Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, lmi@jaegerne.dk"

Transkript

1 April 2015 Nyt om naturstriber Af Sabina Rohde, Det bliver fremover muligt for de danske landmænd at etablere naturstriber på deres marker, uden de trækkes i mængden af gødning, der kan spredes på resten af markarealet. Dog må vildtstriberne ikke overstige 3 procent af markens areal. Danmarks Jægerforbund har igennem en længere periode opfordret til, at reglerne blev revideret - og nu ser det ud til, at det første skridt på vejen er taget. Naturstriber skal give mere plads til naturen, så blomstrende urter kan tiltrække summende honningbier og sommerfugle mens vegetationen kan tiltrække biller, edderkopper og græshopper. En forbedring af biodiversiteten øger fødegrundlaget for bier, der bestøver landmændenes afgrøder samt rovinsekter, der tager skadedyr i markerne. Det bliver fremover lettere at lave naturstriber på op til 3 procent af en mark. Regelændringen kræver en bekendtgørelse, som Fødevareministeriet sender i høring i maj. Kilde nst.dk Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, lmi@jaegerne.dk Et af de terrænelementer markvildtsrådgiverne kigger efter, når vi kommer ud på terrænbesøg, er soleksponerede arealer og hvad er det så? Ved næremere overvejelse forklarer begrebet næsten sig selv der er ganske enkelt tale om områder, hvor der er uhindret adgang for solens stråler. Rent praktisk kan det dreje sig om flere forskellige ting: Markveje Kortklippede spor Barjordsstriber Fælles for de nævnte elementer er, at de fungerer, som tørreplads for agerhøns og harer, derudover fungerer et kortklippet spor som et fint fødetilbud til harer mens en barjordsstribe også fungerer som baleplads for hønsefugle. Hvis et soleksponeret areal anlægges som et slået spor, er det vigtigt for at få den fulde effekt at holde det kort og ret kort endda. Som rettesnor er den klassiske gummistøvletest velegnet. 1 Molsvej Rønde. jaegerforbundet.dk. facebook.com/jaegerforbundet. post@jaegerne.dk

2 Foto 1: Højt græs er ikke attraktiv føde for harerne. Foto 2: Gummistøvletesten i praksis. Her består højden testen Når vegetationen holdes kort, sikrer det friske grønne skud, der ofte er mangel på ude i landbrugslandskabet, hvor vegetationen hurtigt bliver høj og grov. Mangel på føde i form af friske skud, er et stort problem for vores harer. Et soleksponeret areal i form af en barjordsstribe, vil ud over lys og varme, give hønsefugle gode betingelser for at sandbade eller bale som det hedder på fagsprog. Mulighed for at finde balepladser er af stor vigtighed for vores hønsefugle, da det fungerer, som et led i deres personlige hygiejne. Sandbadning holder nemlig lus og lopper i skak. Ud over vores markvildt, nyder flere andre arter også godt af barjordsstriber. Arter som firben, snoge, biller, myrer med flere, benytter områder med bar jord til redebygning, solbadning og fødesøgning. For at få mest mulig sol på de soleksponerede arealer, skal disse vende mod øst, syd eller vest. Den optimale udnyttelse af de soleksponerede arealer opnås ved, at der i deres umiddelbare nærhed findes krat og kantvegetation, men også en lysåben vegetation. 2

3 Foto 3: Kortklippet spor og markvej skaber føde samt balemulighed Lysåben vegetation Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, Lysåben vegetation er endnu et begreb, vi markvildtsrådgivere slynger om os, når vi er ude og besøge lodsejere eller holder oplæg om markvildtet. Det kan være lidt svært at holde styr på alle de typer af vegetation, som vi interesserer os for, og er forskellen virkelig så stor når det kommer til stykket? Svaret er et stort JA! Nøgleordet er variation. Variation i højde, struktur, alder osv. Det er kombinationen af netop disse variationer, som er med til at give markvildtet bedre levevilkår. Den lysåbne vegetationstype er især vigtig for agerhøns og hønsefugle generelt, da det er her deres kyllinger kan finde den proteinrige føde, de har brug for i deres første leveuger. Lysåben vegetation er derudover også en vigtig fødebiotop for de voksne fugle og for andre dyr, og kan også tjene som redebiotop for viber og lærker. Hvornår er en vegetation så lysåben? En tommelfingerregel kan være at solen skal kunne trænge igennem plantedækket flere steder og at vegetationens struktur skal kunne tillade at selv små agerhønsekyllinger skal kunne bevæge sig uhindret omkring. Hvis man skal definere det mere eksakt, så foreskriver vores Best practice dækningsgraden maksimalt må være 50%. Hvad består den lysåbne vegetation så af? Der kan være tale om både naturlige og mere kunstigt skabte områder: Vildtagre med planter der tiltrækker insekter Våde pletter i marken (vibelavning) Striber med reduceret udsædsmængde Om den lysåbne vegetation består af en udsået vildtafgrøde eller naturlig fremspiring af et og to årige urter (som i de fleste landmænds øjne i dagligdagen betragtes som ukrudt), kan være lige gavnligt blot den tiltrækker insekter tids nok til at kyllingerne kan få glæde af den. Som med de andre elementer vi registrerer, fungerer en lysåben vegetation bedst, hvis den ligger i forlængelse af nogle af de andre typer, eksempelvis soleksponerede arealer og kantvegetationer. 3

4 Foto 4: Våd plet i lavning. Tre workshopdage med markvildtlavenes kontaktpersoner har givet god feedback Af Sabina Rohde, sro@jaegerne.dk I marts er der afholdt i alt tre workshops i markvildtprojektet, hvor hvert lav havde mulighed for at deltage med to personer. Der var fin opbakning til dagene, og programmet bød på diverse indlæg om projektet og de elementer vi satser på. Carsten Riis Olesen, som står i spidsen for Danmarks Jægerforbunds prædationsprojekt deltog også på møderne med et oplæg. Prædationsprojektet har mange snitflader til de aktiviteter, der sker ude i lavene og oplægget blev vel modtaget. Deltagerne kom også til orde, da der ved hvert arrangement var indlagt tid til at drøfte forskellige emner i forbindelse med projektet på tværs af lavene og landsdele. Projekt lækat Af Jan Terp Laursen Østjysk Biologisk Forening Lækatten er det eneste danske mårdyr, der skifter fra brun sommerpels til hvid vinterpels. Arten har altid sort halespids. Et nyt projekt har til formål at kortlægge, hvornår lækatten skifter mellem de tre dragttyper: vinterdragt, overgangsdragt og sommerdragt. Projektet søger nu Jeres hjælp. Projektet ønsker at undersøge, om der er sket ændringer mht. hvornår lækatten fælder nu og tidligere i relation klimaændringer. Det er derfor vigtigt, at få oplysninger om observationstidspunktet så nøjagtigt som muligt. ALLE også ældre oplysninger har stor interesse. Kendskab til gamle støvede lækatte i fx skolesamlinger eller på reolen, har derfor også interesse. Har du oplysninger om lækatte og måske fotos, som må anvendes til PR-arbejdet i projektet, 4

5 modtages de med tak. Det er et frivilligt og ulønnet projekt. Projekt-resultaterne publiceres. Til orientering indtastes løbende alle lækat-observationer fra Dofbasen. Hvis du har et bidrag til undersøgelsen kan du sende oplysninger til biologerne Jan Kjærgaard på mail tlf / eller Jørgen Terp Laursen på mail tlf / Lækat i vinterdragt, foto Henning Larsen Lækat i sommerdragt, foto Per Ekbjerg NYT om markvildt er Danmarks Jægerforbunds nyhedsbrev omhandlende markvildtsindsatsen. Nyhedsbrevet udsendes til den Nationale Markvildtgruppe, medlemmer af Koordineringsgruppen, Hovedbestyrelsen, Markvildtudvalget, Kredsformænd, Hundekoordinatorer, Vildtplejerådgiverne, Jægernes fællesrådsrepræsentanter, samt de der har tilmeldt sig nyhedsbrevet på 5

6 6

Insektvolde. Insektvolde

Insektvolde. Insektvolde Insektvolde Insektvolde Insektvolde er græsklædte jordvolde, som tjener flere formål. Volden skaber gunstige livsbetingelser for en række insekter og fungerer bl.a. som overvintringssted for disse. Således

Læs mere

HVAD ER MARKVILDTSTILTAG?

HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? Cammi Aalund Karlslund Planter og Miljø Aulum Fritidscenter HVORFOR LAVE MARKVILDTSTILTAG? Motivation, ansvar og lyst Mange landmænd vil gerne gøre noget godt for naturen Men

Læs mere

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746 Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift

Læs mere

DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften

DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften Skab overblik og sammenhæng Plej den natur du har Planlæg den årlige naturpleje Variation skaber liv Giv

Læs mere

Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016

Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016 Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016 Jagtfaglig Chef/Afdelingschef Niels Søndergaard Rådgivnings- og Uddannelsesafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1 Hvad er markvildtprojektet?

Læs mere

Erfaringer med dannelse af markvildtlav

Erfaringer med dannelse af markvildtlav Erfaringer med dannelse af markvildtlav Sabina Rohde, biolog Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1 Markvildtprojektet Markvildtet tilbage på marken! Støttet med midler fra

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet. Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1 Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse

Læs mere

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til? Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel

Læs mere

Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen

Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen NYHEDER 3 FUGLEVILDT 4 FUGLEVILDT OG BIER 5 MARK- OG HJORTEVILDT 6 OVERSIGT OVER RENE ARTER 7 Udarbejdet i samarbejde med Danmarks

Læs mere

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet

Læs mere

Faktaark. Vildtvenlige høstmetoder - pas på vildtet når du høster dine marker

Faktaark. Vildtvenlige høstmetoder - pas på vildtet når du høster dine marker Faktaark Vildtvenlige høstmetoder - pas på vildtet når du høster dine marker Marts 2012 Hvad er problemet? Hvert år kvæstes og dræbes et ukendt antal vilde pattedyr og fugle når markerne høstet. Problemet

Læs mere

Invitation til markvandring

Invitation til markvandring Invitation til markvandring - Kom og se med egne øjne, hvad landmænd har lavet på frivillig basis for dyr-fugle og bier i det åbne land. De har lavet mange forskellige tiltag for vildtet For eks. Naturstriber

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

-udsåning af meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer.

-udsåning af meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer. Projekt #Bornholm blomstrer -udsåning af 40000 meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer. Indhold Indhold... 1 Kortfattet projektbeskrivelse:... 1 Budget:... 2 Finansiering:...

Læs mere

HiBird Vildtafgrøder

HiBird Vildtafgrøder HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Markvildtet tilbage på marken

Markvildtet tilbage på marken MARKVILDTOVERSIGTEN 2017: Markvildtet tilbage på marken NATUR/VILDTFORVALTNING: For 60 år siden nedlagde de danske jægere flere end 400.000 harer og 350.000 agerhøns om året i dag nedlægges der ca. en

Læs mere

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Niels Søndergaard, Jagtfagligchef og Afdelingschef Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Viden om vildtforvaltning Vilje

Læs mere

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Niels Søndergaard, Afdelingschef Uddannelses og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Sektionerne: Uddannelse til medlemmer

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Hjælp de vilde bier på landbrugsejendommen

Hjælp de vilde bier på landbrugsejendommen 7. maj 2018 Hjælp de vilde bier på landbrugsejendommen Som led i Landbrug & Fødevarers naturkampagne 2018 har SEGES fået til opgave at samle en oversigt over evidensbaserede tiltag, som kan fremme og beskytte

Læs mere

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Værløse Naturplejeforening Koklapperne Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben

Læs mere

Den danske kirkeugle - en art i tilbagegang.

Den danske kirkeugle - en art i tilbagegang. Den danske kirkeugle - en art i tilbagegang. Et grønt partnerskab mellem Agri Nord, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Vesthimmerlands, Aalborg og Rebild Kommuner. Kirkeuglen

Læs mere

Vintermøde Vollerup 26. Januar 2016

Vintermøde Vollerup 26. Januar 2016 Vintermøde Vollerup 26. Januar 2016 Markvildtsrådgiver Jakob Bergmann Nielsen Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Dagsorden. Gennemgang af markvildets krav til levesteder

Læs mere

Markvildtet tilbage på marken

Markvildtet tilbage på marken Markvildtet tilbage på marken Tekst: Jens Venø Kjellerup, formand for markvildtudvalget, Danmarks Jægerforbund NATUR/VIDTPEJE: I dette nummer af Jæger kan du læse markvildtoversigten, som er en årlig oversigt,

Læs mere

Blomsterblandinger og bestøvende insekter

Blomsterblandinger og bestøvende insekter Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,

Læs mere

NATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag

NATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag NATURFREMME I AGERLANDET Naturstriber, insektvolde og andre tiltag Indhold Naturtiltag i og ved marken...3 Kom rigtigt fra start...3 Tiltag lige til at gå i gang med...5 Fodpose...5 Gødningsfrie randzoner

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug

Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug landbrug@naturerhverv.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.:

Læs mere

Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2017

Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2017 Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2017 Tekst og foto: Anders Rishøj,,, Jakob Bergmann Nielsen alle Danmarks Jægerforbund og SEGES Denne folder er finansieret af Promilleafgiftsfonden for landbrug

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2018

Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2018 Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2018 Tekst: Anders Rishøj, Niels Søndergaard, Thomas Iversen, Jakob Bergmann Nielsen alle Danmarks Jægerforbund Foto: Danmarks Jægerforbund De permanente landskabselementer

Læs mere

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje Tekst Foto Ole Noe og Niels Søndergaard Niels Søndergaard natur & vildtpleje TEMA Terrænpleje på udtagne arealer DYRK BRAKKEN Brakmarkens biologi side 36 Placering af udtagne arealer side 38 Dyrk brakken

Læs mere

BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER 29. August 2016 Anne Eskildsen Naturkonsulent, PhD Nikkende kobjælde. Foto: Anne Eskildsen BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER HVORDAN BLIVER DER BÅDE PLADS TIL PRODUKTION, NATUR

Læs mere

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015 Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger

Læs mere

Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?

Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for

Læs mere

Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015

Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015 Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015 Marknaturplanen for Skovsgaard Gods er udarbejdet ud fra Naturfondens ønske om at øge biodiversiteten på og omkring dyrkningsfladen og på foranledning af Naturfagligtudvalgs

Læs mere

Biotopplaner. Biotopplaner

Biotopplaner. Biotopplaner Fra 1. april 2010 indførtes der nye regler for udsætning af fasaner og agerhøns, der stiller krav om en sammenhæng mellem mængden af udsatte fugle og arealets størrelse. Samtidig gav de nye regler mulighed

Læs mere

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Vildtpleje i det åbne land er oaser for fugle, dyr og bier. Jeg har på det seneste været på to ekskursioner, som har været både spændende og lærerige.

Vildtpleje i det åbne land er oaser for fugle, dyr og bier. Jeg har på det seneste været på to ekskursioner, som har været både spændende og lærerige. Vildtpleje i det åbne land er oaser for fugle, dyr og bier Jeg har på det seneste været på to ekskursioner, som har været både spændende og lærerige. I slutningen af maj indbød Sagro en sammenslutning

Læs mere

Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk

Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi

Læs mere

Skævinge Skov. Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor. Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen v/hillerød Kommune

Skævinge Skov. Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor. Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen v/hillerød Kommune Skævinge Skov Borgermøde den 9. april 2018 Dagsorden for mødet: Velkomst v/naturstyrelsen Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen

Læs mere

Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger

Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger e-mail: landbrug@naturerhverv.dk November 2015 Vedr.: Høring over udkast til Vejledning om direkte arealstøtte

Læs mere

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)

Læs mere

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til

Læs mere

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Bivenlige planter til randzonerne her

Bivenlige planter til randzonerne her Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Kendetegn for vildt Rovdyr

Kendetegn for vildt Rovdyr Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger

Læs mere

Resultatskabende naturpolitisk arbejde

Resultatskabende naturpolitisk arbejde Gennem positiv tilgang og samarbejde mellem interessenter Et notat af Bo Kayser Version 2 Juni 2018 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. IDÉ PROAKTIVT SAMARBEJDE MELLEM LOKALE INTERESSENTER... 3 2.1 Eksempler...

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Katalog over naturtiltag i marken Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet i forbindelse med et samarbejdsprojekt med Cammi Aalund

Læs mere

Forslag til naturtiltag hos Jesper Juul Jeppesen, Ellingvej 15, 8600 Silkeborg

Forslag til naturtiltag hos Jesper Juul Jeppesen, Ellingvej 15, 8600 Silkeborg Fælles naturfremme i agerlandet to økologiske bedrifter ved Silkeborg Gruppe 2. I denne gruppe om fælles naturfremme i agerlandet indgår den økologisk landmand Jesper Juul Jeppesen, Ellingvej 15, 8600

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Faunazoners betydning for miljøet Notat om den miljømæssige betydning af faunazoner o.l.

Faunazoners betydning for miljøet Notat om den miljømæssige betydning af faunazoner o.l. Endelig rapport udarbejdet af: Heidi Buur Holbeck, Landbrugets Rådgivningscenter Jørgen Evald Jensen, Agri Nord, Bent O. Rasmussen, Danmarks Jægerforbund Niels Søndergaard, HedeDanmark Flemming Østergaard,

Læs mere

Biologi. Biologi og terræn

Biologi. Biologi og terræn Biologi Fasan (phasianus Colchicus) Fasanen, der oprindeligt stammer fra asien, har været udsat i Danmark siden 1870 erne. I dag er den udbredt over hele landet, men de største tætheder finder man i Østjylland

Læs mere

Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr?

Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr? Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr? PROTECFRUIT EcoOrchard BeeFarm Vibeke Langer, Lene Sigsgaard Stine Kramer Jacobsen Københavns Universitet Institut

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Best Practice. Fodring af hønsefugle

Best Practice. Fodring af hønsefugle Best Practice Fodring af hønsefugle INDEN DU GÅR I GANG Fodring bør ske ud fra et erkendt behov, med et velovervejet formål og tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre den. Med andre ord er det vigtigt,

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

BIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten:

BIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: BIBI & Æbletræet Opgave 1 Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: lær om bier og bibelhistorie Navn: Klasse:. 2 Opgave 1 Der er 4 verdenshjørner. Det er Nord, Syd, Øst og Vest. Skriv

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

PLANLÆGNING AF NATURTILTAG

PLANLÆGNING AF NATURTILTAG Planter & Miljø er udgivet af SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Agro Food Park 15 8200 Aarhus N seges.dk Redaktion Cammi Aalund Karlslund Rasmus Filsø Løbner Kontakt Cammi Aalund Karlslund, SEGES Seniorkonsulent,

Læs mere

Naturtjek Mere og bedre viden om samspil mellem natur, kvæg og økonomi

Naturtjek Mere og bedre viden om samspil mellem natur, kvæg og økonomi Naturtjek Mere og bedre viden om samspil mellem natur, kvæg og økonomi Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, natur Hvad har vi lært af projektet? - Mange komplekse problemstillinger og mange hensyn Der kan

Læs mere

Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde i Danmark Markvildtudvalget. Markvildtdagen 25.06.2015 i Aulum Fritidscenter

Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde i Danmark Markvildtudvalget. Markvildtdagen 25.06.2015 i Aulum Fritidscenter Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde i Danmark Markvildtudvalget Markvildtdagen 25.06.2015 i Aulum Fritidscenter Deltagere: Christian Johansen Formand FJD Flemming Østergaard

Læs mere

VILDTPLEJE 2017 www.skovdyrkershop.dk Indholdsfortegnelse: VILDTPLEJE - Etablering af vildtagre Indholdsfortegnelse & handelsbetingelser Side 2 Vildtpleje Side 3 Skovdyrkernes forrygende frøblandinger

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Optimering af økosystemtjenester og rekreative værdier af vejbedet. Andy G Howe: Mona C Bjørn:

Optimering af økosystemtjenester og rekreative værdier af vejbedet. Andy G Howe: Mona C Bjørn: Optimering af økosystemtjenester og rekreative værdier af vejbedet Andy G Howe: andy@ign.ku.dk Mona C Bjørn: chor@plen.ku.dk 28.02.2018 22/02/2018 2 Projekt periode: Marts 2017 September 2018 Bevilling:

Læs mere

Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat

Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste

Læs mere

Rideskov i Hodsager Plantage

Rideskov i Hodsager Plantage Rideskov i Hodsager Plantage Projektbeskrivelse Projektleder: MJ Senest revideret: 4/2-15 Version: 2 Projektejer Projektleder Erik Skibsted Herning Kommune, Natur og Grønne Områder Enghavevej 10 7400 Herning

Læs mere

Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.

Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,

Læs mere

Flere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration.

Flere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration. Til: Langeland Kommune Att. Astrid Ejlersen Teknik og Miljøudvalget Fredensvej 2 5900 Rudkøbing Langelands Biavlerforening Maria Lantz Hennetvedvej 21 5900 Rudkøbing Mobil 41596844 Email: marialantz@mail.dk

Læs mere

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle

Læs mere

Etablering og pleje af levende hegn

Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Det vildtvenlige hegn er kendetegnet ved.at det er tæt i bunden. Derfor skal man sørge for at pleje hegnet i tide, så buskene får

Læs mere

Syddjurs Friskole Ugebrev 16

Syddjurs Friskole Ugebrev 16 Syddjurs Friskole Ugebrev 16 2018 Ugebrevet udkommer normalt i weekenden Indlæg sendes senest fredage kl. 20.00 til syddjursfriskolenyhedsbrev@hotmail.com KALENDER: 23. + 24. april: Forældresamtaler i

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Kom tættere på insekterne

Kom tættere på insekterne Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,

Læs mere

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift. Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen

Læs mere

SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE!

SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE! for a sustainable EUROPE GREEN CITIES STYRK DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE! DET HANDLER OM BIODIVERSITET CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN

Læs mere

Nyhedsbrev fra Sjællandske prøveudvalg. April 2014

Nyhedsbrev fra Sjællandske prøveudvalg. April 2014 Kære modtager af dette Nyhedsbrev Nyhedsbrev fra Sjællandske prøveudvalg April 2014 Du modtager dette Nyhedsbrev fordi du på et tidspunkt har været til træning/aktivitet ved træningsgraven i Bjæverskov

Læs mere

Sådan hjælper du markvildtet

Sådan hjælper du markvildtet Sådan hjælper du markvildtet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Danmarks Jægerforbund Sådan hjælper du markvildtet 1 Sådan hjælper du markvildtet ønsker med dette indstik i samarbejde med Landbrug

Læs mere

Derudover har der løbende foregået test af de nye funktioner i version 1.5 og disse funktioner er nu klar til lancering.

Derudover har der løbende foregået test af de nye funktioner i version 1.5 og disse funktioner er nu klar til lancering. I starten af januar 2010 blev version 1.5 af www.tempobooking.dk frigivet. De forbedringer som version 1.5 har haft for vores butikker i forbindelse med den daglige anvendelse af booking systemet har for

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Helle Øst Udviklingsråd

Helle Øst Udviklingsråd Referat smødet Dato: 30. januar 2012 kl. 19.00 Sted: Fåborg, Fåborghus Deltagere: Troels Sandager, Jesper Christiansen, Connie Ibsen, Birthe Skovbjerg Jens Peter Christensen, Lars Bo Niels Jørgen Nielsen,

Læs mere

Livø tur Video. Grafisk & Foto

Livø tur Video. Grafisk & Foto Livø tur 2017 Video Grafisk & Foto Smukt syn og et glimt af Livøs havn. Den store flotte sol, stråler ned på den smukke sø. Den søde grå kat står og kigger på den smukke danske natur. En flot konstruktion

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

KRIBLE KRABLE. på bondegården

KRIBLE KRABLE. på bondegården KRIBLE KRABLE på bondegården Solen skinner, og Anna og Ludvig er sammen med deres far og mor cyklet til Høstmarked på en økologisk gård, ikke så langt fra hvor de bor. Her kan man se, hvor dyrene bor og

Læs mere

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Største hjorteart DK Findes i hele Jylland, det meste af Sjælland og enkelte steder på Fyn Polygam. Brunst i september-oktober. Der sættes en kalv i

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Nuværende bestyrelse; Sanne, Lene, Helle, Karsten, Rikke, Thomas, Hanne og Marika (suppleant). Fraværende Dennis (suppleant)

Nuværende bestyrelse; Sanne, Lene, Helle, Karsten, Rikke, Thomas, Hanne og Marika (suppleant). Fraværende Dennis (suppleant) Referat af bestyrelsesmøde 7. november 2012 Tilstede: Nuværende bestyrelse; Sanne, Lene, Helle, Karsten, Rikke, Thomas, Hanne og Marika (suppleant). Fraværende Dennis (suppleant) Herudover deltog nyvalgte

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere