Transkript

1

2 2

3 Altinget EU er udgivet af netavisen Altinget.dk ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR: Rasmus Nielsen IDÉ OG KONCEPT: Mette Rosendahl, Morten Øyen Jensen, Mads Bang, Kristoffer Hecquet MAGASINREDAKTØR: Morten Øyen Jensen, Kristoffer Hecquet GRAFISK DESIGN OG LAYOUT: Kristoffer Hecquet FOTO: European Union 2012 Colourbox KORREKTUR: Maria Bierbaum Oehlenschläger FAKTA: EU-Oplysningen ANNONCESALG: Oskar Herrik Nielsen KONTAKT: Altinget.dk Frederiksholms Kanal København K Tlf Altinget EU er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Hel eller delvis kopiering, anden gengivelse eller videreanvendelse af materialet må kun ske efter aftale med Altinget.dk. VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET I foråret 2014 skal danskerne og resten af EU's borgere som bekendt stemme til Europa-Parlamentet. Gør det - bank stemmeprocenten op! Og udnyt din stemmeret dobbelt: Stem personligt. Allerede nu ved vi, at stærke, erfarne kandidater har meldt sig. Nå, det er først næste år - indtil da er der grund til at lære mere om Parlamentet. For ved næste EU-valg er det et forandret EU, vi skal vælge nye parlamentsmedlemmer til: Vi har været igennem en fælles økonomisk krise i Europa, Europa-Parlamentet er blevet meget stærkere med den seneste traktat, Unionen er vokset med Kroatiens medlemskab, og det kommende valg kan blive EU s første præsidentvalg, hvis det står til parlamentarikerne og Kommissionen. I dette magasin undersøger Altinget.dk det moderne Europa- Parlament. Hvordan er magtfordelingen i Europa-Parlamentet? Og hvad er det for en valgkamp, vi vil opleve næste år i 2014? Europa-Parlamentet er EU s eneste institution valgt ved direkte demokratiske valg hvert femte år. Europa-Parlamentet har mest været kendt for ucharmerende og misvisende udtryk som "Mickey- Mouse-parlament" (alene det at bruge en amerikansk metafor er jo helt i skoven), kaffeklub, elefantkirkegård eller som eksil for nationale politikere, der allerede har oplevet højdepunktet i deres politiske karriere. Tiden har dog ændret Europa-Parlamentet hurtigere end dets rygte, og institutionen er efter Lissabon-traktaten i 2009 blevet lige så magtfuld som de to øvrige stærke institutioner i EU, Kommissionen og Rådet. Men kun de færreste i Danmark ved, hvor meget indflydelse Europa-Parlamentet egentlig har på vores hverdag. Dette magasin, der er støttet af Folketingets Europanævn, kan forberede dig som vælger - måske endda førstegangsvælger - på det kommende EU-valg og hjælpe til med at forstå, hvilken institution det er, vi er med til at forme i stemmeboksen. God læselyst. Rasmus Nielsen Udgiver af Altinget.dk Udgivelsen er blevet til med støtte fra: 3

4 I Nyt Europa tager vi udgangspunkt i verden. Vi er i dag 7 milliarder mennesker på jorden. I 2050 er vi 9 milliarder. I 2030 er middelklassen vokset fra 1,5 til 4,3 milliarder mennesker. Business as usual betyder, at vi i de kommende 18 år skal producere 50% flere fødevarer, 45% mere energi og 30% mere vand. Hvad nu Europa? I dag er tre af de syv største økonomier i verden europæiske. Det tal falder til ét land i I 2050 er ingen europæiske lande tilbage i top 7. Det er nu vi skal tænke os om. Det er nu vi skal tage EU alvorligt. Nyt Europa er en organisation, som arbejder for et stærkere, mere handlekraftigt og mere demokratisk EU. Tag ikke EU for en selvfølge. Tjek Nyt Europas Facebookside og klik LIKE. Her kan du også følge med i Nyt Europas løbende arrangementer, som alle er velkomne til. ARRANGEMENTER: 8. maj - Europaminister Nicolai Wammen på Christiansborg 15. maj - EU-professor Marlene Wind på Christiansborg 22. maj - Ansvarshavende chefredaktør, Mandag Morgen, Bjarke Møller på Christiansborg 29. maj - Østeuropaekspert og lektor i statskundskab, Søren Riishøj på Christiansborg august - Medlem af Europa- Parlamentet, S, Emilie Turunen på Christiansborg

5 Indhold 06 DET KOSTER EN PLADS I PARLAMENTET: 1,7 MILLIONER KRONER 08 SÅDAN KOMMER VALGDELTAGELSEN OP 11 DANMARK FASTHOLDER PARLAMENTARIKER 14 FORMANDSPOST SKAL FORTSAT DELES I DØREN 16 VENSTRE ØNSKER EU-PRÆSIDENTVALG 18 PARAPLYPARTIER SKAL GØRE VALGET MERE EUROPÆISK 21 FAKTA OM EUROPA-PARLAMENTET: EU S FOLKETING 22 OVERSIGT: GRUPPERNE I EUROPA-PARLAMENTET 24 UDVALGENE ER AFGØRENDE FOR MAGT I EUROPA-PARLAMENTET 28 PARTILOYALITET: DEN VAR IKKE GÅET DERHJEMME 30 ANNE E. PÅ TOPPEN: STILLE, ARBEJDSOM OG MAGTFULD 34 MAGTLISTEN: DANSKE PARLAMENTARIKERES HIERARKI 36 VEJEN TIL MAGTEN 38 MAGTLISTEN: HER ER DE STÆRKESTE I EUROPA-PARLAMENTET 40 PARLAMENTARIKERE KAN FÅ MERE MAGT END SELV TUNGE MINISTRE 44 MAGT GØR GRØN DAGSORDEN MERE SORT 46 KAMPEN MOD REJSECIRKUS ER IKKE TABT 5

6 DET KOSTER EN PLADS I EUROPA-PARLAMENTET: 1,7 MILLIONER KRONER VALGKAMP: At blive valgt til Europa-Parlamentet er en bekostelig affære. Et mandat stod i 2009 til at koste mere end det dobbelte af et mandat til Folketinget i Og prisen bliver ikke lavere i Alligevel er europaparlamentsvalget en sekundær valgkamp for partierne, vurderer forsker. > Af Morten Øyen Jensen Det er langt fra gratis at kunne skrive MEP på sit visitkort. Det afslører partiernes regnskaber over det seneste europaparlamentsvalg i Heraf fremgår det, at et dansk mandat til Europa-Parlamentet i gennemsnit koster 1,7 millioner kroner. Det er noget højere end de kroner, der blev brugt i kampagnemidler per mandat ved folketingsvalget i Og selvom beløbet til EUvalgkampen ventes at stige i 2014, bliver der samlet brugt markant færre penge end de 138,2 millioner kroner, partierne brugte i den seneste folketingsvalgkamp. get," siger Karina Kosiara- Pedersen, lektor og leder af Center for Valg og Partier ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Færre kandidater Venstre brugte flest penge ved valget i 2009: 6,9 millioner kroner på at få valgt sine tre europaparlamentarikere. Socialdemokraterne brugte næstflest penge med 3,5 millioner kroner til deres kampagne. Sammenlagt brugte de ni opstillede partiers hovedorganisationer mere end 22,2 millioner kroner i valgkampen. Foruden partiernes officielle udgift til valgkampen kommer et ukendt beløb, som lokalafdelingerne i partiet og kandidaterne selv har spyttet i valgkassen. "Valget til Europa-Parlamentet er lidt anderledes end folketingsvalget, fordi der er langt færre kandidater, og de har hele landet "Europaparlamentsvalget er en sekundær valgkamp for partierne. Så det er ikke overraskende, at et mandat koster mere til Europa-Parlamentet, mens partiernes valgkampe samlet set er markant større til folketingsvalsom deres valgkreds. Det mindre antal giver vælgerne mulighed for at lære deres kandidater bedre at kende i løbet af valgkampen. Men det store fokus på spidskandidaterne betyder også, at partierne i højere grad koordinerer valgkampen centralt," siger Karina Kosiara-Pedersen. Lokale penge Venstres kampagnechef, Claus Horsted, fortæller, at partiets 10 EU-lokalafdelinger ved sidste valg hver fik kroner fra partiets EU-valgbudget. Dertil stiller landsorganisationen valgkampsværktøj som skabelon til valgplakat og hjemmeside til rådighed. Og så arrangeres et valgkampskursus for medlemmerne og politikerne. Men derudover skal lokalafdelingerne selv finde penge til deres kandidater. Resten af Venstres penge gik nemlig til spidskandidaten Jens Rohdes kampagnebustur rundt i 6

