Sådan hjælper du markvildtet

Transkript

1 Sådan hjælper du markvildtet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Danmarks Jægerforbund Sådan hjælper du markvildtet 1

2 Sådan hjælper du markvildtet ønsker med dette indstik i samarbejde med Landbrug & Føde varer og Danmarks Jæger forbund at gøre opmærksom på, hvordan den enkelte lodsejer kan forbedre leveforholdene for markvildt som for eksempel agerhøne og hare. Bestanden har i mange år været nedadgående, fordi de pågældende dyrearter mangler levesteder. Oven i købet er enkeltbetalingsordningen blevet justeret, så det nu er blevet nemmere at forbedre forholdene for vildtet på markerne. Det behøver altså hverken at være dyrt eller besværligt. De følgende tiltag kan etableres i markerne, uden at man risikerer at miste sin enkelt betaling: Insektvold Etableres ved at pløje jorden sammen fra to sider, så det danner en 1½ -2 meter bred og ½ meter høj vold. Tilsås overvejende med tuedannende græsser. Insektvolden skal normalt ikke plejes, men hvis der kommer mange problematiske afgrøder såsom tidsler, bør de fjernes kemisk eller mekanisk. Undgå skarp furekant, da den kan være en barriere for kyllinger og biller. Kan placeres, hvor det passer bedst ind, men giver størst effekt ved placering midt på store markflader, og hvor der er meget sol. Der må ikke anlægges insektvolde på arealer med permanent græs eller permanente afgrøder, og voldene 2 Sådan hjælper du markvildtet skal desuden til enhver tid holdes fri for opvækst af træer og buske. Insektvolden skal helst ikke placeres i umiddelbar nærhed af høje træer, da de fungerer som udkigsposter for rovfugle, hvilket øger risikoen for, at jordrugende fugle og deres kyllinger ender som bytte. Insektvolde skal ikke anmeldes særskilt i Fællesskemaet, og de skal ikke indtegnes separat på dit markkort. Insektvolde har ikke en kvælstofnorm og skal derfor fraregnes ved beregning af markens kvælstofkvote. Derfor: Insektvoldene er velegnede rede- yngle- og rasteområder for agerlandsfugle og skaber særligt gode levesteder for mange insekter, også nytteinsekter der kan begrænse opformering af bladlus. Blandt andet agerhønsenes kyllinger er afhængige af store mængder insekter for at overleve. Til fordel for: Agerhøns, fasan, vibe, lærke og insekter.

