Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget
|
|
- Tilde Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel og effekt, som er gennemført i samarbejde med Cammi Aalund Karlslund og Heidi Buur Holbeck. Dyrkningsvejledning Natur- og vildtstriber i marker 1
2 I denne dyrkningsvejledning er der samlet råd og vejledning til etablering og pleje af naturvildtstriber på landbrugsjord. Naturvildtstriber er en betegnelse, der dækker over lange smalle striber, der tilgodeser dyrelivet i agerlandet. Naturvildtstriberne er midlertidige 1-3 år, og er relativt nemme at anlægge på landbrugsarealer. Optimalt bør naturstriberne bestå af kombinerede elementer af græs- urtevegetation og barjordsstriber. Derudover kan der anvendes forskellige kombinationer af biotoptiltag som græsstriber med enten gammel eller kort vegetation, udyrkede striber med eller uden spildfrø, eller striber med isåning af bi- og vildtvenlige planter. Naturvildtstriber betegnes som vildtstriber i Enkeltbetalingsordningen. Formål Naturvildtstriber kan fungere som levesteder for insektfaunaen, smådyr, fugle og pattedyr i marken i og udenfor vækstsæsonen, og sikrer samtidig føde og dækning for vildtet i marklandskabet. Naturstriber er ofte sammensat af flere elementer fx urtestribe, insektvold, lodden græsbuffer langs levende hegn, kortklippet græsstribe, barjordselement, der hver især tilgodeser arternes forskellige krav til deres levesteder i løbet af året. Urtestriber Naturstribe tilsået med enårige arter. Naturstribe med lysåbent vegetation. Boghvede, honningurt, oliehør. Urtestriben er karakteriseret med lysåben artsrig forekomst af blomstrende urter, som skaber fødekæder for den lavere fauna og dermed også et fødegrundlag for markvildtet. Den enårige urtestribe er især målrettet insektfaunaen og fuglevildtet, hvorimod den toårige urtestribe især er målrettet hjortevildtet og hare. Placeringen i marken af den udsåede urtestribe sker mest hensigtsmæssigt i kombination med en insektvold og græsstribe inde på markfladen eller langs barjordsstribe og kortklippet græsstribe i markkanten og langs udyrkede småbiotoper. Etableringen kan ske ved anvendelse af almindelig radsåmaskine, rækkesåning med 12 cm afstand i 1-2 cm dybde, eller ATV spreder ved overfladisk bredsåning. Direkte såning af urtestriben uden forudgående pløjning er omkostningsbesparende, og kan praktiseres på plane jorder uden for meget plantemateriale. Jorden skal være porøs, og 2 harvninger i ca. 20 cm dybde vil oftest være nødvendigt. I den udsåede urtestribe tilstræbes et planteantal på planter pr. m 2, hvilket svarer til 20-25% af normal udsædsmængde for vårbyg. Der forhandles en række frøblandinger fx sommermix til hønsefugle, vintermix til fugle og pattedyr, helårsmix til hjortevildt.
