i Centerafdelingen er en markant overrepræsentation af drenge, hvilket påvirker det samlede billede. 18

212 6.2 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Tåsingeskolen har ikke indberettet tal for kompetencedækning til LIS, idet skolen i skoleåret ikke anvendte TRIO. Generelt for Tåsingeskolen gælder det, at der i matematik er et markant antal lærere, der ikke har liniefag, hvilket skolen ikke finder tilfredsstillende, og derfor afventer skolen med stor begejstring den kommende liniefagsopgradering i bl.a. matematik. Oversigten ser således ud for skoleåret : Dansk 95% Engelsk %95 Matematik 90% Kristendom 30% Historie 70% Idræt 90% Natur&Teknik 60% Musik 100% Billedkunst 90% Tysk 100% Biologi 100% Geografi 100% Håndarbejde 100% Hjemkundskab 50% Sløjd 100% Fysik/kemi 100% 19

213 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 7.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Tåsingeskolen Inklusion 3,8 4,4 IT/digitalisering 3,6 4,2 Læring 3,6 3,8 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Tåsingeskolens vurdering af de kommunale indsatsområder beror på en vurdering fra skolens ledelsesteam. Når Tåsingeskolen generelt har placeret sig foran det samlede billede i Svendborg Kommune, er det Tåsingeskolens vurdering, at det skyldes at de tre områder har været lokale indsatsområder i 2,5 skoleår, og derfor er udviklingen på disse tre områder, i forhold til implementeringen til praksis, foran det generelle billede i kommunen. 20

214 7.2 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Tåsingeskolen Inklusion, samlet 3,8 4,4 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,6 4,3 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,8 4,4 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,0 4,5 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Gældende for hele arbejdet med inklusion henvises til den film der er lavet af Filmkompagniet, og som kan ses på skolens hjemmeside - Understøttende for arbejdet med inklusion er hele etableringen af skolens ressourcecenter som ligeledes er beskrevet på skolens hjemmeside, og som beror på skolens strategi for arbejdet med inkluderende læringsfællesskaber (inklusion). 21

215 7.3 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Tåsingeskolen IT/digitalisering, samlet 3,6 4,2 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 4,0 4,7 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,3 4,0 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,6 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Understøttende for skolens arbejde med IT/digitalisering henvises til skolens strategi for IT/digitalisering, der tydeligt beskriver alle de konkrete indsatser bl.a. indeholdende kompetenceudvikling for medarbejdere og ressourceteam, indkøbsstrategi for digitale lærermidler og vejledningshåndtering. Tåsingeskolen har gennem tre år investeret massivt i en kapacitetsopbygning af organisationens samlede mulighed for at understøtte BYOD (Bring You Own Device) gennem kompetenceudvikling af bl.a lærere, pædagoger og vejledere, samt indkøb af digitale værktøjer der understøtter digital læring. 22

216 7.4 Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, Tåsingeskolen Læring, samlet 3,6 3,8 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,4 3,3 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,9 4,3 Faglige mål og synlig læring 3,4 3,7 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,8 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Tåsingeskolen har valgt målstyret undervisning som det overordnet tema for reformrealiseringen. Se hjemmesiden for udførlig beskrivelse af skolens reformrealisering. Der er bl.a. iværksat et gennemgribende kompetenceløft i 2014 i forhold til at kompetenceudvikle skolens lærere, pædagoger og ledere i forhold til at arbejde målrettet i alle arbejdsprocesser. Der er investeret i at understøtte et synligt læringsmiljø i forhold til tidligere år i udskolingen, idet denne afdeling ikke tidligere har været opdateret på det fysiske undervisningsmiljø. Skolens interne kompetenceudvikling har i skoleåret omhandlet et intensivt program bestående af kompetenceudvikling af relationskompetence, CL, og SP for alle medarbejdere. Denne kapacitetsopbygning er klart vurderet til at have stor indflydelse på skolens vurdering af et positivt trivselsmiljø blandt eleverne og ikke mindst har det haft en meget positivt indflydelse i forhold til at understøtte skolens strategi for inklusion. Skolens ledelse har arbejdet med en meget klar definering af arbejdsopgaverne således, at der nu er defineret klare opgaver for både skoleleder og de "elevcentreret" afdelingsledere, hvis primære opgave er at understøtte skolens lærere og pædagoger med at målrette undervisningen, således at alle skolens elever bliver den bedste udgave af dem selv - løftet af læring og trivsel. 23

217 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Når skolebestyrelsen overordnet iagttager Tåsingeskolens drift og udvikling, så ser vi en folkeskole der er rigtig godt med på alle områder. Måden hvorpå skoleårets nationale, kommunale og lokale intentioner, perspektiver og indsatsområder bliver forstået, oversat og udmøntet pa Tåsingeskolen ser for skolebestyrelsens perspektiv ud til at få en både positiv og synlig effekt på vores børns faglige, sociale og personlige udvikling. Som skolebestyrelse vil vi med andre ord ytre stor tilfredshed med Tåsingeskolens måde at arbejde indenfor og ud fra de givne rammebetingelser, som er centralt besluttet for Tåsingeskolens drift og udvikling. Nar vi skal udtale os om Tåsingeskolens resultater fremlagt i kvalitetsrapporten, så ser vi generelt svingende resultater. Taget i betragtning af at Centerafdelingens elever er medtaget i samme opgørelse, med de upræcisheder det kan bevirke, kan vi dog konstatere et tilfredsstillende resultatbillede. Skolebestyrelsen har dog en klar forventning om, at, med de udviklinger der pågår i folkeskolen generelt og i den grad også lokalt pa Tåsingeskolen, der de kommende år vil ske en progression i positiv retning på resultatniveauet. I forhold til dette års kvalitetsrapport ma vi konstatere at trivselsmålingen er fraværende. For at skabe et mere fyldestgørende og nuanceret billede af Tåsingeskolens kvalitet (resultatpræstationer) ser skolebestyrelsen meget frem til, at den nationale trivselsmåling fremover medtages i kvalitetsrapporten, idet det vil vise et mere retvisende helhedsbillede af niveauerne for vores børns læring og trivsel på Tåsingeskolen. 24

218 Tåsingeskolen Svendborg Kommune 1

219 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Vestermarkskolen Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1

220 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 6 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 14 5 INKLUSION 15 6 KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet 17 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Inklusion IT/digitalisering Læring 23 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2

221 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Vestermarkskolen er en to-sporet folkeskole med ca. 360 elever fra klasse; heraf to specialklasser værkstedsklassen og overgangsklassen. Skolen er beliggende på to matrikler. Vestermarkskolns pædagogiske profil: På Vestermarkskolen arbejder vi pædagogisk ud fra den tanke, at vi mennesker er noget i kraft af hinanden. Det betyder, at vi tillægger relationerne til hinanden meget stor værdi. Det er i mødet med hinanden, at vi har muligheden for at skabe den nødvendige tryghed og forstyrrelse, så eleverne trives, lærer og udvikler sig. Vi underviser ud fra en anerkendende systemisk tilgang, hvor vi vælger at fokusere på det positive i situationerne. Vi er sikre på, at det vi fokuserer på, er det, som vi får mere af, og alle kan bidrag positivt til at Vestermarkskolen er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vestermarkskolens vision: Alle børn lærer så meget, de kan. Alle børn lærer, hvordan de lærer bedst. Alle børn bliver udfordret på deres viden, kreativitet og nysgerrighed. Vestermarkskolens grundsten: Faglighed og tværfaflighed i læringen: Progression i det enkelte fag gennem faserne. Indholdet i undervisningen er autentisk og giver mening. Fleksibilitt Evaluerings - og visualiseringkultur: Tydelige mål for læringen fagligt, socialt og personligt. Barnet er bevidst om egen læring. Læreren benytter mange forskellige læringsressourcer. Vedkommende og udfordrende læring: Tage afsæt i børnenes nysgerrighed og erfaringer. Inddrage det omgivende samfund. Stimulere børns lyst til at skabe selv. Krav om håndtering af læringsmålstyret undervisning som minimum med kendte CL strukturer. Skolereform Pædagoger i undervisningen ( lærer og pædagogsamarbejde) På Vestermarkskolen har vi et tæt ligeværdigt samarbejde mellem lærer og pædagog. Pædagogerne indgår med en del timer i undervisningen, hvor vi har prioriteret timerne i børnehaveklasserne og på 1. årgang. Hvordan og på hvilken måde disse timer skemalægges og inholdsudfyldes planlægges i samarbejde mellem lærer og pædagog. I lærer - og pædagogsamarbejdet er der mulighed for fokus på det pædagogfaglige i undervisningen og mulighed for at tænke undervisningen anderledes. Ved pædagogerns deltagelse i undervisningen kommer der større helhed mellem undervisning og fritid. Det tætte samarbejde giver bedre indblik i barnets hele dag, giver dagen sammenhæng og derved mulighed for at udvikle barnets faglige og sociale kompetencer og færdigheder. Længere og varieret skoledag I skoleåret 2013 / 2014 har et udvalg arbejdet med en længere og varieret skoledag, og mange har været rigtig godt i gang med bevægelse i undervisningen, desuden har idrætsskolen samt erfaringer helhedsskolen kvalificeret arbejdet. Specielt har CL været en god struktur i forhold til en varieret undervisning. Udvalget pegede på, at blokdage var en oplagt måde at tilgodese en mere varieret skoledag på. Eleverne fra årgang har en ugentlig blokdag, som går fra kl Dette er typisk en fagdag. 3

222 Målet er, at eleverne får mulighed for at fordybe sig, tage ud af huset, få en mere varieret dagligdag, arbejde på tværs af klasserne lære på andre måder - eksempelvis ved at tage undervisningen ud af klasserummet og meget mere. Det gode ved blokdagene er, at samarbejdsmulighederne og tiden er tilgodeset skematisk, så der kan være et øget samarbejde på tværs af klasser og årgange, samt at tidskrævende aktivitetr kan lægges på blokdagen. Samtidig bliver skoledagen mere sammenhængende, da der ikke er så mange fag - og lærerskift. Da blokdagen ligger på samme tid i faseteamene, så kan man tage akut opståede vanskeligheder op, eksempelvis drillerier, trivsel eller lign. Blokdagen danner grobund for linjedagen, som er i udskolingen. I udskolingen videreudviklede vi i skoleåret 2013 / 2014 blokdagen til en linjedag om ugen for eleverne i klasse på tværs af årgangen. På baggrund af ønske fra eleverne på skolen om virkelighedsnær og motiverende undervisning samt reformens krav om en varieret skoledag, åben skole, bevægelse i undervisningen og nye valgfag kørte vi følgende 4 linjer i stilling til kommende skoleår: Innovation og science. International. Sprog, kunst og performance. Aktiv, praktisk og sund. Det er tanken, at de forskellige linjer skal øge elevernes motivation for læring. Eleverne får mulighed for at fordybe sig en dag om ugen i en interesse sammen med andre elever på klassetrin, der brænder for det samme som dem selv. I løbet af dagen vil der være tid til spændende undervisningsformer og arbejdsmetoder. Der er ingen faglige optagelseskrav til linjedagen, og undervisningens mål følger Folkeskolens Fælles Mål. Alle skolens fag bliver hen over året pririteret; tonet af den linje, som eleverne har valgt. Linjerne samarbejder med Ungdomsskolen, Svendborg Musikskole, ungdomsuddannelserne, forenings- kultur- og erhvervsliv. Alle linjerne giver eleverne gode muligheder for at kunne træffe fremtidens uddannelsesvalg, og alle linjerne er studie- og erhvervsforberedende. Værkstedsklassen og overgangsklassen Værkstedsklassens og overgangsklassens lokaler er beliggende på en særskilt matrikel. Værkstedsklassen består af elever fra klasse, der har handlefærdigheder og har brug for særlig personlig, social og faglig støtte. Undervisning i klassen er fagopdelt i fagene dansk, matematik og engelsk, og resten af fagrækken afløses af undervisning på et motor-, metal-og træværksted foruden madkundskab og idræt. Overgangsklassen er i navnets betydning et skoletilbud til elever i den undervisningspligtige alder, der en overgang har brug for et andet undervisningstilbud. Lærerne omkring begge specialklasser arbejder efter samme værdigrundlag og pædagogiske praksis som almendelen af Vestermarkskolen. 4