3 Barjordsstribe En opharvet eller fræset stribe på 1- maks. 2 meters bredde, der forhindrer vegetation. Må etableres rundt om alle typer støtteberettigede landbrugsarealer. Kræver mekanisk renholdelse af striben hver tredje uge i vækstsæsonen. Striben skal placeres i markens yderkant, men kan alternativt placeres mellem en vildtstribe eller en insektvold og hovedafgrøden. Det er en forudsætning, at vildtstriben eller insektvolden er placeret i tilknytning til et markskel. Barjordsstriber må dog ikke ligge nærmere end fem meter fra søer, åbne vandløb, kystlinjer samt fortidsminder, der er beskyttet af museumslovens 29 e. En barjordsstribe kan tjene til at mindske spredningen af rodukrudt fra andre arealer som for eksempel levende hegn, markskel samt udyrkede arealer med videre. To meter brede barjordsstriber skal ikke anmeldes særskilt i Fællesskemaet, og de skal ikke indtegnes separat på dit markkort. Barjordsstriber har ikke en kvælstofnorm og skal derfor fraregnes ved beregning af markens kvælstofkvote. Derfor: Hønsefuglene støvbader på barjordsstriber og holder derved fjerdragten i orden, så den kan beskytte dem mod kulde. For agerhønens kyllinger og harekillinger er det også vigtigt at have adgang til bar jord, hvor de kan tørre fjer og pels efter regn, ellers risikerer de at blive svækkede og dø. Fugle kan desuden finde insekter og nye spirer på striberne. Barjordstriber langs levende hegn og dyrkningsflader fungerer tillige som ledeliner i det åbne land og sikrer en vis spredning af vildt, insekter, padder og krybdyr. Til fordel for: Agerhøns, sanglærke, hare, insekter m.fl. Vildtstriber Vildtstriber er en samlet betegnelse, der dækker over lange striber i den enkelte mark, der er tilsået med vildt- og bivenlige plantearter. Som flerårige vildt- og bivenlige plantearter kan anvendes alle plantearter, som ikke betegnes som permanente afgrøder. Det betyder, at disse planter skal have en levetid på maksimalt fire år. En vildtstribe bør være gødningsfri, have en reduceret udsædsmængde og kan være græsstriber med enten gammel eller kort vegetation, udyrkede striber med eller uden spildfrø, eller striber med isåning af bi- og vildtvenlige planter. Fælles for alle vildtstriber er, at de bør udformes som lange, forholdsvis smalle striber frem for korte, brede stykker. Striberne bør dog som minimum være 1-2 meter brede, men 4-6 meter er mere passende. Striberne må maksimalt være 10 meter bredde, udgøre 10 procent af marken og der skal som minimum være 10 meter imellem dem. På udyrkede arealer og i kanten af almindelige marker kan der nemt etableres vildtstriber. Vildtstriberne kan eksempelvis bruges til at udjævne skæve markkanter. Hvis striben etableres på udyrkede marker, må de ikke sprøjtes og gødes. Striberne skal etableres mellem den 15. april og 31. maj eller mellem den 1. og 30. september. Vildtstriber skal ikke anmeldes særskilt i Fællesskemaet, og de skal ikke indtegnes separat på dit markkort. Vildtstriber har ikke en kvælstofnorm og skal derfor fraregnes ved beregning af markens kvælstofkvote. Derfor: I striberne er der basis for en god frøproduktion til agerlandets fugle. Etårigt ukrudt, isåede blomsterblandinger og gammelt græs i striberne tiltrækker store mængder insekter, som også giver et godt fødegrundlag for mange dyr og deres afkom. En kortslået græsstribe giver grøntføde til harer og hjortevildt. Græsbræmmer med langt gammelt græs giver redeskjul, læ- og overvintringssted. Til fordel for: Sanglærke, agerhøne, hare, hjorte, insekter med flere. Sådan hjælper du markvildtet 3

4 Faunazone/kombination af markvildttiltag En faunazone er en kombination af forskellige markvildttiltag. Hovedformålet med faunazonerne er at skabe mere variation i agerlandet. De kan laves enkeltvis eller i kombination, det sidste giver størst effekt. Alt efter hvilken virkning, man ønsker, kan faunazonerne placeres ved markskel, levende hegn eller midt i marken, hvor de bryder større dyrkningsflader. Som reglerne for enkeltbetaling er i dag, er der forskel på, hvordan faunazonerne må opbygges, alt efter om de er placeret inde i marken eller langs markkanten. Faunazonerne kan sammensættes af et eller flere af følgende tiltag: vildtstribe, insektvold og barjordsstribe. Der kan opnås enkeltbetaling til faunazonerne, uden at de skal indtegnes særskilt på markplanen. Faunazonerne må maksimalt være 10 meter brede. Den kan bestå af 2 meter barjordsstribe, 2 meter insektvold og op til 10 meter brede vildtstriber. Det gælder således, at vildtstriber, barjordsstriber og insektvolde hver for sig eller tilsammen maksimalt må udgøre 10 procent af markens areal. Der må ikke indgå træer i zonen. Faunazonerne må ikke anlægges på permanente græsarealer eller i permanente afgrøder Læs om flere muligheder for at få mere vildt på markerne på s hjemmeside: naturerhverv.fvm.dk/ samt på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside: Det øger helt bestemt bestanden Markvildtpleje giver resultater, lyder udmeldingen fra landmand Anders Madsen, der i ni år har arbejdet for at forbedre forholdene for agerhøns. Landmand Anders Madsen har 250 hektar marker med byg, hvede, rug, majs og sukkerroer og derudover en svineproduktion på 650 søer på sin gård i Sværdborg, der ligger i Vordingborg Kommune. Og så har han også ganske mange vilde agerhøns på sine marker og endda også en flok i sin have. Årsagen til det store antal hønsefugle skyldes, at Anders Madsen siden 2003, hvor han deltog i projektet Agerhøns på Sydsjælland, har arbejdet på at forbedre levevilkårene for agerhønsene. Sidste år blev han en del af Interreg-projektet, der er en videreførelse af det første projekt. Projektet, der kørte frem til slutningen af 2012, var et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund, Landesjagdverband Schleswig-Holstein og Institut for Natur- og resursebeskyttelse på Kiel Universitet samt landmænd i Femern Bælt regionen. Udover de nævnte deltog også DMUs Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet samt CoNatur-Wildtiermanagement i projektet. I år forsøgte Anders Madsen sig for første gang med fem sprøjtefrie bræmme med reduceret udsædsmængde i seks meter bredde. Her er 800 meter vårbyg sået med dobbelt så stor rækkestand som normalt. Det giver noget mere luft mellem kornet, hvilket betyder, at der er mere ukrudt og skadedyr i de arealer, noget som agerhønsene nyder godt af. Det er et tiltag, der ikke kræver særligt meget ekstra arbejde. - Det smarte er, at vi ikke skal have en ny maskine frem, men kan gøre det i de samme arbejdsgange. 4 Sådan hjælper du markvildtet