3 Frø kan blandes manuelt på ladegulv. Naturstribe i markkant klar til såning i april. På økologiske bedrifter må der ikke anvendes bejdset frø til udsæd. I vækstsæsonen skal der ikke foretages pleje af urtestriben. Urtestriben skal ikke plejes, efter den er etableret. I urtestriben findes der i efteråret både dækning i vegetation og fortsat fugleføde i frøstandene. Det følgende år i april omlægges urtestriben ved flere gange jordbehandling, alt efter forholdene, med en kultivator i ca. 20 cm dybde og herefter såning efter samme koncept som i anlægsåret. Insektvold i marken Insektvold med tuegræs Flerårig insektvold med veletableret tuegræs Insektvold yder prima dækning i september V olden har samme funktion som tidligere skel og markdiger, og anlægges som en lav græsklædt jordvold 1,5 meter bred, som har en gunstig biologisk effekt i foråret som fouragerings, -yngle og spredningskorridor. Insektvolden fremmer tillige en naturlig balance mellem nytte-og skadedyr. Det tueagtige græsdække på volden med åbne barjordspletter skaber særligt gunstige biologiske betingelser for den lavere fauna, herunder nytteinsekter, som begrænser opformering af bladlus. Insektfaunaen begunstiger de jordrugende fuglearter med føde og ynglehabitat for fuglevildtet i juni og juli. Etablering af insektvold
4 Anlæg af vold i april med variabel risteplov. Håndsåning af insektvold. Placeringen af insektvolden sker mest hensigtsmæssigt inde i marken, gerne som korridor og bindeled mellem eksisterende småbiotoper. Insektvolden anlægges altid så den følger markens længderetning med undtagelse af forpløjningen på meter. Etableringen af voldstrukturen sker med en kraftig landbrugsplov ved en simpel sammenpløjning af nogle dybe plovfurer på cm i 0,7 meters højde - eventuelt efterfulgt af en let harvning. Voldens bredde tilstræbes at være 1,5 til 2 meter. Insektvolden tilsås med en græsblanding af tuegræsser fx hundegræs, strandsvingel, timote. Såning kan foretages med en ATV såmaskine eller håndsåning, som ofte vil være den nemmeste løsning i praksis, hvor græsfrøet opblandes med sand, og udsås manuelt hen over volden. Når insektvolden er etableret skal den ikke plejes. Græsserne udvikler et permanent tueagtigt græsdække, som kvalitativt forbedres over flere år. Hvis der optræder agertidsel og gråbynke pletvist, kan det være nødvendigt med slåning. Varighed. Insektvolden er funktionelt en erstatning for tidligere lysåbne diger, og må gerne forblive stedfast over en årrække. Insektvolden kan etableres på alle støtteberettigede arealer, og indgår som en del af den støtteberettigede mark, og skal ikke indtegnes separat på markkortet.
5 Græsstriber Forårssåning af græsstribe langs hegn. Græsfodpose og slået græsstribe. Kortslået græs i marknaturstribe. Biotoptiltag med græsstriber skaber gunstige fourageringsområder, hvor markvildt som harer, rådyr, ræv og smågnavere kan søge føde især i sommermånederne, men også i løbet vinterperioden. Græsstriberne tjener endvidere som vigtige spredningskorridorer for vildtet mellem marker og småbiotoper. Placering af græsstriben kan både ske i midt mark eller markkant i kombination med insektvold, urtestribe og barjordsstribe og i tilknytning til eksisterende naturelementer. Etableringen af græsstriber sker med almindelig såmaskine ved såning i veltilberedt såbed. Der kan anvendes en almindelig græsmarksblanding med en udsædsmængde på kg pr m 2. Pleje. En gunstig tilstand af græsstriber er kortklippet plantedække med friske skud. Det er nødvendigt at slå græsstriben med hyppige mellemrum i hele vækstsæsonen ca. hver 3-4 uge. Varighed. Det er hensigtsmæssigt at opretholde græsstriber i markkanter over en flerårig periode. Det gælder også striber, der er anlagt i kombination med øvrige tiltag inde i marken.
6 Barjordsstriber Barjordsstribe langs løvtræshegn. Nykultiveret 2 meter stribe. Barjordsstribe langs kantbiotop. Barjordsstriben er en 2 meter bred kultiveret stribe, som tjener flere agronomiske og biologiske funktioner fx som lyseksponerede tørrepladser i yngleperioden for hønsefuglekyllinger, råvildtets lam, harekillinger. Fuglevildtet har rig adgang til støvbadning og fouragering på insektfaunaen, der findes i tilknytning til fremspiring af tokimbladede arter. Placering af barjordsstriber sker mest hensigtsmæssig i markkanter i overgangsfeltet mellem afgrøde og kantbiotop eller naboafgrøde. Etablering foretages med en 2 meter bred kultivator eller fræser og jordbearbejdning foregår i cm dybde. Pleje. Barjordsstriben harves første gang i starten af maj og senere i slutningen af august. Der må gerne være moderat plantedække af naturlig fremspiring fra frøpuljen af bredbladet flora. Varighed. Barjordsstriber kan både etableres som et selvstændigt tiltag i markkanter omkring sædskiftemarker eller indgå som et kombinationstiltag i naturstriber. Barjordsstribens biologiske funktionalitet er primært knyttet til vækstsæsonen i sommerhalvåret. Sammensætning af naturvildtstriber Naturvildtstriber anlægges som lange lineære striber, der kan have en bredde fra 2-10 meter og være sammensat af flere strukturer, fx barjordsstribe på 2 meter, kortklippet græsstribe på 2 meter, insektvold på 2 meter og en udsået stribe med vildt- og bivenlig frøblanding som samlet bidrager med et artsrigt og lysåbent plantedække, der skaber dækning, yngleplads, rede skjul og et varieret lettilgængeligt fødeudbud for faunaen.
7 Insektvold 2 m, græsstribe 2 m, urtestribe 6 m. Naturvildtstribe i midt mark, insektvold Naturvildtstribe med 8 m bred og urtestribe. urtestribe. Placering af naturvildtstriber på ejendommen Markvej med værdifulde græsrabatter. Naturstribe med urter, græsstribe og barjord langs kantbiotop. Tilknytning til eksisterende natur Den største effekt af naturstriber opnås ved at placere disse langs eksisterende lyseksponerede naturelementer, dvs. levende hegn, stengærder, diger, vandløb og småbiotoper i marken. Endvidere kan naturstriber placeres inde i marken for at opdele store dyrkningsflader og forbinde eksisterende småbiotoper som naturlige korridorer. Naturvildtstriber bør ikke placeres i markkanter, hvor der er skygge og rodtryk fra høje træer eller forekomst af kvik og andre problemukrudtsarter i marken. Krav til jordbundsforhold Naturvildtstriber kan dyrkes på alle almindelige landbrugsarealer med undtagelse af humusrige lavtliggende, vandlidende og fugtige områder. På lettere sandjorde kan vanding være en fordel i lighed med afgrødernes behov. På svære lerjorder skal man være ekstra påpasselig med rettidig timing for tilberedning af egnet såbed for at sikre fremspiringen.
8 Generel vejledning for etablering af naturstriber i marker Jordbehandling og såning For at sikre en vellykket etablering af naturstriber på landbrugsarealer følges de samme dyrkningskrav, som gælder for etablering af afgrøder. Dvs. i almindelighed anbefales det, at der foretages grundig jordbehandling med pløjning og jordpakning - efterfulgt af let opharvning til såbed. Forårssåning kan ske første gang jorden er tjenlig i starten af april, og når det rent praktisk passer ind i driftsforholdene. Såning kan foregå i perioden frem til 1. maj. Materiel Der anvendes almindelige landbrugsmaskiner, der er til rådighed på ejendommen, men det kan være en fordel at anvende ældre redskaber med mindre arbejdsbredde på 2-3 meter, da disse er særligt velegnede til anlæg og pleje af de enkelte elementer i naturstriberne. Frøblandinger til udsæd i naturstriber Det enkelte element i en naturvildtstribe er oftest målrettet til en specifik funktion, fx lokalt at skabe særligt velegnet føde- og ynglebiotop for markvildt om sommeren eller blomster for bestøvere, når udbuddet på dyrkningsfladen er lavt. Frøblandinger hvor der indgår udvalgte plantearter har flere fordele. Det anbefales at benytte hjemmehørende plantearter. Ved at anvende frøblandinger kan naturvildtstriben opfylde flere formål, og frøblandinger med flere arter giver en større sandsynlighed for, at etableringen lykkes i praksis på trods af svingende jordbundsforhold, udtørring mv. Fødeudbuddet hen over året kan optimeres ved at kombinere forskellige plantearter i frøblandingen. Markvildt som hare, råvildt og hønsefugle har forskellige præferencer for afgrøder i marken på forskellige tidspunkter af året, og en målrettet frøblanding med velvalgte arter vil forlænge de perioder af året, hvor biotopen er attraktiv. Lokale forhold Naturstriber skal tilpasses lokale og egnstypiske forhold, og artsvalget i frøblandingen bør afhænge af, hvilken funktion biotoptypen skal opfylde. Er der primært fokus på habitatforbedringer for markvildt, bier og insekter, eller er det generelt biodiversitet, der specifikt ønskes fremmet på bedriften. Denne prioritering spiller en meget væsentlig rolle, og foretages ideelt i dialog med lodsejer og rådgiver. Gødskning Naturvildtstriber skal ikke gødskes udover den der, for frugts værdi, allerede findes i jorden fra de tidligere afgrøder. Plantebeskyttelse Der anvendes ikke plantebeskyttelsesmidler i naturstriber, idet fremspiring fra den naturlige frøpulje netop er en kvalitativ parameter. I praksis kan der forekomme særlige omstændigheder, hvor der opstår gener med problemukrudtsarter som gold hejre, gråbynke,
9 agertidsel og kvikgræs. Det anbefales her at flytte placering af naturstriben, så bekæmpelsen kan foretages på normal vis. Vanding I Vestjylland er der udbredt anvendelse af kunstvanding på de fleste landbrugsbedrifter. I marker hvor der er udlagt natur- og vildtstriber, sker der ingen praksisændring i forbindelse med vanding. Pleje af naturstriber Generelt er det vigtigt at skåne biotopen for traktorkørsel og andre landbrugsaktiviteter, og i forbindelse med høst lades naturstriben urørt. Levetid og omlægning af naturstriber Naturvildtstribens levetid og behov for omlægning afhænger af dens kombination, placering og jordens bonitet. Foreløbige erfaringer tyder på, at insektvolde, græsbuffere langs hegn og slåede græsstriber kvalitativt ikke forringes ved at være stedfaste, hvorimod de lysåbne urtestriber bliver domineret af græsser, hvis de bliver mere end tre år. Udfasning eller omlægning af naturvildtstriber sker ved normal stubbehandling og senere pløjning i lighed med praksis for den øvrige mark efter høst.
Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget
Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel
Læs mereNATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag
NATURFREMME I AGERLANDET Naturstriber, insektvolde og andre tiltag Indhold Naturtiltag i og ved marken...3 Kom rigtigt fra start...3 Tiltag lige til at gå i gang med...5 Fodpose...5 Gødningsfrie randzoner
Læs mereBiologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereVildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen
Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet
Læs mereHVAD ER MARKVILDTSTILTAG?
HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? Cammi Aalund Karlslund Planter og Miljø Aulum Fritidscenter HVORFOR LAVE MARKVILDTSTILTAG? Motivation, ansvar og lyst Mange landmænd vil gerne gøre noget godt for naturen Men
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereFaktaark. Vildtvenlige høstmetoder - pas på vildtet når du høster dine marker
Faktaark Vildtvenlige høstmetoder - pas på vildtet når du høster dine marker Marts 2012 Hvad er problemet? Hvert år kvæstes og dræbes et ukendt antal vilde pattedyr og fugle når markerne høstet. Problemet
Læs mereLANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN
LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs merewww.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt
www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt Pilot- og demonstrationsprojekt om græsningsselskaber
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereInsektvolde. Insektvolde
Insektvolde Insektvolde Insektvolde er græsklædte jordvolde, som tjener flere formål. Volden skaber gunstige livsbetingelser for en række insekter og fungerer bl.a. som overvintringssted for disse. Således
Læs mereMarknaturplan Skovsgaard Gods 2015
Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015 Marknaturplanen for Skovsgaard Gods er udarbejdet ud fra Naturfondens ønske om at øge biodiversiteten på og omkring dyrkningsfladen og på foranledning af Naturfagligtudvalgs
Læs mereNatrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereHjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereHvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-
Læs mereFor at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til
Vildtagre Formål En vildtager er med til at forbedre levevilkårene for hele den vilde fauna, og med en velfungerende vildtager får vildtet en ekstra mulighed for føde og/eller dækning. En forudsætning
Læs mereBiotopplaner. Biotopplaner
Fra 1. april 2010 indførtes der nye regler for udsætning af fasaner og agerhøns, der stiller krav om en sammenhæng mellem mængden af udsatte fugle og arealets størrelse. Samtidig gav de nye regler mulighed
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug landbrug@naturerhverv.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.:
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereFødevarestyrelsens Bek. nr. 116 af 26.februar 2008 om opdræt af fjervildt 2
Indhold Fødevarestyrelsens Bek. nr. 116 af 26.februar 2008 om opdræt af fjervildt 2 http://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20080116-full Fødevarestyrelsens Bek. nr. 104 af 11. februar 2011 om
Læs mereSprøjtefrie randzoner
Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereSoleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, lmi@jaegerne.dk
April 2015 Nyt om naturstriber Af Sabina Rohde, sro@jaegerne.dk Det bliver fremover muligt for de danske landmænd at etablere naturstriber på deres marker, uden de trækkes i mængden af gødning, der kan
Læs mereNaturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088
NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række
Læs mereVejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave. Organisation: Danmarks Jægerforbund_
Vejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave Organisation: Danmarks Jægerforbund_ 1. Beskrivelse af langsigtet vision eller målsætning for dansk landbrug og natur frem mod 2050 (gerne en
Læs mereØllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner
Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Et demo-projekt. Finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Gennemføres af Natur & Landbrug Høj naturkvalitet på ugødsket eng med mange
Læs mereMiljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger
Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger e-mail: landbrug@naturerhverv.dk November 2015 Vedr.: Høring over udkast til Vejledning om direkte arealstøtte
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereHvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land?
Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land? Jens Friis Lund og Frank Søndergaard Jensen Københavns Universitet Fokus på at afklare hvad jagtanvendelse betyder for lodsejeres ageren i forhold
Læs mereEtablering og pleje af levende hegn
Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Det vildtvenlige hegn er kendetegnet ved.at det er tæt i bunden. Derfor skal man sørge for at pleje hegnet i tide, så buskene får
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereDE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften
DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften Skab overblik og sammenhæng Plej den natur du har Planlæg den årlige naturpleje Variation skaber liv Giv
Læs merePLANLÆGNING AF NATURTILTAG
Planter & Miljø er udgivet af SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Agro Food Park 15 8200 Aarhus N seges.dk Redaktion Cammi Aalund Karlslund Rasmus Filsø Løbner Kontakt Cammi Aalund Karlslund, SEGES Seniorkonsulent,
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereSTENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN
STENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN Skovdyrkerforeningen SYD Skovfoged Jens Venø Kjellerup Oktober 2012 0 Indhold 0 INDHOLD...1 1 INDLEDNING...2 1.1 FORMÅL OG INDHOLD...2 1.2 MÅLSÆTNING...2 1.3 VILDTETS
Læs mereSådan hjælper du markvildtet
Sådan hjælper du markvildtet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Danmarks Jægerforbund Sådan hjælper du markvildtet 1 Sådan hjælper du markvildtet ønsker med dette indstik i samarbejde med Landbrug
Læs mereDispensation til oprensning af 3 sø
Dato: 14. januar 2016 Niels Jørgen Møller Nielsen Præstevejen 157 Glerup 9631 Gedsted Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2016-52186 Dokumentnr.: 820-2016-12517 Sagsbehandler:
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs mereRANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET
RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET, ESBEN ASTRUP KRISTENSEN, BRIAN KRONVANG, JES RASMUSSEN, PETER B. KRISTENSEN UNI V E R S I T E T HVAD ER EN RANDZONE? Forvaltningsmæ
Læs mereHiBird Vildtafgrøder
HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne
Læs mereBiodiversitet i økologisk jordbrug
2015 Biodiversitet i økologisk jordbrug Kan økologerne gøre en forskel? JESPER FREDSHAVN DCE Der er forskel på økologiske og konventionelle marker Flere ukrudtsarter i økologiske marker (1,6 x) (Hald &
Læs mereHjælp de vilde bier på landbrugsejendommen
7. maj 2018 Hjælp de vilde bier på landbrugsejendommen Som led i Landbrug & Fødevarers naturkampagne 2018 har SEGES fået til opgave at samle en oversigt over evidensbaserede tiltag, som kan fremme og beskytte
Læs mereNaturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.
Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.
Læs mereForvaltning af agerlandets vilde fauna
Forvaltning af agerlandets vilde fauna Plantekongres 2009 13.-14. januar Herning Kongrescenter Peter Odderskær, Chris J. Topping, Toke T. Høye Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereBEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO
BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO I BALLERUP en fælles indsats kan gøre en forskel Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en smuk, men farlig plante, som vi skal gøre en ekstra indsats for at bekæmpe
Læs mereInvitation til markvandring
Invitation til markvandring - Kom og se med egne øjne, hvad landmænd har lavet på frivillig basis for dyr-fugle og bier i det åbne land. De har lavet mange forskellige tiltag for vildtet For eks. Naturstriber
Læs mere3.13 DELOMRÅDE 7: SKOVEN I MIDTEN... 24 3.14 TILTAG 7: ANLÆG AF VILDTAGRE... 25 4 PRIORITERING AF ARBEJDSOPGAVER... 26 5 SAMMENFATNING...
0 Indhold 0 INDHOLD... 0 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL OG INDHOLD... 1 1.2 MÅLSÆTNING... 1 1.3 VILDTETS KRAV... 1 2 STATUS FOR BAKKELUND... 4 2.1 DATAGRUNDLAG... 4 2.2 GENERELT OM BAKKELUND... 4 2.3 TILSKUDSMULIGHEDER...
Læs merePlejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej
Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet
Læs mereSide 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark
Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs merePlejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej
Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Markfirben-han Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet med
Læs mereBrak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold
Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge
Læs mereBrakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008
Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Indledning Rapporten skal
Læs mereREFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mereVURDERING AF BIOTOPPLANERNES VIRKNING FOR NATURINDHOLDET
VURDERING AF BIOTOPPLANERNES VIRKNING FOR NATURINDHOLDET Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom
Læs mereDenne lektion omhandler Terrænpleje
Kursus for udsættere af fuglevildt Lektion C: Terrænpleje for småvildtet -Beskrivelse af de naturplejetiltag, der opbygger terrænet forud for udsætning af fuglevildt. Udsætterkursus 2014 Vildtpleje beskrives
Læs mereBESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg
BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci
Læs mereFaktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet
Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd
Læs mereBekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereEfterbehandling og natur i råstofgrave
Efterbehandling og natur i råstofgrave Vilkår til efterbehandling afhængig af politiske vinde Andre hensyn og interesser Eksempel fra grusgrav på Nordfalster Bidrag til øget biodiversitet i et området
Læs mereVintermøde Vollerup 26. Januar 2016
Vintermøde Vollerup 26. Januar 2016 Markvildtsrådgiver Jakob Bergmann Nielsen Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Dagsorden. Gennemgang af markvildets krav til levesteder
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereForslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020
Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser
Læs mereSærligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for
Læs mereNational reserve 2006
National reserve 2006 Vejledning til ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv National reserve
Læs mereKulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris
Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme
Læs mereEt harmonisk, grønt og levende bidrag til vedvarende energiforsyning af Assens Kommune
Projektoplæg til politisk beslutning Solcellehaver Illustration: Arkitektfirma Hasløv og Kjærsgaard Et harmonisk, grønt og levende bidrag til vedvarende energiforsyning af Assens Kommune Projektoplægget
Læs mereVelkommen til Dansk Landskabsøkologisk Forenings 22. årsmøde, der i år handler om småbiotoper, alle de små levesteder for planter og dyr, der er
Velkommen til Dansk Landskabsøkologisk Forenings 22. årsmøde, der i år handler om småbiotoper, alle de små levesteder for planter og dyr, der er placeret ude i agerlandet på og mellem de dyrkede marker.
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø
Kim Rask Hansen Engmosevej 4A 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø Du har ansøgt om dispensation til at oprense en ca. 1531 m² stor beskyttet sø beliggende på matrikel
Læs mereOrtofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige.
LiebhaverSkovfogeden I/S Skibetvej 40 7100 Vejle Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Birgitte Mogensen Dir: +4579755675 Mob: 21130536 e-mail: Birgitte.Mogensen @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-153-15
Læs mereProjektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5
Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv
Læs mereMarkvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.
Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1 Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse
Læs mereHvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent
Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af
Læs mereNatur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet
Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Niels Søndergaard, Jagtfagligchef og Afdelingschef Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Viden om vildtforvaltning Vilje
Læs merePadder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth
Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereDispensation til oprensning og slåning
Tønder Spildevand A/S Stationsvej 5 6261 Bredebro Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928043 Mail: mom1@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-11-15 Ks: LSc 26. august 2015 Dispensation til oprensning og slåning
Læs mere