223 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Vi har følgende kommentarer til kvalitetsrapporten. Overordnet set er det dejligt, at vi har nogle parametre, som vi kan forholde os til og som vi som ledelse kan indarbejde i vores videre målsætning for vores elevers læring. Ligesom vi kan / vil gå ud til medarbejderne med informationerne, således at de også kan / skal arbejde med disse parametre for at nå målet at vores elever så dygtige, som de kan. Generelt om vores undervisning i forhold til de nationale tests, så drøfter det pædagogiske personale og ledelse løbende det med at tilpasse undervisningen til testene eller ej, det er lidt det billede vi synes kommer til udtryk i graferne under afsnit 4. Vedr. karaktergennemsnit så: Kan vi se, at vi ligger tæt på kommunens gennemsnit, hvilket er tilfredsstillende for os. At drengene i 2013 / 2014 scorer højere karakterer end pigerne er en omstændighed, der ændrer sig for år til år, men her er målet, da helt klart at få minimeret denne forskel så meget som muligt. Det er meget tilfredsstillende for os, at alle vore elever får aflagt alle prøver i 2013 /2014. Ligeledes er det meget tilfredstillende at alle vore drenge får karakteren 02 eller derover både i dansk og matematik. Derimod er 80% for pigernes vedkommende ikke tilfredsstillende.det var så omvendt i 2012 / Vedr. inklusion Så er det med tilfredshed, at vi noterer os, at vores andel af elever der modtager specialundervisning er faldende gennem årene. Vedr. faglig kvalitet Så er det ligeledes med stor tilfredshed at vi kan notere os at vi opnår 87% af de planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, når mindste kravet er på 80%. Vedr. kommunale mål og indsatsområder. Så forstår vi ikke rigtigt tabellerne. Dels hvad vores grafer bygger på for oplysninger, dels på hvad det betyder, at skolens tal eksempelvis er 3,1 overfor kommunens på 3,6 og så fremdeles. Hvad er tilfredsstillende og hvad er ikke? Vi har på Vestermarkskolen svaret udfra en kvalitativ tilgang,og den måde tabellerne bliver præsenteret på, så er det nu bencmarking og kvantitativ tilgang, og derfor mener vi ikke, at vi direkte kan læse noget ud af tabellerne. Afslutningsvis ser vi frem til fortsat at arbejde med at udvikle skolens, undervisningens og læringen hos elevernes kvalitet. 5

224 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Den åbne skole. Hvofor? Derfor! Virkeligheden ind i undervisningen, undervisningen ud i virkeligheden at lære for at være, at være for at lære kreativitet, kunst, musik og idræt opdage egne evner alle er gode til noget alle har en betydningsfuld rolle/ rollemodel. Kommende skoleår udvides eksisterende samarbejder med et samarbejde med Svendborg Musikskole for 0.klasserne. Med ungdomsskolen i udskolingen med MY LIFE og med en linjedag. Ledesen har udarbejdet et manifest for den åbne skole som blev besluttet i skolebestyrelen og i MED. Der arbejdes på at få etableret en forældrebank, og endelig ser vi også den åbne skole som en del af det udvidede skole / hjem- samarbejde. Skolen kan indgå partnerskab med forskellige interessenter med det formål at øge elevernes læring, således at de kan blive så dygtige, som de kan. Dette sker gennem kontakt dels fra skolen til en eventuel samarbejdspartner dels fra kontakt fra en eventuel samarbejdspartner til skolen: Kontakten er skabt. Skolens ledelse vurderer om kontakten er relevant i forhold til skolens formål. Skolens ledelse retter henvendelse til relevante medarbejdere for input. Der træffes beslutning i skolens ledelse om kontraktens indgåelse eller ej. Derudarbejdes en konkret kontrakt i samarbejde med den kommende samarbejdspartner. Skolebestyrelsen orienteres. Børne-unge udvalgets næstformand inddrages i processen. Kontrakten underskrives af skolen og af samarbejdspartneren. Læringsmiljø og trivsel: På Vestermarkskolen har vi i skoleåret 2013 / 2014 arbejdet med at få cooperative learning implementeret. Dette for at fremme skolens læringsmiljø og trivsel. Det pædagogiske personale har gennemgået et udviklingsforløb i brugen af CL i undervisningen. Målet er at skabe personligt relevante læringsprocesser for eleverne, og at eleverne får bevægelse og fysisk variation i læringen. CL skal samtidig være med til at ændre adfærd både socialt og læringsmæssigt til en mere socialkonstruktivistisk tænkning. CL strukturen giver undervisningen en ny dimension og giver muligheden for at skabe bedre læring hos alle elever, og er medvirkende årsag til, at flere elever føler sig mere sikre både i læringen, men også i det sociale. Læringsværksted Vestermarkskolens navn på lektiecafe. Navnet fordi det ikke kun skal være for elver der har lektier for, men også for elever, der ønsker at fordybe sig i et emne, som de eventuelt arbejder med. Vi tilbyder læringsværksted, som forestås af klassens lærere og som foregår i hjemklasserne. Man er automatisk med i læringsværkstet, men man kan framelde sig fra gang til gang på skolens intranet. Vi erfarer dog en endog meget stor tilslutningsprocent på samtlige klassetrin til læringsværkstedet. Indkluderende læringsmiljøer: Bevægelse i undervisningen Motion og bevægelse styrker motivation, læring og sundhed. Bevægelse skal integreres i alle elevers skoledag på Vestermarkskolen. Vestermarkskolen har deltaget sammen med Svendborg Kommune og DGI i Svendborgprojektet, hvor elever til og med 6. klasse får betydelig mere idræt i løbet af en skoleuge. Udover Svendborgprojektet vil bevægelse i undervisningeni gennemsnit 45 minutter dagligt indgå på mange måder. Det kan være i den fagopdelte undervisning, hvor bevægelse integreres med henblik på at understøtte elevernes faglige læring og træning. Det kan være korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter såkaldte brain breaks, hvor eleverne er fysisk aktive og får pulsen op midt i timerne eller i pauserne. Det kan også ske ved større og kontinuerlige aktiviteter for eksempel i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv. Alle former for bevægelsesdele har det fomål at øge elevernes motivation, trivsel og læring, så de får en bedre skolegang. Digitalisering og medialisering 6

225 Det er politisk bestemt, at der skal være en 1: 1 løsning i forhold til tablet / Ipad / pc. Begrundelsen for det er, at det giver større mulighed for at lave individuelt tilrettelagt undervisning, da der findes en række digitale undervisningsmidler(undervisningsportaler), der hele tiden bliver opdateret. Hertil kommer afleveringer og tilbagemeldinger af opgaver mellem lærer og elev. For at blive klar til det, har man fra kommunens side opgraderet det trådløse netværk, samt ændret opsætningen på skolens pc ere, så der ikke er installeret programmer, da det hele foregår i "skyen". Vi anbefaler at man fra 4. klasse bruger pc`er frem for Ipads. Hele det pædagogiske personale har enten fået en Chrome Book eller en bærbar pc stillet til rådighed. Som følgevirkning fra indsatsen "Fra ord til billede" har vi bibeholdt sidemandsoplæringen, som er en god saltvandsindsprøjtning i forhold til. brugen af "skyen". Her kan det være taleprogrammer på Skoletube eller Google docs eller andre hjemmesider, der kan bruges i undervisningen. Flere af skolens bøger kan også købes som e-bøger, hvilket betyder, at eleverne ikke behøver tage bøger med hjem, men de kan finde dem på nettet. Indenfor det seneste år har skolen tilkøbt flere og flere undervisningsportaler, som har første prioritet i forhold til taskebøger. I indskolingen bruges Ipaden flittigt til at tilegne sig færdigheder m.m. I løbet af mellemtrinet oplæres elevern i at aflevere opgaver i Google docs. I udskolingen er der stort set ikke kladdehæfter. Kompensenrende hjælpemidler er et indsatsområde til de bogligt svage elever. I det hele taget foregår kommunikationen mellem skoleog hjem digitalt via Forældre -/ Elevintra. Ledelse Det har på ledesesfronten været et meget travlt skoleår, hvor hovedopgaverne har været: afslutningen på matrikelsammenlægningen forberede den nye skolereform udarbejde og implementere skolens vision og værdigrundlag daglig og sikker drift af den Ny skole nedsætte og deltage i arbejdsgrupper i forbindelse med den nye skolereform arbejde med læringsmålstyret undervisning være stryregruppe for samme arbejdsgrupper Planlægge og tilrette den nye variede skoledag og med lærer tilstedeværelse m.m. få planlagt og projekteret nye lærerarbejdspladser et intensivt og tæt samarbejde med skolens bestyrelse omkring principarbejdet et intensivt og tæt samarbejde med de øvrige skoleledelser og forvaltningen om den nye skolereform et tæt komprimeret uddannelsesprogram for ledelsen supervision og coaching af medarbejderne Ledelsesarbejdet i MED arbejde med det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø i samarbejde med TR og AMR opbygge og udbygge samarbejdet med CETS og meget andet administrativt, drift og strategisk ledelsesarbejde. Vestermarkskolens ledelse består af en skoleleder, en viceskoleleder og to afdelingsledere. Ledelsen har gennem minimum et ugentligt møde ledet skolen i forhold til bla. ovenstående punkter. Ledelsen fremstår som et fasttømret ledelsesteam som supplerer hinanden godt, og som har tydelige fordelte arbejdsopgaver. Ledelsen er udviklingorienteret, omstillingsparat og arbejder målorienteret i forhold til den fortsatte implementering af skolereformen. Ledelsen arbejde systemisk, med en stram dagsorden og en god disciplin. Endelig anser vi tydelig og målbaseret ledelse som et meget vigtigt redskab i forhold til at få implemteret skolereformen samt at nå de mål, som skolen hele tiden sætter sig. Dette skal naturligvis ske i et tæt og tillidsbaseret samarbejde med skolens medarbejdere og interessenter. 7

226 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Vestermarkskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2011/12 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Tilfredsstillende at resultatet ikke bliver dårligere Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Vestermarkskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-1,1 1,7 14,6 29,4 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-1,9-21,4 0,6 18,5 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-8,8-4,5 3,1 5, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Vestermarkskolen 8

227 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-7,6 13,4 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-7,3-5,0-3,1 10, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Vestermarkskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Nej Nej Nej Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Positivt at der er en omend lille fremgang her Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Vestermarkskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-0,3-3,3 5,0 4,3 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-12,1-0,9 0,0-0,9 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,6-0,8-0,4 11, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 9

228 Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Se generelle kommentarer Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Vestermarkskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 0,0-3,1 0,0 0,6 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,4 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Vestermarkskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Ja Ja Nej Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Ja Ja Nej Ja Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Positivt med faldende andel her Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Vestermarkskolen 10

229 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-12,5-0,5-1,9-16,0 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-29,7-1,4 5,2 10,9 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,7-1,2 3,3 2, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Vestermarkskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-3,7-22,9 11,6 13,3 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 2,4 4, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

230 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse, Vestermarkskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 100% 100% 100% 97% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Godt at tallet er 100% Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FSA i dansk, matematik og bundne prøvefag, Vestermarkskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 6,4 6,2 6,4 Skolen, 2012/13 6,6 6,9 6,7 Skolen, 2011/12 6,5 6,0 6,3 Kommunen, 2013/14 6,7 6,2 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Disse tal ligger tilfredsstillende tæt på kommunens Karaktergennemsnit ved FSA fordelt på fag og køn, Vestermarkskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 6,2 6,6 8,1 4,1 7,2 5,5 Skolen, 2012/13 5,7 7,8 6,8 7,1 6,1 7,4 Skolen, 2011/12 5,9 7,5 5,6 6,6 5,7 7,4 Kommunen, 2013/14 6,0 7,3 6,6 5,7 6,4 6,9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Meget tilfreddstillende med drengenes resultat. Pigernes skal der arbejdes på, men her er udsving fra år til år de to køn imellem. 12

231 4.2.3 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Vestermarkskolen Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 6,4 6,4 Skolen, 2012/13 6,7 6,8 Skolen, 2011/12 6,4 6,6 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Disse tal viser de socioøkonomiske refenrencer holder Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Vestermarkskolen Skolen, 2013/14 80% 100% Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 85% 90% 92% 100% Kommunen, 2013/14 94% 93% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Her mener vi, at vi har for store udsving fra år til år. 13

232 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Vestermarkskolen 3 måneder, måneder, % 28% 36% 40% 3 måneder, % 15 måneder, % 87% 15 måneder, % 15 måneder, % 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Positivt at 40% er i gang med en ungdomsuddannelse 3 mdr. efter 9. klasse. 14

233 5 INKLUSION 5.1 Antal elever, der modtager specialundervisning, Vestermarkskolen Antal elever Procent Skolen, 2013/ ,1% Skolen, 2012/ ,5% Skolen, 2011/ ,5% Kommunen, 2013/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Denne udvikling i tallene må tyde på øget inklusion 15

234 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel af elever med bopæl i kommunen og undervisning i dansk som andetsprog, Vestermarkskolen Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/ % 90% Skolen, 2012/ % 87% Skolen, 2011/ % 89% Kommunen, 2013/ % 3% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 16

235 6.2 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Vestermarkskolen Skolen, 2013/14 87% Skolen, 2012/13 Kommunen, 2013/14 84% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Her ser vi at vi er godt dækket ind vedr. dækning af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, det er vigtigt frem mod 2020 at holde dette høje niveau. 17

236 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Vestermarkskolen Dansk Engelsk Tysk 100% 95% 89% 92% 100% 100% Historie Kristendomskundskab 33% 36% 39% 50% Samfundsfag 82% 100% Matematik 84% 92% Natur/teknik 56% 70% Geografi 69% 88% Biologi 59% 90% Fysik/kemi 100% 96% Idræt 78% 83% Musik Billedkunst 75% 100% 98% 100% Håndarbejde 59% 100% Sløjd 87% 100% Madkundskab 50% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Vestermarkskolen 18

237 1. Klasse 89% 100% 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 82% 87% 83% 87% 86% 77% 78% 79% 93% 94% 7. Klasse 80% 88% 8. Klasse 9. Klasse 77% 83% 87% 87% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 19

238 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 7.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Vestermarkskolen Inklusion 3,2 3,8 IT/digitalisering 2,9 3,6 Læring 3,1 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Vi er generelt lidt uforstående overfor: Hvorfra vores tal stammer? Hvordan de er i forhold til kommunens tal? Hvad eksempelvis 3.1 er udtryk for? Hvad vi eventuelt kan gøre bedre, hvis der skal forbedringer til? Hvordan er kommunens tal for indsatsområder fremkommet? Endelig kan vi sige, at vi ikke har været opmærksomme på, at det var en kvantitativ analyse vi besvarede og ikke en kvalitativ, som vi troede, det var. 20

239 7.2 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Vestermarkskolen Inklusion, samlet 3,2 3,8 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,6 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 2,8 3,8 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,5 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 samme som føromtalte kommentar 21

240 7.3 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Vestermarkskolen IT/digitalisering, samlet 2,9 3,6 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 3,7 4,0 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 2,5 3,3 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 2,5 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 samme som føromtalte kommentar 22

241 7.4 Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, Vestermarkskolen Læring, samlet 3,1 3,6 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 2,7 3,3 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,4 3,9 Faglige mål og synlig læring 2,8 3,4 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,5 3,8 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 - samme som før omtalte kommentar 23

242 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen udtaler følgende: At den overordnet set kan tilslutte sig rapporten. Rapporten er en god beretning om, hvad der er skolens bestræbelser og fokusområder. Skolebestyrelsen kan kun bekræfte, at samarbejdet mellem pædagoger og lærere fungerer fint. Stor ros til skolens måde at svare på reformns krav om en længere og mere varieret skoledag. Introduktionen af blokdage i de yngre årgange og linjer i udskolingen har gjort læringen mere vedkommende og er med til at inddrag det omgivende samfund. Læringsværkstedet ( lektiecafeen) har været under kritik i pressen bl.a. fordi mange skoler har underbemandet denne "frivillige" ordning. Derfor er det godt, at vi her på skolen har den faglige bemanding af ordningen, for derved viser vi også, at skolen har prioriteret den nyskabelse højt. Det er også skolebestyrelsens observation, at mange elever især på de ældre årgange er meget glade for ordningen. De mange tabeller er meget indforståede: Enig med ledelsen i, at de sidste tabeller er meget vanskelige tilgængelige, og tilsyneladende - hvad angår inklusionen - modsigende i forhold til, at vi kun segrerer 4% og dermd opfylder 2020 målet i modsætning til kommunen, der kun har inkluderet 94%( segregerer 6%). lligevel ser det ud til, at Vestrmarkskolen er dårligere til at inkludere end kommunen er det? De øvrige sammenlignende tabeller burde også følges af lidt bedre forklaringer. Eksempelvis når man sammenligner en bestemt klasse (ex.6) over to år, må det vel væreforskellige børn - eller er det 5 kl. året i forvejen, der er udgangspunktet for sammenmligningerne i forhold til de forgående år? De dårlige pigeresultater fra 9.årgang 2013 kan lidt hen ad vejen forklares med, at vi netop på denne årgang det år inkluderede en del piger fra andre skoler/kommuner. Endelig kan skolebestyrelsen kun tilslutte sig rapporten. Den er mget genkendelig ud fra den orientering, skolebestyrelsen modtog i løbet af det skoleår, beretningen dækker. Endelig udtaler skolebestyrelsen, at det har været et meget travlt skoleår hvor hovedopgaverne har været: Afslutningen på matrikelsammenlægningen. formulering af principper og drøfte visioner for den nye Vestermarkskole. fra oktober 2013 afbrudt af forberedelser til folkeskolereformen, der blev vedtaget i december. mange høringssvar til kommunen. valg af ny skolebestyrelse i foråret og dens opstart i det nye skoleår

243 Vestermarkskolen Svendborg Kommune 1

244 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Vestre Skole Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1

245 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 6 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? 7 5 INKLUSION 11 6 KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet 13 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Inklusion IT/digitalisering Læring 17 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 18 2

246 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Vestre Skole er en byskole i Svendborg Kommune på Sydfyn. Skolen har 325 elever fra klasse. Efter 6. klasse fortsætter eleverne deres skolegang på Rantzausminde Skole. Et kig indenfor vil vise en flot og velholdt skole med et dejligt og inspirerende undervisningsmiljø. Vi har godt med plads til undervisningen. Vi har ca. 24 elever i gennemsnit pr. klasse. Indskolingshuset, der rummer vores indskoling fra klasse har dobbeltudnyttelse med SFO - også her er der godt med plads til forskellige arbejdsformer. Vores tætte samarbejde med pædagogerne i SFO betyder, at hele området bruges af skolen i undervisningstiden og af SFO en om eftermiddagen. Vi satser også meget på, at elever og personale trives. Skolen har bl.a. en venskabsklasseordning, hvor de største elever samarbejder med de mindste. Skolen har en legepatrulje, som består af elever fra skolens 6. klasse. De arrangerer lege for de mindste i frikvartererne flere gange om ugen. Vi er meget bevidste om elevernes og også lærernes faglige udvikling. Så vidt det er muligt, underviser lærerne i de fag de har linjefag i, og lærerne er organiserede i årgangsteam omkring de enkelte klasser og fagteam om de enkelte fag. Skolen har en masse traditioner. Her kan bl.a. nævnes vores 4 teamuger i løbet af året, hvor vi bryder det normale skema op og arbejder på tværs af klasser og fag. Hvert år tager alle klasser på enten hyttetur eller lejrskole. Vi pynter skolen op ved fælles juleklippedag i starten af december. Og så går vi i kirke til jul og danser om juletræ. Der er fastelavn på skolen for alle årgange. Og vi har samling hver morgen for hele skolen. Skoleåret 2014/2015 er år 1 med den nye skolereform med en lægere skoledag. Udover alle de udviklende tiltag skolen allerede er godt i gang med, så er der bl.a. også engelsk fra 1. klasse, tysk eller fransk fra 5. klasse samt fordybelsesbånd, hvor eleverne i slutningen af skoledagen har mulighed for at lave deres lektier, eller fordybe sig inden for et bestemt kompetenceområde. Endelig lægger vi vægt på, at samarbejdet mellem forældre og personale bliver plejet så godt som det er muligt. Der er altid mulighed for at henvende sig til den enkelte lærer eller pædagog - eller på skolens kontor for at få afklaret forskellige problemstillinger. Skolen har ansat 29 lærere, 9 pædagoger, en afdelingsleder for indskoling og SFO, en vice- og en skoleleder. Ved årets sommerfest fejrede vi vores nye værdier, som vil kendetegne vores skole årene frem Anerkendelse Vi ser forskellighed som en styrke, der bidrager til fællesskabets bedste Vi møder hinanden og hinandens opfattelse af verden fordomsfrit Vi ser og hører - gør os umage for at forstå en given handling Ambitioner Vi lægger overliggeren højt og sætter stolperne bredt -Alle udfordres så vores potentiale bruges optimalt socialt og fagligtvi har mod til at gøre noget nyt -Skabe et udfordrende og inspirerende læringsmiljø -Højt fagligt niveau klare mål for, hvor vi vil hen Vi har mod til at være gode til noget - både individuelt og i skolen -At ville være den bedste udgave af sig selv Engagement Rollemodeller -Dedikeret til vores fag og vores virke -og lade det sive til elever og forældre Motivation -skabe rammer hvor man trives - udfordres og føler indre glæde Energi aktiv interesse, nyskabende initiativ, ejerskab og inddragelse Voksne der kan vække børns nysgerrighed, glæde og motivation. Skolen skaber mulighed for medbestemmelse og fordybelse Fælles skole og fælles ansvar medskabende og medansvar Fællesskab Vi er alle en del af fællesskabet -Glæde, relationer og tryghed giver samhørighed og selvværd Vi udvikler fællesskabet på de enkeltes styrker -Definerer sin egen identitet i fællesskabet 3

247 Vi er noget i kraft af det vi kan med andre -Fællesskab er kendskab gennem åbenhed på tværs af børne og voksengrupper Trivsel - grobund for læing og udvikling Anerkendelse, tillid og tryghed og følelsen af at indgå i et fællesskab skaber trivsel Elever og medarbejdere viser livsglæde, gåpåmod og handlekraft Ser og udvikler den enkelte elevs kompetencer - Trivsel er når udfordringer matcher evnerne Positiv indstilling -anerkendende respekt for hinanden handle på og tage hånd om Sundhed både fysisk og psykisk 4