7 6,9 mio 3,5 mio 3,2 mio 3,1 mio ca. 3 mio 1,4 mio 0,7 mio 0,4 mio 0,05 mio Så mange kroner brugte partierne på valgkampen i Tallene stammer fra partiernes årsregnskaber. Bemærk, at tallet for K er et estimat, da partiet ikke ville hjælpe med oplysninger. landet og annoncering på tryk og på internettet, som partiet fik lavet hos et reklamebureau. "Set i det lys får pengene hurtigt ben at gå på," siger Claus Horsted. Mere simple budskaber Ved europaparlamentsvalget blev der brugt flest penge på klassisk valgkampagne med annoncer i tryksager. Men ved det seneste folketingsvalg brugte Venstre flere annoncepenge på internet end print. "Og det er nok en tendens, der er kommet for at blive," siger Claus Horsted. Den vurdering deler Karina Kosiara-Pedersen. Hun peger på, at allerede ved folketingsvalget er der partier, som helt vælger at droppe de landsdækkende annoncekampagner, fordi de er så dyre. I stedet fokuserer partierne deres kampagner mere målrettet - bl.a. i regionale medier og igennem internetannoncering. "Mængden af information, som når ud til vælgerne, er mindre end ved folketingsvalg. Det hænger sammen med, at valget til Europa-Parlamentet er længere nede på mediernes og vælgernes dagsorden. Derfor giver det god mening for partierne at fokusere budskabet og kræfterne på få kandidater og enkle budskaber," siger hun. Afhænger af folketingsvalg Men selvom vi kan forvente partiernes kampagnekræfter fokuseret i endnu højere grad ved det næste valg, så er der meget, som tyder på, at vi nok skal komme til at høre deres budskaber. Partier som De Radikale og Liberal Alliance er nemlig ikke repræsenteret i Europa-Parlamentet i dag, ligesom Folkebevægelsen mod EU meget vel skal kæmpe for at fastholde sit mandat, efter Søren Søndergaard har valgt ikke at genopstille. Og det kan meget vel få partierne til at bruge flere penge og kræfter på europaparlamentsvalget. "Nogle partier vil bruge mere, fordi de har en stor chance for at få et mandat og ikke sidder i Europa-Parlamentet i dag. Men hvor meget partierne ender med at bruge, kommer også helt til at afhænge af, hvornår folketingsvalget kommer. Er folketingsvalget ikke afholdt inden, vil partierne bruge flere ressourcer på europaparlamentsvalget. Valgkampen vil nemlig så helt naturligt komme til at hænge mere sammen med folketingsvalget, som så vil komme kort tid efter. Og det vil partierne bruge til at skyde deres kampagnearbejde i gang," siger Karina Kosiara- Pedersen. 7

8 SÅDAN KOMMER VALG- DELTAGELSEN OP VALG: Kun hver anden vælger møder op, når der skal stemmes til Europa- Parlamentet. Til næste valg vil Socialdemokraterne forsøge med målrettede kampagner, der skal få folk op af sofaen. Valgforsker har alternativt forslag. > Af Morten Øyen Jensen Under 60 procent i Og kun 47,9 procent i Når der skal stemmes til Europa- Parlamentet, vælger mange at blive hjemme i stedet. Særligt de unge og de lavest uddannede vælger valghandlingen fra, når det drejer sig om EU. "Det er i stor udstrækning de samme vælgere, som bliver hjemme som ved folketingsvalget. Ved valget til Europa- Parlamentet viser det sig bare i endnu højere grad," siger Yosef Bhatti, adjunkt ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Ifølge Venstres kampagnechef, Claus Horsted, skyldes den lave valgdeltagelse, at vælgerne bliver væk, fordi EU ikke har deres interesse. "Hvis man ser på målinger af, hvad vælgerne interesserer sig for, så er EU helt i bund sammen med udviklingsbistand. Det gør det til en særlig stor udfordring at mobilisere sine vælgere for at få dem til at stemme," siger Claus Horsted. Socialdemokratiske sofavælgere Skal den lave valgdeltagelse vendes, kræver det et langt sejt træk, vurderer Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby. Han fortæller, at særligt klassiske socialdemokratiske vælgere - ofte i landets større almene boligområder - bliver hjemme på valgdagen. "Vi har tidligt fået foretaget målinger, der viste, at vi har haft flest sofavælgere. Så udover at det er en demokratisk kamp at få flere ud at stemme, så kan vi for- håbentlig også få flere socialdemokratiske stemmer," siger Lars Midtiby. Derfor vil Socialdemokraterne frem mod næste års europaparlamentsvalg arrangere "lytte- 8 8

9 >>Eneste måde at få valgdeltagelsen meget op på er, hvis der ligger et andet valg samtidig. Det så vi sidste gang, hvor vælgerne også skulle stemme om tronfølgerloven.<< - Yosef Bhatti, valgforsker, Københavns Universitet møder", hvor der skal sættes ord på, hvad der optager vælgerne omkring EU. I selve valgkampen vil partiet også forsøge med en dør-til-dør-kampagne, hvor socialdemokrater besøger vælgerne privat for at få dem til at stemme på Socialdemokraterne. "Særligt i boligområder med lav valgdeltagelse tror jeg, vi kan komme til at gøre en forskel," siger Lars Midtiby. EU deler vælgerne Valgforsker Yosef Bhatti peger på, at EU mange gange deler et partis vælgere. En vælger, som plejer at stemme på det samme parti ved hvert folketingsvalg, kan derfor godt føle sig "forældreløs", hvis partiet står for noget andet end vælgeren i EU-spørgsmålet. "Og i stedet for at finde et andet parti at stemme på, så vælger mange at blive hjemme," siger Yosef Bhatti. Han tror ikke, valgdeltagelsen til Europa-Parlamentet pludselig når op på en højde med folketingsvalget, hvor næsten 90 procent af danskerne stemmer. Men historien har dog vist, at der er en konkret mulighed, der har vist sig at virke, når valgdeltagelsen skal op. "Eneste måde at få valgdeltagelsen meget op på er, hvis der ligger et andet valg samtidig. Det så vi sidste gang, hvor væl- gerne også skulle stemme om tronfølgeloven. Det gav en lidt højere valgdeltagelse. Så hvis eksempelvis en afstemning om EU-patentdomstolen eller måske særligt en afstemning om de danske EU-forbehold lå samtidig, så ville flere møde op for at stemme," vurderer Yosef Bhatti. Et "ekstra" valg oven i valget til Europa-Parlamentet vil dog også have en bagside. "Der er jo den fare, at valget til Europa-Parlamentet dog vil miste opmærksomhed. Vælgerne tænker måske mere på det andet valg. Men ønsker man at få stemmeprocenten op, så er det helt klart en måde," siger Yosef Bhatti. 9

10

11 DANMARK FASTHOLDER PARLAMENTARIKER VALGREFORM: I udgangspunktet stod Danmark til at miste et medlem af Europa-Parlamentet med den nye valgreform. Men i forhandlingsoplægget fastholdes de 13 medlemmer. Dansk pres har båret frugt, mener Dan Jørgensen (S). > Af Morten Øyen Jensen Danmark står alligevel ikke til at skulle afgive et medlem af Europa-Parlamentet. Det fremgår af Europa-Parlamentets endelige oplæg til forhandlingerne om mandatfordelingen mellem medlemslandene. Af udkastet fremgår det, at Kroatiens indlemmelse i Europa- Parlamentet ikke får betydning for antallet af danske parlamentarikere. Til gengæld mister andre mindre stater som Irland og Litauen et mandat. Europa-Parlamentet skal ifølge traktaten have 751 medlemmer, og med Kroatiens optagelse - samt hvis man medtager fremskrivning af befolkningstal i EU - så har Danmark været i farezonen for at skulle afgive en parlamentariker. "Det er yderst glædeligt, at presset fra vi danske parlamentarikere ser ud til at have båret frugt. I det nye forslag bibeholder Danmark sine 13 medlemmer. Det er ekstremt vigtigt for os, da vi i forvejen gennem tiden har fået reduceret vores medlemmer fra 16 til 13 i Europa-Parlamentet," siger europaparlamentariker Dan Jørgensen (S). Ligner kompromis Han er overbevist om, at kompromiset ikke vil ligge langt fra det, som er på forhandlingsbordet nu. "Jeg tror, vi ender på en løsning, der ligger tæt op ad det, som der her er blevet foreslået. Tidligere har der været et forslag oppe, der favoriserede de store lande i forhold til de små, men det forslag er blevet afvist i Europa-Parlamentet. Der er ganske bred forståelse for, at de mindre lande skal have en rimelig repræsentation i EU," siger Dan Jørgensen. Også den konservative Bendt Bendtsen ser med tilfredshed på udspillet, men vil dog kun sige, at han er "moderat optimist" på de danske parlamentarikeres vegne. "Udgangspunktet har været, at Danmark skulle afgive et mandat, og det er vi nu kommet væk fra igen. Det ser ud til, at 11

12 >>Tidligere har der været et forslag oppe, der favoriserede de store lande i forhold til de små, men det forslag er blevet afvist i Europa-Parlamentet.<< - Dan Jørgensen (S), europaparlamentariker mellemgruppen kommer til at levere, og det ikke bliver de små lande. Så der er nu lagt op til, at forrykningerne ikke bliver så store. Det kan jo godt være udtryk for et kompromis, som kan bære hjem," siger Bendt Bendtsen. Stor reform inden 2019 Forslaget er forholdsvist "pragmatisk" og bygger på et princip om, at "ingen vinder, ingen mister mere end et sæde". Dog mister Tyskland tre mandater, da den øvre spærregrænse sænkes fra 99 til 96 mandater. En anden rapport har modsat foreslået større "proportionalitet", hvilket blandt andet ville være gået ud over Danmark, men give lande som Frankrig, Storbritannien, Italien og Spanien flere mandater. I første omgang er der dog kun tale om en reform for Europa-Parlamentet fra Når det nye parlament er blevet valgt i 2014, skal en ny proces nemlig lede til en mere permanent løsning i forhold til proceduren, når nye medlemslande skal medregnes, og befolkningstallene ændrer sig forholdsmæssigt imellem landene. En reform af sammensætningen i Parlamentet skal i sidste ende vedtages med enstemmighed i ministerrådet og derefter kunne stemmes igennem igen i Europa-Parlamentet. REFORMEN Efter valget i juni 2014 skal Kroatien inkluderes i de 751 medlemmer af Europa-Parlamentet, som Lissabontraktaten kræver. Trods rapporter, som pegede på, at Danmark stod til at miste et mandat, så beholder Danmark alle sine mandater i forhandlingsoplægget. I 1995 havde Danmark 16 medlemmer af Europa-Parlamentet, i 2009 var antallet nede på 13. Følgende lande står ifølge forslaget til at miste en parlamentariker: - Rumænien - Grækenland - Belgien - Portugal - Tjekkiet - Ungarn - Østrig - Irland - Kroatien - Litauen - Letland - Tyskland (tre styk, men fordi Lissabontraktaten kræver det og ikke på grund af reformen). 12

13 ALTINGET POLITIK

14 FORMANDSPOST SKAL FORTSAT DELES I DØREN EP-FORMAND: Europa-Parlamentets to største politiske grupper skal fortsat dele Parlamentets formandspost imellem sig efter næste valg. Det mener Konservative og Socialdemokraterne. Udemokratisk at holde små partier ude, mener MEP Anna Rosbach. > Af Kristoffer Hecquet Er det rimeligt, at de to største partier i Europa-Parlamentet deler posten som formand i Europa- Parlamentet imellem sig uden at tage hensyn til de mindre partier? Ja, for det er nu engang det mest demokratiske, mener Bendt Bendtsen (K), som sidder i den konservative gruppe EPP, der er den største gruppe i Europa- Parlamentet. Han håber derfor, ordningen også vil fortsætte i den næste valgperiode. "Jeg vil tro, at man fortsætter med at dele EP's formandspost mellem de to største grupper, det konservative EPP og det socialdemokratiske S&D. Selvom de små grupper ikke kan lide det, så er det altså demokratiet, der taler," siger Bendt Bendtsen. Han henviser til, at det er det parlamentariske flertal, der bestemmer. Kommer flest til gode Bendt Bendtsen bliver bakket op af Ole Christensen (S), der er medlem af Parlamentets næststørste gruppe, det socialdemokratiske S&D. "Jeg både håber og tror på, at der fortsat vil være vilje til at kigge på tværs af partierne efter valget, fordi det giver et godt samarbejde. Selvom jeg sagtens kan sige det nu, hvor Socialdemokraterne er i mindretal, så tror jeg, at det kommer flest til gode på denne måde," siger Ole Christensen. I øjeblikket er det S&D's tidligere gruppeformand Martin Schulz, der er Parlamentets formand efter at have overtaget posten fra EPP's Jerzy Buzek midt i valgperioden, der startede efter valget i Ole Christensen mener, at dette har skabt mere stabilitet i Parlamentets arbejde, end hvis EPP havde siddet som formand alene. "Det ville skabe mere konfrontation og flere politiske slagsmål, hvis det kun var det største parti, der sad på formandsstolen," vurderer han. Utilfredshed i mindre partier MEP Anna Rosbach er ikke enig med Bendt Bendtsen og Ole Christensen i, at det er demokratiet, der taler. "Det har tidligere været sådan, at de forskellige grupper stillede med hver deres kandidat, hvorefter der blev ført reel valgkamp. Det mener jeg, at man burde gøre igen. Demokrati burde ikke handle om aftaler bag lukkede døre," siger hun og fortsætter: "Jeg har meget svært ved at forstå, hvad det formålstjenstlige er i at begrænse den demokratiske proces. Det styrker ikke formandens legitimitet, hvilket er ærgerligt for Parlamentets ansigt udadtil." 14

15 Tyske Martin Schulz fra den socialdemokratiske gruppe S&D (tv.) og polske Jerzy Buzek fra den konservative gruppe EPP (th.) delte Europa- Parlamentets formandspost imellem sig i perioden med 2½ år hver. Anna Rosbach er medlem af gruppen Konservative og Reformister (ECR), der efter valget i 2009 blev oprettet som en udbrydergruppe fra EPP af bl.a. britiske og polske konservative. ECR er en af de mindste politiske grupper i Europa-Parlamentet. Giver grumset politisk billede Ole Christensen er enig med Rosbach i, at der også er problemer ved at dele formandsposten i dø- ren, selvom han generelt er tilhænger af den dobbelte formand. "Det er ikke kun positivt. Det er jo også med til at udviske forskellene på de politiske fløje. Vi står jo trods alt med meget forskellige politiske holdninger i EP, så på denne måde bliver det mere grumset," siger han. DELT I DØREN Efter valget i 2009 indgik de to største grupper, EPP og S&D, en aftale om at dele Europa-Parlamentets formandspost midt i valgperioden. Den tidligere polske premierminister Jerzy Buzek fra konservative EPP sad som formand de første 2½ år. I begyndelsen af 2012 blev der holdt midtvejsvalg i Europa-Parlamentet om formandsposten. Her blev den tyske socialdemokrat og gruppeformand for de europæiske socialdemokrater (S&D), Martin Schulz, valgt til posten, selvom også kandidater fra grupperne ECR og ALDE stillede op. S&D og EPP har tilsammen flertal i Europa- Parlamentet. >> Jeg har meget svært ved at forstå, hvad det formålstjenstlige er i at begrænse den demokratiske proces. Det styrker ikke formandens legitimitet, hvilket er ærgerligt for Parlamentets ansigt udadtil.<< - Anna Rosbach, europaparlamentariker 15

16 VENSTRE ØNSKER EU-PRÆSIDENTVALG EU-VALG: Et stort flertal i Europa-Parlamentet vil arbejde for at gøre næste valg til et EU-præsidentvalg. Det vil man også hos Venstre. Socialdemokraterne og Konservative afviser ideen. > Af Kristoffer Hecquet Venstre er enig med et overvældende flertal af europaparlamentarikerne, som ønsker at gøre det næste EU-valg i 2014 til et valg om mere end bare Europa- Parlamentet. Det skal også være et valg om, hvem der skal være Kommissionens formand - altså en slags præsidentvalg. Det kan nemlig give store fordele med et EU-præsidentopgør under en dansk EU-valgkamp, mener Venstre. "Grundlæggende synes jeg, det er en fantastisk idé. Lige præcis dette spørgsmål, tror jeg, vil kunne få danskerne med på en europapolitisk dagsorden, og det er derfor, jeg personligt har talt varmt for denne idé, lige siden jeg kom til Bruxelles," siger Morten Løkkegaard, europaparlamentariker for Venstre. Demokratisk valg Idéen er, at hvert europæisk parti skal stille med en fælles spidskandidat, så vælgerne får indfly- Han peger på, at det ifølge trakdelse på, hvem der skal sidde i Kommissionens formandsstol. Løkkegaards kollega og partifælle Jens Rohde er enig i fordelene ved EU-præsidentvalget. "Jeg synes, det er en ganske udmærket ting, da det vil give større opmærksomhed på de europæiske gruppers politik i den danske valgkamp, og det vil også give Parlamentet mulighed for faktisk at få indflydelse på, hvem der bliver formand for Kommissionen. Det vil give et andet perspektiv i en dansk valgkamp, og det er der i den grad behov for," siger Jens Rohde og fortsætter: "Men det kommer meget an på, hvilken kandidat der bliver valgt af de europæiske liberale, om jeg selv vil kunne støtte vedkommende i den danske valgkamp." Socialdemokratisk mærkesag Det socialdemokratiske europæiske paraply-parti PES er en af de største forkæmpere for præsidentvalget på europæisk niveau. "PES' planer om en fælles kandidat er indgået i partiets vedtægter siden 2011 og skitserer klare retningslinjer for, hvorledes valget af kandidaten bliver demokratisk," siger Ruairi Quinn, der var ordstyrer på partiets seneste kongres i slutningen af "Således kan Europas borgere endelig inddrages i udvælgelsen af EU's ledere," mener han. Kofod: Sympatisk men urealistisk idé Men Socialdemokraterne i Danmark er mindre optimistiske. Her tvivler man på, at et EUpræsidentvalg vil nå Danmark i denne omgang. Men idéen om at styrke den europæiske dagsorden i valgkampen fejler ikke noget. "En egentlig præsidentvalgkamp forudser jeg ikke i 2014," siger Jeppe Kofod, der er Socialdemokraternes spidskandidat til europaparlamentsvalget. 16

17 SAGEN KORT Kommissionens nuværende formand José Manuel Barroso (TH) og den måske kommende første folkevalgte formand for Kommissionen, tyske Martin Schulz (TV). De største europæiske partier, der står bag de fire største grupper i Europa- Parlamentet, (Konservative, Socialdemokraterne, Liberale, Grønne) besluttede på partikongresser i løbet af 2012 at stille med en kandidat til kommissionsformandsposten inden parlamentsvalget i En efterfølgende udvælgelsesproces er påbegyndt. taten ikke er op til Europa- Parlamentet, men de nationale regeringer at udpege kommissionsformanden, hvilket ifølge Kofod gør præsidentvalgidéen skrøbelig. "Idéen med at få den europæiske dagsorden ned på nationalt plan er rigtig god. Dog er det vigtigste ikke, om man har en fælles kandidat, men at man har en fælles politik at kæmpe for. Det med personer kommer i anden række," fortæller Jeppe Kofod. Bendtsen: Ingen gang på jorden Danmarks repræsentant i Europas største politiske gruppe, Bendt Bendtsen, tror slet ikke på præsidentvalget, på trods af at hans parti, det konservative EPP, på kongressen i 2012 besluttede at være med. "Jeg tror ikke, at forslaget om et præsidentlignende valg har nogen gang på jorden," siger Bendt Bendtsen. Som eksempel anvender han rygterne om, at den polske premierminister Donald Tusk vil stille op for EPP, og at nuværende formand for Europa-Parlamentet, tyske Martin Schulz, vil stille op for Socialdemokraterne. "Står vi foran en præsidentlignende kampagne, så skal jeg promovere Tusk, mens S-kandidat Jeppe Kofoed skal promovere Schulz - i Danmark! Jeg tror, danskerne er meget ligeglade med, hvilke af disse to kandidater der bliver kommissions-formand," siger Bendt Bendtsen. 22. november 2012 vedtog Europa- Parlamentet en resolution, der anbefaler de europæiske partier at stille med en kandidat til kommissionsformandsposten. Samme resolution lægger desuden op til, at europaparlamentsvalget skal afholdes i maj i stedet for juni for at øge stemmedeltagelsen, men samtidig også for at give det nyvalgte Europa- Parlament bedre tid til at forberede valget af Kommissionen, der foregår allerede i juli. 12. marts 2013 støttede Kommissionen officielt de europæiske partiers ønske om at gøre EU-valgkampen til også at være et spørgsmål om medlemmerne af Kommissionen. Begrundelsen var, at Eurobarometermålinger viser, at initiativet vil styrke valgdeltagelsen i Ifølge traktaten er det medlemsstaternes regeringer, der forhandler sig frem til, hvem der skal være formand for Kommissionen. I 2009 viste det sig, at selvom en social-liberal koalition af europæiske partier havde flertal til at vælge den belgiske liberale ekspremierminister Guy Verhofstadt, besluttede regeringslederne alligevel at give José Manuel Barroso en periode til. Bl.a. Spanien bakkede ud af koalitionen i stedet at støtte en iberer. 17

