Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Transkript

1 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE ANALYSE Dækning: Respondenter: Metode: Feltarbejde: UE europæere med stemmeret (18 år og derover/16 år og derover i Østrig) Personligt interview (CAPI) 30. maj -27. juni 2014, udført af TNS opinion INDLEDNING... 3 I. DELTAGELSE II. VÆLGERPROFIL III. SOFAVÆLGERNES PROFIL IV. EUROPÆERNES HOLDNING TIL VALGET V. INTERESSEN FOR POLITIK GENERELT VI. INFORMATION OG VIRKNING AF VALGKAMPAGNEN Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Jacques Nancy EPEurobarometer@europarl.europa.eu 1

2 Bemærk: Denne undersøgelse er gennemført i forbindelse med kontrakten om opfølgning på valget (på basis af personlige interviews, på samme måde som den opfølgende undersøgelse i 2009) Undersøgelsen måler resultaterne af valget i forhold til køn, alder, bopælsregion, valgdeltagelse og stemmeafgivelse. 2

3 INDLEDNING Kontekst Undersøgelsen er gennemført af TNS Opinion ude i medlemsstaterne umiddelbart efter afholdelsen af valget til Europa-Parlamentet i maj Formålet med den er at få indsigt i, hvilke grunde der fik vælgerne til at stemme eller undlade at stemme ved valget. Som altid i denne slags undersøgelser bør man huske på baggrunden, dvs. den aktuelle situation på nationalt, europæiske og internationalt plan, på det tidspunkt, hvor undersøgelsen, fandt sted. Som det har været tilfældet de sidste seks år er den europæiske baggrund for denne Eurobarometer-undersøgelse især mærket af konsekvenserne af den monetære, finansielle, økonomiske og sociale krise. Desuden er den politiske situation i EU i forhold til valget i 2009 mærket af flere betydelige politiske ændringer: Den Europæiske Union har fået endnu et medlem, nemlig Kroatien. Som følge af nyskabelserne i Lissabontraktaten er antallet af medlemmer af Europa- Parlamentet faldet fra 766 til 751. For første gang har Det Europæiske Råd foreslået en kandidat til formand for Europa- Kommissionen på baggrund af resultaterne af valget til Europa-Parlamentet. Med udnyttelse af sin nye beføjelse valgte Europa-Parlamentet den 15. juli 2014 Jean-Claude Juncker til formand for Kommissionen. Desuden blev der i flere medlemsstater samtidig afholdt valg på nationalt plan: Det var tilfældet i Belgien (føderale og regionale valg), Litauen (præsidentvalg), Grækenland (lokalvalg), Tyskland (lokalvalg), Irland (lokalvalg), Italien (provins- og lokalvalg), Malta (lokalvalg) og Det Forenede Kongerige (lokalvalg). 3

4 De vigtigste resultater 1. Deltagelse: Deltagelsen i EP-valget i 2014 var på 42,54 % (mod 43 % i 2009). Dette gennemsnit dækker over betydelige forskelle mellem de 28 medlemsstater, f.eks. er forskellen på hele 76,5 procentpoint mellem Belgien (89,6 %) og Slovakiet (13,1 %). Der konstateres desuden en væsentlig stigning i valgdeltagelsen i syv lande, en omtrentlig status quo i seks lande og et fald i deltagelsen i 15 lande (bl.a. i de fleste af de lande, der blev medlemmer i 2004, 2007 og 2013). 2. Årsagerne til stemmeafgivelse og til stemmeundladelse: De vigtigste bevæggrunde for de borgere, der begav sig til stemmeurnerne, er, som det var tilfældet i 2009: varetagelse af en borgerpligt, systematisk stemmedeltagelse og støtte til et politisk parti, som de er tilhængere af. Disse "traditionelle" årsager følges tæt af mere specifikke europæiske begrundelser: tilkendegivelse af støtte til EU, fordi "Du føler dig som europæer/eu-borger", og fordi "Ved at stemme ved Europavalget kan man ændre på tingene". Som følge af ikrafttrædelsen af de institutionelle bestemmelser i Lissabontraktaten var der indført en ny svarmulighed i den liste, der blev foreslået de respondenter, der havde stemt den 25. maj 2014: "At have indflydelse på valget af formand for Europa-Kommissionen" I gennemsnit valgte 5 % af vælgerne denne svarmulighed blandt de tre svar, som de kunne give som årsag til, at de havde stemt. Det er interessant at konstatere, at dette tal i tre lande når op på eller ligger over 10 %: i Østrig (12 %), Tyskland (10 %) og Luxembourg (10 %). Hvad angår de årsager, der oftest nævnes af dem, der ikke stemte, så vidner de, som det var tilfældet i 2009, om mangel på tillid til og interesse for politik generelt: "generel mangel på tillid til/utilfreds med politik", "ikke interesseret i politik som sådan", "det fører ikke til noget at stemme/at stemme ændrer ingenting". Det bør understreges, at blandt årsagerne til stemmeundladelse, er det ikke dem, der vedrører modvilje mod EU, der nævnes oftest: ikke interesseret i europæiske spørgsmål, utilfredshed med EP, manglende viden om EU, modstand mod EU og mangel på offentlig debat. 4

5 3. Problemstillinger af betydning for stemmeafgivelsen: Arbejdsløsheden var den vigtigste problemstilling for de borgere, der bevægede sig til stemmeurnerne i forbindelse med EP-valget. Den næstvigtigste problemstilling efter borgernes opfattelse var økonomisk vækst. Indvandring, der figurerer som den tredjevigtigste, er gået markant frem på EUplan i forhold til Holdning til Den Europæiske Union: Medlemskabet af EU betragtes som en "god ting" af et absolut flertal af respondenterne. Hvad angår tilknytning til EU, er det langt hovedparten af europæerne, såvel blandt dem, der stemte, som blandt dem, der ikke stemte, der svarer bekræftende herpå. Det er også stadigvæk et absolut flertal af europæerne, der føler sig som "borger i EU", omend denne følelse registrerer et betydeligt fald i de lande, der er hårdest ramt af krisen. Til gengæld kan det konstateres, at flertallet af europæerne ikke mener, at Europa- Parlamentet varetager deres bekymringer, og at denne holdning er steget siden Tilliden til EU-institutionerne skrumper. Tilliden er faldet i 15 medlemsstaten i forhold til Der er mest udtalt for nogle af de lande, der er mest mærket af krisen, som Grækenland, Spanien, Italien, Portugal og også Frankrig. 5. Interessen for EP-valget: E tabsolut flertal af respondenterne mener, at de "havde alle nødvendige informationer" til at kunne træffe deres valg ved afstemningen. 6. Virkning af valgkampagnen: Ligesom i 2009 blev erindringen om "kampagnen, som opfordrede folk til at stemme ved valget", målt blandt europæerne. Mere end seks ud af ti europæere svarede ja til, at de huskede den. Det europæiske gennemsnit dækker imidlertid over betydelige nationale forskelle; således når afstanden op på hele 45 procentpoint inden for de 28 EU-lande (mellem Sverige: 89 % og Belgien: 44 %). 5

6 7. Sociodemografiske tendenser: I bilaget til denne sammenfattende analyse findes en detaljeret sociodemografisk analyse af nogle af spørgsmålene i undersøgelsen. Nogle af de mest iøjnefaldende tendenser er følgende: Afstanden mellem antallet af mænd og kvinder, der stemte, er blevet større og er nu på 4 procentpoint. Den var på 2 procentpoint i Ligesom i 2009 var valgdeltagelsen størst blandt personer i ledende stillinger og selvstændige. Blandt studerende og arbejdsløse ses en stigning i valgdeltagelsen. Igen var det de unge (18-24), der i størst tal undlod at stemme, selv om det er dem, der er mest positive over for EU. Med hensyn til erindringen om valgkampagnen er den lavest blandt kvinder, de lavest uddannede og hjemmegående mænd/kvinder. 6

7 I. DELTAGELSE A. Deltagelsen stabiliserer sig for EU-28 Set under ét udgjorde deltagelsen i EP-valget ,54 %. B. På nationalt plan er der store udsving 1 Forskellen mellem det land, der havde størst valgdeltagelse (Belgien 89, 6 %, obligatorisk valgdeltagelse og parlamentsvalg samtidig), og det med den laveste deltagelse (Slovakiet 13,1 %) er på 76,5 procentpoint. C. Udvikling i valgdeltagelsen på nationalt plan 2 I forhold til 2009 ses en væsentlig stigning i deltagelsen i syv lande: i Litauen (47,3 %; +26,3), i Grækenland (60 %; +7,4), i Sverige (51,1 %; +5,6), i Tyskland (48,1 %; +4,8), i Rumænien (32,4 %; +4,7), i Kroatien (25,24 %; +4,4 3 ) og i Frankrig (42,4 %, +1,8). Deltagelsen er stabil (+/- 1 procentpoint) i seks medlemsstater: i Belgien, Østrig, Finland, Nederlandene, Det Forenede Kongerige og Polen. Deltagelsen faldt i de øvrige medlemsstater, og nedgangen var størst i Litauen med -23,5 procentpoint (til 30,2 %). 1 Der er stemmepligt i Belgien, Luxembourg, Grækenland og Cypern. 2 På tidspunktet for gennemførelsen af beregningerne forelå de endelige tal for Finland og Det Forenede Kongerige ikke endnu. 3 I forhold til 2013 for Kroatiens vedkommende. 7

8 II. VÆLGERPROFIL A. Vælgerne besluttede sig for at stemme senere end i 2009 Det tidspunkt, hvor man beslutter sig for at stemme, er kommet tættere på valgdagen Et flertal (45 %) af vælgerne tilkendegiver, at de altid har stemt sådan. Der var imidlertid et fald på 5 procentpoint for dette svar (50 % i 2009) til fordel for en dato, der ligger tættere på valgdatoen. Der konstateres således en meget lille stigning i antallet af vælgere, der tilkendegiver, at de besluttede sig nogle få måneder før valget (23 %, +2), nogle få uger før (14 %, +1) og nogle få dage før (10 %, +1) eller på selve valgdagen (7 %, +1). På nationalt plan: De vælgere, der besluttede sig nogle måneder ellernogle uger før valget, var mest talrige i Grækenland (48 %), Italien (47 %), Irland og Sverige (begge 43 %). De vælgere, der beslutter sig nogle dage før valget var mest talrige i Den Tjekkiske Republik (19 %), Danmark og Nederlandene (begge 8 %) samt Sverige (17 %). B. Årsagerne til at stemme Prioriteringen af årsagerne er stabil i forhold til Blandt dem, der stemte, er de vigtigste årsager "det er en borgerpligt" (41 %, - 6) og "jeg stemmer systematisk" (41 %, +1). Herefter følger "for at støtte det parti, som jeg er tilhænger af" (22, -2 %). Dernæst følger tre årsager, der er rent europæiske: " Du er EU-tilhænger" (14 %, -2), ; "Du føler dig som europæer" (13 %, =) og " Ved at stemme ved Europavalget kan man ændre på tingene" (12 %, -7). Blandt de efterfølgende svar bør tre tendenser bemærkes: Opfattelsen af at man ved at stemme "kan ændre på tingene"er faldet (12 %, -7), mens flere pegede på "For at gå imod EU" (7 %, +5) og på " For at gå imod den nationale regering" (10 %, +5). 8

9 C. Problemstillinger af betydning for stemmeafgivelsen: På baggrund af den aktuelle krise betragtes arbejdsløshed (45 %, +8) som den vigtigste problemstilling i forbindelse med stemmeafgivelsen. Herefter følger økonomisk vækst (40 %, -1). Det skal bemærkes, at mens disse to emner også lå øverst i 2009, er deres indbyrdes rækkefølge ændret i forhold til Indvandring er steget kraftigt i forhold til 2009 (23 %, +7). De fremtidige pensioner forbliver uforandret på 22 % EU's rolle på den internationale scene oplever en lille fremgang (20 %, -2). Det bemærkes, at svarerne, der peger på den fælles mønt, er gået frem med 5 procentpoint til 17 %. De svarmuligheder, der er gået tilbage siden 2009, er terrorisme (7 %, - 4) og kampen mod klimaforandringer (12 %, -4). På nationalt plan: Arbejdsløshed er det emne, der nævnes oftest i Grækenland (73 %, +13), Cypern (67 %, +28), Spanien (66 %, +1) og Italien (65 %, +29), der er blandt de lande, der er hårdest ramt af krisen. Økonomisk vækst nævnes oftest i Portugal (55 %, +12), Letland( 50 %, -7) og Litauen (49 %, -5). Problemstillingen "indvandring" gik frem i 19 medlemsstater og opnåede fordoblede resultater i f.eks. Det Forenede Kongerige (42 %, +21 procentpoint i forhold til 2009) og i Frankrig (21 %, +11). 9