248 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Vi ser i høj grad at Vestre Skole i et positivt miljø medvirker til, at elever kan udvikle sig gennem et åbent og respektfuldt samarbejde mellem børn og unge, forældre, medarbejdere og ledelse. Skolen skaber gode rammer for at eleverne udvikler faglig kompetence, social forståelse, virkelyst og selvværd, og bliver i stand til at kunne tage ansvar for sig selv, deres medmennesker og omverden. Vestre Skole opleves som en skole, hvor børn, unge og voksne færdes i et trygt miljø, hvor vi lægger vægt på ansvarlighed og samarbejde, hvor lærere og elever i samarbejde tilrettelægger og gennemfører en undervisning præget af kvalitet, faglighed og tværfaglighed, hvor undervisningen lægger op til undren, oplevelse og eksperimenteren, hvor vi vægter det musiske, det kreative samt fantasi og udfordringer. Skolen har samlet set et tilfredsstillende niveau målt på resultaterne i de nationale test. Der ses en tendens til, at vi får lidt flere elever, som opnår meget gode resultater og lidt færre som opnår resultater under gennemsnittet. 5

249 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Vi har ikke handleplaner, men 5 perspektiver under overskriften Mål, læring og resultater: Den åbne skole Ledelse Inkluderende læringsmiljøer Læringsmiljø og trivsel Digitalisering og medialisering. I forhold til den åbne skole er der fortsat arbejdet med udvikling af "åben dag" i indskolingen, hvor alle årgange har mulighed for, sammen med årgangens lærere/pædagoger at planlægge læringsaktiviteter, som knytter sig til andre faciliteter end klasserummet. Der planlægges fleksibelt med sammenhængende faglige og tværfaglige forløb, hvor dels skolens eget uderum, Louisenlund skov og Landsstævnepladsen bliver flittigt anvendt, og dels med forløb hvor byens museer, virksomheder og kulturtilbud inddrages. Bevægelse er en vigtig del af åben dag. Skolen er modelskole for projekt "Styr På Sundheden" i samarbejde med Dansk Skoleidræt og Trygfonden. I forhold til ledelse er det nødvendige fokus på arbejdet med social kapital fortsat i centrum. Ikkke mindst i lyset af reformimplementering og nye arbejdstidsregler, er det bydende nødvendigt, at ledelsen er inddragende i et styrkebaseret perspektiv. vi har i den forbindelse arbejdet koncentreret med kommunikation og supervision i et læringsfællesskab byggende på relationer. Vi har arbejdet med domæneteorien i forhold til at styrkes bevidstheden om, at lærer/pædagogarbejdet tager sit udgangspunkt i det professionelle domæne. Arbejdet er foregået i hele personalegruppen og med kerneydelsen, elevernes læring, for øje. I arbejdet med de inkluderende læringsmiljøer og trivse har vi det fortsatte fokus, at flest mulige resurser målrettes på en måde, så flest muligt af eleverne kan deltage i et inkluderende fællesskab, under hensyntagen til, at den enkelte er sikret både faglig og personlig udvikling. Læringscentert er tilført flere vejlederresurser i forhold til digitalisering og medialisering. samtidig er resursen til "de gamle biblioteksfunktioner reduceret. Dette er en udvikling, som forventes fortsat. Skolen opfordrer til at eleverne medbringer eget ITudstyr til brug i undervisningen. Kun en lille del af eleverne gør dette. For at understøtte forældres krav om sikker opbevaring har vi indkøbt sikringsskabe til alle klasser. Håbet er, at det vil få flere til at medbringe egne enheder. Skolen råder over et passende antal PC/i-pads. Der må dog forudses udskiftning/supplerende indkøb over de næste 1-2 år. 6

250 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Vestre Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2011/12 Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Vestre Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-20,0-13,1-8,8-4,5 1,0 2,7 1,7 3,1 17, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Vestre Skole 7

251 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-9,6-4,2-5,6-10,0-5,0-3, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Vestre Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Ja Ja Nej Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Vestre Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,1-0,7-1,6-2,6-0,8-0,4 2,5 7,3 6, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Vestre Skole 8

252 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-1,9-2,0-0,4 6,7 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,4 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Vestre Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Ja Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Vestre Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-6,8-4,2 12,2 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-11,5-1,7 2,5 1,4 3,3 2, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Vestre Skole 9

253 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-3,7 0,9 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 3,1 7,5 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 2,4 4, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

254 5 INKLUSION 11

255 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel af elever med bopæl i kommunen og undervisning i dansk som andetsprog, Vestre Skole Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/ % 99% 13,9% 12,1% Skolen, 2012/ % 97% 11,6% 11,0% Skolen, 2011/ % 96% 5,7% 8,4% Kommunen, 2013/ % 3% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andelen af elever som modtager undervisning i Dansk Som Andetsprog er stigende. Stigningen skyldes skolestrukturændringen hvor skoledistriktet fik tilført nye boligområder. 12

256 6.2 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning 13

257 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 7.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Vestre Skole Inklusion 3,8 3,8 IT/digitalisering 3,6 3,9 Læring 3,6 3,9 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 14

258 7.2 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Vestre Skole Inklusion, samlet 3,8 3,8 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,6 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,8 3,8 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,0 4,3 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 15

259 7.3 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Vestre Skole IT/digitalisering, samlet 3,6 3,9 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 4,0 4,3 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,3 3,3 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,6 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 16

260 7.4 Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, Vestre Skole Læring, samlet 3,6 3,9 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,3 3,7 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,9 4,1 Faglige mål og synlig læring 3,4 3,8 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,8 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 17

261 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen finder at kvalitetsrapporten kan danne baggrund for bestyrelsens videre arbejde med skolens kvalitet. 18

262 Vestre Skole Svendborg Kommune 1

263 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Ørkildskolen Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1

264 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 7 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? 13 5 INKLUSION 18 6 KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet 20 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Inklusion IT/digitalisering Læring 26 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 27 2

265 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Præsentation af skolen Ørkildskolens overordnet værdigrundlag: En skole for alle hvor forskelligheden er en styrke i et stærkt fællesskab. Ørkildskolen er én skole placeret på to matrikler for klassetrin afdeling Byen og afdeling Øst Klasser og elevtal i skoleåret : 4 5 almenklasser pr. årgang (spor) 624 elever Modtageklasser (varierer gennem skoleåret) 25 elever Specialklasser 35 elever Funktionsklasser ( klassetrin) 36 elever Fordelingen af klasser på skole de to fysiske afdelinger Afd. Byen (almenklasser) Afd. Øst (almenklasser) Afd. Øst (modtageklasser) Afd. Øst (specialklasser) Afd. Øst (funktionsklasser) 14 klasser 18 klasser 3 klasser 3 klasser 4 klasser (specialklasserne og 2 modtageklasser er flyttet til Byen august 2014) Afstanden mellem de to afdelinger er ca meter Værestedet et uvisiteret klubtilbud for lokalområdets børn og unge i alderen fra 9 18 år. Kommunens trafikskole på Porthusvej/Nordre Ringvej Efter 6. klasse fortsætter eleverne deres skolegang på Nymarkskolen Skolens organisation: Organisatorisk arbejder vi faseopdelt med en indskolingsfase fra klassetrin og SFO, samt en mellemtrinsfase fra klassetrin. Undervisningen og de øvrige pædagogiske opgaver varetages på årgang af et årgangsteam af lærere og pædagoger (indskolingen). Ledelse: Skolens ledelse varetages af en skoleleder og 4 afdelingsledere. Til hver fase på de enkelte afdelinger er der knyttet en afdelingsleder. Ansatte: Der var i skoleåret ansat 74 lærere, 27 pædagoger, 3 pædagogmedhjælpere, 1 logopæd, 1 ergoterapeut, 2 skolesekretærer, 1 økonoma, 1 IT-teknikker. Almenklasserne: Undervisningen foregår i henhold til folkeskoleloven. Modtageklasse: En modtageklasse er et tilbud til børn, som ikke taler og forstår det danske sprog godt nok til at kunne følge undervisningen i en almindelig klasse. Børn fra klassetrin, der flytter til Danmark og Svendborg Kommune fra andre lande får dette særlige tilbud om at modtage undervisning i en modtageklasse på Ørkildskolen i en periode på op til to år. Gennem undervisning i dansk sprog og kultur er målet at give børnene den bedste start på skolen i Danmark og bibringe dem basale dansksproglige forudsætninger, der gør dem i stand til efterfølgende at kunne følge undervisningen i en almindelig klasse på deres distriktsskole eller på Ørkildskolen. Modtageklasserne på Ørkildskolen er oprettet i henhold til bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Specialklasse: En specialklasse er et tilbud til børn, der har generelle indlæringsvanskeligheder, og hvor børnenes udvikling er forsinket, således at de faglige krav i en almenklasse generelt overstiger børnenes muligheder for at præstere de forventede faglige resultater. Endvidere vurderes det, at børnenes trivsel og sociale samspil med børnene i en almenklasse er eller forventes at blive påvirket negativt. Specialklasserne på Ørkildskolen omhandler elever på klassetrin. Organiseringen i specialklasserne tager udgangspunkt i fleksibel holddeling i alle fag, idet eleverne inddeles efter deres faglige niveau. Eleverne bliver 3

266 løbende evalueret og omorganiseret på holdene. Til specialklasserne er knyttet et areal på Egenappevej, hvor der er etableret skovskole. Skovskolen er etableret med baggrund i forskningen i Rødkildeprojektet. Her er der påvist positiv effekt på eleverne i forhold til motorisk uro, relationsarbejde, selvværd og parathed til arbejdet hjemme i klassen. Arbejdet hjemme i klassen og arbejdet i skovskolen hænger nøje sammen, og på den måde udvides elevernes mulighed for at belyse og opleve læringen fra flere forskellige vinkler. Eleverne er fast i skoveskolen 1 2 gange ugentligt. Funktionsklasse: En funktionsklasse er et tilbud til børn, der har generelle indlæringsvanskeligheder, og hvor børnenes udvikling er yderligere forsinket. Ofte er der tale om sammensatte vanskeligheder. De faglige krav vil i en almenklasse væsentligt overstige børnenes muligheder for at præstere de forventede faglige resultater. Undervisningen i funktionsklassen tager udgangspunkt i den enkelte elev med afsæt i en udvidet elevplan, der angiver mål for elevens kognitive udvikling, læring og trivsel. I dagligdagens veksles der mellem individuelt arbejde, arbejde på helt små hold og sammen i lidt større grupper. Målet med undervisninger er, at ruste og udvikle eleverne fagligt og socialt mod almenområdet og samfundet uden for skolen. Fokusområder på Ørkildskolen: Fem ambitioner: Læring, trivsel, fællesskab, forskellighed og den praktisk musiske dimension Idrætsskole: Medvirker i kommunens idrætsskoleprojekt Udeskole. Fokus på brug af skolens nærmiljø i undervisningen Helhedsskole: Fokus på en sammenhængende skoledag i indskolingen Kaj Hørberg Skoleleder 4