18 PARAPLYPARTIER SKAL GØRE EU-VALGET MERE EUROPÆISK EUROPÆISKE PARTIER: Et juridisk grundlag for de europæiske partier vil blive vedtaget inden europaparlamentsvalget i maj Således skal de styrkes i valgkampen. Både forskere og de danske europa-parlamentarikere tvivler på effekten. > Af Kristoffer Hecquet 18

19 >> Det er usandsynligt, at det vil ske i vores levetid, at folk fører kampagner for de europæiske partier under Europa-Parlamentsvalget. De nationale partier vil gerne selv kontrollere forløbet af valget i medlemsstaterne.<< - Gail McElroy, ekspert i Europa-Parlamentet, Universitetet i Dublin. Allerede i år vil Europa have en statut, der giver de tværnationale europæiske partier de samme juridiske rettigheder som de nationale partier. Dette betyder, at statutten vil kunne få indflydelse på EU-valgkampen i Tanken er at styrke partierne på europæisk plan, så de får bedre mulighed for at nå ud til borgerne i medlemslandene og få bedre mulighed for at organisere sig. Disse paraplypartier findes allerede, men de har intet juridisk grundlag. Mange af dem er i dag blot registreret som NGO'er i Belgien. Der er et stort ønske i Europa-Parlamentet om at få et ordentligt juridisk grundlag for partierne," udtaler Maroš Šefčovič, der er næstformand i Kommissionen. Han har selv været med til at sørge for, at statutten vil kunne blive færdig inden valget. Tættere på europæerne Det er den græske europaparlamentariker Marietta Giannakou, der har opfordret Kommissionen til forslaget, og hun er i dag ordfører for behandlingen af forslaget i Europa-Parlamentet. "Statutten giver de europæiske partier status som juridisk person. Dette vil gøre det muligt for "Den vægt, der lægges på de paneuropæiske partiers evne til at skabe en fælleseuropæisk ofdem at etablere sig i medlemsstaterne. Vi håber på, dette vil kunne få flere borgere til at engagere sig i det politiske liv i EU mere direkte," siger Marietta Giannakou, der er medlem af den konservative gruppe EPP. Hun fortsætter: Statutten gør desuden processen for etablering af nye europæiske politiske partier op til EU-valget mere gennemsigtig og fleksibel. Således giver det større incitament for flere politiske grupper at deltage i valget. Tvivler på effekten Spørger man forskere på området, er der stor tvivl, om statutten vil have den ønskede effekt, i alt fald på kort sigt. Gail McElroy er professor i statskundskab på universitet i Dublin og ekspert i politik i Europa-Parlamentet. Det er usandsynligt, at det vil ske i vores levetid, at folk fører kampagner for de europæiske partier under europaparlamentsvalget. De nationale partier vil gerne selv kontrollere forløbet af valget i medlemsstaterne, vurderer hun. Sara B. Hobolt, professor i europæiske studier på London School of Economics, er enig i, at statut- ten vil være en fordel for Europas partier, men det bliver ikke noget, vælgerne kommer til at mærke. "Udviklingen i retning af stærkere europæiske partier, som denne reform er en del af, vil kunne komme til at gøre en forskel på længere sigt. Ikke mindst hvis det betyder rigtig konkurrence om f.eks. nomineringen af kommissionsformanden. Men jeg tvivler på, at den danske borger vil mærke nogen forskel - i hvert fald ikke på kort sigt," siger hun. Borgerinddragelse romantiseret Giannakous partifælle fra det konservative Europæiske Folkeparti (EPP) Bendt Bendtsen støtter Hobolt i sin vurdering. "Statutten tror jeg ikke, vil få den store indflydelse. Jeg tror mest af alt, det bliver lettere for partierne administrativt at have med at gøre," fortæller Bendt Bendtsen. Han mener dog ikke, at en statut vil betyde, at EU kommer tættere på borgerne. Heller ikke i forbindelse med EP-valget i Græske Marietta Giannakou (EPP) står bag det oprindelige initiativ til at give de europæiske partier flere rettigheder. Kommissionen har siden formelt fremlagt hendes forslag, og hun har nu selv forhandlet initiativet igennem i Europa-Parlamentets Udvalg for Konstitutionelle Anliggender. 19

20 fentlighed, synes jeg, er en smule romantiseret," siger han. MEP Jens Rohde, der er medlem af den liberale gruppe for Venstre, er enig. Vi betræder nyt land, og det kan enten ende med at gøre partierne stærkere eller brække dem midt over. Men generelt tror jeg ikke, statutten vil være så afgørende i STATUTTEN SKAL BL.A. INDEHOLDE: Partier får juridisk personlighed og vil juridisk blive anerkendt som partier frem for fx NGO'er. Europæiske borgere skal kunne blive medlem af partierne. Den partipolitiske linje skal lettere kunne koordineres imellem medlemsstaternes partier og grupperne i EP. Statutten skal styrke partiernes finansielle muligheder bl.a. ved at hæve EUfinansiering fra 85 procent til 90 procent og øge muligheden for donationer fra til forhold til valget, da den handler mest om, hvem der kan, og hvem der ikke kan få støtte, siger Jens Rohde. Pengemaskine Søren Søndergaard er medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen imod EU og sidder i Udvalget for Konstitutionelle Anliggender sammen med Marietta Giannakou. Han er ligeledes Partierne må medfinansiere nationale kampagner som for eksempel op til folkeafstemninger. Bøder skal indføres for at undgå svindel, og gennemsigtigheden for donationer skal øges. Statutten forventes implementeret i løbet af 2013 ifølge sekretariatet for Udvalget for Konstitutionelle Anliggender (AFCO) -Fakta fra Europa-Parlamentet/ Kommissionen skeptisk i forhold til, om EU kan nå offentligheden med initiativer fra oven. Hvis der skal opstå europæiske partier, skal ønsket komme fra borgerne selv. Men der er andre problemer ved idéen om en statut. "Grupperne i Europa-Parlamentet er jo ikke det samme som partierne. Jeg sidder i gruppen GUE/ NGL, men jeg er ikke med i Europæisk Venstreparti, der er mest repræsenteret i gruppen," forklarer Søren Søndergaard. Således er det ikke alle, der vil få gavn af de midler, som partierne vil modtage. Og der er mange penge involveret, vurderer han. "Så længe vi har et parlament, er det det parlamentariske arbejde, der er vigtigt. Hvis partier vil arbejde på tværs af grænser, er det fint, men de må selv betale for det," siger Søren Søndergaard. 20

21 EU S FOLKETING FAKTA: Verdens næststørste parlament har ingen initiativret og ingen regering. Alligevel minder Europa-Parlamentets arbejde om det, som foregår i det danske Folketing. Europa-Parlamentet er det største demokratiske parlament i verden efter parlamentet i Indien. Fra valget i 2014 huser det 751 mandater fordelt på 28 lande. Europa- Parlamentet er EU's politiske forsamling og kan sammenlignes med det danske Folketing. Europaparlamentsvalget foregår som et dansk folketingsvalg bare i større målestok, hvor hele Danmark udgør én samlet valgkreds. Dette valg er grundlaget for den politiske fordeling og det parlamentariske arbejde. Parlamentarisk struktur På samme måde som Folketinget er Europa-Parlamentet delt op i udvalg, delegationer, arbejdsgrupper og andre parlamentariske funktioner. For eksempel repræsenterer Dan Jørgensen (S) og Margrete Auken (SF) deres partier i Miljøudvalget i Europa-Parlamentet, ligesom Torben Hansen (S) og Eigil Andersen (SF) gør i Folketingets udvalg af samme navn. I daglig tale omtales Europa- Parlamentet blot som EP på grund af det lange navn, og et europaparlamentsmedlem kaldes blot en "MEP". Politik frem for nationalitet Siden 2009 har der været 7 politiske grupper repræsenteret fordelt på en højre-venstre-skala, som vi kender fra Folketinget, og siden EP's fødsel i 1952 er politiske holdninger i stigende grad blevet prioriteret i forhold til nationale dagsordener blandt parlamentarikerne. Medlemmerne af EP er ikke opdelt efter nationalitet, således at danske parlamentarikere udelukkende arbejder sammen. Derimod er medlemmerne fordelt på tværs af nationaliteterne i en række politiske grupper, der repræsenterer politiske hovedstrømninger i medlemsstaterne. Kan trække stikket ud af Kommissionen Den væsentligste forskel på EP og Folketinget er, at regeringen i EU ikke udpeges af det parlamentariske flertal eller den folkevalgte forsamling. Kommissionen, der svarer til EU's regering, udpeges i stedet af medlemsstaterne. For eksempel blev Connie Hedegaard valgt af den tidligere regering under Lars Løkke Rasmussen. Men EP er ikke helt handlingslammet. MEP'erne skal godkende medlemsstaternes kommissærkandidater og kan også afsætte hele Kommissionen til hver en tid. Dette skete for eksempel i 1999, hvor EP tvang Kommissionen under Jacques Santer til at gå af. Pendlerparlament De europæiske institutioner er placeret i forskellige medlemslande. For eksempel er Kommissionen placeret i Bruxelles, grænsesamarbejdet Frontex i Warszawa, Domstolen i Luxembourg og det Europæiske Miljøagentur i København. Europa-Parlamentet er placeret symbolsk i den franske by Strasbourg i tidligere omstridt tysk territorium. Men da det meste af det øvrige politiske liv i EU foregår i Bruxelles, hvor Rådet og Kommissionen har til huse, har EP ligeledes en parlamentsbygning her for at gøre det politiske arbejde lettere for alle. Dog skal (næsten) alle beslutninger vedtages under plenar-forsamlingerne, der foregår i Strasbourg hver måned. Europaparlamentarikerne har selv forsøgt at begrænse rejseaktiviteten, men EU-Domstolen afviste muligheden, da denne placering er usletteligt indskrevet i traktaten, så længe værtsnationen Frankrig er imod flytning. Lovgivende magt uden initiativ Da EP ikke omfatter EU's regering, besidder det ingen initiativret og kan ikke fremlægge forslag. Man kan sammenligne hele Parlamentet med oppositionen i Folketinget, der forholder sig kritisk til alle regeringens lovforslag. Europaparlamentarikerne kan komme med initiativbetænkninger til Kommissionen, men denne er ikke forpligtet til at gå videre med dem. Til gengæld skal EP godkende Kommissionens direktiver på lige fod med medlemslandene i Rådet, og en stor del af arbejdet i EP handler om at komme med ændringsforslag til direktiverne. Kommissionen tager ændringsforslagene i EP meget alvorligt, da disse ofte vil være forudsætning for at lovgivningen bliver realiseret. Således foregår arbejdet med de mest centrale emner i EUsammenhæng, men lovgivningsproceduren kan variere alt efter politisk område. For at gøre det hele lidt mere besværligt, men mere præcist, kan man ikke på EU-sprog tale om lovgivning. Lovene kaldes direktiver, da de teknisk set først er love, når medlemslandene implementerer dem i den nationale lovgivning. Direktivet er bindende i alle medlemslande, men det er op til den enkelte nationale myndighed at bestemme form og midler for gennemførelsen. Fakta fra EU-Oplysningen og Europa-Parlamentets hjemmeside. 21

22 GRUPPERNE I EUROPA- PARLAMENTET Europa-Parlamentets medlemmer er ligesom i det danske Folketing delt op i politiske grupper. Grupperne udgøres af europæiske paraplypartier, der er organiseret ideologisk efter det højre-venstrespektrum, vi kender fra Danmark. Således sidder socialdemokrater fra hele Europa i samme gruppe som de danske socialdemokrater. Tilsammen udgør de desuden det europæiske socialdemokratiske parti. Men ikke hele gruppen består af socialdemokrater. De fleste grupper i Europa-Parlamentet består af alliancer mellem flere beslægtede paraplypartier eller større nationale partier, der ser fordel i et forbund. Det socialdemokratiske parti PES sidder sammen med medlemmer af de italienske Demokrater i den fælles gruppe for socialister og demokrater, S&D, for at nævne et eksempel. Medlemmerne af Europa- Parlamentet har flere fordele af at sidde i en gruppe. For det første lettes arbejdet ved, at man kan uddelegere ansvarsområder imellem gruppernes medlemmer, men der er også økonomiske og praktiske fordele, da grupperne får tildelt økonomisk støtte og gruppelokaler mv. Uden for grupperne findes ligeledes 27 løsgængere i Europa-Parlamentet. 22

