Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet"

Lars Skov
8 år siden
Visninger:

1 Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Niels Søndergaard, Jagtfagligchef og Afdelingschef Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø

2 Viden om vildtforvaltning Vilje til at ville vildtforvaltning Natur- og vildtpleje Økonomiskformåen/rentabilitet og/eller investeringsvilje Samspil og samarbejdsmuligheder mellem naboer og myndigheder 2

3 Interessekonflikter Få store rentable marker med få afgrøder, hvor der kan opnås stordriftsfordele. Ingen ukrudt og udyrkede arealer. Mange små marker med mange forskellige afgrøder, hvor natur og vildt tilgodeses. Masser af ukrudt og udyrkede striber. 3

4 Natur- og Vildtplejetiltag Landbrugsproduktion Miljø-og Naturgevinst Klimagevinst 4

5 Barrierer

6 6 Natur eller kultur?

7 7

8 8 Agerhøne - specifikt

9 Vildtudbytte bestandsudvikling for agerhøne

1951 1953 1955 1957 1959 1961 1963 1965 1967 1969 1971 1973 1975 1977

10 Populationsudviklingen Agerhøne Fasan Råvildt

11 Agerhøne Reproduktion Monogam æg 15 kyllinger Rugetid 24 dage 68% klækker i juni Kyllingeoverlevelse 30-50% (50% for voksne fugle) Føde Kyllinger i første måned, insekter (bladhvepselarver, græshoppenymfer, biller, myrepupper, bladlus) Voksne fugle, plantedele. Primært frø fra en- og toårige planter (pileurter, hvidmelet gåsefod, fuglegræs, hønsetarm,enårig rapgræs, alm.rajgræs, kløver, vinterafgrøder, kerner fra korn) 11

biller, myrepupper, bladlus) Voksne fugle, plantedele.

12 Kyllingernes fødekrav Kyllingerne er helt afhængige af insektføde de første uger kan ikke udnytte planteføde Mange insektarter indgår i menuen: Løbe- og rovbiller, edderkopper, div. larver, græshopper og bladlus Rigtig sammensætning afgørende Føden skal findes inden for kort afstand 12

menuen: Løbe- og rovbiller, edderkopper, div.

13 13 Fødekæder

14 Mean weight (g) Kyllinger har behov for insektføde Age (days) 14 Low protein High protein

15 Årsager til tilbagegang i bestanden af agerhøns For stor dødelighed blandt kyllinger sultedød forårsaget af insektmangel ubetinget den væsentligste årsag. For dårlige redeskjul og muligheder for dækning. Prædation For lidt føde til de voksne fugle mangel på ukrudts frø og fodring med eksempelvis hvede. 15

årsag. For dårlige redeskjul og muligheder for dækning.

16 Vildtudbytte bestandsudvikling for hare

1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 600000

17 Hare Reproduktion Kan yngle 8-9 måneder af året Drægtig i 41 dage 3-4 kuld af 2-3 killinger (0,96 killing / voksen for at opretholde bestanden) Føde Græsser og urter Vintersæd og græs, okt-maj Knopper, bark og grene i vinterperioden 17

for at opretholde bestanden) Føde Græsser og urter

18 Trusler Fødemangel om sommeren Prædatorer Tiltag Kort græs Åbne afgrøder Mangel på viden.. 18

19 Harens aktivitetsområde Størrelsen afhænger af kvalitet af føde og dækningsmuligheder: normalt ha. Jo større marker des større aktivitetsområder Når markstørrelserne overstiger 8-10 ha mindskes harebestanden Der indgår normalt 4-6 marktyper i et aktivitetsområde Harer bevæger sig op til 1-1,5 km mellem dagopholdsplads og fourageringspladserne om natten

Jo større marker des større aktivitetsområder Når markstørrelserne overstiger 8-10 ha

20 Prædation

21 Analyse af terrænets bæreevne Forudsætning for kvalificeret vildtpleje. Kortlægning af forekomster af forskellige biotoper, deres tilgængelighed og kvalitet. Fastsætte en MÅLSÆTNING 21

22 22 Landbrugsdriften monotone marker

23 23 Åbne afgrøder

24 24 Landbrugsdriften - maskiner

25 25 Landbrugsdriften - maskiner

26 Forudsætning 1. Skab og forbedr biotopen Og derefter 2. Regulér rovvildtet Under 2 par pr. 100 ha i samlet område på 400 ha. tilføjes en femte forudsætning: 3. Sæt fugle ud, men vel at mærke ved anvendelse af metoder der fremmer fuglenes naturlige adfærd. 26

27 Markvildtstriber Hovedformålet med markvildtstriber er at bryde større dyrkningsflader og skabe variation, så der opstår områder med redesteder, barjord, føde i form af insektforekomster og frø fra enårigt ukrudt samt dækning. 27

28 En markvildtstribe bør være mindst 2 m bred og bestå af et eller flere af følgende elementer: Barjordstribe Græsstribe - gl. vegetation Græsstribe kort vegetativ vækst Insektvold Udyrket stribe ved stub/spildfrø Reduceret: udsæd, gødskning, sprøjtning Vildtafgrøde Afgrøde Barjordsstribe Udyrket stribe gl. stubmark Gl. græsstribe Levende hegn 28

29 Placering og form Kan indgå, som en del af marken i forhold til enkeltbetalingsordningen.

30 Markstruktur Små marker (eventuelt lange slanke marker) med forskellige afgrøder kan bidrage til at skabe gode livsbetingelser for harer og agerhøns. Beregninger fra Dansk Landbrugsrådgivning, at marker helst skal over 15 hektar og have rektangulær form i forholdet 1:2, før det optimale forhold mellem hektar og timeforbrug opnås.

31 Break-even Hvor? 31

32 Udyrket men stadig EB(hektarstøtte)

33 Gødningsnorm

34 34

35 35

36 36

37 37

38 38 Optimal placering og drift af markvildtstribe

39 39

40 40

41 41

42 42 Barjordsstriber

43 43 Græsstribe gammelvegetation

44 44

45 45 Græsstribe kort vegetation

46 46 Insektvold beetle banks

47 47

48 48

49 49

50 Insektvold 50

51 Vildtager Etårige afgrøder frøføde Etårige grøntføde/frøføde Flerårige dækning 51

52 52 Forskellige formål

53 53 Efterafgrøder

54 54 Udyrkede striber/stub

55 55 Conservation stribs

56 56 Bræmmer med afgrøder, ukrudt, mv.

57 57 Reduceret udsæd og gødskning

58 58 Åbne afgrøder

59 Afgrødevalg vår 50 % og vinter 50 % 59

60 60 Sprøjtefrie randzoner

61 Kyllingers fødesøgning OBS på tætheden af afgrøden Resultat: i gns. 2,8 gang større kuld 61

62 Afgrødevalg vår 50 % og vinter 50 % 62

63 63 Vildtvenlig høstning

64 64 Markens tilgængelighed

65 Franske erfaringer par agerhøns pr. 100 ha og skød agerhøns årligt. Nu skyder man i de bedste jagtsæsoner Mål: 100 par agerhøns pr. 100 ha. 1,5 % af markerne er udlagt til terrænplejetiltag Langstrakte marker med en ca. bredde på 150 meter og med en gennemsnitlig markstørrelse på maks14 ha. 65

66 Markskel og afgrøder Gl. tuegræs og slået græs. Og en stribe på 1 meter med stub på den ene side og en stribe på 4 meter med en vinterafgrøde udsås som efterafgøde. Afgrødeturnus: Vårafgrøde og vinterafgrøde på hver sin side af markskellene. 66

67 Stubmarkerne ligger forholdsvis urørte hen let overharvning Ingen gylle udbringning kun fast husdyrgødning. 67

68 Fodring året rundt med hvede i mindst én foderautomat pr. parhøns, som er forekommende. Foderautomaterne stod med 100 meters mellemrum. Effektiv rovvildtkontrol med regulering af ræv, krage og husskade. 68

69 Udsætning af agerhøns Terrænpleje før udsætning: Skab og forbedr habitat Regulér rovvildt(ræv, krage og skade Sæt eventuelt fugle ud 69

70 Udsætning af agerhøns Mere end to par pr. 100 ha i et område på 400 ha Undlad udsætning, det kan have en negativ effekt Skab og forbedr terrænet Undlad afskydning indtil bestanden er over 20 par pr. km² Opsæt foderautomater pr. 100 meter markvildtstribe Reguler ræv, krage og skade Vurder bestanden størrelse i marts april. 70

71 Udsætning af agerhøns Mindre end to par pr. 100 ha i et område på 400 ha Skab og forbedr terrænet Bæredygtig udsætning kyllinger præget på voksne fugle naturlig adfærd Reguler ræv, krage og skade Undlad afskydning indtil bestanden er over 20 par pr. km² Opsæt foderautomater pr. 100 meter markvildtstribe Vurder bestandenes størrelse i marts april. 71

72 72

73 73

74 74

75 75

76 76 Manglende pleje - landbrug

77 77 Afgræsning med husdyr

78 78 Levende hegn

79 Vildtplantning 79

80 80 Tak for opmærksomheden!

Relaterede dokumenter

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Niels Søndergaard, Afdelingschef Uddannelses og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Sektionerne: Uddannelse til medlemmer