267 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sammenfattende helhedsvurdering I skoleåret 2013/14 har fokuseringen og ressourcerne været rettet mod realiseringen den nye folkeskolereform og de nye arbejdstider for lærere og pædagoger. Vi har gennemført et omfattende arbejde i 16 arbejdsgrupper, uddannet MEDudvalget til og gennemført fokusgruppeinterview med samtlige årgangsteam, i et flerårigt perspektiv udarbejdet ambitioner på følgende fem områder: Læring, trivsel, fællesskab, forskellighed og den praktisk musiske dimension i forlængelse af skolens overordnede vision. Der er arbejdet videre med udviklingen af skolens organisation, læringscenteret, inklusionsstrategien, IT-strategien, samt strategier i forhold til kompetenceudvikling af skolens lærere, pædagoger og ledelse i forhold til at geare organisationen bedst muligt til at løfte skolens opgaver. Endvidere er der fastlagt et sæt af retningslinjer i skolens MED-udvalg i forhold til realiseringen af de nye arbejdstidsregler for lærere og pædagoger. Vi oplever som et resultat af dette arbejde, at vi trods udfordringerne afledt heraf har et særdeles godt samarbejdsklima på skolen og fået skabt en positiv tilgang til arbejdet med folkeskolereformen. Ovenstående fokusering og indsats i skoleåret 2013/14 arbejdes der videre med i skoleåret 2014/15 bl.a. gennem et udvikling af læringsmålstyret undervisning og en fælles didaktisk model i samspillet med de nye forenklede fælles mål og deltagelse i UVM s udviklingsprogram om læringsmålstyret undervisning og UVM s læringskonsulenter og andre af UVM s indsatsområder i tilknytning til folkeskolereformen. Indsatsen understøttes fremadrettet gennem en kompetenceudviklingsstrategi, som bl.a. omhandler uddannelse af flere faglige vejledere. I forlængelse af skolens vision, vores ambitioner og arbejdet fra arbejdsgrupperne omkring folkeskolereformen, har vi på skolen i samarbejde med skolebestyrelsen taget fat på at udarbejde et nyt værdiregelsæt, der netop tager afsæt i læring, forskellighed, trivsel og fællesskab. Resultater og opfølgning på elevernes faglige udvikling Generelt understøtter skolens faglige vejledere de enkelte teams samt faglærere i udviklingen af kvaliteten i undervisningen. Som et led i den løbende evaluering og elevernes faglige udvikling anvender vi på skolen standardiserede prøver i dansk og matematik på alle årgange. Med afsæt heri er klassens lærer sammen med skolens dansk-/læsevejledere og matematikvejledere og nærmeste leder i dialog om elevernes opnåede resultater og faglige progression. Resultaterne fra de nationale test indgår ligeledes heri på de årgange, hvor eleverne deltager i de nationale test. Resultater danner grundlag for den løbende metodiske samt pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen i fagene. Vurderinger indgår tillige som målsætningsværktøj i den enkelte elevplan og bliver løbende justeret hen over skoleåret. Forældrene indgår dialogisk i denne proces. Der er mange faktorer, der over tid har indflydelse på de enkelte klassers og den enkelte elevs faglige udvikling og de opnåede resultater i såvel vores egne evalueringer og i de nationale test. Klassernes størrelse, elevgruppens sammensætning, etnicitet, til- og fraflytning, de fysiske rammer ift. læringsmiljøet og muligheder holddannelse, ITberedskabet, antallet af to-lærertimer, socioøkonomiske forhold, etc. Endvidere har andelen af elever, der deltager i de nationale test det aktuelle år fra vores modtage-, special- og funktionsklasser, betydning for det samlede resultatbillede på skole og årgangsniveau. Den benchmarking, der er mulig at foretage på baggrund af de nationale test sker mellem forskellige klasser, hvilket ikke gør det muligt at se, om der på de enkelte klassetrin er sket en progression i elevernes faglige udvikling på det konkrete klassetrin. Hertil egner de af skolens anvendte standardiserede prøver sig bedre. I skoleåret 2013/14 har skolen skulle håndtere en meget stram økonomi, som bl.a. betød udmøntningen af det laveste antal to-lærertimer i skolens historie. To-lærertimer har stor betydning for mulighedsfeltet for at arbejde med holddannelse og læringsdifferentiering på den enkelte klasse/årgang. Om end ikke tilstrækkeligt så har vi i skoleåret 2014/15 kunnet løfte antallet af to-lærertimer. Skolestruktur tilbage i 2011 medførte dannelsen af nye klasser på flere årgange og mange lærerskift. Spor herfra kan i et vist omfang stadig iagttages på det ellers naturlige faglige flow på de enkelte klasser/årgange. Vi kan dog også iagttage, at nye øjne på børn og fag og kollegasamarbejde kan skabe en positiv synergieffekt, som er værd at bygge videre på. Generelt tegner der sig omkring resultaterne fra de nationale test og vores egne evalueringer et noget flertydigt billede. Læsning: Fra skoleåret 201/12 til skoleåret 2012/13 har vi kunnet iagttage en fornuftig fremgang på elevernes læsefærdigheder især i indskolingen, hvilket vi tilskriver vores fokus og tillige indsats allerede fra 0. klasse. Fra skoleåret 2012/13 til skoleåret 2013/14 har vi dog ikke kunnet fastholde denne fremgang. Matematik: Heller ikke i matematik tegner der sig et entydigt billede. I lighed med læsning har det på et givet 5

268 klassetrin ikke været muligt at fastholde det tidligere års fremgang, mens det på et andet givet klassetrin har været muligt at vende det tidligere års tilbagegang. Generelt er billedet dog maget status quo. Det er ikke muligt konkret at sige, hvad årsagen hertil er, men en årsagsforklaring kan formentlig findes i nogle af ovenstående faktorer. Generelt har vi på baggrund af en oplevet forskellighed imellem klasserne i afviklingen af de nationale test sammenholdt med de opnåede resultater i vores egne gennemførte evalueringsprøver fået skærpet vores opmærksomhed på testsituationen og det gældende regelsæt med henblik på at skabe en større fælles viden og praksis herom i organisationen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at disse evalueringsredskaber alene sætter fokus på elevernes opnåede faglige resultater og progression i afgrænsede områder indenfor fagene dansk og matematik. Skolens opgave er også at udvikle elevernes faglige kompetencer, viden og færdigheder i de øvrige fag samt elevernes almene personlig udvikling og dannelse. Fremadrettet giver statusrapporten som et værktøj gode muligheder for, at ledelse og medarbejdere i samarbejde kan udvælge nye opmærksomheds- og indsatsfelter i arbejdet med skolens udvikling af kvaliteten i undervisningen og den inkluderende skole. Både resultaterne fra vores egen evalueringer samt resultaterne fra de nationale test giver et brugbart redskab i det fremadrettede arbejde ift. folkeskolereformens operationelle mål samt de kommunale og skolens egne fastsatte visioner og mål. Ørkildskolen er en grundskole for kl. og har derfor ingen elever, der går til afgangsprøven. 6

269 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Opfølgning på evt. handleplaner. Den åbne skole. I løbet af efteråret har der været udforsket muligheder for at indgå partnerskaber med såvel nærmiljø og Musikskole. Der har været mange fantastiske og inspirerende projekter i spil. Nogle er sorteret fra pga. manglende muligheder for forankring i undervisningen. Andre er strandet på grund af usikkerhed i forhold til finansiering. Foreløbig har det i skoleåret resulteret i samarbejde med Svendborg Musikskole, Ollerup Musikefterskole, Vor Frue Kirke, Svendborg Museum og Svendborg Juniorklub. Vor Frue Kirke: Som konkret eksempel har der i mange år været tradition for et samarbejde mellem Vor Frue Kirke og afd. Byen. I dette skoleår samarbejder vi om en månedlig morgensang i kirken, hvor programmet dels indeholder fælles sang og dels fortælling fra kirkens personale. En af kirkens organister gennemfører endvidere et korforløb i musikundervisningen for 3. og 6 årgang i samarbejde med skolens musiklærere Musikskolen: Musikskolen og skolen skal ifølge folkeskolereformen indgå et partnerskab/samarbejde. Musikskolen har mange tilbud til dette samarbejde, og vi har ud fra disse indgået i nogle fælles projekter. Hele Ørkildskolens mellemtrin har deltaget i Musikskolen fælles sangdag i SG-huset. Derudover skal eleverne på mellemtrinet deltage i forårets fejring af Carl Nielsen fødselsdag arrangeret i samarbejde mellem Svendborg kommune, kirken og musikskolen. Som et led i musikundervisningen indgår 3. årgang på Byen i et forløb, hvor en instrumentlærer fra musikskolen i samarbejde med musiklæreren forestår undervisningen i et instrument. Ollerup Musikefterskole: Klasser fra Ørkildskolen skal på Ollerup Musikefterskole indspille musiknumre på baggrund af vejledning og ekspertise fra lærere på musikefterskolen. Derudover er der et samarbejde i gang med efterskolen i forhold til et uddannelsesforløb, der retter sig mod lærere, der vil kvalificere og udvikle morgensangen på Ørkildskolen. Svendborg Museum: I foråret 2014 blev 4. årgang på Byen medforfattere til årbogen for 2013 TING OG TANKER, udgivet af Svendborg Museum. I samarbejde med museumsleder Esben Hedegaard, besøgte eleverne museets genstandsamlinger, hvor de var med til at beskrive 8 selvvalgte genstande til bogen. Projektet kulminerede i en højtidelig reception på Kulturtorvet, hvor eleverne fik udleveret hver et eksemplar af bogen. Svendborg Juniorklub - partnerskabsaftale: Svendborg Juniorklub (Bagergade, Værestedet og Holbøllsminde) råder over ressourcer, der er tiltænkt arbejdet med at understøtte elever og elevgrupper i aldersgruppen omkring årgang. Formålet er at give elever fra 4. til 6. klasse et godt fritids- og ungdomsliv. At skabe gode relationer mellem eleverne i deres skolegang og fritidsliv. Disse ressourcer kan bruges i forbindelse med at understøtte en elev eller en hel klasse på Ørkildskolens mellemtrin. Det betyder, at lærerteamet sammen med en pædagog fra Juniorklubben beskriver, aftaler og udfører en indsats, der kan være med til at fremme trivsel og læring for et barn eller en børnegruppe i en klasse/på en årgang. Indsatsen er ikke kun tiltænkt elever, der er indskrevet i juniorklub. Eksempel på indsatser: Arbejde med relationer i børnegrupper Fokus på enkelte børns trivsel i forhold til skole og fritid Deltagelse i lejrskole eller lignende arrangementer For at benytte sig af denne ressource skal et indstillingsskema til handleplan udfyldes og afleveres til nærmeste leder. Ledelse Ledelse på Ørkildskolen Ørkildskolens ledelse består af en skoleleder, en viceskoleleder og 3 afdelingsledere, der udgør skolens ledelsesteam. I august 2013 tiltrådte en ny viceskoleleder og i januar 2014 tiltrådte en ny afdelingsleder. Ledelsesteamet er således i skoleåret blevet relativt nysammensat. Tre af skolens ledere har og en er i gang med en diplomuddannelse i ledelse, mens en leder har lederuddannelse fra MacMann Berg. Ørkildskolen er organisatorisk delt på to fysiske afdelinger og på hver afdeling er skolen opdelt i to faser, en indskolingsfase og en mellemtrinsfase. I hver af faserne arbejder man i årgangsteam. Modtageklasserne og specialklasserne er organisatorisk tilknyttet deres respektive faser. Til hver af faserne er knyttet en daglig leder enten ved viceskolelederen eller en af afdelingslederne. Funktionsklassen har skolelederen som nærmeste leder. Inden for hvert fag er der etableret et fagteam og til hvert fagteam knyttet en leder. Ledelsesmæssigt har ledelsen i skoleåret sat fokus på at udvikle og etablere professionelle læringsfællesskaber med tid og rum til refleksioner i forhold til de aktuelle opgaver, den daglige praksis og skolens 7

270 fremadrettede udvikling. Ledelsen sætter i de forskellige fora en faglig dagsorden gennem dialog og aktiv inddragelse af medarbejderne om den pædagogiske praksis, i undervisningen og SFO, teamsamarbejdet, det flerfaglige samarbejde og medarbejdernes kompetenceudvikling. Det fælles arbejdsgrundlag for ledelsens samarbejde med årgangsteamene er udtrykt i formålsbeskrivelse og visioner for teamsamarbejdet samt en teamguide. Teamguiden et værktøj til et berigende og forpligtende teamsamarbejde anvendes af teamene med henblik på at give rammer og retning på teamsamarbejdet i forhold til teamenes opgaveløsning. Hvert årgangsteam har et ugentligt skemalagt teammøde, som teamets nærmeste leder deltager i i den udstrækning, det er muligt under hensynstagen til ledelsens samlede opgaveløsning. På de ugentlige teammøder har ledelsen mulighed for at give teamene feedforward og feedback på teamets opgaver og opgaveløsning i forhold til skolens værdier, visioner og opstillede mål og resultater. Den ledelsesmæssige opgave har i skoleåret været fokuseret realiseringen af folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler for lærerne og pædagogerne. Ledelsen gennemførte i foråret 2014 i samarbejde med skolens MED-udvalg fokusgruppeinterviews med samtlige årgangsteam og skolebestyrelsen i forhold til Det gode arbejde og det gode arbejdsliv. Konkret i forhold til folkeskolereformen nedsatte ledelsen 16 arbejdsgrupper med hvert sit arbejdsområde med deltagelse af samtlige pædagogiske medarbejdere. Arbejdsgruppernes opgave var nærmere at beskrive, hvordan en hel skoledag skulle se ud for børn, unge og voksne fra august I tilknytning til den kommende folkeskolereform har skolens ledelse i samarbejde med medarbejdere og skolebestyrelse på en pædagogisk weekend i januar 2014 udarbejdet ambitioner for det fremadrettede arbejde inden for følgende temaer: Læring, trivsel, fællesskab, forskellighed, og den praktisk-musiske dimension. Til at understøtte teamenes arbejde og elevernes læring iværksatte skolens ledelse et udviklingsarbejde med henblik på udvikling af skolens pædagogiske servicecenter/skolebibliotek til et læringscenter. Et udviklingsarbejde, som omfattede skolebibliotekarer og alle skolens læringsvejledere. Udviklingsarbejdet forsætter ind i skoleåret med henblik på at udvikle læringscenteret i henhold til den nye bekendtgørelse og generelt styrke vejledningskulturen på skolen. Det har været ønskeligt, at ledelsens kunne bruge mere tid og have mere fokus på skolens pædagogiske arbejde og elevernes læring og mindre tid på administrative og driftsmæssige opgaver. Skoleåret har dog været præget af et stigende antal administrative og driftsopgaver bl.a. afledet af folkeskolereformen samt lærernes og pædagogernes nye arbejdstidsregler, der har gjort det meget vanskeligt at tilgodese dette ønske. Fremadrettet har ledelsen besluttet at styrke sekretariatsfunktionen gennem ansættelse af yderligere en skolesekretær pr Inkluderende læringsmiljøer Vi har på Ørkildskolen løbende arbejdet med udvikling og kvalificering af begrebet og udførelsen af inklusion hen imod vores overordnede værdi: Ørkildskolen, en skole for alle hvor forskelligheden er en styrke i et stærkt fællesskab. På baggrund af Svendborg kommunes inklusionsforståelse har vi udarbejdet Ørkildskolens inklusionsstrategi for arbejdet med inklusion i praksis. Værdier for inklusion på Ørkildskolen: Ansvarlig og kvalitativ inklusion, hvor inklusion kun finder sted, hvor det giver mening ud fra det enkelte barns perspektiv. Ansvaret for den vellykkede inklusion ligger hos alle aktører omkring barnet og må ses som et samspil mellem barnet og systemet/omgivleserne med fokus på, at man som elev føler sig inkluderet. Inklusion (og integration, pegende ind mod et inkluderende tilbud) - findes altså kun med den bevidsthed, at eksklusion til et mere segregeret tilbud er en reel/fornuftig mulighed. Ved den kvalitative inklusion betones endvidere væsentligheden i det faktiske udbytte, som ses ved Fysisk tilstedeværelse (fysisk inklusion) Trivsel og det at være en del af fællesskabet (social inklusion) Læringsudbytte (faglig inklusion). Arbejdet med at understøtte og kvalificere inklusion foregår i skolens Læringscenter og på KFI. Det overordnede mål er at fremme og understøtte det inkluderende læringsmiljø i almenundervisningen - opgaven er at inspirere og vejlede til at udvikle praksis og praksisviden. Læringscenteret: Læringscenteret består foruden repræsentation fra skolens ledelse af skolebibliotekarer og vejledere for IT, læsning, matematik, naturfag og DSA med tæt forbindelse til skolens fagudvalg. KFI: KFI på Ørkildskolen er en sammensmeltning mellem det kommunale KIM og de tværfaglige møder. Udvalgets medlemmer består af repræsentanter fra familieafdelingen, PPR, sundhedsplejerske, skolens egne inklusionsvejledere og skolens ledelse. Det er således foruden et fagligt og pædagogisk forum også et sundheds- og socialfagligt forum. Alle er underlagt tavshedspligt. Møderne afholdes hver anden tirsdag både på afdeling Byen og afdeling Øst afhængigt af, hvor sagerne er indbragt fra. 8

271 De kompetencepersoner, der sidder i læringscenteret og KFI, såvel internt som eksternt, arbejder ud fra to perspektiver: proaktive indsatser og reaktive indsatser. Det er tanken, at man gennem en prioritering af de proaktive indsatser kan reducere de reaktive indsatser og evt. segregering. Nedenstående beskrevne og igangsatte projekter understøtter alle denne tankegang. Motorisk og social træningsforløb i indskolingen: I skoleåret har vi igangsat et målrettet undervisningsforløb i indskolingen med henblik på at udvikle og styrke børnenes motoriske og social kompetencer. Vi starter i år med alle 0. klasserne, men i de følgende år udrulles undervisningsforløbet til at omfatte hele indskolingen fra klasse. Formål og mål: På 0. årgang gennemføres en ugentlig lektion i motorik- og socialtræning. Motorisk og social udvikling er uadskillelige for børn i indskolingsalderen. Formålet med disse forløb er således at kæde det motoriske og sociale sammen med henblik på at udvikle disse kompetencer. Træningen og målet er at styrke og understøtte børnenes bevægelsesudvikling, at give dem mulighed for at få større kropsbevidsthed og sociale kompetencer for derigennem at fremme deres mulighed for læring og social trivsel det fulde barne-skoleliv. Ved at styrke barnets motorik gennem målrettede bevægelsesaktiviteter, samarbejdsøvelser, tillidslege og træning i regulering af energi bliver kropsbevidstheden bedre. I løbet af efteråret screenes eleverne motorisk. Særligt gennem den sansemotoriske vurdering belyses barnets evne til at mærke sig selv og omverdenen og dermed barnets forudsætninger for interaktion med andre både fysisk og psykisk. Efterfølgende følger et tilbud om et særligt forløb til enkelte børn, som har vanskeligheder på området. Undervisningsforløbene gennemføres i børnenes bevægelsestimer og varetages af skolens motorik- og inklusionslærere sammen med klassens faste lærer- og pædagogteam. Inklusionsforløb på mellemtrinnet: I skoleåret har vi igangsat et målrettet undervisningsforløb på mellemtrinnet med henblik på at udvikle og styrke børnenes sociale kompetencer. Formål og mål: Trivsel er den afgørende forudsætning for, at både børn og voksne kan lære og udvikle sig. På Ørkildskolen vil vi gerne hjælpe til at sikre, at eleverne er i god trivsel og indgår i positive sociale relationer. Vi anser den enkelte elevs trivsel som forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes og udvikles til glæde og gavn for såvel de sociale relationer som læringsmiljøet. Ved overgangen fra indskolingen til mellemtrinnet sætter vi særligt fokus på udviklingen af årgangens/klassens sociale færdigheder og fællesskab. Der tilrettelægges i løbet af skoleåret et forløb til hver af skolens 4. klasser. Forløbene planlægges og tilrettelægges af en inklusionsvejleder i tæt samarbejde med de respektive teams. Forløbene kan fx indeholde øvelser, som har til formål at give eleverne redskaber, som de kan anvende til konflikthåndtering, kurser om god tone og adfærd på nettet, peer teaching (elevformidling) og/ eller samarbejdsøvelser. Vejleder i motorik, sanseintegration og sansemotoriske læringsmidler: I funktionsklassen råder vi over en pædagog, der er uddannet logopæd. Denne pædagog vejleder såvel special- som almenområdet i forhold til elever med: Kropslig uro og koncentrationsbesvær/sanseintegrative vanskeligheder eleven sidder uroligt, råber/laver lyde eller hænger på stolen og virker træt og uoplagt uden grund, dvs. eleven har en lille kropsbevidsthed. Psyko-sociale/sanseintegrative vanskeligheder eleven har svært ved at indgå positivt i tæt kontakt med andre, eleven virker særligt sensitiv, fremstår enten usikker på sig selv eller overmodig. Grovmotoriske vanskeligheder har svært ved at følge med i idræt og bevægelsesfag er motorisk usikker indenfor et eller flere områder, falder nemt eller bevæger sig ufrit. Finmotoriske vanskeligheder skrivegrebet er umodent, upræcist og/eller der trykkes hårdt, når der tegnes/skrives. Der gives ligeledes vejledning i ergonomi og brug af sansemotoriske læremidler og skolen råder over et et mindre Sansetek (sansemotoriske læringsmidler) til udlån. Vejledningen sker ud fra en systemisk tilgang til barnet, og interventionen sker altid i barnets nære omgivelser. Lærere og pædagoger vejledes i at støtte barnet indenfor ovennævnte områder og i at sikre så optimalt et læringsmiljø som muligt for barnet. Der vejledes ud fra interview og samtale med personalet. Vejledningen kan ligeledes ske på baggrund af iagttagelser i klasserummet. Børnecoaching: I funktionsklassen råder vi over en pædagog, der er uddannet børnecoach. Denne pædagog tilbyder coaching af elever i såvel special- som almenområdet, der ikke føler sig inkluderet eller på 9

272 anden måde er udfordret i forhold til at være fastlåste i en uhensigtsmæssig eller uønsket situation. Coachingen foregår på barnets præmisser, og coachen og barnet definerer sammen, hvad barnet ønsker at arbejde med for at ændre sin egen situation. Disse mål kan gives videre til barnets lærere, som så får til opgave at observere, understøtte og anerkende barnet i at benytte strategier hen imod, at barnet får en opfattelse af at være lykkedes med de mål, som det har stillet sig selv og derved evt. motiveres til at stille nye mål. Coachen og barnet mødes så længe, det giver mening for begge parter og så længe, der er nye mål at arbejde med. Samarbejdende undervisning ud fra taksonomisk opstilling af læringsmål gennem forsøg med holddeling på tværs af mellemtrin og specialklasserne i foråret 2015 på afd. Byen: Baggrund: I de fleste klasser (almen- såvel som special-) er der stor faglig spredning. Når der planlægges differentierede forløb i den enkelte klasse, kan det være en stor opgave at tilgodese alle niveauer, når der som udgangspunkt kun er 1-2 lærere tilstede, og dermed kan udfordringerne blive vidt forskellige for den enkelte elev. Der iværksættes et projektforløb, hvor vi samler ressourcer fra almen- og specialområdet og anvender disse på tværs af mellemtrinnet på Byen og specialklasserne for at tilgodese og træne alle elever på hver deres niveau. Eleverne opdeles i hold ud fra en taksonomisk vurdering på baggrund af testning af alle elever. Forløbets overordnede emne planlægges ud fra de nye læringsmål. Formål og mål: At alle elever udvikler deres selvforståelse og kompetence i forhold til at tage ansvar for individuelt arbejde At alle elever får et fagligt løft ud fra deres eget individuelle niveau At arbejde hen imod, at specialklassebørn oplever, at de ikke er specialklassebørn At organisere og afvikle et intensivt forløb for alle elever på deres eget individuelle niveau på baggrund af efterårets testresultater i matematik At eksperimentere med organisationsformer, der bl.a. har til formål at understøtte inklusion og derudover er med til at forhindre stigmatisering af udfordrede / svage elever At udnytte lærerressourcerne bedst muligt i forhold til niveaudelt undervisning i færdigheder i matematik på mellemtrinnet At indsamle erfaringer og viden i forhold til fleksibel holddeling på tværs af en årgang i samarbejde med specialklassen til videre udvikling af organisering af området At videndele om faglig differentiering blandt faglærere At skabe og understøtte et fagligt forum til at viden- og kompetenceudvikle matematikfagteam på Ørkildskolen Øverum for eleverne i special- modtage- og funktionsklasserne ind i almenundervisningen. På Ørkildskolen er det værdifuldt, at skolen er et godt sted at være og lære for alle elever. Denne værdi har den konsekvens, at lærere og ledelse indenfor de givne rammer skal iværksætte og tilbyde den ndervisning, som stimulerer elevens udviklingspotentiale bedst muligt. Målet er, at undervisningen af elever i et af skolens special- og modtagetilbud skal ruste og udvikle eleven mod almenområdet. Målet er at inkludere eleverne i/mod almenområdet. Dette skal gøres af hensyn til den enkelte elev og i et omfang som er hensigtsmæssigt. Når det vurderes hensigtsmæssigt, at en elevs læring og trivsel vil blive understøttet af det, iværksættes et øverum på almenområdet. Teamet omkring eleven (både i afgivende og modtagende klasse) planlægger i samarbejde med barnet og forældrene et forløb, der understøtter de områder, som giver bedst mening i forhold til det enkelte barn. 10

273 Forløbet evalueres løbende og udvides gradvist hen imod fuld inklusion. Generelt skal arbejdet med alle de forskellige indsatsområder og tiltag ses som delelementer i en samlet og helhedsorienteret strategi, som gennem teori og praksis understøtter udviklingen af Ørkildskolen hen imod en endnu bedre inkluderende skole. Inkluderende samarbejde i SFO mellem almen- og specialområdet Eleverne fra funktionsklassen der går i SFO, har vi gennem det sidste årstid med succes kunne inkludere ind i fælleskabet med eleverne fra almenområdet på vores 3. årgangshold i SFO. Læringsmiljø og trivsel Ørkildskolen har i skoleåret arbejdet med værdier samt renovering af de fysiske rammer i et fremadrettet perspektiv i forhold til arbejdet med folkeskolereformens indførelse august Renovering af de fysiske rammer: På afd. Byen var der meget små klasselokaler i indskolingsbygningen. Disse er nu blevet udvidet og renoveret, så de kan rumme op til 26 elever pr. klasse. Dette har givet meget mere plads og rum til undervisning og aktiviteter og har højnet kvaliteten i læringsmiljøet. Derudover er der etableret en ny multilegeplads i de yngste elevers skolegård, der indeholder redskaber, der er med til at højne læringsmiljøet i forhold til bevægelse / motorik og i idrætsundervisningen. Under arbejdet med værdierne fremkom følgende 5 ambitioner: Læring: Vi arbejder stadig i årgangsteams og har ifølge vores organisationsplan styrket fagteamene på tværs af organisationen. Trivsel: Personalet og eleverne udvikler sig i gode læringsmiljøer, hvor de mestrer de krav, de bliver stillet. Fællesskab: Alle er en del af et eller flere meningsfyldte fællesskaber Forskellighed: med følgende underpunkter: Overgangsarbejde, forældresamarbejde, kompetenceudvikling/ videndeling Den praktisk musiske dimension: Skolens fysiske rammer er indrettet så praktisk-musisk undervisning er muligt såvel ude som inde. Når vi går gennem skolen er det meget synligt, hvad der sker i timerne netop nu og at den praktisk-musiske dimension gennemsyrer alle fag. For hver ambition blev der opstillet tidshorisonter for delmål. Under ambitionerne Fællesskab og Trivsel bliver der i forhold til læringsmiljø og trivsel fokuseret meget på elevernes evne til at håndtere interessemodsætninger og konflikter og til at have nogle gode pauser (frikvarterer), og at eleverne får udbygget deres kendskab til hinanden på tværs af årgange, så relationerne mellem dem kan udbygges bl.a. gennem fælles fagdage, indførelse af gennemgående bånd i skemaet, legepatruljer, morgensamling og venskabsklasser der fremmer fællesskabet. Derudover fokuseres der på samarbejdet med forældrene, for derigennem at understøtte elevernes trivsel i skolen. Arbejdet i arbejdsgrupperne i foråret i tilknytning til folkeskolereformen var med til at understøtte ovenstående. Som eksempel herpå kan nævnes: Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen. Her blev der opstillet en række forslag til mulige tiltag, der medtages i det videre arbejde. CL Cooperative Learning Ugeskema-revolutionen eller Det blå kontor Støj og sprog. Vi har fokus på sproget, og hvordan vi taler med hinanden samt begrænsning af støjniveauet ved at bevidstgøre eleverne omkring lydniveauet i undervisningen bl.a. via støjmåling ved et støjøre samt fokus på støjende adfærd. Fysiske rammer ude og inde: Her kom der forskellige forslag til indretning af de fysiske rammer for at tilgodese læringsmiljø og trivsel. Udover ovennævnte arbejdsgruppe blev elevernes trivsel og læringsmiljø også berørt i andre arbejdsgrupper, herunder bl.a. En længere og mere varieret skoledag og Forældresamarbejde og større elevindflydelse. Der arbejdes videre med implementering af Ørkildskolens ambitioner i de kommende skoleår i forbindelse med realisering af folkeskolereformen. 11

274 Digitalisering og medialisering På Ørkildskolen har vi siden udarbejdelsen af vores digitalisering og medialiseringsstrategi i efteråret 2013 arbejdet på at skabe rammerne og implementere strategien. I strategien tager vi udgangspunkt i tre elementer, som løbende evalueres og udvikles. De tre elementer er: Tilgængelighed IT i læringsrummet Kompetencer Tilgængeligheden er nøglen til at kunne udvikle didaktikken i læringsrummet, så IT anvendes, når det giver bedst mening i undervisningen. Ørkildskolen er i 2014 udstyret med interaktive tavler i alle klasselokaler og netværket er opgraderet, således at fundamentet er klart. Skolen arbejder ud fra en Bring Your Own Device (BYOD) strategi, dog ud fra et i 2014 etableret beredskab, der sikrer, at der er en digital enhed per 2 elever. I praksis betyder dette, at hver årgang råder over digitale enheder (computere, chromebooks eller tablets) til halvdelen af eleverne. IT i læringsrummet er under løbende udvikling og understøttes primært af en bred vifte af online læremidler til stort set alle fag, samt specifikke apps eller software til fx læse-skrivestøtte og produktion af fx billeder, video og lyd. Afprøvning af metoder og redskaber er en del af skolen, hvor der fx i foråret 2014 blev oprettet en CODE Club for interesserede elever på 5. årgang. Her var grundlæggende programmering i fokus, og CODE clubben blev løftet i regi af den åbne skole. Kompetencerne hos både elever og personale understøttes af skolens læringscenter, primært i regi af skolens 5 IT vejledere, men også i fagudvalgene, samt hos skolens andre vejledere inddrages IT og brugen af digitale resurser i form af videndeling og workshops. Personalets kompetencer udvikles via direkte vejledning, vejledning omkring IT i undervisningen, samt deltagelse i kurser og kompetenceudvikling. Med øget tilgængelighed og BYOD i læringsrummet er der stort fokus på elevernes brug af digitale og online medier. Dette understøttes direkte ved oprettelse af Mediepatruljer, dvs. elever, som mødes på tværs af klasser og fælles udvikler deres IT kompetencer med henblik på at kunne støtte og hjælpe i læringsrummet. Endvidere lægger skolen stort vægt på tryghed i forbindelse med elevernes færden på digitale platforme. Der gennemføres derfor workshops og forløb, der har fokus på Netetik og på, hvordan man skal færdes i den digitale verden. 12

275 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Ørkildskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Ja Nej Nej Nej Nej Skolen, 2011/12 Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) : Omend der ikke tegnes et entydigt billede, fremstår et resultat, der rummer et udviklingspotentiale ift. folkeskolereformens faglige operationelle mål Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Ørkildskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-11,8-3,8-7,3 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 7,6 8,4 14,4 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-8,8-4,5 3, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) : Det har i 2013/14 ikke været muligt at fastholde helt den positive fremgang, der var i skoleåret 2012/ Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Ørkildskolen 13

276 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-20,6 6,9 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-12,9-5,0-3,1 20, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) : Det har i 2013/14 ikke været muligt at fastholde helt den positive fremgang, der var i 2012/13 på mellemtrinet. Derimod har det været muligt at vende en tilbagegang i 2012/13 til en fremgang i 2013/14 i indskolingen Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Ørkildskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Nej Ja Ja Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) : Det positive resultat for indskolingen kan vi nok tilskrive en fokuseret og tidlig læseindsats. Resultatet i matematik giver anledning til opmærksomhed fremadrettet Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Ørkildskolen 14

277 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,4-5,8-2,6-0,8-0,4 1,4 0,7 1,9 1, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) : Tegner en positiv udvikling for 2. år 4. årgang, men en negativ udvikling for 6. årgang i forhold til de foregående årganges resultater. Giver et opmærksomhedsfelt omkring den fortsatte læseindlæring på mellemtrinet Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Ørkildskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,2-1,6-1,9-1,4 1,2 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) : Giver et billede af, at der stort set er status quo Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Ørkildskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Ja Ja Nej Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej 15

278 Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) : Giver et billede af, at vi ikke har kunnet fastholde de foregående årganges fremgang. 8. klassetrin er alene elever fra funktionsklassen Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Ørkildskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 3,0 6,7 9,6 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-10,1-2,2-2,6-1,7 3,3 2, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) : Det har i 2013/14 ikke været muligt at fastholde helt den positive fremgang, der var i 2012/13 i faldet af antallet af elever med dårlige læseresultat Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Ørkildskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-1,2 13,8 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-5,0 3,5 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 2,4 4, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) : Det har i 2013/14 ikke været muligt helt at fastholde den positive fremgang, der var i 2012/13 i faldet af antallet af elever med dårlige matematikresultat på mellemtrinet. Derimod er et negativt resultat i indskolingen i 2012/13 vendt til et positivt resultat 2013/14 om end udsvingene er minimale. 16

279 17

280 5 INKLUSION 5.1 Antal elever, der modtager specialundervisning, Ørkildskolen Antal elever Procent Skolen, 2013/ ,5% Skolen, 2012/ ,7% Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 5.1: Elevantallet angiver alene eleverne i skolens special- og funktionsklasser 18

281 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel af elever med bopæl i kommunen og undervisning i dansk som andetsprog, Ørkildskolen Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/ % 97% 11,2% 10,7% Skolen, 2012/ % 97% 1,4% 3,8% Skolen, 2011/ % 95% Kommunen, 2013/ % 3% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik : At andelen af elever på skolen, der skulle bo udenfor kommunen, er på 3%, er vi undrende overfor. Tallene vedrørende andelen af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, giver ingen mening. Især den store forskel på tallene mellem 2012/13 og 2013/14 er helt misvisende. 19

282 6.2 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Ørkildskolen Skolen, 2013/14 76% Skolen, 2012/13 Kommunen, 2013/14 84% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning : Vi må tage forbehold for grundlaget for denne opgørelse. Der tegner sig et billede vi ikke helt kan genkende, men måske foreligger der en fejl i indberetningen eller ved overførelsen til LIS-systemet. 20

283 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Ørkildskolen Dansk 86% 95% Engelsk 86% 92% Historie Kristendomskundskab 45% 50% 44% 39% Matematik 92% 96% Natur/teknik 57% 70% Idræt 56% 83% Musik 100% 98% Billedkunst 54% 75% Håndarbejde 50% 59% Sløjd 81% 87% Madkundskab 50% 62% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning : Der må specifikt være sket en fejl i indberetningen eller overførelsen til LIS-systemet i fagene dansk og matematik, hvor kompetencedækningen er 100 % (jf. også foregående kvalitetsrapport). Omplaceringen af lærere ved skolestrukturreformen i 2011 har givet grundlaget for kompetencedækningen i fagene. Det har først gennem ansættelser i juni 2014 været muligt at ændre noget herpå. Generelt er der et rekrutteringsproblem inden for specifikke fagområder, bl.a. i drengeidræt (mænd generelt) musik, tysk og fransk Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Ørkildskolen 21

284 1. Klasse 77% 89% 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 63% 68% 82% 79% 83% 84% 86% 77% 81% 79% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning : Der henvises til bemærkningerne i vedr. den relativt lave kompetencedækning i nogle af fagene. Opgørelsen i vil naturligvis slå igennem på de enkelte klassetrin. Skolens kompleksitet bl.a. med to fysiske afdelinger og antallet af klasser og klassekvotienten har en væsentlig indflydelse på mulighedsfeltet for teamdannelse og fagfordeling og dermed for kompetencetækningen i de enkelte fag. Skolen har iværksat kompetenceuddannelse i nogle fag i 2014/15. 22

285 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 7.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Ørkildskolen Inklusion 3,6 3,8 IT/digitalisering 3,5 3,6 Læring 3,6 3,9 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/ : Vi mener det er vigtigt at gøre opmærksom på, at evalueringen i dette afsnit 7 alene bygger på, hvad der har været den enkelte skoles/skoleledelses opfattelse og formodninger i deres afgivne svar på i alt 50 spørgsmål. Den grafiske fremstilling er således ikke et udtryk for en faktuel viden eller noget normativt. Endvidere mener vi, at det er vigtigt at gøre opmærksom på, at spørgsmålene som den grafiske fremstilling er baseret på i dette afsnit, har været diffuse og uden værdi- og begrebsmæssig rammesætning og afgrænsninger eller uden regulære normative kriterier. Ligeledes er det ikke muligt at gennemskue sammenkøringen mellem de stillede spørgsmål og den grafiske fremstilling. Generelt har vi svært ved at identificere sammenhængen mellem de stillede spørgsmål og svar, der præsenteres på skoleniveau sammenkædet med kommunalt niveau. Man kan ved hver eneste af de enkelte grafiske fremstillinger i dette afsnit stille spørgsmålet: Hvorfor scorer vi her lavere eller højere i benchmarkingen med det kommunale niveau. Svaret herpå kan alene findes, hvis man har de andres skolers svar på de 50 spørgsmål og kender deres begrundelse for svaret. De stillede spørgsmål er absolut relevante og vigtige at forholde sig til og kunne give anledning til en kvalitativ dialog og refleksion. Fremadrettet kunne der, ud over en tydeligere begrebs- og målafklaring, ønskes bedre tid til at kvalificere svarene via drøftelser i hhv. personalegruppen, såvel som i skolebestyrelsen. Dette for at kunne bruge arbejdet med spørgsmålene til kvalitetsrapporten i skolens samlede udviklingsarbejde og skabe en fælles forståelse mellem forældre, personale og ledelsen omkring de præmisser, kontekst og indhold, kvalitetsrapporten udarbejdes ud fra. 23

286 7.2 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Ørkildskolen Inklusion, samlet 3,6 3,8 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,7 3,6 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,2 3,8 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,0 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/ : Vi undrer os over den lavere scoring i benchmarkingen med kommunen, når vi ser på vores arbejde - og inklusionspraksis på skolen. 24

287 7.3 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Ørkildskolen IT/digitalisering, samlet 3,5 3,6 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 4,0 4,0 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,3 3,5 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,0 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/ : Vi undrer os over den høje score omkring vores tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering, når vi ser på sammenligningen med de andre skoler. Først i efteråret 2014 har vi haft økonomi til at investere i digitalt udstyr, så det reelt kan medvirke til at understøtte elevernes læring. 25

288 7.4 Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, Ørkildskolen Læring, samlet 3,6 3,9 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,3 3,7 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,9 4,3 Faglige mål og synlig læring 3,4 3,6 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,8 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/ : Vi tager forbehold for resultatet i feltet Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring, da undervisningsmiljøet kan tolkes på mange måder. I vores perspektiv handler det om et godt miljø for eleverne med tryghed, klare rammer og meget lidt mobning, snarere end en vurdering af skolens fysiske rammer, hvor vi absolut ikke kan sige, at vi har optimale fysiske rammer, der medvirker til understøtte elevernes læring. 26

289 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsens udtalelse til kvalitetsrapporten Processen og måleredskaber omkring udarbejdelsen af kvalitetsrapporten I skolebestyrelsen forholder vi os undrende til de benyttede måleredskaber, der danner baggrund for størstedelen af kvalitetsrapporten, og vi vil gerne indlede vores udtalelse til kvalitetsrapporten med at kommentere på dette: 1. Vi er skeptiske overfor kvaliteten af det spørgeskema, der har været sendt til kommunens skoleledere. Hvordan har man sikret sig en tilfredsstillende grad af intern validitet, inden man har taget det i brug? På hvilken baggrund svarer de enkelte skoleledere? Ud fra hvilken forståelse af spørgsmålene? Og ud fra hvilket motiv i forhold til bevidstheden om, at besvarelserne indgår som en del af en kvalitetsrapport, der har til hensigt at måle og veje, om de enkelte skoler (og dermed ledere) lever op til de nationale mål? Vi er ikke overbeviste om, at kvaliteten af kvalitetsrapporten er høj nok til, at det retfærdiggør de mange arbejdstimer, der bliver lagt i både at udarbejde den og analysere resultaterne. Vi er bekymrede for, at der bliver draget konklusioner, som i bedste fald er ligegyldige, i værste fald stærkt skævvredne, fordi man slet og ret ikke har nogle tilstrækkelige måleredskaber. Det er ikke bare ærgerligt, det er spild af ressourcer, som vi nok alle kan få øje på bedre steder at anvende. 2. Vi er helt klar over, at det er vedtaget centralt, at resultaterne af de nationale test skal indgå som en del af kvalitetsrapporten. Vi ønsker alligevel at knytte to kommentarer til denne udvikling: Specialklasser er medregnet i gennemsnitsresultaterne. De gennemsnitsresultater, der beregnes for skolerne, og som skolelederen og kommunen får adgang til, vil være baseret på alle skolens elever. Er der i kommunen en skole, der har en større procentdel specialelever end andre skoler i kommunen, er det en god idé at være opmærksom på dette i tolkningen af testresultaterne for skolerne. Resultater fra elever i specialtilbud indgår også i gennemsnitsresultaterne for hele landet i den nationale præstationsprofil. (Fra pjecen DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN - brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde ). De nationale test var oprindeligt udelukkende tænkt som et arbejdsredskab til den enkelte lærer, og vi kan være bekymrede for konsekvenserne af at resultaterne nu skal anvendes som et mål for kvaliteten på den enkelte skole, og at man overvejer (?) at offentliggøre disse. 8. Omtale i rapporten af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de nationale test som omfattet af folkeskolelovens 13, stk. 3, og 55 b, skal foregå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selv om de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten, jf. folkeskolelovens 40 a, stk. 4. (Fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen R0710.aspx?id= ) Arbejdet med den nye folkeskolereform Vi har i skolebestyrelsen været meget positive overfor den måde, man på Ørkildskolen har valgt at gribe det forberedende arbejde til den nye folkeskolereform an. Både ledelse og medarbejdere har ydet en imponerende indsats i skoleåret 2013/2014: Der har været nedsat en lang række arbejdsgrupper med en meget høj grad af medarbejderindflydelse og inddragelse, og vi har i bestyrelsen kunnet følge arbejdet løbende sammen med skolens medarbejdere på Mindmeister. I modsætning til det billede, der ofte har været tegnet i medierne, har vi som forældrerepræsentanter været trygge ved, at vores skole efter omstændighederne var meget langt fremme i forhold til den nye reform ved skoleårets start i august Det er selvfølgelig en længere proces, der er sat i gang, og det springende punkt er at få ført det gode forhåndsarbejde ud i livet. Ikke overraskende, har der været foretaget justeringer undervejs, bl.a. i forhold til skemalægningen, og vi mener, at det er for tidligt at konkludere på området. I bestyrelsen følger vi arbejdet med implementeringen i dialog med skolens ledelse. Vi deltager desuden i skolens årlige pædagogiske weekend, som i år omhandler den læringsmålsstyrede undervisning. Også her ser vi det som noget meget positivt, at man vælger at få en fælles tilgang og forståelse blandt alle skolens medarbejdere. Efteruddannelse og vikardækning Mens det er positivt, at så mange medarbejdere får mulighed for efteruddannelse, har det givet nogle udfordringer i forhold til vikardækningen. Her er der især to punkter, der kalder på fortløbende drøftelser: Kan man organisere sig anderledes i forbindelse med lærernes og pædagogernes deltagelse i faste kurser? Og hvordan får vi mest kvalitet i efteruddannelsen af personalet? Her er det især dilemmaet mellem linjefagsuddannede lærere og at arbejde i årgangsteam, der ligger skolebestyrelsen på sinde. Én skole, to matrikler Ørkildskolen er stadigvæk en meget ung skole, og der arbejdes fortsat på at rodfæste en 27

290 fælles kultur. Dette sker både ved fællesarrangementer for elever og forældre, og også på tværs i medarbejdergruppen. Elevrådet holder fælles samlinger, og skolebestyrelsen er sammensat af forældre og medarbejdere fra begge afdelinger. Det giver imidlertid fortsat nogle udfordringer. Den fysiske afstand mellem afdelingerne skaber en distance, som er svær at komme udenom i dagligdagen. En anden tilbagevendende udfordring er fordelingen af elever ved indskrivning, ikke mindst pga. udformningen af skoledistriktet. Dette evaluerer vi løbende på. Skolens fysiske rammer Selvom Ørkildskolen er ung, er den samtidigt meget gammel, og vi må påpege, at de fysiske rammer kan lade meget tilbage at ønske. Ikke mindst i forhold til implementering af den nye reform og Svendborg kommunes idrætsskoleprojekt, som vi er en del af. Der er sket visse forbedringer i årets løb, ikke mindst må vi fremhæve indvielsen af en helt ny legeplads på afd. Byen, men der er stadigvæk et godt stykke vej til den standard for ude- og indefaciliteter, som vi kender fra en del af kommunens øvrige skoler. Vi oplever at få en del forældrehenvendelser pga mangelfuld dagligt vedligehold og rengøring af skolen, hvorfor vi er i dialog med CETS om dette. Det er naturligvis meget utilfredsstillende, at skolens elever og medarbejdere skal færdes i både beskidte og misligeholdte omgivelser, det gavner næppe læringsmiljøet eller den almene trivsel. Katja Schrøder Skolebestyrelsesformand Ørkildskolen 28

291 Ørkildskolen Svendborg Kommune 1