23 DEN PROGRESSIVE ALLIANCE AF SOCIALISTER OG DEMOKRATER (S&D) DET EUROPÆISKE FOLKEPARTI (EPP) Udgøres af partiet: European Peoples Party Danske partier tilknyttet: Konservative Folkeparti, Kristendemokraterne Mandater: 268 Gruppeformand: Joseph Daul Danske medlemmer: Bendt Bendtsen (K) Udgøres af partierne: Party of European Socialists (PES) samt to nationale partier Dansk parti tilknyttet: Socialdemokraterne Mandater: 188 Gruppeformand: Hannes Swoboda Danske medlemmer: Dan Jørgensen (S), Britta Thomsen (S), Christel Schaldemose (S), Ole Christensen (S), Emilie Turunen (S) DEN EUROPÆISKE LIBERALDEMOKRATISKE ALLIANCE (ALDE) Udgøres af partierne: Alliance of Liberals & Democrats for Europe Danske partier tilknyttet: Venstre og Radikale Venstre, Mandater: 85 Gruppeformand: Guy Verhofstadt Danske medlemmer: Jens Rohde (V), Morten Løkkegaard (V), Anne E. Jensen (V) EUROPÆISKE KONSERVATIVE OG REFORMISTER (ECR) Udgøres af partierne: Alliance of European Conservatives and Reformists og European Christian Political movement Danske partier tilknyttet: - Mandater: 54 Gruppeformand: Martin Callanan Danske medlemmer: Anna Rosbach (løsgænger i DK) DE GRØNNE (GREENS) Udgøres af partierne: The Greens og Europeans Free Alliance (Greens-EFA) Dansk parti tilknyttet: SF Mandater: 58 Gruppeformænd: Daniel Cohn-Bendit & Rebecca Harms Danske medlemmer: Margrete Auken (SF) EUROPA FOR FRIHED OG DEMOKRATI (EFD) Udgøres af partierne: Lega Nord (I), UKIP (UK) og otte andre nationale partier. Dansk parti tilknyttet: Dansk Folkeparti Mandater: 35 Gruppeformænd: Nigel Farage & Francesco Speroni Danske medlemmer: Morten Messerschmidt DET EUROPÆISKE VENSTREPARTI (GUE/NGL) Udgøres af partierne: Group Of the United European Left og Nordic Green Left Dansk parti tilknyttet: Folkebevægelsen mod EU Mandater: 34 Gruppeformand: Gabi Zimmer Danske medlemmer: Søren Søndergaard (Folkebevægelsen mod EU) 23 23

24 UDVALGENE ER AFGØRENDE FOR MAGT I EUROPA- PARLAMENTET MAGT: Udvalgene i Europa-Parlamentet bestemmer, hvor meget magt de enkelte parlamentarikere besidder. Det helt centrale udvalg er Budgetudvalget, som har afgørende indflydelse på næsten alle europæiske politikområder. > Af Mads Bang 24

25 >> Det har alt at sige, hvilket udvalg du sidder i. Du kan kun få indflydelse gennem udvalgene.<< - Dan Jørgensen, europaparlamentariker Afstemningerne under samlingerne i Strasbourg (bygningen herover) baseres på arbejdet i Europa-Parlamentets udvalg. Ifølge Altinget.dks ekspertpanel er Budgetudvalget det vigtigste. Pengene bestemmer. Det er konklusionen fra det ekspertpanel, Altinget.dk har bedt vurdere det interne hierarki mellem udvalgene i Parlamentet. Det er nemlig i Budgetudvalget, EU's milliarder fordeles, og det er da også det udvalg, som panelet entydigt peger på som det mest magtfulde udvalg. Øverst i magtpyramiden Budgetudvalget, som har et enkelt dansk medlem, Anne E. Jensen fra Venstre, forhandler EU's syvårige budget på plads med medlemsstaterne. Udvalget laver også det årlige budget, som bestemmer, hvor mange penge de forskellige lande og projekter får. Det er en nøglerolle, som både betyder, at udvalget kommer helt i top i magtpyramiden, og samtidig er det også en af årsagerne til, at Anne E. Jensen er den mest indflydelsesrige dansker i Parlamentet. Hun forklarer, at Budgetudvalget både har indflydelse, men også er en hård nød at knække. Man har altid regnet det for indflydelsesrigt. Men for de nye medlemmer siger man, at det er en straf at sidde der. De nye medlemmer kører rundt i regler og procedurer, siger hun og forklarer, at det tog op mod to år, før hun begyndte at forstå det særlige sprog af paragraffer og traktathenvisninger, der tales i udvalget. Berøring med alle politikområder Til gengæld kommer belønningen senere, forklarer Anne E. Jensen, der har siddet i Parlamentet siden 1999 og dermed er det mest erfarne danske medlem. Når man kan det tekniske i Budgetudvalget, så er man i berøring med alle de områder, hvor EU har programmer, siger hun og for- klarer, at alt fra landbrugspolitik, forskningsmidler eller transportpolitik. Anne E. Jensen var i sin første tid i Parlamentet også aktiv i Beskæftigelsesudvalget, og hun mener, at det er vigtigt også at have berøring med fagudvalgene i Parlamentet, hvis man skal have maksimal indflydelse. Fire vigtige områder Fire udvalg skiller sig ud i toppen af Altinget.dks EU-panels bedømmelse. Det er Udvalget for det Indre Marked, Miljøudvalget, Landbrugsudvalget og Industriudvalget, som har stor indflydelse. Og Miljøudvalget, hvor den danske socialdemokrat Dan Jørgensen sidder, bliver vurderet til at have meget stor indflydelse. Det er meget reelt forstået på den måde, at det er det udvalg, hvor der ligger mest lovgivning. Hvor der er mange udvalg, der 25

26 UDVALGSHIERARKI TOPPEN 1 BUDGETUDVALGET DE HÅRDE 2 UDVALG FOR DET INDRE MARKED 3 MILJØUDVALGET 4 LANDBRUGS-UDVALGET UDVALG FOR INDUSTRI, FORSKNING 5 OG ENERGI DE VIGTIGE 6 ØKONOMIUDVALGET UDVALG FOR 7 BUDGETKONTROL UDVALG FOR BORGER- 8 RETTIGHDER 9 RETSUDVALGET FORMAND: Alain Lamassoure (EPP) DANSKERE: Anne E. Jensen (ALDE), Bendt Bendtsen (stedfortræder, EPP) FORMAND: Malcolm Harbour (ECR) DANSKERE: Christel Schaldemose (S&D), Morten Løkkegaard (stedfortræder, ALDE), Søren Søndergaard (stedfortræder, GUE/NGL) FORMAND: Jo Leinen (S&D) DANSKERE: Dan Jørgensen (næstformand, S&D), Christel Schaldemose (S&D), Anna Rosbach (ECR), Margrete Auken (stedfortræder, GREENS), FORMAND: Paolo De Castro (S&D) DANSKERE: Christel Schaldemose (stedfortræder, S&D), Margrete Auken (stedfortræder, GREENS) FORMAND: Amalia Sartori (EPP) DANSKERE: Jens Rohde (næstformand, ALDE), Bendt Bendtsen (EPP), Britta Thomsen (S&D) FORMAND: Sharon Bowles (ALDE) DANSKERE: Anne E. Jensen (stedfortræder, ALDE), Dan Jørgensen (stedfortræder, S&D) FORMAND: Luigi de Magistris (ALDE) DANKERE: Søren Søndergaard (GUE/NGL) FORMAND: Juan Fernando López Aguilar (S&D) DANSKERE: Jens Rohde (stedfortræder, ALDE) FORMAND: Klaus-Heiner Lehne (EPP) DANSKERE: Morten Messerschmidt (stedfortræder, EFD) FORMAND: Carmen Fraga Estévez (EPP) DANSKERE: Ole Christensen (stedfortræder, S&D), Anna Rosbach (stedfortræder, ECR) 10 FISKERIUDVALGET FORMAND: Brian Simpson (S&D) 11 TRANSPORTUDVALGET DANSKERE: Anna Rosbach (stedfortræder, ECR) 12 BESKÆFTIGELSES- FORMAND: Pervenche Bères (S&D) UDVALGET DANSKERE: Ole Christensen (S&D) UDVALG FOR INTERNA- FORMAND: Vital Moreira (S&D) 13 TIONAL HANDEL DANSKERE: - UDVALG FOR REGIONAL- FORMAND: Danuta Hübner (EPP) 14 UDVIKLING DANSKERE: - DE BLØDE UDVALG FOR KONSTITU- 15 TIONELLE ANLIGGENDER FORMAND: Carlo Casini (EPP) DANSKERE: Søren Søndergaard (GUE/NGL), Morten Messerschmidt (EFD) FORMAND: Eva Joly (GREENS) 16 UDVIKLINGS-UDVALGET DANKERE: - FORMAND: Gabriele Albertini (EPP) 17 UDENRIGSUDVALGET DANSKERE: - UDVALG FOR MENNESKE- FORMAND: Barbara Lochbihler (GREENS) 18 RETTIGHEDER DANSKERE: - UDVALG FOR KULTUR OG FORMAND: Doris Pack (EPP) 19 UDDANNELSE DANSKERE: Morten Løkkegaard (næstformand, ALDE) 20 UDVALG FOR ORGANISE- RET KRIMINALITET OG KORRUPTION FORMAND: Sonia Alfano (ALDE) DANSKERE: Søren Søndergaard (Stedfortræder, GUE/NGL) UDVALG FOR KVINDERS FORMAND: Mikael Gustafsson (GUE/NGL) 21 RETTIGHEDER DANSKERE: Britta Thomsen (S&D) UDVALG FOR FORMAND: Erminia Mazzoni (EPP) 22 ANDRAGENDER DANSKERE: Margrete Auken (GREENS) UDVALG FOR SIKKERHED FORMAND: Arnaud Danjean (EPP) 23 OG FORSVAR DANSKERE: Britta Thomsen (stedfortræder, S&D) Kilde: Panelbedømmelse Altinget.dks EU-panel