5 Anders Madsen i en af sine vildtstriber. Foto: Hanne Loop Når man er ude med såmaskinen alligevel, så er det let at lukke hver anden række, og når man kommer med sprøjten, er det nemt at lukke det yderste led. Vi har sat nogle pinde i markerne, så vi ikke er i tvivl om, hvornår vi skal lukke for kemien. Det koster en lille smule, men det er svært at sige, hvor meget, forklarer landmanden. met. Der er også noget årsvariation i det. I år har vi haft et godt år, men sidste år hvor vi gjorde lige så meget, havde vi en dårlig sommer, så der havde vi faktisk færre agerhøns. Men jeg tror godt, man kan fordoble sin bestand med ganske få tiltag. Og der er ingen tvivl om, at harerne også får glæde af det, erklærer han. Det første Anders Madsen forsøgte sig med, da han startede ud, var nogle vildtstriber på udyrkede arealer, og dem er han fortsat med. - Det nytter ikke at have en stor vildtstribe. Det er mange små vildtstriber, der gør forskellen. I det første projekt, jeg var med i, foregik det på den måde, at man selv gjorde sine vildtstriber klar, og så kom der en og såede med forskellige sponsorerede frøblandinger. Den rationalitet, at der var en, der klarede det for os alle sammen, var smaddersmart. Nu skal vi hver især putte lidt i såmaskinen og ordne det. Det tager lidt tid. Jeg vil tro, at der for en mand går to dages arbejde om foråret med at gøre tingene klar, og så koster det vel et par tusind kroner i udsæd, i den mængde som jeg bruger, forklarer han Udover at etablere vildtstriber og gødningsfrie bræmme, så bekæmpes der også ræve, krager og skader på gården samt sættes fodertønder ud for at gøre livet så behageligt som muligt for agerhønsene. Kan I se, at der er kommet flere agerhøns? - Ja, det er der. Det øger helt bestemt bestanden. Det er svært at sige, hvor mange flere der er kom- Nogle landmænd synes, at tiltagene får markerne til at se sjuskede ud, hvad tænker du om det? - Det har du ret i. Rent fagligt er det ikke korrekt, men jeg har ikke noget imod variation. Jeg kan godt lide, at der er noget vildt, at det ikke er 100 procent effektiv mark. Hvis man har en mark med 25 hektar med vinterhvede og nabomarken er 25 hektar med vårbyg, så er der måske to procent andet end korn. Det er sådan lidt ørkenagtigt. Der er ikke meget ukrudt overladt til tilfældighederne i dag, og fordi der ikke er den store variation i plantefloraen, så er der nok heller ikke den store variation i dyrelivet, lyder hans vurdering. Sådan hjælper du markvildtet 5

6 Den store udfordring for Anders Madsen har været at finde ud af, hvordan tiltagene skal laves, så de undgår at påvirke hans enkeltbetaling. Han har derfor flere gange måtte søge råd hos sin landbrugskonsulent. - Der er regler for, hvordan man må bruge de her udyrkede marker, så det ikke går ud over arealtilskuddet. Man skal være meget omhyggelig med, at det er de rigtige bredder, og det område, man tilsår, ikke er for stort i forhold til det samlede areal, forklarer han. For at undgå at få tidsler og andet ukrudt på arealerne med de gødningsfrie bræmme, har han besluttet ikke at lægge dem det samme sted hvert år. I år har han lagt en langs halvdelen af et gærdes længde, og næste år laver han så zonen i den anden halvdel. I et andet tilfælde har han lagt den på den ene side af et skel, der går igennem marken, og næste år vil den så blive lagt på den anden side - Man må tænke lidt fremad. Når man gør det på den måde, er der stadigvæk det samme grundlag for de dyr, der er i området, men ikke lige nøjagtigt det samme sted. Man kan faktisk godt indarbejde det, så det er til at leve med som landmand, slutter han. Årshjul 15.april- 31.maj: Etablering af vildtstribe April-maj: Gødningsfrie bræmme med reduceret udsædsmængde Marts-maj: Barjordsstriber. Kan laves hele året rundt, men man vil typisk etablere dem om foråret, når man tilsår marken september: Etablering af vildtstribe August-september: Såning af insektvold. Insektvolde kan etableres på alle tider af året, men augustseptember er mest optimalt. Alternativt i det tidlige forår. Insektvolden behøver kun at blive etableret en gang. Bliver bedre år for år. 6 Sådan hjælper du markvildtet

7 Hvorfor skal jeg forbedre forholdene for markvildt? Det er alt for besværligt og dyrt Faktisk kan tiltag rettet mod at forbedre leveforholdene for markens vildt også være med til at skabe en bedre driftsøkonomi. Nogle markvildtstriber kan rette op på skæve hjørner eller punktelementer i marken, som elmaster og vindmøller. Når man udtager arealer, der er uhensigtsmæssige at dyrke, fordi de i forvejen er påvirket af eksempelvis markens rand, vil det være medvirkende til at skabe et bedre dækningsbidrag på det specifikke areal. Årsagen er, at man via markvildtstriber tilretter markkanterne, så marken bliver mere firkantet. Dermed kan man køre hurtigere med maskinerne og spare dyre maskintimer. En anden årsag er, at der langs markkanten ofte er hård konkurrence om vand, lys og næringsstoffer, især hvis marken støder op til en træbevoksning. Dette medfører, at høstudbyttet er lavere langs markkanten end inde midt på marken. Samtidigt kræver det flere maskintimer at dyrke markkanten. Indtægten fra udbyttet dækker ikke udgifterne til jordbehandling, såning, sprøjtning, gødning og høst. Det kan altså betale sig at undlade dyrkning i de yderste meter af markens kant. Jeg risikerer at få problemer med enkeltbetalingen I dag rummer enkeltbetalingsordningen gode muligheder for at gennemføre tiltag, der tilgodeser natur og markvildt, og hvis de etableres i overensstemmelse med retningslinjerne udstedt af NaturErhvervsstyrelsen, skal de ikke indberettes i Fællesskemaet eller indtegnes på markkortet. Du skal dog være opmærksom på, at etablering af vildttiltag kan være i konflikt med visse miljøtilsagn under landdistriktsprogrammet. Du kan kontakte, hvis du har spørgsmål vedrørende vildttiltag på tilsagnsarealer. Jeg er nødt til at optimere min drift i disse krisetider Du kan på én gang gøre noget godt for markvildtet og optimere din drift. Udlægning af visse typer af markvildtstriber skaber barrierer for ukrudt mellem marken og omgivelserne, det være sig levende hegn, skov, overdrev, eng, udtagne arealer med videre. Derved reduceres spredningen af ukrudt i marken, især ukrudt som kvikgræs, der spredes via rodudløbere. Markvildtstriber og bræmme har en øget insektforekomst, der kan bidrage til forøget biodiversitet, og sikring af nyttedyr, der bekæmper skadedyr i afgrøden og sikrer en bedre bestøvning af markafgrøder. Sådanne tiltag ser sølle ud Det er svært at diskutere smag, men mange landmænd, der har forsøgt sig med tiltagene, er glade for den variation, de giver i marken, og de ekstra naturoplevelser der følger i kølvandet. Samtidig sender man som landmand et signal om, at man gør noget for at øge biodiversiteten i den danske natur. Sådan hjælper du markvildtet 7

8 Støtte/regulering Indhold Administrator Natur- og miljøprojekter * Tilskud til flere projekttyper, heriblandt udarbejdelse af naturplaner, forbedring af levesteder for bilag IV arter, græsningsselskaber og naturprojekter generelt. Layout: Nofoprint as Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger 1-årig Ekstensivt landbrug, art. 68 Pleje af græs og naturarealer, 5-årig Pleje af græsarealer, art. 68, 1-årig Tilskud til Natura 2000 projekter - rydning og forberedelse til afgræsning (hegning m.m.) Plant for vildtet Naturforvaltningsmidler Privat skovrejsning på landbrugsjord Lokale grønne partnerskaber * Støtteprocenten normalt 75%, på nær for udarbejdelse af naturplaner, hvor den er 50% og maks kr. Mange gode projekter i det almindelige landbrugsland, som medvirker til at øge diversiteten, eksempelvis ved anlæg af nye søer m.v. og medvirker til at gøre pleje af lysåbne græsarealer muligt. Tilskud til at plante levende hegn og remiser i det åbne land. Støtteprocenten enten 60% ved ekstra betingelser, såsom bræmme, sti, bivenlige tiltag, hasselmus osv., eller 40% uden ovennævnte. Ordningen medvirker i høj grad til at øge diversiteten og naturindholdet i landbrugslandet generelt. Ordningen er indrettet efter dette formål. Sprøjtefri dyrkning. Mindre nedsættelse af kvælstofkvote. Kan søges både af økologer og af konventionelle landmænd. Næsten alle økologiske arealer er med under denne ordning. Ca. 830 kr./ha Ordningen bidrager ved at understøtte økologien generelt vel vidende, at økologien generelt giver højere biodiversitet i det intensive landbrugsland. Tilskud til pleje ved afgræsning eller slæt. Fra 2012 kun til arealer, som ikke modtager EB, og med en højere støttesats. Særlig prioritet til arealer indenfor Natura 2000, dernæst 3 arealer. Er den centrale støtteordning til pleje af de mest ekstensive og værdifulde græsarealer. Tilskud til pleje ved afgræsning og slæt af EB arealer. En lavere støttesats end den 5-årige ordning, hvis arealerne i den 5-årige ordning ikke modtager EB. Ordningen er velegnet til brug på græsarealer, også i det almindelige landbrugsland. Kun i Natura % i tilskud til investeringsudgifter til rydning af træer og buske og til hegning, fangfolde, vand- og strømforsyning indenfor en særlig udpegning. Ordningen er målrettet særligt udpegede og værdifulde Natura 2000 arealer og kan derfor kun i mindre grad medvirke til forbedringer i det almindelige landbrugsland. Tilskud til plantning af træer og buske i det åbne land til gavn for vilde dyr. Vildtremiser, hegn og krat skaber yngle- og fødemuligheder samt skjul og læ til vildtet. Naturforvaltningsmidlerne bruges bl.a. til at genoprette naturområder for at forbedre levemulighederne for det vilde dyre- og planteliv. Der er typisk tale om større projekter. Der gives bl.a. tilskud til anlæg og pleje af bevoksninger. Særligt de mindre skovrejsningsprojekter i det intensivt dyrkede land må antages at have god positiv effekt på det åbne lands fauna. Borgernære projekter om forbedring af natur og friluftsliv samt naturformidling. Ordningen kan søges af kommuner, organisationer, foreninger og staten. * Disse ordninger er under ændring frem mod ansøgningsrunden i Miljøministeriet Haraldsgade København Ø ISBN: