Prinsesse My s Eventyr

Transkript

1 Prinsesse My s Eventyr

2 I landet langt herfra, regerede en konge og hans dronning. Lykken var stor i landet, for de ventede en lille prinsesse. Den ny prinsesse blev et novemberbarn og den dag hun blev født, sang fuglene dejlige melodier og blomsterne sprang i knop. Aldrig havde landet haft så smuk en prinsesse. Til dåben var hele kongeriget inviteret. De stod helt ude på slotspladsen for at hylde den lille prinsesse. Jeg døber dig My sagde præsten og hele folket jublede. 1

3 Og prinsesse My voksede sig større og endnu smukkere. Hun fik lange skønne lokker på hovedet og store livlige øjne. Og med årene blev hun også mere og mere nysgerrig. En dag sad prinsesse My og legede på sit tårnværelse, med sine aller bedste dukker. Pludselig kunne hun høre musik. Det kom udefra. Det var hun så vant til, for alle her i kongeriget var altid glade og feststemte. Men denne melodi kendte hun ikke. My stak hovedet ud ad vinduet, men der var ingen at se. 2

4 Prinsesse My var nysgerrig. Hun sneg sig ned ad alle trapperne, forbi stuepigen og kammerherren, gennem slotshaven og forbi andedammen og ud af den åbne slots port. Så langt hjemmefra havde hun aldrig været før! Prinsesse My hørte melodien igen. Det lød som om den kom ude fra engen. My løb glad ud imellem de tusindvis af valmuer. De kildede hende på kinderne og hun grinede af fryd. Nu hørtes melodien ikke længere og My stoppede op. Hun kunne ikke se slottet herfra. My blev lidt bange. Hvad ville kongen og dronningen dog ikke tænke, når hun var væk. Måske skulle hun bare vende om. Men så mærkede hun noget. Det rykkede i hendes strømper og hun kiggede ned. 3

5 Der sad en lille pelset kanin, med lange stritøre og pjusket hale. Den mimrede med snuden og sagde da: Hvad laver du?. My havde aldrig set en kanin før og svarede tilbage. Hvor kunne hun også vide, at kaniner ikke kan tale? Jeg leder efter en melodi svarede My. Kaninen kiggede med store undrende øjne: Jeg kender en melodi! Måske det er den. Vi får høre! og så hoppede den af sted. 4

6 My fulgte efter i en vældig fart, ud af de tusinde valmuer på engen og ind i skoven. Træerne var kæmpemæssige og rakte helt op, ja så langt op i skyerne, at My slet ikke kunne ane deres top. De glinsede og glitrede i solens stråler. Nogle var i sølvglimmer og andre i guld og andre i regnbuens mange farver. Blomsterne i skovbunden var af skumfidus og græsset af lakrids. Prinsesse My gjorde store øjne. 5

7 Kaninen stoppede ved en stor lysning i skoven. Her var en lille skovsø med det fineste ravgyldne vand. Drik bare sagde kaninen det er den honning som bierne kommer med. Honning? sagde My. Og 1, 2, 3 så kom bierne summende. Biernes summen lavede den dejligste lille melodi. Glad og frydefuld begyndte prinsessen at danse. Kaninen dansede med og de havde det dejligt der ude i skoven. Bierne afleverede deres honning i søen, summede ud iblandt træerne igen og blev borte. Men det var ikke den melodi My havde hørt tidligere. Nu var der helt tavst ved søen i lysningen. 6

8 Nu hørtes melodien igen, langt borte, så prinsesse My kun lige kunne ane den. Hun tog afsked med kaninen og den vinkede til farvel, da My løb ud imellem træerne. Hun fulgte en lang grusvej gennem det bakkede landskab. På engene var både køer, heste, grise og får. De smilede alle og hilste til goddag, når My kom forbi. 7

9 For enden af grusvejen var bjerge ud af kokos med et kæmpemæssigt brusende vandfald, og for foden af dette, var en glinsende sø. Fiskene sprang og slog glade med halerne. Prinsesse My løb tættere på. Nu kunne hun igen høre en melodi. Det var en dejlig sang, som fiskene lavede med deres klappende haler og finner og deres brummende dybe basstemmer. My stod længe og dansede til fiskenes sang. Men det var heller ikke denne melodi hun havde hørt. Fiskene slog et sidste klap med halen og forsvandt 1, 2, 3 ned under vandet. My satte sig ned. Hvor kunne den melodi mon så findes henne? 8

10 Langt borte fra syd, kom en varm blæst forbi. Med sig bar den, den dejligste melodi, den My havde hørt fra sit værelse. Prinsesse My satte sig op på vinden og den bar hende et stykke. Det kildede helt ned i tæerne, når vinden svingede op over bakkerne. My hvinede af fryd. I den dybe dal stod frugttræer med æbler så røde og blommer så blå. Midt i plantagen var en gynge. Her satte vinden My af. Vinden gav et pust til farvel og gyngen satte i store sving. Prinsesse My gyngede nu så højt, at hun kunne se udover hele kongeriget. 9

11 Her oppe kunne hun se noget komme flyvende. Med store vingesus og lange røde ben. Den store stork lavede også musik. Når den flaksede med sine store vinger, kom der de smukkeste toner frem. My lyttede. Men det var stadig ikke den melodi hun havde hørt. Halløøøøøj skræppede storken, hvor er du på vej hen min ven?. Prinsesse My svarede som før Jeg skal finde en melodi. Storken gjorde klar til landing og lavede en let pirouette. Jeg kender blot en melodi. Den kan jeg høre fra min rede. Måske det er den. Vi får høre! sagde storken. Og med ét greb den fat i båndet om prinsessens kjole og lettede ligeså let som den var landet. 10

12 Her hang My, susende hen over landskabet. De kom både forbi bjergene af kokos og søen med de syngende fisk, skoven med de glitrende træer og de summende bier og engen med de tusindvis af valmuer. Storken fløj lige mod slotshaven og andedammen. Her bor så jeg sagde storken. Oppe på det 3. tårn havde storken sin store rede. Her tittede storkeungernes lange røde næb frem. Derfra kan vi høre den dejligste melodi sagde storken. Nu hørtes melodien igen. Prinsesse My satte i løb hen imod den. Musikken ledte hende ind på slottet, forbi værelset med det store badekar der kunne lave kæmpe sæbebobler, ud igennem det store køkken med de enorme suppegryder og hen til den store dør overfor trappen. My kunne stadig høre melodien og den kom der inde fra, inde bag døren. 11

13 My skubbede forsigtigt til døren og lyttede opmærksomt. Det var den! Det var den melodi hun havde hørt og jagtet hele dagen! Prinsessen åbnede døren det sidste stykke. Og her sad kongen og dronningen. Foran dem stod det smukkeste skrin. Inden i dansede en ballerina på en spejlblank sø. I søen var plaskende fisk og udenom summede bierne og en lille kanin dansede med. Her fra skrinet kom den dejlige melodi. Den havde altså været på slottet hele tiden! 12

14 Prinsesse My var nu blevet træt. Alle de oplevelser hun havde haft hele dagen, havde gjort hende søvnig. Kongen og dronningen bar prinsessen op på sit værelse. De puttede hende og gav hende et kæmpe kys. Skrinet med danserinden, stillede de ved prinsesse My s seng og den lullede hende i søvn. For at være ude kan være et vidunderligt eventyr. Men at vokse op i et eventyrligt hjem, er det største eventyr af dem alle. 13