Denne præsentation er indledningen til en ny politik i Danmark, baseret på ærlige, upolitiske forsøg. Miljøpolitikken er kørt af sporet, og har
|
|
- Lasse Christoffersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne præsentation er indledningen til en ny politik i Danmark, baseret på ærlige, upolitiske forsøg. Miljøpolitikken er kørt af sporet, og har kostet landet utallige milliarder, fordi den hviler på en forkert naturstridig teori : Nitrat ( Kvælstof ) er uden bevis udnævnt til synderen i havmiljøet. Fosfor er frikendt. I dette show viser jeg, at nitrat er et gavnligt og uundværligt iltningsmiddel, som hindrer iltsvind i havmiljøet. Påstanden er baseret på 25 års forsøg i Dybsø fjord ved Næstved. Når denne teori er blevet anerkendt, må tidligere vandmiljøplaner skrottes og erstattes af nye reviderede planer. Mange hundrede spildte milliarder kan spares om året ved at ændre rensemetoder efter NITRO metoden, som her forklares i følgende dias show. 1
2 Ved kloakudløb ud for 5 gamle huse er der opstået en selvplantet tagrørsskov. 2
3 Tagrørene er nøje tilpasset mængden af spildevand. Pileanlæg er ok; men de er mindre effektive og dyre i drift og mere pladskrævende Herfra slipper ingen næringssalte ud. Stoffer aflejres i rodzonen for evigt.. Tagrør fordamper 1700 mm vand om året Normal nedbøren er 700 mm/m2. Altså fuld Balance mellem tilløb og fordampning. 3
4 4
5 Christiania: Alle beboelser er nu tilsluttet godkendte rodzone anlæg som dette. Stadsgraven atter ren i
6 Basnæs Mølles laboratorium i 25 år. Landgangsbåd og forsøgsområde med 40 ha tagrør fjorden rundt 6
7 Basnæs havn Fjorden blev i 1991 i tagrørskovene renset 72% for fosfor i forhold til husstande. Kun Kyllebæk amtsvandløb manglede. Dybsø Fjord med 4 forsøgsområder Kostræde Camping Svinø Grøn farve fjorden rundt er eksisterende tagrørsskove, 40 ha. 7
8 Basnæs Kloak Møllekrog 8
9 Møllekrog 2006 Kloakstrøm fra Basnæs: N 41: P 680 Udløb fra Nylandsmosen: N 1460; P 98 Alle viste værdier af nitrat N og fosfor P er udtaget af Rowestas laboratorium i Næstved 9
10 1987: Værste forurening i fjorden. Mågerne fra Dybsø kunde gå på svømmelaget og havde et mægtigt ædegilde på død fiskeyngel. Store områder af fjorden så sådan ud. Da begyndte mine forsøg. Dybsø Møllekrog ved Basnæs 10
11 1987. Afløb fra Svenstrup og Vejlø byer i Nylandskanalen blev pumpet til 4 ha tagrør og fordelt over engen, Møllekrog Nylandskanal med afløb fra Svenstrup og Vejlø byer 11
12 Der blev pumpet 1000 m3/døgn. Håndgravede fordelingsgrøfter ledte vandet ud over et område på fire ha. 12
13 4 ha rodzone fra gammel tid. Tagrørene var gennem flere hundrede år vokset ud mod kysten og havde efterladt engen godt udsultet for næringsstoffer. 13
14 Efter pumpning eet år: Var væksten så kraftig, at tagrørene lagde sig ned efter en kraftig tordenbyge. Al den grøde blev fjorden befriet for. Pumpestationen startede ikke den sommer..balance mellem fordampning og nedbør. Afløb til fjorden Pumpning Hertil 14
15 Rodzoner virker også om vinteren, da gamle tagrør danner et isolerende lag, og da den kemiske omsætning holder en temperatur på mindst 6 grader celsius året rundt. Vandet fra et kontrolleret udløb er helt rent. Jeg drak af kloak vandet fra Svenstrup/Vejlø byer, når tekniske udvalg var på besøg. Det turde ingen gøre med udløb fra deres egne tekniske renseanlæg. Udløbsrør fra kontroldræn 15
16 Da jeg bekendtgjorde mine resultater kom reaktionen fra amtet. Politianmeldelse!! Fy dog! Det må man ikke. IHO! Ikke her opfundet. 16
17 Vejlø Svenstrup 17
18 På pumpestationen hævedes vandstanden i kanalen een meter. Der blev ikke pumpet mere den tørre sommer: Vandet steg op i drænrørene, hvor udskillelse af okker blev blokeret. Fuld balance mellem nedbør og fordampning blev opnået. 18
19 19
20 Kloakvandet fra byerne omkring fjorden blev i et enormt kostbart projekt pumpet til store kommunale renseanlæg i Næstved, Vordingborg og Fladså 5 millioner er nævnt. Man sprang Basnæs havn over. Fjorden blev omgående ren igen, da al kloak blev bortledt Afstrømningen inden for vand skellet ( vist med grøn farve ) med overskud af nitrat ændredes ikke. Forholdet mellem fosfor og nitrat skal være 1:10 eller mindre for at få et rent havmiljø. 20
21 Al kloak til fjorden blev 1991 pumpet til fjernere, tekniske renseanlæg i Næstved, Vordingborg og Fladså kommuner Vandskel 21
22 KOSTRÆDE JARS SKOV Ren blå fjord BASNÆS HAVN MØLLE KROG Fjorden blev omgående ren, da al kloak blev fjernet. Man undlod dog at medtage Basnæs havn og Kostræde By. som stadig udleder urenset spildevand. 22
23 Udløb 23
24 24
25 Ny gravet rende Dige Pumpestation Udløbet lukkes 25
26 26
27 27
28 Ren Fjord udfor anlægget Hævet Dige Eksisterende tagrørsskov 28
29 Svinø Camping. 200 personer. Sommer 1990 forsøg nr 4. Kloakudløb her 29
30 Nyt afløb til 4 ha tagrør 30
31 Nyt gravet afløb til eksisterende tagrørsskov. 4 Ha 31
32 Udløbet hævet en halv meter, så vandet presses gennem rodzonen. Ingen pasning med ren grøn rensning. Ren fjord igen 32
33 NYLANDSKANALEN, RENT LANDBRUG Nitratstrøm fra landbrug Nylandskanalen N P:98 Nitratstrøm fra landbrug Ren Fjord Fosforstrøm fra Basnæs N:41. P:680 Kyststrømme fra tidevand 33
34 Forsøg nr 4: Basnæs gadekær juni måned med Nitrat 0 mg/l, fosfor 53 mg/l og tykt lag af Blågrønalger 34
35 Basnæs gadekær, Juli måned Efter tilsætning af 50 kg nitrat: Rent Gadekær 35
36 Søerne i København var i 2011 fyldt med Blågrønalger. Her hjælper kun Nitrat. 36
37 Basnæs havn med kloakudløb direkte ud i fjorden Kloakudløb uden rensning. N: 41, P: 680 N står for kvælstof. P står for fosfor 37
38 Basnæs Havn belagt med alger fra det direkte kloakudløb. Tagrørene i baggrunden er opstået som følge af denne tilsvining. I havnen er tagrørene fjernet. Kloakudløb her. 38
39 Enkel løsning. Velegnet til forsøg med grøn rensning. Afslået af Næstved kommune, amt og naturklage nævn: Begrundelse: Det kan ikke udelukkes, at rodzone anlægget vil medføre en væsentlig påvirkning af det internationale naturbeskyttelses område.!! Overtrædelse af lov om naturbeskyttelse 3, der siger, at man skal anvende en simplere løsning, hvis den findes. Groft eksempel på Magtfordrejning!! Eksisterende Tagrørsskov Kloakudløb Basnæs Havn 39
40 40
41 Iltsvind Trods alle vandmiljø planer er det stadig samme områder, med iltsvind, nemlig dem med afløb fra Samme områder med iltsvind i alle byernes årene fra 1987 til i dag, kloaker 41
42 Danmark rundt, set fra satellitter. Billederne kan ses på Google Earth og Google Map. Østersøen belastes med blågrønalger efter store regnskyl fra kloakkerne i Østeuropa Blågrønalger Oder og Wisla 42
43 Udløb Næstved renseanlæg Alger langs alle kyster Gaunø Fladså ENØ Madelund 43
44 Pumpestation og dræn fra stort landbrugsområde på Gaunø Dræn uden kloak, Nitrat 2020, Fosfor: 98,Nitrat: 2020 Nitrat neutraliserer algerne Madelunds Eng GAUNØ Alger fra Næstved renseanlæg 44
45 Fladså med udløb i Fladset ved Gaunø FLADSÅ Alger fra Næstved Renseanlæg 45
46 Alger fra Præstø renseanlæg Evengrøften, udløb i Flads Præstø fjord ved G 46
47 RY Å fra stort landbrugsområde i Nordjylland udmunding i Limfjorden. Nitrat møder fosfor. ALGER FRA ÅLBORG RENSEANLÆG 47
48 Regnvandsbassin ved Kalbyris vej, Næstved Bassinet fyldes med kloak ved stærke regnskyl. Det pumpes derfra videre til renseanlægget for fjernelse af nitrat. Ved tilsætning af nitrat kan vandet ledes direkte ud i Susåen.ligesom det rene vand i Basnæs gadekær.. Store besparelser på landsbasis i Kroner og CO2 48
49 Langs med Nylandskanalen, Gaunø Et helt uhyrligt spild af god agerjord, når det viser sig, at nitrat er gavnligt, og pesticider fastholdes og nedbrydes i jorden. Fosfor bindes til kalk og ler partikler i jorden. 49
50 50
51 August
52 Svar fra miljøstyrelsen: Det kræver mindst et år og et større antal prøveudtagninger at bevise, at nitrat er skadeligt. Og dog har man postuleret det siden 1987!!?? 52
53 November 2009 Efter min rykker året efter, stadig intet bevis, men en sædvanlig opremsning af hvor dygtige man er til at udnytte den danske Dias Dias tilshow side C0012tilshow befolkning, side C0012 uden resultater. I en rykker året efter, stadig intet bevis. Men kun snak udenom. Dette er et indirekte bevis på min teori 53
54 Udgift til årlig drift, ca 35 millioner Ifølge tal fra Næstved renseanlæg. Kloakering på landet: udgift, 1 milliard over 10 år. Her kan virkelig spares til bedre formål!! 54
55 Rodzone Foreslået rodzone anlæg til slambehandling Renseanl. Alger fra renseanlægget VORDING BORG 55
56 Areal vest for Vordingborg, ved Knudsskov, velegnet til mineraliserings anlæg 56
57 1. Forkammer, 2: Efterklaring 3. Nitrat dosering 4. Slamdepot 5. Pumpe for aktivt slam 6. Kontrol af N:P forholdet i udløb til recipient eller rodzone Opfindelsen er baseret på, at nitrat i overskud i forhold til fosfor har en gavnlig virkning på vandmiljøet. 57
58 Ifølge Erling B Nielsen, Miljøudvalgs formand i Vordingborg: Sjællandske den 30 maj 2009, forventes udgifter til nedlæggelse af eksisterende renseanlæg på én mia over 10 år. Det samme gælder for Næstved og alle landets kommuner, som vil nedlægge eksisterende anlæg. Derved går Danmark konkurs. I Næstved er Basnæs og Blangslev oplagte emner for forsøg med Nitro rens. Se billede 38 og 39. Disse formidable beløb kan spares ved benyttelse af Nitro rense metoden, som her beskrevet med henblik på Vordingborg kommune. Renseanlæg i Allerslev og Damsholte er oplagt egnede som forsøgsanlæg Det er helt utilgiveligt, hvis politikerne ikke sætter en undersøgelse i gang på her foreliggende grundlag. Igen overtrædelse af 3. En sag for EU. 58
59 Tema om Drivhusgasser. Al postyret om drivhusgasser er et verdenshistorisk bedrageri, som betyder, at enorme milliardbeløb nu skal cirkulere mellem landene til fordel for en stor gruppe eksperter, som er opstået i kølvandet på hele ophidselsen. Eksempel: Ålborg Portland skal betale 90 mio /år i afgift. Drivhusgasser: CO2, NOx, CH4, Metan er alle deltagere i et kredsløb, hvor de gradvis forsvinder ud af atmosfæren og derfor ikke kan deltage i nogen form for opvarmning. CO 2 forbinder sig med vand i regndråber og vanddamp og danner kulsyre, som falder til jorden ved første regnskyl NOx fra udstødningsgasser stiger til vejrs og forener sig med vanddråber til Salpetersyre, HNO 3, som også falder ned igen Det samme sker med Metangasser, ( Koprutter ). Disse syreregne er med til at ætse vore bygningers kobbertage, marmorpynt, og alt kalkholdigt. Nedsivende syreregn opløser kalkbjergarter og danner store drypstenshuler eller Jordfaldshuller og Karstdannelser, som er kendt overalt på jorden. Møns Klint er et godt eksempel. Dronningestolen var et resultat af Karst, som strakte sig langt ud i Østersøen. Karst er forklaret i mit leksikon: Geologica, siderne 477 til 519 forlag ullmann. 59
60 60
61 Måling af CO2 gasser i atmosfæren. Det virker betænkeligt, beregnende, når den institution, der skal kontrollere væksten af CO2 I atmosfæren henlægger de fintmærkende instrumenter til toppen af Mouna Loa på Hawai, som er en aktiv vulkan, der som bekendt udsender store mængder CO2. Der vil altid være overskud af CO2, som også udsendes fra Industri og befolkning på Hawai. Tror man, at de drivhusgasser, der stammer fra fastlandenes industrier, kan nå at manifestere sig på toppen af en ø midt ude i Stillehavet, når det meste af gasserne falder ned som syreregn på vejen derud.? Resultatet af den stillede opgave ser ud til at være bestemt på forhånd. Målet helliger midlet. Et måleudstyr på toppen af Eifeltårnet må kunne give mere sande værdier for drivhusgasser. De enorme mio udgifter, som nu pålægges dansk industri, er rent tyveri og ganske overflødige. Jeg har i læserbrev i Sjællandske redegjort for denne sammenhæng, og jeg har sendt brev til en række ledere af store virksomheder med tiltænkte afgifter på 900 mio pr år. Ingen har reageret. Nogen må dog kunne fatte ovennævnte sammenhæng og af/eller bekræfte rigtigheden af påstanden. Jeg afventer. 61
62 Undgå pesticider i vandboringer 1) 2) 1. En normal boring danner ved pumpning en såkaldt sænkningstragt omkring borerøret, fordi pumpningen suger vand til sig fra alle sider. 2. I sænkningstragten er der undertryk i porevandet. Tragten virker som trækpapir på overfladevand, der derfor ledes ned til grundvandsreserven. Forurening af en ubeskyttet boring sker på grund af uvidenhed om dette og ikke på grund af overforbrug af sprøjtemidler i landbruget og i byområder. 2. Boring beskyttes med en kappe af stampet ler, eller beton med fald bort fra borebrønden, så vand fra oversvømmelser med inficeret vand bortledes. NB. Lukkede boringer kan benyttes til markvanding. Når de samtidig beskyttes som vist, så vil pumpningen over længere tid rense boringen, så den atter kan benyttes til drikkevand. På flad mark er grundvandet beskyttet af en kappe på 30 meter moræne, der fast holder fremmede stoffer. Det er først ved gennembrydning af denne skorpe, at forurening sker. En artesisk boring kan vise det rene ubesmittede grundvand og tjene som reference grundlag. 62
63 63
64 Besparelser Erkendelsen af, at nitrat er gavnligt, kan betyde besparelser i milliardklassen til fordel for landet Alle renseanlæg kan fritages for rensning for nitrat og derefter ombygges til NITRO Rense anlæg.. Landbruget kan opnå større udbytter, bedre brødkorn. større eksport. Plagsom kontrol overflødiggøres. Drivhuseffekten omsættes til syreregn. Derfor ingen CO2 afgifter. ( Karst ) Hermed er der penge nok til genopretning af Danmarks økonomi. 64
65 Her er stof til en ny politik : Program: 1.Opryd ning i Miljøstyrelsen Omskoling af teknikere. 2.Nitratens positive rolle efterprøves 3. Nye Miljølove 4. Drivhusgasser og Syreregn. 5 Grøn Energi til erstatning for fossil. 6 Atomkraft revurderes Reaktoren flyttes langt ind i bjerghuler. Thorium anvendes som brændstof. 65
66 66
67 Renseanlæg er de største kilder til forurening af naturen. Næstved 200 mio kroners renseanlæg kan stå som fællesnævner for alle landets renseanlæg i større provinsbyer. Om Næstved renseanlæg oplyses: Årligt strømforbrug: kw/år For at frembringe denne energi, skal der på SEAS afbrændes : tons kul som medfører følgende forurening beregnet fra tal fra Danmarks Naturfredningsforening. 67
68 At rense 1000 m3 spildevand på et stort renseanlæg medfører følgende: Forbrug af 900 kg kul på SEAS. Forbrug af kemikalier, 233 kg, som medfører følgende affaldsproblemer: Spildevandsslam, 237 kg 120 kg flyveaske; 28 kg slagger CO2 udslip, 2200 kg. Alt at sammenligne, med 4 ha rørskov ved forsøget i Møllekrog. O forbrug; O affald. 68
69 Luftforurening: tons CO2 Partikler kg Svovldioxid kg Kvælstofilter kg Flyveaske kg Slagger kg Slam til landbrug 5. tons Samlet udgift for dette energi fråds beløber sig ti l: 40 mio pr år 69
70 Udgift pr år for teknisk rensning, oplyst af Næstved Kommune: Strøm,: kr Lønninger: kr Øvrig drift kr Administration, skønnet kr Total 40 millioner Hertil skal lægges udgifter for tilslutning eller nedlæggelse af omliggende renseanlæg ifølge oplysning fra Vordingborg kommune : Én mia på 10 år 100 mio/ år Altså Næstved kommune jonglerer med 140 mio pr år, som er helt uden nyttevirkning. Alt sammen baseret på en forkert teori om Nitratens rolle i Vandmiljøet. Konklusion: I de store have gælder Redfield konstanten, som opretholder det rette forhold mellem fosfor og kvælstof 1:7. Samme forhold skal der også være i lokale vandmiljøer. Derfor er det mod naturens orden, at reducere Nitrat udledning fra renseanlæg. 70
71 Dette resume er resultat af mange års studier og forsøg. Hvis Miljøstyrelsen ikke kan bevise deres teori om nitratens skadelige virkninger, er det fordi, den er i strid med naturlovene. Al menneskelig adfærd skaber forurening. Den eneste form for rensning, der findes, er opbygning af nyt stof ved fotosyntese, klorofyl og solenergi. Copyright: John Schmidt, Civilingeniør. Forskningschef i Dybsø Miljø Undersøgelser, Brandelev, 4700 Næstved. Projekter til grøn rensning tilbydes kommuner og især landmænd, som afventer dyre løsninger. Foredrag tilbydes: Dette Dias Show kan rekvireres på Mail: js@post7.tele.dk. Donorkonto: , hvortil støtte til videre arbejde modtages med tak! 71
72 John Schmidt, Civilingeniør. Brandelev, 4700 Næstved. T: Mail: 72
Denne præsentation er indledningen til en ny politik i Danmark, baseret på ærlige, upolitiske forsøg. Miljøpolitikken er kørt af sporet, og har
Denne præsentation er indledningen til en ny politik i Danmark, baseret på ærlige, upolitiske forsøg. Miljøpolitikken er kørt af sporet, og har kostet landet utallige milliarder, fordi den hviler på en
Læs mere1. Forkammer, 2: Efterklaring 3. Nitrat dosering 4. Slamdepot 5. Pumpe for aktivt slam 6. Kontrol af N:P forholdet i udløb til recipient eller
1 1. Forkammer, 2: Efterklaring 3. Nitrat dosering 4. Slamdepot 5. Pumpe for aktivt slam 6. Kontrol af N:P forholdet i udløb til recipient eller rodzone Opfindelsen er baseret på, at nitrat i overskud
Læs mereFosfor i spildevandet dræber havmiljøet Kopi af interview af Journalist Jens Bjerre Tybjerg d 10/1 07
Fosfor i spildevandet dræber havmiljøet Kopi af interview af Journalist Jens Bjerre Tybjerg d 10/1 07 I sommeren 2006 var Dybsø Fjord ren, og det bør føre til en revision af vandmiljøplanen. Fjorden er
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereFigur 1 Skitse af nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,
Læs mereHelsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå
Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme
Læs mereVelkommen til borgermøde om spildevandsrensning i det åbne land
Velkommen til borgermøde om spildevandsrensning i det åbne land Program: Velkomst og præsentation Hvorfor vi sender påbud til jer? Hvad du som ejer skal foretage dig? Typer af løsninger, der opfylder kravet
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereLandbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs merePjece om forbedret spildevandsrensning i det åbne land - Roskilde Nord
Pjece om forbedret spildevandsrensning i det åbne land - Roskilde Nord Indledning og baggrund I Vandplan 1 for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 2009-2015 er Isefjord og Roskilde Fjord, udpeget
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer
- 1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer Planen skal skabe grundlaget for at Skive Vand A/S kan udføre alle kloakeringsopgaver. Det drejer sig om separering af flere
Læs mereV/Simon Grünfeld
Afvanding af sommerhusområde ved Hov Vig 14.06 2014 V/Simon Grünfeld Afvandingsprojekt -Baggrund I mange år har der været store problemer med vand på terræn ved Hov Vig sommerhusområdet. Årsag er nedbør,
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereSammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)
Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereLØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND
LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Side 1 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Side 2 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Indholdsfortegnelse
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereTænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand
Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereKloaksystemets opbygning og funktion
Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen
Læs mereMere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER
Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >
Læs mereLØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND
LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper
Læs mereGrundejerforeningen Fredendal Mårup Østerstrand Nord 1
1 Samsø Kommune Teknisk Afdeling Søtofte 10 8305 Samsø 2. december 2012 Bemærkninger og ændringsforslag til: Udkast til Spildevandsplan 2012-2016 Grundejerforeningen Fredendal sender hermed sine spørgsmål,
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereNOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen
NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen
Læs mereNy kloak i Husum Ballum. Borgermøde onsdag den 7. november 2018
Ny kloak i Husum Ballum Borgermøde onsdag den 7. november 2018 Velkomst og præsentation Jan Kirchner, Tønder Forsyning A/S (projektleder) Flemming Oltmann, Tønder Forsyning A/S (skriver referat fra mødet)
Læs mereBilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs mereSpildevandsrensning. landet
Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på
Læs mereProjektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken
Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Der etableres to søer ved Rønnebækken, der skal oplagre vand om vinteren, og udlede vandet til Rønnebækken i tørre perioder om sommeren og efteråret. Udledningen
Læs mere25 års jubilæum for Det store Bedrag
25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg
Læs mereet samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond
Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the
Læs meredet grønne rensningsanlæg pilerensningsanlæg
det grønne rensningsanlæg pilerensningsanlæg Sådan virker det Pilen har fra naturens hånd helt enestående renseevner. Det tæt forgrenede rodnet optager og omsætter spildevandet til vedmasse og der sker
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereVand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner
Vand og grundvand Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Vand og grundvand i Danmark handler om vandkredsløbet med dets fordampning, nedbør, afstrømning og grundvanddannelse, som det foregår
Læs mereDét vand, du hælder i kloakken, kommer du til at drikke igen!
Dét vand, du hælder i kloakken, kommer du til at drikke igen! Vand kommer hverken fra EU eller Out of Space... Det vand, du drikker og bruger, er i et evigt kredsløb, der tager fra blot fem til flere tusinde
Læs mereKvælstof er mere ven end fjende Misforståelser omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb
Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 35 Offentligt Kvælstof er mere ven end fjende Misforståelser omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb Måske den største skandale i den
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereopgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse:
Vandets kredsløb Navn: Klasse: Mål for forløbet Målet for dette forløb er, at du: ü Kender til vandets nødvendighed for livet på Jorden ü Har kendskab til vandets opbygning som molekyle. ü Kender til vandets
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mereGRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand
GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereSpildevand i det åbne land. Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune
Spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune Indhold Spildevandet skal renses bedre... 3 Sådan skal spildevandet renses... 4 Oversigtskort... 5 Hvem, hvor og hvornår?...
Læs mereSpildevandet skal renses bedre
- 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme
Læs mereSpildevand - i det åbne land
Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8
Læs mereHvordan vurderes recipienternes sårbarhed?
Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereBesøg. Fredensborgværket
Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket
Læs mereBØRKOP KOMMUNE. Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND
BØRKOP KOMMUNE Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND Jan 2004 Hvorfor skal spildevandet på landet renses? Gennem de sidste mange år har der været fokus på at fjerne forureningen i vores
Læs mereFredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1
Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mere1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%
1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan
Læs mereNATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk
NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal
Læs mereKan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør
Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet
Læs mereTeori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereMinirenseanlæg. til enkeltejendomme. Biokube
Minirenseanlæg til enkeltejendomme Biokube Hvorfor vælge minirens? For 50 år siden foregik tøjvask en gang om ugen, ved håndkraft udenfor med vand og sæbe. I dag har vi maskiner til næsten det hele. De
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereArbejdsark til By under vand
Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,
Læs mereIndividuelle renseanlæg
Individuelle renseanlæg Det er forholdene på din ejendom der afgør, hvilke typer af renseanlæg, du må etablere. Der kan være forskel på forholdene imellem dig og din nabo, således at du skal opfylde én
Læs mereRensning af spildevand i det åbne land
Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand
Læs mereSpildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?
Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?
Læs mere9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran
1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereArrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015
Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob
Læs mereHydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å
Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug
Læs mereSAMN FORSYNING DRIKKEVAND. Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn.
SAMN FORSYNING DRIKKEVAND Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn. VAND - EN VIGTIG RESSOURCE Samn Forsyning varetager årligt indvindning, behandling
Læs mereSAMN FORSYNING DRIKKEVAND. Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn.
SAMN FORSYNING DRIKKEVAND Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn. Version 31-05-2018 VAND - EN VIGTIG RESSOURCE SAMN FORSYNING APS Samn Forsyning varetager
Læs mereGrønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab
Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.
Læs mereGrønt Regnskab Temarapport VAND 2013
Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mereSMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land
SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land 1 SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land, indledning s. 3 Små renseanlæg og rensekrav s. 4 Bundfældningstanke og nye
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereSpildevand i det åbne land
Rensning af spildevand i det åbne land Information til borgerne om renseløsninger og anlægstyper A Ap prriill 22001188 4 Spildevand i det åbne land I mange år har der været øget fokus på at mindske forureningen
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereHarre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Harre Nor Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EUs Vandrammedirektiv, skabe mere natur og reducere kvælstoftilførslen til Limfjorden arbejder
Læs mereAnsøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand
Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mere1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,
1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,
Læs mereQ&A: Fra Bæk til Bælt
Q&A: Fra Bæk til Bælt Svar på spørgsmål fra projektets interessenter. Generelt om projektet Hvorfor udledning i Lillebælt? Vandmiljøet i Lillebælt er så stærkt, at det kun i meget ringe grad bliver påvirket
Læs mereDDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling
DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber
Læs mereFoto: Gert Hansen, KU
Alger lever oftest i vand og producerer biomasse ved fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser, fedtstoffer eller proteiner ved hjælp af lys. Denne omsætning kan være
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål
Læs mereSpildevand i det åbne land
Spildevand i det åbne land Denne pjece omhandler spildevand i det åbne land, og er udarbejdet i forbindelse med at der skal ske forbedret spildevandsrensning på en række ejendomme i Skanderborg Kommune.
Læs mereGylleudbringning natur- og miljøhensyn. Heidi Buur Holbeck, Temadag om optimal udbringning og udnyttelse af gylle Foulum, 7.
Gylleudbringning natur- og miljøhensyn 1... Heidi Buur Holbeck, Temadag om optimal udbringning og udnyttelse af gylle Foulum, 7. maj 2013 9. maj 2014 Disposition Vandmiljø Naturhensyn Kulturmiljø 2...
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mere[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger
Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse
Læs mereGenopretning af vådområder
Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg
Læs mereVejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen
Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mere