27 >> Når man kan det tekniske i Budgetudvalget, så er man i berøring med alle de områder, hvor EU har programmer.<< - Anne E. Jensen, europaparlamentariker sidder og skriver rapporter om, hvordan verden helst skulle se ud, så er vi mere hardcore nede i teknikken og laver lovgivning, siger Dan Jørgensen. Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU er enig i, at udvalget er magtfuldt. Han synes dog, at man kan se på for eksempel Miljøudvalgets indflydelse på to måder. De har meget at gøre med, hvad EU beskæftiger sig med. Det er et stort og vigtigt område, men Parlamentet som helhed er blevet mere sort, kulsort, havde jeg nær sagt. Det viser sig også, når Parlamentet stemmer forslaget om backloading af CO2-kvoter ned, siger Søren Søndergaard. Han vurderer, at Miljøudvalget er ved at tabe betydning, i takt med at Parlamentet generelt får mere indflydelse. Vigtigt at være med De Konservatives repræsentant i Parlamentet, Bendt Bendtsen, sidder også i et af de fem vigtige udvalg, Industriudvalget. Og han mener, at det er meget centralt at være med de rigtige steder. Der kommer nogle magtfulde politikere i disse udvalg, når posterne fordeles, og du skal helst være med, men det er nødvendigt med et godt netværk, siger Bendt Bendtsen. Han har selv lagt vægt på at komme i de udvalg, hvor han kan bruge sin erfaring fra tiden som økonomi- og erhvervsminister. Hos Socialdemokraterne er Dan Jørgensen enig i betydningen af udvalgenes magtrangorden: Det har alt at sige, hvilket udvalg du sidder i. Du kan kun få indflydelse gennem udvalgene. Og så betyder det noget, om man er ordfører for sit parti på et område, siger Dan Jørgensen. Formændene fordeler Men der er også andre mere ukendte fora, som har stor indflydelse på de beslutninger, som i sidste ende bliver vedtaget i det 754 mand store parlament. Når de politiske gruppers formænd i Parlamentet sætter sig sammen i formandskonferencen og lægger de overordnede linjer for Parlamentets arbejde, er det en magtfuld position. I hvert fald mener den danske parlamentariker Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU, at formandskonferencen kan være afgørende. De afgør spørgsmål om, hvad udvalg kan og ikke kan. Vi har haft hele denne her Dalliskandale om tobaksindustrien og Kommissionen. Der har vi i Budgetkontroludvalget været interesserede i at følge sagen, men formandskonferencen har blokeret det, siger Søren Søndergaard. Dan Jørgensen anerkender, at formandskonferencen kan have en vis indflydelse på, hvor sager bliver placeret. Men det er ifølge Dan Jørgensen ikke noget som får betydning i sidste ende. De bestemmer for eksempel, hvornår noget skal på dagsordenen. Men man skal ikke overvurdere formandskonferencen. Når det kommer til stykket, så handler det stadig om, hvor mange man har på sin side, når der skal stemmes, siger Dan Jørgensen. 27

28 DEN VAR IKKE GÅET DERHJEMME LOYALITET: I Europa-Parlamentet er de politiske grupper meget ofte langt mere splittet end partierne hjemme i det danske Folketing. Men politikerne skal vælge sine kampe med omhu, for det er ikke omkostningsfrit at stemme imod sin gruppe. > Af Michael Hjølund Når Europa-Parlamentets 736 medlemmer går til tasterne for at stemme om alt fra fiskeri i Skagerrak til konflikten i Mellemøsten, er det sjældent med enighed i de politiske grupper. Gruppedisciplinen, som vi kender den fra det danske Folketing, er af en lidt anden karakter, når der stemmes i Europa-Parlamentet. "Hvis man ikke følger partidisciplinen i Folketinget, så er karrieren kort, men sådan er det ikke i Europa-Parlamentet. Hver eneste gang, der er afstemning, er der folk, der stemmer anderledes end det, gruppen siger, de skal. Det er en helt anden måde at føre politik på," siger Bendt Bendtsen (K), medlem af den kristenkonservative gruppe, der er Parlamentets største. Samme oplevelse har Jens Rohde (V), der sidder i den liberale gruppe. Han forklarer den mang- lende gruppedisciplin med, at Europa-Parlamentet skal samle mange meget forskellige interesser, selv internt i grupperne. "For vores vedkommende repræsenterer min gruppe holdninger, som, vi i Danmark ville sige, spænder helt fra SF til Venstre. I sådan en situation kan du ikke bare gå ind og banke nogle grupperinger på plads og sige, at de skal stemme som resten af gruppen," siger han. Åbenhed om forskelle - for det meste Og de interne uenigheder i grupperne er noget, parlamentarikerne åbent taler om, fortæller de danske parlamentarikere. Emilie Turunen (S), der både har siddet i den grønne gruppe og nu er i den socialdemokratiske gruppe, nævner en kollega fra det britiske Labour-parti som eksempel. "Han følger en liste, hvor han har overblik over, hvornår det britiske Labour stemmer anderledes end hans gruppe i Parlamentet. På den måde er uenigheden jo meget eksplicit," siger hun. Nogle gange er parlamentarikerne dog også mindre åbne omkring deres uenighed. Da Europa- Parlamentet i april stemte om et kontroversielt forslag om at ændre CO2-kvotesystemet, kom den interne splittelse i de enkelte grupper først frem, da stemmerne var afgivet. "Alle vidste, at forslaget var både vigtigt, men også konfliktfyldt. Derfor var der ekstra pligt til at melde ud, hvis man afveg fra gruppens linje. Men det blev ikke fulgt i gruppen," siger Emilie Turunen. Da stemmerne var talt op, viste det sig, at intet mindre end 54 socialdemokrater havde stemt 28