10 III. SOFAVÆLGERNES PROFIL Samlet set udgjorde stemmeundladelsen ved EP-valget ,46 %. A. Sofavælgernes profil viser samme tendens som i 2009 Undersøgelsen viser, at næsten hver femte besluttede sig for ikke at stemme på selve valgdagen. Til analysen af resultaterne af dette spørgsmål har vi anvendt den klassifikation, som fremgår af den dokumentationsundersøgelse, der blev udført efter valget i Sammenligningen med 2009 viser, at sofavælgernes profil ikke har ændret sig ret meget. 1. De "konsekvente" sofavælgere Disse sofavælgere stemmer aldrig. De udgør 24 % af sofavælgerne og er steget med 2 procentpoint i forhold til De "velovervejede" sofavælgere Disse sofavælgere besluttede sig for ikke at stemme allerede nogle måneder før valget (18 % ligesom i 2009) og nogle uger (13 %, -2). I alt udgør de 31 % af sofavælgerne (-2) 3. De "impulsive" sofavælgere De udgør i alt 34 % af sofavælgerne og omfatter dels dem, der beslutter sig for ikke at stemme nogle få dage før valget (15 %, -1) eller på valgdagen (19 %, +3). 4. De "uspecificerede" sofavælgere Disse "ikke-vælgere", som udgør 11 % (-2) af sofavælgerne, ved ikke, hvornår de besluttede sig for ikke at stemme til EP-valget Dette tal er faldet 2 procentpoint i forhold til På nationalt plan: Der er flest impulsive sofavælgere i Danmark (57 %, +15), Nederlandene (56 %, +12) og i Sverige (43 %, -1). De uspecificerede sofavælgere var særlige talrige i Det Forenede Kongerige (23 %, +46). 10

11 B. Årsager til ikke at stemme "Generel mangel på tillid til politik" er som i 2009 den hyppigst nævnte årsag til stemmeundladelse, men nævnes dog ikke i samme omfang som tidligere (23 %, -5). På nationalt plan næves den oftest i Cypern (56 %, +12), Spanien (41 %, +17) og Bulgarien (38 %, -7). Derimod nævnes den sjældent i Danmark (7 %), Belgien (8 %) og Luxembourg (9 %). Den årsag, der nævnes næsthyppigst, er "Ikke interesseret i politik som sådan" (19 %, +2). På nationalt plan næves den oftest i Ungarn (32 %, +3), Spanien (30 %, +4) og Portugal (27 %, +4). Herefter følger årsagen "Det fører ikke til noget at stemme/at stemme ændrer ingenting" (14 %, -3). På nationalt plan ses det, at "Det fører ikke til noget at stemme" nævnes hyppigst i Bulgarien (29 %, -2), Cypern (25 %, +4) og Letland (22 %, -16). Den nævnes mindst hyppigt i Danmark og Det Forenede Kongerige (6 % begge steder) og i Irland (8 %). Det bør fremhæves, at manglende kendskab til EU, Europa-Parlamentet eller valget til Europa-Parlamentet først kommer ind på en 9. plads med 7 % (-3). På nationalt plan nævnes dette svar hyppigst i Sverige (22 %) og Nederlandene (15 %). 11

12 IV. EUROPÆERNES HOLDNING TIL VALGET 1. Medlemskabet af EU: Spørgsmålet om medlemskabet af EU indgik ikke i den opfølgende undersøgelse i Sammenligningen er foretaget ud fra forskellige Eurobarometer-undersøgelser, der er blevet gennemført siden foråret Svarerne viser, at opfattelsen af EU-medlemsskabet er stabil: et absolut flertal af respondenterne mener, at EU-medlemskabet er en "god ting" (51 %). Der er imidlertid forskelle mellem dem, der stemte, og dem, der undlod at stemme: 63 % af dem, der stemte, mener, at EU-medlemskabet er en "god ting", mens det kun gælder for 42 % af dem, der ikke stemte. Det bør bemærkes, at 29 % af europæerne mener, at EU-medlemskabet "hverken er en god eller en dårlig ting": Det gælder for 22 % af dem, der stemte, og 34 % af dem, der ikke stemte. På nationalt plan: Opfattelsen af EU-medlemskabet som en "god ting"" er mest udtalt i Luxembourg (78 %), Belgien (69 %) og Malta (68 %). Den er mindst udtalt i Den Tjekkiske Republik (27 %), Italien (35 %) og Cypern (37 %). 2. Tilknytning til hjemlandet, til Europa Ni ud af ti respondenter føler sig tilknyttet deres land (90 %, -1 i forhold til 2009) Samtidig føler 62 % (-2) af dem sig tilknyttet Europa. Det er vigtigt at bemærke, at et flertal af såvel dem, der stemte, som af dem, der ikke stemte, føler sig tilknyttet Europa, omend andelen for de to grupper er ret forskellig (henholdsvis 72 % og 56 %) På nationalt plan: Følelsen af tilknytning til Europa er lavest i Grækenland (41 %, - 12), Cypern (41 %, -15) og Italien (45 %, -14). 12

13 Også Det Forenede Kongerige (47 %) figurerer blandt de lande, hvor følelsen af tilknytning til Europa er lavest. Der bemærkes dog en stigning på 13 procentpoint i denne følelse i forhold til Følelse af at være borger i EU 63 % (-1) af respondenterne føler sig som "borger i EU". Denne følelse næres af et flertal (omend af forskellig størrelse) både blandt dem, der stemte (72 %), og dem, der ikke stemte (56 %). På nationalt plan: I 24 medlemsstater er det et absolut flertal af respondenterne, der føler sig som"borger i EU". Igen er det blandt de lande, der er hårdest ramt af krisen, at nedgangen er mest markant: Cypern (52 %, -19), Grækenland (46 %, -17) og Italien (45 %, -16). 4. Tillid til EU-institutionerne Også for spørgsmålet om tillid til EU-institutionerne ses den samme faldende tendens som i Eurobarometer-undersøgelserne fra de seneste år. 43 % tilkendegiver tillid til institutionerne. I den opfølgende undersøgelse i 2009 drejede det sig om 50 %. Tillidsandelen er på 55 % blandt dem, der stemte, og 35 % blandt dem, der ikke stemte. Der er 52 % (+12) af EU-borgerne, der ikke har tillid til EU-institutionerne. På nationalt plan: Tilliden til EU-institutionerne er faldet i 15 medlemsstater ud af 27 4 i forhold til Nedgangen i tilliden er særlig markant i nogle af de lande, der er hårdest ramt af krisen: i Italien (35 %, -25), Portugal (34 %, -24), Spanien (38 %, -21), Cypern (48 %, -18), Grækenland (39 %, -12) og France (36 %, -10). Det er interessant at bemærke, at en signifikant procentdel af borgerne svarer "ved ikke" i Polen (13 %), Det Forenede Kongerige (10 %) og Estland (9 %). 4 I 2009 var Kroatien ikke medlem af Den Europæiske Union. 13

14 5. Europa-Parlamentets varetagelse af EU-borgernes interesser Borgernes bekymringer, som givet vis er blevet forværret under indtryk af krisen, er så kraftige, at bekymringerne - i borgernes svar - synes at vende sig mod institutionerne. (O.a.: I denne sætning såvel som i det pågældende spørgsmål, 1126, anvendes der på fransk ordet "préoccupations". I den danske udgave af spørgsmål 1126 er "préoccupations" blevet til "interesser". "Bekymringer" er en mere præcis oversættelse af det franske ord og giver i modsætning til "interesser" en meningsfuld oversættelse af sætningen ovenfor.) 54 % af respondenterne mener, at Europa-Parlamentet ikke "varetager EUborgernes interesser". I 2009 var det 41 %. 47 % af dem, der stemte, mener ikke, at Europa-Parlamentet varetager deres interesser. Blandt dem, der ikke stemte, var det 59 %, der delte denne opfattelse. Heroverfor var der 38 % af respondenterne, der mener, at Europa-Parlamentet varetager deres bekymringer, fordelt med 48 % blandt dem, der stemte, og 31 % blandt dem, der ikke stemte. På nationalt plan: Opfattelsen af, at Europa-Parlamentet varetager borgernes interesser, er blevet mindre udbredt i 19 medlemsstater. Nedgangen er størst i Spanien (27 %, -26), Cypern (35 %, -25) og Slovakiet (35 %, -22). I otte medlemsstater, i særlig grad Malta (63 %, + 5), Tyskland (48 %, +5) og Bulgarien (39 %, +4), er denne opfattelse blevet mere udbredt. 14

15 V. INTERESSEN FOR POLITIK GENERELT Der er i dag et absolut flertal af EU-borgere, der tilkendegiver, at de ikke er "interesseret i politik" (54 %), men med meget store forskelle mellem medlemsstaterne, der når helt op til 43 procentpoint. Det skal imidlertid bemærkes, at manglen på interesse er på 37 % blandt dem, de stemte, mod 68 % blandt dem, der ikke stemte. På nationalt plan: Manglen på interesse for politik er størst i Kroatien (75 %), Den Tjekkiske Republik og Portugal (begge 71 %) samt Rumænien (70 %). Mangel på interesse for politik er mindst udtalt i Danmark (32 %), Luxembourg og Tyskland (begge 33 %). 15

16 VI. INFORMATION OG VIRKNING AF VALGKAMPAGNEN A. Tilstrækkelige informationer til at stemme 57 % (+4) af EU-borgerne mener, at de "havde alle de nødvendige informationer" for at kunne vælge, hvem de ville stemme på ved EP-valget. Det gælder for75 % blandt dem, der stemte, og for 44 % blandt dem, der ikke stemte. På nationalt plan: I 26 af 28 lande tilkendegav et absolut flertal af borgerne, at de havde alle de nødvendige informationer til at stemme. En positiv udvikling ses i 16 lande, hvoriblandt Bulgarien (65 %, +16), Litauen (71 %, +14) og Det Forenede Kongerige (55 %, +13) ligger øverst. Kun i to lande mener et absolut flertal af respondenterne, at de ikke havde alle de nødvendige informationer: Portugal (54 %, +4) og Den Tjekkiske Republik (53 %, +5). B. Erindring om en kampagne Spørgsmålet, om de huskede en "kampagne, som opfodrede folk til at stemme" ved EP-valget, blev besvaret bekræftende af 65 % (-2) af respondenterne. Denne erindring deles af et absolut flertal af såvel dem, der stemte (73 %), som dem, der ikke stemte (58 %). På nationalt plan: Det europæiske gennemsnit dækker imidlertid over betydelige nationale forskelle; således er der en afstand på hele 45 procentpoint mellem det land, der viser det højeste resultat, Sverige (89 %), og det, der viser det laveste, Belgien (44 %). 16

17 17

18 I. DELTAGELSE 1. Deltagelse 1) Europæisk gennemsnit Resultatet af Europa-Parlamentsvalget (%EU) 18

19 2) Nationale resultater Resultatet af Europa-Parlamentsvalgene fra den 22. til 25. maj 2014 i de 28 medlemsstater 19

20 3) Nationale udviklinger Resultatet af Europa-Parlamentsvalgene fra den 22. til 25. maj 2014 i de 28 medlemsstater - Sammenligning med det forrige valg (%) Resultater af det seneste Europavalg i Kroatien er for

21 II. STEMMEN 1. Den afgørende årsag til at stemme 1) Europæisk gennemsnit Basis : respondenter, som stemte 21

22 Basis : respondenter, som stemte 22

23 2) Nationale resultater Basis : respondenter, som stemte 23

24 3) Nationale udviklinger Basis : respondenter, som stemte 24

25 2. Årsagerne til at stemme 1) Europæisk gennemsnit Basis : respondenter, som stemte 25

26 2) Nationale resultater Basis : respondenter, som stemte 26

27 3) Nationale udviklinger Basis : respondenter, som stemte 27

28 3. Hvad der er på spil i stemmen 1) Europæisk gennemsnit Basis : respondenter, som stemte 28

29 2) Nationale resultater Basis : respondenter, som stemte 29

30 3) Nationale udviklinger Basis : respondenter, som stemte 30

31 III. STEMTE IKKE 1. Den afgørende årsag til ikke at stemme 1) Europæisk gennemsnit Basis : respondenter, som ikke stemte 31

32 Basis : respondenter, som ikke stemte 32

33 2) Nationale resultater Basis : respondenter, som ikke stemte 33

34 3) Nationale udviklinger Basis : respondenter, som ikke stemte 34

35 2. Årsagerne til ikke at stemme 1) Europæisk gennemsnit Basis : respondenter, som ikke stemte 35

36 2) Nationale resultater Basis : respondenter, som ikke stemte 36

37 3) Nationale udviklinger Basis : respondenter, som ikke stemte 37

38 IV. HOLDNINGER TIL EUROPA 1. Medlemskab af EU: godt eller dårligt? 1) Europæisk gennemsnit 38

39 2) Vælgere/folk, der ikke stemte ved Europa-Parlamentsvalg 39

40 3) Nationale resultater 40

41 41

42 2. Tilknytning til Europa 1) Europæisk gennemsnit 42

43 2) Vælgere/folk, der ikke stemte ved Europa-Parlamentsvalg 43

44 3) Nationale resultater 44

45 4) Nationale udviklinger 45

46 3. Tilknytning til landet 1) Europæisk gennemsnit 46

47 2) Vælgere/folk, der ikke stemte ved Europa-Parlamentsvalg 47

48 3) Nationale resultater 48

49 4) Nationale udviklinger 49

50 4. Oplevelsen af at være europæisk borger 1) Europæisk gennemsnit 50

51 2) Vælgere/folk, der ikke stemte ved Europa-Parlamentsvalg 51

52 3) Nationale resultater 52

53 4) Nationale udviklinger 53

54 5. Tillid til EU s institutioner 1) Europæisk gennemsnit 54

55 2) Vælgere/folk, der ikke stemte ved Europa-Parlamentsvalg 55

56 3) Nationale resultater 56

57 4) Nationale udviklinger 57

58 6. Europa-Parlamentets varetagelse af de europæiske borgeres interesser 1) Europæisk gennemsnit 58

59 2) Vælgere/folk, der ikke stemte ved Europa-Parlamentsvalg 59

60 3) Nationale resultater 60

61 61

62 4) Nationale udviklinger 62

63 V. INTERESSE I EUROPAVALG OG I POLITIK GENERELT 1. Interesse i politik 1) Europæisk gennemsnit 63

64 2) Vælgere/folk, der ikke stemte ved Europa-Parlamentsvalg 64

65 3) Nationale resultater 65

66 4) Nationale udviklinger 66

67 2. Vigtigheden af at vide, hvilke kandidater der blev valgt som medlem af Europa-Parlamentet 1) Europæisk gennemsnit 67

68 2) Vælgere/folk, der ikke stemte ved Europa-Parlamentsvalg 68

69 3) Nationale resultater 69

70 4) Nationale udviklinger 70

71 3. Vigtigheden af at vide, hvilket politisk parti der fik flest medlemmer af Europa-Parlamentet i Europavalget 1) Europæisk gennemsnit 71

72 2) Vælgere/folk, der ikke stemte ved Europa-Parlamentsvalg 72

73 3) Nationale resultater 73

74 4) Nationale udviklinger 74

75 VI. INFORMATION OG VIDEN OM EN KAMPAGNE 1. Niveau for information før valgdagen 1) Europæisk gennemsnit 75

76 2) Vælgere/folk, der ikke stemte ved Europa-Parlamentsvalg 76

77 3) Nationale resultater 77

78 4) Nationale udviklinger 78

79 2. Erindring om en kampagne, som opfordrede folk til at stemme 1) Europæisk gennemsnit 79

80 2) Vælgere/folk, der ikke stemte ved Europa-Parlamentsvalg 80

81 3) Nationale resultater 81

82 4) Nationale udviklinger 82